Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie."

Transkript

1 Projektbeskrivelse for cand.med. Louise Mahncke. Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Klinisk, randomiseret studie. Institution: Forskningsenheden for Almen Praksis, Center for forskning I Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Aarhus Universitet. Vejledere: Peter Vedsted, Professor, Ass. Forskerleder. CaP, Forskningsenheden for Almen Praksis. Peter Meldgaard, Overlæge, ph.d, Onkologisk afd., Aarhus sygehus Torben Riis Rasmussen, Overlæge, ph.d, Lungemedicinsk afd., Aarhus sygehus Finn Rasmussen, Overlæge, Dr.med, Radiologisk afd., Aarhus sygehus

2 1. Baggrund I Danmark er der knap 4200 nye tilfælde af lungekræft årligt (1). Patienternes sygdomsstadie er en væsentlig prognostisk faktor, idet et avanceret stadie reducerer mulighederne for kirurgisk intervention og anden form for intenderet kurativ (helbredende) behandling. Såfremt diagnosen primær lungecancer etableres tidligt (svarende til lavt stadie), øges mulighederne for intenderet kurativ indsats og dermed forbedret prognose. Lungekræftpatienter er blandt de kræftpatienter, der har den højeste mortalitet (2). Således er 5 årsoverlevelse for stadie IA 60%, men ved stadium IV helt nede på 2%(1). I Danmark har knap 70% spredning af sygdommen ved diagnosen (stadie IIIB og IV, se figur 1) hvilket er flere end i de andre nordiske lande (3). En tidlig diagnose er dog ikke kun vigtig for overlevelse og behandlingsmuligheder, men også for den mulige palliative indsats(4). Den primære udredning foregår i ca. 85 % af tilfældene via almen praksis (5) og ofte går der relativt lang tid fra første gang en lungekræftpatient henvender sig til almen praksis og indtil diagnosen er stillet (6). Vi har tidligere vist, at lungekræftpatienter var den gruppe, der havde det største systemdelay i almen praksis (tid til henvisning) hvilket viser, at lægerne hos denne patientgruppe venter på fx billeddiagnostik (7). Hvis man ønsker at diagnosticere lungekræft tidligere kan man have flere fokus punkter. En mulighed er at gøre befolkningen opmærksom på at gå tidligere til læge. En anden at optimere diagnostikken på hospitalsniveau for eksempel ved at strømline udredningen (pakkeforløb). Man kan også forbedre forholdene i almen praksis ved dels at lette adgangen til radiologiske undersøgelser i praksis og dels ved at undervise lægerne. Jo bedre de praktiserende læger er opdateret på emnet lungekræft, jo hurtigere og mere præcist vil de udvælge hvilke patienter, der skal udredes. Det har tidligere vist sig, at efteruddannelse, specielt interaktiv, kan øge lægernes performance og bedre resultatet(8). I april 2008 indførte man pakkeforløb for lungekræft (9), netop for at nedsætte tiden fra begrundet kræftmistanke til diagnose og behandling. Når den praktiserende læge henviser til kræftpakken bliver de fleste patienter set på lungemedicinsk afdeling, herefter bestilles yderligere undersøgelser, CT af thorax og øvre abdomen. Der er dog variation inden for dette og i nogle områder er radiologisk afdeling modtagende afdeling. Hvorvidt forskellen i organisation i udredningen fører til signifikante forskelle i antal positive fund og delay er uvist. Pakken anfører at lægen bør overveje lungecancer hos personer over 40 år med nytilkomne luftvejs og almensymptomer af over fire ugers varighed, eller ændring af kroniske luftvejssymptomer. De symptomer man finder relevante er fx uforklaret hoste, hæmoptyse og almen symptomer så som vægttab, træthed og nedsat appetit. Viser en klinisk vurdering således disse, har patienten alarmsymptomer og skal henvises obs. lungecancer. Vi mangler dog viden om hvorvidt dette er den mest effektive kliniske strategi. Hyppigheden af alarmsymptomer i befolkningen er høj, knap 15 % af en voksen befolkning har oplevet alarmsymptomer de seneste 12 måneder, herunder har 6,5 % hostet i mere end seks uger (10). Mange patienter (fx kronisk syge patienter) vil derfor i løbet af et år præsentere sig med symptomer, der ligner symptomer på lungekræft, men som oftest er benigne. Da en praktiserende læge i Danmark i gennemsnit skal stille én lungekræftdiagnose om året vil lægen derfor få den kliniske erfaring, at symptomer, der kunne skyldes lungekræft, oftest fører til negative undersøgelser og derfor undlade at henvise. Det betyder også at alarmsymptomer har lav positiv prædiktiv værdi (PPV). I et case kontrol studie fandt man at alle symptomer, vist at være associeret med lungekræft, havde PPV er under 2 % (11), bortset hæmoptyse med PPV på ca. 5 (12). I en undersøgelse af alment praktiserende lægers vurdering af lungekræftpatienters symptomer, ved første præsentation, har vi vist, at kun 33 % havde alarmsymptomer (5). Øvrige patienter henvendte sig med det, lægen karakteriserede som alvorlige almensymptomer eller ukarakteristiske symptomer. Dette sammenholdt med, at praktiserende læger ofte overvejer muligheden for kræft i konsultationen (ca. 7 % af konsultationer) (13), betyder at man kan formode at udredning af lungecancer i almen praksis tager længere tid pga. en erfaringsbaseret tilbageholdenhed med at henvise til kræftpakkeforløb samt med at starte udredning af patienter, der præsenterer andre symptomer. Vores viden om disse strategier i almen 1

3 praksis er kun meget sparsomt belyst i et større materiale og den præcise brug af billeddiagnostisk i udredningen af lungekræft kendes ikke. Røntgen af thorax er ofte førstevalg i udredningen af lungekræft. Det er let tilgængeligt, billigt og kan vise tumorer over 2 cm, hvis de sidder i lungeparenchymet. Desværre er billeddiagnostikken mindre egnet til centrale og mindre tumorer. Det er vist, at mellem % af alle lungecancerpatienter har haft et normalt thoraxrøntgen op til diagnosen (6;14). Et falsk negativt resultat er vist at forsinke diagnosen med op til seks gange længere delay(15). Til gengæld er det vist, at CT scanning af thorax er effektiv i udredningen af lungekræft med en høj sensitivitet og en rimelig specificitet (16), hvilket betyder at man finder flere patienter med lokaliseret og potentielt kurabel sygdom. Dog er CT scanning dyrere, medfører højere stråledosis og resulterer oftere i uspecifikke fund, der fører til flere undersøgelser, der ultimativt kan vise sig at være unødvendige, men bekostelige for patient og samfund. Det er således dette projekts overordnede ide, at generere ny viden om, hvordan alment praktiserende læger opfatter lungekræftpatienters symptomer i et system med kræftpakker, hvordan de henviser og hvordan det radiologiske forløb er. Endvidere er ideen, at undersøge om alment praktiserende læger i højere grad vil henvise til undersøgelse for lungekræft, hvis de tilbydes muligheden for direkte, hurtig CT af thorax og øvre abdomen. Videre ønskes en undersøgelse af den mest effektive organisering af lungekræft pakken (figur 2). 2. Hypotese og formål Projektet har tre overordnede hypoteser, der skal testes. Den første er at praktiserende lægers brug af kræftpakker og udredning på mistanke om lungekræft kan optimeres i forhold til tolkning af symptomer og den efterfølgende henvisningspraksis og radiologiske udredning. Dernæst at særlig uddannelse i den diagnostiske proces og adgang til hurtig CT scanning i almen praksis fører til kortere ventetid til diagnose. Sidst at CT scanning før henvisning til lungemediciner medfører kortere delay og sparer lungemedicinsk speciallægetid. Formål: Delstudie I: 1) Beskrive praktiserende lægers tolkning af lungecancerpatienters symptomer og hvilken henvisningspraksis patienter med alarmsymptomer har i forhold til patienter med uspecifikke symptomer med særlig fokus på brug af pakkeforløb. 2) Beskrive hvilke radiologiske undersøgelser patienterne henvises til og hvornår i forløbet fra første præsentation i almen praksis til diagnosen stilles. 3) Analysere sammenhængen mellem lægens symptomtolkning, henvisningspraksis og radiologisk udredning i forhold til tid til diagnose, TNM stadie, mortalitet. Delstudie 2: 4) I et to armet, klinisk kontrolleret, randomiseret forsøg med direkte henvisning til CT af thorax sammenholdt med vanlig praksis tester vi: A)Effekten på tid til diagnose og behandling, TNM stadie og 1 årsmortalitet. B) Effekten på brugen af CT af thorax hos denne gruppe patienter og hvilken samlet ændring i brugen af CT man ser (efterspørgsel). 5) Som et yderligere eksperiment randomiseres alle patienter, henvist til den eksisterende lunge kræftpakke mellem direkte CT scanning af thorax og øvre abdomen og vurdering af lungemediciner, for at teste: A) Kræftpakke performance målt ved antal CT scanninger og lungemedicinsk speciallægetid pr diagnose samt B)Hvorvidt der er forskel mellem interventions og kontrol gruppen. 2

4 3. Metode Datakilder Delstudie I: Forskningsenheden for Almen Praksis har oprettet en forskningsdatabase med alle nydiagnosticerede cancerpatienter fra Region Midtjylland og Region Syddanmark i et år fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 (i alt ca patienter, hvoraf ca har primær lungekræft). Data er indsamlet ved spørgeskema, hvor patientens praktiserende læge har kortlagt forløbet fra første symptom til behandlingen påbegyndes. Dette omfatter bl.a. forløbstider, symptomer ved første præsentation og henvisning. Data suppleres med registerdata for patienterne. Disse data omfatter udtræk fra: Det Centrale Personregister (CPR) der indeholder oplysninger om vitalstatus, herunder migration samt evt. dødsdato. Cancerregisteret (CR) som indeholder information om alle cancertilfælde; diagnosetidspunkt, grundlag for diagnose, cancertype, behandling og tumorstadie ved diagnosetidspunktet (TNM klassifikation). Landspatientregisteret (LPR) der indeholder oplysninger om indlæggelser, ambulante kontakter og procedurer. Herfra indsamles oplysninger om billeddiagnostiske procedurer i forløbet fra første kontakt til almen praksis til diagnosedato. Dødsårsagsregisteret, der indeholder oplysninger om dødsdato, sted og årsag. Yderligere vil vi gøre brug af Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) som indeholder oplysninger vedrørende undersøgelser og ventetider. Delstudie 2: Der gennemføres et klinisk, cluster randomiseret, ublindet, to armet (1:1) studie af effekten af en teknologisk og organisatorisk opgradering af udredning ved mistanke om lungekræft, således at praktiserende læger får direkte adgang til hurtig CT scanning af thorax. Dertil udføres en 1:1 randomisering mellem enten direkte CT scanning eller lungemedicinsk vurdering for alle patienter henvist til kræftpakken (figur 2). Effekten skal måles på alle lungekræft patienter i de deltagende praksis. Endvidere undersøges det samlede forbrug af røntgen og CT scanninger for patienter i de to grupper praksis. Se figur 3 for diagram over undersøgelsens opbygning. Dataindsamling: via det Patient Administrative System (PAS) identificeres alle de patienter, der får stillet diagnosen Cancer Pulmonis (International Classification of Diseases ICD 10: C ). Patienternes læge får umiddelbart derefter tilsendt et kortfattet spørgeskema, udviklet på Forsknings Enheden, omfattende hvorvidt patienten er set i almen praksis i forbindelse med lungekræftdiagnosen, tidsintervaller i udredningen, symptomer ved præsentation (herunder alarm/uspecifikke), comorbiditet, brug af udredningsmodaliteter og hvorvidt patienten blev henvist direkte via kræftpakke eller ej. De udviklede spørgeskemaer pilottestes før brug. Inklusion: lægepraksis i det gamle Aarhus Amt, svarende til Lungemedicinsk afdelings (Aarhus Sygehus) optage område og deres tilmeldte patienter. Eksklusion: Tidligere lungekræftpatienter. Intervention: direkte CT scanning samt god efteruddannelse i lungekræft. I interventionsgruppen fortsætter lægerne med at henvise til lungekræftpakken i den udstrækning de finder det indiceret. Dertil får de mulighed for direkte henvisning til hurtig CT scanning af thorax i tilfælde, hvor lægen finder indikation for at undersøge patienten for lungesygdom, uden at det berettiger henvisning til pakkeforløb. De praktiserende læger tilbydes dertil særlig undervisning om diagnostik af lungekræft i almen praksis inden henvisningsmuligheden ændres. Den vil foregå ved tilbud om efteruddannelsesmøder og ved fremsendelse af kortfattede instrukser. Undervisningen vil omfatte risikogrupper, faresignaler, symptomkomplekser og tolkning af CT scannings beskrivelser. Materialer: Vi har lavet en aftale med radiologisk afdeling, Aarhus Sygehus om at lave CT scanningerne i samme kvalitet som dem, der foretages i kræftpakken i dag. Dvs. CT scanning af thorax og øvre abdomen med IV kontrast. Projektet designes og afrapporteres i henhold til CONSORT guidelines (17). Analyser Delstudie I: Spørgeskemadata kombineres med registerdata for inkluderede lungecancerpatienter og data valideres via Cancerregisteret. Der laves deskriptiv statistik af symptompræsentation, henvisningstype og 3

5 brug af billeddiagnostik i udredningen. Ved hjælp af multivariate analyser, herunder overlevelsesanalyser, analyseres sammenhængen mellem lægens symptomtolkning, henvisningspraksis og radiologisk udredning i forhold til tid til diagnose, ctnm stadie og 1 årsmortalitet. Delstudie II: Det primære effektmål for tid til diagnose vil være højreskævt og der vil blive benyttet median og transformering. Sekundære effektmål er henvisningstype (pakke), stadie (TNM) primær brug af CT og 1 års mortalitet. Mortalitet vil blive analyseret med Cox s proportional hazard og med spline modeller i rå og justerede modeller. Primært vil besvarelser og data i interventions og kontrol grupperne blive analyseret for forskelle mellem de to grupper. Der vil blive taget passende hensyn til clusters af patienter i samme praksis hvis dette optræder i væsentlig grad. Der vil løbende blive foretaget interimanalyser af antallet af inkluderede patienter og forudsætningerne for styrkeberegninger, dertil om vi opnår effekt med det antal patienter vi har kalkuleret med at inkludere. Styrkeberegning og dimensionering Styrkeberegningen bygger på data fra vores database om forløbet fra første symptom til behandling, fra Kontakt og Sygdomsmønsterundersøgelsen i almen praksis og på data fra Lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitets hospital, Aarhus sygehus, NBG. Incidensen af lungecancer antages at være 150/ blandt de 40+ årige(18). Ca. halvdelen af alle lungecancere diagnosticeres i Aarhus ved pakkeforløb efter henvisning fra almen praksis. Den mediane tid fra første præsentation og til diagnose af lungecancer er for patienter henvist fra almen praksis 33 dage (2008). Vi antager, at variationen imellem og indenfor praksis er nogenlunde sammenlignelig i denne undersøgelse, da den enkelte læge diagnosticerer gennemsnitligt én lungecancerpatient på et år. Samtidig vil det være usandsynligt, at lungekræftpatienter vælger særlige praktiserende læger. I nogle områder med særligt mange rygere vil der dog kunne være en højere forekomst af cancer, ligesom det vil være tilfældet i en praksis med mange ældre patienter. For at tage højde for en ukendt intra cluster correlation coefficient (ICC) har vi regnet med en designeffekt på 1,25. I analyserne vil der blive korrigeret for clusters. Der diagnosticeres hvert år ca. 250 nye lungecancerpatienter på lungemedicinsk afdeling i Aarhus, heraf ca. halvdelen efter direkte henvisning fra almen praksis til udredning i lungecancerpakkeforløb. I et randomiseret studie, hvor vi vil være i stand til at vise et fald i diagnostisk interval fra en median på 33 dage til at kun 25% venter 33 dage eller mere (ensidig alfa på 5% og power på 80%) skal vi inkludere 54 i hver arm. Dette korrigeres med designeffekt på 1,25 og vi skal således inkludere mindst 135 lungecancerpatienter, hvilket vil svt. ca. 1 års tilgang af lungecancerpatienter henvist direkte til lungekræftpakkeforløb fra almen praksis og det samme antal som diagnosticeres via andre ruter end lungekræftpakkeforløb. Interventionsgruppen skal fortsætte med at henvise til lungekræftpakken i den grad, de finder det relevant. Vi antager, at de patienter, der bliver henvist til direkte CT, skal findes blandt dem, der diagnosticeres via andre ruter, fx ved et rtg. af thorax bestilt på anden og løsere indikation. Patienterne kan også komme fra gruppen af patienter, som i sidste ende henvises til pakkeforløb, men som måske med adgang til direkte CT henvises til dette på et tidligere tidspunkt, end de ville blive henvist til regelret lungecancerpakkeforløb. Et kvalificeret gæt vil være, at 500 patienter CT scannes pr år i interventionsgruppen. Prævalencen af lungecancer må dog formodes at være lavere blandt patienter, der henvises til direkte CT, sammenlignet med patienter, der henvises til lungecancerpakkeforløb måske i størrelsesorden 10% mod 20% blandt patienter henvist til regelret pakkeforløb. Herved håber vi at inkludere ca. 100 lungecancertilfælde i interventionsgruppen over en 2 årig periode. Lungemedicinsk afdeling udreder årligt patienter, heraf ca. halvdelen i pakkeforløb efter henvisning fra almen praksis (ca. 625 patienter (svt. ca. 125 påviste lungecancere)). Der vil således være ca. 310 patienter (og heriblandt ca. 62 lungecancere årligt) i hver af de grupper, der randomiseres internt i Lungemedicinsk afdeling til enten CT scanning direkte eller til primær lungemedicinsk gennemgang. Således over en 2 årig periode ca. 125 lungecancertilfælde i hver randomiseringsgruppe. 4

6 4. Etik og datahåndtering Sundhedssstyrelsen søges om tilladelse til brug af journaloplysninger fra almen praksis og fra hospital. Datatilsynet søges om tilladelse til oprettelse af privat forskningsregister i forbindelse med CAPS, en omfattende samling af registerdata på Forskningsenheden for Almen Praksis og Danmarks Statistik. Den lokale Videnskabsetiske komité forespørges om projektet falder ind under komitelovgivningen og i fald sikres nødvendige tilladelser. DSAMs og PLO s udvalg vedrørende multipraksisundersøgelser ansøges om at anbefale praktiserende læger i at deltage i det randomiserede studie. Samtidig ansøges om honorering for dataindsamling i almen praksis. Projektet vil blive udført i henhold til good clinical practice for randomiserede, kontrollerede forsøg og vil obligatorisk blive rapporteret til 5. Vejledning, supervision og gennemførlighed En arbejdsplads er stillet til rådighed på Forskningsenheden for Almen Praksis, hvilket sikrer forankring i et aktivt forskningsmiljø, adgang til relevante statistiske programmer og deltagelse i relevante kurser og studiegrupper. Vejledning vil forløbe regelmæssigt i henhold til ph.d. bekendtgørelsen. Aftaler: Radiologisk afdeling, Aarhus sygehus vil stå for CT scanninger og beskrivelser. Derud over vil lungemedicinsk afd. hjælpe med at randomisere patienterne henvist til pakke udredning. CaP har tidligere lavet aftale med Region Midt om støtte til kliniske projekter. 6. Tidsplan Studiet planlægges som et treårigt ph.d. forløb: År 1: Planlægning og opstart af RCT projekt, undervisning af læger. Kursusdeltagelse. År 2: Delstudie I gennemføres. Afslutning af dataindsamling, registrering, delstudie 2. Kursusdeltagelse. År 3: Databearbejdning og afrapportering. Udarbejdelse af artikler og ph.d. afhandling. 7. Publicering Projektets resultater planlægges publiceret som en ph.d. afhandling baseret på fire artikler i internationale lægevidenskabelige peer reviewede tidsskrifter med Louise Mahncke som førsteforfatter og medforfattere, der opfylder forfatterkriterierne. Resultaterne planlægges desuden formidlet gennem foredrag, posters og deltagelse i lægevidenskabelige symposier og kongresser. 8. Ansøgererfaring Ansøger er læge og uddannet fra Aarhus Universitet (januar 2006) og har de sidste 2,5 år arbejdet på onkologisk afdeling, Århus Sygehus det sidste år som kursist. Har under ansættelsen deltaget i flere, for projektet relevante kurser, blandt andet GCP og Clinical trials in Oncology. Har forud for projektet medvirket i idé og designfasen, udarbejdet protokol og tilladelser. Hun vil i ph.d. forløbet være primær ansvarlig for beskrivelser, statistiske analyser og afrapportering af resultater. 9. Finansiering (budget) Projektet forløber sig på , hvoraf er til løn til PhD. Studerende Louise Mahncke er til TAP løn og er til drift, se vedlagte budget. 10. Perspektiver Projektet vil give ny viden om de praktiserende lægers tolkning af symptomer og henvisningspraksis når de mistænker lungesygdomme, deres brug af billeddiagnostik og lungekræftpakke. Dertil hvilken betydning deres henvisningspraksis har på patientforløbet og ultimativt overlevelsen af kræft. Det vil dernæst give en enestående mulighed for at skabe nødvendig viden om effekten af direkte henvisning til hurtig CT scanning og vil kunne være beslutningsstøtte til hvorvidt, der skal åbnes for direkte CT scanning i almen praksis for denne gruppe patienter. Projektet vil skabe ny viden om hvilken udredningspraksis, der giver kortest ventetid og dermed optimalt resultat for cancerbehandlingen. 5

7 Reference Liste (1) Dansk Lunge Cancer Gruppes Årsrapport DLCG 2011Available from: URL: (2) Coleman MP, Forman D, Bryant H, Butler J, Rachet B, Maringe C, et al. Cancer survival in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden, and the UK, (the International Cancer Benchmarking Partnership): an analysis of population based cancer registry data. Lancet 2011 Jan 8;377(9760): (3) Storm HH, Engholm G, Hakulinen T, Tryggvadottir L, Klint A, Gislum M, et al. Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to followed to the end of A critical overview of the results. Acta Oncol 2010 Jun;49(5): (4) Rogers TK. Primary care radiography in the early diagnosis of lung cancer. Cancer Imaging 2010 Mar 16;10:73 6.:73 6. (5) Nielsen TN, Hansen RP, Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer [Symptom presentation in cancer patients in general practice]. Ugeskr Laeger 2010;172(41): (6) Bjerager M, Palshof T, Dahl R, Vedsted P, Olesen F. Delay in diagnosis of lung cancer in general practice. Br J Gen Pract 2006 Nov;56: (7) Olesen F, Hansen RP, Vedsted P. Delay in diagnosis: the experience in Denmark. British Journal of Cancer 2009;101(Suppl 2):S5 S8. (8) Davis D, O'Brien MA, Freemantle N, Wolf FM, Mazmanian P, Taylor Vaisey A. Impact of formal continuing medical education: do conferences, workshops, rounds, and other traditional continuing education activities change physician behavior or health care outcomes? JAMA 1999 Sep 1;282(9): (9) Pakkeforløb lungekræft. DSAM 2011Available from: URL: (10) Svendsen RP, Stovring H, Hansen BL, Kragstrup J, Sondergaard J, Jarbol DE. Prevalence of cancer alarm symptoms: A population based cross sectional study. Scand J Prim Health Care 2010;28(3): (11) Hamilton W, Peters TJ, Round A, Sharp D. What are the clinical features of lung cancer before the diagnosis is made? A population based case control study. Thorax 2005 Dec;60(12): (12) Jones R, Charlton J, Latinovic R, Gulliford M. Alarm symptoms and identification of non cancer diagnoses in primary care: cohort study. BMJ 2009;339:1 9. (13) Moth G, Vedsted P, Olesen F, Christensen B. Hvad går folk egentlig til læge med? Danmarks Læger 2009;1(3):9. (14) Quekel LG, Kessels AG, Goei R, van Engelshoven JM. Miss rate of lung cancer on the chest radiograph in clinical practice. Chest 1999 Mar;115(3): (15) Bjerager M. Delay in diagnosis and treatment of lung cancer [thesis]. 1 ed. Aarhus: Research Unit and Department of General Practice, Faculty of Health Sciences, University of Aarhus; (16) Schneider J. Early detection of lung cancers Comparison of computed tomography, cytology and fuzzy based tumor markers panels. Cancer Biomark 2010;6(3 4): (17) CONSORT Statement Website. statement.org/ Ref Type: Internet Communication (18) NIP Det Nationale Indikatorprojekt Ref Type: Internet Communication 6

8 Figur 1: Fordelingen på udredningsstadie for patientforløb med primær lungecancer i Dansk Lunge Cancer Register. NIP rapport Figur 2: oversigt over randomiseringen af den eksisterende lungekræftpakke. Lungecancer pakken på LUDA 1:1 randomisering mellem: Direkte CT scanning Lungemedicinsk vurdering 50%? 50%? 90% 10% Afsluttes Anden diagnose Fortsat mistanke om cancer CT scanning, fortsat mistanke om cancer Afsluttes Anden diagnose LUDA Anden diagnose, afsluttes C. Pulmonis diagnose 7

9 Figur 3. Flowdiagram for det klinisk, kontrollerede, cluster randomiserede studie af direkte adgang til CT scanning fra almen praksis. Allocation General practices in specific geographic areas Cluster randomization Intervention arm: Practices with direct access to fast CT scan Control arm: Practices with usual care Analysis Follow-up Enrollment New fast track CT scan Identification of lung cancer patients (PAS) Questionnaire to GP Register data Usual fast track 1:1 randomised to chest physician or CT scan Earlier cancer Not listed with practice Not seen in practice Earlier cancer Not listed with practice Not seen in practice Usual fast track 1:1 randomised to chest physician or CT scan Registration of all referred patients with regard to diagnosis, follow-up programme and further diagnostic examinations Identification of lung cancer patients (PAS) Questionnaire to GP Register data Primary outcome: Time to diagnosis Secondary outcome: Use of fast track, referral to CT scan, hit-rate, stage (TNM), 1-year mortality/survival Organisational outcome: use of x-ray and CT of thorax 8

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00.

Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00. Referat af Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00. Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde (27/11 2008) 3. Meddelelser

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Analyse af lange forløbstider i kræftpakker. Rapport for lungecancer. Udgivelsesdato: 30. december 2011

Analyse af lange forløbstider i kræftpakker. Rapport for lungecancer. Udgivelsesdato: 30. december 2011 Analyse af lange forløbstider i kræftpakker Rapport for lungecancer Udarbejdet af Anders Green, klinisk epidemiolog, professor, overlæge, dr.med. Maria Iachina, biostatistiker, cand.scient. (statistik),

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Version 1.0 November 2014 2 Indikatorskabelon Tabel 1.1: Databasens navn (både engelsk, dansk samt forkortelse) samt versionsnummer for udfyldt

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

1.0 Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008.

1.0 Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008. 1.0 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008. Rapporten er behandlet af DLCG s styregruppe og DLCR s forretningsudvalg. DLCG

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2005.

Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2005. Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2005. Rapporten er diskuteret på DLCG s styregruppemøde tirsdag d. 16. maj 2006 og DLCG

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Definition af kroniske lidelser - varig, flere invalideår, kortere liv - kan helt eller delvist afbødes af kontinuerlig indsats i SUV

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. oktober 2013 30. september 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Godt i gang med forskning

Godt i gang med forskning Godt i gang med forskning Videnskabelige udvalg DOS Maj 2011 Indhold: 1. Indledning 2. Mest almindelige studiedesigns 3. Ordforklaringer 4. Opbygning af forsøgsprotokol 5. Guidelines og anmeldelser 6.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk.

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk. Projektskabelon i 2012 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sammenligning af syv optimerede DR systemer Comparison of seven optimized DR systems 2. Resumé Generelt er teknologien indenfor billeddiagnostiske

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere