Tweens. som segment. Forbrugskultur er blevet en vigtig del af barndommen SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tweens. som segment. Forbrugskultur er blevet en vigtig del af barndommen SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER"

Transkript

1 SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER Tweens som segment Forbrugskultur er blevet en vigtig del af barndommen I vilden sky Musik fylder mere og mere i reklamer, og ingen produktkategori er hellig længere. 7 Brandende kærlighed Forbrugerne elsker brands, der holder hvad de lover. 10 Smagsdommerne Danish Design symboliserer humanistiske værdier men demokratisk har det aldrig været! 12 NR.28 JUNI 2009 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET

2 Branding og passioner INDHOLD Af: Lektor Per Østergaard Forskningsleder Brand Base Syddansk Universitet LEDER BRAND BASE I dette nummer af Symboløkonomiske Nyheder ser vi nærmere på en række fænomener, der alle viser, at mange mennesker har et meget passioneret forhold til det at forbruge brands. Det er næppe nogen stor nyhed for trofaste læsere af nærværende magasin, men ikke desto mindre vil vi forsøge at give nogle nye og interessante vinkler på fænomenet. Vi lægger ud med at se på, hvordan det passionerede forbrug af brands praktiseres blandt stadig yngre forbrugere. Tessa Gjødesen har lavet et omfattende studie af, hvordan tweens, altså børn på år, forbruger brands. Hun kan her vise, at de har et meget stort kendskab til brands, og at brands betyder meget for børnenes opfattelse af sig selv og andre. For nogen vil det givet være skræmmende, at deres datter på 10 år allerede er dybt involveret i den kommercielle verden og i gang med at finde sin identitet gennem forbrug af brands. Ikke desto mindre er det realiteten. Suzanne C. Beckmann tager os med ind i en analyse af de forskellige dimensioner, der er på spil, når forbrugerne har et passioneret forhold til brands. Hun undersøger, om det giver mening at tale om et kærlighedsforhold mellem forbrugeren og et brand og viser, hvordan det kan være en ganske kompliceret affære, både for forbrugeren og brandet, at holde et forhold kørende. Det er meget vanskeligt at etablere og vedligeholde et dybt og inderligt kærlighedsforhold mellem forbruger og brand, men heldigvis er der mange andre former for relationer, der kan fungere udmærket. I en samtale med Mette Strømgaard Dalby, museumsinspektør på Trapholt, får vi indsigt i, at et passioneret forhold til brands, i dette tilfælde designermøbler, ikke er noget, vi er født med, men noget vi lærer gennem vores opvækst. Det er vores kulturelle kapital, der er afgørende for, om vi fx har et passioneret forhold til Wegners Y-stol, eller om vi hellere vil have en langt billigere stol fra Ikea. Det er dog ikke kun på et mikroniveau, at det er sådan. Mette Strømgaard Dalby påpeger, at dansk design også er tæt forbundet med den danske velfærdsstat, og hele vores nationale selvforståelse. I den sidste artikel analyserer Nicolai Jørgensgaard Graakjær, musikkens rolle i markedskommunikation. Han stiller skarpt på Tina Dickow, og hendes fremtrædende rolle i en reklamekampagne for SAS. Her konfronteres passionen med det kommercielt beregnende. I udgangspunktet er Tina Dickow en passioneret kunstner, der skriver sange om hjemve og udlængsel, men hvad sker der med hende som kunstner, når hendes passionerede sange bliver reklamemusik? Nicolai Jørgensgaard Graakjær viser, at allerede eksisterende musik spiller en stadig vigtigere rolle i markedskommunikationen, og at vi er inde i en interessant udvikling, hvor det ofte er vanskeligt at afgøre, om det er produktet/ virksomheden eller musikken selv, der reklameres for. Jeg håber, at dette nummer af Symboløkonomiske Nyheder kan formidle noget af den passion, som vi har for at få stadig større indsigt i de mange afkroge af kulturen, hvor branding trænger ind og skaber sig en hidtil overset position. BRAND BASE Symboløkonomiske Nyheder Nr. 28 juni 2009 Redaktion Lektor Per Østergaard (ansv.) Kommunikationsrådgiver Judy Hermansen Adresse Brand Base Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Campusvej Odense M Kontakt Tlf: Abonnement / medlemskab - se mulighederne på Grafisk design Link.SDU Tryk Clausen Offset PapiR Dalum Papir Cyclus Offset 150 gr ISSN NR oplag Brand Base Symboløkonomiske Nyheder udgives fire gange årligt. Magasinet kan med kildeangivelse - frit citeres. Stor tak til Clausen Offset for sponsering af tryk! 4 Tweens som segment Tweens er interessante som primære forbrugere, hvor de selv har pengene oppe af lommen, som sekundære forbrugere, hvor de hiver penge op af lommen på forældrene og ikke mindst som fremtidige forbrugere, hvor de kan blive loyale voksenforbrugere, hvis et brand fanger dem som tweens. 7 Hvis jeg k an stole på dig, k an jeg (måske) også elske dig Forbrugere kan have meget tætte relationer til brands, og det er en yderst attraktiv position for et brand at være elsket. Men vejen til forbrugernes hjerte er lang og brolagt med løfter - og det vigtigste af det hele er, at de bliver overholdt! 10 Smagsdommernes lange skygge Danish Design er et paradeeksempel på, at god smag er resultatet af en bestemt skoling. Begrebet blev skabt i begyndelsen af 50 erne, hvor det ikke var så problematisk at stille sig op som bedrevidende smagsdommer, som det er i dag. 12 Når musik får vinger Musikoptræden i tv-reklamer er ikke længere noget at skamme sig over. I Tina Dickows co-branding med SAS er musikken i centrum, og kun fraværet af voice-over indikerer, at der ikke (primært) er tale om en reklame for musikken. 15 Arrangementer Glæd dig efterårets arrangementer i Brand Base. Vi bager på en række nye idéer, som kan give dig ny indsigt i forbrugerkulturens veje og vildveje.

3 Tweens som segment Af: Centerleder Tessa Gjødesen, Ph.D. LinkSDU Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet forskerartikel forbrugsadfærd De årige tweens er både en del af barndomskulturen og af ungdomskulturen. Qua deres alder har de et naturligt fodfæste i børnekulturen, men både ungdoms- og voksenkulturen inspirerer og motiverer dem især har mode, musik og forbrug deres interesse Tweens er ikke længere kun optaget af butikkernes udbud, når de skal købe gaver til andre eller ønsker sig noget specielt til deres egen fødselsdag. De er selvstændige forbrugere, der køber ting til sig selv for lommepenge eller forældres og bedsteforældres penge. Forbrugskulturen har sneget sig ind som en vigtig bestanddel af barndommen, og i USA taler man decideret om, at barndommen er krympet, fordi børn tidligere end før udskifter legekulturen med forbrugskulturen. Kids Grow Older Younger tales der om, og en af forklaringerne er globaliseringen, hvor reklamer og internationale brands kommunikeres via massemedier over hele jorden. Ligeledes bevirker den informationsteknologiske udvikling med mange TV-kanaler og fri adgang til Internettet, at børn i en tidlig alder får hele verden serveret i deres børneværelser og ofte anrettet til en helt anden målgruppe end dem selv. Søskendeeffekten Tweens vil gerne syne ældre, end de er. For eksempel ved at gå i tøj og benytte samme brands, som de ældre børn, interessere sig for samme ting, som de ældre børn eller hænge ud sammen med børn, der er ældre end dem selv. Det er helt tydeligt, at yngste søskende her har et forspring i forhold til andre søskendetyper, fordi de ser de brands, som ældre søskende forbruger. Derfor er yngste søskende ofte de tweens, der bringer nye brands ind i klasselokalerne og opnår status som first movers, hvilket øger deres anseelse i gruppen. Flere af de årige piger og drenge i denne undersøgelse forbruger kendte brands indenfor deodoranter og sticks, som er med i gymnastik tasken og stilles frem på hylden i børneværelset. Deodoranten signalerer deres modning, og valget af brand signalerer deres smag. Som regel får tweens deres første deodorant af forældrene, hvorefter de vælger de næste deodoranter selv, og når man spørger dem, kan de forklare, hvorfor de konkrete brands er valgt. Fx den 11-årige dreng, der er vild med Adidas fodboldstøvler og derfor har en deodorant i samme mærke. Brandet har altså en smittende effekt på tværs af produktkategorierne, nøjagtig som det er tilfældet med voksne forbrugere. Der er mange eksempler på, at tweens gør brug af denne alderskompression og forbruger brands, der henvender sig til en ældre målgruppe. Det er ikke overraskende, da producenterne ligeledes ofte benytter denne teknik ved bl.a. at lade ældre børn være modeller for produkter og brands til yngre børn. Et stigende antal tweens bruger meget energi på at syne og lyde ældre, end de er, og specielt de, der er meget optaget af forbrug og brands, ynder at tænke på sig selv som teenagere; dog med den markante forskel, at tweens endnu ikke er optaget af det modsatte køn og stadig kan lide deres forældre! Sofistikerede forbrugere De årige er oftest sofistikerede forbrugere, der er meget bevidste om deres præferencer i brands. Men det er ikke alle produktkategorier, der har deres interesse. Generelt er tweens optaget af brands indenfor tøj, sportstøj, sko og ikke mindst mobiltelefoner. I indeværende undersøgelse blev de 132 tweens bedt om at opremse brands, som de kunne huske indenfor 18 produktkategorier, hvori der også var mere børneorienterede kategorier som slik, sodavand, chips og tøj. Den eneste produktkategori, som alle tweens kender mindst ét brand indenfor, er mobiltelefonen. Nogle husker næsten 100 brands indenfor de 18 produktkategorier andre kun fem. Nogle tweens er i stand til at skrive brands ved mange forskellige produktkategorier, mens andre kun husker få produktkategorier, men til gengæld rigtig mange brands indenfor de pågældende kategorier. Men hvad er årsagerne til disse forskelle? Gennem hele undersøgelsen er der fokus på seks faktorer, der påvirker børns kendskab til, informationer om og forbrug af brands: køn, alder, søskendeforhold, familiens sammensætning, miljø og bruttoindkomst. Når vi taler om brandkendskab er det vigtigt at erindre, at det ikke er det samme som brandforbrug selvom tweens husker et brand, er det ikke ensbetydende med, at de hverken har købt det eller kunne tænke sig det. Nogle af de brands, som tweens kender, kunne de faktisk aldrig finde på at købe som fx Levis, der har næsten lige så mange fjender som tilhængere blandt tweens. Et brand som Levis har markante iboende værdier, og de tweens, der forbruger Levis, kan stå for noget helt bestemt i de andre tweens øjne, fx fodbold-drengene, der prøver at være over-smarte, hvilket bevirker, at andre tweens bevidst fravælger Levis brandet. Miljøet påvirker børns kendskab til brands, fordi langt flere bybørn end landbørn kan huske brands og er optaget af brands. For bybørn er det ikke nok blot at tale om forskellige brands; de vil også gerne eje dem. Anderledes er det ofte med landbørn, som gerne vil have kendskabet til brands, så de kan tale med om det i frikvartererne; men det har ikke samme betydning at eje brandet som i bymiljøet. Også søskendeforholdet påvirker tweens brandkendskab. Tweens, der er yngste søskende, er bedre til at huske brands indenfor produktkategorier, der endnu ikke henvender sig direkte til dem, som fx smykker og makeup. Kønsmæssigt er der også en forskel, således at flere piger husker brands indenfor mere feminint orienterede produkter som smykker og makeup, mens drengene husker flere brands indenfor de mere maskulint orienterede produkter som cykler og computere. Der var flere interessante mønstre, når faktorerne krydses, men det er ikke denne artikels ærinde. Mobiltelefonen styrer Alle tweens er optaget af mobiltelefoner på en eller anden led. På trods af at mobiltelefonen ikke altid har været en naturlig del af børnekulturen, har de årige virkelig taget den til sig. Flere af de udspurgte tweens er ved både den 3. og 4. mobiltelefon, og de er ofte 1.-brugere af dem, dvs. de arver dem ikke fra forældre eller søskende. Når tweens bliver spurgt om, hvad de bruger deres lommepenge på, er det først og fremmest et taletidskort eller et mobilabonnement og derefter alle de andre ting, som de også gerne vil have. Forbrug til tøj, tilbehør, biograf eller andre oplevelser afhænger derfor meget af, hvor meget der er brugt på mobiltelefonen den forrige måned. Tweens adfærd omkring prioriteringen af lommepengene ligner derved meget teenagernes. Mobiltelefonen dækker flere behov hos den enkelte tween: materialistiske, sociale og symbolske. Der er prestige forbundet med den nyeste mobiltelefon med de sejeste finesser, og tweens kender godt værdien af de forskellige mobiltelefoner. Netop derfor er det vigtigt for mange tweens at være 1.-bruger af mobiltelefonen, så den er ny. Det er interessant at se, hvordan de få tweens der arver deres mobiltelefoner, bruger meget tid på at forklare, at de er mere optaget af det funktionelle end hvilket brand, de har. Mange tweens i undersøgelsen vil gerne have et foto af deres mobiltelefon, når der skal tages tre billeder af deres værelse. Men ikke de tweens med arvede mobiltelefoner, som helt bevidst fravælger at medtage mobilen. En af de 11-årige piger fra landet siger direkte, at det har den ikke fortjent. Både land- og bytweens er optaget af mobiltelefoner, men det er tydeligt, at landbørn taler meget mere om valg og brug af mobilbrands end bybørnene. Det er også blandt landbørnene, der har de sidste nyslåede mobilejere og de sidste mobilløse tweens, som kan fortælle, hvordan det føles, at være off-line med fællesskabet. Bybørnene har haft mobiltelefoner i et stykke tid og derfor har nyhedens interesse lagt sig, hvilket bevirker, at de ikke på samme måde som landbørnene taler meget om mobiltelefonerne i skoletiden. Dette ændrer sig dog, når der kommer en ny mobiltelefon på markedet, så tales der igen om produktet. Der er meget symbolik forbundet med bare at eje en mobiltelefon, da det viser andre, at barnet har nået en vis alder og modenhed, når det har ansvaret for og oplevelsen af sin egen mobil. Omvendt er der et lige så stærkt signal forbundet med at være den sidste i klassen, der ikke har en mobiltelefon. Både fordi man er udenfor fællesskabet, når der tales om mobiler; men også fordi, at den mobilløse tween mister de informationer, der sms es rundt mellem tweens. Siegel et al. lavede tilbage i 2004 en oversigt over, hvad der adskiller køb og ikke-køb hos tweens, hvor det er begreberne magt, frihed, sjov og tilhørsforhold, der er bevæggrunde for tweens-købet. Når Siegel beskriver tweens som magt-søgende, henviser han bl.a. til deres behov for at kontrollere situationer og andre mennesker. Kontrollen indikerer, at børnene har styr på tingene, og dermed har de mulighed for at høste anerkendelse hos kammeraterne. Mobiltelefonen bruges for eksempel ofte af tweens til at kontrollere, hvad de andre tweens laver, og hvem de er sammen med. Ligeledes mener Siegel, at det allerede er i tween-årene, at børn begynder at få frihedstrang og et tiltagende ønske om at forlade forældrene og kunne leve deres eget liv. Tweens forbinder bl.a. den manglende frihed med forældrenes forbud, restriktioner og forventninger. Mobiltelefonen giver tweens frihed, fordi deres forældre altid kan komme i kontakt med dem, og de bruger den også til at få tilladelse til forskellige gøremål i dagligdagen, når de er adskilt fra forældrene. Det er vigtigt for tweens at have det sjovt, at føle sig underholdt. Mens mindreårige synes, at mange ting er sjove og værd at grine ad, har tweens udviklet en mere sofistikeret form for humor, hvor bl.a. provokation af voksne og ordspil er vigtige elementer, som mobiltelefonen kan bruges til at kommunikere. De kan sende sjove billeder, sms-beskeder eller skægge filmklip rundt til hinanden, hvorved de griner i fællesskab og kan videresende de sjove ting til andre, så de selv bliver vurderet til at have humor. Det allervigtigste for tweens er dog at have et tilhørsforhold, dels så de selv kan nyde at være en del af flokken; men i lige så høj grad også fremvise overfor andre, at de nyder anerkendelse i en flok enten i skolegården, i klasselokalet eller på villavejen. Mobiltelefonen er således et socialt redskab for tweens, hvor de allierer sig med hinanden og kommer tættere på hinanden, fordi flere af dem er bevidste

4 om, at det er nemmere at sms e end at være i direkte dialog. Som en af de 12-årige tweens drenge siger, så giver sms en ham mulighed for at tænke sig om, inden han svarer pigen i den anden ende. Det giver ham en tryghed, som han ikke oplever under dialogen. Hvis jeg kan stole på dig, kan jeg (måske) også elske dig? Et nyt forbrugersegment Tweens er det nyeste segment, som vi opererer med. De er interessante som primære forbrugere, hvor de selv har pengene oppe af lommen, som sekundære forbrugere, hvor de hiver penge op af lommen på forældrene, men også som fremtidige forbrugere, hvor de kan udvikle sig til at være loyale forbrugere ind i voksenlivet, hvis et brand fanger dem som tweens. Tweens tager del i forbrugskulturen med en helt særegen appetit, fordi de leger med brands og egne identiteter, som de tidligere har leget med legetøj og rollespil. Det er en børnegeneration der, trods alderen, er i stand til at reflektere over producenternes hensigter og ikke tager alt for gode varer. Så nok tager de for sig af retter, der er anrettet til en anden målgruppe. Men de gør det med en god appetit samtidig med, at de er en meget oplyst børnegeneration. Fakta fra internationale forskningsundersøgelser: Fra 20 måneders alderen er det muligt at genkende nogle af de mange tusind brands, som børn eksponeres for. Børn helt ned til 2 års alderen bruger brands til at symbolisere deres selv. De 2-3 årige kan ikke læse, men de er i stand til at genkende brands, legetøj og tøj. Nogle 3 årige er i stand til at skelne kvaliteten mellem de brands, som de kender og de begynder at få præferencer. Når de er mellem 6 og 7 år, er de i stand til at gå ind i en butik selv. Omkring 7-8 års alderen ved børn godt, at reklamer ikke er ren underholdning, men er skabt for at overtale os til at købe brands, og det er også alderen, hvor børnene godt ved, at reklamerne ikke altid er lige sandfærdige. Mellem 7 og 12 års alderen begynder børn at blive bevidste om, at de har magt i familien til at påvirke både familiens og eget forbrug. Omkring 9 års alderen har de fleste børn udviklet en særdeles sofistikeret forbrugsforståelse, hvor de er fortrolige med de fleste forbrugsvirkemidler i et moderne samfund og deres funktioner. Fakta Af: Professor Suzanne C. Beckmann Institut for Afsætningsøkonomi CBS forskerartikel branding At blive elsket er den tætteste relation til forbrugeren, et brand overhovedet kan få. Men ligesom alle andre holdbare kærlighedsrelationer bygger den på et fundament af tillid og respekt. Målet med branding er, hvis man skal udtrykke det meget enkelt, at etablere og vedligeholde en relation mellem et brand og en målgruppe en relation, der er kendetegnet ved tillid. Det tager tid at opbygge sådan et forhold. Der er derfor tale om en proces, og den udvikler sig typisk i følgende faser: Introduktion, fortrolighed og præference, der til sidst kulminerer i en loyalitet, som udelukker relationer til brandets rivaler. Denne udvikling forudsætter, at begge parter indfrier forventningerne hele vejen men det er brandet, som har hovedansvaret for, at forløbet bliver vellykket! overfor forbrugerne: Er dets kommunikation nærværende? Passer den ind i målgruppens dagligliv? Rammer dens tone plet, og er udtrykket rigtigt? Er alle berøringspunkter til forbrugeren tænkt med dvs. repræsenterer servicemedarbejdere, indretning, brochurer, website osv. brandets personlighed og identitet på en konsistent måde? Har man ændret ved målgruppen - dermed piller man jo ved brandets personlighed, og måske bliver den tidligere målgruppes forventninger ikke længere indfriet? Har man valgt en celebrity endorser, som en del af målgruppen måske ikke kan lide (sådan har jeg det fx med L Oréal og Claudia Schiffer)? Spørgsmålene er mange, og dette emne kræver derfor sin egen artikel. Her vil jeg i stedet fokusere på forudsætningerne for, at en relation overhovedet kan komme i stand. Hvilke elementer er afgørende for at etablere en relation - og hvilke typer af relationer findes der? Fundamentet skal være i orden Branding er som at bygge et hus eller anlægge en have: Uden et solidt fundament eller en frugtbar muld kan der hverken bygges videre eller høstes afgrøder. Derfor er et brands funktionelle egenskaber en altafgørende forudsætning for, at brand loyaliteten holder sig over tid. Brandets symbolske værdi og dermed de følelser, som er forbundet med det, kan kun opbygges, hvis der er tillid til og respekt for brandets performans. Man kan ikke i længden kommunikere sig ud af et mismatch mellem det man siger, og det man gør! Artiklen Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på tweens brug af brands alt efter, om de er fra land-, forstad- eller bymiljøet. Tweens er i USA de 8-12 årige, hvor vi i Skandinavien definerer tweens som de årige. Selve ordet tweens kommer af at være in between barndom og ungdom. er skrevet på baggrund af afhandlingen Børns Brug af Brands, der er baseret på 132 tweens, deres forældre og lærere, der har været fulgt tæt i skolen og 36 timers interview på 28 tween-værelser. Afhandlingens omdrejningspunkt er at udvikle en dybere forståelse af de måder, hvorpå den aktuelle kontekst påvirker tweens brug af brands, og der er ikke tidligere lavet en så målrettet undersøgelse af kontekstens betydning hos tweens. Konteksten er her defineret i kraft af seks forskellige faktorer: alder, køn, miljø, søskendeforhold, familiestruktur og bruttoindkomst. Der skal to til tango A brand is the consumer s idea of a product, som legendariske David Ogilvy så træffende formulerede det for rigtig mange år siden. Forbrugeren deltager med andre ord aktivt i skabelsen af brand equity. Og denne interaktion mellem brandet og forbrugeren skaber en brand relation, der kan forstås analogt til de komplekse tænke-, følelses- og handlingsprocesser, som kendetegner relationer mellem mennesker. Forståelsen af brand relationer forudsætter derfor to sæt af målinger og vurderinger: forbrugernes tanker, holdninger, følelser og adfærd vis-à-vis brandet brandets tanker, holdninger, følelser og adfærd vis-à-vis forbrugerne Det er tankevækkende, at stort set alle brand management koncepter beskæftiger sig indgående med førstnævnte aspekt, mens den anden side ofte bare tages for givet, fx gennem den brand masterplan, som virksomheden har udviklet. Der måles med andre ord alt mellem himmel og jord omkring forbrugernes holdninger til og reaktioner på brandet, mens der ses alt for lidt på, hvordan brandet selv forholder sig Vejen til at opnå positionen som et brand, forbrugeren ikke kunne drømme om at skifte ud med et andet, beskriver en udvikling over tid, hvor man bevæger sig fra selve produktet, som først bliver et varemærke, derefter et tillidsmærke og til sidst et symbolsk mærke. Men og der er et stort MEN! denne tidslinje må aldrig misforstås som Maslow s behovspyramide er blevet det, således at når det ene trin er overstået, handler det kun om næste trin. Det er nemlig ikke sådan, at det der karakteriserer ét stadie forsvinder, fordi man når et højere udviklingsstadie. Alle trin rummer - og gentager dermed også - de foregående, og derfor er trinnene forbundet med hinanden. Så når eksempelvis alt for mange Citroën biler selvantænder, vil selv den

5 mest inkarnerede Citroën elsker begynde at overveje, om den næste bil ikke skal være af et andet mærke. Lad os antage, at alle funktionelle egenskaber er i orden, og produktet performer fint hver eneste gang, det bruges (selv brugsanvisningen er forståelig for enhver og kræver hverken flere timers læsning eller ordbog). Så kan arbejdet med de symbolske og dermed også følelsesmæssige aspekter begynde. Her er det altafgørende at gøre sig klart, at det ikke er nok med et slogan à la I m loving it, men at samtlige berøringspunkter mellem produkt og forbruger skal formidle det samme budskab altså alt fra design til butiksindretning, salgspersonalets optræden, website og alle former for reklame. Det lyder banalt og trivielt, men i virkelighedens verden er der ofte ikke denne sammenhæng. Dette syn på branding hænger tæt sammen med relationsmarketing og principperne for integreret marketing kommunikation. Samtidig bygger det på nogle fundamentale karakteristika ved relationer mellem mennesker, som kan overføres til forbruger-brand relationer. Vejen fra produkt til symbolsk mærke Produkt Varemærke Tillidsmærke Symbolsk mærke Performans Beskyttelse Information Relation Produceret af en virksomhed Attesteret af autoriteter Anerkendt af forbrugerne Elsket af mennesker Rationelt Officielt Personligt Emotionelt Hvis man følger Sternbergs teori og derudover også medtænker Susan Fourniers arbejde om brand relationer, kan man udlede følgende typer af forbruger-brand relationer, som kan beskrives ud fra forskellige grader af intimitet, passion og forpligtelse: se skema nedenfor Et brand befinder sig på det højeste trin i forbrugernes bevidsthed, sjæl og hjerte, når det opfylder følgende tre - et individuelt, et socialt og et forretningsmæssigt - kriterier: 1. karakteriseret af en intim, passioneret og forpligtende relation mellem forbruger og brand, der er vel afbalanceret 2. repræsenterer en udvidelse af forbrugerens identitet, som understøtter selvopfattelsen overfor andre mennesker (her kommer også brand communities ind i billedet) 3. opnår en loyalitet, der er så stærk, at konkurrerende mærker ikke bliver overvejet som alternativ, og derfor kan der skabes vedvarende salg Pointen er, at de første to kriterier skal opfyldes til punkt og prikke, for at brandet kan nå det tredje. Og for at opnå balance mellem intimitet, passion og forpligtelse skal både de funktionelle egenskaber, de mere symbolske og følelsesmæssige aspekter og ikke mindst kommunikationen omkring dem hænge sammen. Effekten vil dog altid være afhængig af, at produktet brandet er relevant for de pågældende forbrugeres selvopfattelse. Hvis man ikke drikker øl, er man ligeglad med ølreklamer, og hvis man ikke er gravid, ser man ikke reklamer for barnevogne. Desuden skal kommunikationen være i overensstemmelse med det, som brandet reelt formår. Hvis der påstås noget, som ikke bliver indfriet i virkeligheden, går det galt. Mit eget yndlingseksempel er brandingen af Danmark som et åbent og tolerant land, samtidig med at der gennemføres stadigt mere skrappe udlændingelove og excelleres i Mohammed tegninger. (Se min artikel i Symboløkonomiske Nyheder Nr. 26). Vejen til forbrugernes hjerte er med andre ord lang og brolagt med løfter - og det vigtigste af det hele er, at de bliver overholdt! Resultatet af en proces Enhed Repræsenterer en historie Skaber en kærlighedshistorie Produkt output Varemærke registrering Kvalitetsløfte Sensuel karakter Visuel Grafisk Symbolsk Ikonisk Standardiseret Deskriptivt Defineret Fuldt af liv Type Forklaring Eksempel Ikke-kærlighed: Tilfældige interaktioner som intet har med At prøve et nyt produkt, fordi man får tilbudt en gratis prøve Hverken passion, intimitet eller kærlighed at gøre (kosmetik, rengøringsmidler) forpligtelse Struktur Statistik Statement Historie Egenskaber Jura Bestemte egenskaber Rummer mystik Funktion Form Værdier Sjæl Synes om: Hverken passion eller forpligtelse, men intimitet Blind kærlighed: Hverken intimitet eller forpligtelse, men passion I familie med venskab: En venlig indstilling overfor et brand, nogle gange med en nostalgisk drejning, som fx fremkalder barndommen eller ferieminder En flirt, et én gangs knald, en kort affære Lejlighedsvise køb, men oftest blot et venligt smil, når man ser produktet på butikshylden (fødevarer) En modedille, som pludselig bryder ud og derefter falder ned på det normale niveau igen (Hush Puppies, Adidas bukser med de tre striber) Tom kærlighed: Kun forpligtelse, ingen passion ingen intimitet Et arrangeret ægteskab Accept af et brand, fordi et andet medlem i husholdningen foretrækker dette brand, men ikke et bevidst valg Vanemæssigt køb af et produkt Hvad er kærlighed egentlig? Begreber som tillid, respekt, loyalitet ja, endda kærlighed (tænk på McDonalds: I m loving it eller Patek Philippe s You don t just wear a Patek Philippe. You begin an enduring love affair. ) lyder meget tiltalende og fristende. Ikke mindst i en kommunikationskontekst! Men det er altså ikke nogen ren akademisk øvelse at finde ud af, hvad disse temmelig abstrakte begreber egentlig dækker over og indebærer. At forstå dem er at bruge dem overbevisende og vedvarende for at opnå loyalty beyond reason (CEO Kevin Roberts fra Saatchi & Saatchi). For at kunne begribe og eksekvere det øverste trin på brandingstigen rigtigt, er det derfor vigtigt at forstå, hvad kærlighed egentlig er for en størrelse. Den amerikanske psykolog Robert J. Sternberg har udviklet en teori om kærlighed, som mange sikkert kan nikke genkendende til nemlig at den består af følgende tre komponenter: a) Intimitet - det emotionelle aspekt, som rummer følelser og nærhed, kendskab og forbundenhed. Det er en almen kernefaktor i kærlighedsrelationer uanset hvilken type, der er tale om. b) Passion - det motiverende aspekt, som består af de kræfter, der fører til tiltrækning og romantik og indfrielsen af behov som selvværd og selv-aktualisering. (c) Beslutning/forpligtelse - det kognitive aspekt, som i det korte perspektiv repræsenterer en beslutning om, at man elsker hinanden, og på lang sigt en forpligtelse til at vedligeholde denne kærlighed. Romantisk kærlighed: Passion og intimitet, men ingen forpligtelse Kammeratlig kærlighed: Forpligtelse og intimitet, ingen passion Den fuldendte kærlighed: Både intimitet, passion og forpligtelse Ofte i begyndelsen af en relation, før der er truffet en beslutning Et langvarigt, forpligtende venskab à la bedste venner Alle tre komponenter er til stede og mere eller mindre i ligevægt Det er forløberen for et kærlighedsbrand, men uden loyalitetsaspektet et brand, som man er lidenskabelig omkring og føler sig knyttet til, men som ikke nødvendigvis er at finde i ens indkøbskurv Det er også muligt at det faktisk er et kærlighedsbrand, men at økonomien afskærer én fra at købe det (fx dyre tøjbrands, som erstattes med køb af brandets toiletartikler) Denne type relation bygger på tillid der er respekt og forpligtelse, men ingen passion Et kærlighedsmærke

6 Af: Judy Hermansen Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet boganmeldelse design Mette Strømgaard Dalby, museumsinspektør på Trapholt, har en sans for det symboløkonomiske perspektiv, som ikke er voldsomt udbredt blandt kunsthistorikere. Hendes tilgang til design bygger på sociologi, antropologi og semiotik for at indfange tingenes betydning i vores hverdag. Smagsdommernes lange skygge Den franske sociolog Bourdieu* påstod, at smag er noget man tilegner sig gennem opdragelse og socialisering og derfor så dybt rodfæstet i personligheden, at den er meget vanskelig at ændre på. Denne opfattelse har været kritiseret af mange postmoderne trendforskere og symbolanalytikere, som mener, at sådan var det måske nok engang, men ikke længere. Mette Strømgaard Dalby, der altid har været glad for Bourdieu, lavede i 2006 sin egen lille undersøgelse på Trapholt for at finde ud af, hvem der har ret: Vi kaldte arrangementet for Smagsdommerne, og det gik ud på, at undersøge sammenhængen mellem folks møbelsmag og deres sociale baggrund og jeg kan bare konstatere, at resultaterne matcher fuldstændig Bourdieus iagttagelser. De traditionelle, klasse- og uddannelsesmæssige forskelle i smag er utroligt sejlivede. Der er ikke ret mange overraskelser. Det eneste tilfælde, som faldt lidt udenfor, var valg af høj barnestol. Her overtrumfer rollen som ansvarlig forælder fuldstændig alle andre signalværdier og smagspræferencer: Folk vil have sikkerhed og kvalitet til deres børn. Ikke designerlir. Nanna Ditzels meget smukke, høje stol fik for eksempel kun 3,2%. Men typisk nok var det dog Tripp Trapp stolen, der vandt stort (73,2%), og ikke Ikeas, som har scoret lige så flot i alle sikkerhedstests - og ikke koster noget. Sikkerhedsmæssigt er den helt i orden, men den ser billig ud. Og det signal kan man tydeligvis ikke sende. Så helt ligegyldigt er signalværdierne ikke, selv når man er fornuftig. Det, der bestemmer ens smag er først og fremmest den bagage, som man har med hjemmefra og den uddannelsesmæssige baggrund. Smag er derfor i høj grad noget man lærer, og arkitektbranchen er for Mette Strømgaard Dalby paradeeksemplet på, hvordan god smag i den grad er resultatet af en bestemt skoling. Det var netop arkitekterne, der mere eller mindre skabte Danish Design begrebet i begyndelsen af 50 erne, hvor det var mindre problematisk at stille sig op som smagsdommer end idag. De mente, at de havde en forpligtelse til at opdrage masserne og lære dem, hvad den gode smag er. Dette såkaldte demokratiske design er et utrolig interessant fænomen i al sin modsigelsesfyldthed. Folk boede jo i alle de her to-værelses lejligheder omgivet af efterligninger af borgerskabets store, tunge, polstrede møbler. Så selvfølgelig var det smartere, hvis de fik nogle mindre møbler. Men det var de bare ikke interesseret i. De ville hellere leve med en stil, som udtrykte det, de aspirerede efter. Mette Strømgård Dalby mener derfor også snarere, at det er producenter som fx Ikea, der i virkeligheden lever op til betegnelsen demokratisk design, fordi de tilbyder møbler, der er til at betale for almindelige mennesker. Dansk design var ikke tilgængeligt, for det var alt for dyrt. Kulturelitens siddemaskiner Den funktionalistiske bevægelse, som inspirerede nogle af de største danske designikoner, er ikke kun karakteriseret af en noget formynderisk dobbeltmoral i forhold til forbrugerne, men også et vist selvbedrag. Dens udøvere mente oprigtigt selv, at funktionalismen var andet og mere end blot en bestemt stil de påstod i ramme alvor at have fundet ind til møblernes essens, så de kunne designe objekter, der er ren funktion, og som opfylder deres formål uden nogen form for lir. Men selvfølgelig er funktionalismen også en stil ligesom alle mulige andre stilarter, pointerer Mette Strømgaard Dalby, for den handler jo meget mere om, at møblerne udsender signaler som siddemaskiner, end at de rent faktisk er gode at sidde i. Og kulturparnasset stopfodrede folk med, at det var det her, de skulle have. At tænke stil på dette meget abstrakte plan kræver en (ud)dannelse og en kulturel kapital, som kun en lille elite er i besiddelse af. Mette Strømgaard Dalby mener derfor også, at funktionalismen har en stor aktie i, at hele det felt, der handler om smag og stil, er blevet så inficeret af angst for at føle sig dum. Netop fordi den var så belærende og bedrevidende. Hvis man ikke forstod, at en stol til at sidde og hygge sig i, skulle være en fuldstændig stram og umagelig tingest, så var der noget galt med én, og man var håbløst forstokket og smagløs: Det er hele modernismens white cube tankegang, hvor man ophøjer gennem enkelthed. En forestilling, der i øvrigt langt hen ad vejen er bundet op på protestantismen. Det er en hvidhedens æstetik, der passer som fod i hose med vores hvidmalede kirker. Som bekendt ligger der en masse skyld og skam bag hele den her hvidheds- og renhedsdyrkelse, så det er noget tungt skyts, der ligger under. Enten man er sig det bevidst eller ej. *Pierre Bourdieu Sociologen Pierre Bourdieu ( ) opererede ikke blot med begrebet økonomisk kapital i form af penge og materielle goder, men også med kulturel kapital, som betegner den dannelse og de kompetencer, der er afgørende for, om man kan begå sig blandt den intellektuelle elite. Nøjagtig ligesom den økonomiske kapital nedarves fra én generation til den næste, gør den kulturelle kapital det også. Derved opretholdes de sociale strukturer, og det økonomiske og det kulturelle borgerskab sidder tungt på magten på hver deres felter. Bourdieu bruger begrebet Habitus til at betegne det system af dispositioner, der udgør rammen for den måde, som den enkelte oplever, tænker og handler på. De erfaringer man har fået gennem sin baggrund indlejres i en bestemt livsstil, der påvirker ens opfattelses- og handlemønster og klassificerer ens smag. Hvilken mad man spiser, hvilken sport man dyrker, sprogbrug, kunstsyn, hvad man finder rigtigt eller forkert, fint eller vulgært er påvirket af Habitus. Danish design en klods om benet? Nationalstaten har brug for fortællinger, og Danish Design blev og bliver markedsført meget bevidst. Fænomenets succes bunder i, at der var et sammenfald af nogle gunstige eksportmæssige forhold og nogen, som kunne se sektorens potentiale. Staten finansierede store møbeludstillinger i bl.a. USA, og den fortælling, der blev strikket sammen til lejligheden, var at møblerne inkarnerede det specielt Blæret eller bæredygtig Udviklingen stiller ifølge Mette Strømgaard Dalby designskolerne og hele Danish Design fænomenet overfor det skisma, at innovation egentlig ikke handler særligt meget om prestigedesign - og det er jo dér, Danish Design traditionelt har brilleret. Brugerdreven innovation handler i stedet om ganske almindeligt hverdagsdesign som vaskepulver, skurebørster, oplukkere o.lign. som har en minimal repræsen- danske fra bøgetræer til velfærdsstat. I virkeligheden var det sådan, tativ værdi, men en væsentlig funktion i dagliglivet. Dermed betegner at Danmark var bagud både, hvad angår design og materialeudvikling. det også et nødvendigt skift i fokus fra det sociologiske og sociosymbolske perspektiv til det antropologiske, siger hun: Så handler det Her herskede stadigvæk en gammeldags snedkertradition med runde, organiske, lidt tunge møbler, men takket være den gode historie kom nemlig ikke længere kun om at signalere status - og det interessante vi pludselig i front. I USA blev det danske design opfattet som noget bliver, hvilke betydninger man så lægger i produkterne. Det kan kun særligt nordisk, og der blev proppet en masse humanistiske værdier føre til, at tingenes sprog bliver mere mangfoldigt. Og dér synes jeg i møblerne: Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om Wegners ligger noget rigtigt interessant. Det der med at være eksklusiv kan lige Y-stol er særlig humanistisk i sit menneskesyn, men det er jo den slags pludselig vende rundt, og der kan opstå nogle andre betydninger, som ting, der sker, når sådan et apparat begynder at rulle. I USA havde de bliver mere væsentlige. nøjagtig den samme organiske modernisme. Men dér var man bare meget længere fremme med materialeeksperimenter, så den blev ikke Virksomheden kan godt sende sit brand af sted med nogle intentioner knyttet så tæt til træet. Det er virkelig skægt, hvordan tingene bliver om, hvad det skal stå for men den kan ikke styre det. Og den kan koblet, og hvordan de kan fortsætte med at blive reproduceret igen lave rigtig mange undersøgelser, men de relationer, som tingene og igen. indgår i ude i forbrugerkulturen, er blevet så komplekse, at de aldrig kan afdækkes 100%, og lige pludselig kan systemet vælte. Hele spillet Det seneste fremstød - også med regeringen i ryggen - er Creative omkring distinktioner og differentiering er meget mere subtilt i dag, Nation, som skal satse på innovationsfeltet og dermed føre Danish end det var i de gode gamle dage. For eksempel kan Arne Jacobsen gå Design et skridt videre. I Mette Strømgaard Dalbys øjne er det en hen og blive pinlig, fordi han er blevet for mainstream. Så det er nogle yderst fornuftig videreudvikling af vores stærke formgivertradition, for spændende spil, der foregår. der er ingen tvivl om, at vi skal leve af innovation fremover. Men vi skal være opmærksomme på, at der er mange kreative nationer rundt En af de måder, hvorpå design kan gøre sig fri af dette mere eller omkring i verden, og at innovation i øvrigt ikke kun handler om at mindre vildtvoksende net af symbolske betydninger, er for eksempel være kreativ, men også om at få implementeret ideerne. Og der mener at forbinde sig med værdier, som er mindre arbitrære og slet ikke fokuserer på prestige eller status i traditionel forstand, men på helt andre hun, at vores højt besungne Danish Design arv kan vise sig at være en hæmsko i hvert fald skal vi passe på, at vi ikke ender med kun samfundsrelevante spørgsmål. Temaet for dette års Biennale på Trapholt er eksempelvis bæredygtighed, og her kan designeren virkelig at være gode håndværkere. Vores designuddannelser halter bagefter og hænger fast i en håndværksmæssig formgivertradition, som slet bidrage til at skære igennem vildnisset og gøre den meget komplekse ikke er nok i dag: forbrugerverden mere enkel og gennemskuelig. Samtidig kræver Innovation er meget mere teamwork end design i hvert fald sådan sådanne projekter hvilket også fremgår af genstandene på som vi hidtil har opfattet begrebet. Så der er et misforhold mellem, Biennalen som regel, at designeren indgår i hvad regeringen ønsker, og hvad designerne reelt gør. Og det må teams og samarbejder med specialister indenfor en række hænge sammen med deres uddannelse, så måske skulle man tage fat der, inden man begynder at snakke om kompetenceklynger og vækstpotentialer. Hvis designerne ikke er interesseret i at vækste, men bare på den måde kan Danish forskellige områder, og vil have et godt liv, så er der jo en uoverensstemmelse. Og jeg tror, at Design begrebet udvikle det handler om de værdier, der bliver indpodet på uddannelserne. sig fra ren formgivning til Her er idealet stadig formgiveren som den kompromisløse kunstner. ægte innovation. Og det er da også fint, men jo ikke når man ved, at rigtig innovation opstår i et felt af diversitet, hvor mange forskellige byder ind med hver deres vinkel! Jeg synes, at det er ærgerligt, at man laver alle de Stolen rapporter, der siger, hvordan verden skal se ud, og så ikke tager fat Mette Strømgaard Dalby omkring nældens rod og starter med uddannelserne. Vi må jo sætte Gads Forlag en masse kompetente mennesker sammen til at finde ud af, hvordan de her uddannelser skal skrues sammen! I denne bog fortæller Mette Strømgaard Dalby fra Trapholt om stolen som et stykke design, der ikke alene er til at sidde i eller samle på, men som også fortæller noget om, hvem vi er.

7 Af: Lektor Nicolai Jørgensgaard Graakjær Men Dickows musik har fået yderligere markedskommunikativ Institut for Kommunikation medvind. Faktisk kan man få det indtryk, at Dickows musik er her, Aalborg Universitet der og alle vegne. I løbet af maj 2009 har hendes musik, foruden i tv-reklamen, fx kunnet høres i ventetelefoner (hos bl.a. TDC), i Forskerartikel Markedskommunikation Det skyldes i høj grad SAS, at Tina Dickow kommer ud og omkring. SAS bringer hende angiveligt frem og tilbage mellem de internationale destinationer, som er vigtige at frekventere, når man, som hun, arbejder på et internationalt gennembrud. Med egne ord er hun ligefrem en ivrig, glad og tilfreds bruger af SAS (www.tinadickow. dk/blogs/min_blog/). Men SAS bringer ikke bare Tina Dickow ud og omkring. SAS får også hendes musik til at lette. Således har et af Tina Dickows numre nemlig Open Wide fra albummet Count To Ten (MBO, 2007) siden april 2009 kunne høres i en tv-reklame for SAS. Da Dorthe Hygum Sørensen i sin tid anmeldte Count To Ten i Politiken, kunne hun ikke vide, at overskriftens metafor skulle vise sig at få en mere jordnær betydning; overskriften lød nemlig: Tina Dickow får luft under vingerne på nyt album (Politiken, 3/7, 2007). Tv-reklamen er den tredje i en serie af tv-reklamer, som viser rejsende danskere med udenlandsk profil (de to første i serien har været med politikeren Uffe Ellemann-Jensen og skuespilleren Nikolaj Coster- Waldau). Vurderet på samtidige tv-reklamer repræsenterer denne serie fra SAS bemærkelsesværdigt forfinede produktioner. De er alle udformet i montagestil på et æstetisk niveau, som ellers mest opleves i (løbet af) fx filmtrailers og musikvideoer. Både SAS og Tina Dickow synes da også at være svært stolte af produktionen: Tv-reklamen er tilgængelig med introduktion på SAS hjemmeside (og endda med mulighed for download af sangen) og Tina Dickow omtaler både produktionen og produktionsprocessen i varme vendinger på sin blog. Selv fans er tilsyneladende glade: I et (fan)forum på Tina Dickows hjemmeside har indtil videre 20 indlæg ytret sig positivt, mens 1 har været negativt (vurderet sidst i maj 2009). Og i slipstrømmen på tv-reklamen har der vist sig et markant udslag på salgsbarometeret: Albummet Count To Ten er igen kommet i top-20, mens nummeret Open Wide i flere uger i maj har ligget nummer 1 på track-listen (www. hitlisterne.dk). På diverse download portaler (fx på dk) bliver sangen da også præsenteret som: Open Wide (fra SASreklamen). butikker og stormagasiner (bl.a. i Salling i Aalborg) og måske i kabiner på SAS-fly? I løbet af det seneste års tid har hendes musik tilmed optrådt i Go morgen (og Go aften) Danmark, i talkshows (Meyerheims), i tv-serier (Anna Pihl og Grey s Anatomy) og i nyhedsudsendelser her har seere bl.a. kunnet erfare, at Tina Dickow er leverandør til det Kongelige Danske Hof. Når dertil kommer, at Dickow har fundet vej til både kommerciel og statslig radio-rotation, samtidigt med, at hun turnerer flittigt (fx en Danmarksturne med Steffen Brandt i april/maj 2009), så er resultatet, at det for tiden er ganske svært at undgå at høre (om) Tina Dickow. Musikken i tv-reklamen Det er for så vidt ikke bemærkelsesværdigt, at der optræder præ-eksisterende musik i en tv-reklame for SAS. I løbet af den tid vi har haft tv-reklamer på dansk landsdækkende TV (dvs. siden 1988), har der været en stigning i antallet af tv-reklamer med musik fra ca. 75 % til i dag over 90 %. I samme periode er musik generelt blevet mere betydningsfuld for det samlede reklamemæssige budskab, og efterhånden er ingen produktkategori tilsyneladende hellig. Det kan illustreres med henvisning til tv-reklamer for finans-produkter: Tidligere har finansprodukter typisk været fremhævet for netop fraværet af musik (fx i Helms 1981), men i aktuelle danske tv-reklamer er finansprodukter præget af musik mere end nogen anden produktkategori (Graakjær 2008). Det, der er bemærkelsesværdigt ved SAS-reklamen, er mere måden musikken optræder på. Musikken er nemlig centre-staged, idet der overvejende vises brudstykker af situationer, hvor Tina Dickow enten er på vej til, på, eller væk fra scenen. Undervejs klinger Open Wide kun ledsaget af diverse reallyde i baggrunden af musikken. Der gives ingen produktidentifikation før hen mod slutningen af reklamen (efter ca. 50 sekunder). Kun fraværet af voice-over indikerer, at der ikke (primært) er tale om en tv-reklame for Tina Dickows musik: Musikprodukter ledsages i tv-reklamer nemlig så godt som altid af en voice-over, der forsøger at sikre sig, at seere nu også lytter til musikken, og ikke bare ser musikledsagede billeder. Identifikationen af SAS er ekspliciteret i forbindelse med den afsluttende visning af logo, og musikken kulmi- nerer samtidig i et refræn. Kort forinden har den opmærksomme seer nok anet SAS-produktet, idet Tina Dickow glæder sig over at være i samme elevator som en SAS-crew (der afsløres af uniformernes små og blå logoer): Idet hun opdager SAS personalet føler hun sig angiveligt Så Godt Som Hjemme - sådan som sloganet, vist som skærmtekst, foreslår det og hun går alene og smilende ud af elevatoren hen mod sit hotelværelse. Hun, der skriver grå-tonede sange om hjemve og udlængsel om psykologisk nærhed og distance sætter pris på SAS tilstedeværelse i en ellers fremmed kontekst. Come and take my hand, it s been so long indledes sangen (som den høres i tv-reklames begyndelse), og det er et billede, som SAS kan bruge til at afpudse brandværdien, at selskabets kunder føler sig trygge hos SAS, at de vender tilbage til SAS, og at de opfatter SAS som noget særligt hjemligt (dansk) midt i det globale virvar. Det er tilsyneladende ikke et tema for Tina, at hendes tekster nu transformeres betydningsmæssigt fra at handle om mennesker til at handle om maskiner (og professionelle): SAS dets fly og personale er som en god ven i/af familien. En sådan form for co-branding her af både SAS og Tina Dickows musik kan være succesfuld. Der er i hvert fald en række historiske eksempler på, at der kan opstå en lukrativ synergi-effekt ved at forbinde et musikprodukt med et ikke-musikprodukt. Eksemplarisk er en række Levi s tv-reklamer fra 90 erne, som genoplivede diverse blues og rock artister, samtidig med at der blev langet mange lange jeans over disken. Og at der kan sælges musik en masse er lanceringen af Moby s album Play (2000) det fremmeste eksempel på: Alle 18 numre har været placeret på licens i diverse kommercielle medietekster, og Play viste sig hurtigt at blive Moby s på det tidspunkt suverænt mest sælgende album. Måske sker der et skred i både producenters og forbrugeres opfattelse af musik i disse år: Der er ikke (længere) særlig stor kløft mellem på den ene side kunstnerisk autonomi og autenticitet og på den anden side stræben efter, hvad der kunne kaldes pekuniær anerkendelse. Det, der åbenbart medierer mellem disse to ellers ofte modstridende hensyn (i producent- og forbrugerdiskurser), er den æstetiske dimension: At fx tv-reklamer kan være kreative og udfordrende produktioner for både producenter (heriblandt musikere) og forbrugere. Musikoptræden i tv-reklamer er således ikke noget man behøver at skamme sig over. På den måde er Moby-eksemplet også illustrativt: Moby havde kun få forbehold i forbindelse med licenssalget af sin musik (han undsagde sig fx brug af sin musik i tv-reklamer for biler). Tina Dickow har som antydet heller ikke problemer med, at hendes musik optræder for SAS; også selvom hun for nyligt mente, at optræden i tv-reklamer er sådan noget, man lader Big Fat Snake om, og at Det er farligt, hvis man vil have en lang karriere, for den type fans, man får på den måde, er som vinden blæser (Information, 14/9, 2006). Udsyn En af de slående kendetegn ved dagens markedskommunikation er, at snart sagt alle dens afkroge er præget af musik (Frith 2004, Karmen 2005, Klein 2009, Graakjær & Jantzen 2009). Det er blandt andet det, som eksemplet Tina Dickow har antydet - hun mangler nærmest kun at optræde i en version af Guitar Hero for at have været hele vejen rundt. Måske er eksemplet også illustrativ for den tendens, at præ-eksisterende musik vinder frem i markedskommunikation (se fx Klein 2009). Det er ikke svært at finde eksempler i juni 2009 lanceres TDCs telefonventemusik (og der er meget af den) ligefrem: Nu kan du høre ny dansk musik, mens du venter. I denne måned spiller musik fra Maria Timms nye album The Plan men hvorvidt der reelt er tale om nogen tendens kan ikke empirisk underbygges i denne sammenhæng. En indikator er dog muligvis det forhold, at butikker i dag leverer (musik)varen i mere end én forstand. Tidligere i sidste halvdel af 1900-tallet - har butiksmiljøer været præget af tilkomponeret musik, det vil sige musik, designet til kun at skulle optræde som klangtapet i butikken, og musik, som ikke har kunnet købes af almindelige forbrugere, som typisk slet ikke har opdaget musikkens tilstedeværelse. I dag er butiksmiljøer præget af præ-eksisterende musik, det vil sige musik som Tina Dickows, der har en selvstændig eksistens forud for og ved siden af sin optræden i butikken. Denne musik kan således købes af almindelige forbrugere, og købshandlingen kan endda nogle gange finde sted i selvsamme butik, hvor musikken klinger. Det gælder selvfølgeligt i musikbutikker og supermarkeder, men det gælder faktisk også specialbutikker, som ellers ikke baserer deres eksistens på musiksalg; jf. fx Victoria s Secret og Starbucks Coffee, der i en længere periode har solgt kompilationer af de respektive butikkers musik henholdsvis klassisk musik og World Music (Kassabian 2004). Musikken er i disse sammenhænge profileret som en del af butikkens attraktionsværdi eller brand. Og det gør ikke noget (længere), hvis

8 forbrugere skulle komme til at lytte til musikken, for så kan (også) den sælges og/eller senere hen blive et tydeligt cue for at genkalde sig ophold i butikken (se Graakjær 2007 for mere om butikmusik). Når tv-reklamen for SAS kulminerer med logo og omkvæd fra Open Wide, så er det ikke givet, at seere straks søger SAS hjemmeside for bestilling af flybilletter. Der er i hvert fald ingen tydelige indikatorer, hvad angår aktuelle passagertal fra SAS. Men det er givet kan vi stole på hitlisterne at mange seere har fået smag for at høre hele Tina Dickows nummer, hvoraf tv-reklamen altså blot giver en appetitvækker. Det er vist stadigvæk kutyme, at producenter betaler licens for brugen af præ-eksisterende musik, men måske kommer den dag og de tilfælde hvor musikproducenter må betale for så fremtrædende en eksponering, som den Tina Dickows musik udsættes for. Det er i hvert fald indtrykket, at musikken er kommet højt at flyve. Referencer Frith, Simon (2004). Music and the media. I: Simon Frith & Lee Marshall (Red.), Music and copyright. Edinburgh: Edinburgh University Press. Graakjær, Nicolai (2007). Butikmusik. Om købssituationens påduttede ledsagemusik. I: Christian Jantzen & Tove Rasmussen (Red.), Forbrugssituationer Perspektiver på oplevelsesøkonomi (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Graakjær, Nicolai (2008). Musik i tv-reklamer En tekstanalytisk undersøgelse. Ph.D. afhandling. Aalborg Universitet. [jf. = &assetId= ] Graajær, Nicolai, & Jantzen, Christian (2009, in press). Music in Advertising. Commercial Sounds in Media Communication and Other Settings. Aalborg: Aalborg University Press. Helms, Siegmund (1981). Musik in der Werbung. Wiesbaden: Breitkopf & Härtel Karmen, Steve (2005). Who killed the jingle? How a unique American art form disappeared. Milwaukee: Hal Leonard. Kassabian, Anahid (2004). Would you like some world music with your latte? Starbucks, Putumayo, and distributed tourism. Twentieth-Century Music, 2(1), Klein, Bethany (2009). As Heard on TV: Popular Music in Advertising. Surrey: Ashgate. Aktivitetskalender juni juli august Kommende arrangementer i Brand Base Vi arbejder på en række spændende arrangementer til næste sæson. Bl.a. indenfor B2B branding, hvor vi planlægger en workshop om brandingens betydning, når der ændres i virksomhedens marketingkanaler. Her vil vi tage udgangspunkt i en case fra en kendt fynsk virksomhed. Gør dine kunder til ambassadører for dit brand Desuden arbejder vi på flere emner indenfor temaet markedsanalyse, bl.a. omkring Den Affektive Økonomi og om fænomenet Neuromarketing. Følg med på hvor arrangementerne offentliggøres løbende. Backstage fra optagelsen af reklamefilmen for SAS Kom og hør om de største kommunikationsudfordringer virksomheder står overfor lige nu. Få inspiration til hvordan du kan forvandle dine kunder fra blot at være modtagere til også at være medafsendere af dit budskab. Og lær hvordan du som kunde kan værge dig mod de smarte tricks. Simon Torp, Ph.D. i strategisk kommunikation og marketing, cand.mag. i filosofi, organisationskultur og kommunikation. Han er studieleder for Marketing, Branding og Kommunikation ved Institut for Marketing og Management på SDU. Simon modtog sidste år en fornem international pris for sin forskning i integreret markedskommunikation. Han er en efterspurgt oplægsholder og har haft en lang række konsulent- og rådgivningsopgaver i ind- og udland. Simon har bl.a. arbejdet for Finansministeriet, Danfoss og Kjaer Group. Arrangementet er et samarbejde mellem Brand Base og Erhvervsklub Fyn. Tid: 11. november Sted: Syddansk Universitet, Odense Pris: Gratis for medlemmer af Brand Base - og kr. 500,00 ex. moms for ikke-medlemmer (pr. møde). god sommer Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på eller ring på tlf:

9 Brand Base er en frontløber indenfor formidling af forskning til erhvervslivet. Netværket er nu på femte år et kreativt mødested for nysgerrige forskere og erhvervsfolk, som brænder for branding. Her udveksles ny viden og nye erfaringer og her bygges der bro mellem forskning og praksis, mellem brancher, mellem virksomheder og mellem mennesker med forskellige kompetencer. MEDLEMMER Albani. Andersen og Blæsbjerg. Aros Kommunikation. Bianco Footwear. Blue Water Shipping. Brandts, Danmarks Mediemuseum. Bureau Veritas Certification. Business Kolding. Center for Designkultur. Center for Erhvervsudvikling. Clausen Offset. Clockwork. Daloon. DEVI Danfoss Floor Heating. Easyfood. Electrolux Home Products. Energi Fyn. Erhvervenes Hus Aabenraa. Erhvervsservice Odense. Fazer Amica Danmark. FELDFOSS visul media. Fingerspitz. Fionia Bank. FLORA-DANIA Marketing. Fyens Stiftstidende. GEORG JENSEN DAMASK. GF-Forsikring. Have PR & Kommunikation. H. J. Hansen Holding. Hedal Kruse Brohus. Holger Christiansen Group. Hotel KongebroGaarden. Hovmark Reklamebureau. HOWE. HTH Køkkener. ImageConsult. The International Business Academy. IDéHuset. Interacoustics. Intersport Danmark. Jas+co Reklamebureau. JO-EL Electric. Junckers Industrier. Kims. Kjaer Group. KMD. Kommunekemi. Kommunikationspartneren. Lantmännen Danpo. Mac Baren Tobacco Company. Majgaard Brand & Business Development. Mediegruppen Reklamebureau. Merc IT. Middelfart Sparekasse. Mikkelsen + Ko. Mikro Værkstedet. Nordfyns Bank. Nørgaard Mikkelsen. Odense Kommune. Odense Tandpleje. Orifarm. Panopticon. P. Christensen. P:T Clothing. Public Intelligence. RC Media. Rechnitzer. Red Ink. Riegens. Rynkeby Foods. Scanad Udviklingsbureau. Schiang Living. SDU Markedskommunikation. Sinatur Hotel Storebælt. sonic branding. Sputnik Reklame. Stærk Reklamebureau. Superbrands. Svendborg Erhvervsservice. Syddansk Turisme. Saabye, Stendrup & Partners. TEKO. The Farm. Tietgenskolen. Tjæreborg Industri. Turist- og Erhvervsforeningen Langeland. Udviklings Center Haderslev. Uhrenholt. Vid & Sans. Videnpark Trekantområdet. Vejle Erhvervsudvikling. VikarService. Viking Life-Saving Equipment. V&S Wine. Wilke. Østfyns Erhvervsråd. Aalborg Portland White VELKOM MEN TIL nye MEDLEM mer Billund ErhvervsFremme. Billund Lufthavn. Bønnelykke International Research. CTcoin. Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. Kwintet Kansas. Middelfart Erhvervscenter. BLIV MEDLEM Odense Sport & Event Som medlem får du fire årlige udgaver af magasinet Symboløkonomiske Nyheder, som indeholder ny forskningsviden og Market Magazine, der omhandler kommunikation, markedsføring, ledelse, design og salg samt et månedligt e-nyhedsbrev med aktuelt nyt. Desuden kan virksomheden deltage i en lang række konferencer, seminarer, workshops og meget mere enten gratis eller med rabat. Endelig får du en unik mulighed for at inddrage forskningsbaseret viden i forbindelse med specialanalyser og projektsamarbejder med udgangspunkt i din virksomhed. Prisen for medlemskab af Brand Base starter ved kr. pr. år. Der kan også indgås partnerskab med Brand Base i form af et udvidet samarbejde. Du kan finde mere information om medlemsforholdene og tilmelde dig via Her kan du også tjekke de nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender. Hør mere om, hvad din virksomhed kan få ud af et samarbejde med Brand Base. Kontakt os på tlf / mob , eller

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Find dit fulde potentiale

Find dit fulde potentiale Find dit fulde potentiale - Bliv den bedste version af dig selv og ikke bare 5 kg tyndere. Vi er gået i gang med et nyt år 2008. Og meget kan ske i de næste mange måneder. Måske bliver det bare endnu et

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS

Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Børn og medier Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009 Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Disposition At være barn og ung i dag Børns opvækst med medier og forbrug Perspektiver på

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

TILTRÆK OG FASTHOLD DINE KUNDER

TILTRÆK OG FASTHOLD DINE KUNDER TILTRÆK OG FASTHOLD DINE KUNDER Krøllede idéer Store budskaber...men ingen klar kommunikation Indsigt Instinkt Handling Simpelt koncept og stærk tiltrækning af de helt rigtige kunder VI SÆLGER ET GODT

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere