Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 90 Folketinget Fremsat den 16. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer) 1 I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profilregister, som ændret ved 1 i lov nr. 369 af 24. maj 2005 og senest ved 1 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer: 1. I 3, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:»2) der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,«nr. 2-5 bliver herefter nr I 3, stk. 3, ændres»nr. 2«til:»nr. 3«.»Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i registeret.«2 Loven træder i kraft den 1. august Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 3. I 7 indsættes som 2. pkt.: Justitsmin., sagsnr AA005244

2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Gældende ret 2.1. Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller blodprøve mv Opbevaring mv. af dna-profiler 2.3. Opbevaring af biologisk materiale 2.4. Opbevaring af fingeraftryk 2.5. Persondataloven 3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008 i sagen S. og Marper mod Storbritannien 4. Lovforslagets udformning 4.1. Dna-profiler 4.2. Biologisk materiale og fingeraftryk 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder mv. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at indføre en tidsfrist for, hvor længe der i dna-profil-registret må registreres oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer. Baggrunden for lovforslaget er en dom afsagt af Menneskerettighedsdomstolen den 4. december 2008 (S. og Marper mod Storbritannien). Domstolen fandt, at Storbritannien havde krænket artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatlivet og familielivet. Domstolen lagde herved vægt på, at dna-profiler, celleprøver (spyt- eller blodprøver mv.) og fingeraftryk udtaget i forbindelse med mistanke om et strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder, at opbevaringen var tidsubegrænset, og at der alene var begrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet efter en eventuel frifindelse eller påtaleopgivelse. Menneskerettighedsdomstolens dom har alene virkning over for den stat, som er blevet dømt (Storbritannien), men Domstolen er kommet med en række generelle, mere principielle betragtninger med hensyn til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk. Efter de gældende danske regler kan oplysninger om dna-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fylder 80 år, uafhængigt af, om der er tale om en dna-profil eller et fingeraftryk, der stammer fra en person, som er dømt, eller som er sigtet, men senere frifundet mv. Der er ikke fastsat særlige regler for opbevaring af celleprøver. I lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger foreslås det på denne baggrund at ændre slettereglerne i lov om Det Centrale Dna-profil-register således, at oplysninger om en dna-profil skal slettes, når der er forløbet 10 år fra frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse mv. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet administrativt fastsætte tilsvarende regler for opbevaring af fingeraftryk samt efter drøftelse med bl.a. Rigspolitiet og Datatilsynet nærmere regler om opbevaring, destruktion mv. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret. 2. Gældende ret Reglerne om optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller blodprøver mv. som led i en strafferetlig forfølgning findes i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, jf. pkt. 2.1 nedenfor. Registrering af oplysninger om dna-profiler, som er indhentet i forbindelse med

3 3 en politimæssig efterforskning, reguleres af lov om Det Centrale Dna-profil-register, der indeholder nærmere regler om registrets oprettelse, registrering i registret og anvendelse af registrerede oplysninger, jf. pkt. 2.2 nedenfor. Reglerne om opbevaring mv. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret, og om fingeraftryk beskrives i pkt. 2.3 og 2.4 nedenfor. Reglerne i persondataloven behandles i pkt. 2.5 nedenfor Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyteller blodprøve mv. Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller blodprøver mv. er reguleret af retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb. Der skelnes mellem legemsbesigtigelse, som omfatter bl.a. besigtigelse og optagelse af aftryk mv., herunder fingeraftryk, jf. retsplejelovens 792, stk. 1, nr. 1, og legemsundersøgelser, som omfatter nærmere undersøgelser af legemet, herunder bl.a. udtagelse af spyt- eller blodprøve mv., jf. retsplejelovens 792, stk. 1, nr. 2. Legemsbesigtigelse af en sigtet må kun foretages, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens 792 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Legemsundersøgelse af en sigtet må kun foretages, såfremt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af straffelovens 124, stk. 4 (om uretmæssig besiddelse og medtagelse af mobiltelefoner mv. i fængsler og arresthuse), eller 249, 1. led (om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse), og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens 792 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på senere identifikation kan endvidere foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk materiale), jf. retsplejelovens 792 b, stk. 1. Afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet og legemsundersøgelse af en sigtet i form af nærmere undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af politiet, jf. retsplejelovens 792 c, stk. 1. Afgørelse om andre legemsundersøgelser af en sigtet træffes af retten ved kendelse, jf. 792 c, stk. 2. Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. 792 c, stk. 3. I så fald skal politiet senest inden 24 timer forelægge sagen for retten. Politiet kan endvidere træffe beslutning om at foretage indgrebet, hvis den sigtede har meddelt skriftligt samtykke til, at indgrebet foretages, jf. 792 c, stk. 5. Legemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, er ikke omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 72, såfremt den pågældende meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens 792 d, stk. 1. Hvis vedkommende ikke meddeler samtykke, må der kun efter nærmere fastsatte regler foretages legemsbesigtigelse mv. af en person, der ikke er sigtet, jf. retsplejelovens 792 d, stk. 2 og Opbevaring mv. af dna-profiler Det Centrale Dna-profil-register blev etableret ved lov nr. 434 af 31. maj 2000, der trådte i kraft den 1. juli Loven indeholder regler om formål med og indhold af registret, herunder betingelser for optagelse af oplysninger i registret, sletning af oplysninger samt videregivelse af oplysninger. Dna-profil-registret tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer, jf. lovens 1, stk. 1. Der registreres alene talprofiler, der ikke kan bruges til at udlede oplysninger om en persons genetiske karakteristika, arveanlæg, udseende, sygdomsdispositioner eller lignende. I registret må kun optages oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation, jf. lovens 2, stk. 1. Registret er inddelt i en persondel og en spordel. I persondelen må der efter 2, stk. 2, nr. 1, optages dnaprofiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk materiale), hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, jf. herom pkt. 2.1 ovenfor. I registrets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse, jf. 2, stk. 2, nr. 2. Oplysninger i registrets persondel skal efter lovens 3 straks slettes, når (1) sigtelsen er opgivet som grundløs, (2) den registrerede er fyldt 80 år, (3) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten

4 4 nægter at godkende, (4) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, eller (5) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Endvidere skal oplysninger om en registreret person slettes senest 2 år efter pågældendes død, jf. 3, stk. 2. Efter lovens 3, stk. 3, kan sletning, efter at den registrerede er fyldt 80 år, undlades, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendig at opretholde registreringen, hvilket efter forarbejderne f.eks. kan omfatte tilfælde, hvor personen er optaget i registret få år tidligere. Loven indeholdt tidligere en bestemmelse om sletning af oplysninger i registrets persondel, når der var forløbet 10 år fra en frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Loven bygger på en arbejdsgrupperapport om etablering af et dna-profilregister, og rapporten indeholdt ikke forslag om en særlig slettefrist i tilfælde, hvor den sigtede senere blev frifundet mv. Det fremgår imidlertid af lovens forarbejder, at der ved den tidsmæssige udstrækning af registreringen efter Justitsministeriets opfattelse burde tages hensyn til det forhold, at sigtede, men ikke dømte personer ikke er fundet skyldige i den påsigtede kriminalitet. Justitsministeriet lagde i den forbindelse også vægt på, at den øgede kriminalitetsrisiko blandt tidligere sigtede, som arbejdsgruppens undersøgelser havde peget på, og som lå til grund for forslaget om også at registrere sigtede, men ikke dømte, næppe fuldt ud var til stede, hvis de pågældende ikke inden for et vist tidsrum involverede sig i kriminalitet, jf. Folketingstidende , tillæg A, side Ved lov nr. 369 af 24. maj 2005 blev der foretaget en række ændringer af reglerne om Det Centrale Dna-profil-register. Formålet hermed var generelt at skabe øget parallelitet til fingeraftryksregistret, herunder i forhold til reglerne om sletning af oplysninger i dna-profil-registret. Loven indebar bl.a., at den ovennævnte hidtidige regel om sletning af oplysninger om dna-profiler fra en person, som senere er frifundet mv., blev ophævet, således at der i dag gælder samme regler om sletning af oplysninger for dømte som for sigtede, men ikke dømte personer. Der henvises i forarbejderne til lovændringen fra 2005 bl.a. til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskningen, hvor det bl.a. anføres, at fingeraftryk er af stor betydning i identifikationsøjemed, og at der findes ikke få eksempler på, at fingeraftryk fra personer, der er blevet frifundet i en tidligere sag, eller mod hvem påtale er opgivet, har været af afgørende betydning i senere sager. Udvalget finder derfor, at politiet bør have lov til at opbevare alle fingeraftryk, der lovligt er optaget af sigtede personer. Justitsministeriet bemærkede, at dna-profil-registeret siden oprettelsen havde vist sig som et meget effektivt og samtidig meget sikkert arbejdsregister for politiet, og at de ovennævnte betragtninger også gjorde sig gældende for dna-profil-registret. Justitsministeriet fandt det på denne baggrund forsvarligt at skabe parallelitet til fingeraftryksregisteret også for så vidt angår sletningsreglerne. Der henvises til Folketingstidende , tillæg A, side Opbevaring af biologisk materiale Dna-profil-registerloven indeholder alene regler om opbevaring mv. af oplysninger om dna-profiler, men ikke om opbevaring af det biologiske materiale (f.eks. spyt- eller blodprøver), som har dannet grundlag for oplysninger om dna-profilerne. Efter retsplejelovens 792 f, stk. 1, må politiet ikke opbevare personfotografier med henblik på senere identifikation af personer, der ikke har været sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er opgivet. Efter retsplejelovens 792 f, stk. 2, må politiet ikke opbevare andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer, der ikke har været sigtet. Bortset fra den nævnte regel vedrørende personfotografier indeholder retsplejeloven ikke særlige reger om opbevaring mv. af materiale, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer, der har været sigtet, men senere er frifundet mv. Oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved et indgreb, som retten nægter at godkende, eller som retten finder uhjemlede, skal dog straks tilintetgøres, jf. retsplejelovens 792 f, stk. 3. I praksis opbevares biologisk materiale på Retsmedicinsk Institut i København (Retsgenetisk afdeling), som forestår dna-profilanalyser for hele landet, så længe en til materialet svarende dna-profil er registreret i dnaprofil-registret. Er dna-profilen ikke registreret i dnaprofil-registret, er det den pågældende politikreds, som efter et år afgør, om materialet skal destrueres. På de øvrige retsmedicinske institutter opbevares biologisk materiale maksimalt i fem år Opbevaring af fingeraftryk Det Centrale Fingeraftryksregister administreres af Rigspolitiet og har ligesom Det Centrale Dna-profil-register til formål at tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. Som nævnt ovenfor i pkt. 2.3 kan politiet efter retsplejelovens 792 f, stk. 2, opbevare materiale, som f.eks. fingeraftryk, der vedrører personer, som har været sigtet,

5 5 uanset om de pågældende efterfølgende er blevet frifundet eller der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse. Der findes ikke herudover særlige lovregler mv. om fingeraftryksregistret. Der har på grundlag af Justitsministeriets tidligere registerforskrifter af 30. juni 1986 for Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister, som bortfaldt i forbindelse med persondatalovens ikrafttræden i 2000, udviklet sig en fast administrativ praksis for opbevaring mv. af fingeraftryk i registret. Denne praksis er i det væsentlige gengivet i forbindelse med Rigspolitiets anmeldelse af registret til Datatilsynet i henhold til persondatalovens 43. Der må efter disse retningslinjer kun optages oplysninger i fingeraftryksregistret, der er af politimæssig interesse i forbindelse med personidentifikation. Det fremgår af anmeldelsen til Datatilsynet, at det drejer sig om finger- og håndaftryk og andre aftryk af hud, f.eks. fra fødder mv., identifikationsoplysninger, herunder cpr-nummer, navneoplysninger, nationalitet, fødedata, samt indberettende myndighed, journalnummer, gerningssted og årsag til optagelse af aftrykkene. I overensstemmelse med retsplejelovens 792 f fremgår det, at der skal ske sletning af oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb over for personer, som ikke har været sigtede, når den pågældende sag er afsluttet, herunder kontrolaftryk jf. nedenfor, og af oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, som retten nægter at godkende eller finder uhjemlede. Tilsvarende skal der straks ske sletning af alle oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, som politiet efterfølgende uden rettens mellemkomst finder uhjemlede. Som udgangspunkt skal alle oplysninger om en registreret person slettes fra registeret, når den pågældende er fyldt 80 år. Sletning kan dog undlades, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvist skønnes nødvendigt at opretholde registreringen. Oplysninger om en registreret person skal slettes senest 2 år efter den pågældendes død. Endelig kan der slettes oplysninger fra registreret, hvis særlige grunde undtagelsesvist taler herfor. Afgørelse herom træffes af Rigspolitiet. Fingeraftryk, der ikke optages i registret, destrueres, når de har været brugt i den konkrete sag, hvortil de er optaget. Sådanne aftryk optages overvejende som kontrolaftryk eller sammenligningsaftryk med henblik på at udskille de uinteressante fingeraftryk, som er fundet på et gerningssted, og som tilhører anmeldere, gæster, personale mv., som er uden for mistanke. Uidentificerede fingeraftryk, der er optaget på gerningssteder mv., opbevares, såfremt de har en sådan kvalitet, at de vil kunne danne grundlag for en senere personidentifikation ved sammenligning med andre fingeraftryk Persondataloven Før lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) trådte i kraft den 1. juli 2000, gjaldt lov om offentlige myndigheders registre. I henhold til denne tidligere lov havde Justitsministeriet som nævnt i pkt. 2.4 ovenfor udstedt registerforskrifter for Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister. I forbindelse med persondatalovens ikrafttræden i 2000 bortfaldt lov om offentlige myndigheders registre og registerforskrifter udstedt i henhold dertil, herunder forskrifterne for Det Centrale Fingeraftryksregister. Persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Loven indeholder bl.a. regler om behandling og videregivelse af oplysninger, berigtigelse og sletning af oplysninger, god databehandlingsskik, behandlingssikkerhed, den registreredes rettigheder og den dataansvarliges erstatningsansvar. Persondataloven finder med undtagelse af visse nærmere angivne bestemmelser anvendelse på behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område, jf. 2, stk. 4, 2. pkt. Loven finder således anvendelse på politiets behandling af oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister og Det Centrale Dna-profil-register. Begge registre er omfattet af anmeldelsespligten i persondatalovens kapitel 12 om anmeldelse af behandlinger, der foretages for den offentlige forvaltning, og begge registre er anmeldt til Datatilsynet. Det fremgår af persondatalovens 5, stk. 5, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. I medfør af persondatalovens 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), som også finder anvendelse på politiets behandling af oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister og Det Centrale Dna-profil-register.

6 6 3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008 i sagen S. og Marper mod Storbritannien Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 4. december 2008 dom i sagen S. og Marper mod Storbritannien (storkammerafgørelse). Menneskerettighedsdomstolen fastslog i dommen, at Storbritannien havde krænket artikel 8 om ret til respekt for privatlivet og familielivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Efter konventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Efter stk. 2 må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Krænkelsen af EMRK artikel 8 bestod i, at fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver udtaget i forbindelse med mistanke om strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder, at opbevaringen var tidsubegrænset, og at der alene var begrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. Baggrunden for dommen var, at S. som 11-årig var blevet tiltalt for røveriforsøg, men efterfølgende frifundet, mens Marper var blevet tiltalt for chikane af sin partner, men påtalen blev opgivet, da parterne havde fundet sammen igen. I forbindelse med begges anholdelser var deres fingeraftryk blevet optaget og celleprøver udtaget. S. og Marper klagede til Menneskerettighedsdomstolen over, at de britiske myndigheder havde opbevaret deres fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver efter henholdsvis frifindelsen og påtaleopgivelsen. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk udgjorde et indgreb i klagernes ret til respekt for deres privatliv i EMRK artikel 8 s forstand (præmis 77). I den forbindelse fremhævede Domstolen bl.a., at celleprøver indeholder følsomme oplysninger om den pågældende persons helbred, og at celleprøver indeholder en unik genetisk kode, der er af stor betydning for såvel det pågældende individ som hans eller hendes pårørende (præmis 72). Domstolen fremhævede også, at dna-profiler, der indeholder en mere begrænset mængde af personlige oplysninger i kodet form, som er udtrukket fra celleprøven, er et egnet middel til at identificere genetiske forhold mellem individer (præmis 75). Domstolen fandt endvidere, at opbevaringen af fingeraftryk i myndighedernes fortegnelser vedrørende et identificeret eller identificerbart individ i sig selv kan give anledning til vigtige privatlivsbekymringer, uanset fingeraftrykkenes objektive og ubestridelige karakter, og således også udgør et indgreb i retten til respekt for privatlivet (præmis 85-86). Efter Domstolens opfattelse forfulgte opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk det legitime formål at opklare og derved forebygge kriminalitet, jf. EMRK artikel 8, stk. 2 (præmis 100). Domstolen fandt imidlertid, at den opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk, der fandt sted i Storbritannien, ikke var nødvendig i et demokratisk samfund, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Domstolen bemærkede i den forbindelse, at beskyttelsen af personfølsomme oplysninger er af afgørende betydning for en persons ret til respekt for sit privatliv og familieliv, jf. EMRK artikel 8. National ret skal forebygge enhver brug af personfølsomme oplysninger, som vil stride mod denne bestemmelse, og der er særlig behov for beskyttelse af oplysninger, der anvendes til politimæssige formål. National ret skal sikre, at sådanne oplysninger er relevante og ikke for vidtgående i forhold til de formål, som ligger til grund for deres opbevaring, og at opbevaringen sker på en sådan måde, at der ikke kan ske identifikation af den registrerede længere end nødvendigt (præmis 103). Domstolen bemærkede samtidig, at den registreredes og samfundets interesse i beskyttelsen af personfølsomme oplysninger kan opvejes af hensynet til forebyggelse af kriminalitet (præmis 104). Menneskerettighedsdomstolen understregede, at spørgsmålet i den konkrete sag ikke var, om opbevaring af fingeraftryk, celleprøver og dna-profiler generelt kan anses som berettiget efter EMRK, men alene om opbevaring af sådanne oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personer er berettiget efter EMRK artikel 8, stk. 2 (præmis 106). Domstolen anførte, at kerneprincipperne for databeskyttelse kræver, at opbevaringen er proportional med formålet, og at opbevaringen er tidsbegrænset (præmis 107). Menneskerettighedsdomstolen gennemgik praksis i de øvrige Europarådsmedlemsstater og anførte, at de fleste stater kun tillader udtagelse af celleprøver, hvis den pågældende person er mistænkt for at have begået en forbrydelse af en vis grovhed. I flertallet af staterne skal celleprøver og dna-profiler desuden fjernes eller slettes enten straks efter frifindelse eller påtaleopgivelse eller inden for en bestemt tidsfrist (præmis 108). Menneskerettighedsdomstolen fremhævede også, at offentlige myndigheders blotte opbevaring og lagring af

7 7 personfølsomme oplysninger må anses for at have direkte indvirkning på det pågældende individs interesse i beskyttelsen af privatlivet, uanset om oplysningerne efterfølgende bliver anvendt, f.eks. hvis et»match«i en database ved en senere lejlighed vil inddrage den registrerede i efterforskningen af en lovovertrædelse (præmis 121). Menneskerettighedsdomstolen udtrykte endvidere særlig bekymring for risikoen for»stigmatisering«, idet personer, der som klagerne ikke er dømt for nogen lovovertrædelse, og som har ret til at blive anset som uskyldige, indtil andet er bevist, bliver behandlet på samme måde som dømte personer. Domstolen bemærkede i den forbindelse, at enhver persons ret i henhold til konventionen til at blive anset som uskyldig indtil andet er bevist, omfatter den generelle regel, at ingen mistanke angående en anklagets uskyld må udtrykkes efter hans eller hendes frifindelse. Opbevaring af klagernes personfølsomme oplysninger var ikke det samme som at give udtryk for mistanke, men klagernes opfattelse af, at de ikke blev behandlet som uskyldige, blev forstærket af det faktum, at deres oplysninger blev opbevaret tidsubegrænset på samme måde som oplysninger fra domfældte personer, mens oplysninger om personer, der aldrig har været mistænkt for en lovovertrædelse, blev krævet destrueret (præmis 122). I forhold til Storbritanniens udtagelse og opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk lagde Domstolen vægt på, at det pågældende materiale kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder, og at opbevaringen var tidsubegrænset med begrænsede muligheder for en frifundet for at få oplysningerne slettet (præmis 119). Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at Storbritanniens altomfattende og ikke-diskriminerende opbevaring af fingeraftryk, celleprøver og dna-profiler fra sigtede, men ikke dømte personer, ikke ramte en rimelig balance mellem de modstående offentlige og private hensyn, og at der forelå en krænkelse af EMRK artikel 8 (præmis 125). 4. Lovforslagets udformning 4.1. Dna-profiler Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en dom fra Menneskerettighedsdomstolen alene har virkning over for den stat, der er blevet dømt dvs. i den ovennævnte dom af 4. december 2008 Storbritannien. Domstolen er imidlertid kommet med en række generelle, mere principielle betragtninger med hensyn til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk, som efter Justitsministeriets opfattelse kan vurderes i forhold til de tilsvarende danske regler. De danske regler vedrørende opbevaring af dna-profiler er ikke så vidtgående som de britiske. Der stilles således i dansk ret krav om, at der er begået en lovovertrædelse af en vis grovhed, jf. pkt. 2.2 ovenfor, og det er alene sigtede personer over 15 år, hvis dna-profil kan optages i registret (personer under den kriminelle lavalder på 15 år kan ikke sigtes). Dansk ret må således på disse punkter efter Justitsministeriets opfattelse anses for at opfylde kravene i EMRK artikel 8, således som Menneskerettighedsdomstolen har fortolket denne bestemmelse i dommen S. og Marper mod Storbritannien. Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, indeholder 3 i lov om Det Centrale Dna-profil-register nærmere regler om sletning af oplysninger om dna-profiler i registrets persondel. Efter disse regler skal der bl.a. straks ske sletning, når en sigtelse opgives som grundløs (jf. retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1), eller når den registrerede person er fyldt 80 år. Der gælder ikke særlige regler for tilfælde, hvor en person frifindes, eller hvor en sigtelse opgives, f.eks. fordi videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den sigtede findes skyldig (»på bevisets stilling«), jf. retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 2. I disse tilfælde indebærer de gældende regler, at der i almindelighed først skal ske sletning af oplysninger om dna-profilen, når den registrerede fylder 80 år, hvilket i praksis kan indebære, at en dna-profil af en sigtet, men senere frifunden person (eller en person mod hvem påtalen er opgivet) opbevares lang tid efter frifindelsen eller påtaleopgivelsen. Hertil kommer, at de gældende danske regler indebærer, at oplysninger om en udtagen dna-profil kan opbevares uafhængigt af, om der er tale om en profil, der stammer fra en dømt person eller fra en sigtet, men senere frifunden person (eller hvor påtalen er opgivet), dvs. at oplysningerne opbevares efter samme regler og i samme periode både for dømte og for sigtede, men senere frifundne mv. På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler, jf. pkt. 3 ovenfor, er det Justitsministeriets vurdering, at reglerne om opbevaring af oplysninger om dna-profiler bør ændres, således at disse oplysninger slettes efter en nærmere angiven periode efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Domstolen synes at have accepteret, at nogle af de øvrige Europarådsmedlemsstater anvender en tidsgrænse, inden oplysningerne slettes, og at Domstolen i sin gennemgang af reglerne i de øvrige lande bl.a. nævner den tidligere gældende 10-års grænse i Danmark, jf. pkt. 2.2 ovenfor.

8 8 Menneskerettighedsdomstolens dom af 4. december 2008 indeholder ikke nærmere bemærkninger om den frist, der i givet fald vil kunne fastsættes i medlemsstaterne for opbevaring af oplysninger om dna-profiler for sigtede efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. Efter en samlet afvejning af de politimæssige hensyn til at opbevare oplysninger om dna-profiler også for ikke dømte personer over for hensynet til personer, som efter en sigtelse bliver frifundet, eller hvor påtale bliver opgivet, finder Justitsministeriet, at en tidsfrist på 10 år for opbevaring af oplysninger om dna-profiler for sigtede efter en frifindelse eller påtaleopgivelse må anses for passende. Det bemærkes, at Rigspolitiet over for Justitsministeriet har anført, at der ud fra et politimæssigt synspunkt ikke bør fastsættes en slettefrist på mindre end 10 år. En sådan 10-års frist vil i øvrigt svare til den, der tidligere var gældende for sletning af oplysninger om dnaprofiler for sigtede, men ikke dømte personer, jf. pkt. 2.2 ovenfor. Efter de dagældende regler kunne sletning efter 10 år undlades, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis fandtes nødvendig at opretholde registreringen. Dette svarer til, hvad der efter den gældende lovs 3, stk. 3, gælder med hensyn til sletning, når den registrerede er fyldt 80 år. Den dagældende adgang til efter en konkret vurdering at undlade sletning 10 år efter en frifindelse eller påtaleopgivelse må bl.a. ses i sammenhæng med de regler, der dengang gjaldt for udtagelse af spyt- eller blodprøver mv. og for registrering af oplysninger om dna-profiler. Registrering kunne kun ske ved sigtelse for visse nærmere angivne forbrydelser, og det var en betingelse for at udtage spyt- eller blodprøve fra en sigtet, at dette var af afgørende betydning for efterforskningen. Som det fremgår af pkt. 2.1 ovenfor, kan spyt- eller blodprøve efter retsplejelovens 792 b, stk. 1, i dag udtages med henblik på senere identifikation, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i mindst 1 år og 6 måneder eller for en overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk materiale). Oplysninger om en dna-profil, hvor dna-analysen er udført på grundlag af biologisk materiale udtaget efter disse regler, kan registreres i dna-profil-registret, jf. pkt. 2.2 ovenfor. På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger om opbevaring af oplysninger om dna-profiler efter en frifindelse eller påtaleopgivelse er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at indføre en regel, der giver mulighed for i visse tilfælde at undlade sletning efter den foreslåede frist på 10 år efter frifindelse eller påtaleopgivelse. Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes et nyt nummer i 3, stk. 1, i lov om Det Centrale Dna-profilregister, hvorefter der fremover skal ske sletning af oplysninger om en sigtets dna-profil, når der er gået 10 år fra frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse. I overensstemmelse med, hvad der var gældende efter den hidtidige bestemmelse herom i reglerne om dna-profilregistret, foreslås det, at der også skal ske sletning, når der er gået 10 år fra afgørelse om tiltalefrafald uden vilkår. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 1 (forslag til ændring af 3, stk. 1, i lov om Det Centrale Dna-profilregister), og bemærkningerne hertil. Med hensyn til de oplysninger, som i dag er registreret i dna-profil-registeret vedrørende personer, som er frifundet mv., bemærkes, at Rigspolitiet i givet fald vil sikre, at der sker sletning af registrerede oplysninger i dna-profil-registret, når der er forløbet 10 år fra frifindelsen, påtaleopgivelsen mv Biologisk materiale og fingeraftryk Både for så vidt angår celleprøver (biologisk materiale) og fingeraftryk gælder efter dansk ret i dag, at disse kan udtages/optages og efterfølgende opbevares, hvis der er tale om en lovovertrædelse af en vis grovhed, og den pågældende person har været mistænkt/sigtet (optagelse af en sigtets fingeraftryk kræver dog alene, at der er tale om en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, men indgrebet skal samtidig antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen). Der gælder ingen lovregler mv., der udtrykkeligt regulerer, hvornår celleprøver skal destrueres, og de kan i princippet opbevares på ubestemt tid og uanset en frifindelse eller påtaleopgivelse. Efter den administrative praksis, der er udviklet på baggrund af nogle tidligere registerforskrifter, slettes fingeraftryk først, når den registrerede fylder 80 år, og fingeraftryk slettes ikke i forbindelse med en frifindelse eller påtaleopgivelse. Også i forhold til celleprøver og fingeraftryk gælder, at de kan opbevares uafhængigt af, om der er tale om celleprøver eller fingeraftryk, der stammer fra en dømt eller en sigtet, men senere frifunden person (eller hvor påtalen er opgivet). Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 ovenfor. På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk er det Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættes regler, hvorefter også celleprøver (biologisk materiale), som danner grundlag for oplysninger om vedkommendes dna-profil, og fingeraftryk ikke kan opbevares efter

9 9 en nærmere angiven periode efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. På baggrund af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger er det endvidere Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættes nærmere offentliggjorte regler om adgangen til opbevaring mv. af celleprøver (biologisk materiale) og fingeraftryk. Det foreslås på denne baggrund, at der i lov om Det Centrale Dna-profilregister indsættes en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbevaring mv. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 3 (forslag til ændring af 7 i lov om Det Centrale Dna-profil-register), og bemærkningerne hertil. Nærmere regler om Det Centrale Fingeraftryksregister kan fastsættes i medfør af persondatalovens 72 (som ikke foreslås ændret). I medfør af denne bestemmelse er der således f.eks. allerede fastsat regler om kriminalregisteret, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet således efter drøftelse med bl.a. Rigspolitiet at fastsætte nærmere regler om opbevaring mv. af celleprøver (biologisk materiale), der har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil, og af fingeraftryk. For så vidt angår opbevaring af celleprøver forventes reglerne udformet med udgangspunkt i den gældende praksis, jf. pkt. 2.3 ovenfor. Der kan i den forbindelse også henvises til anbefalingerne fra en arbejdsgruppe nedsat af Rigsadvokaten, der i 2005 afgav en rapport vedrørende retningslinjer for opbevaring, destruktion mv. af biologisk materiale, som er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som anvendes i forbindelse med efterforskningen af straffesager. Med hensyn til perioden for opbevaring af celleprøver (biologisk materiale), der har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil i dna-profil-registret, bemærkes, at Datatilsynet i forbindelse med høringen over udkastet til lovforslag bl.a. har peget på en række væsentlige hensyn til beskyttelse af personoplysninger, som efter tilsynets opfattelse bør indgå ved fastlæggelsen af perioden for opbevaring af de nævnte celleprøver. Justitsministeriet vil i givet fald drøfte disse spørgsmål nærmere med bl.a. Rigspolitiet og Datatilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af de fremtidige regler om opbevaring af celleprøver med henblik på fastsættelse af regler om opbevaring og destruktion af biologisk materiale, som ligger inden for rammerne af persondatalovens regler om beskyttelse af personoplysninger. Reglerne om fingeraftryksregistret forventes udformet med udgangspunkt i den gældende administrative praksis og anmeldelsen til Datatilsynet, jf. pkt. 2.4 ovenfor. Der vil herudover blive fastsat regler om, at fingeraftryk ikke må opbevares i mere end 10 år efter en frifindelse eller påtaleopgivelse mv. svarende til, hvad der efter lovforslaget vil gælde for oplysninger om dna-profiler, jf. pkt. 4.1 ovenfor. Det bemærkes, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er tilstrækkeligt grundlag for på samme måde som for dna-profil-registret at indføre lovregler om opbevaring mv. af celleprøver og fingeraftryk. De regler, der som nævnt ovenfor lægges op til vedrørende opbevaring af celleprøver og fingeraftryk for sigtede, men ikke dømte personer, kan således efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv begrunde, at der skulle indføres en ny samlet lovregulering af disse områder. Justitsministeriet har herved også lagt vægt på den særlige baggrund for, at Det Centrale Dna-profil-register er reguleret ved lov. Det fremgår således af lovens forarbejder, at Justitsministeriet oprindeligt havde udarbejdet et udkast til registerforskrifter i henhold til den dagældende lov om offentlige myndigheders registre. Justitsministeriet havde som nævnt ovenfor tidligere tilsvarende udstedt registerforskrifter for Det Centrale Fingeraftryksregister. Det daværende Registertilsyn udtalte, at det foreslåede dna-profil-register kunne oprettes af justitsministeren ved fastsættelse af administrative forskrifter, men tilsynet henstillede, at det blev overvejet at gøre oprettelsen af registret til et lovgivningsanliggende, idet spørgsmålet om optagelsen af oplysninger om dna-profiler for sigtede, men ikke dømte personer i registret efter tilsynets opfattelse indebar en afvejning af nogle væsentlige og indbyrdes modstridende samfundshensyn, jf. Folketingstidende , tillæg A, side Med hensyn til de oplysninger, som i dag er registreret i fingeraftryksregistret vedrørende personer, som er frifundet mv., bemærkes, at Rigspolitiet har oplyst, at registret ikke indeholder selvstændige oplysninger om baggrunden for registreringen, som derfor i givet fald må sammenholdes med oplysningerne i Det Centrale Kriminalregister. I kriminalregistret registreres afgørelser som udgangspunkt alene i 10 år. Visse afgørelser registreres dog i henholdsvis 20 år (f.eks. domme med frihedsstraf i mindst 1 år) og 80 år (grove overtrædelser af straffeloven, f.eks. grove sædelighedsforbrydelser, grov vold, røveri og drab), jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 med senere ændringer. Det er derfor ikke muligt i fingeraftryksregistret generelt at identificere samtlige tidligere optagne fingeraftryk, som i givet fald skal slettes som følge af, at der er forløbet 10 år efter en

10 10 frifindelse, påtaleopgivelse mv. Rigspolitiet har dog oplyst, at man i givet fald vil sikre, at der til sin tid sker sletning af registreringer i fingeraftryksregistret vedrørende personer, som er frifundet mv. inden for 10 år før lovens ikrafttræden. På den anførte baggrund vil Justitsministeriet i givet fald i den nye bekendtgørelse om fingeraftryksregistret fastsætte en regel om, at personer, som er registreret i fingeraftryksregistret, og hvor der er sket frifindelse, påtaleopgivelse mv. mere end 10 år før lovens ikrafttræden, efter begæring kan få slettet registreringen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende fortsat er registreret i Kriminalregistret for kriminalitet, som efter reglerne i retsplejeloven kunne begrunde optagelse af fingeraftryk, jf. herved de ovenfor beskrevne sletteregler i Kriminalregistret. Der henvises i den forbindelse til principperne i persondatalovens 37, stk. 1, om berigtigelse af urigtige registreringer mv. (som dog ikke finder direkte anvendelse, da der er tale om behandling af personoplysninger, der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område). 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer, at der skal foretages en teknisk ændring af Det Centrale Dna-profil-register, således at oplysninger i dna-profil-registerets persondel straks skal slettes, når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Udgifterne hertil vil kunne afholdes inden for politiets økonomiske ramme. Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller kommunerne. 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder mv. Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Retslægerådet, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut ved Århus Universitet og Retsmedicinsk Institut ved Odense Universitet. 11. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Udgifterne forbundet med lovforslaget vil kunne afholdes inden for politiets økonomiske ramme. Lovforslaget indebærer en teknisk ændring af Det Centrale Dna-profilregister.

11 11 Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler. Til nr. 1 ( 3, stk. 1) Til 1 Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i 3, stk. 1, hvorefter oplysninger i dna-profilregistrets persondel straks skal slettes, når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse (jf. retsplejelovens 721, stk.1, nr. 2 eller 3) eller tiltalefrafald uden vilkår (jf. retsplejelovens 722, jf. 723). Fristen på 10 år regnes fra tidspunktet for endelig dom, der frifinder den pågældende, eller fra endelig afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald (hvilket navnlig indebærer, at omgørelsesfristen efter retsplejelovens 724, stk. 2, i givet fald skal være udløbet). Den foreslåede bestemmelse svarer til den tidligere bestemmelse i 3, stk. 1 nr. 2, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profil-register. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 3 ( 7) Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbevaring mv. af biologisk materiale (celleprøver, herunder f.eks. spyt- og blodprøver), som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet således efter drøftelse med bl.a. Rigspolitiet og Datatilsynet fastsætte nærmere regler herom. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat under hensyn til, at Rigspolitiet i givet fald kan få etableret de fornødne procedurer til sletning af oplysninger i dnaprofil-registret og fingeraftryksregistret vedrørende personer, som er blevet frifundet, eller hvor der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse mv., jf. pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til 3 Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed. Til nr. 2 ( 3, stk. 3) Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets 1, nr. 1.

12 12 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget Bilag Oplysninger i registrets persondel skal straks slettes, når (1) sigtelsen er opgivet som grundløs, (2) den registrerede er fyldt 80 år, (3) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende, (4) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, eller (5) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Stk. 2. Oplysninger om en registreret person skal slettes senest 2 år efter pågældendes død. Stk. 3. Sletning af oplysninger i registrets persondel kan undlades i de i stk.1, nr. 2, nævnte tilfælde, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen. 7. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for registrets anvendelse og førelse. 1. I 3, stk. 1 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:»2) der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,«nr. 2-5 bliver herefter nr I 3, stk.3, ændres»nr. 2«til:»nr. 3«. 3. I 7 indsættes som 2. pkt.:»justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i registret.«2 Loven træder i kraft den 1. august Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register 2009/1 LSF 90 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., sagsnr. 2009-730-0961 Fremsat den 16. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Justitsministeriet Politikontoret

Justitsministeriet Politikontoret Justitsministeriet Politikontoret jm@jm.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G H T S. D K WEB J. N R. 5 4 0. 1 0 / 2 9 1 6 8 / M A F 2 1. M A J

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Forslag. Fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) til

Forslag. Fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) til 2007/2 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-7700-0076 Fremsat den 27. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Caroline Elmberg Sagsnr.: 2014-801-0022 Dok.: 1350349 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Justering af adgangen til konfiskation af motordrevet køretøj)

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret jm@jm.dk thk@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler 2008/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 2008-1422-296 Fremsat den 5. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven 2014/1 LSF 87 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: 2014-960-0025 Fremsat den 3. december 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 23. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 Bilag + bilag BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

Forslag. Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2010-11 Fremsat den 8. december 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Tilbagekaldelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Bekendtgørelse af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed LBK nr 216 af 17/02/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-1111-0006 Senere ændringer til forskriften LOV nr 736 af 25/06/2014

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: js@skat.dk 4. oktober 2010 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af skattekontrolloven Datatilsynet Borgergade 28, 5.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Registrering af fingeraftryk

Registrering af fingeraftryk Registrering af fingeraftryk Henstillet til justitsministerens overvejelse - eventuelt som en midlertidig løsning - at søge det af Centralbureauet for Identifikation førte register over fingeraftryk inddraget

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15. Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15. Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) til Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 Sag 211/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af navneloven

Forslag. Lov om ændring af navneloven Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.) 1 I navneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Ida Wiegand Justesen Sagsnr.: 2014-9300-0013 Dok.: 1341392 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til obligatorisk digital

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren Udlændingeafdelingen Dato: 4. juli 2013 Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Trine Priess Sørensen Sagsnr.: 2012-9300-0004 Dok.: 816291 Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve 1. Justitsministeren bemyndiges

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 259/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 26. august 2011 JOURNAL NR. RA-2011-131-0004 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 143/2009 A og B (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)

Forslag. til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.) Udlændingeafdelingen Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Stine Busch Østergren Sagsnr.: 2013-9300-0007 Dok.: 910916 Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1) 2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse) Politi- og Strafferetsafdelingen UDKAST Dato: 13. september 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0013 Dok.: 487654 Forslag til Lov om ændring af straffeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister 2013/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-14841 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. november 2013 af Morten Bødskov Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer) 1 I færdselsloven,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

2009/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober Fremsat den 4. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2009/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober Fremsat den 4. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2009/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-305-0878 Fremsat den 4. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31.

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Maj 2015 Side 2 af 53 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark, har modtaget Deres henvendelse af 29. marts 2006 vedrørende klage over aktindsigt i

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Kreditoplysning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig videregivelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012 Sag 78/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 og T2 (advokat Tyge Trier for begge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

Årsberetning 2009. Domstolsstyrelsens tilsynsopgave Vejlednings- og tilsynsvirksomheden i 2009 Generelle og konkrete sager

Årsberetning 2009. Domstolsstyrelsens tilsynsopgave Vejlednings- og tilsynsvirksomheden i 2009 Generelle og konkrete sager Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscenter (RKC) Årsberetning 2009 Sagsbeh. Kirsten Friis Johansen Dir.tlf. Mail kfj@domstolsstyrelsen.dk 2010-2401-0009-1 15. juli 2010 Indhold: Domstolsstyrelsens

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 7. januar 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0418 Dok.:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0598 Fremsat den 9. maj 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts Betænkning. over

2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts Betænkning. over 2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2016-17 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)

Læs mere

Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste.

Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste. Blankettype: Spærreliste Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at føre en spærreliste.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 63 Offentligt Lovafdelingen U D K A S T Dato: 18. december 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-730-0506 Dok.: KHE40839 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2009/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2009-801-0029 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme)

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme) Politi- og Strafferetsafdelingen U D K A S T Dato: 30. september 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Michael Schaumburg- Müller Sagsnr.: 2015-1902-0268 Dok.: 1740096 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-730-1093 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 Sag 208/2013 Anklagemyndigheden kærer Østre Landsrets kendelse om ikke at tilbagekalde beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer

Læs mere

Forslag. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Forslag. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 2011/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0005 Fremsat den 9. november 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. april 2013 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (Adgang for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 Sag 198/2014 Journalist Jan Lauridtsen (advokat Asger Bagge-Jørgensen) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 08.01.2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS

Læs mere