Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig! Kim Larsen. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Transkript

1 Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig! Kim Larsen 172

2 173

3 Promotion og markedsføring Radio-promotion Radiomediet er et af de absolut vigtigste for musikken. At blive hørt i radioen kan gøre forskellen mellem succes og fiasko. Men radio er ikke bare radio. Der findes et utal af stationer, kanaler og programmer, som alle er specialiserede på hver deres felt. For at undgå at spilde sin tid når man prøver at markedsføre sin musik, og ikke mindst for at undgå en masse frustrationer, skal man finde ud af, på hvilke radiostationer, og på hvilke kanaler der spilles musik, af den slags, som man selv mener at tilhøre. Det er indlysende spild at tid, energi og penge at sende en heavy rock CD til en station eller et program, der kun spiller folkemusik. Når man har styr på det, går næste opgave ud på at finde frem til, hvem der beslutter, hvilken musik den pågældende station spiller. Der vil typisk være en musikchef, en controller, som stort set enerådigt beslutter, hvad der bliver spillet, og hvad der ikke bliver spillet på et givent tidspunkt. Det kan det være meget svært at gennemskue, hvilke bevægegrunde, der ligger bag musikchefens beslutninger. Bortset fra de sikre valg af store kendte kunstneres nye udgivelser er der trods alt relativt stor variation i valget af repertoire. Man skal med andre ord ikke blive overrasket over at blive vraget på en station, selvom man bliver spillet på flere andre. Det er ikke i sig selv en diskvalificering af den musik, man laver, men i langt højere grad blot et uheldigt sammenfald af omstændigheder. Den forkerte musik til det forkerte publikum på det forkerte tidspunkt. Og det med tidspunktet er nok så vigtigt! Man har nemlig ikke kun et skud i kanonen. Man kan sagtens komme igen med et gammelt nummer, måske i et nyt mix eller på en single sammen med at nyt nummer. Måske er tiden så den rigtige. Der er i den sammenhæng ingen fasttømrede regler. Hvis musikken passer til målgruppen, vil den blive spillet, stort set uanset hvor gammel den er. 174

4 Den opgave, man her har foran sig, hedder i branchen radio promotion. Og det er det, det handler om: Promotion, promotion og atter promotion. Man skal have solgt sin musik til musikchefen, og også ofte til de DJ s [programværter og pladevendere ], som præsenterer de enkelte programmer. Ud over at sende CD er ud til stationerne, er det et absolut must, at kunstnerne tager på radio-promo-turné. Man tager ud til radiostationerne og præsenterer sig selv og det nye nummer, den nye CD. Ikke mindst mindre lokalradioer er typisk meget begejstrede for disse muligheder for at præsentere kunstnere, som måske ellers kun opleves live i DR radio/tv eller på TV2. Promotion til andre medier Foruden radiomediet er den trykte presse af overordentlig stor betydning i forbindelse med enhver form for promotion. Ikke sjældent har den trykte presse rollen som en slags smagsdommer. Langt flest nyheder behandles i den trykte presses spalter og i diverse online-medier. En brøkdel af disse nyheder finder vej til radio og TV s sendeflader. Ligesom man skal danne sig et indtryk af radiostationernes karakter, skal man undersøge, hvilke trykte medier, der kunne have interesse for den musik man laver. Overordnet kan man sige, at den trykte dagspresse i det store og hele omtaler alt, og for så vidt angår det mere ukendte især det, som skiller sig lidt ud fra mængden. Det er vigtigt at huske, at dagbladenes [og de øvrige mediers] journalister er ansat til at danne sig en mening og formidle denne til læserne. Der er med andre ord tale om rent subjektive bedømmelser, som alene er udtryk for det enkelte individs synspunkter og på ingen måde har karakter af guddommelig karaktergivning. Det er også vigtigt at huske, at anmeldelser ikke per definition har den helt store betydning. Der er mange eksempler på at kunstnere har fået endog særdeles dårlige anmeldelser og alligevel har solgt i spandevis af CD er og koncertbilletter! Blandt de øvrige trykte medier er musik månedsmagasinerne [f.eks. Gaffa - og Soundvenue - de vel 175

5 nok vigtigste. Ugebladene har kun interesse for kunstnere, som befinder sig i den mere kulørte del af musikverdenen eller på anden måde er kendt og derfor godt her-ser-du-den-og-den-med-sin-nye-kæreste-stof. Internet-promotion Om internet og digital teknologi i det hele taget har gjort mange ting meget lettere for musikkens mange kunstnere. Man kan i dag reelt selv starte sin egen radiostation, TV-kanal eller sit eget pladeselskab på nettet. Det kræver ikke det helt store, at lave en flot side f.eks. Facebook og så er det ganske gratis. Som musikkunstner i dag så eksisterer man ganske enkelt ikke, hvis man ikke er tilstede på nettets sociale medier. Man skal gerne have en hjemmeside og i hvert fald en bandprofil på Facebook. Socialnetworkingsites er afgørende brikker i al markedsføring af musik. Forunden en kunstnerside på Facebook er det et must at have en konto på tjenesten Twitter. Her kan man twitte, dvs. udsende sms-lignende beskeder, som alle der ønsker det, kan modtage og alle kan kommentere, svare og twitte-videre, dvs. videresende den samme besked til endnu flere modtagere. Twitter er et af de aktuelt mest effektive online kommunikationsværktøjer. Se mere på Der er mange historier [flere falske end sande] om bands der er blevet opdaget via deres online-profiler og har opnået stort set øjeblikkelig international berømmelse. Og det er da også helt klart at tjenester som først MySpace og siden Facebook har haft stor betydning for formidling af musik. Så stor at ikke blot ukendte og up-and-coming kunstnere har profiler, men også de aller største etablerede internationale navne. En væsentlig forskel er dog, at hvor det for de ukendtes vedkommende er kunstnerne selv der vedligeholder profilen og svarer på henvendelser er det næppe hverken Madonna eller medlemmerne af Rolling Stones der sidder ved tasterne. En voksende trend indenfor online-promotion [jan. 2009] handler om at endog meget kendte kunstnere [f.eks. Paul McCartney, Guns N Roses m.fl.], i kortere eller længere tid, gør hele nye albums tilgængelige til lytning fra deres onlineprofiler... Promotionværdien vurderes åbenbart til at være større end risikoen for at nogen piratkopierer musikken. 176

6 Selvom alle og enhver kan oprette en profil på facebook så er det ikke desto væsentligt også at have sin egen rigtige hjemmeside for dermed at signalere at man er mere end bare en upcoming-facebook-kunstner. Typisk vil en kunstners eget site være meget mere detaljeret og veludviklet, men mange flere fan-relevante features, så som specielle muligheder for download af musik, video, billeder, artwork, sangtekster, baggrundshistorier, kunstner cv er, lister over tidligere udgivelser osv. Har man en video... [og det har man jo for en hvilken som helst nyere mobiltelefon eller alm. digitalkamera kan optage video i dag, så der er INGEN undskyldning for ikke at lave sin egen video] så er det bare med at få oprettet en brugerprofil på YouTube og få videoen uploaded. Levende billeder er et ufatteligt stærkt markedsføringsværktøj. Se Endelig vil det være en rigtig god idé at oprette en artikel om sig selv på nettets altoverskyggende største info-site, online leksikonet Som udstillingsvindue er en internetside fantastisk værdifuld for en kunstner. Blot skal man ikke glemme, at det ikke er nok at have en hjemmeside et internet site. Man skal også fortælle omverdenen at man har den. Intet kommer af sig selv, man skal promovere sit site. Der er en række regler for og begrænsninger i hvad man kan gøre på sit site mht. at lægge musik på siden [se nærmere herom på bl.a. Promotion på andre måder Der findes mange alternativer til de førnævnte mere eller mindre traditionelle måder at lave promotion på. Alt efter hvor stærkt et brand man har som kunstner kan man lave samarbejdsaftaler med snart sagt et hvilket som helst firma der sælger produkter til forbrugerne. Det kan strække sig lige fra aftaler med f.eks. producenter af mobiltelefoner, som indebærer at kunstnerens nyeste udgivelse ligger på producentens 177

7 nye telefon, til kunstnere som optræder i reklamevideoer for særlige produkter, f.eks. internetudbydere [TDC/Musik], radiostationer [100FM, Radio Nova m.fl.], mobilabonnementer [selskabet 3, Telia, TDC-Play m.fl.] og til koncertturnéer i samarbejde med diverse medier [Head-BangersBall/MTV m.fl.], Grøn Koncert [Tuborg] osv. Listen er næsten uudtømmelig og idé-rigdommen uendelig kun fantasien [og hvad man som kunstner har lyst til at være med til] sætter grænserne. To Spam... Or Not To Spam Det kan siges meget enkelt: det er forbudt at sende såkaldte spam-mails, dvs. den samme enslydende mail til flere modtagere. Man må med andre ord ikke bare sende en mail til samtlige adresser i ens adresse-kartotek. Ordet Spam opstod i 1930 ernes USA som betegnelse for Spiced Pork and ham, et billigt erstatningprodukt for rigtigt kød. Siden dukkede det op i en Monthy Python sketch fra de tidlige 70 ere. I 1990 erne dukkede begrebet spam op igen, denne gang som betegnelse for masseudsendelser af reklame via internet: Shit Posing As Mail Spam defineres af Forbrugerombudsmanden som: elektroniske meddelelser [ s], som man ikke har bedt om, og som bliver sendt ud til flere adresser ad gangen. I Danmark er det ulovligt at sende spam. Læs meget mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside med søgeordet SPAM: 178