De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!
|
|
- Maria Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og der er stor forskel på, hvilke naturkatastrofer som rammer os hårdest i forskellige perioder. Jordskælv er den mest dramatiske af naturkatastroferne, fordi jordskælv opstår pludseligt og med enorm kraft. Selv et middelstort jordskælv på 6,0 på Richterskalaen udløser lige så meget energi, som atombomben over Hiroshima, og vi har ikke mulighed for at bremse eller styre jordskælvene. Ud fra opbygget viden og observationer af naturen, kombineret med anvendelse af fysiske love, ved vi dog, hvilke naturkatastrofer vi normalt kan forvente, hvilke steder på Jorden. Med naturvidenskabelig viden og teknologi kan man sikre sig mod mange af følgerne af naturkatastrofer. I de fattige dele af verden koster katastrofer langt flere menneskeliv end i de velhavende lande, netop fordi fattige lande mangler viden og teknologi. At få livreddende teknologi udbredt til en større del af verden er en af fremtidens helt store opgaver. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 39
2 FOTO: POLFOTO/SABIT CEKIN, AFP. Voldsomt jordskælv i Tyrkiet. Vulkanudbrud Nogle vulkaner er til fare for andre end de mennesker, som bor i nærheden. Hekla i Island er et godt eksempel. Når vulkanen går i udbrud, sender den en søjle af glødende aske mere end 10 km op i luften. Der er tæt lufttrafik over Island, og det vil være meget farligt, hvis et fly bliver fanget i askeskyen. Heldigvis har de islandske seismologer indtil nu været dygtige til at forudsige Heklas udbrud. Hekla er inde i en periode, hvor den opfører sig meget regelmæssigt. Ca. en til to timer før et udbrud begynder en sværm af små jordskælv at ryste vulkanen, og knap en halv time før udbruddet begynder jordoverfladen i nærheden af Hekla at bule op. Alle disse ændringer registreres i et avanceret computersystem, som starter en alarm hos den vagthavende seismolog. Straks alarmen lyder, tjekker seismologen data fra måleinstrumenterne og får lukket luftrummet over Hekla. Ved Heklas seneste store udbrud den 26. februar 2000 fik den vagthavende seismolog varslet myndigheder og offentlighed 20 minutter før askesøjlen skød til vejrs (læs også kapitlet Vulkaner ). Jordskælv Da vi hverken kan forhindre eller forudsige jordskælv, må vi i stedet træffe foranstaltninger, der afbøder de værste følger. Først og fremmest er det 40 GeoScience
3 vigtigt at bygge huse, broer samt veje og jernbaner, så de kan klare rystelserne fra jordskælv uden at styrte sammen. Men hvor kraftige rystelser skal man sikre sig imod? Jo kraftigere sikring, desto dyrere bliver det naturligvis, og her kan geologisk viden hjælpe med at finde optimale løsninger. Gennem de seneste ca. 150 år er Jordens rystelser systematisk blevet overvåget af seismologer, og seismografer er blevet både bedre og billigere. De mange års overvågning af jordskælvsaktivitet betyder bl.a., at vi ret nøjagtigt ved, hvor kraftige jordskælv der er risiko for i de forskellige egne af Jorden, og seismologernes viden bruges af ingeniører til at konstruere bygninger og anlæg af den nødvendige styrke. Mange storbyer ligger i områder med høj jordskælvsrisiko. Her kortlægges undergrundens geologi omhyggeligt, der måles rystelser forskellige steder i byen, og man fremstiller en model, der viser, hvor i byen rystelser i undergrunden bliver forstærket, og hvor de bliver dæmpet. På den måde kan man sørge for den optimale sikring i de forskellige dele af byen. I dag er det ikke nødvendigt at jævne byer med jorden, fordi bygningerne ikke lever op til de nødvendige krav. I stedet er det muligt at forstærke eksisterende bygninger, så de kan holde til rystelserne. Inden for dette felt har bl.a. et dansk firma markeret sig med en simpel og billig bygningsbremse, der kan installeres i eksisterende bygninger såvel som i nybyggeri. Bølger giver forvarsel Når et stort jordskælv rammer lidt uden for en by, er det muligt at sikre kritiske installationer inden rystelserne når frem. Ved et jordskælv, udsendes der forskellige former for bølger. De hurtige P- bølger udbreder sig gennem undergrunden med ca. 7 km pr. sekund, hvorimod de lidt langsommere S-bølger kun når op omkring 4 km pr. sekund. P- bølgerne giver den første mærkbare rystelse, mens S-bølgerne forårsager langt kraftigere rystelser - og dermed ødelæggelser - lidt senere. Den viden kan man udnytte til at beskytte byens beboere. Et tæt netværk af seismografer registrerer jordskælvet og får det hurtigt lokaliseret ved hjælp af P-bølgen. Herefter udnytter man, at rystelserne fra et jordskælv bevæger sig langsommere gennem jorden end et elektromagnetisk signal. ILLUSTRATION: ANNABETH ANDERSEN, GEUS. OMTEGNET EFTER US GEOLOGICAL SURVEY Antal jordskælv År 2004 Antal dræbte Der er nogenlunde lige mange jordskælv hvert år, men antallet af dræbte varierer kraftigt. Værst går det, når kraftige, overfladenære jordskælv rammer fattige, tætbefolkede områder. Det kraftige jordskælv ved Sumatra den 26. december 2004 står for hovedparten af de dræbte det år. I statistikken er medregnet de mennesker, som omkom i tsunamien, der blev startet af jordskælvet. Antal dræbte skal ganges med 10 i forhold til værdien på Y-aksen. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 41
4 FOTO: COLOURBOX Vulkan i Island. 42 GeoScience
5 Hvis jordskælvet har sit epicenter mindst 100 km udenfor byen, har man som minimum 10 sekunder til at sende en advarsel ud. 10 sekunder lyder måske ikke af meget, men det er tid nok til at udsende advarsler og nedlukke kritiske systemer, før de kraftige rystelser fra jordskælvet når frem. Systemet kan fx anvendes til automatisk at lukke for el- og gasforsyning og derved forebygge brande, starte nedbremsningen af højhastighedstog inden skinnerne bliver bøjet, og gemme kritiske data på computere. Sådanne varslingssystemer findes både i Japan og USA. I Japan eksperimenterer man endvidere med at få elevatorer til automatisk at standse ved næste etage og åbne dørene, advare kirurger, så de kan nå at løfte kniven inden operationsstuen begynder at gynge, og i det hele taget udsende advarslen til alle, som ønsker at abonnere på den. Jordskælvsforudsigelser Trods årtiers intensiv forskning på området findes der endnu ikke en eneste videnskabelig holdbar metode til jordskælvsforudsigelser. Somme tider sker der målbare ændringer i undergrunden op til et jordskælv. Blandt de mere kendte er ændringer i grundvandsspejlet og ændringer af undergrundens elektriske egenskaber. Små kemiske ændringer i grundvandet har også været foreslået som et forvarsel, ligesom det bemærkes, at dyr ofte ændrer adfærd op til større jordskælv. Et stigende antal mindre jordskælv i et område kan også være tegn på at et større jordskælv er på vej. Alle de nævnte forvarsler kan forekomme op til et stort jordskælv - problemet er bare, at de langt fra optræder hver gang. Tilmed optræder forvarslerne jævnligt, uden at der efterfølgende kommer et stort jordskælv, så det er ikke muligt at afgøre, hvornår der for alvor er fare på færde. Statistisk set rammer et stort jordskælv næsten altid tæt på, hvor der tidligere har været store jordskælv. Det er den sikreste jordskælvsforudsigelse, vi kan komme med, men metoden kan ikke fortælle os, hvornår et jordskælv rammer. Hvis en jordskælvsforudsigelse skal have praktisk værdi, skal den ramme rigtigt både mht. sted, tidspunkt og størrelse. Ellers vil forudsigelsen blot tjene til at skabe panik. Den i dag mest lovende metode til jordskælvsforudsigelser benytter sig af GPS-teknologi. Store jordskælv forekommer nær pladegrænser, hvor der er kraftig deformation af jordskorpen. Vi ved fra målinger, hvor meget pladerne i gennemsnit flytter sig i forhold til hinanden. Hvis man installerer et tæt netværk af GPS-målestationer langs en kendt jordskælvszone, kan man måle detaljeret, hvor meget jordskorpen lokalt flytter sig. Hvis jordskorpen i et område flytter sig mindre, end den burde, kan man regne ud, hvor meget bevægelse der er opsparet til et jordskælv. Jo større opsparing desto større jordskælv må man forvente. Men heller ikke denne metode kan sætte et tidspunkt for det næste store jordskælv. Både i Japan og i Californien satses der stort på at udvikle denne metode, og japanerne har på nuværende tidspunkt installeret 1200 GPS-målestationer til overvågning af den lokale deformation. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 43
6 Tsunamiers opståen Af Nanna Noe-Nygaard, professor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Lars Nielsen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Trine Dahl-Jensen, GEUS Pladetektoniske bevægelser resulterer hyppigt i undersøiske jordskælv. Hvis jordskælvet er kraftigt nok, kan det hæve eller sænke havbunden mærkbart, og vandmasserne over havbunden kan sættes i bevægelse. På den måder kan der dannes tsunamibølger. Tsunami er et japansk ord, som direkte oversat betyder havnebølge". Mange japanske kystbyer, og deres havne, ligger i indskæringer ved flodudløb, og her er effekten af de jordskælvsskabte flodbølger særligt voldsomme. Jordskælvet som fandt sted i det Indiske Ocean den 26. december 2004, er et af de kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret. Det målte ca. 9 på Richter-skalaen, og ødelæggelserne efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami var katastrofale for mange mennesker. Det kraftige jordskælv førte til forskydninger af havbunden langs en ca km lang brudzone. Bevægelserne forplantede sig til vandet over brudzonen, og startede på denne måde en tsunami. En tsunami bevæger sig væk fra jordskælvet i koncentriske ringe og består af mange bølger, der kommer efter hinanden. På det dybe hav er en tsunami kun svage krusninger på overfladen, som sjældent når en meters højde, men ved kysten rejser tsunamien sig som en mur af vand. Tsunamiens hastighed afhænger af vanddybden. Jo dybere vandet er, desto hurtigere bevæger bølgen sig. Den forreste del af en bølge bremses, når den kommer ind i det lavvandede område nær kysten. Men resten af bølgen er stadig på dybt vand og bevæger sig hurtigt. De næste bølger i rækken bevæger sig også med høj hastighed, og i takt med at de kommer ind mod kysten, vælter bølgerne ind over hinanden. På den måde stables vandet inde ved kysten med det resultat, at en kraftfuld mur af vand skyller ind over land. En tsunami bevæger sig med km/t på det åbne ocean, dvs. så hurtigt som et jetfly. Nær kysten bevæger tsunamien sig med km/t. FOTO: COLOURBOX 44 GeoScience
7 Tsunamier kan dannes ved undersøiske jordskælv. I normal tilstand (A) er der ingen forskydning langs forkastningen under havbunden. Havbunden til venstre for forkastningen sænkes og der udløses et jordskælv (B). Herved suges vandet nedad, og tsunamien er sat i gang. Ved kysten trækker vandet sig tilbage. Bølgebevægelserne fortsætter med skiftende bølgetoppe og -dale (C). Når bølgen når ind på lavt vand stiger bølgehøjden voldsomt (D). "Sug" Normal tilstand A ILLUSTRATION : CARSTEN E. THUESEN, GEUS. Jordskælv Styrke 7 på Richterskala B Højde ca. 0,5-1 m Hastighed ca km/t Ebbe-effekt Bølgudbredelse C Tsunami Højde ca m Hastighed ca. 45 km/t Oversvømmelse D En tsunami i nærheden af Danmark? I Danmark oplever vi af og til jordskælv, især i Skagerrak og Kattegat. De danske jordskælv er små og måler typisk under 3 på Richter-skalaen. Det er derfor helt usandsynligt, at de jordskælv vi oplever i Danmark, kan udløse tsunamier. Men ud for Norges vestkyst skete der for rundt regnet 8000 år siden et undersøisk jordskred, Storegga -skredet, som førte til dannelsen af en tsunami. Det var tykke sand- og leraflejringer ud for Norges vestkyst, som her blev sat i bevægelse under skredet. Geologisk kortlægning og computersimuleringer af denne tsunami har vist, hvorledes denne bølge, som nogle steder var flere meter høj, ramte kyster i bl.a. Skotland og Norge. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 45
8 Øjeblikket hvor den japanske by Miyako rammes af en tsunami den 11. marts Tsunamien blev skabt af et undersøisk jordskælv, som målte 9 på richterskalaen og skabte over 10 meter høje tsunami-bølger langs den japanske nordøstkyst. Ca mennesker mistede livet ved katastrofen. FOTO: AFP PHOTO / JIJI PRESS 46 GeoScience
11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami
11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereDen Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup
Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet
Læs mereNogle nedslag i en seismologs arbejde
Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereTYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter
TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale
Læs mereNaturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereBeredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit 1. Indledning a. Baggrund Lørdag d. 17. juni 2017 skete der
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereTYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter
TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale
Læs mereBeredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit 1. Indledning a. Baggrund Lørdag d. 17. juni 2017 skete der
Læs mereKlassens time om katastrofer
Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser
Læs mereDen dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben
Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Geografi
Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport
Læs mereIsland ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava
Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres
Læs mereDen dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben
Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereJordskælv og vulkaner i dansk perspektiv
16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke
Læs mereForberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.
Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereGIS-øvelse i pladetektonik
GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereVandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse
Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereMit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske
TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til
Læs mereTal med eksperter. Nature s Fury 2013
Tal med eksperter At tale med eksperter er en rigtig god måde for jeres hold at: Lære en masse om emnet Få relevante data Høre om mulige problemer Høre hvad der gøres for at løse disse problemer Få en
Læs mereIlægning i standardskuffen til 250 ark
Oversigtsvejledning Ilægning af papir og specialmedier Denne sektion forklarer hvorledes man ilægger skufferne til 250 og 550 ark, og den manuelle arkføder. Det indeholder også oplysninger om indstilling
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereGEOFYSISKE UNDERSØGELSER
GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Thyborøn strand. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Thyborøn strand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereEVAKUERING AF SÅREDE
,, EVAKUERING AF SÅREDE Sygehuset skal gøres klart til at tage imod strømme af sårede. Derfor skal vi have flyttet de mindre akutte patienter til midlertidigt ophold på nødhospital på Morten Børup Skolen,
Læs mereKAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN
KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden
Læs mereTest: Her er ulemperne ved forkert dæktryk
Test: Her er ulemperne ved forkert dæktryk Bilens fodtøj er din livsforsikring: Vi er samlet en håndfuld motorjournalister og dækfolk fra Norden på testbanen uden for Stockholm, og vi ved alle, at dækkenes
Læs mereØvelse: Pladetektonik
Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mereBRUGSANVISNING CAL J250
BRUGSANVISNING CAL J250 Automatisk vanddybde måling Vandsensoren registrerer vand kontakt og starter måling af vanddybde automatisk. Maksimal vanddybde indikation Du kan se den maksimal vanddybde for sidste
Læs mereGeotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)
Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Farum Fjernvarme fik i 2012 koncession l undersøgelse og indvinding af geotermisk
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereRÅDGIVNING. Avanceret el-rådgivning. Vælg rådgivning der er baseret pa faktuelle data og fjernovervågning ENERGILØSNINGER
RÅDGIVNING ENERGILØSNINGER Avanceret el-rådgivning Vælg rådgivning der er baseret pa faktuelle data og fjernovervågning Specialisering i elektrisk sikkerhed og energibesparelser Powena s rådgivningsservice
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE BALTIC PIPE
SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE BALTIC PIPE Charlotte Roest har onsdag den 17. januar 2018 stillet en række spørgsmål om Baltic Pipe-projektet. Charlotte Roests spørgsmål fremgår af nedenstående i kursiv
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereVærd at vide om brandslukning i edb-rum
Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige
Læs mereProgram forår Torsdage i ulige uger. Fra klokken 16 i Videndjurs multisal N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa
Program forår 2013 Torsdage i ulige uger Fra klokken 16 i Videndjurs multisal N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa Torsdag 17/1 kl. 16 Solstorm? Hvordan vil en længe forventet solstorm påvirke Danmark? Rasmus
Læs mereForslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.
Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereProfessional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.
Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen
Læs mereLange kabler i elsystemet
Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm
Læs mereTilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse
VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:
Læs mereundgå vand i kælderen
undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mereSolstorme Af Ove Fuglsang Jensen
Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende
Læs merei jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant
Jordens indre Dybe processer i jordens indre Jordens øvre kappe Carlsbergforkastningen Jordskælv som måleredskab Jordskælv ved Qeqertarsuaq i Vestgrønland En tsunami i Danmark? Dybe processer Hans Thybo...
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mere730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig
730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i
Læs mereIndhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4
Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4
Læs mere7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP
7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP Gør klar til indstilling Når du skal i gang med at konfigurere den computer, der skal væres trådløs, er det en god idé at bevare kabelforbindelsen
Læs mereOMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012
OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mererottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade
PRODUKTKATALOG rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade va-godkendt på teknologisk institut fra Ø100 til Ø250mm, også til strømpeforet rør i disse dimensioner Udført i rustfrit, bejdset stål
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereIsland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereStyring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet
Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereBliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,
Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har
Læs mereJann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark
For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereCLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt
Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer
Læs mereSikkerhed, effektivitet og komfort med KNX
Sikkerhed, effektivitet og komfort med KNX Sikkerhed Sov godt. Rejse uden bekymringer. Stol på KNX. Observant installation KNX er altid på vagt om natten og når du er ude at rejse. Den intelligente installation
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereNatur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne
Natur For at man kan føle et ansvar for at passe på naturen skal man kende til naturen. Gennem kendskabet til naturen kommer man til at holde af den og værdsætte den. Forløb omkring natur giver spejderne
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres
Læs mereKedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum
Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, kan skabe døde zoner hjemme hos dig. Få den videnskabelige på hvorfor det
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereGeologiske kredsløb & vands kredsløb
Geologiske kredsløb & vands kredsløb Modul 3 Kernestof Mål med modulet a) Geologiske kredsløb b) Vands kredsløb Geologiske Kredsløb At give kursisten indblik i Jordens dynamik, herunder kontinenternes
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal
Læs mere