Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget 12.000"

Transkript

1 Nukissiorneq Energi Kalaallit Nunaanni nukissiornermut uuliamik, benzinimik il.il. eqqussuineq suli pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Qaam maq - qu sersuinermut kiassarnermullu nukissiuutinik ataavartunik atuineq 10-kkunniilli qaffakkiartorsimavoq, erngup nu ki - ngata qaffariarnerigallagaanik peqquteqartumik. Nukis siuu - tinik tamarmiusumik atuinermi nukissiuutinik ataa vartunik atuineq maannamut taamaallaat procentiuvoq. Grønland er afhængig af import af olie, benzin mv. til fremstilling af energi. Siden 10 erne er brugen af vedvarende energi til produktion af lys og varme imidlertid steget med vandkraft som den vigtigste energikilde. I dag udgør vedvarende energi pct. af det samlede energiforbrug..1 KALAALLIT NUNAANNI NUKISSAMIK ATUINEQ Soorlu ataani Titartakkami.1-mi takuneqarsinnaasoq nu kis - siuutinut ikummatissatut gasuulia, petruuliu benzinalu eq - qus sorneqarnerpaasimapput. Gasuulia ikummatissaavoq ator neqarnerpaaq kiisalu innaallagissamik kiassarnermillu tunisassiornermut, illunik, suliffeqarfinnik inuussutis sar sior - finnillu kiisalu suliffissuarnik, aalisariutinik nuannaariutinillu nunamilu angallassissutinik innaallagissiornermut kias saa - nermullu atorneqartarluni. Petruuliu illunik kiassaanermut atorneqartarpoq. Jet pe - truu liu timmisartunut ingerlatsissutitut atorneqartarpoq. Ukiuni ki ngullerni petruuliumik atuineq annikilliartorsimavoq. Benzin aalisariutini nuannaariutinilu kiisalu nunami angal - las sissutini ingerlatsissutitut atorneqartarpoq. Benzinimik atui neq 16-miilli qaffakkiartuaarsimavoq..1 GRØNLANDS ENERGIFORBRUG Som det fremgår af Figur.1 stammer den overvejende del af energiforbruget fra importeret gasolie, petroleum og benzin (fossile brændsler). Gasolie er det mest anvendte brændsel og bruges til produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv samt i industrien, til fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Petroleum bruges til opvarmning i husholdninger. Jetpetroleum bruges som drivmiddel til fly. Forbruget af petroleumsprodukter har i de senere år været faldende. Benzin bruges som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Forbruget af benzin er steget jævnt siden 16. Titartagaq.1 Nukissiuutinik atuineq Figur.1 Energiforbruget Nukik ataavartoq / Vedvarende energi Petruleummi / Petroleum Benziina / Motorbenzin Gasolia / Gasolie Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 16

2 .1.1 Nukissiuutit ataavartut Erngup nukinga ataavartumik nukissiuutaavoq ataavartoq pi - ngaar nerpaaq ilutigisaanillu nunami nukissornermut ator ne - qarsinnaasut annerpaartaralugu. Nunami erngup nuki nga nik innaallagissiorfik siulleq Nuummi Kangerluarsunnguami 13-mi atoqqaartinneqarpoq. Nukissamik ataavartumik atuineq ataatsimut isigalugu 12- miilli qaffakkiartorsimavoq. Taamaattorli ikumma tis sa - nik nunap iluaneersunik atuineq 14-miilli nukissamik ataa - var tumik tunisassiornermit qaffannerusimavoq. Ataavartumik nukissiuutit allat nukissamik atuinerup ta - mar miusup ilaminiinnannguarai, najukkanili sumiiffinni avin - nga rusimasuni pingaaruteqarsinnaallutik. Taakkunani pi - ngaar nerusumik anorisaatit minnerit, seqinermit nukissiuutit aalisakkallu orsuannik ikummateqarneq pineqarlutik. Nu kis si - uu tit taakku pillugit kisitsisitigut ingerlaavartumik paasis su tis - sa liortoqarneq ajorpoq. Erngup nukinganik nukissiorneq adressemi takuuk: www. - alu minium.gl/content/dk/fakta/vandkraft_i_gronland.1.2 Ikummatissanik nunap iluaneersunik pinngitsuuisinnaannginneq Nukissiornermik pilersaarusiornermi ikummatissanik nunap ilu aneersunik pinngitsuuisinnaannginnerup appartinne qar - nis saa ukiuni arlalinni sammineqarpoq. Nukissamik ataavartumik atuinikkut Kalaallit Nunaata ikum matissamik nunap iluaneersunik ikummatissanik eq qus - sui nermit soorlu uuliamik pinngitsuuisinnaannginnerulissaaq taamaalillunilu nunarsuarmi niuernermi uuliap akianut ni ke - rar tumut kiisalu pilersuinikkut eqqoruminarnera milli sin ne - qas salluni. 10-mi Kalaallit Nunaata ikummatissanik nunap ilua neer - sunik eqqussuinera pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnarpoq. 10-p aallartinnerani ikuallaaveqalernikkut uuliamik pin - ngitsuuisinnaannginneq procentiuvoq. 14-imi Kanger - lu arsunnguami erngup nukinganik nukissiorfiliornikkut uuli a - mik pinngitsuuisinnaannginneq 1 procentimut anni kil le ri ar - tinneqarpoq. Ikummatissanik imerpalasunik eqqussuineq tamarmiusoq Ta - bel.7-mi takuneqarsinnaavoq. Nunap iluaneersunik ikummatissanik pinngitsuui sinnaan - ngin nermut taartigisinnaasaalu pillugit adressemi suku mii ne - rusumik takukkit: Kuldioxidimik aniatitsineq Silaannaq avatangiisillu inuit pilersitaannit ikummatissanik nu nap iluaneersunik ikuallaanikkut sunnertittarput, taakku gas sinik soorlu kuldioxid, lattergas, metan aamma cfc-gassi - nik aniatitsisarput. Kalaallit Nunaanni kuldioxidimik aniatitsisoqarnera ukiut inger lanerini assigiinngiiaartarpoq, tamannalu pingaartumik nuussinermut, angallassinermut toqqaannartumillu kias sar - ner mut gasuuliamik atuinerup qaffanneranik appar nera nil - luunniit pissuteqarpoq. Taamaattorli kuldioxidimik aniatitsineq annikilleriarsimavoq.1.1 Vedvarende energi Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde og udgør samtidig landets største energipotentiale. Landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden ved Nuuk i 13. Forbruget af vedvarende energi har generelt været stigende siden 12. Siden 14 er forbruget af fossile brændsler steget mere end produktionen af vedvarende energi. Øvrige vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om minivindmøller, sol energi og afbrænding af fiskeolie. Der udarbejdes ikke løbende statistik over sidstnævnte energikilder. Se nærmere om vandkraft på adressen: i_gronland.1.2 Afhængighed af fossile brændsler Energiplanlægningen har i flere år været fokuseret på at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler. Brugen af vedvarende energi gør Grønland mindre afhængig af importerede fossile brændsler og dermed mindre sårbar over for svingende oliepriser på verdensmarkedet samt forsyningssvigt. I 10 var Grønland 100 pct. afhængig af importerede fossile brændsler. Ved introduktionen af affaldsforbrænding i starten af 10 erne faldt afhængigheden af olie til pct. Ved indvielsen af vandkraftværket i Buksefjorden i 14 blev landets afhængighed af olie reduceret til 1 pct. Den totale import af flydende brændstoffer fremgår af Tabel.7. Se mere om afhængigheden af fossile brændsler og alternativer på adressen: - sat. dk/ xpdf/meet _hc1.pdf.1.3 Udledning af kuldioxid Luften og miljøet udsættes for en væsentlig menneskeskabt påvirkning gennem afbrænding af fossile brændstoffer, der udleder en række drivhusgasser som kuldioxid, lattergas, metan og CFC-gasser. Grønlands udledning af kuldioxid varierer over årene primært på grund af stigning eller fald i forbruget af gasolie til konvertering, transport og direkte opvarmning. Der er opnået et relativt fald i udledningen af 170 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

3 ilaatigut uuliamik atuinerup erngup nukinganik nukis sior ner - mik taarserneqarneratigut eqqakkanillu ikuallaanermik. Titartakkami.2-mi nukissamik atuinermit kuldioxidimik ani a titsinerup nikerarnera takutinneqarpoq. Kuldi oxi di mik ani a titsinerit naatsorsuinermik tunngaveqarput nu kis si uu tinik atuinivimmit aniatitsinermullu aalajangiisuutitat Dan marki mi Energistyrelsemi pissarsiat tunngavigalugit. kuldioxid fra produktionen ved delvis udskiftning af olie med energi fra vandkraft og forbrænding af affald. I Figur.2 vises udviklingen i udledningen af kuldioxid fra brugen af energi. Der er tale om et teoretisk beregnet udslip af kuldioxid på baggrund af det endelige energiforbrug og teoretiske emissionsfaktorer, opgivet af Energistyrelsen i Danmark. Titartagaq.2 Nukissiutinut atuinermit kuldioxid-mik aniatitsineq Figur.2 Udledning af kuldioxid fra energiforbrug ton Allat /Andet Benzina / Motorbenzin Petruulieummi / Petroleum Gasolia / Gasolie Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik Kalaallit Nunaat silaannaap allanngoriartorneranut FN-p isu - ma qatigiissummut sinaakkutaliussaanut 12-meersumut aam ma Kyoto-protokolli FN-p silaannaap allanngoriartornera pillugu sinaakkuttassiaanut 18-meersumut, gassit ania tin - neqarlutik silaanaap allanngoriartorneranik pilersit si sar tut millisarneqarnissaanut, isumaqatigiissutinut ilaan ngi laq. Inatsisartut Qallunaat Nunaat peqqunikuuvaat Kyoto-pro to - kol Kalaallit Nunaata piumasarisinnaasaat eqqarsaatiginagit akuerseqqullugu, Savalimmiormiullu piumasaralugu nunami piginnittuuffiup iluani piumasarineqarsinnaasut immikkut isiginiarneqassasut. Qallunaat Nunaata Kalaallit Nunaat pe - qatigalugu septembar 2001-mi Kyoto-protokol-p sinaak ku - tassatut siunniussamut akuerseqataavoq. Tamatuma ki ngu - neraa Kalaallit Nunaata gassinik silaanaap allanngo riar tuu taa - sinnaasunik aniatitsinini iliuuseqarnikkut millisassagaa 10- mi aniatitsinerup nalingata tungaanut. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaat ukiumoortumik nalunaarusiortarnissaminut qanoq gassinik silaannarmut allanngortitsisinnaasunik ania tit - si nini FN-ip Silap Pissusaa pillugu allaffeqarfianut ukiu moor - tumik nalunaaruteqartassasoq. Grønland er ikke part i FN s rammekonvention om klimaforandringer (12) og i Kyoto-protokollen til FN s rammekonvention om klimaforandringer (18), der har som målsætning at mind ske udledningen af drivhusgasser til atmos - færen. Inatsisartut bad Danmark ratificere Kyoto-protokollen uden forbehold for Grønland, mens der efter det færøske Lagtingets ønske blev taget et territorialt forbehold for Færøerne. I forbindelse med den danske ratifikation indgik Grønland og Danmark en rammeaftale om ratifikation af Kyoto-protokollen i september Efter denne aftale skal Grønland yde en aktiv indsat for at reducere udledningen af drivhusgasser i forhold til 10. Desuden skal Grønland bidrage til, at der kan sendes årlige opgørelser over udledningen af drivhusgasser til FN s klimasekretariat. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 171

4 Internet-kkut aamma takuneqarsinnaasut Silap pissusia pillugu isumaqatigiissut Kyotoprotokolle-lu: Silanaap allanngoriartornera pillugu isumaqatigiissutip si - naak ku taa 12-meersoq tamakkerlugu: Silanaap allanngoriartornera pillugu isumaqatigiissutip sinaakkutaa 18-meersoq tamakkerlugu: - re source/docs/convkp/kpeng.pdf Silap pissusaanut- Nukissiuteqarnermullu ministereqarfiup in - ter nit-kkut quppersagaani COP15: Aam mat - taaq ilaapput Silap pissusaanut- Nukissiuteqarnermullu ministereqarfiup quppersagaani pingaarnermi: www. ke - min.dk Silap pissusaanut- Nukissiuteqarnermullu ministereqarfiup EU internet-kkut quppersagaani allaaserineqarpoq Kyoto-pro - tokolli suunersoq: - ling_climate_change/l28060_da.htm Silap pissusaanut- Nukissiuteqarnermullu ministereqarfiup quppersagaanni allaaserineqarpoq Kyoto-protokolli sumik imaqarnersoq: - siger+kyoto-protokollen-c7- FN-p Silap Pissusaa pillugu allaffeqarfianut nalunaa ruti gi ne - qar tut: Ukiumoortumik gassit silaannarmik kissakkiatortitsisartut ator takkavut FN-p nittartakkakkut quppersagaani takune qar - sinnaapput. Nalunaarutigineqartartut taaneqartarput Na tio - nal Inventory Submissions, imaluunniit GHG submissions. Na - lu naarutigineqartut kingulliit maajimi 200-meersut uani takuneqarsinnaapput: national_ reports/ an nex_i_ ghg_ inven to ries/ - na tional_inventories_submissions/items/4771.php Ukiut sisamakkaarlugit National Communication sanane qar - tar poq. Tassani nunat ilaasortaasut politikkerii nassui aa sarput qanoq gassinik kissakkiartortitsisartunik atuinermik mil li saa ni - ar lutik iliuuseqarsimanerlutik. Nassuiaatit tamakku FN-ip Nittartakkakkut quppersagaani takuneqarsinnaapput. National Communication 4 (NC4) 2005-meersoq nittartak - kak kut tamanit maannakkut takuneqarsinnaavoq, allakkiaq nu taanerpaaq National Communication 5 (NC5) maannakkut atuaqqissaarneqarpoq saqqumersinneqarnissaa siuner tara lu - gu. Allakkiat saqqummersinneqartut uani takune qarsin naap - put: national_reports/annex_i_natcom/ sub - mit ted_natcom/items/3625.php National Communication 4, meersuut attavik toq - qaan nar toq: Links Klimakonventionen og Kyotoprotokollen: Rammekonventionen om Klimaændringer, 12 hele konventionen: pdf Kyoto-protokollen til rammekonventionen om klimaændringer, 18 hele protokollen: http : // unfccc.int/resource/ docs/convkp/ kpeng. - pdf Klima- og Energiministeriets hjemmeside op til COP15. Dertil kommer også Klima- og Energiministeriets hovedside, www. - ke min.dk EU side, der beskriver hvad Kyotoprotokollen er: ment/tackling_climate_change/l28060_da.htm Klima- og Energiministeriets beskrivelse af, hvad der står i Kyotoprotokollen: to - kollen/hvad+siger+kyoto-protokollen-c7- Indberetninger til FN s Klimasekretariat. United Nations Framework Convention on Climate Change, hovedsiden for FN s klimasekretariat: De årlige indberetninger om vores udledning af drivhusgasser offentliggøres på FN s hjemmeside. De årlige indberetninger kaldes National Inventory Submissions, alternativt GHG submissions. Den seneste indberetning, fra maj 200, er offentliggjort på siden her: inventories/national_inventories_submis si ons/ - items/4771.php Hver fjerde år udarbejdes en National Communication, der redegør for landenes politikker og tiltag for at reducere deres udledning af drivhusgasser. Disse rapporter offentliggøres også på FN s hjemmeside. National Communication 4 (NC4) fra 2005 er tilgængelig på hjemmesiden nu, mens den nyeste rapport, National Communication 5 (NC5) er under review inden endelig offentliggørelse. Her offentliggøres rapporterne: unfccc -.int/national_reports/annex_i_natcom/submitte d_natcom/items/3625.php Direkte link til National Communication 4 fra 2005: resource/docs/natc/ den - nc4.pdf 172 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

5 Kalaallit Nunaanni silaannaap pissusaata allaangoriartornera Naalakkersuisut nittartagaanni oqaluttuarineqarpoq silaa - naap pissusaata allanngoriartornera nunamullu tamakku ki - ngu nissaasa pitsaaqqutigisinnaasaat ajoqutigisinnaasaallu: Qallunaat Nunaanni Pinngortitap pissusaannik misis sui sar - fik im mik koortortaqapoq nunap issittup pissusaanik taa maal - laat suliaqartunik, minnerunngitsumik Kalaallit Nunaanut tun nga til lugu. Taakku nittartagaqarput silaanaap pissusaata al lan ngoriartorneranik misissuinernik amerlasuunik ima - qartunik: Danmarks Metrologiske Institut-i aamma silap pissusaata al - lanngoriatorneranik suliaqarpoq uani atuarne qarsin naa su nik: Klimaforandringerne i Grønland Naalakkersuisuts hjemmeside, der bredt fortæller om klimaforandringerne og de konsekvenser forandringerne har for Grønland, både gode og dårlige: Danmarks Miljøundersøgelser har en afdeling, der udelukkende arbejder med Arktis, særligt Grønland. De har en hjemmeside, hvorpå der er offentliggjort en masse rapporter om klimaforandringerne i Grønland: Dan marks Metrologiske Institut arbejder også med klimaforandringer og Grønland, se siden her: KALAALLIT NUNAANNI NUKISSAMIK ATUINEQ Kalaallit Nunaanni Nukissiorfiit maannamut Nammi ner sor ne - rul lu tik/namminersorlutik Oqartussat ataanni suliffe qar fiu - voq. Nukissiorfiit innaal la gis samik, imermik kissamillu tuni sas - siorlutillu siammar teri suup put. Nukissiorfiit pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Illoqarfinni innaallagissamik imermillu pilersuineq 13 Utoqqarmiut Kangerluarsunnguani erngup nukinganik innaallagissiorfiup atoqqaartinneqarfia tikillugu innaal la gis sa - mik pilersuineq innaallagissiorfimmik dieselimik inger lan ne - qar tumik ataatsimik imaluunniit kiassaateqarfimmik illo qar - fin ni tamani siammarterivittalimmik tunnga veqar simavoq. Il - lo qarfiit imminnut ungasissorujussuunerat pissutigalugu maan namut illoqarfiit akornanni nuussisarnissamut aningaa - sa qarnikkut teknikikkullu tunngavissaqarsimanngilaq. Nioqqutissiornermi aningaasartuutit qaffasipput, innaal la - gis si orfiit amerlanerit mikigamik, illoqarfiillu tamarmik im mik - kut sarfaliuummik sillimmateqartiterlutik. Silap pissusaa pis - su ti galugu atuisut innaallagissamik pilersuinermi sivisuumik qa mittoornerit saperpaat. Illoqarfinni Nukissiorfiit innaallagissamik sarfalersuinerat Ti - tar takkami.3-mi takuneqarsinnaavoq. Nuummi sanaartukkat tamanut atugassiat Utoqqarmiut Ka ngerluarsunnguani erngup nukinganik innaalla gissior fim - mit innaallagiatortumik kiassaasersorneqarput..2 GRØNLANDS ENERGIFORSYNING (NUKISSIORFIIT) Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit) er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre. Nukissiorfiit producerer og distribuerer el, vand og varme. Se mere om Nukissiorfiit på adressen: www. - nukissiorfiit.gl/dk/.2.1 El- og varmeforsyning i byerne Indtil 13, hvor vandkraftværket i Buksefjorden blev indviet, var forsyningen af el baseret på ét dieseldrevet elværk eller kraftværk med tilhørende distributionsnet i hver by. På grund af de store afstande mellem byerne har der hidtil ikke været økonomisk eller teknisk basis for transmissionsnet mellem byerne. Produktionsomkostningerne er forholdsvis høje, fordi mange af anlæggene er ret små, og fordi der i hver by er etableret reserve- og nødelværker. På grund af de klimatiske forhold kan forbrugerne ikke tåle længere afbrydelser af elforsyningen. Produktionen af el på Nukissiorfiit s anlæg i byerne fremgår af Figur.3. Offentligt nybyggeri i Nuuk forsynes med elvarme fra vandkraftværket i Buksefjorden. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 173

6 Titartagaq.3 Illoqarfinni kallerup inneranik tunisassiorneq Figur.3 Produktion af el i byerne Najoqqutaq: Nukissiorfiit Kilde: Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit) Titartagaq.4 Illoqarfinni kiassarnermik nioqqutissorneq Figur.4 Produktion af varme i byerne Ataavanngitsumik innaallagiaq atorlugu akiassarneq / Afbrydelige elvarme Kiak sinneruttoq / Restvarme Nukik ataavartoq (eqqakkat) / Vedvarende energi (affald) 200 Uulia atorlugu kiassarneq / Oliebaseret Najoqqutaq: Nukissiorfiit Kilde: Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit).2.2 Nunaqarfinni pilersuineq Nunaqarfinni pilersuineq illoqarfinnit qularnaateqarneruvoq, tassami innaallagissiorfinnik sillimmatinik pilersitsiso qar si - man ngimmat. Pilersuinerup qularnaassusia nunaqarfinni in - naal lagissiorfiit pingaarnertut pingasunik generatore qar - nerisigut attanneqarpoq. Generatorimik unittoortoqartillugu sinneruttut taakku marluk innaallagissamik pilersuinermik attassiinnarsinnaasussaapput..2.2 Forsyning i bygder Forsyningssikkerheden i bygderne er mindre end i byerne, fordi der generelt ikke er etableret nød-elværker. Forsyningssikkerheden opretholdes ved, at elværkerne i bygderne som hovedregel har tre generatoranlæg. Ved nedbrud på en generator skal de to andre fortsat kunne opretholde forsyningen med el. 174 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

7 Nukissiorfiit akisussaaffeqarfiisa avataanni nunaqarfinni savaateqarfinnilu avinngarusimasuni innuttaasoqarpoq ge ne - ratorinik angallattakkanik nammineq pigisanik atuisunik. Nunaqarfinni tamanut atugassamik kiassaasoqavinngilaq. Nunaqarfinni ikittuinnarni pisortat illuutaat ataasiakkaat tassaakkajuttartut nunaqarfinni illut sulliviit innaal la gis sior - fim mi motoorinit dieselitortunit imermit nillorsaammit kis sa - mik sinneruttumik pilersorneqartarput, nunaqarfinnili illut amer lanersaat kissarsuummik uuliatortumik qitiusu mil luun - niit kiassaammit kiassarneqarput..2.3 Imermik pilersuineq Illoqarfinni annerusumik tatsinit imeqarfinnit kuunniillu imer - mik pilersuisoqarpoq. Imeq tassanngaanniit imeqarfinnut er - ngup aqqutaatigoortinneqartarpoq tassanilu salinne qar tar lu - ni atuisunut ingerlateqqinneqannginnermini suliarine qar - tarluni. Qaanaami ukiuunerani imermik pilersuinerup unittarfiani pif fissami tassani nilannik aatsitsinikkut imermik piler suiso - qar tarpoq. Imeq erngup aqqutaa atorlugu imaluunniit sumiiffinni illut imermut tankeqarfigisaanni biilinik imertaatinik siam mar ter - ne qartarpoq. Nunaqarfiit katillugit 51 ukioq naallugu imermik pi ler sor - ne qartarput. Illunik toqqaannartumik imermik pilersuineq qa - qu tigoorluinnarpoq, imertartarfimmut ataatsimut arla lin nul - luunniit imermik pilersuisoqartarmat. Nunaqarfiit qulingiluat imeqarfilianit imermik pilersor ne - qar put saliineq tunngaviusumik atorneqarluni. Saliineq tunngaviusumik pilersuineq pillugu adresse ta - kuuk: www2.mst.dk/common/udgivramme/ Frame. asp? - Nunaqarfinni imermik pilersuiffiunngitsuni ilaatigut aasaa ne - ra ni imermut slangilersuinikkut, ilaatigullu puilasunit, kuunnit tatsiniillu imertartoqartarpoq kiisalu nilannik apummillu aatsitsinikkut pisarluni. Uden for Nukissiorfiit s ansvarsområde er der beboere i bygder og isolerede fåreholdersteder, der bruger private mobile generatorer. Der er ikke egentlig offentlig varmeforsyning i bygderne. I få bygder forsynes enkelte offentlige bygninger, som regel bygdens servicehus, med restvarme fra kølevandet fra dieselgeneratorerne på elværket, men størstedelen af bygdernes huse opvarmes med olieovne eller centralvarmeanlæg..2.3 Vandforsyning Vandforsyningen i byerne baseres hovedsageligt på vand fra vandsøer og elve. Herfra føres vandet gennem ledningsnet frem til vandværkerne, hvor det renses og behandles, inden det sendes videre til forbrugerne. I Qaanaaq, hvor forsyningen af vand ophører i vinterperioden, sker vandforsyningen ved at smelte is. Vandet distribueres til forbrugerne gennem ledningsnet eller med tankbiler i områder, hvor husene er forsynet med vandtanke. I alt 51 bygder forsynes med vand hele året. Vandet leveres kun sjældent direkte til husene, men til et eller flere tapsteder. Ni bygder forsynes med vand fra anlæg der bruger princippet med omvendt osmose. Se om omvendt osmose på adressen: www2. - mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?http:// www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/ /html/bil12.htm I bygder uden vandforsyning foregår forsyningen ved vandslanger om sommeren og ved manuel forsyning fra kilder, elve og søer samt ved smeltning af is og sne om vinteren. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 175

8 Tabel.1 Tabel.1 Nukimmik atuineq Energiforbruget TJ Katillugit I alt Aamarsuit, aamarsuaasat Kul, briketter Benziina Benzin Petruuliu Petroleum Gasolia Gasolie Gassi puiaasamiittoq Flaskegas Erngup nukinganik innaallagissiuut Vandkraft Eqqakkat Affald Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik Tabel.2 Tabel.2 Nukissiutinut atuinermit kuldioxid-mik aniatitsineq Udledning af kuldioxid fra energiforbrug ton Katillugit I alt Benziina Benzin Petruuliu Petroleum Gasolia Gasolie Allat Andet Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik 176 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

9 Tabel.3 Tabel.3 Illoqarfinni kallerup inneranik atuineq Elforbrug i byerne TJ Katillugit I alt Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Najoqqutaq: Nukissiorfiit Kilde: Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit) Tabel.4 Tabel.4 Illoqarfinni kiassarnermik tunisassiorneq Produktion af varme i byerne MWh Katillugit I alt Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Tasiilaq Tasiilaq Illoqqoortormiut Illoqqoortormiut Malugiuk: Qaqortumi MWh, Nuummi MWh, Maniitsumi MWh, Sisimiuni MWh aamma Ilulissani MWh namminneq ikuallaavimminninngaanniit pisarpaat. Illoqqortoormiuni kissamik tunisassiorneq illoqutigiik - kuu taani suliffeqarfinniluunniit pisarpoq. Najoqqutaq: Nukissiorfiit Anm.: I byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat har Nukissiorfiit i 2007 aftaget henholdsvis 4.444, 13.58, 2.505, og MWh fra de kommunale forbrændingsanlæg. Al produktion af varme i Illoqqortoormiut foregår i den enkelte husholdning eller virksomhed. Kilde: Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 177

10 Tabel.5 Tabel.5 Imermik nioqqutissiorneq pisortat imeqarfiutaannit Produktion af vand i offentlige vandværker m 3 Imeqarfinnit imeq tamarmi Total produktion af vand Inuinnaat atugaat Befolkningens forbrug Suliffissuit atugaat 1) Forbrug i fiskeindustrien 1) Nassuiaat: 1) Kisitsisini taamaallat pineqarput imeq aalisakkanik suliffissuarnit Nuum milu imeruersaasiorfimmit maqinneqartartoq, inuutissarsiornermik ingerlatsivinni allani atuineq inuinnaat atugaannut ilaavoq. Najoqqutaq: Nukissiorfiit Note: 1) Tallene omfatter kun de mængder vand, der er aftaget af de egentlige fiskeindustrianlæg samt Nuuk Imeq i Nuuk. Derimod er andre erhvervsvirksomheders forbrug medregnet i befolkningens forbrug. Kilde: Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) Tabel.6 Tabel.6 Nukimmik piujuaannartumik atuineq Forbrug af vedvarende energi TJ Nukimmik atuinerup katinneri Energiforbrug i alt Nukik ataavartup katinnera Vedvarende energi i alt Erngup nukinganik innaallagissiorneq Vandkraft Eqqakkat Affald Nukimmik atuinerup tamarmiusup iluaqutaanera procentinngorlugit / Andel af samlet energiforbrug i procent Nukik ataavartup katinnera 8,1 7,1 7,1 8,5 7,7 8,3 8,4 8,1 8, Vedvarende energi i alt Erngup nukinganik innaallagissiorneq 7,1 6,3 6,3 7,6 6,8 7,3 7,4 7,3 8,0 Vandkraft Eqqakkat 1,0 0,8 0, 0, 0,8 1,0 0, 0,8 0, Affald Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik 178 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

11 Tabel.7 Tabel.7 Ikummatissanik imerpalasunik eqqussuineq Import af flydende brændstoffer Mio. liter Nunanut issittunut gasuulia 146,8 74,1 8,6 88,5 134,6 80,8 116,6 Arktisk Gasolie Motorgasuulia 20 37,0 1,4 0,1 87,2 7,5 124,1 107,6 Motorgasolie -20 Motorgasuulia 5 1,5 11,6 18,3 13,6 18,4 - - Motorgasolie -5 Nunanut issittunut orsussaq diesel 4,5 5,5 5,5 5,0 4,3 6,1 5,8 Diesel Fuel Arctic Gasuuliat katillugit 207,8 182,6 212,6 14,2 236,8 211,0 230,1 Gasolier i alt Jet A-1/Petruuliu 23,0 23,0 20,6 15, 24,8 26,7 26,4 Jet A-1/Petroleum Motorbenziina 14,3 15,2 18,6 13,8 14,0 14,6 18, Motorbenzin Uuliamik tunisassiat katillugit 245,0 220, 251,7 224,0 275,5 252,3 275,4 Olieprodukter i alt GWh Nunanut issittunut gasuulia 1.471,4 735,1 63,0 870, ,0 71, ,6 Arktisk Gasolie Motorgasuulia ,8 2,5 86,0 86, 71, , ,1 Motorgasolie -20 Motorgasuulia 5 15,0 116, 182,5 137,2 187,4 - - Motorgasolie -5 Nunanut issittunut orsussaq diesel 42, 53,8 53,6 4,1 42,4 5,8 56, Diesel Fuel Arctic Gasuuliat katillugit 2.080, ,3 2.05,2 1.27, , , ,5 Gasolier i alt Jet A-1/Petruuliu 222,0 225,6 200,8 154,6 23, 25,2 255, Jet A-1/Petroleum Motorbenziina 128,6 137,2 167,3 124,6 125, 131, 170,3 Motorbenzin Uuliamik tunisassiat katillugit 2.430,7 2.18, , , , ,3 2.66,8 Olieprodukter i alt Mio. kr. Nunanut issittunut gasuulia 307,2 143,5 161,3 202,4 35,4 275,6 365,3 Arktisk Gasolie Motorgasuulia 20 68,8 150,5 127,3 172,1 211,3 401,6 317,7 Motorgasolie -20 Motorgasuulia 5 35,7 18,0 25,0 24,7 44,5 - - Motorgasolie -5 Nunanut issittunut orsussaq diesel 8,4,0 7, 11,5 11,8 20, 16,4 Diesel Fuel Arctic Gasuuliat (agguaqatigiissillugu) 420,1 321,0 321,5 410,7 663,0 68,2 6,3 Gasolier i alt Jet A-1/Petruuliu 45,4 41,5 33,4 36,5 74,6 0,0 77,3 Jet A-1/Petroleum Motorbenziina 2,5 28,0 32,3 30,8 38,0 45,6 51, Motorbenzin Uuliamik tunisassiat (agguaqatigiissillugu) 45,0 30,4 387,2 478,0 775,6 833,7 828,5 Olieprodukter i alt Kr. pr. liter (CIF-pris) Nunanut issittunut gasuulia 2,0 1,4 1,63 2,2 2,4 3,41 3,13 Arktisk Gasolie Motorgasuulia 20 1,86 1,65 1,41 1,7 2,66 3,24 2,5 Motorgasolie -20 Motorgasuulia 5 1,83 1,56 1,37 1,82 2, Motorgasolie -5 Nunanut issittunut orsussaq diesel 1,86 1,63 1,44 2,2 2,73 3,43 2,82 Diesel Fuel Arctic Gasuuliat (agguaqatigiissillugu) 1,1 1,6 1,46 2,0 2,6 3,36 2,7 Gasolier Gns. Jet A-1/Petruuliu 1,8 1,80 1,62 2,30 3,01 3,37 2,3 Jet A-1/Petroleum Motorbenziina 2,06 1,84 1,74 2,23 2,71 3,11 2,74 Motorbenzin Uuliamik tunisassiat (agguaqatigiissillugu) 1,5 1,73 1,54 2,15 2,74 2,76 2,43 Olieprodukter (gennemsnit) Malugiuk: Takussutissiami ikummatissanik imerpalasunik tamakkiisunik eqqussui - neq takutinneqarpoq, danskit amerikamiullu sakkutooqarnikkut namminneerlutik eqqussugaat ilanngunnagit. Eqqussukkat annertussusaat akiilu titartagaq 6.5-mi annertussutsinut assingusuunngillat, taakkuami ikummatissanik imerpalasunik atuinermik takutitsisuummata. Najoqqutaq: KNI Polaroil A/S aamma Statoil A/S Anm.: Oversigten viser den samlede import af flydende brændstoffer ekskl. det danske og amerikanske militærs egenimport. De importerede mængder og priser er ikke identiske med værdierne i figur 6.5, der viser forbruget af flydende brændstoffer. Kilde: KNI Polaroil A/S og Statoil A/S UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 17

12 Tabel.8 Tabel.8 Aallaqqaataat illoqarfinni nunaqarfinnilu nunami aalisakkerivinnut Takster for el til almindelige forbrugere og atuisunullu nalinginnaasunut innaallagissamut akigititat landbaseret fiskeindustri i byer og bygder Atuisunut nalinginnaasunut innaallagiaq / Nunami aalisakkerivinnut innaallagiaq atugassaq / Almindelige forbrugere Landbaseret fiskeindustri 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. aug 1. jan 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. aug 1. jan Kr. pr. kwh Nanortalik 2,6 2,80 2,84 3,15 3,50 3,66 2,82 1,05 1,0 1,08 1,35 1,32 1,37 2,12 Nanortalik Aappilattoq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,06 1,10 1,2 1,33 1,76 1,81 1,86 Aappilattoq Narsaq Kujalleq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,56 1,60 1,46 1,35 1,32 1,37 2,12 Narsaq Kujalleq Tasiusaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,66 1,70 1,82 1,71 1,5 2,00 2,82 Tasiusaq Ammassivik 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,0 2,13 2,57 1, 1,47 1,52 2,82 Ammassivik Alluitsup Paa 2,6 2,47 2,74 2,14 2,52 2,68 1,5 1,07 0,82 0,1 0,71 0,84 0,8 0,66 Alluitsup Paa Qaqortoq 2,17 2,28 2,47 2,38 2,1 2,1 2,72 0,72 0,76 0,82 0,7 0,73 0,73 0,1 Qaqortoq Saarloq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,48 1,52 1,6 1,52 1,50 1,55 2,23 Saarloq Eqalugaarsuit 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,06 1,10 1,25 1, 1,61 1,66 1,73 Eqalugaarsuit Qassimiut 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 0,2 0,6 1,14 1,35 1,8 2,03 2,18 Qassimiut Narsaq 2,6 2,41 2,47 2,38 2,1 2,1 2,72 0,77 0,81 0,82 0,7 0,73 0,73 1,13 Narsaq Igaliku 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,67 1,71 1,27 1,28 1,35 1,40 1,42 Igaliku Qassiarsuk 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,24 1,28 1,53 1,2 1,34 1,40 1,80 Qassiarsuk Paamiut 2,6 2,43 2,63 1,76 2,03 2,1 2,76 0,2 0,81 0,88 0,5 0,68 0,73 1,15 Paamiut Arsuk 2,6 2,80 2,84 3,15 3,18 3,34 2,82 1,10 1,14 1,17 1,2 1,06 1,11 1,47 Arsuk Nuuk 1,46 1,46 1,58 1,37 1,44 1,52 1,48 0,4 0,4 0,53 0,38 0,48 0,51 0,61 Nuuk Qeqertarsuatsiaat 2,6 2,80 2,41 2,17 2,64 2,80 2,82 1,03 1,07 0,80 0,72 0,88 0,3 1,0 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit 2,6 2,80 2,84 3,15 3,33 3,4 2,82 1,7 1,83 1,70 1,53 1,11 1,16 2,54 Kapisillit Maniitsoq 2,61 2,72 2,84 2,5 2,25 2,41 2,46 0,87 0,1 0,7 0,86 0,75 0,80 1,02 Maniitsoq Atammik 2,6 2,80 2,84 3,15 3,42 3,58 2,82 1,66 1,70 1,35 2,4 1,14 1,1 1,87 Atammik Napasoq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,53 1,57 1, 1,31 1,28 1,33 1, Napasoq Kangaamiut 2,6 2,80 2,84 2,11 2,54 2,70 2,82 0,4 0,8 1,07 0,7 0,85 0,0 1,0 Kangaamiut Sisimiut 2,10 2,21 2,26 1,84 2,04 2,20 2,23 0,70 0,74 0,75 0,61 0,68 0,73 0,3 Sisimiut Itilleq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,58 1,62 1,81 2,61 1,52 1,57 2,82 Itilleq Sarfannguit 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,16 1,20 1,27 1,27 1,4 1,55 2,4 Sarfannguit Kangaatsiaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,16 1,20 1,33 1,22 1,23 1,2 1,62 Kangaatsiaq Attu 2,6 2,80 2,58 1,37 2,38 2,54 2,82 1,00 1,04 0,86 0,41 0,7 0,85 1,68 Attu Iginniarfik 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,17 2,21 2,00 2,22 2,10 2,15 2,82 Iginniarfik Niaqornaarsuk 2,6 2,80 2,84 3,15 2,28 2,44 2,82 1,0 1,13 1,04 1,35 0,76 0,81 1,40 Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,78 1,82 1,21 1,52 1,45 1,50 1,2 Ikerasaarsuk Aasiaat 2,05 2,16 2,45 2,27 2,01 2,17 2,64 0,68 0,72 0,82 0,76 0,67 0,72 1,10 Aasiaat Akunnaaq 2,6 2,80 2,84 2,87 3,52 3,68 2,82 1,27 1,31 1,16 0,6 1,4 1, 2,46 Akunnaaq Kitsissuarsuit 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,52 1,56 1,7 1, 1,60 1,66 2,47 Kitsissuarsuit Qasigiannguit 2,6 2,80 2,84 2,6 2,52 2,68 2,82 0,4 0,8 1,03 0, 0,84 0,8 1,30 Qasigiannguit Ikamiut 2,57 2,68 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 0,86 0,0 1,0 1,2 1,22 1,28 2,82 Ikamiut Ilulissat 1,3 2,04 2,16 2,03 1,1 2,07 2,38 0,64 0,68 0,72 0,68 0,64 0,6 0, Ilulissat Oqaatsut 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,84 1,88 2,28 2,76 1,86 1,1 2,45 Oqaatsut Qeqertaq 2,6 2,80 2,84 3,15 2,24 2,40 2,82 1,20 1,24 1,67 1,81 0,75 0,80 2,20 Qeqertaq Saqqaq 2,6 2,80 2,84 3,15 2,66 2,82 2,5 1,24 1,28 1,2 1,67 0,8 0,4 1,07 Saqqaq Ilimanaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,1 1,5 1,83 2,37 1,78 1,84 2,82 Ilimanaq Qeqertarsuaq 2,54 2,76 2,84 3,15 2,8 3,14 2,5 1,20 0,8 1,00 1,07 0, 1,05 1,07 Qeqertarsuaq Kangerluk 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,03 1,07 1,65 1,6 1,74 1,80 2,63 Kangerluk (Quppernerup tulliani nangippoq) (Fortsætter næste side) 180 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

13 Tabel.8 (Nangitaq) Aallaqqaataat illoqarfinni nunaqarfinnilu nunami aalisakkerivinnut atuisunullu nalinginnaasunut innaallagissamut akigititat Tabel.8 (Fortsat) Takster for el til almindelige forbrugere og landbaseret fiskeindustri i byer og bygder Atuisunut nalinginnaasunut innaallagiaq / Nunami aalisakkerivinnut innaallagiaq atugassaq / Almindelige forbrugere Landbaseret fiskeindustri 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. aug 1. jan 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. aug 1. jan Kr. pr. kwh Uummannaq 2,6 2,80 2,84 2,7 2, 3,06 2,82 0,3 0,7 1,00 0,3 0,7 1,02 1,23 Uummannaq Niaqornat 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,34 1,38 1,55 1,41 1,22 1,27 1,80 Niaqornat Qaarsut 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,28 1,32 1,47 1,41 1,38 1,44 1,55 Qaarsut Ikerasak 2,6 2,80 2,84 2,37 2,12 2,28 2,82 0,3 0,7 1,16 0,7 0,71 0,76 1,77 Ikerasak Saattut 2,66 2,77 2,84 2,54 1,71 1,87 2,82 0,8 0,3 1,05 0,85 0,57 0,62 1,51 Saattut Ukkusissat 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,01 1,05 1,21 1,4 1,22 1,27 1,56 Ukkusissat Illorsuit 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,58 1,62 1,52 1,22 1,1 1,25 1,51 Illorsuit Nuugaatsiaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,34 1,38 1,77 1,51 1,56 1,62 1,3 Nuugaatsiaq Upernavik 2,6 2,5 2,84 3,15 3,48 3,64 2,82 0,83 0,87 1,07 1,07 1,16 1,21 1,38 Upernavik Upernavik Kujalleq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,48 1,52 1,65 1,37 1,35 1,40 1,7 Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,18 1,22 1,06 1,14 1,28 1,33 1,4 Kangersuatsiaq Aappilattoq 2,37 2,48 2,61 2,11 3,52 3,68 2,82 0,7 0,83 0,87 0,7 1,23 1,2 1,21 Aappilattoq Nutaarmiut 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,6 2,73 2,5 3,15 2,46 2,51 2,82 Nutaarmiut Tasiusaq 2,27 2,38 2,67 1,37 1,44 1,52 2,82 0,76 0,80 0,8 0,4 0,48 0,51 1,27 Tasiusaq Nuussuaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,00 2,04 1,66 1,65 1,55 1,61 2,21 Nuussuaq Kullorsuaq 2,02 2,13 2,84 3,15 2,66 2,82 2,82 0,67 0,71 1,04 1,57 0,8 0,4 1,62 Kullorsuaq Naajaat 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,6 2,73 2,84 2,55 1,8 2,03 2,82 Naajaat Innaarsuit 1,50 1,61 2,1 3,15 1,72 1,88 1,77 0,50 0,54 0,73 1,2 0,57 0,63 0,73 Innaarsuit Qaanaaq 2,6 2,80 2,84 3,15 2,2 2,36 2,82 1,21 1,25 1,57 1,15 0,73 0,7 1,33 Qaanaaq Savissivik 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,23 1,27 1,41 2,52 1,52 1,58 2,25 Savissivik Siorapaluk 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,72 1,76 1,55 1,73 1,55 1,60 2,42 Siorapaluk Moriusaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,6 2,73 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 Moriusaq Tasiilaq 2,6 2,80 2,41 2,6 1,55 1,55 1,48 1,12 1,16 0,80 0, 0,52 0,52 0,61 Tasiilaq Sermiligaaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,31 1,35 1,08 1,38 1,46 1,51 1,46 Sermiligaaq Isortoq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1, 2,03 1,41 1,83 1,78 1,83 2,51 Isortoq Kulusuk 2,6 2,80 2,30 3,15 3,52 3,68 2,82 1,17 1,21 0,77 1,22 1,28 1,33 1,51 Kulusuk Tiniteqilaaq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 1,6 2,00 1,58 1,68 1,80 1,85 2,27 Tiniteqilaaq Kuummiut 2,28 2,3 2,84 3,15 1,44 1,52 2,82 0,76 0,80 0,5 1,37 0,48 0,51 1,47 Kuummiut Illoqqortoormiut 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,02 2,06 2,42 2,2 2,15 2,20 2,82 Illoqqortoormiut Uunarteq 2,6 2,80 2,84 3,15 3,52 3,68 2,82 2,6 2,73 2,84 3,15 2,0 2,5 2,82 Uunarteq Itterajivit 2,6 2,80 2,84 3,15 3, ,6 2,73 2,84 3, Itterajivit Malugiuk: Januaarip aallaqqaataat 2005-mi innaallagissamut assigiimmmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqanngikkallarnerani atuisumut nalinginnaasumut akigititaq kwh-mut 2,26 koruuniuvoq. Aalisakkanik suliffissuarnut kwh-mut 0,6 koruuniulluni. Nass. Nunami aalisakkerivinnut innaallagissamut akigititamut ilaassagaanni isertitat 50 pct. sinneqartut aalisakkanit qalerualinnillu tunisassianit pineqarsimasariaqarput. Akigititaq immikkut ittoq tunisassiornermi piviusumi kisimi atorneqarsinnaavoq, suliffeqarfiullu innaallagissamik atuinera alla pisisartut allat assigalugit akiligassiissutigineqartarluni. Najoqqutaq: Nukissiorfiit Anm.: Før ophævelsen af ens priser på el 1. januar 2005 var prisen på el til almindelige forbrugere 2,26 kr. pr. kwh. Fiskeindustrien betalte 0,6 kr. pr. kwh. Note: For at være omfattet af tariffen for el til den landbaserede fiskeindustri, skal mere end 50 pct. af omsætningen være baseret på produktion af fisk og skaldyr. Den særlige tarif kan kun oppebæres til den konkrete produktion, mens virksomhedens øvrige forbrug af el faktureres som for alle andre kunder. Kilde: Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit) UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 181

14 Tabel. Tabel. Illoqarfinni nunaqarfinnilu aalisakkanik tunisassiornermut aamma Takster for vand til almindelige forbrugere og atuisumut nalinginnaasumut imermut akigititat landbaseret fiskeindustri i byer og bygder Atuisumut nalinginnaasumut imeq / Nunami aalisakkerivinnut imeq atugassaq / Almindelige forbrugere Landbaseret fiskeindustri 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. jan 1. aug 1. jan 1. feb 1. jan 1. jan 1. jan Kr. pr. m 3 Nanortalik 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 16,37 16,37 16,3 1,08 14,6 16,67 Nanortalik Aappilattoq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Aappilattoq Narsaq Kujalleq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Narsaq Kujalleq Tasiusaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Tasiusaq Ammassivik 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,03 24,03 26,64 27,1 31,7 34,42 Ammassivik Alluitsup Paa 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Alluitsup Paa Qaqortoq 24,78 24,78 26,64 27,1 30, 30,2,70,70,80 10,37 10,30 12,57 Qaqortoq Saarloq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Saarloq Eqalugaarsuit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Eqalugaarsuit Qassimiut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Qassimiut Narsaq 17,10 17,10 13,63 18,56 31,7 34,42 5,70 5,70 4,54 6,1 12,23 23,23 Narsaq Igaliku 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Igaliku Qassiarsuk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Qassiarsuk Paamiut 24,78 11,32 11,17 10,73 11,68 11,83 8,70 3,2 3,56 0,1 3,8 4,1 Paamiut Arsuk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Arsuk Nuuk 17,10 17,10 15,82 14,48 1,34 17,78 5,70 5,70 5,27 4,83 6,45 7,38 Nuuk Qeqertarsuatsiaat 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 22,3 27,1 18,38 34,42 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Kapisillit Maniitsoq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 11,03 11,03 11,73 11,51 11, 17,23 Maniitsoq Atammik 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Atammik Napasoq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Napasoq Kangaamiut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Kangaamiut Sisimiut 13,10 13,10 13,10 10,73 11,68 12,71 4,37 4,37 4,37 3,2 3,8 5,27 Sisimiut Itilleq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 28,05 34,42 Itilleq Sarfannguit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Sarfannguit Kangaatsiaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 27,55 34,42 Kangaatsiaq Attu 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Attu Iginniarfik 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 25,08 Iginniarfik Niaqornaarsuk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Ikerasaarsuk Aasiaat 20,10 20,10 17,53 22,1 20,06 34,42 6,70 6,70 5,84 7,37 6,6 11,47 Aasiaat Akunnaaq 24,78 24,78 16,80 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 5,60 27,1 31,7 30,8 Akunnaaq Kitsissuarsuit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Kitsissuarsuit Qasigiannguit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 15,03 15,76 16,47 13,66 18,6 Qasigiannguit Ikamiut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Ikamiut Ilulissat 13,10 11,32 11,17 16,13 20,54 11,83 4,37 3,1 3,47 5,38 6,85 4,1 Ilulissat Oqaatsut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Oqaatsut Qeqertaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Qeqertaq Saqqaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 26,71 32,55 Saqqaq Ilimanaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Ilimanaq Qeqertarsuaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 21,37 21,37 22,38 25,6 25,4 31,68 Qeqertarsuaq Kangerluk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 23,70 23,70 26,64 27,1 31,7 34,42 Kangerluk Uummannaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 23,03 23,03 23,54 27,1 31,7 34,42 Uummannaq Niaqornat 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Niaqornat Qaarsut 22,10 22,10 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Qaarsut Ikerasak 24,78 22,10 26,64 27,1 31,7 34,42 7,37 7,37 8,3,53 21,12 17,20 Ikerasak Saattut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Saattut Ukkusissat 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Ukkusissat (Quppernerup tulliani nangippoq) (Fortsætter næste side) 182 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

15 Tabel. (Nangitaq) Illoqarfinni nunaqarfinnilu aalisakkanik tunisassiornermut aamma atuisumut nalinginnaasumut imermut akigititat Tabel. (Fortsat) Takster for vand til almindelige forbrugere og landbaseret fiskeindustri i byer og bygder Atuisumut nalinginnaasumut imeq / Nunami aalisakkerivinnut imeq atugassaq / Almindelige forbrugere Landbaseret fiskeindustri 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. jan 1. aug 1. jan 1. feb 1. jan 1. jan 1. jan Kr. pr. m 3 Illorsuit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 11,37 11,37 26,64 27,1 31,7 34,42 Illorsuit Nuugaatsiaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Nuugaatsiaq Upernavik 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 22,75 27,1 31,7 34,42 Upernavik Upernavik Kujalleq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 26,05 34,42 Kangersuatsiaq Aappilattoq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 18,03 18,03 26,64 16,31 31,7 34,42 Aappilattoq Nutaarmiut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Nutaarmiut Tasiusaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 13,37 13,37 14,3 13,7 11,05 34,42 Tasiusaq Nuussuaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Nuussuaq Kullorsuaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Kullorsuaq Naajaat 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Naajaat Innarsuit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Innarsuit Qaanaaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Qaanaaq Savissivik 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Savissivik Siorapaluk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Siorapaluk Moriusaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Moriusaq Tasiilaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 15,37 15,37 16,8 15,83 11,5 20,12 Tasiilaq Sermiligaaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Sermiligaaq Isortoq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Isortoq Kulusuk 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 21,37 21,37 26,64 1,64 1,05 18,86 Kulusuk Tiniteqilaaq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Tiniteqilaaq Kuummiut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 12,70 12,70 11,60 13,64 13,38 16,37 Kuummiut Illoqqortoormiut 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 Illoqqortoormiut Uunarteq 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7 34,42 21,37 21,37 26,64 27,1 31,7 34,42 Uunarteq Itterajivit 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7. 24,78 24,78 26,64 27,1 31,7. Itterajivit Malugiuk: Januaarip aallaqqaataanni 2005-mi imermut assigiimmik akeqartitsi - nerup atorunnaarsinneqanngikkallarnerani atuisumut nalinginnaasumut kubekmeterimut akigititaq 21,62 koruuniusimavoq. Aalisakkanik suliffissuit kubekmeterimut 5,6 koruuninik akiliisarput, annertussusissamillu isumaqatigiissut qaangersimagunikku 21,6 koruuninik akiliisarlutik. Nass.: Nunami aalisakkerivinnut imermut akigititamut ilaassagaanni isertitat 50 pct.- ii aalisakkanit qalerualinnillu pissarsiarineqarsimasariaqarput. Akigititaq tunisassiornermi piviusumi kisimi atorneqartarpoq, suliffeqarfiullu imermik atuinera allat atuisut assigalugit akilersorneqartarluni. Najoqqutaq: Nukissiorfiit Anm.: Før ophævelsen af ens priser på vand fra 1. januar 2005 var prisen på vand til almindelige forbrugere 21,62 kr. pr. kubikmeter. Fiskeindustrien betalte 5,6 kr. pr. kubikmeter og 21,62 kr. ud over aftalte mængder. Note: For at være omfattet af tariffen for vand til den landbaserede fiskeindustri, skal mere end 50 pct. af omsætningen være baseret på produktion af fisk og skaldyr. Den særlige tarif kan kun oppebæres til den konkrete produktion, mens virksomhedens øvrige forbrug af vand faktureres som for alle andre kunder. Kilde: Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit) UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 200 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 183

16 Tabel.10 Tabel.10 Kallerup inneranut, imermut kiassarnermullu aalajangigaasumik akiusut Takster for el, vand og varme 1. maj 1. apr 1.apr 1. aug 1. jan 1. sep 1. feb 1. jan 1. jan 1. aug Kr. pr. kwh Innaallagiaq qaammaqqutinut El til lys og kraft kiisalu nukissianut 2,20 2,23 2,23 2, Innaallagiaq ataavartumik El til fast elvarme innaallagissamik kiassarnermut 0,35 0,37 0,37 0,3 0,43 0,47 0,52 0,56 0,55 0,61 Innaallagiaq ataavanngitsumik El til afbrydelig innaallagissamik kiassarnermut 0,28 0,30 0,30 0,32 0,35 0,40 0,45 0,50 0,48 0,55 elvarme Innaallagiaq aalisakkanik El til fiskeindustrien suliffissuarnut 0,63 0,66 0,66 0, Kr. pr. kubimeter Imeq 21,48 21,53 21,53 21, Vand Imeq aalisakkanut suliffissuarnut 5,82 5,87 5,87 5, Vand til fiskeindustrien Kr. pr. MWh Imermik kiassaanermut 458,00 462,00 462,00 467,00 425,00 468,00 517,00 560,00 54,00 612,00 Fjernvarme Malugiuk: Kallerup inneranut imermullu assigiimmik akeqartitsineq januaarip aallaqqaataat 2005-mi atorunnaarsinneqarpoq. Taarsiullugulu assigiinngisitaartumik akeqartitsineq eqqunneqarpoq. Allannguinermi siunertarineqarpoq innaallagissamut imermullu akit siunissami tunisassiornermi aningaasartuutinut piviusunut naleqqersuunneqartalernissaat. Illoqarfiit mikinerusut, nunaqarfiit aamma avinngarusimasumiittut akitsuinissarujussuarmut illersorniarlugit Naalakkersuisut aalajangerput akisunerpaaffilersuinermik akikinnerpaaffilersuinermillu periuseq eqqunniarlugu. Periuseq ukiut tallimat ingerlanerinni eqqukkiartuaarneqassaaq, taamaasilluni 200-mi akit annerpaamik 50 pct.-nik qaffassimassallutik. Najoqqutaq: Nukissiorfiit Anm: Ens priser på el og vand er ophævet fra 1. januar I stedet er indført differencerede priser på el og vand. Målet med omlægningen er, at priserne på el og vand i fremtiden i højere grad skal afspejle de reelle produktionsomkostninger. For at skærme mindre byer, bygder og yderdistrikter mod for store prisstigninger har Landsstyret besluttet at indføre et system af maksimal- og minimumspriser. Disse indføres gradvis over fem år, således at priserne i 200 højst er steget med 50 pct. af ensprisen reguleret for omkostningsstigninger. Kilde: Grønlands Energiforsyning (Nukissiorfiit) 184 STATISTISK ÅRBOG 200 GRØNLANDS STATISTIK

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v.

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v. O:\Statsministeriet\Diverse\547225\Dokumenter\kronologisk oversigt.fm 16-01-07 08:56:15 k02 bj Nalunaarutit Grønlandsk Lovsamling Serie D 2005 I Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i

Læs mere

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput.

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer BILAG G. PRIORITERING AF ANLÆGSOPGAVER I det nedenstående oplistes landets byer og bygder fordelt på kommuner. Selvstyret kommentarer og vurderinger, samt tiltag i alle landets by- og bygdehavne er inkluderet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne V Sammenfatning 1 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2003

Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Befolkningsstatistik 2003:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Forord Publikationen Grønlands Befolkning er udgivet årligt siden 1976 af henholdsvis Danmarks Statistik, Statsministeriet og Grønlands Statistik.

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

beretning og regnskab 2009

beretning og regnskab 2009 beretning og regnskab 2009 beretning og regnskab 2009 forside foto klaus eskildsen fotos ivars silis deluxus studio lind foto magssanguaq qujaukitsoq nukissiorfiit layout nukissiorfiit tryk naqitat a/s

Læs mere

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland 2011-2013 Drikkevandskvalitet i Grønland Grønlands Selvstyre Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Marts 2015 Titel: Drikkevandskvalitet i Grønland 2011-2013 Forsidebillede:

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 1 2 Status for bosteder i Grønland Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 3 4 Status for bosteder

Læs mere

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Narsaq kujalleq Ammassivik Aappilattoq Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Renovering af vandværk Renovering

Læs mere

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Narsaq kujalleq Renovering af vandværk Ammassivik Aappilattoq

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2016

Indkomster 31. oktober 2016 Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 2. november 2015 Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik Ineqarneq Boliger.0 INEQARNEQ NALINGINNAASUMIK Kalaallit Nunaanni inissiat amerlanerpaartaat pisortanit pigi - ne qarput, inissianillu ineriartortitsineq politikkikkut aalajangiinernik tunngaveqarpoq.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

BYGDER. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1. Tal om Grønlands bygder 1999

BYGDER. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1. Tal om Grønlands bygder 1999 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BYGDER Bygdestatistikkens formål Denne publikation er et resultat af landsstyrets beslutning i 1994 om, at Grønlands

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Nunanik ilisimatusarnermik, silap pissusaanik, pinngortitamik avatangiisinillu aqutsineq Geografi, klima, natur- og miljøforvaltning

Nunanik ilisimatusarnermik, silap pissusaanik, pinngortitamik avatangiisinillu aqutsineq Geografi, klima, natur- og miljøforvaltning Nunanik ilisimatusarnermik, silap pissusaanik, pinngortitamik avatangiisinillu aqutsineq Geografi, klima, natur- og miljøforvaltning.1 NUNANIK ILISIMATUSARNEQ Kalaallit Nunaat nunarsuarmi qeqertat annersaraat,

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Stedopdelt. Forbrug i % af totalbevillingen. Forsinkelse Bevilling Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Samlet bev.

Stedopdelt. Forbrug i % af totalbevillingen. Forsinkelse Bevilling Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Samlet bev. Forbrug i en 2009 813571 010 17342 Renovering fælles vandledning, Nanortalik 805.000 0-7.473-16.854 795.619 98,8% 9.381 9.381 0 814172 010 31109 Facaderenovering, Nanortalik 3.840.000 0 1.100.041 208.695

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

: Michael Kortegaard Brandt

: Michael Kortegaard Brandt CV Michael Kortegaard Brandt Navn : Michael Kortegaard Brandt Fødselsår : 1965 Nationalitet Sprogkundskaber : Dansk : Dansk (modersmål), engelsk (rimelig), tysk (rimelig) Uddannelse : Lovpligtig sikkerhedskoordinator

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

600 Sulisunik akissarsisitsinerit erniat il.il. / Lønninger og renter mv.

600 Sulisunik akissarsisitsinerit erniat il.il. / Lønninger og renter mv. Akiliisarnerup naligiissinnera aamma nunanut allanut niuerneq Betalingsbalance og udenrigshandel.1 TUNISAT PISIALLU NALIGIISSINNERAT Niuernermi naligiissitsineq tassaavoq nioqqutissat an nis suk - kat

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutini siunertarineqarpoq pif fis - sa mi inuiaqatigiinni aningaasatigut ataqatigiiaat paa siu mi - naat sut tamakkiisumik takujuminartunngorlugit

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk Energi Grønlands energiforbrug 2014 Energiforbruget falder for tredje år i træk Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 8.481 TJ i 2014. Det er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2013. Dermed falder

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

KPT QAAKOM Qimmilivimmut nunaminertamik atugassiissutigineqartumut malittarisassat. KPT QAAKOM Retningslinier for arealtildelinger til hundehold

KPT QAAKOM Qimmilivimmut nunaminertamik atugassiissutigineqartumut malittarisassat. KPT QAAKOM Retningslinier for arealtildelinger til hundehold QAAKOM KPT QAAKOM Qimmilivimmut nunaminertamik atugassiissutigineqartumut malittarisassat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip 2014-26-p tapiata normua 24. Qimmilivimmut nunaminertamik atugassiinermi

Læs mere

Årsberetning 2011. Forsidefoto Deluxus Studio. Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit. Layout Sermitsiaq.AG. Tryk Naqitat

Årsberetning 2011. Forsidefoto Deluxus Studio. Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit. Layout Sermitsiaq.AG. Tryk Naqitat Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Forsidefoto Deluxus Studio Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit Layout Sermitsiaq.AG Tryk Naqitat Nukissiorfiit Postboks 1080 3900 Nuuk www.nukissiorfiit.gl Indhold 5

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Befolkningsstatistik 2005:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2005... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning 1995-2005... 5 Oversigt 2 Befolkningen

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit:

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kal. Nunaanni tamanit attavigineqarsinnaasut: Sianerfigineri akeqanngillat, kikkulluunniit sianersinnaapput. Kinaassutsit isertuussinnaavat. Siunnersuisarfiit

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015 Energi 6. december 2016 Grønlands energiforbrug 2015 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion...

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli 2005

LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli 2005 Ineqarnermi ATTARTORNERMUT ISUMAQATIGIISSUT 2005-imi juulip aallaqqaataani Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqartoq LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Vejledning om valg til Inatsisartut 28. november 2014

Vejledning om valg til Inatsisartut 28. november 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE Vejledning om valg til Inatsisartut 28. november 2014 Endelig version 21-10-2014 Valgnævnet Grønlands Selvstyre Postboks 1037 3900 Nuuk oktober 2014 Indhold Indledning... 3 1. Grønland

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere