Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie."

Transkript

1 Projektbeskrivelse for cand.med. Louise Mahncke. Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Institution: Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for forskning I Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Aarhus Universitet. Vejledere: Peter Vedsted, Professor, Ass. Forskerleder. CaP, Forskningsenheden for Almen Praksis. Peter Meldgaard, Overlæge, ph.d, Onkologisk afd., Aarhus sygehus Torben Riis Rasmussen, Overlæge, ph.d, Lungemedicinsk afd., Aarhus sygehus Finn Rasmussen, Overlæge, Dr.med, Radiologisk afd., Aarhus sygehus

2 1. Baggrund I Danmark er der knap 4200 nye tilfælde af lungekræft årligt (1). Patienternes sygdomsstadie er en væsentlig prognostisk faktor, idet et avanceret stadie reducerer mulighederne for kirurgisk intervention og anden form for intenderet kurativ (helbredende) behandling. Såfremt diagnosen primær lungecancer etableres tidligt (svarende til lavt stadie), øges mulighederne for intenderet kurativ indsats og dermed forbedret prognose. Lungekræftpatienter er blandt de kræftpatienter, der har den højeste mortalitet (2). Således er 5 årsoverlevelse for stadie IA 60%, men ved stadium IV helt nede på 2%(1). I Danmark har knap 70% spredning af sygdommen ved diagnosen (stadie IIIB og IV, se figur 1) hvilket er flere end i de andre nordiske lande (3). En tidlig diagnose er dog ikke kun vigtig for overlevelse og behandlingsmuligheder, men også for den mulige palliative indsats(4). Den primære udredning foregår i ca. 85 % af tilfældene via almen praksis (5) og ofte går der relativt lang tid fra første gang en lungekræftpatient henvender sig til almen praksis og indtil diagnosen er stillet (6). Vi har tidligere vist, at lungekræftpatienter var den gruppe, der havde det største systemdelay i almen praksis (tid til henvisning) hvilket viser, at lægerne hos denne patientgruppe venter på fx billeddiagnostik (7). Hvis man ønsker at diagnosticere lungekræft tidligere kan man have flere fokus punkter. En mulighed er at gøre befolkningen opmærksom på at gå tidligere til læge. En anden at optimere diagnostikken på hospitalsniveau for eksempel ved at strømline udredningen (pakkeforløb). Man kan også forbedre forholdene i almen praksis ved dels at lette adgangen til radiologiske undersøgelser i praksis og dels ved at undervise lægerne. Jo bedre de praktiserende læger er opdateret på emnet lungekræft, jo hurtigere og mere præcist vil de udvælge hvilke patienter, der skal udredes. Det har tidligere vist sig, at efteruddannelse, specielt interaktiv, kan øge lægernes performance og bedre resultatet(8). I april 2008 indførte man pakkeforløb for lungekræft (9), netop for at nedsætte tiden fra begrundet kræftmistanke til diagnose og behandling. Når den praktiserende læge henviser til kræftpakken bliver de fleste patienter set på lungemedicinsk afdeling, herefter bestilles yderligere undersøgelser, CT af thorax og øvre abdomen. Der er dog variation inden for dette og i nogle områder er radiologisk afdeling modtagende afdeling. Hvorvidt forskellen i organisation i udredningen fører til signifikante forskelle i antal positive fund og delay er uvist. Pakken anfører at lægen bør overveje lungecancer hos personer over 40 år med nytilkomne luftvejs og almensymptomer af over fire ugers varighed, eller ændring af kroniske luftvejssymptomer. De symptomer man finder relevante er fx uforklaret hoste, hæmoptyse og almen symptomer så som vægttab, træthed og nedsat appetit. Viser en klinisk vurdering således disse, har patienten alarmsymptomer og skal henvises obs. lungecancer. Vi mangler dog viden om hvorvidt dette er den mest effektive kliniske strategi. Hyppigheden af alarmsymptomer i befolkningen er høj, knap 15 % af en voksen befolkning har oplevet alarmsymptomer de seneste 12 måneder, herunder har 6,5 % hostet i mere end seks uger (10). Mange patienter (fx kronisk syge patienter) vil derfor i løbet af et år præsentere sig med symptomer, der ligner symptomer på lungekræft, men som oftest er benigne. Da en praktiserende læge i Danmark i gennemsnit skal stille én lungekræftdiagnose om året vil lægen derfor få den kliniske erfaring, at symptomer, der kunne skyldes lungekræft, oftest fører til negative undersøgelser og derfor undlade at henvise. Det betyder også at alarmsymptomer har lav positiv prædiktiv værdi (PPV). I et case kontrol studie fandt man at alle symptomer, vist at være associeret med lungekræft, havde PPV er under 2 % (11), bortset hæmoptyse med PPV på ca. 5 (12). I en undersøgelse af alment praktiserende lægers vurdering af lungekræftpatienters symptomer, ved første præsentation, har vi vist, at kun 33 % havde alarmsymptomer (5). Øvrige patienter henvendte sig med det, lægen karakteriserede som alvorlige almensymptomer eller ukarakteristiske symptomer. Dette sammenholdt med, at praktiserende læger ofte overvejer muligheden for kræft i konsultationen (ca. 7 % af konsultationer) (13), betyder at man kan formode at udredning af lungecancer i almen praksis tager længere tid pga. en erfaringsbaseret tilbageholdenhed med at henvise til kræftpakkeforløb samt med at starte udredning af patienter, der præsenterer andre symptomer. Vores viden om disse strategier i almen 1

3 praksis er kun meget sparsomt belyst i et større materiale og den præcise brug af billeddiagnostisk i udredningen af lungekræft kendes ikke. Røntgen af thorax er ofte førstevalg i udredningen af lungekræft. Det er let tilgængeligt, billigt og kan vise tumorer over 2 cm, hvis de sidder i lungeparenchymet. Desværre er billeddiagnostikken mindre egnet til centrale og mindre tumorer. Det er vist, at mellem % af alle lungecancerpatienter har haft et normalt thoraxrøntgen op til diagnosen (6;14). Et falsk negativt resultat er vist at forsinke diagnosen med op til seks gange længere delay(15). Til gengæld er det vist, at CT scanning af thorax er effektiv i udredningen af lungekræft med en høj sensitivitet og en rimelig specificitet (16), hvilket betyder at man finder flere patienter med lokaliseret og potentielt kurabel sygdom. Dog er CT scanning dyrere, medfører højere stråledosis og resulterer oftere i uspecifikke fund, der fører til flere undersøgelser, der ultimativt kan vise sig at være unødvendige, men bekostelige for patient og samfund. Det er således dette projekts overordnede ide, at generere ny viden om, hvordan alment praktiserende læger opfatter lungekræftpatienters symptomer i et system med kræftpakker, hvordan de henviser og hvordan det radiologiske forløb er. Endvidere er ideen, at undersøge om alment praktiserende læger i højere grad vil henvise til undersøgelse for lungekræft, hvis de tilbydes muligheden for direkte, hurtig CT af thorax og øvre abdomen. Videre ønskes en undersøgelse af den mest effektive organisering af lungekræft pakken (figur 2). 2. Hypotese og formål Projektet har tre overordnede hypoteser, der skal testes. Den første er at praktiserende lægers brug af kræftpakker og udredning på mistanke om lungekræft kan optimeres i forhold til tolkning af symptomer og den efterfølgende henvisningspraksis og radiologiske udredning. Dernæst at særlig uddannelse i den diagnostiske proces og adgang til hurtig CT scanning i almen praksis fører til kortere ventetid til diagnose. Sidst at CT scanning før henvisning til lungemediciner medfører kortere delay og sparer lungemedicinsk speciallægetid. Formål: Delstudie I: 1) Beskrive praktiserende lægers tolkning af lungecancerpatienters symptomer og hvilken henvisningspraksis patienter med alarmsymptomer har i forhold til patienter med uspecifikke symptomer med særlig fokus på brug af pakkeforløb. 2) Beskrive hvilke radiologiske undersøgelser patienterne henvises til og hvornår i forløbet fra første præsentation i almen praksis til diagnosen stilles. 3) Analysere sammenhængen mellem lægens symptomtolkning, henvisningspraksis og radiologisk udredning i forhold til tid til diagnose, TNM stadie, mortalitet. Delstudie 2: 4) I et to armet, klinisk kontrolleret, randomiseret forsøg med direkte henvisning til CT af thorax sammenholdt med vanlig praksis tester vi: A)Effekten på tid til diagnose og behandling, TNM stadie og 1 årsmortalitet. B) Effekten på brugen af CT af thorax hos denne gruppe patienter og hvilken samlet ændring i brugen af CT man ser (efterspørgsel). 5) Som et yderligere eksperiment randomiseres alle patienter, henvist til den eksisterende lunge kræftpakke mellem direkte CT scanning af thorax og øvre abdomen og vurdering af lungemediciner, for at teste: A) Kræftpakke performance målt ved antal CT scanninger og lungemedicinsk speciallægetid pr diagnose samt B)Hvorvidt der er forskel mellem interventions og kontrol gruppen. 2

4 3. Metode Datakilder Delstudie I: Forskningsenheden for Almen Praksis har oprettet en forskningsdatabase med alle nydiagnosticerede cancerpatienter fra Region Midtjylland og Region Syddanmark i et år fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 (i alt ca patienter, hvoraf ca har primær lungekræft). Data er indsamlet ved spørgeskema, hvor patientens praktiserende læge har kortlagt forløbet fra første symptom til behandlingen påbegyndes. Dette omfatter bl.a. forløbstider, symptomer ved første præsentation og henvisning. Data suppleres med registerdata for patienterne. Disse data omfatter udtræk fra: Det Centrale Personregister (CPR) der indeholder oplysninger om vitalstatus, herunder migration samt evt. dødsdato. Cancerregisteret (CR) som indeholder information om alle cancertilfælde; diagnosetidspunkt, grundlag for diagnose, cancertype, behandling og tumorstadie ved diagnosetidspunktet (TNM klassifikation). Landspatientregisteret (LPR) der indeholder oplysninger om indlæggelser, ambulante kontakter og procedurer. Herfra indsamles oplysninger om billeddiagnostiske procedurer i forløbet fra første kontakt til almen praksis til diagnosedato. Dødsårsagsregisteret, der indeholder oplysninger om dødsdato, sted og årsag. Yderligere vil vi gøre brug af Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) som indeholder oplysninger vedrørende undersøgelser og ventetider. Delstudie 2: Der gennemføres et klinisk, cluster randomiseret, ublindet, to armet (1:1) studie af effekten af en teknologisk og organisatorisk opgradering af udredning ved mistanke om lungekræft, således at praktiserende læger får direkte adgang til hurtig CT scanning af thorax. Dertil udføres en 1:1 randomisering mellem enten direkte CT scanning eller lungemedicinsk vurdering for alle patienter henvist til kræftpakken (figur 2). Effekten skal måles på alle lungekræft patienter i de deltagende praksis. Endvidere undersøges det samlede forbrug af røntgen og CT scanninger for patienter i de to grupper praksis. Se figur 3 for diagram over undersøgelsens opbygning. Dataindsamling: via det Patient Administrative System (PAS) identificeres alle de patienter, der får stillet diagnosen Cancer Pulmonis (International Classification of Diseases ICD 10: C ). Patienternes læge får umiddelbart derefter tilsendt et kortfattet spørgeskema, udviklet på Forsknings Enheden, omfattende hvorvidt patienten er set i almen praksis i forbindelse med lungekræftdiagnosen, tidsintervaller i udredningen, symptomer ved præsentation (herunder alarm/uspecifikke), comorbiditet, brug af udredningsmodaliteter og hvorvidt patienten blev henvist direkte via kræftpakke eller ej. De udviklede spørgeskemaer pilottestes før brug. Inklusion: lægepraksis i det gamle Aarhus Amt, svarende til Lungemedicinsk afdelings (Aarhus Sygehus) optage område og deres tilmeldte patienter. Eksklusion: Tidligere lungekræftpatienter. Intervention: direkte CT scanning samt god efteruddannelse i lungekræft. I interventionsgruppen fortsætter lægerne med at henvise til lungekræftpakken i den udstrækning de finder det indiceret. Dertil får de mulighed for direkte henvisning til hurtig CT scanning af thorax i tilfælde, hvor lægen finder indikation for at undersøge patienten for lungesygdom, uden at det berettiger henvisning til pakkeforløb. De praktiserende læger tilbydes dertil særlig undervisning om diagnostik af lungekræft i almen praksis inden henvisningsmuligheden ændres. Den vil foregå ved tilbud om efteruddannelsesmøder og ved fremsendelse af kortfattede instrukser. Undervisningen vil omfatte risikogrupper, faresignaler, symptomkomplekser og tolkning af CT scannings beskrivelser. Materialer: Vi har lavet en aftale med radiologisk afdeling, Aarhus Sygehus om at lave CT scanningerne i samme kvalitet som dem, der foretages i kræftpakken i dag. Dvs. CT scanning af thorax og øvre abdomen med IV kontrast. Projektet designes og afrapporteres i henhold til CONSORT guidelines (17). Analyser Delstudie I: Spørgeskemadata kombineres med registerdata for inkluderede lungecancerpatienter og data valideres via Cancerregisteret. Der laves deskriptiv statistik af symptompræsentation, henvisningstype og 3

5 brug af billeddiagnostik i udredningen. Ved hjælp af multivariate analyser, herunder overlevelsesanalyser, analyseres sammenhængen mellem lægens symptomtolkning, henvisningspraksis og radiologisk udredning i forhold til tid til diagnose, ctnm stadie og 1 årsmortalitet. Delstudie II: Det primære effektmål for tid til diagnose vil være højreskævt og der vil blive benyttet median og transformering. Sekundære effektmål er henvisningstype (pakke), stadie (TNM) primær brug af CT og 1 års mortalitet. Mortalitet vil blive analyseret med Cox s proportional hazard og med spline modeller i rå og justerede modeller. Primært vil besvarelser og data i interventions og kontrol grupperne blive analyseret for forskelle mellem de to grupper. Der vil blive taget passende hensyn til clusters af patienter i samme praksis hvis dette optræder i væsentlig grad. Der vil løbende blive foretaget interimanalyser af antallet af inkluderede patienter og forudsætningerne for styrkeberegninger, dertil om vi opnår effekt med det antal patienter vi har kalkuleret med at inkludere. Styrkeberegning og dimensionering Styrkeberegningen bygger på data fra vores database om forløbet fra første symptom til behandling, fra Kontakt og Sygdomsmønsterundersøgelsen i almen praksis og på data fra Lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitets hospital, Aarhus sygehus, NBG. Incidensen af lungecancer antages at være 150/ blandt de 40+ årige(18). Ca. halvdelen af alle lungecancere diagnosticeres i Aarhus ved pakkeforløb efter henvisning fra almen praksis. Den mediane tid fra første præsentation og til diagnose af lungecancer er for patienter henvist fra almen praksis 33 dage (2008). Vi antager, at variationen imellem og indenfor praksis er nogenlunde sammenlignelig i denne undersøgelse, da den enkelte læge diagnosticerer gennemsnitligt én lungecancerpatient på et år. Samtidig vil det være usandsynligt, at lungekræftpatienter vælger særlige praktiserende læger. I nogle områder med særligt mange rygere vil der dog kunne være en højere forekomst af cancer, ligesom det vil være tilfældet i en praksis med mange ældre patienter. For at tage højde for en ukendt intra cluster correlation coefficient (ICC) har vi regnet med en designeffekt på 1,25. I analyserne vil der blive korrigeret for clusters. Der diagnosticeres hvert år ca. 250 nye lungecancerpatienter på lungemedicinsk afdeling i Aarhus, heraf ca. halvdelen efter direkte henvisning fra almen praksis til udredning i lungecancerpakkeforløb. I et randomiseret studie, hvor vi vil være i stand til at vise et fald i diagnostisk interval fra en median på 33 dage til at kun 25% venter 33 dage eller mere (ensidig alfa på 5% og power på 80%) skal vi inkludere 54 i hver arm. Dette korrigeres med designeffekt på 1,25 og vi skal således inkludere mindst 135 lungecancerpatienter, hvilket vil svt. ca. 1 års tilgang af lungecancerpatienter henvist direkte til lungekræftpakkeforløb fra almen praksis og det samme antal som diagnosticeres via andre ruter end lungekræftpakkeforløb. Interventionsgruppen skal fortsætte med at henvise til lungekræftpakken i den grad, de finder det relevant. Vi antager, at de patienter, der bliver henvist til direkte CT, skal findes blandt dem, der diagnosticeres via andre ruter, fx ved et rtg. af thorax bestilt på anden og løsere indikation. Patienterne kan også komme fra gruppen af patienter, som i sidste ende henvises til pakkeforløb, men som måske med adgang til direkte CT henvises til dette på et tidligere tidspunkt, end de ville blive henvist til regelret lungecancerpakkeforløb. Et kvalificeret gæt vil være, at 500 patienter CT scannes pr år i interventionsgruppen. Prævalencen af lungecancer må dog formodes at være lavere blandt patienter, der henvises til direkte CT, sammenlignet med patienter, der henvises til lungecancerpakkeforløb måske i størrelsesorden 10% mod 20% blandt patienter henvist til regelret pakkeforløb. Herved håber vi at inkludere ca. 100 lungecancertilfælde i interventionsgruppen over en 2 årig periode. Lungemedicinsk afdeling udreder årligt patienter, heraf ca. halvdelen i pakkeforløb efter henvisning fra almen praksis (ca. 625 patienter (svt. ca. 125 påviste lungecancere)). Der vil således være ca. 310 patienter (og heriblandt ca. 62 lungecancere årligt) i hver af de grupper, der randomiseres internt i Lungemedicinsk afdeling til enten CT scanning direkte eller til primær lungemedicinsk gennemgang. Således over en 2 årig periode ca. 125 lungecancertilfælde i hver randomiseringsgruppe. 4

6 4. Etik og datahåndtering Sundhedssstyrelsen søges om tilladelse til brug af journaloplysninger fra almen praksis og fra hospital. Datatilsynet søges om tilladelse til oprettelse af privat forskningsregister i forbindelse med CAPS, en omfattende samling af registerdata på Forskningsenheden for Almen Praksis og Danmarks Statistik. Den lokale Videnskabsetiske komité forespørges om projektet falder ind under komitelovgivningen og i fald sikres nødvendige tilladelser. DSAMs og PLO s udvalg vedrørende multipraksisundersøgelser ansøges om at anbefale praktiserende læger i at deltage i det randomiserede studie. Samtidig ansøges om honorering for dataindsamling i almen praksis. Projektet vil blive udført i henhold til good clinical practice for randomiserede, kontrollerede forsøg og vil obligatorisk blive rapporteret til 5. Vejledning, supervision og gennemførlighed En arbejdsplads er stillet til rådighed på Forskningsenheden for Almen Praksis, hvilket sikrer forankring i et aktivt forskningsmiljø, adgang til relevante statistiske programmer og deltagelse i relevante kurser og studiegrupper. Vejledning vil forløbe regelmæssigt i henhold til ph.d. bekendtgørelsen. Aftaler: Radiologisk afdeling, Aarhus sygehus vil stå for CT scanninger og beskrivelser. Derud over vil lungemedicinsk afd. hjælpe med at randomisere patienterne henvist til pakke udredning. CaP har tidligere lavet aftale med Region Midt om støtte til kliniske projekter. 6. Tidsplan Studiet planlægges som et treårigt ph.d. forløb: År 1: Planlægning og opstart af RCT projekt, undervisning af læger. Kursusdeltagelse. År 2: Delstudie I gennemføres. Afslutning af dataindsamling, registrering, delstudie 2. Kursusdeltagelse. År 3: Databearbejdning og afrapportering. Udarbejdelse af artikler og ph.d. afhandling. 7. Publicering Projektets resultater planlægges publiceret som en ph.d. afhandling baseret på fire artikler i internationale lægevidenskabelige peer reviewede tidsskrifter med Louise Mahncke som førsteforfatter og medforfattere, der opfylder forfatterkriterierne. Resultaterne planlægges desuden formidlet gennem foredrag, posters og deltagelse i lægevidenskabelige symposier og kongresser. 8. Ansøgererfaring Ansøger er læge og uddannet fra Aarhus Universitet (januar 2006) og har de sidste 2,5 år arbejdet på onkologisk afdeling, Århus Sygehus det sidste år som kursist. Har under ansættelsen deltaget i flere, for projektet relevante kurser, blandt andet GCP og Clinical trials in Oncology. Har forud for projektet medvirket i idé og designfasen, udarbejdet protokol og tilladelser. Hun vil i ph.d. forløbet være primær ansvarlig for beskrivelser, statistiske analyser og afrapportering af resultater. 9. Finansiering (budget) Projektet forløber sig på , hvoraf er til løn til PhD. Studerende Louise Mahncke er til TAP løn og er til drift, se vedlagte budget. 10. Perspektiver Projektet vil give ny viden om de praktiserende lægers tolkning af symptomer og henvisningspraksis når de mistænker lungesygdomme, deres brug af billeddiagnostik og lungekræftpakke. Dertil hvilken betydning deres henvisningspraksis har på patientforløbet og ultimativt overlevelsen af kræft. Det vil dernæst give en enestående mulighed for at skabe nødvendig viden om effekten af direkte henvisning til hurtig CT scanning og vil kunne være beslutningsstøtte til hvorvidt, der skal åbnes for direkte CT scanning i almen praksis for denne gruppe patienter. Projektet vil skabe ny viden om hvilken udredningspraksis, der giver kortest ventetid og dermed optimalt resultat for cancerbehandlingen. 5

7 Reference Liste (1) Dansk Lunge Cancer Gruppes Årsrapport DLCG 2011Available from: URL: (2) Coleman MP, Forman D, Bryant H, Butler J, Rachet B, Maringe C, et al. Cancer survival in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden, and the UK, (the International Cancer Benchmarking Partnership): an analysis of population based cancer registry data. Lancet 2011 Jan 8;377(9760): (3) Storm HH, Engholm G, Hakulinen T, Tryggvadottir L, Klint A, Gislum M, et al. Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to followed to the end of A critical overview of the results. Acta Oncol 2010 Jun;49(5): (4) Rogers TK. Primary care radiography in the early diagnosis of lung cancer. Cancer Imaging 2010 Mar 16;10:73 6.:73 6. (5) Nielsen TN, Hansen RP, Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer [Symptom presentation in cancer patients in general practice]. Ugeskr Laeger 2010;172(41): (6) Bjerager M, Palshof T, Dahl R, Vedsted P, Olesen F. Delay in diagnosis of lung cancer in general practice. Br J Gen Pract 2006 Nov;56: (7) Olesen F, Hansen RP, Vedsted P. Delay in diagnosis: the experience in Denmark. British Journal of Cancer 2009;101(Suppl 2):S5 S8. (8) Davis D, O'Brien MA, Freemantle N, Wolf FM, Mazmanian P, Taylor Vaisey A. Impact of formal continuing medical education: do conferences, workshops, rounds, and other traditional continuing education activities change physician behavior or health care outcomes? JAMA 1999 Sep 1;282(9): (9) Pakkeforløb lungekræft. DSAM 2011Available from: URL: (10) Svendsen RP, Stovring H, Hansen BL, Kragstrup J, Sondergaard J, Jarbol DE. Prevalence of cancer alarm symptoms: A population based cross sectional study. Scand J Prim Health Care 2010;28(3): (11) Hamilton W, Peters TJ, Round A, Sharp D. What are the clinical features of lung cancer before the diagnosis is made? A population based case control study. Thorax 2005 Dec;60(12): (12) Jones R, Charlton J, Latinovic R, Gulliford M. Alarm symptoms and identification of non cancer diagnoses in primary care: cohort study. BMJ 2009;339:1 9. (13) Moth G, Vedsted P, Olesen F, Christensen B. Hvad går folk egentlig til læge med? Danmarks Læger 2009;1(3):9. (14) Quekel LG, Kessels AG, Goei R, van Engelshoven JM. Miss rate of lung cancer on the chest radiograph in clinical practice. Chest 1999 Mar;115(3): (15) Bjerager M. Delay in diagnosis and treatment of lung cancer [thesis]. 1 ed. Aarhus: Research Unit and Department of General Practice, Faculty of Health Sciences, University of Aarhus; (16) Schneider J. Early detection of lung cancers Comparison of computed tomography, cytology and fuzzy based tumor markers panels. Cancer Biomark 2010;6(3 4): (17) CONSORT Statement Website. statement.org/ Ref Type: Internet Communication (18) NIP Det Nationale Indikatorprojekt Ref Type: Internet Communication 6

8 Figur 1: Fordelingen på udredningsstadie for patientforløb med primær lungecancer i Dansk Lunge Cancer Register. NIP rapport Figur 2: oversigt over randomiseringen af den eksisterende lungekræftpakke. Lungecancer pakken på LUDA 1:1 randomisering mellem: Direkte CT scanning Lungemedicinsk vurdering 50%? 50%? 90% 10% Afsluttes Anden diagnose Fortsat mistanke om cancer CT scanning, fortsat mistanke om cancer Afsluttes Anden diagnose LUDA Anden diagnose, afsluttes C. Pulmonis diagnose 7

9 Figur 3. Flowdiagram for det klinisk, kontrollerede, cluster randomiserede studie af direkte adgang til CT scanning fra almen praksis. Allocation General practices in specific geographic areas Cluster randomization Intervention arm: Practices with direct access to fast CT scan Control arm: Practices with usual care Analysis Follow-up Enrollment New fast track CT scan Identification of lung cancer patients (PAS) Questionnaire to GP Register data Usual fast track 1:1 randomised to chest physician or CT scan Earlier cancer Not listed with practice Not seen in practice Earlier cancer Not listed with practice Not seen in practice Usual fast track 1:1 randomised to chest physician or CT scan Registration of all referred patients with regard to diagnosis, follow-up programme and further diagnostic examinations Identification of lung cancer patients (PAS) Questionnaire to GP Register data Primary outcome: Time to diagnosis Secondary outcome: Use of fast track, referral to CT scan, hit-rate, stage (TNM), 1-year mortality/survival Organisational outcome: use of x-ray and CT of thorax 8

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Tidlig diagnostik af lungecancer

Tidlig diagnostik af lungecancer Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

Hva skjedde i Danmark?

Hva skjedde i Danmark? Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen

Læs mere

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie Titel: Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie Juni 2013 Forfatter Marianne Thusgaard Vejleder Martin Bach Jensen Introduktion: Dødeligheden hos kræftpatienter i

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer

Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer VIDENSK AB Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer Læge Tine Nørgaard Nielsen, læge Rikke Pilegaard Hansen & adj. professor Peter Vedsted Originalartikel Aarhus Universitet,

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016 Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle Nordjysk Praksisdag 2016 Alt for mange kommer alt for sent til lægen med deres kræftsygdom. Det kræver så at den praktiserende læge tager det

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Indberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9

Indberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9 Indberetning i DLCR Besøgsrunde 2008/9 Dagens emner Baggrund for og formål med mødet i dag Resultater DLCR Indberetning i DLCR Problemer, spørgsmål og ønsker! Det Nationale indikator projekt MIS Kræft

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Det Nationale Indikatorprojekt LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Marts 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Kræftpakkerne set fra sygehusledelsesniveau

Kræftpakkerne set fra sygehusledelsesniveau Kræftpakkerne set fra sygehusledelsesniveau Baggrund Læge Ph.d. Kardiolog 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Civiløkonom Den lærende organisation MHM Lean Lægedirektør

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 2014.

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 2014. Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 214. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde Center for Klinisk Epidemiologi

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Et populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom.

Et populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. Diagnoser, rationel udredning og prognose. Et populationsbaseret studie af patienter henvist på mistanke om alvorlig sygdom. Ph.d. projektbeskrivelse Af Esben Næser, hoveduddannelseslæge i reumatologi

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere