Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
|
|
- Carl Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
2 Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og på tværs af fagene på mellemtrinnet. De grundlæggende læsefærdigheder skal fortsat udvikles ved en systematisk og omhyggelig læseundervisning på mellemtrinnet, hvor der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, på læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. At lære at læse er en lang proces med mange facetter. I indskolingsårene er det selve målet at knække koden, men efterhånden som flere fag kommer til med deres særlige tekster hvad enten de er analoge eller digitale bliver læsningen et redskab, som anvendes og udvikles i selve læreprocessen. Når man skal læse sig til ny viden, er det centralt, den kan forstås på baggrund af det vidensgrundlag, man har i forvejen. Læsning i alle fag At udvikle elevernes faglige læsning er ikke kun dansklærerens forpligtigelse, men hele lærerteamets. Lærere i fag, hvor der benyttes faglige tekster, skal arbejde med de typiske tekster for fagområdet. Det er anbefales, at lærerteamet laver klare aftaler om og koordinerer indholdet i undervisningen i faglig læsning, hvor både før under efter læseaktiviteter medtænkes. Fagene har sine egne tekster og sit eget sprog Teksterne i danskundervisningen er forskellige fra teksterne i andre fag. Selv om eleverne læser alderssvarende i fiktive tekster, kan de godt have vanskeligheder ved at læse fagtekster. Fagtekster stiller anderledes krav til læseprocessen at fagene er optaget af forskellige problemstillinger og anvender forskellige metoder, afspejler sig i fagenes tekster. Man kan således sige, at lære et fag er at lære fagets sprog. Eksempelvis finder man i natur og teknik ofte de forklarende teksttyper. De har ofte en karakteristisk opbygning, og hvis man er fortrolig med den og formålet med forklarende tekster, hjælper det læseren til at kunne udlede det centrale i teksten. I historie kan teksterne til tider være berettende med beskrivende hændelser, årsagssammenhænge og konsekvenser, der ofte kan være flettet ind i en blanding af fiktion og fakta, der stiller særlige krav til eleverne og deres bevidsthed om at kunne skelne. Elevernes læsestrategier skal tilpasses de enkelte teksttyper, hvorfor det vigtigt, at faglærerne kender og kan undervise i det, som kendetegner fagets tekster. Ligesom fagene har sine egne særlige tekster, så har de også hvert sit specifikke fagsprog, og eleverne skal kunne forstå og anvende dette sprog. De respektive fag anvender ofte ord, der kendes fra andre sammenhænge eksempelvis betyder en søjle eller en tangent ikke nødvendigvis det samme i en matematiktekst, som det gør i en skønlitterær tekst. Fagtekster er også ofte kendetegnet ved at være multimodale tekster, hvor flere udtryksformer kombineres - tekst, billeder, illustrationer og grafer, animationer, video, lyde og musik. Denne form for sammensatte tekster indehol- Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 1
3 Forord til skoleområdet; mellemtrin der informationer, der ligger udenfor teksten, hvorfor deres funktion ikke nødvendigvis er klar for eleven. At læse multimodale tekster stiller krav til elevernes læsekompetencer. Eleverne skal have blik for alle modaliteter på en tekstside eller en internetside (hypertekst), hvilket kræver et indgående kendskab til deres funktion. Eleverne skal lære at være opmærksomme på de informationer, de kan hente ud af modaliteterne, ved i undervisningen at få mulighed for at undersøge eksempelvis tabeller, illustrationer og matematiske symboler og sætte sig ind i, hvad de indeholder samt skabe sammenhænge mellem de forskellige informationskilder. Eleverne skal undervises i, at det tager tid at skabe disse sammenhænge, og det således er langsom læsning at læse i multimodale tekster. Læseforståelse Læsning er en aktiv, meningssøgende proces. Som tidligere nævnt betyder det blandt andet, at læseren aktiverer sin baggrundsviden om tekstens emne, sammenholder ny viden med kendt viden, og integrerer ny viden i eksisterende viden, så forestillingerne (læserens mentale modeller) om omverdenen udvikles og nuanceres. Det er således meget vigtigt, at arbejdet med læseforståelsesstrategier medtænkes i teamets års- og undervisningsplanlægning, så eleverne får mulighed for at stifte systematisk kendskab med læseforståelsesstrategier i alle teksttyper og alle fag herunder arbejde bevidst med fagets sprog. En læseforståelsesstrategi er en klar, målsat handling, der udføres før, under og/eller efter tekstlæsning med henblik på at understøtte forskellige elementer i læseforståelsen. Før læsning aktiviteter retter sig mod elevens forberedelse af læsningen - eksempelvis afklaring af læseformålet; udarbejdelse af mindmap over aktuel baggrundsviden for emnet; afklaring af forventninger, man kunne have til teksttypen på baggrund af dens opbygning og de centrale informationer Under læsning aktiviteter har til formål at styrke elevens interaktion med teksten - eksempelvis genlæsning af det, som er uklart; afklaring af ord; opsummering af det centrale undervejs i læsningen; tage notater Efter læsning aktiviteter har til formål at styrke elevernes integration af ny viden med deres eksisterende viden og brug af tekstens indhold eksempelvis udarbejdelse af mindmap over tilegnede viden om emnet, omskrivning af tekstens indhold i en ny form for at klargøre ny viden, udførelse af instruktionen (hvis det var en instruerende teksttype) For nærmere uddybelse se eventuelt under forordet til handleplan for læsning i indskolingen og udskolingen. Læsemotivation Elevernes læsemotivation og interesse for både skøn- og faglitteratur styrkes ved, at der er tydelige læseformål, hvor lærerens bidrag til inspiration både til den individuelle tekstlæsning og den Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 2
4 Forord til skoleområdet; mellemtrin fælles tekstlæsningsundervisning er væsentlig. Central er også elevernes forventning om at kunne læse en udvalgt tekst. Hvis en elev tidligere har haft dårlige læseoplevelser i forbindelse med tekstlæsning, vil det virke hæmmende på læselysten, hvorfor positive læseerfaringer eksempelvis at teksten er tilpas i sværhedsgraden stimulerer læselysten. En differentieret læseundervisning er udgangspunktet for, at eleverne sikres muligheden for at kunne læse de tekster, de præsenteres for. Den selvstændige læsning skal prioriteres, så eleverne får mulighed for at vælge litteratur efter interesse og med passende sværhedsgrad, således at den automatiserede læsning kan videreudvikles og læsehastigheden øges. Når eleverne arbejder med selvstændig læsning, er det meget vigtigt for deres udbytte, at de kan læse med en rigtighedsprocent på 95% eller derover, da de skal kunne klare læsningen uden hjælp. 6. klasse - ST6 (stavetest); TL1 (læsetest) For yderligere oplysninger se temahæftet Test & Evaluering. Inklusion og differentiering Undervisningen skal udfordre alle elever på deres niveau også elever med læsevanskeligheder, hvor digitale hjælpemidler spiller en afgørende rolle. Alle lærere skal have kendskab til de muligheder, som digitale hjælpemidler giver elever i læsevanskeligheder, ligesom de skal kunne anvende og undervise i det læse- og skrivestøttende program CD-ORD, der er installeret på alle skolecomputere i Egedal kommune. Elever i læsevanskeligheder skal have den samme viden som klassens øvrige elever, hvorfor det er en stor hjælp at benytte programmet CD-ORD. Den selvstændige læsetræning skal foregå i lettere bøger, som eleven magter. Evaluering Læreren evaluerer i samarbejde med eleverne læseudbyttet løbende. Udover den daglige evaluering anvendes følgende obligatoriske test: 4. klasse national test 5. klasse kommunal test; Læs5 6. klasse national test Læsevejlederen er løbende en sparringspartner i dette arbejde bl.a. ved den årlige læsekonference Der kan blandt andet suppleres med: 4. klasse - ST4 (stavetest); SL40 (læsetest) 5. klasse ST5 (stavetest) Desuden kan elever i læsevanskeligheder via skolen tilmeldes Materialebasen, der er en elektronisk materialebank på Skolekoms portal 1, hvor eleven kan Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 3
5 Forord til skoleområdet; mellemtrin downloade almindeligt brugte fag- og skønlitterære bøger. De kan også tilmeldes Nota 2 et statsligt bibliotek under Kulturministeriet der producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift. For mere oplysning se handleplan under inklusion og differentiering samt temahæftet Inklusion. Ved lærerskift og overgangen fra mellemtrin til overbygning Ved lærerskift og ved overgangen til overbygningstrinnet er det vigtigt, at der etableres gode overleveringsprocedurer, der kan sikre, at viden om den respektive elevs skriftsprogsudvikling ikke går tabt. I årsplanen præciseres det, hvorledes overleveringen sikres ved lærerskift eksempelvis kunne elevplanen være et redskab i lærersamarbejdet. Litteratur Andersen: Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo 2008 Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Boelt m.fl.: Læsning teori og praksis. KvaN 2006 Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea Bråten, Ivar: Læseforståelse læsning i videnssamfundet teori og praksis. Forlaget Klim Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal 2006 Fredheim m.fl.: Læsning i fagene. Gyldendal 2010 Gade, Margit: Kompensatorisk IT. Alinea Maagerø m.fl.: At læse i alle fag. Klim 2009 Ministeriet for børn og undervisning: Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ikationer/folkeskolen/2011/fap Mygind m.fl.: Læs bedre træning, teknik, strategi. Dansklærerforeningen 2003 Reichenberg, Monica: Veje til læseforståelse teksten, læseren og samtalen. Forlaget Klim Schultz: Læs og skriv i genrer. Gyldendal 2009 Undervisningsministeriet: Fælles mål 2009, Dansk, Faghæfte 1, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3, Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles- Maal-2009-Dansk Undervisningsministeriet: Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning. Undervisningsministeriet Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 4
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læsning og skrivning i 7. til10. klasse
Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at
Læsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Skelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30
Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Handleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN
Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6
Faglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Spurvelundskolens læsehandleplan.
Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke
Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010
Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5
Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Animeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
Risbjergskolen læsehandleplan
Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold
Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse
Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning
Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009
Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Spørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning
Spørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning Nedenstående tabel viser, hvordan de enkelte skoler har valgt at anvende den understøttende undervisning dette skoleår. Procenterne skal tages med
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Evaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR
Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder
Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.
Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,
Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læseprofil for Ulsted Skole
Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for
Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles
Læsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!
Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2016/2017. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret marts 2016 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Årsplan for gruppe 3 2013-14
Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Årsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Udskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Handleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed 4. kl. lærere Biblioteket Fælles læsning
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på