Kvinden og slangen. og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.

Transkript

1 Kvinden og slangen. Bibeltime af: Finn Wellejus l. Mos : "Da sagde Gud Herren til slangen: Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!" Allerede her på de første sider i vor bibel taler Herren profetisk om kampen mellem slangen = satan og kvinden = menigheden. Og på de sidste sider i bibelen kan vi læse, hvordan denne kamp ender. Denne hændelse kan indtræffe når som helst! En lille flok ud af menigheden (kvinden), som er ubesmittede, jomfruelige og som har sagt ja til Jesus, som Hans brud - denne sæd af kvinden, skal være med til fra tronen at nedstyrte slangen, dragen dvs. satan. Åben. kap. 12: Kvinden føder et drengebarn (vers 5), som skal vogte alle folkeslag med jernspir og barnet bliver bortrykket til Gud og til Hans trone. Åben.12.9: "Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes djævelen og satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Åben.12.11: "Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; OG DE HAVDE IKKE DERES LIV FOR KÆRT TIL AT GÅ I DØDEN." Denne lille førstegrøde ud af menneskeslægten kan vi også læse om i: Åben : "Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer; det er dem, der følger Lammet, hvor det går. De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri." Hvad vil det sige, at de ikke har besmittet sig med kvinder? Det vil Ånden vise os hver især, når vi læser. l. Kor : "Og det siger jeg jer brødre: Tiden er knap; derfor skal herefter de, der har hustru, være, som om de ingen havde, og de, der græder, som om de ikke græd, og de der glæder sig, som om de ikke glædede sig, og de, der køber, som om de ikke ejede, og de, der benytter denne verden, som om de ikke udnyttede den; THI VERDEN I SIN NUVÆRENDE SKIKKELSE GÅR MOD SIN UNDERGANG." Det liv, som er beskrevet her, kan kun leves, hvis vi er gået ind i døden med 1

2 Kristus og har ladet det gamle menneske begrave til døden. Det kan kun leves i Kristus, hvor Ånden er Herre. Kol.3.2-6:"Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med Ham i Herlighed. Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, BE- GÆR, ond lyst, også HAVESYGEN, som jo er afgudsdyrkelse; for disse SYNDERS skyld kommer Guds vrede." Gal.5.24: "Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer. Der er også et åndeligt aspekt i "ikke at have besmittet sig med kvinder". Lad os slå fast: Kvinden er et billede på menigheden. Menigheden er Kristi legeme, Kristus er hovedet. Alle genfødte, som er i Kristus er lemmer på Hans legeme. Legemet er et med hovedet, dvs. menigheden er et med Kristus. Ligeledes er kvinden = bruden, et med Kristus = brudgommen. Hvad sker der nu, hvis kvinden får en anden "Herre" ved siden af Kristus? Da er hun utro. Hun er blevet en skøge!! Skøgeri og hor er stadig bibelske betegnelser på afguderi og frafald fra Gud. En skøgekirke er følgelig en kirke, som vel bærer Kristi navn, men i virkeligheden tilhører en anden. Kvinden = menigheden er i dag splittet op i adskillige kvinder, som alle har det tilfælles, at de ikke har Kristus som hoved - ellers ville det jo have været unødvendigt at danne sit eget parti. En kvinde har paven som hoved, en anden kvinde har ufrelste politikere og staten som højeste autoritet, en tredie kvinde har landsorganisationen som hoved, alle sammen skøger, som tjener to herrer. Mat.6.24: "Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon (verden)." Det er disse førnævnte kvinder, som drengebarnet, den rene brud ikke skal besmitte sig med åndeligt. l. kor.6.13b: "Legemet (= menigheden = kvinden) derimod er ikke bestemt for utugt, men for Herren, og Herren for legemet." l. kor : "Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da tage Kristi lemmer og gøre skøgelemmer deraf? Nej langtfra!!! Eller ved I ikke, at den, der holder sig til skøgen, er et legeme med hende? Thi "de to", hedder det "skal blive et kød". MEN DEN. DER HOLDER SIG TIL HERREN ER EN ÅND MED HAM. 2

3 Der er kun én Kristus, ét hoved, ét legeme, én menighed én kvinde. Vi forstår Paulus' undren i spørgsmålet i 1.Kor.1.13: "ER KRISTUS DA DELT?" Nej, svarer kirkelederne. Det er jo også derfor vi arbejder på at gå sammen i Kirkernes Verdensråd og i det økumeniske samarbejde. DØM SELV! MON MAN FÅR EN REN BRUD VED AT SÆTTE MAN- GE SKØGER SAMMEN? 2.kor : "Thi jeg er nidkær for jer, som Gud er nidkær; jeg har jo trolovet jer med en mand for at føre jer som en ren jomfru frem for Kristus. Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva med sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus." Et ud af mange advarende eksempler på, hvorledes det går dem, som tjener mere end en herre og således bedriver skøgeri eller afgudsdyrkelse, har vi i profeten Nahums bog. Ca. 130 år før Nahum fremstod, sendte Herren profeten Jonas med et advarende domsord til Nineve. Profetens ord havde så mægtig en virkning, at hele byen angrede sin synd i sæk og aske og omvendte sig. Men folket glemte hurtigt denne begivenhed. De forlod den levende Gud og vendte sig til deres afguder. Det blev Nahums kald at forkynde Guds endelige dom over den genstridige by. Nah.3.4-5: "For skøgens vidt drevne utugt, den fagre, udlært i trolddom, som besnærede folk ved utugt, stammer ved trolddom, kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskarers Herre;" Nah.3.13: "Se folket i dig er som kvinder, vidåbne for fjenden er portene ind til dit land, ild fortærede dine slåer." Hele Nahum 3 er en dom over Nineves store synd - skøgeri. Men folket lyttede ikke til profetens ord. De anså Nineve for uindtagelig og de stolede trygt på deres kraft og rigdom. Men Nahums profeti gik i opfyldelse og byen blev jævnet med jorden (612 f.kr.) Hvem kan bestå for Gud den Almægtige, når Han vil straffe? LAD OS TAGE VED LÆRE AF DENNE HÆNDELSE. GUD ER DEN SAMME I DAG!!! Vor tids store skøge har også modtaget sin domsprofeti i Åb.17, 18 og 19. Essensen kan vi læse i: Åben.18.8: "derfor skal hendes plager komme på en og samme dag: Død, sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende." Dersom du og jeg ikke ønsker del i denne dom, må vi følge advarselen i: Åb.18.4: "Og jeg hørte en anden røst sige fra himmelen: Drag ud fra hende mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager." 2. Kor : "Drag ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? 3

4 Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? Hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? Eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk. Derfor DRAG BORT FRA DEM, OG SKIL JER UD, SIGER HERREN, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige. Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme (sarkikos = kød) og ånd, og gennemføre hellighed i Gudsfrygt. " At være hellig vil sige at være udskilt fra det, som er urent. Gud ønsker også i dag et helligt folk, som er udskilt fra verden og skøgemenigheden - ubesmittet af kvinderne - et folk, hvorigennem Han kan manifestere sin herlighed og magt overfor alle dem, som tjener andre Guder. HØRER DU TIL DETTE FOLK AF KONGER OG PRÆSTER? Hvis ikke, da modtag Guds kald i dag og indvi dig helt til Herren, som Hans brud. Læg mærke til at den lille skare, drengebarnet, bruden, bliver bortrykket til Gud og til Hans trone inden den store trængsel ruller over jorden. Esaj.57.1B: "Thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer." (gl.o.) 2.Tes.2.7: "kun må den, som holder igen først fjernes" Hvilken herlig kaldelse! At udøve Guds autoritet, mens vi er her og gøre Hans retfærdighedsgerninger, som lydige lemmer under Hovedet, at blive bortrykket FØR den store trængsel og at blive indsat til at regere på de pladser, som står tomme efter at satan og hans magter og myndigheder er blevet nedstyrtet. KAN PRISEN VÆRE FOR HØJ TIL SÅ VÆLDIG EN KALDELSE? Åb : "Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. Der blev da givet kvinden den store ørns to vinger, for at hun skulle flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor der sørges for hende en tid og to tider og en halv tid, borte fra slangen." (vers 6: 1260 dage, 3½ år). Kvinden (den sovende menighed) bliver ladt tilbage i trængselstiden. Efter at fjenden er nedstyrtet til jorden, bliver forfølgelserne af de kristne så store, at man ikke længere kan samles offentligt i store forsamlinger. Det må foregå skjult - i ørkenen, som vi læste i vers 14. Denne ørkentilstand varer 3½ år til midt i trængselstiden. Ved midnat lød der et råb: "Se brudgommen er der, gå Ham i møde! (Mat.25.6) I denne periode har en del af den sovende menighed beredt sig til bortrykkelse og møder Herren i luften. 4

5 Den del af menigheden, som er tilbage i den sidste del af trængselstiden, har ingen anden udvej end at tilbede antikrist (dyret) eller lide martyrdøden, hvis de holder sig til Herren. Åb.12.l7: "Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd." Åb.13.l5 "Og det (det andet dyr = antikrist) fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale OG LADE ALLE DRÆBE, SOM IKKE VILLE TILBEDE DYRETS BILLEDE!!! Hvordan kan Gud tillade noget sådant, vil nogle måske spørge. Svaret finder vi i: Åb.2.2l-22: "Jeg HAR givet hende tid til at omvende sig, men hun ville ikke omvende sig fra sin UTUGT. Se, jeg kaster hende på sygelejet og fører stor trængsel over dem, der begår ÆGTE- SKABSBRUD med hende, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger." Denne sidste tugt kommer ikke uventet over skøgen. Der har været tid nok til omvendelse. Vi har ingen undskyldning, hvis vi som kristne handler i uoverensstemmelse med Guds ord - selvom vi ved, hvad der er det rette. Vil vi gå ind i det brudesamfund med Jesus, som fører os uden for lejren med ham? DET KAN NÅS ENDNU, MEN DET HASTER! Åb.3.l9+2l-22: Alle dem jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig! Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min fader på Hans trone. Den, som har øre, han høre hvad Ånden siger til menigheden." MÅ GUD VELSIGNE DIG TIL AT VÆLGE RET I DAG!!! Der står en alvorlig påmindelse i: Ord.31.3: "Giv ikke din kraft til kvinder din kærlighed til dem, der ødelægger KONGER." Ord.23.27: "Thi en bundløs grav er skøgen, den fremmede kvinde (dvs. anden mands hustru) en snæver brønd." Hos.7.12 B: "Jeg vil tugte dem efter, hvad der er forkyndt deres forsamling." AMEN. DET GÆLDER LIVET FOR DIG OG MIG - BÅDE HER OG I EVIGHE- DEN! Slutmålet for alle Guds børn er, at de skal være hellige og udskilte. Så er spørgsmålet for dig og mig i dag: 5

6 6

7 7