Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm.
|
|
- Bodil Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience - Kalø Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.: dce@au.dk 1
2 Indhold Baggrund 3 Kan spytprøver vise art og individ med samme sikkerhed som en blodprøve? 3 Hvordan sikres, at prøver ikke forurenes med DNA i laboratoriet og dermed viser falske resultater? 4 Indtil videre har ingen prøver været blanke (hverken vist hund eller ulv), selvom der i enkelte tilfælde har været en formodning om, at dyret var nedlagt af en ræv. Kan dette forhold forklares? 5 I Sverige tages angiveligt kun DNA prøver fra nedlagte husdyr om vinteren. Har DCE kendskab til praksis for prøvetagning i andre lande? Bør praksis i Danmark ændres? Hvis der foreslås en ændring beskrives denne. 5 Har DCE en egen kontrolmekanisme der verificerer de resultater man finder i laboratoriet og i hvilket omfang benytter man eksterne tests til at verificere egne resultater? 6 Analyseres positive ulveprøver for om der er slægtskab til andre ulveindivider? 7 DCE bedes give en oversigt over hvilket biologisk materiale (spyt, fæces, urin) fra ulv der kan vise henholdsvis art og individ 9 Referencer 9 2
3 Baggrund DNA materiale fra sår af nedlagte dyr analyseres med henblik på at afklare, om ulv står bag drabet. Metoden har været anvendt i Danmark siden ulven vendte tilbage til dansk natur i Naturstyrelsen bliver stillet spørgsmål om, hvad disse prøver viser, og hvilke fejlkilder der kan være i forbindelse med analyserne og har derfor behov for en ikke-teknisk redegørelse, der kan bruges i formidlingen af dette stofområde. Naturstyrelsen har den 3. marts 2015 anmodet DCE om, at udarbejde en ikke-teknisk redegørelse om DNA-analyser for ulv. Redegørelsen skal mindst besvare følgende spørgsmål: Kan spytprøver vise art og individ med samme sikkerhed som en blodprøve? Hvordan sikres, at prøver ikke forurenes med DNA i laboratoriet og dermed viser falske resultater? Indtil videre har ingen prøver været blanke (hverken vist hund eller ulv), selvom der i enkelte tilfælde har været en formodning om, at dyret var nedlagt af en ræv. Kan dette forhold forklares? I Sverige tages angiveligt kun DNA prøver fra nedlagte husdyr om vinteren. Har DCE kendskab til praksis for prøvetagning i andre lande? Bør praksis i Danmark ændres? Hvis der foreslås en ændring beskrives denne. I Sverige tages angiveligt kun DNA prøver fra nedlagte husdyr om vinteren. Har DCE kendskab til praksis for prøvetagning i andre lande? Bør praksis i Danmark ændres? Hvis der foreslås en ændring beskrives denne. Har DCE en egen kontrolmekanisme der verificerer de resultater man finder i laboratoriet og i hvilket omfang benytter man eksterne tests til at verificere egne resultater? Analyseres positive ulveprøver for om der er slægtskab til andre ulveindivider? DCE bedes give en oversigt over hvilket biologisk materiale (spyt, fæces, urin) fra ulv der kan vise henholdsvis art og individ. Kan spytprøver vise art og individ med samme sikkerhed som en blodprøve? DNA, der udvindes fra spyt og blod tages direkte på det individ, der skal undersøges (dvs det kan forventes, at der ikke er DNA fra andre arter eller individer iblandet), er kvalitetsmæssigt ikke væsensforskellig, hvilket betyder, at det med meget stor sikkerhed er muligt at bestemme både art og individ. I modsætning hertil vil spyt taget på nedlagt vildt eller nedlagte husdyr indeholde en blanding af DNA fra det nedlagte dyr samt de tilstedeværende bakterier, hvor mængden af de sidst nævnte er afhængig af temperatur, fugtighed og hvor lang tid det nedlagte dyr har ligget før, der bliver taget en prøve til DNA-analyse. Det betyder, at der er en meget lille koncentration af det DNA, som er afsat af den pågældende art, der har spist af dyret i forhold til hvis der blev taget en blodprøve af denne art/individ. Derfor er det vanskeligere at foretage end DNA-analyse på en spytprøve indeholdende en sådan DNA-suppe med DNA fra forskellige organismer i forhold til at foretage en DNA-analyse på DNA fra en ren blodprøve. At det alligevel er muligt at bestemme en art ud fra DNA i en spytprøve fra et nedlagt dyr skyldes den markør, der benyttes til at artsbestemme, mens det er vanskeligere at kønsbestemme og individbestemme. Ved artsbestemmelse 3
4 benyttes en markør, der sidder i cellens mitokondrier, mens markørerne til kønsbestemmelse og individbestemmelses sidder i cellens kerne, hvoraf der kun findes en (Figur 1). Da en celle har flere mitokondrier er der en naturlig højere koncentration af DNA fra mitokondrierne i forhold til det DNA, der sidder i cellekernen. Dette er årsagen til, at det er lettere at artsbestemme end individ- og kønsbestemme ud fra en sådan spytprøve. Denne omstændighed betyder også, at individbestemmelsen ud fra spytprøverne ofte ikke benyttes til selve opbygningen af DNA-registret over ulvene i Danmark, men at spytprøven benyttes med stor succes til artsbestemmelsen. Alle DNA-prøver, der benyttes til individ og kønsbestemmelse, bliver analyseret mindst 4 gange, nogle gange 8, for opveje variationen i forbindelse med opformeringen af de relevante benyttede markører. Selv på denne baggrund er det langt fra alle prøver, der bliver benyttet til DNA-registret. Figur 1. Dyrecelle med organeller der viser, at der er DNA i cellens mitokondrier (mitokondrie DNA) og i cellekernen (kernedna). Mitokondrierne nedarves fra mor til afkom, hvilket betyder at der ikke er noget arvemateriale fra faderen i dette. I cellekernen er der arvemateriale fra både mor og far, hvilket betyder at man ved at benytte gener eller genvarianter i form af mikrosatelliter eller SNP s der sidder her kan afgøre om et individ kan være afkom af et givet forældrepar. Hvordan sikres, at prøver ikke forurenes med DNA i laboratoriet og dermed viser falske resultater? Alle prøver, der bliver indleveret fra mulig ulv, dvs. både spyt-prøver og ekskrementprøver, bliver analyseret i laboratorier, hvor der kun foretages DNA analyser af prøver med lav DNA-koncentration. Disse laboratorier er fysisk adskilte fra laboratorier, hvor der f.eks. analyseres DNA fra vævsprøver, hvor DNA-koncentrationen er væsentlig højere end i prøver fra ekskrementer og spyt taget på nedlagt bytte. Det betyder, at der ikke arbejdes med DNA fra vævsprøver og DNA fra spytprøver i samme laboratorium. Når DNA et er ekstraheret i de forskellige laboratorier foretages opformeringen af markørerne i et tredje laboratorium i et stinkskab, hvor der er installeret uv-lys, der destruerer muligt uønsket DNA. Alle opformeringer sker med negative og med positive kontroller for at spore forureninger i de benyttede enzymer og kemikalier samt falske positive. Negative kontroller er prøver, hvor der ikke er tilsat DNA, dvs. der er kun enzym og andre kemikalier der benyttes til PCR-reaktion, mens en positive kontroller er prø- 4
5 ver, hvor der tilsættes DNA fra en kendte hunde eller ulve. På denne måde kontrolleres det, om opformeringen har foregået korrekt og om der er forurening der kunne give en fejlagtig fortolkning af, at prøven stammer fra hund eller ulv. Indtil videre har ingen prøver været blanke (hverken vist hund eller ulv), selvom der i enkelte tilfælde har været en formodning om, at dyret var nedlagt af en ræv. Kan dette forhold forklares? Der har været et enkelt tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opformere DNA fra ulv eller hund. Ifølge den aftale, der foreligger omkring DNAanalyserne mellem NST og DCE, Kalø analyseres en prøve 4 gange. Såfremt der efter disse 4 gange ikke foreligger en opformering af den relevante DNA-sekvens, bliver prøven betragtet som uafklaret og bliver destrueret. Denne aftale trådte i kraft oktober De prøver, der var i pipelinen på dette tidspunkt, blev ikke underkastet denne bestemmelse, hvorfor nogle prøver er kørt flere end de aftalte 4 gange, dvs. til det lykkedes at få et produkt, der kunne sekvenseres. I forbindelse med nogle af de indleverede spytprøver har der været en formodning om, at det har været en ræv, der har nedlagt byttet. Resultatet af DNA-analysen har så efterfølgende vist, at der har været en hund eller en ulv. Det udelukker ikke at ræven eller andre dyr også kan have været på spil, men det viser de gennemførte analyser ikke, da de er sat op til kun at påvise DNA fra enten hund eller ulv. Sammenholdt med de laboratoriemæssige foranstaltninger for at undgå kontaminering, som beskrevet ovenfor, betragtes det som meget usandsynligt, at der har været tale om falske positive i de beskrevne tilfælde. I Sverige tages angiveligt kun DNA prøver fra nedlagte husdyr om vinteren. Har DCE kendskab til praksis for prøvetagning i andre lande? Bør praksis i Danmark ændres? Hvis der foreslås en ændring beskrives denne. Af Rovdata basen ( der er en samlet database over rovdyr i Norge og Sverige, fremgår, at der indsamles ekskrementer i perioden 1. oktober til 28. februar i kendte territorier med ulvekobler, og at der kun analyseres prøver, der er indsamlet i denne periode. I områder hvor der ikke er påvist ulv eller ulveterritorier indsamles og analyseres ekskrementprøver uafhængigt af dette tidspunkt. Med hensyn til analyse af indsamlede spytprøver har det ikke været muligt at finde dokumenterede informationer omkring, hvilken sæson de bør indsamles. Ifølge de svenske retningslinjer for vurdering af husdyrangreb fremgår det at vurderingspersonen kan tage spyt prøver til DNA-analyser (Levin et al. 2008). På det Svenske Viltskadecenters hjemmeside ( w&id=151&itemid=962#salivprov_vid_besiktning_av_d_da_tam DJUR) fremgår det, at der kun i særlige tilfælde tages spytprøver fra nedlagte husdyr. Ifølge en nyere rapport, der omhandler et udkast til fælles overvågning af ulv i Sverige og Norge (Wilkenros et al. 2014) fremgår det i et faktablad om indsamling af biologisk materiale til DNA-analyser, at spytprøver tages på friske kadavere, hvor friske defineres som mellem 0-2 dage gamle. Der er ikke specificeret, hvornår på året disse skal tages. Det har ikke været muligt at finde retningslinjer for, hvornår der skal tages spytprøver af nedlagte husdyr i Tyskland. Det er DCE bekendt, at der bliver 5
6 taget spytprøver på husdyr, og at disse bestemmes til art og individ i det omfang, det kan lade sig gøre. Det er ligeledes intensionen i Holland, at benytte spytprøver fra nedlagte husdyr til verifikation af ulv. Som det fremgår, er der forskellig tilgang til at benytte spyt til verifikation af ulv i forbindelse med nedlagte husdyr. I de skandinaviske lande som Sverige og Norge er man tilsyneladende mere restriktiv med hensyn til at benytte spyt fra byttedyr sammenlignet med f.eks. Tyskland. Dette kan formodentlig bero på, at selve sporingen af ulv i Sverige og Norge er lettere pga. længere vintre med sne, og at det derfor er muligt at tilrettelægge en decideret overvågning af ulv baseret på snesporing og man derfor har lettere ved at påvise ulv alene på påvisning af spor. Det er ikke næppe muligt i Danmark eller Tyskland at basere overvågningen af ulv på snesporing. Erfaringerne fra Danmark er, at det er muligt i stort set alt det indleverede materiale at identificere spytprøver til art, mens det er vanskeligere at bestemme køn og individ ud fra disse. Ved en eventuel ændring i indsamlingspraksis burde denne bestå i en optimering af prøvetagningstidspunktet samt den efterfølgende behandling af prøverne, der kan tørres i stedet for at blive frosset direkte. Det er meget vigtigt at være opmærksom på kontaminering fra hund. Således bør husdyrejeren gøres opmærksom på, at det nedlagte husdyr afskærmes fra hunde. Samtidig kan der ske en optimering omkring selve prøvetagningen og prøvetagningsudstyret og mærkningen af dette. Dette kunne for eksempel være en prioritering af at komme meget hurtigt ud til et nedlagt bytte, så prøvetagningen er foretaget på så friskt et kadaver som muligt, såfremt dette ikke allerede er en del af beredskabet. Samtidigt kunne man f.eks. begynde at tørre spytprøverne for at undersøge om det ville give bedre resultater, og man kunne indføre et stregkodningssystem som fulgte prøven med informationer om dato og GPS koordinater mm. Har DCE en egen kontrolmekanisme der verificerer de resultater man finder i laboratoriet og i hvilket omfang benytter man eksterne tests til at verificere egne resultater? I forbindelse med kvalitetssikring af resultaterne sørger laboratoriet for altid at medtage både negative og positive kontroller i alle analyser som beskrevet ovenfor. I forbindelse med bestemmelse til art foretages denne ved en sekvensering af den opformerede DNA-sekvens. Sekvenseringen bliver foretaget i Holland i firmaet MACROGEN. Når sekvensen foreligger sammenlignes den med sekvenser i en international database, GenBank. Ligeledes sammenlignes sekvenserne med sekvenser fra de tyske ulve, der er udleveret af Senckenberg Instituttet, Frankfurt Tyskland, og der er løbende samarbejde om resultaterne. Når der er mere end 98% match til enten ulv eller hund bliver den analyserede sekvens betragtet som én af de to arter. Sekvensen betragtes som et bevis for den pågældende art. Ved tvivlstilfælde køres prøven om. Er der stadig ikke et tydeligt resultat afsluttes prøven som værende uafklaret. Med hensyn til individbestemmelse og kønsbestemmelse benyttes samme markører og procedurer som Senckenberg Instituttet. Samtidig er markørerne mellem de to laboratorier kalibrerede, så det er muligt at sammenligne og lede efter match i det tyske DNA register. Alle analyser af formodede ulve i Tyskland foregår kun ét sted, så man mindsker usikkerheden omkring identifikationen af individer. Ved eksistensen af flere registre ville det kræve en kontinuerlig sammenligning mellem laboratorier for at verificere om ny- 6
7 analyserede individer eksisterede i registret i forvejen. Det ville kræve en stor grad af koordinering og gøre arbejdsgangene længere og risikoen for fejl større. Ligeledes for at sikre kalibreringen og individ identifikation af ulve i Danmark foretages jævnligt besøg på Senckenberg Instituttet, hvor tolkningen af markørerne bliver checket og diskuteret. I samarbejde med tyskerne, polakkerne og hollænderne er der dannet et genetisk konsortium, CEWOLF konsortiet (central-europæiske ulve-bestand), der benytter samme laboratorie-teknikker og genetiske markører, samt deler et referencemateriale, der indtil videre består af prøver fra Tyskland, det vestlige, nordøstlige og sydøstlige Polen samt Estland. Danske prøver er endnu ikke inkluderet, da referenceprøverne alle er DNA fra vævsprøver. Den eneste vævsprøve der eksisterer fra Danmark er Thy-ulven. Dermed er det muligt at undersøge ved hjælp af populations genetiske undersøgelser, hvilken bestand et individ er tættest beslægtet med og ud fra dette sende den pågældende DNAprofil til et af de andre laboratorier for at lede efter et match. På denne måde er det muligt at følge et individs vandringsmønster. Analyseres positive ulveprøver for om der er slægtskab til andre ulveindivider? Når en prøve kommer ind i laboratoriet bliver den først analyseret til art som beskrevet ovenfor. Såfremt den er positiv for ulv bliver den udvalgt til at gå videre til køns- og individbestemmelse. Dette sker ved hjælp af genetiske markører, der sidder i cellens kernedna. Markørerne kaldes mikrosatelitter og er karakteriserede ved at være små DNA sekvenser bestående af forskellige gentagne basesekvenser af forskellig længde. Der analyseres i alt 12 genetiske markører, og et individs DNA-profil sammensættes af disse 12 markører (Andersen et al. 2015). For at et individ genkendes, skal den ideelt set have de samme markører på tværs af alle disse markører. Da DNA et der arbejdes med i forbindelse med ulv kommer fra spyt- og ekskrement prøver og dermed er opblandet med DNA fra andre organismer som beskrevet i 1), er det ikke nødvendigvis alle 12 markører der bliver opformeret hos hvert individ. Derfor slækkes der på kravet om, at information fra alle markørerne skal være til stede. Det er muligt at påvise om der er søskende blandt individerne på baggrund af DNA-profilerne. Dette gøres på baggrund af at markørerne nedarves biparentelt, hvilket betyder, at et gen (en allel) kommer fra moderen og et fra faderen. Derfor er der to gener (alleler) i hver markør. Et søskende par deler derfor mindst et og samme gen (allel) på tværs af alle markørerne (Mendelsk nedarvning). Hvis der er 12 markører er der 24 gener, og for at to individer er søskende deler de mindst 12 gener, et fra hver markør. Alle de hidtidige analyserede og påviste individer (Tabel 1) er blevet testet for søskendeslægtskab. Individ UV002 og UV003, UV009 og UV010 samt UV011 og UV013 kan på ovennævnte baggrund være søskendepar. UV002 og UV003 er de to ulve, der kommer fra Lubsco koblet og som ligeledes kan være søskende, hvilket antyder, at disse kan have vandret sammen fra det vestlige Polen til Danmark. UV001 i tabellen er påvist hele 9 gange. Den er halvbror til Thy-ulven og er den han-ulv der betragtes som værende stedfast i Danmark. 7
8 Tabel 1. Antal individer (minus Thy ulven) hidtil rapporteret fra det danske DNA-register over ulve pr januar 2015 (Kilde: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet). Køn Første spor Seneste spor Genfangst Landsdel Oprindelse UV001 Han Februar 2013 Juli gange Midtjylland Tyskland Milkeler koblet halv bror til Thy ulven UV004 Han 25_02_ _8_ gange Midtjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV005 Han 21_10_ _12_ gange Vestjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV002 Han Feb/marts gang Midtjylland Polen Lubsko koblet Søskende til UV003* UV003 Han Feb/marts gang Midtjylland Polen Lubsko koblet UV006 Han 01_12_ gang Nordvestjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV007 Han 01_12_ gang Nordvestjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV008 Han 10_09_ gang Sydvestjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV009 Han gang Sydjylland Nord-østlige Polen-Baltikum Søskende til UV010* UV010 Han gang Vestjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV011 Han December gang Midtjylland Nord-østlige Polen-Baltikum UV001 Han Juni2014 Juli gange Midtjylland Tyskland Milkeler koblet UV012 Han juni gang Djursland under analyse UV013 Han 07_03_ gang Djursland under analyse UV014 Han marts gang Midtjylland under analyse UV015 Han 02_04_ gang Midjylland under analyse UV016 Han 14_04_ gang Sydjylland under analyse UV017 9_10_ gang Østjylland under individ analyse UV018 Han 17_04_ _08_ gange Sydvesttjylland under analyse *kan være søskendepar ifølge beskrivelsen om at dele gener på tværs af markørerne. 8
9 DCE bedes give en oversigt over hvilket biologisk materiale (spyt, fæces, urin) fra ulv der kan vise henholdsvis art og individ Følgende biologisk materiale kan vise henholdsvis art og individ: Spyt: art, køn og individ Fæces: art, køn og individ Urin: art, køn og individ Østrusblod: art, køn og individ Blod: art, køn og individ Væv: art, køn og individ. Som udgangspunkt kræver det i alle tilfælde at prøverne er friske og behandlet efter forskrift for, hvordan man bedst bevarer DNA fra disse. Grundet et ihærdigt laboratorie arbejde kan det lykkes at få disse informationer ud af mindre optimalt opbevarede prøver, men det kræver tid da prøverne ofte skal køres mange gange for at opnå en troværdig profil. Referencer Andersen LW, Elmeros M, Sunde P, Olsen K, Vedel-Smith C, Jensen TS, Madsen AB(2015) DNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve i Danmark Flora & Fauna 121 in press. Levin M, Karlsson J, Svensson L, HansErs M, Ängsteg I Besiktning av rovdjursangripna tamdjur. ISBN , Viltskadecenter Wilkenros C, Berg L, Brendryen SA, Flagstad Ø, Jonsson B, Larsson P, Strømseth TH, Svensson L, Liberg O Förslag till samordning av inventering av varg i Norge och Sverige. NINA Rapport s. ISSN: , ISBN:
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereResultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Læs mereIndivid identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer
Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereFagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013
Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. august 2014 Liselotte Wesley Andersen & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience
Læs mereIndividuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører
Individuelle ulve (Canis lupus) dokumenteret i Danmark november 2012-juni 2017 vha. DNA-markører Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juli 2017 Peter Sunde 1 og Kent Olsen 2 1)
Læs mereDNA analyse af mulige odderekskrementer
DNA analyse af mulige odderekskrementer indsamlet på Sjælland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. august 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDNA-analyser af ulv Ulve i Danmark
DNA-analyser af ulv Ulve i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. februar 2016 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Antal sider: 6 Faglig kvalitetssikring: Flemming
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereDNA analyse af mulige odder-ekskrementer indsamlet på Fyn
DNA analyse af mulige odder-ekskrementer indsamlet på Fyn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. juni 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereStatusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2017
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2018 og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereStatusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2019
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. juli og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent Olsen 1, Peter Sunde
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereStatusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 3. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 3. kvartal 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2018 og Naturhistorisk Museum, Aarhus
Læs mereStatusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereKravsspecifikation - overvågning af ulv
NOTAT Naturbeskyttelse Ref. Crnis/Lajen/Hes Den 13. juli 2017 Kravsspecifikation - overvågning af ulv 1. Baggrund og formål Ulven har været væk fra Danmark, og lande vi normalt sammenligner os med i Nordeuropa
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereDNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve (Canis lupus) i Danmark
DNA-baseret bestandsovervågning afslører ulve (Canis lupus) i Danmark Liselotte Wesley Andersen 1, Morten Elmeros 1, Peter Sunde 1, Kent Olsen 2, Christina Vedel-Smith 2, Thomas Secher Jensen 2 & Aksel
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereVi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler
DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereMåleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager
Måleteknisk Meddelelse 202 Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk meddelelse 202 Ved en klage, bør det generelt undersøges om: Måleren står stille, når der ikke er noget forbrug Et
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereUlves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereDNA analyse af formodede odderekskrementer
DNA analyse af formodede odderekskrementer og blodprøver fra udsatte oddere i Vestsjælland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. februar 2019 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereTrikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark
Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereStatusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 2. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. november og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent Olsen 1, Peter
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereRapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie frø (Ambrosia artemisiifolia L.) vinter 2009-2010.
Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie frø (Ambrosia artemisiifolia L.) vinter 2009-2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereStatusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2018
Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. marts 2019 og Naturhistorisk Museum, Aarhus Kent Olsen 1, Peter
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereFiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri
34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber
Læs mereBesvarelse af spørgsmål i forlængelse af offentlig omtale af antal og udbredelse af ulve (Canis lupus) i Danmark
Besvarelse af spørgsmål i forlængelse af offentlig omtale af antal og udbredelse af ulve (Canis lupus) i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. februar 2018 Kent Olsen 1
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme
Læs mereBrugervejledning til udfyldelse og udstedelse af Europass Mobilitetsbevis i Europass Mobilitetsdatabasen
Brugervejledning til udfyldelse og udstedelse af Europass Mobilitetsbevis i Europass Mobilitetsdatabasen Europass Mobilitetsbevis skal udfyldes og udstedes i mobilitetsdatabasen: http://mobilitet.europass.dk/.
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mere