Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af boliger Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse

4 10. Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte personer med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kilder Bilag

5 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er ingen repræsentanter fra Arsuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygdebestyrelsen i Arsuk består af tre medlemmer. Bestyrelsen afholder møde én gang om måneden og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 1. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Arsuk til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1 Historiske rids Arsuk blev grundlagt den 1. september Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har grundlagt bygden. Bygden blev ved grundlæggelsen kaldt Putugoq, det grønlandske ord for storetå. Navnet kom sig af en klippe, der eftersigende lignede en storetå. Fra 1810 kom bygden officielt til at hedde Arsuk. Oversat til dansk betyder Arsuk det elskede sted eller den man elsker. Bygden havde sin storhedstid i 1970 erne og 1980 erne. Bygden har sågar været en af verdens rigeste landsbyer/bygder beregnet pr. indbygger. Denne rigdom opstod pga. det store fiskeriboom bygden oplevede i denne periode. Inden kommunesammenlægningerne i 2009 hørte Arsuk under Paamiut Kommune. 6

7 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Arsuk kan fejre 210 års jubilæum i Kirken blev bygget i 1930 og kan fejre 100 års jubilæum i Skolen blev bygget i 1934 og kan fejre 100 års jubilæum i Forsamlingshuset blev bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i Sygeplejestationen blev ligeledes bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i Servicehuset blev oprettet i 1987 og kan fejre 25 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Arsuk ligger ved den nordlige indsejling til Arsukfjorden, helt ude ved havet i læ for nordenvinden ved foden af Arsukfjordens varetegn, det 1418 meter høje Kungnait fjeld. Specielle strømforhold og store dybder er årsagen til, at det kun er i rigtig hårde vintre, at Arsukfjorden fryser til. Rent geologisk er området omkring Arsuk særlig interessant, da man her finder nogle af verden ældste bjergkæder (www.wikipedia.org). Arsuk er det sydligst beboede sted i Kommuneqarfik Sermersooq. 7

8 3.2 Klima Arsuk ligger på grænsen mellem det lavarktiske og subarktiske klima. I sommermånederne kan storisen af og til gøre indsejlingen til Arsuk vanskelig. Resten af året er der dog isfrit. Det betyder at Arsuk kan besejles hele året, hvilket er en fordel i forhold til levering af forsyninger og indhandling af fangst til videre bearbejdning på fiskefabrikken (www.arsukfjorden.gl). I vinterhalvåret hjemsøges fjorden af kraftige sydøststorme med vindstød op til flere hundrede kilometer i timen, temperaturstigning på grader og masser af nedbør i form af regn, indtil sneen atter reetablerer vinterlandskabet. 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Arsuk fordelt på køn og alder, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken aug Befolkningstallet i Arsuk svinger fra, at i år 2000 at have været på 197 indbyggere til, at være på sit laveste i 2006 med 142 indbyggere. I perioden fra er der sket en lille fremgang i befolkningstallet. I 2011 er indbyggertallet på 144. Ser man på fordelingen mellem kønnene er antallet af kvinder og mænd i Arsuk meget ligeligt fordelt. Antallet afviger nogle år med 3-4 personer. 8

9 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætningsmønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011 Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til mindre byer og fra mindre byer til større byer.det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Arsuk. Tilflytning til Arsuk sker fra nord- og midtkommunen samt fra Østkysten. 9

10 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Forsørgerbyrden, Arsuk Antallet af børn under 14 år i Arsuk er faldende. I samme periode er antallet af ældre ligeledes faldende. I 2011 var der 14 børn i alderen 0-14 år, og der er 39 ældre over 65 år. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 9,7 % og alderspensionister udgør 27,1 % af den samlede befolkning i Arsuk. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Den potentielle arbejdsstyrke, Arsuk Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , eftersom befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra

11 Den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk i 2011 er 91 personer, hvilket vil sige 63,2 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Arsuk har været svagt stigende i perioden. Ligeledes ses det, at der er flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. Sammenlignes der med Tiniteqilaaq, der har nogenlunde samme befolkningsstørrelse som Arsuk (Tiniteqilaaq 134 og 144 i Arsuk i 2011), udgør den potentielle arbejdsstyrke 62,9 % af den samlede befolkning i Tiniteqilaaq, og den udgør 63,2 % i Arsuk. Så tallet er meget ens. Sammenlignes der med Paamiut, der er den by der er tættest på Arsuk, er tallet i 2011 i Paamiut på 64,6 %, igen er tallene meget ens. 5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst Kommuneqarfik Sermersooq Skatte- pligtig * Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Kapisillit Qeqertar- suatsiaat Arsuk Sermili- gaaq Kuummiut Tinite- qilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august * Der findes endnu ikke tal for 2010 Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst var højst i 2008, hvor de henholdsvis lå på ,- kr. og ,- kr. I 2009 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst på ,75 kr./måned. Der arbejdes på, at der i fremtiden kan tilføjes indkomstkategorier såsom relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom, der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 11

12 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Arsuk sker via passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 1. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb hele året af både forsyningsskib og passagerbåd. Godstransport til og fra Arsuk foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Forsyningsskibet kommer ca. hver 14.dag hele året. KNI Pilersuisoq A/S står for havemyndigheden i Arsuk (www.ral.gl). Bygdebåden, Aqqaluk Ittuk, som både medtager passagerer og forsyninger, kommer til Arsuk ca. én gang om ugen hele året. Det koster 515, kr. at sejle fra Qaqortoq til Arsuk, det vil sige 1.030,- kr. t/r Qaqortoq-Arsuk. Børn fra 2-11 år får 50 % rabat, og det samme gør pensionister. Børn under to år sejler gratis Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Arsuk kan man komme mod syd eller nord én gang i ugen. Ved alle sejlplaner skal der dog tages forbehold for is. Billigste billet er i henholdsvis lav- og højæson kr ,- til Qaqortoq og kr ,- til Nuuk. Det tager ca. 11 timer at sejle til Qaqortoq, og ca. 24 timer at sejle til Nuuk (Arctic Umiaq Line). Der er ingen heliport i Arsuk. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Arsuk. 12

13 6.1.1Transportmidler Transporten i Arsuk foregår for det meste til fods eller på ATV er ( firhjulere ). Der er dog enkelte håndværkere der har biler til rådighed (www.arsukfjorden.gl). Skattestyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende antal og typer af transportmidler i Arsuk. Der arbejdes på, at disse kan medtages for eftertiden. 6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Arsuk er der følgende affaldsordninger: Tabel 2. Affaldsordninger i Arsuk pr. 1. maj 2010 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Arsuk fik et bygdeforbrændingsanlæg i 1999, men anlægget har været ude af drift i et stykke tid. Dagrenovationen og det brandbare erhvervsaffald bliver brændt af ved åben afbrænding og sanitært spildevand udledes til havet. To gange om ugen indsamles både dag- og natrenovation. Risikoaffald håndteres af sundhedsvæsenet og udskibes til Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Arsuk. 13

14 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG kan købes i Arsuk. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der findes ikke en internetcafé i Arsuk, men der er mulighed for at gå på internettet på skolens bibliotek. Kommuneqarfik Sermersooqs infoboards og opslagstavler med nyheder er tilgængelige omkring rundt i bygden. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 6. Internet og mobiltelefon Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011 Der er 113 personer der har et mobilabonnement i Arsuk. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,07 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Der er 30 ADSL-abonnenter i Arsuk. Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig at sammenholde antallet af ADSL-abonnenter med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger. 14

15 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages for eftertiden. 7.2 Sanitetsforhold Tabel 3. Sanitetsforhold i Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertar- Kuum- Tiniteqi- Arsuk Sermiligaaq suatsiaat miut laaq Kulusuk Isortoq Ingen el Ingen vand Vandtank Tørkloset Septiktank Vaskeri Servicehus 1 * 1 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, Nukissiorfiit, 2011 I Arsuk er der 83 husstande med tørkloset. Derudover er der ét vaskeri og ét servicehus. Sammenligner man med de andre bygder, ses det at Arsuk har det højeste antal af husstande med tørkloset Tabellen er ikke fuldført for alle bosteder, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 4. Gennemsnitligt antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 - bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik, 2011 I Arsuk er der ca. 1,4 person pr. bolig. Arsuk har det laveste husstandsgennemsnit af alle Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. 15

16 7.4. Boligventelister Tabel 5. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Husleje- Størrelse 1- rums 2- rums 3- rums 4- rums 5- rums I alt restance* By/Boligselskab INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Venteliste INI ISERIT Kapisillit ?? Qeqertar- suatsiaat ?? Arsuk ?? Sermiligaaq ?? Kuummiut ?? Tineteqilaaq ?? Kulusuk ?? Isortoq ?? Kilde: Iserit A/S og INI A/S, 2011 * antal husstande der er restancer på I Arsuk er der én på venteliste til en 2-rums bolig, én på venteliste til en 3-rums bolig samt én på venteliste til en 4-rums bolig. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få leveret de statistiske oplysninger vedrørende huslejerestancer fra boligselskaberne. 7.5 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Arsuk, Arsuup Atuarfia, er en skole med ca. 40 elever. Undervisningen foregår sådan at elverne i 1. klasse bliver undervist for sig selv, mens klasse, klasse, klasse samt klasse modtager undervisning samlet. 16

17 8.1.1 Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Tabellen viser, at elevtallet de seneste 10 år har været faldende, indtil det i skoleåret 2006/2007 steg fra 20 til 32. Derefter er elevtallet faldet igen i skoleåret 2010/2011, hvor det var på 18 elever. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Kilde: Folkeskolen Grønland2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinnguit til skolen i Paamiut. De boede da enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra klasse. 17

18 8.1.2 Specialundervisning Udviklingsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende specialundervisning i Arsuk. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. MISI Nuuk, er siden januar 2012 begyndt at varetage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) områderne for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, der tidligere er blevet betjent af PPR-Syd, Qaqortoq Karakter Gennemsnitskaraktererne fra afgangsprøverne i Arsuk hører ind under gennemsnittet fra Paamiut. Tabel 7. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Når man læser denne tabel, skal man være opmærksom på at karakterskalaen er ændret fra skoleåret 2009/2010 til den nye GSS-skala. Derudover skal man være opmærksom på, at der fra skoleåret 2008/2009 ikke længere skelnes mellem almen og udvidet skolegang. Alle elever går i skole til og med 10. klasse. Karakterniveauet i Paamiut/Arsuk ligger på samme niveau som i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. 18

19 Tabel 8. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/2010 (ny karakterskala) - * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. Antallet af elever i Paamiut/Arsuk, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 9. Elevprofiler , Paamiut Antal Procent Antal Procent Stærke 1 4 % 1 4 % Gode % % Svage 6 25 % % I alt % % Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Antallet af gode elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever. Antallet af stærke elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut/Arsuk ligger i midtergruppen, som gode elever. Kun en enkelt hører til blandt de stærke elever. En høj procentdel er svage elever. 19

20 Tabel 10. Elevprofiler fordelt på køn 2011, Paamiut Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning I 2011 afsluttede 25 elever folkeskolen i Paamiut, 15 piger og 10 drenge. Piger dominerer gruppen af gode elever. Der er lige mange piger og drenge i gruppen af svage elever. Eneste stærke elev er dreng. Tabel 11. Elevprofiler fordelt på udannelsesmæssig status 2011, Paamiut Efterskole Restgruppe I alt Stærke Gode Svage I alt Procent af i alt 32 % 68 % 100 % Procentfordeling % 75 % 100 % Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Hverken i 2010 eller i 2011 er elever gået direkte i gang med et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I Det skyldes at relativt flere er taget på efterskole. Tallene siger ikke noget entydigt om elevprofilerne i Arsuk, men da de ældste elever har skullet til Paamiut for at afslutte deres skolegang, er elevprofilerne medtaget her Efterskole og AFS-forløb Efterskole Tabel 12. Efterskoleelever 2010/2011, Paamiut År 2010/2011 Efterskole By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen Maniitsoq I Danmark I alt Kilde: Sprogskolen i Sisimiut Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på landets efterskoler. Tre fra Paamiut kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens fire kom på Maniitsoq Efterskole. Udviklingsforvaltningen oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog syv elever fra Paamiut på efterskole i Danmark. Det vides ikke hvor mange af disse elever, der kommer fra Arsuk. 20

21 8.2.2 AFS-forløb Fra Arsuk har der været én elev på udvekslingsophold i Italien med American Field Service. Til sammenligning har 43 fra Nuuk været af sted i samme periode og fem fra Paamiut. Der er ingen af kommunens andre byer og bygder, der har haft elever i et AFS-forløb i perioden Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Der ligger ikke en Piareersarfik i Arsuk. Den nærmeste Piareersarfik ligger i Paamiut. Det vides ikke, hvor mange unge fra Arsuk, der vælger at tage forberedelsesuddannelse på Piareersarfik, men det kræver under alle omstændigheder en flytning til Paamiut. Tabellen viser antallet af ansøgere og optagne for Piareersarfik i Paamiut. Tabel 13. Ansøger og optagne på AEU- forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut Nuuk??????? 93? 30 Tasiilaq? ? 12 Ittoqqortoormiit??????? 8?? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Piareersarfik i Paamiut har de seneste to år optaget alle ansøgere. I 2011 blev 48 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen (Departement for Arbejdsmarked og Erhverv). Figur 8. Beståede forløb ved Piareersarfik, Paamiut AEU = forberedelse til erhvervsuddannelse FA = Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) Praktikforløb = klargørende praktikforløb Kilde: Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq, august

22 Piareersarfik i Paamiut beskæftiger sig udelukkende med elever som ønsker at kvalificere sig til at kunne tage en erhvervsuddannelse og dertilhørende praktikforløb. I 2010 gennemførte 17 elever et AEU-forløb, mens 12 gennemførte et praktikforløb. Tabel 14. Antal beståede AEU- forløb ved Piareersarfik Antal bestået AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 Paamiut Nuuk???????? 33? Tasiilaq Ittoqqortoormiit?????????? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Arsuk, så ønsker man at tage et forløb, da er den nærmeste i Nuuk. Piorsaavik er et tilbud til unge via arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er et tiltag for unge der skal klargøre de unge til at starte på en grunduddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet ud fra deres interesser som. Der er køkken, træværksted, IT og genbrugsafdeling at vælge imellem. 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse Der er ingen muligheder for ungdoms- og erhvervsuddannelser i Arsuk. Skal man tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, er man derfor nødsaget til at flytte fra Arsuk. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og yderligere 16 erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. Der findes fem erhvervsuddannelserne i Paamiut, ønsker man at tage andre uddannelser skal man til en anden by end Paamiut eller et andet land for at tage de øvrige erhvervsuddannelser eller en anden ungdomsuddannelse. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De nærmeste muligheder for videregående uddannelse ligger i Nuuk. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. 22

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kulusuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Isortoq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tiniteqilaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil? Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil Paamiut

Lokalsamfundsprofil Paamiut Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag 7. april 2014, kl.14.00 Mødelokale 3, Rådhuset Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen (IA) Ane

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk 2013-2017 Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq 1 Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Skoler Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Ukaliusaq Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuup Atuarfia Atuarfik

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

REGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq

REGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq REGULATIV for natrenovation i FORORD Dette regulativ fastsætter bestemmelserne for håndtering og bortskaffelse af natrenovation indenfor planlagte områder i by- og bygdezoner i. Gyldighedsområde Regulativet

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og. Tillægsdagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og. Tillægsdagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Tillægsdagsorden Mandag, 7. april. 2014. KL. 14.00 Mødelokale 3, Rådhuset. Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER

Læs mere

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi Årsstatistik 213 Grønlands Politi Årsstatistik 213 side 1 af 33 Indhold side Forord 3 1. Kriminalloven Forbrydelser mod liv og legeme Forbrydelser mod kønssædeligheden Berigelseskriminalitet 2. Særlove

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Udvalg for Børn, Familie og Skole. Referat

Udvalg for Børn, Familie og Skole. Referat Forside Referat Torsdag den 17. marts 2016 kl. 12:00 (Itt.tid 14:00) Kommunalbestyrelses mødesal Tilstedeværende Poul Hansen (D) (Formand) Uju Petersen (IA) Pipaluk Lynge (IA) Ingvar Motzfeldt (S) Erling

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere