UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Indholdsfortegnelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen, Grejen, 21. juli 2015 J.nr UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om selskabsloven 3. De væsentligste ændringer i selskabsloven i forhold til de i forhold til de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven 3.1. En fælles lov for aktieselskaber (herunder partnerselskaber) og anpartsselskaber (herunder iværksætterselskaber) 3.2. Begreber og definitioner 3.3. Iværksætterselskaber 3.4. Stiftelse 3.5. Kapitalkrav og indbetaling af selskabskapital 3.6. Kapitalandele (aktier og anparter) 3.7. Det Offentlige Ejerregister 3.8. Indløsning og omsættelighedsbegrænsninger 3.9. Generalforsamling Måltal og politik for det underrepræsenterede køn Ledelsesmodeller Retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber Medarbejderrepræsentation Kapitalforhøjelser Kapitalafgang (kapitalnedsættelse m.v.) Egne kapitalandele Opløsning (likvidation m.v.) Fusion og spaltning Omdannelse De særlige regler for statslige aktieselskaber 4. Forslag til ændringer i anordningsudkastet som følge af de grønlandske forhold 1

2 4.1. Regler, der forudsætter medlemskab af EU 4.2. Frister for anmeldelse af oplysninger m.v. om selskabsforhold til Erhvervsstyrelsen 4.3. Frister for kreditorer og kapitalejere til at reagere på opfordringer, som offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, til at anmelde deres krav m.v. over for selskabet 4.4. Registreringer om selskabsforhold offentliggøres fremover alene i Erhvervsstyrelsens it-system 4.5. Selvregistrering 4.6. Mulighed for anvendelse af selskabslovens regler om statslige aktieselskaber på selvstyreejede selskaber 5. Anordningens ikrafttræden for Grønland og overgangsbestemmelser m.v. 1. Indledning --- Med det fremsendte udkast til kongelig anordning er det hensigten at opdatere selskabslovgivningen for Grønland, således at den hidtil gældende kongelige anordning nr. 620 af 23. juni 2008 om ikrafttræden for Grønland af lov om aktieselskaber og den hidtil gældende kongelige anordning nr. 619 om ikrafttræden for Grønland af lov om anpartsselskaber ophæves og erstattes af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de ændringer, der følger af de grønlandske forhold. Anordningsudkastet har således til formål at sætte den nye selskabslov og efterfølgende ændringslove hertil helt eller delvis i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Med anordningsudkastet foreslås det således at sætte følgende love således helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de grønlandske forhold: Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Lov nr. 720 af 25. juni 2010 om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (Lempelse af revisionspligten) Lov nr af 21. december 2010 om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (Gennemførelse af ændringsdirektivet om rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger m.v.) Lov nr. 477 af 30. maj 2012 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og lov om værdipapirhandel m.v. (Øget adgang til oplysninger om ihændehaveraktier for offentlige myndigheder og ændring af betaling for regnskabskontrollen med visse virksomheder) Lov nr af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) Lov nr af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan og for afrapportering herom) Lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, 2

3 afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.) Lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) Lov nr af 10. december 2013 om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love (Årsrapporter på engelsk og redegørelse for samfundsansvar) Lov nr af 09. december 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber Lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.) Lov nr. 739 af 1. juni 2015 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og skattekontrolloven (Gennemførelse af en del af initiativerne i skattelypakken på erhvervsområdet) Anordningsudkastet er udarbejdet efter lovbekendtgørelsesmodellen. Anordningsudkastet er således udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse nr. 610 af 28. april 2015 af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), og således at de to efterfølgende ændringslove til selskabsloven, lov nr. 738 af 1. juni 2015 og lov nr. 739 af 1. juni 2015, som er nævnt ovenfor, er indarbejdet i anordningsudkastet. I 2009 vedtog Folketinget den nye selskabslov, lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), som erstatter den hidtil gældende lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber. Selskabsloven af 2009 er, som det fremgår ovenfor, blevet ændret flere gange efterfølgende. I 2013 blev der således gennemført en evaluering af loven, som har resulteret i omfattende ændringer til loven. Disse ændringer er gennemført ved ændringslov nr. 616 af 12. juni Selskabsloven er blevet sat i kraft etapevis i Danmark. Det skyldes, at reglerne i den nye lov har nødvendiggjort omfattende tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-system, bl.a. som følge af, at de nye regler på en række områder er mere fleksible og lempeligere end tidligere. Reglerne er derfor blevet sat i kraft i takt med, at de nødvendige tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-system er blevet afsluttet. Den sidste etape, som vedrører indførelsen af Erhvervsstyrelsens elektroniske register over aktionærer og anpartshavere i selskaber, Det Offentlige Ejerregister, blev sat i kraft henholdsvis den 15. december 2014 og 15. juni Herefter vurderes grundlaget nu at være på plads til at søge Grønlands Selvstyres tilslutning til, at selskabsloven sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. 2. Generelt om selskabsloven Det er karakteristisk for aktie- og anpartsselskaber i modsætning til andre selskabsformer, at deltagernes hæftelse er begrænset til deres indskud, og at indflydelsen er afhængig af kapitalindskuddet. Til gengæld er der i disse selskaber krav om, at der foretages et vist minimumsindskud af kapital i forbindelse med stiftelsen, hvilket er baggrunden for, at disse selskabsformer betegnes»kapitalselskaber«. Reguleringen af kapitalselskaber udspringer af 3

4 aftaleretten, og selskabets vedtægter er det centrale dokument, hvor selskabsdeltagernes rettigheder og forpligtelser fastlægges. Et kapitalselskab er, hvad enten der er tale om et aktieselskab eller et anpartsselskab, et selvstændigt retssubjekt. En række hensyn begrænser selskabsdeltagernes adgang til at disponere over kapitalselskabet. Aktionærer og anpartshavere er eksempelvis afskåret fra at tage midler ud af selskabet af hensyn til selskabets kreditorer, medarbejderne i visse aktie- eller anpartsselskaber har ret til at være repræsenterede i bestyrelsen og for at sikre kreditorer og investorer en mulighed for at vurdere selskabets situation offentliggøres selskabets årsrapport. Denne varetagelse af en bred vifte af hensyn er mere markant i reguleringen af aktieselskaber end i reguleringen af anpartsselskaber, og den er allermest udtalt for de statslige aktieselskaber og for selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Reguleringen i en række selskabsretlige EU-direktiver er inkluderet i loven. Selskabsreguleringen for aktieselskaber bygger i vidt omfang på EU's selskabsdirektiver, hvorimod reguleringen af anpartsselskaber langt fra i samme grad bygger på EU-direktiverne. Med den nye selskabslov og de efterfølgende ændringer hertil er det overordnet set blevet lettere at starte og drive selskaber, ejerne af selskabet og ledelsen får øget fleksibilitet under ansvar, og der sikres øget åbenhed omkring ejerforhold. De væsentligste ændringer i forhold til den hidtil gældende retstilstand for grønlandske selskaber omtales i afsnit 2. Der henvises udover beskrivelsen nedenfor til bemærkningerne til selskabsloven og de efterfølgende ændringslove, som nævnt ovenfor. Der henvises udover beskrivelsen nedenfor til bemærkningerne til lovene. Endvidere kan det oplyses, at Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger til brug for selskaber og deres rådgivere om reglernes anvendelse i praksis, f.eks. i forbindelse med stiftelse, kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, fusion og spaltning samt ophør. Vejledningerne kan ses på Erhvervsstyrelsens hjemmeside via følgende link: 3. De væsentligste ændringer i selskabsloven i forhold til de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven I underafsnittene til afsnit 3 omtales de væsentligste ændringer, der er indført med selskabsloven, i forhold til de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Ændringer, som ikke vurderes at være relevante for Grønland, er ikke medtaget i underafsnittene til afsnit 3. Det drejer sig om ændringer, som forudsætter medlemskab af EU, eksempelvis ændringer i transnationale regler om grænseoverskridende fusion m.v. I det fremsendte anordningsudkast er der, som følge af de grønlandske forhold, foreslået en række ændringer for grønlandske selskaber i forhold til de regler i selskabsloven, som gælder for danske selskaber. De foreslåede ændringer er nærmere omtalt i afsnit 4 i resumeet En fælles lov for aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber (herunder iværksætterselskaber) 4

5 Selskabsloven er en fælles lov for aktieselskaber, herunder partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber. Iværksætterselskaber er en særlig form for anpartsselskaber, som blev indført i selskabsloven i Iværksætterselskaber er nærmere omtalt i afsnit 3.3. Selskabsloven erstatter lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber. Selskabsloven indledes med definitionsbestemmelser og bestemmelser om anmeldelse og registrering. Herefter følger kapitler opdelt efter emne, hvor hvert kapitel handler om, hvad der gælder både for aktie- og anpartsselskaber. Slutteligt følger kapitler om erstatnings- og strafbestemmelser, klageadgang samt ikrafttrædelsesbestemmelser Begreber og definitioner Som fællesbetegnelse for de selskabsformer, som er omfattet af loven, anvendes udtrykket kapitalselskab. Som fællesbetegnelse for aktier og anparter anvendes udtrykket kapitalandel. Som fællesbetegnelse for aktionærer og anpartshavere anvendes udtrykket kapitalejere. Som fællesbetegnelse for aktiekapitalen og anpartskapitalen anvendes udtrykket selskabskapitalen. Koncerndefinitionen er ændret således, at definitionen bliver den samme som i de internationale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards (IFRS). I selskabsloven opereres der med nogle nye ledelsesbegreber, herunder det centrale ledelsesorgan og det øverste ledelsesorgan samt tilsynsrådet. Disse begreber er nærmere omtalt i om ledelsesmodeller Iværksætterselskaber Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab og er således omfattet af lovgivningens regler for anpartsselskaber, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. Et iværksætterselskab er således et selskab med begrænset hæftelse i henhold til selskabsloven. Det betyder, at ejeren/ejerne til enhver tid alene hæfter med selskabets til enhver tid værende kapital. Det særlige for iværksætterselskaber er, at der gælder særregler omkring selskabets kapitalforhold. Et iværksætterselskab kan stiftes med en selskabskapital på 1 kr., således at der er mindst én kapitalandel i selskabet. Det påhviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. Herudover kan et iværksætterselskab ikke udlodde udbytte i øvrigt, før iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag samlet udgør mindst kr. 5

6 Ved anvendelse af iværksætterselskabsformen er det således muligt for kapitalejerne at»spare op«til at opfylde kravet om en selskabskapital på mindst kr. Iværksætterselskabets primære målgruppe er, som selskabsbetegnelsen indikerer, iværksættersegmentet, som har incitamentet til at igangsætte et forretningspotentiale, men som ikke i opstartsfasen har behov for et større kapitalgrundlag. Denne målgruppe har hermed mulighed for at starte virksomhed inden for selskabsretlige rammer med økonomisk begrænset hæftelse. Endvidere medfører selskabsloven, at der stilles krav til ledelse, herunder at der sikres et forsvarligt kapitalberedskab og åbenhed. Endelig indeholder den materielle regulering i selskabsloven også en række fordele for offentligheden, bl.a. en høj grad af transparens, f.eks. gennem udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporter efter årsregnskabslovens regler. Viser det sig, at der er vækstpotentiale i virksomheden, kan selskabet inden for selskabslovens velkendte rammer udvikle sig og herved omregistrere til et egentligt anpartsselskab eller på sigt vælge at lade sig omdanne til et aktieselskab. Det er derimod ikke muligt for et anpartsselskab at lade sig omregistrere til et iværksætterselskab Stiftelse Alle stiftelser kan som noget nyt foregå i én arbejdsgang også i aktieselskaber, idet der ikke længere stilles krav om afholdelse af en stiftende generalforsamling i et aktieselskab. Desuden er tegningsproceduren blevet forenklet for både aktie- og anpartsselskaber. Kravet om udarbejdelse af tegningslister i aktieselskaber er således ikke videreført. Der stilles heller ikke længere krav om, at samtlige anparter i et anpartsselskab i forbindelse med en stiftelse skal tegnes af stifterne. Reglerne om efterstiftelse (dvs. betydelige erhvervelser i indtil 2 år efter selskabets stiftelse) er blevet begrænset til kun at gælde aktieselskaber og kun for stiftere. Som noget nyt kan et kapitalselskab stiftes med virkning fremad i tid, hvilket gør det muligt i god tid at planlægge, at en stiftelse eksempelvis skal have virkning fra det forestående årsskifte. Selskabet kan dog ikke påtage sig forpligtelser inden den dato, hvorfra stiftelsen skal have virkning. Et selskab kan desuden stiftes med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, både hvor stiftelsen sker ved indskud af en bestående virksomhed, og hvor stiftelsen sker ved indskud af en bestemmende post kapitalandele i en anden virksomhed. Når et kapitalselskab stiftes ved indskud af en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen indeholde en åbningsbalance. Hvis kapitalselskabet stiftes ved indskud af en bestemmende post kapitalandele, stilles der derimod ikke krav om, at vurderingsberetningen skal indeholde en åbningsbalance. 6

7 3.5. Kapitalkrav og indbetaling af selskabskapital For anpartsselskaber er kapitalkravet nedsat fra kr. til kr. For aktieselskaber er minimumskapitalkravet kr. som hidtil. De særlige kapitalforhold for iværksætterselskaber er omtalt i afsnit 3.3. Det påhviler fortsat ledelsen at vurdere, om kapitalselskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser. Vurderingen af selskabskapitalens størrelse kan indgå i denne vurdering. Som noget nyt kan indbetaling af selskabskapitalen udskydes, dog således at der skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum kr., med tillæg af en eventuel overkurs. For aktieselskaber skal overkursen indbetales fuldt ud, da dette kræves efter 2. selskabsdirektiv, der alene gælder for aktieselskaber. For anpartsselskaber stiller loven alene krav om indbetaling af 25. pct. af en eventuel overkurs. Muligheden for at udskyde indbetaling af selskabskapitalen - eller sagt på en anden måde, foretage delvis indbetaling af selskabskapitalen - gælder både ved kontant stiftelse og kontant kapitalforhøjelse. Hvis selskabskapitalen indskydes i værdier (apportindskud), skal kapitalen indbetales fuldtud. Endvidere gælder muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen ved ombytning af konvertible gældsbreve, kapitalforhøjelse og genoptagelse af selskabet, efter det har været under tvangsopløsning Kapitalandele (aktier og anparter) Udtrykket kapitalandele anvendes som fælles betegnelse for aktier og anparter. Navnekapitalandele er en fælles betegnelse for aktier og anparter, der er noteret på ejerens navn. Anparter har altid skullet noteres på ejerens navn. Aktier, som ikke er noteret på ejerens navn, betegnes ihændehaveraktier. For disse aktier dokumenterer ejerens besiddelse af aktiebrevet, at den pågældende ejer aktien. For aktieselskaber er der som noget nyt indført forbud imod at udstede ihændehaveraktier. Forbuddet trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2015, hvilket indebærer, at alle aktier, der udstedes efter denne dato, skal noteres på ejerens navn. Ihændehaveraktier, der er udstedt inden da, vedbliver at bestå. Baggrunden for forbuddet imod ihændehaveraktier er, at ihændehaveraktier giver aktionæren mulighed for at være anonym, f.eks. overfor selskabet og offentlige myndigheder, hvilket kan misbruges til sløring af ejerskab og derigennem til skatteunddragelse. Kapitalejere, som har navnenoterede kapitalandele, skal underrette selskabet om ejerskabet, og selskabet skal fortsat registrere samtlige ejeroplysninger om navnenoterede kapitalandele i en ejerbog, der erstatter den hidtidige aktiebog og anpartshaverfortegnelse. Dette gælder uanset kapitalpostens størrelse. Endvidere skal ejeroplysningerne som noget nyt registreres i Erhvervsstyrelsens elektroniske ejerregister, Det Offentlige Ejerregister, som er omtalt i afsnit

8 Ejere af ihændehaveraktier har ikke pligt til at underrette selskabet om ejerskabet, men har som noget nyt pligt til at lade sig registrere i Det Offentlige Ejerregister med oplysning om navn og adresse m.v. Hvis den pågældende ejer 5 pct. eller mere af selskabskapitalen, vil oplysningerne om den pågældende være offentligt tilgængelige i ejerregisteret. Hvis den pågældende ejer mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, vil oplysningerne i ejerregisteret alene være tilgængelige for offentlige myndigheder. I stedet for selv at føre en ejerbog kan selskabet vælge at føre ejerbogen ved at indberette oplysningerne direkte i Det Offentlige Ejerregister. Der er indført ens regler for aktie- og anpartsselskaber på dette område. Som noget nyt er det blevet muligt at udstede stykaktier og stykanparter. En stykaktie eller en stykanpart angiver, hvor stor en del af selskabskapitalen den pågældende aktionær eller anpartshaver»ejer«. Dette kan opfattes som en mere logisk værdiangivelse end den traditionelle nominelle værdi, der som regel ikke afspejler værdipapirets aktuelle værdi (kursværdien). Kapitalselskaber kan herefter vælge mellem, om kapitalandele i selskabet skal udstedes med nominel værdi eller som stykkapitalandele. Selskabsloven ophæver både det gældende forbud mod stemmeløse aktier og begrænsningen i, hvor stor en forskel der må være på stemmeretten for aktier. Selskabsloven afskaffer kravet om udstedelse af aktiebreve. Generalforsamlingen vil fortsat med simpelt flertal kunne beslutte at udstede aktiebreve. Anpartsselskaber kan tilsvarende beslutte at udstede anpartsbeviser efter selskabsloven. Princippet om, at anparter ikke kan udbydes til offentligheden, vil fortsat være gældende. De gældende regler om domstolskontrol af urimelige vilkår for forkøbsret er udvidet til også at gælde anpartsselskaber, og proceduren for reglerne om udmeldelse af syns- og skønsmænd er gjort mere effektiv Det Offentlige Ejerregister I Erhvervsstyrelsen er der som noget nyt etableret et elektronisk ejerregister, Det Offentlige Rejseregister, til registrering af oplysninger om kapitalejerne i kapitalselskaber. Registeret består af en åben del, som er offentligt tilgængeligt, og en lukket del, der alene er tilgængelig for myndigheder. Da selskabet har pligt til at registrere alle ejeroplysninger i henholdsvis ejerregisterets åbne og lukkede del, kan det være en fordel for selskabet at føre ejerbogen via ejerregisteret som nævnt i afsnit 3.6. Med ejeroplysninger menes oplysninger, der gør det muligt at identificere ejeren, herunder navn og adresse. Oplysninger om kapitalejere, der besidder 5 pct. eller mere af kapitalandelene i selskabet, skal således som noget nyt være direkte tilgængelige online i Det Offentlige Ejerregister, uafhængigt af størrelsen af selskabets kapital. Det gælder både for navnekapitalandele - dvs. navnenoterede aktier 8

9 og anparter - og ihændehaveraktier, der er udstedt før ikrafttræden af forbuddet imod at udstede ihændehaveraktier som omtalt i afsnit 3.6. Disse oplysninger er således tilgængelige både for myndigheder og private. Dette gælder for alle aktie- og anpartsselskaber. Oplysninger om kapitalejere, der besidder mindre end 5 pct. af kapitalandelene, skal registreres i den lukkede del af ejerregisteret. Dette gælder ikke kun for navnenoterede kapitalandele, men også for ihændehaveraktier, der er blevet udstedt før der blev indført forbud imod udstedelse af ihændehaveraktier som omtalt i afsnit 3.6. Disse oplysninger er alene tilgængelige for offentlige myndigheder Indløsning og omsættelighedsbegrænsninger Selvom anparter ikke kan udbydes offentligt, er det fundet hensigtsmæssigt i selskabsloven at tillægge anpartshavere de samme rettigheder og pligter som aktionærer, hvad angår tvangsindløsning og indløsningsret. Herved undgås tvivl om, hvad der gælder i de situationer, hvor der er en majoritetsanpartshaver, og hvor spørgsmålet om indløsning af anparter er uomtalt i vedtægterne. Beslutningen om tvangsindløsning træffes af majoritetsaktionæren / majoritetsanpartshaveren alene. Det er således ikke længere en forudsætning, at beslutningen er truffet i fællesskab med selskabets ledelse. Denne ændring bygger på erkendelsen af, at en kapitalejer, der besidder 9/10 af såvel ejerandel som stemmer, allerede på dette grundlag har den afgørende indflydelse, herunder mulighed for at ændre ledelsens sammensætning. Reglerne for amortisation er forenklet og tilpasset reglerne for øvrige kapitalnedsættelser. Som led i denne forenkling udstedes der fremover proklama i forbindelse med amortisation, hvorfor den særlige regel i aktieselskabsloven vedrørende vurdering ikke er videreført i selskabsloven Generalforsamling Da langt de fleste aktieselskaber kun har én eller meget få ejere, kan aktionærerne i et aktieselskab i henhold til selskabsloven vedtage, at der generelt kan træffes beslutning på anden vis end ved en egentlig generalforsamling, ligesom i anpartsselskaber. En eller flere kapitalejere, der tilsammen ejer 10 pct. af kapitalandelene i selskabet, kan dog forlange, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde. Selskabsloven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber. Direktivet har medført en række ændringer i bestemmelserne om indkaldelse til generalforsamling i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked (i det følgende kaldet børsnoterede selskaber ). Indkaldelsen til en ordinær generalforsamling i et børsnoteret selskab skal ifølge direktivet og selskabsloven udsendes senest den 21. dag før datoen for generalforsamlingen. I nogle situationer kan indkaldelsen dog udsendes senere end den 21. dag før datoen for generalforsamlingen, f.eks. for ekstraordinære generalforsamlinger. Desuden er der, som krævet i direktivet, fastsat udvidede krav i 9

10 selskabsloven til indkaldelsens indhold og krav om offentliggørelse af en række oplysninger og dokumenter på børsnoterede selskabers hjemmeside. For ikke-børsnoterede selskaber er indkaldelsesfristen forlænget fra 8 dage til 2 uger, mens de hidtil gældende krav om indkaldelsens indhold m.v.er videreført i selskabsloven. For aktieselskaber skal indkaldelsen som noget nyt indeholde en udtrykkelig frist på 6 uger for indlevering af forslag, der ønskes sat på dagsordenen. Forslag, som indleveres efter udløbet af denne frist, skal kun optages på dagsordenen, hvis det centrale ledelsesorgan kan nå dette. Børsnoterede selskaber skal mindst 8 uger før den ordinære generalforsamling offentliggøre, hvornår selskabets generalforsamling påtænkes afholdt samt det seneste tidspunkt for at fremsætte krav om optagelse af emner på dagsordenen, således at aktionærerne får en rimelig periode til at forberede sig og indsende eventuelle punkter til dagsordenen, medmindre begge tidspunkter fremgår af vedtægterne. I lyset af den teknologiske udvikling er reglerne om elektronisk generalforsamling ændret således, at fuldstændig elektronisk generalforsamling fremover kan indføres med sædvanlig vedtægtsmajoritet. Som noget nyt kan fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse gives på ubegrænset tid. Fuldmagt til kapitalselskabets ledelse kan som hidtil ikke gives for længere tid end 12 måneder og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. I selskabsloven er der indsat en bestemmelse om registreringsdato for aktieselskaber. Registreringsdatoen, der er fastsat til en uge før generalforsamlingens afholdelse, er skæringsdag for, hvem der må møde og stemme på generalforsamlingen. En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettighed opgøres på baggrund af de kapitalejerforhold, der er registreret om den pågældende i ejerbogen på registreringsdatoen, samt de meddelelser om ejerforhold, som aktieselskabet har modtaget på registreringsdatoen med henblik på indførsel i ejerbogen. Selskabets ejerbog er en samlet fortegnelse over alle de personer, som besidder aktier eller anparter i det pågældende kapitalselskab. Reglen om registreringsdato er obligatorisk for børsnoterede selskaber, hvilket er i overensstemmelse med ovennævnte direktiv. For ikke-børsnoterede selskaber og for anpartsselskaber er det frivilligt, om de vil følge reglen om registreringsdato. Efter selskabsloven kan det bestemmes i vedtægterne, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling skal være anmeldt til aktieselskabet senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse Måltal og politik for det underrepræsenterede køn I selskabsloven er der indført krav om, at der i visse kapitalselskaber skal opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øverste ledelsesorgan, som typisk er 10

11 bestyrelsen, hvis der ikke foreligger en ligelig kønsfordeling. Der skal desuden udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, hvis der ikke foreligger en ligelig kønsfordeling som nærmere forklaret nedenfor. De omfattede kapitalselskaber er statslige aktieselskaber, børsnoterede selskaber og store kapitalselskaber. Med store kapitalselskaber menes selskaber, der overskrider to af følgende kriterier i 2 på hinanden følgende regnskabsår: 1) En balancesum på 156 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250. Det er selskaberne selv, der skal opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øverste ledelsesorgan under hensynstagen til de forhold, der gør sig gældende i det enkelte selskab. Det er dermed frit for selskaberne selv at bestemme, hvad der er et realistisk måltal. Herved tages der også hensyn til, at der er stor forskel på de forskellige brancher. Nogle erhvervsgrene er mere attraktive for kvinder end andre; derfor er der ikke fastsat ens måltal for alle. De samme selskaber skal desuden have en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets øvrige ledelsesniveauer, hvis selskabet har 50 medarbejdere eller flere. Der er dog ingen pligt til at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis der foreligger en ligelig kønsfordeling, dvs. en fordeling på mindst 40 pct. kvinder eller mindst 40 pct. mænd. En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis enten kvinder og mænd er således at anse som lige. Det er uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Selskaberne skal rapportere om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn efter reglerne herom i årsregnskabsloven. Disse regler vil blive sat i kraft for Grønland ved den kommende opdatering af anordningen om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven Ledelsesmodeller Selskabsloven giver kapitalselskaberne stor fleksibilitet ved indretningen af deres ledelsesstruktur. Loven opererer med følgende overordnede ledelsesstrukturer: 1. En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabets overordnede og strategiske ledelse varetages af en bestyrelse, mens den daglige ledelse varetages af en direktion. 2. En ledelsesstruktur, hvor såvel kapitalselskabets overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse varetages af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen. For anpartsselskaber er det frivilligt at have et tilsynsråd. 11

12 Fælles for de mulige ledelsesstrukturer er, at kapitalselskabet altid ledes af en direktion. Dette er nyt for anpartsselskaber, hvor det hidtil har været muligt, at et anpartsselskab blev ledet af en bestyrelse, uden at selskabet samtidig havde en direktion. Hvis selskabet både har en direktion og en bestyrelse, varetager direktionen dog kun den daglige ledelse, mens bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. I anpartsselskaber kan der således vælges mellem følgende ledelsesstrukturer er efter selskabsloven: En ledelse, der alene består af en direktion, en ledelse, der består af en direktion og en bestyrelse, eller en ledelse, der består af en direktion og et tilsynsråd. Efter selskabsloven er det ikke længere muligt at vælge en ledelsesmodel, hvor ledelsen alene består af en bestyrelse. I aktieselskaber kan der vælges mellem følgende ledelsesstrukturer efter selskabsloven: En ledelse, der består af en direktion og en bestyrelse, eller en ledelse, der består af en direktion og et tilsynsråd. Tilsynsrådet er et nyt ledelsesorgan, der er indført med selskabsloven. Tilsynsrådet kan anvendes i både aktie- og anpartsselskaber i stedet for en bestyrelse. Tilsynsrådets opgaver er bl.a. at føre tilsyn med direktionen, herunder ansætte og afskedige direktionen, og påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Tilsynsrådets funktioner minder således på mange måder om bestyrelsens funktioner; men i modsætning til en bestyrelse har tilsynsrådet bl.a. ikke ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, og tilsynsrådet kan ikke tegne selskabet. I selskabsloven sondres der mellem det centrale ledelsesorgan og det øverste ledelsesorgan. Det centrale ledelsesorgan er: Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd. Det øverste ledelsesorgan er: Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd. Det centrale ledelsesorgan er således bestyrelsen. Har selskabet ikke en bestyrelse, udgør direktionen det centrale ledelsesorgan også selvom selskabet har et tilsynsråd. 12

13 Det øverste ledelsesorgan er bestyrelsen. Har selskabet kun en direktion, er direktionen det øverste ledelsesorgan. Består selskabets ledelse af en direktion og et tilsynsråd, udgør tilsynsrådet det øverste ledelsesorgan Retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber For børsnoterede selskaber er der indført regler om åbenhed omkring incitamentsaflønning af medlemmer af selskabets ledelse. Når anordningen er trådt i kraft, skal det øverste ledelsesorgan således fastsætte overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af selskabets ledelse, hvis selskabet ønsker at indgå nye aftaler om incitamentsaflønning af ledelsesmedlemmer. Retningslinjerne skal således være behandlet og godkendt på selskabets generalforsamling, inden selskabet indgår nye konkrete aftaler om incitamentsaflønning med medlemmer af selskabets ledelse. Retningslinjerne skal optages i selskabets vedtægter. Incitamentsaflønning omfatter enhver variabel aflønning til medlemmer af selskabets ledelse og er således ikke begrænset til aktiebaseret aflønning såsom aktieoptioner, tegningsrettigheder (warrants) og såkaldte fantomaktier, hvor der ydes et vederlag baseret på værdien af kapitalselskabets aktier. Ikke-aktiebaserede bonusordninger, resultatkontrakter og lignende instrumenter, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, vil således også være omfattet. Derimod vil fast løn uanset om denne er meget høj ikke være omfattet. Det skal tydeligt fremgå af retningslinjerne, efter hvilke principper aftaler om incitamentsaflønning af selskabets ledelse kan indgås. Det bør således som minimum fremgå af retningslinjerne, hvem der kan tildeles incitamentsaflønning, hvilke ydelser der kan indgå i incitamentsaflønningen, hvad hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling er, den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen, og hvad det tidsmæssige perspektiv i incitamentsaflønningen må være, herunder eventuelle frister for udøvelse af optioner. Retningslinjerne, der som nævnt skal godkendes af generalforsamlingen, skal være udformet på en sådan måde, at aktionærerne har mulighed for at forholde sig til de overordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse, herunder eventuelle aktieoptionspakker. Nye aftaler om incitamentsaflønning, der indgås med ledelsesmedlemmer, skal ligge inden for rammerne af de godkendte retningslinjer. Aftaler, som er indgået før anordningens ikrafttræden, berøres derimod ikke af de nye regler om incitamentsaflønning og kan fortsætte uændret, indtil de ophører, selv om de ikke ligger inden for rammerne af retningslinjerne. Den faktiske tildeling af incitamentsaflønninger til ledelsesmedlemmer skal fremgå af selskabets årsrapport i overensstemmelse med regnskabsreglerne. 13

14 Beskrivelsen af retningslinjerne skal være udformet på en måde, som sikrer sammenhæng til regnskabsrapporteringen. Aktionærerne skal således kunne se, at det øverste ledelsesorgan overholder de vedtagne retningslinjer. Reglerne om incitamentsaflønning omfatter alene retningslinjer for incitamentsaflønning, der er rettet mod selskabets ledelse. Incitamentsaflønning af andre ledende medarbejdere eller nøglemedarbejdere, er således ikke omfattet. Ledelsen vil dog være ansvarlig for, at vederlaget til disse medarbejdere også er forsvarligt henset til kapitalselskabets økonomiske stilling mv Medarbejderrepræsentation En del af de mere tekniske regler om gennemførelsen af valget af medarbejderrepræsentanter står ikke længere i loven, men er fastsat i en bekendtgørelse. De hidtidige regler er i vidt omfang videreført i selskabsloven, men for at give mest mulig fleksibilitet for selskaberne gives der mulighed for, at mange af de konkrete regler kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere. Hvis der ikke kan opnås enighed om fravigelse, falder man tilbage på de eksisterende regler Kapitalforhøjelser Med selskabsloven har kapitalejerne fået mulighed for i enighed at fravælge en række af de procedurer, der har til formål at sikre grundlaget for deres beslutninger. F.eks. kan kapitalejerne i enighed fravælge kravet om udarbejdelse af en ledelsesredegørelse og en revisorudtalelse i forbindelse med beslutning om kapitalforhøjelser i selskabet Kapitalafgang (kapitalnedsættelse m.v.) Med selskabsloven har kapitalejerne som tidligere nævnt fået mulighed for i enighed at fravælge en række af de procedurer, der har til formål at sikre grundlaget for deres beslutninger. F.eks. kan kravet om, at ledelsen skal fremlægge en redegørelse for kapitalejerne for, hvorfor man ønsker at gennemføre en kapitalnedsættelse, fraviges efter selskabsloven, både for aktie- og anpartsselskaber. Selskabsloven giver ledelsen mulighed for under ansvar at fravælge ekstern rådgivning, hvis ledelsen finder det forsvarligt at gennemføre kapitalafgang uden at få udarbejdet f.eks. en mellembalance. Kravet om vurderingsberetning ved udlodning og kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter videreføres dog i selskabsloven med henblik på at have ens regler i aktie- og anpartsselskaber. Der stilles ikke længere krav om en revisorerklæring ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud. Ved udbetaling af ekstraordinært udbytte kan der som noget nyt anvendes optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for under forudsætning af, at beløbet ikke allerede er udloddet, forbrugt eller bundet. Frie reserver 14

15 anført i kapitalselskabets senest godkendte årsrapport kan fortsat anvendes til udbetaling af ekstraordinært udbytte. Ved udlodning af ekstraordinært udbytte de første 6 måneder efter balancedagen i årsrapporten, er der i anpartsselskaber ikke krav om mellembalance, og i aktieselskaber kan ledelsen selv vurdere, om balancen fra seneste årsrapport kan benyttes som mellembalance. Der skal udarbejdes en mellembalance som hidtil ved udlodning af ekstraordinært udbytte senere end 6 måneder efter balancedagen. Da næsten alle kapitalnedsættelser erfaringsmæssigt gennemføres uændret 3 måneder efter offentliggørelsen af beslutningen herom, er der med selskabsloven indført automatisk registrering af kapitalnedsættelsens gennemførelse 3 måneder efter offentliggørelsen af beslutningen om kapitalnedsættelse. Ledelsen har dog pligt til inden udløbet af 3-måneders perioden at vurdere, om det er forsvarligt at nedsætte kapitalen som oprindeligt besluttet. Hvis ledelsen vurderer, at det ikke er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen, skal ledelsen meddele Erhvervsstyrelsen, at kapitalnedsættelsen ikke skal gennemføres. Det er muligt for selskaberne at meddele Erhvervsstyrelsen, at kapitalnedsættelsen ikke skal gennemføres automatisk efter udløbet af 3-måneders perioden. Ledelsen kan således anmelde til Erhvervsstyrelsen, at kapitalnedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til en særlig reserve skal gennemføres, når kreditorernes anmeldelsesperiode på 7 uger er udløbet. Endvidere kan ledelsen meddele Erhvervsstyrelsen, at en eventuel gennemførelse af kapitalnedsættelsen først skal finde sted, når ledelsen anmelder dette. Anmeldelsen om registreringen af kapitalnedsættelsen skal dog være modtaget senest 1 år efter beslutningen om kapitalnedsættelsen og senest ved udløbet af indsendelsesfristen for den årsrapport, der indeholder tidspunktet for beslutningen om kapitalnedsættelsen Egne kapitalandele Med selskabsloven er det blevet muligt for såvel aktieselskaber som anpartsselskaber at erhverve egne kapitalandele. Køb af egne kapitalandele er et nyttigt redskab, hvormed et selskab kan regulere eller tilpasse selskabets kapitalstruktur for dermed at opnå den rette balance mellem selskabets egne midler og dets fremmedkapital. Opkøb af egne kapitalandele er et alternativ til udbytte. Forbuddet mod, at anpartsselskaber kan erhverve egne anparter, er således ophævet, da det vurderes, at en mulighed for at erhverve egne kapitalandele også i anpartsselskaber vil være et nyttigt redskab eksempelvis i forbindelse med generationsskifter. Med ændringen af 2. selskabsdirektiv er visse af de eksisterende betingelser for erhvervelse af egne aktier blevet ophævet. Der gælder således ikke længere nogen begrænsning, hvorefter de egne aktier maksimalt må udgøre 10 pct. af aktiekapitalen. Med selskabsloven skal aktie- og anpartsselskaber opfylde de lempede krav, der følger af det ændrede 2. selskabsdirektiv, når de erhverver egne kapitalandele. Anpartsselskaber er ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde, men det vurderes, at kravene i 2. selskabsdirektiv, der gælder for aktieselskabers erhvervelse af 15

16 egne aktier, også vil være hensigtsmæssige for anpartsselskaberne, således at beskyttelsen af kreditorerne er identiske i aktie- og anpartsselskaber. Som noget nyt er det blevet muligt at erhverve egne kapitalandele for de midler, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte, hvilket vil sige de frie midler, der fremgår af kapitalselskabets seneste årsrapport, hvilket er i overensstemmelse med kapitaldirektivet. Dermed ophæves det gældende forbud for anpartsselskaber mod at erhverve egne anparter, og aktieselskaber får mulighed for at erhverve egne aktier udover den gældende grænse på 10 pct. af kapitalen. Der er fortsat krav om, at generalforsamlingen skal bemyndige ledelsen til at erhverve egne kapitalandele. Det er de frie reserver i selskabets seneste årsrapport, der er afgørende for, hvor mange kapitalandele, der kan erhverves. Et eventuelt fald i selskabets frie reserver vil således ikke have direkte konsekvenser i forhold til en post allerede erhvervede egne kapitalandele. Ledelsen vil dog have en løbende forpligtelse til at sikre, at kapitalselskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab Opløsning (likvidation m.v.) Efter selskabsloven er det muligt at foretage à conto-udlodninger af likvidationsprovenuet, f.eks. hvor der er betydelige midler i boet, men hvor boet uafhængigt heraf ikke kan afsluttes. À contoudlodning kan dog kun foretages i forbindelse med, at der i øvrigt stilles betryggende sikkerhed. De almindelige regler for ledelsesansvar finder også anvendelse på likvidator i forbindelse med à conto-udlodninger. Hvis et selskab opløses efter regnskabsårets afslutning, men inden fristen for indsendelsen af årsrapporten udløber, kan selskabet efter selskabsloven undlade at udarbejde den pågældende årsrapport, hvis anmeldelse om likvidationens afslutning, herunder afsluttende likvidationsregnskab, er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for den pågældende årsrapport. Med selskabsloven er der indført mulighed for, at skifteretten i forbindelse med konkurs og tvangsopløsning kan udnævne en særlig skifteretsudnævnt revisor. Reglerne om en særlig selskabs- eller regnskabssagkyndig er ikke videreført i selskabsloven Fusion og spaltning Med selskabsloven er det blevet muligt for kapitalejerne (dvs. aktionærerne og anpartshaverne) at fravælge visse dokumenter i enighed i forbindelse med deres beslutningstagen, herunder i forbindelse med en fusion eller spaltning. Det er en betingelse for at kunne fravælge de pågældende dokumenter, at samtlige kapitalejere samtykker heri. Hvis en enkelt kapitalejer ikke er enig heri, skal det eller de pågældende dokumenter udarbejdes. Ved fusion kan følgende dokumenter i enighed fravælges, uanset om de deltagende selskaber er aktie- eller anpartsselskaber: Fusionsredegørelse. 16

17 Mellembalance. Vederlagsudtalelse. Fusionsplan kan fravælges i enighed, hvis der alene deltager anpartsselskaber i fusionen, og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede. I så fald kan der straks træffes beslutning om at gennemføre fusionen - uden først at afvente offentliggørelse af en fusionsplan og den dermed forbundne frist for kreditorerne til at anmelde deres krav. Endvidere kan anpartshaverne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvis kreditorerne i stedet får mulighed for at anmelde deres krav, således som de har ret til, hvis vurderingsmandens konklusion er, at kreditorerne må antages at være stillet ringere efter fusionen. Hvis et eller flere aktieselskaber deltager i fusionen, er det derimod ikke muligt at fravælge udarbejdelsen og offentliggørelsen af en fusionsplan. Dette følger af direktivkrav. Ved spaltning kan følgende dokumenter i enighed fravælges, uanset om de deltagende selskaber er aktie- eller anpartsselskaber: Spaltningsredegørelse. Mellembalance. Vederlagsudtalelse. Spaltningsplan kan fravælges i enighed, hvis der alene deltager anpartsselskaber i spaltningen, og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede. I så fald kan der straks træffes beslutning om at gennemføre spaltningen - uden først at afvente offentliggørelse af en spaltningsplan og den dermed forbundne frist for kreditorerne til at anmelde deres krav. Som følge af direktivkrav er det ikke muligt for aktieselskaber at fravælge spaltningsplan Omdannelse De tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven om omdannelse af aktieselskaber til anpartsselskaber og omvendt er stort set videreført i selskabsloven med redaktionelle ændringer og præciseringer, men som noget nyt er der indsat udtrykkelige regler om omdannelse af andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.) til aktieselskaber og omvendt. Visse af de forenklinger, som er indført i selskabsloven i forhold til fusionsreglerne, er også indført med hensyn til omdannelse af andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.) til aktieselskaber. Det er således muligt i enighed at fravælge omdannelsesredegørelse, mellembalance og vederlagsudtalelse. Ved omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber gives der endvidere mulighed for at beslutte at gennemføre omdannelsen straks uden først at offentliggøre en omdannelsesplan m.v. Dette forudsætter, at alle andelshaverne og aktionærerne er enige heri, og at vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen. 17

18 3.20. De særlige regler for statslige aktieselskaber Regelsættet for statslige aktieselskaber og regelsættet for selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, har til formål at give offentligheden mulighed for at kunne følge med i udviklingen i disse selskaber. Regelsættene er stort set sammenfaldende for derved at sidestille disse selskaber hvad angår åbenhed og gennemsigtighed. De særlige regler for statslige aktieselskaber er med selskabsloven ændret således, at datterselskaber af statslige aktieselskaber fremover ikke længere skal følge lovens særlige regler om statslige aktieselskaber. Moderselskabet skal anlægge en koncernbetragtning ved meddelelse om væsentlige forhold, som kan antages at få betydning for koncernens fremtid, medarbejdere, aktionærer eller kreditorer. Moderselskabet skal således også medtage information fra datterselskaber, hvis dette er relevant for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i den samlede koncern. Er der tale om et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, er selskabet fritaget for at følge de særlige regler for statslige aktieselskaber i selskabsloven. 4. Forslag til ændringer i anordningsudkastet som følge af de grønlandske forhold I det fremsendte anordningsudkast er der foreslået en række ændringer i forhold til de danske regler som følge af de grønlandske forhold. Det drejer sig navnlig om følgende: 4.1. Regler, der forudsætter medlemskab af EU Regler, der forudsætter medlemskab af EU, er ikke medtaget i anordningsudkastet, da Grønland ikke er medlem af EU. Det drejer sig navnlig om regler om grænseoverskridende fusion, grænseoverskridende spaltning og grænseoverskridende flytning af hjemsted Frister for anmeldelse af oplysninger m.v. om selskabsforhold til Erhvervsstyrelsen I lighed med den tidligere aktieselskabslov og anpartsselskabslov indeholder selskabsloven en række frister for anmeldelse af registreringspligtige forhold til Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) med henblik på registrering. I lyset af den teknologiske udvikling er fristerne for anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af registreringspligtige forhold ændret således, at anmeldelsesfristen generelt er på 2 uger. Visse anmeldelsesfrister, der før var på 4 uger, er således ændret til 2 uger. Derved opnås en hurtigere opdatering af de registrerede oplysninger om selskaberne i Erhvervsstyrelsens it-system, som er offentligt tilgængeligt. 18

19 For grønlandske selskaber er anmeldelsesfristerne i de gældende anordninger om ikrafttræden for Grønland af henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven forlænget med 3 uger i forhold til fristerne i de hidtidige aktieselskabs- og anpartsselskabslove som følge af de grønlandske forhold. For grønlandske selskaber er anmeldelsesfristerne i henhold til de gældende anordninger således på henholdsvis 5 eller 7 uger i dag. I anordningsudkastet er selskabslovens 2-ugers frister for indsendelse af anmeldelser m.v. til Erhvervsstyrelsen overalt foreslået forlænget til 5 uger Frister for kreditorer og kapitalejere til at reagere på opfordringer, som offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, til at anmelde deres krav m.v. over for selskabet Selskabsloven indeholder bestemmelser om, at kreditorer og kapitalejere skal reagere inden udløbet af en vis frist på opfordringer fra selskabet til f.eks. at anmelde deres krav til selskabet. Det gælder f.eks., hvis selskabet ønsker at foretage en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne. Her skal selskabet i henhold til selskabsloven opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til selskabet inden for en frist på 4 uger. Opfordringen til kreditorerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. I anordningsudkastet er det foreslået, at sådanne frister forlænges til 7 uger. Hvor fristen for at reagere i selskabsloven er fastsat til 3 måneder, foreslås der dog ingen forlængelse af fristen i anordningsudkastet Registreringer om selskabsforhold offentliggøres fremover alene i Erhvervsstyrelsens itsystem Alle registreringer om selskabsforhold offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, således at oplysninger, der er offentligt tilgængelige i henhold til selskabsloven, kan ses online på hjemmesiden datacvr.virk.dk. Efter de gældende anordninger om ikrafttræden for Grønland af henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsloven offentliggøres registreringer om grønlandske selskaber desuden i Grønlandsposten, som to gange om måneden indeholder oplysninger om registreringer om Grønlandske selskaber, der er foretaget i Erhvervsstyrelsens it-system. I anordningsudkastet foreslås det, at offentliggørelse i Grønlandsposten ikke videreføres, således at offentliggørelse af registreringer om grønlandske selskaber fremover alene offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i afsnit 4.3. om, at fristen til at reagere på opfordringer til kreditorer og kapitalejere til at anmelde krav foreslås forlænget fra 4 til 7 uger i anordningsudkastet Selvregistrering Efter selskabsloven kan der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation, som bl.a. indebærer, at al kommunikation mellem selskaberne og Erhvervsstyrelsen skal foregå digitalt, 19

20 herunder ved anvendelse af styrelsens digitale selvregistreringsløsning til brug for registreringer om selskabsforhold. Nogle af selskabslovens bestemmelser forudsætter, at selskaberne selv registrerer de pågældende oplysninger m.v. direkte i styrelsens it-system, hvorefter oplysningerne bliver offentligt tilgængelige. I anordningsudkastet er det foreslået at indsætte en bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, at styrelsen kan foretage de pågældende registreringer efter anmeldelse fra selskabet Mulighed for anvendelse af selskabslovens regler om statslige aktieselskaber på selvstyreejede selskaber I 2 a i den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af aktieselskabsloven er der efter ønske fra det daværende hjemmestyre indsat en bestemmelse om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) kan fastsætte regler om, at hjemmestyreejede selskaber skal følge reglerne for statslige aktieselskaber, hvis særlige samfundsinteresser taler herfor. Med hjemmel heri har styrelsen udstedt Bekendtgørelse nr. 775 af 10. juli 2008 for Grønland om anvendelse af reglerne for statslige aktieselskaber. Af bekendtgørelsen fremgår følgende: 1. Store aktieselskaber, hvori Grønlands Hjemmestyre har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab (hjemmestyreejede aktieselskaber), jf. 2 i aktieselskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal følge reglerne for statslige aktieselskaber i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelige anordninger, og i forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, jf. stk. 2. Stk. 2. Ved beregningen af, om et selskab er et stort selskab, finder 7, stk. 2 og 3, i årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, anvendelse. 2. Små og mellemstore hjemmestyreejede aktieselskaber har ikke pligt til at følge reglerne for statslige aktieselskaber, jf. 1, medmindre det i selskabets vedtægter er fastsat, at selskabet skal følge reglerne for statslige aktieselskaber. På denne baggrund er der indsat en bestemmelse i anordningsudkastets 351, som indeholder en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler om, at selvstyreejede selskaber skal følge reglerne for statslige aktieselskaber i anordningen og i årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, hvis særlige samfundsmæssige interesser taler herfor. 5. Anordningens ikrafttræden for Grønland og overgangsbestemmelser m.v. I medfør af anordningen skal der udstedes en række bekendtgørelser, herunder om ikrafttræden og overgangsbestemmelser. 20

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31.3.2010 GKJ - NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Kolonne 1 angiver de gældende bestemmelser i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009) og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 2. marts 2010 /LBU/GKJ Sag Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 1. Ændringer, som er trådt i kraft Selskabslovens

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Ny selskabslov (A/S og ApS) Oversigt over ændringer Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven)

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) BEK nr 172 af 22/02/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2010-0021182

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater Præsentation af den nye selskabslov Formuepleje seminar februar 2010 Holst, Advokater 1. Introduktion Dagens program: 1. Introduktion 2. Stiftelse 3. Kapitalandele, ejerbog og ejerregister 4. Ledelse 5.

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

DATASAMMENSKRIVNING. Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1)

DATASAMMENSKRIVNING. Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Den 25. februar 2011 DATASAMMENSKRIVNING Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1) Herved sammenskrives lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab.

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab. Ordbog i selskabsret Aktiebog/aktiebogsfører Fortegnelse over aktierne i selskabet. Selskabets bestyrelse eller en aktiebogsfører fører aktiebogen. Aktiebogen skal ligge på selskabets kontor. Aktiebogen

Læs mere

Aktuel selskabsret. SMV-forum 2014 Comwell Middelfart, 16. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Aktuel selskabsret. SMV-forum 2014 Comwell Middelfart, 16. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Aktuel selskabsret SMV-forum 2014 Comwell Middelfart, 16. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Hvem er jeg? Cand.merc.aud. 2004 Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

Læs mere

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Vejledning Iværksætterselskaber Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial

News & Updates Corporate/Commercial 1 Ændringer i bl.a. selskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2014 2 Lovforslag indeholdende præcisering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen 3 Ny ordning vedrørende notarbekræftelser

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 11 december 2008 Indhold Økonomi- og erhvervsministeriet Betænkning om ny selskabslovgivning PricewaterhouseCoopers Få styr på årsregnskabsloven IFRS essential Økonomi- og

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2015 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. marts 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. marts 2011 25. marts 2011. Nr. 243. Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

VEJLEDNING OM. Frister for kapitalselskaber. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Frister for kapitalselskaber. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Frister for kapitalselskaber. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegning 1. Indledning... 2 2. Den almindelige 2-ugersfrist... 2 3. Specielle frist-situationer... 3 3.1.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Stiftelse af ApS og A/S

Stiftelse af ApS og A/S Vejledning Stiftelse af ApS og A/S Denne vejledning handler om reglerne om stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder blandt andet hvilke dokumenter der skal udarbejdes, og hvad de skal

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Udkast til. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Udkast til. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Udkast til Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

revisionspligten for visse små virksomheder)

revisionspligten for visse små virksomheder) Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 205 Offentligt Oversigt over lovforslag om ændring af Aktieselskabsloven, Anpartsselskabsloven, Lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S Advokatanpartsselskab J.nr. 18946 om/emn VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S NAVN 1.1 Selskabets navn er SKAKO A/S. 1. 1.2 Selskabets binavne er VT Holding A/S og SKAKO Industries A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål

Læs mere

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning.

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning. ROC ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S Side 1/8 Fuldstændige forslag til vedtagelse på ordinær generalforsamling i Rockwool International A/S onsdag den 21. april 2010, kl. 17.00 i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr. 49 61 98 12)

Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr. 49 61 98 12) Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr. 49 61 98 12) Navn, hjemsted, formål 1. 1.1. Selskabets navn er H+H International A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: (a) (b) (c)

Læs mere

Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43)

Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43) Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43) 1 Navn 1.1 Selskabets navn er GN Store Nord A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: (a) Det Store Nordiske Telegraf-Selskab

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. juli 2014 (J.nr. 2014-0036519) Ændring af vedtægter

Læs mere

Selskabsretlige erklæringer beslutningstræer. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Selskabsretlige erklæringer beslutningstræer. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer beslutningstræer Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Generelt om beslutningstræerne 2 Generelt om beslutningstræerne (1:2) Dette hæfter indeholder en række

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

DEN NYE SELSKABSLOV - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER

DEN NYE SELSKABSLOV - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER MARTS 2010 DEN NYE SELSKABSLOV - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Den 1. marts 2010 trådte hovedparten af den nye selskabslov i kraft. Den nye selskabslov erstatter den aktieselskabslov og anpartsselskabslov og

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Assens Forsyning A/S 900985 13601 / 2750234

VEDTÆGTER. for. Assens Forsyning A/S 900985 13601 / 2750234 VEDTÆGTER for Assens Forsyning A/S 900985 13601 / 2750234 1 Selskabets navn, hjemsted og formål: 1.1 Selskabets navn er Assens Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Assens Kommune. 1.3 Selskabets

Læs mere

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIL AKTIONÆRERNE I VICTORIA PROPERTIES A/S

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIL AKTIONÆRERNE I VICTORIA PROPERTIES A/S FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 107 1 af 6 INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIL AKTIONÆRERNE I VICTORIA PROPERTIES A/S I henhold til vedtægternes pkt. 8.4 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus. Den nye selskabslov af den 29. maj 2009. Bilag

HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus. Den nye selskabslov af den 29. maj 2009. Bilag HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus Den nye selskabslov af den 29. maj 2009 På hvilke områder er den nye selskabslov væsentligt ændret i forhold til den tidligere lovgivning for aktie- og anpartsselskaber,

Læs mere

Vedtægter 2015. F.E. Bording A/S

Vedtægter 2015. F.E. Bording A/S Vedtægter 2015 F.E. Bording A/S Vedtægter Som gældende pr. 23. april 2015 Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1: Selskabets navn er F.E. Bording A/S. Stk. 2: Selskabets hjemsted er Gladsaxe Kommune.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for BAVARIAN NORDIC A/S. CVR nr. 16271187

V E D T Æ G T E R. for BAVARIAN NORDIC A/S. CVR nr. 16271187 V E D T Æ G T E R for BAVARIAN NORDIC A/S CVR nr. 16271187 SELSKABETS NAVN, FORMÅL OG KONCERNSPROG Selskabets navn er Bavarian Nordic A/S. 1. Selskabets formål er at drive forskning, handel, fabrikation

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

VEDTÆGTER August 2008

VEDTÆGTER August 2008 VEDTÆGTER August 2008 For SCF Technologies A/S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er SCF Technologies A/S. 1.2 Selskabets binavn er SCF Holding A/S (SCF Technologies A/S).

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Vedtægter for VP SECURITIES A/S

Vedtægter for VP SECURITIES A/S 1. Navn 1.1. Selskabets navn er VP SECURITIES A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene VÆRDIPAPIRCENTRALEN A/S og VP A/S. 2. Formål Selskabets formål er at drive virksomhed som værdipapircentral

Læs mere

VEDTÆGTER. for. ALK-Abelló A/S (CVR-nr. 63 71 79 16) ("Selskabet")

VEDTÆGTER. for. ALK-Abelló A/S (CVR-nr. 63 71 79 16) (Selskabet) VEDTÆGTER for ALK-Abelló A/S (CVR-nr. 63 71 79 16) ("Selskabet") Marts 20142016 Navn 1.1 Selskabets navn er ALK-Abelló A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene ALK A/S (ALK-Abelló A/S),

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Vedtægter for AURIGA INDUSTRIES A/S CVR-nr. 34629218. Side 1 af 7

Vedtægter for AURIGA INDUSTRIES A/S CVR-nr. 34629218. Side 1 af 7 Vedtægter for AURIGA INDUSTRIES A/S CVR-nr. 34629218 Side 1 af 7 Side 2 af 7 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1. Selskabets navn er Auriga Industries A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed BEK nr 837 af 14/08/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2012-0032241 Senere ændringer

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Aktionærerne i Comendo A/S, CVR-nr. 26 68 56 21 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der finder sted:

Aktionærerne i Comendo A/S, CVR-nr. 26 68 56 21 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der finder sted: FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 107 4. oktober 2010 Til aktionærerne i Comendo A/S Aktionærerne i Comendo A/S, CVR-nr. 26 68 56 21 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, der finder sted: tirsdag, den

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt 2. marts 2016 N Y E R E G L E R O M R E G I S T R E R I N G A F R E E L L E E J E R E Folketinget vedtog den 1. marts 2016 en ændring af Selskabsloven, Erhvervsvirksomhedsloven, Erhvervsfondsloven samt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: 32 65 95 86. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001. J.nr.

VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: 32 65 95 86. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001. J.nr. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 157077 VEDTÆGTER FOR AFLØB BALLERUP A/S CVR. NR: 32 65 95 86 \\fd09fs02\tshomes$\fb\fbifk\desktop\til web\publiseret

Læs mere

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation Udgivet af Erhvervsstyrelsen September 2011 Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation

Læs mere

UDKAST. Anordning for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

UDKAST. Anordning for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Erhvervsstyrelsen, Den 21. juli 2015 UDKAST Anordning for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) I medfør af 375 i selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen I medfør af 12, stk. 1 og 2, 55, stk. 3, 56, stk. 2, 3. pkt., 57 a, stk. 6, og 367, stk. 4, i lov om aktie-

Læs mere

Vedtægter. for. Novo Nordisk A/S

Vedtægter. for. Novo Nordisk A/S Vedtægter for 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: Novo Industri A/S Novo Terapeutisk Laboratorium A/S Nordisk Gentofte A/S Nordisk Insulinlaboratorium

Læs mere

7650 Bolig ApS. Selskabet hjemsted er Åbrinkvej 2, 7650 Bøvlingbjerg i Lemvig kommune.

7650 Bolig ApS. Selskabet hjemsted er Åbrinkvej 2, 7650 Bøvlingbjerg i Lemvig kommune. Undertegnede har pr. 4. november 2015 stiftet et anpartsselskab under navnet 7650 Bolig ApS Selskabet hjemsted er Åbrinkvej 2, 7650 Bøvlingbjerg i Lemvig kommune. Selskabskapitalen udgør kr. 320.000,00

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

VEJLEDNING OM. overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende

VEJLEDNING OM. overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende VEJLEDNING OM overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 1 Indhold 1. Indledning... 1 2. Overgang til LEF... 2 3. Overgang fra LEF... 3 3.1

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) BEK nr 781 af 10/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016603

Læs mere

BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER

BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER 1. BESLUTNING 1.1 På den ordinære generalforsamling den 27. september 2010 blev bestyrelsen for IC Group A/S ("Selskabet") bemyndiget til at udstede warrants. Bestyrelsen

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Modernisering. af selskabsretten. JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen. Lovforslagets overordnede struktur

Modernisering. af selskabsretten. JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen. Lovforslagets overordnede struktur 46 Modernisering af selskabsretten JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen Efter i en lang årrække at have arbejdet med både en aktieselskabslov og en anpartsselskabslov er der

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder LBK nr 1295 af 15/11/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr.2013-0035914 Senere ændringer

Læs mere

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Kommunale forsyningsselskaber J U R IST- OG ØKONOM FOR BU N DETS FOR L AG Denne ERJ er omfattet af lov om ophavsret. Kommunale

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed

Tilskud fra moder- til dattervirksomhed Tilskud fra datter- til modervirksomhed Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed 28. april 2009 /jcn Sag 2008-16.095 Notat om selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern Det er gennem de senere år blevet mere aktuelt at yde tilskud mellem virksomheder

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Selskabets formål 2.1 Selskabets formål

Læs mere

Vejledning om spaltning af aktieog anpartsselskaber

Vejledning om spaltning af aktieog anpartsselskaber Vejledning om spaltning af aktieog anpartsselskaber ERHVERVSTYRELSEN JANUAR 2014 V 1.0 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING OG BRUG AF DENNE VEJLEDNING... 4 1. INDLEDENDE

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG VAND A/S 1. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1 Selskabets navn er Fredensborg Vand A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Fredensborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er

Læs mere

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab

Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab Juristeri Skema - Stiftelse Anpartsselskab Vi har lavet dette skema til dig, som gerne vil have stiftet et anpartsselskab gennem os. Skemaet er lavet, så du husker alle de oplysninger, som vi har brug

Læs mere

Vedtægter for Østjydsk Bank A/S A/S reg. nr. 917

Vedtægter for Østjydsk Bank A/S A/S reg. nr. 917 Vedtægter for Østjydsk Bank A/S A/S reg. nr. 917 Navn, hjemsted og formål 1 Bankens navn er: ØSTJYDSK BANK A/S Banken driver tillige virksomhed under binavnene: BANKEN FOR MARIAGER OG OMEGN A/S (Østjydsk

Læs mere