Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af boliger Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse

4 10. Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte personer med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kilder Bilag

5 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er ingen repræsentanter fra Arsuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygdebestyrelsen i Arsuk består af tre medlemmer. Bestyrelsen afholder møde én gang om måneden og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 1. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Arsuk til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1 Historiske rids Arsuk blev grundlagt den 1. september Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har grundlagt bygden. Bygden blev ved grundlæggelsen kaldt Putugoq, det grønlandske ord for storetå. Navnet kom sig af en klippe, der eftersigende lignede en storetå. Fra 1810 kom bygden officielt til at hedde Arsuk. Oversat til dansk betyder Arsuk det elskede sted eller den man elsker. Bygden havde sin storhedstid i 1970 erne og 1980 erne. Bygden har sågar været en af verdens rigeste landsbyer/bygder beregnet pr. indbygger. Denne rigdom opstod pga. det store fiskeriboom bygden oplevede i denne periode. Inden kommunesammenlægningerne i 2009 hørte Arsuk under Paamiut Kommune. 6

7 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Arsuk kan fejre 210 års jubilæum i Kirken blev bygget i 1930 og kan fejre 100 års jubilæum i Skolen blev bygget i 1934 og kan fejre 100 års jubilæum i Forsamlingshuset blev bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i Sygeplejestationen blev ligeledes bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i Servicehuset blev oprettet i 1987 og kan fejre 25 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Arsuk ligger ved den nordlige indsejling til Arsukfjorden, helt ude ved havet i læ for nordenvinden ved foden af Arsukfjordens varetegn, det 1418 meter høje Kungnait fjeld. Specielle strømforhold og store dybder er årsagen til, at det kun er i rigtig hårde vintre, at Arsukfjorden fryser til. Rent geologisk er området omkring Arsuk særlig interessant, da man her finder nogle af verden ældste bjergkæder ( Arsuk er det sydligst beboede sted i Kommuneqarfik Sermersooq. 7

8 3.2 Klima Arsuk ligger på grænsen mellem det lavarktiske og subarktiske klima. I sommermånederne kan storisen af og til gøre indsejlingen til Arsuk vanskelig. Resten af året er der dog isfrit. Det betyder at Arsuk kan besejles hele året, hvilket er en fordel i forhold til levering af forsyninger og indhandling af fangst til videre bearbejdning på fiskefabrikken ( I vinterhalvåret hjemsøges fjorden af kraftige sydøststorme med vindstød op til flere hundrede kilometer i timen, temperaturstigning på grader og masser af nedbør i form af regn, indtil sneen atter reetablerer vinterlandskabet. 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Arsuk fordelt på køn og alder, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken aug Befolkningstallet i Arsuk svinger fra, at i år 2000 at have været på 197 indbyggere til, at være på sit laveste i 2006 med 142 indbyggere. I perioden fra er der sket en lille fremgang i befolkningstallet. I 2011 er indbyggertallet på 144. Ser man på fordelingen mellem kønnene er antallet af kvinder og mænd i Arsuk meget ligeligt fordelt. Antallet afviger nogle år med 3-4 personer. 8

9 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætningsmønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2011 Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til mindre byer og fra mindre byer til større byer.det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Arsuk. Tilflytning til Arsuk sker fra nord- og midtkommunen samt fra Østkysten. 9

10 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Forsørgerbyrden, Arsuk Antallet af børn under 14 år i Arsuk er faldende. I samme periode er antallet af ældre ligeledes faldende. I 2011 var der 14 børn i alderen 0-14 år, og der er 39 ældre over 65 år. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 9,7 % og alderspensionister udgør 27,1 % af den samlede befolkning i Arsuk. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Den potentielle arbejdsstyrke, Arsuk Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , eftersom befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra

11 Den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk i 2011 er 91 personer, hvilket vil sige 63,2 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Arsuk har været svagt stigende i perioden. Ligeledes ses det, at der er flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. Sammenlignes der med Tiniteqilaaq, der har nogenlunde samme befolkningsstørrelse som Arsuk (Tiniteqilaaq 134 og 144 i Arsuk i 2011), udgør den potentielle arbejdsstyrke 62,9 % af den samlede befolkning i Tiniteqilaaq, og den udgør 63,2 % i Arsuk. Så tallet er meget ens. Sammenlignes der med Paamiut, der er den by der er tættest på Arsuk, er tallet i 2011 i Paamiut på 64,6 %, igen er tallene meget ens. 5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst Kommuneqarfik Sermersooq Skatte- pligtig * Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Kapisillit Qeqertar- suatsiaat Arsuk Sermili- gaaq Kuummiut Tinite- qilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august * Der findes endnu ikke tal for 2010 Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst var højst i 2008, hvor de henholdsvis lå på ,- kr. og ,- kr. I 2009 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst på ,75 kr./måned. Der arbejdes på, at der i fremtiden kan tilføjes indkomstkategorier såsom relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom, der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 11

12 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Arsuk sker via passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 1. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb hele året af både forsyningsskib og passagerbåd. Godstransport til og fra Arsuk foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Forsyningsskibet kommer ca. hver 14.dag hele året. KNI Pilersuisoq A/S står for havemyndigheden i Arsuk ( Bygdebåden, Aqqaluk Ittuk, som både medtager passagerer og forsyninger, kommer til Arsuk ca. én gang om ugen hele året. Det koster 515, kr. at sejle fra Qaqortoq til Arsuk, det vil sige 1.030,- kr. t/r Qaqortoq-Arsuk. Børn fra 2-11 år får 50 % rabat, og det samme gør pensionister. Børn under to år sejler gratis Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Arsuk kan man komme mod syd eller nord én gang i ugen. Ved alle sejlplaner skal der dog tages forbehold for is. Billigste billet er i henholdsvis lav- og højæson kr ,- til Qaqortoq og kr ,- til Nuuk. Det tager ca. 11 timer at sejle til Qaqortoq, og ca. 24 timer at sejle til Nuuk (Arctic Umiaq Line). Der er ingen heliport i Arsuk. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Arsuk. 12

13 6.1.1Transportmidler Transporten i Arsuk foregår for det meste til fods eller på ATV er ( firhjulere ). Der er dog enkelte håndværkere der har biler til rådighed ( Skattestyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende antal og typer af transportmidler i Arsuk. Der arbejdes på, at disse kan medtages for eftertiden. 6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Arsuk er der følgende affaldsordninger: Tabel 2. Affaldsordninger i Arsuk pr. 1. maj 2010 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Arsuk fik et bygdeforbrændingsanlæg i 1999, men anlægget har været ude af drift i et stykke tid. Dagrenovationen og det brandbare erhvervsaffald bliver brændt af ved åben afbrænding og sanitært spildevand udledes til havet. To gange om ugen indsamles både dag- og natrenovation. Risikoaffald håndteres af sundhedsvæsenet og udskibes til Paamiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Arsuk. 13

14 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG kan købes i Arsuk. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der findes ikke en internetcafé i Arsuk, men der er mulighed for at gå på internettet på skolens bibliotek. Kommuneqarfik Sermersooqs infoboards og opslagstavler med nyheder er tilgængelige omkring rundt i bygden. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 6. Internet og mobiltelefon Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011 Der er 113 personer der har et mobilabonnement i Arsuk. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,07 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Der er 30 ADSL-abonnenter i Arsuk. Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig at sammenholde antallet af ADSL-abonnenter med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger. 14

15 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages for eftertiden. 7.2 Sanitetsforhold Tabel 3. Sanitetsforhold i Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertar- Kuum- Tiniteqi- Arsuk Sermiligaaq suatsiaat miut laaq Kulusuk Isortoq Ingen el Ingen vand Vandtank Tørkloset Septiktank Vaskeri Servicehus 1 * 1 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, Nukissiorfiit, 2011 I Arsuk er der 83 husstande med tørkloset. Derudover er der ét vaskeri og ét servicehus. Sammenligner man med de andre bygder, ses det at Arsuk har det højeste antal af husstande med tørkloset Tabellen er ikke fuldført for alle bosteder, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 4. Gennemsnitligt antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 - bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik, 2011 I Arsuk er der ca. 1,4 person pr. bolig. Arsuk har det laveste husstandsgennemsnit af alle Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. 15

16 7.4. Boligventelister Tabel 5. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Husleje- Størrelse 1- rums 2- rums 3- rums 4- rums 5- rums I alt restance* By/Boligselskab INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Venteliste INI ISERIT Kapisillit ?? Qeqertar- suatsiaat ?? Arsuk ?? Sermiligaaq ?? Kuummiut ?? Tineteqilaaq ?? Kulusuk ?? Isortoq ?? Kilde: Iserit A/S og INI A/S, 2011 * antal husstande der er restancer på I Arsuk er der én på venteliste til en 2-rums bolig, én på venteliste til en 3-rums bolig samt én på venteliste til en 4-rums bolig. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få leveret de statistiske oplysninger vedrørende huslejerestancer fra boligselskaberne. 7.5 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Arsuk, Arsuup Atuarfia, er en skole med ca. 40 elever. Undervisningen foregår sådan at elverne i 1. klasse bliver undervist for sig selv, mens klasse, klasse, klasse samt klasse modtager undervisning samlet. 16

17 8.1.1 Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Tabellen viser, at elevtallet de seneste 10 år har været faldende, indtil det i skoleåret 2006/2007 steg fra 20 til 32. Derefter er elevtallet faldet igen i skoleåret 2010/2011, hvor det var på 18 elever. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Kilde: Folkeskolen Grønland2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinnguit til skolen i Paamiut. De boede da enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra klasse. 17

18 8.1.2 Specialundervisning Udviklingsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende specialundervisning i Arsuk. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. MISI Nuuk, er siden januar 2012 begyndt at varetage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) områderne for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, der tidligere er blevet betjent af PPR-Syd, Qaqortoq Karakter Gennemsnitskaraktererne fra afgangsprøverne i Arsuk hører ind under gennemsnittet fra Paamiut. Tabel 7. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Når man læser denne tabel, skal man være opmærksom på at karakterskalaen er ændret fra skoleåret 2009/2010 til den nye GSS-skala. Derudover skal man være opmærksom på, at der fra skoleåret 2008/2009 ikke længere skelnes mellem almen og udvidet skolegang. Alle elever går i skole til og med 10. klasse. Karakterniveauet i Paamiut/Arsuk ligger på samme niveau som i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. 18

19 Tabel 8. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/2010 (ny karakterskala) - * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. Antallet af elever i Paamiut/Arsuk, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 9. Elevprofiler , Paamiut Antal Procent Antal Procent Stærke 1 4 % 1 4 % Gode % % Svage 6 25 % % I alt % % Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Antallet af gode elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever. Antallet af stærke elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut/Arsuk ligger i midtergruppen, som gode elever. Kun en enkelt hører til blandt de stærke elever. En høj procentdel er svage elever. 19

20 Tabel 10. Elevprofiler fordelt på køn 2011, Paamiut Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning I 2011 afsluttede 25 elever folkeskolen i Paamiut, 15 piger og 10 drenge. Piger dominerer gruppen af gode elever. Der er lige mange piger og drenge i gruppen af svage elever. Eneste stærke elev er dreng. Tabel 11. Elevprofiler fordelt på udannelsesmæssig status 2011, Paamiut Efterskole Restgruppe I alt Stærke Gode Svage I alt Procent af i alt 32 % 68 % 100 % Procentfordeling % 75 % 100 % Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Hverken i 2010 eller i 2011 er elever gået direkte i gang med et egentligt uddannelsesforløb. Restgruppen er forholdsmæssigt set faldet, fra 75 % i 2010 til 68 % I Det skyldes at relativt flere er taget på efterskole. Tallene siger ikke noget entydigt om elevprofilerne i Arsuk, men da de ældste elever har skullet til Paamiut for at afslutte deres skolegang, er elevprofilerne medtaget her Efterskole og AFS-forløb Efterskole Tabel 12. Efterskoleelever 2010/2011, Paamiut År 2010/2011 Efterskole By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen Maniitsoq I Danmark I alt Kilde: Sprogskolen i Sisimiut Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på landets efterskoler. Tre fra Paamiut kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens fire kom på Maniitsoq Efterskole. Udviklingsforvaltningen oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog syv elever fra Paamiut på efterskole i Danmark. Det vides ikke hvor mange af disse elever, der kommer fra Arsuk. 20

21 8.2.2 AFS-forløb Fra Arsuk har der været én elev på udvekslingsophold i Italien med American Field Service. Til sammenligning har 43 fra Nuuk været af sted i samme periode og fem fra Paamiut. Der er ingen af kommunens andre byer og bygder, der har haft elever i et AFS-forløb i perioden Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Der ligger ikke en Piareersarfik i Arsuk. Den nærmeste Piareersarfik ligger i Paamiut. Det vides ikke, hvor mange unge fra Arsuk, der vælger at tage forberedelsesuddannelse på Piareersarfik, men det kræver under alle omstændigheder en flytning til Paamiut. Tabellen viser antallet af ansøgere og optagne for Piareersarfik i Paamiut. Tabel 13. Ansøger og optagne på AEU- forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut Nuuk??????? 93? 30 Tasiilaq? ? 12 Ittoqqortoormiit??????? 8?? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Piareersarfik i Paamiut har de seneste to år optaget alle ansøgere. I 2011 blev 48 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen (Departement for Arbejdsmarked og Erhverv). Figur 8. Beståede forløb ved Piareersarfik, Paamiut AEU = forberedelse til erhvervsuddannelse FA = Folkeskolens afgangseksamen (supplerende eller den hele) Praktikforløb = klargørende praktikforløb Kilde: Piareersarfiit i Kommuneqarfik Sermersooq, august

22 Piareersarfik i Paamiut beskæftiger sig udelukkende med elever som ønsker at kvalificere sig til at kunne tage en erhvervsuddannelse og dertilhørende praktikforløb. I 2010 gennemførte 17 elever et AEU-forløb, mens 12 gennemførte et praktikforløb. Tabel 14. Antal beståede AEU- forløb ved Piareersarfik Antal bestået AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 Paamiut Nuuk???????? 33? Tasiilaq Ittoqqortoormiit?????????? Kilde: Departement for Uddannelse og Forskning Piorsaavik Der er ikke en Piorsaavik i Arsuk, så ønsker man at tage et forløb, da er den nærmeste i Nuuk. Piorsaavik er et tilbud til unge via arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er et tiltag for unge der skal klargøre de unge til at starte på en grunduddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet ud fra deres interesser som. Der er køkken, træværksted, IT og genbrugsafdeling at vælge imellem. 8.4 Ungdoms- og erhvervsuddannelse Der er ingen muligheder for ungdoms- og erhvervsuddannelser i Arsuk. Skal man tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, er man derfor nødsaget til at flytte fra Arsuk. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og yderligere 16 erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. Der findes fem erhvervsuddannelserne i Paamiut, ønsker man at tage andre uddannelser skal man til en anden by end Paamiut eller et andet land for at tage de øvrige erhvervsuddannelser eller en anden ungdomsuddannelse. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 8.5 Videregående uddannelse Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De nærmeste muligheder for videregående uddannelse ligger i Nuuk. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. 22