Projekt 4. Mick Klitgaard

Transkript

1 Projekt 4 Mick Klitgaard Mick Klitgaard Side 1 af juni 2013

2 Indholdsfortegnelse Problemformulering. 4 Tidsplan for Projekt.. 5 Beskrivelse 6 Niveauregulering 7 Trykregulering. 8 Regulering af Vandværk. 9 Kommunikation.. 10 Sikkerhed 11 Mekanisk. 11 Elektrisk 11 Nødstop 11 Specifikation. 12 Input / output 13 Kommunikation via CP Webserver. 16 Læs tags fra PLC 16 Skriv Tags til PLC.. 16 Knap Start/Stop.. 17 Tekst felt 17 Rulle felt. 17 Login.. 18 Opdatering af siden.. 18 PLC program.. 19 Brugervejledning. 20 Start af anlægget. 20 Stop af anlægget.. 20 Manuel kørsel af anlægget. 20 Mick Klitgaard Side 2 af juni 2013

3 SRO skærm 21 Side panel 21 Hoved Panel 22 Lokal Betjening 23 Alarm/Status. 24 Beregning 25 Check liste for Idriftsætning 26 Komponentliste.. 27 Bilag 1 Sistema Rapport 28 Bilag 2 Kredsskema. 29 Bilag 3 PLC Program 30 Bilag 4 Webserver HTLM.. 31 Mick Klitgaard Side 3 af juni 2013

4

5 Tidsplan for Projekt Min plan var, at jeg ikke ville bruge for lang tid på Programmering af PLC og webserver. Men jeg måtte bruge en uge mere på programmeringen på grund af tekniske problemer. Jeg har også brugt mere tid på komponent søgning, da nogle komponenter var svære at få datablade på. Uge 1: Problemformulering, Praktik Rapport Uge 2: Komponent søgning, Projekt Rapport Uge 3: Komponent søgning, Projekt Rapport Uge 4: Kredsskema Uge 5: PLC Programmering Uge 6: Webserver Programmering Uge 7: Projekt Rapport Uge 8: Projekt Rapport Uge 9: Projekt Rapport Uge 10: Sammenskrivning af Projekt Rapport Mick Klitgaard Side 5 af juni 2013

6 Beskrivelse Projektet er styring af et vandværk med en pumpestation som har 4 pumper. Hele pumpestationen skal styres ud fra trykket ved forbrugeren. Styringen skal foregå ved hjælp en webserver. Man skal kunne sende sms ved fejl og alarmer. Da afstanden mellem pumpestation og tryksensor er stor, vil data blive sendt via GSM signaler eller anden form for trådløst signal. Da anlægget skal kunne overvåge sig selv, vil PLC en havde en batteribackup, så den kan sende besked hvis forsyningen forsvinder. Rækkefølgen pumperne skal starte i, er bestemt af hvor lang tid de har kørt. Den der har stået stille i længst tid skal starte først. Hver pumpe skal have en frekvensomformer for at regulere trykket. Der skal være mulighed for lokal styring via et panel, hvor på der er manuel kørsel af pumpen, fejl og drift indikation, samt visning af tryk ved stationen. Mick Klitgaard Side 6 af juni 2013

7 Niveauregulering Niveauregulering går ud på at man forsøger at holde niveauet i en tank inden for en bestemt højde. Man bruger niveauregulering til at sikre at vandstanden ikke kommer under et vist niveau. Der er to måder at lave en niveauregulering på, en simpel og en avanceret metode. Fælles for begge metoder er, at man forsøger at holde et bestemt niveau i en tank. Den simple metode går ud på, at man har to punkter et øvre og et nedre. Når niveauet i tanken når det nedre vil en pumpe starte. Den vil blive ved med at køre til niveauet i tanken når det øvre punkt, hvorefter den vil stoppe og vente til niveauet i tanken igen når det nedre punkt. De følere som bliver brugt er typisk berøringsfølere, som giver et signal når de kommer i kontakt med materialet. Denne metode bliver mest brugt til små anlæg, da det udstyr man bruger er billigt og simpelt. Det består typisk af to følere med relæ funktion og en kontaktor til at starte pumpen med. Det Øvre niveau Det Nedre niveau Den avancerede metode består i, at man forsøger at holde et helt bestemt niveau i tanken. For at holde et bestemt niveau i tanken, kan man anvende en variabel pumpe. Niveau Den føler man bruger er som regel en radar eller en ultralyds føler, som giver en værdi på, hvor tæt den er på materialet. Dette signal bestemmer så hvor hurtigt pumpen skal køre. Denne metode bliver brugt hvor processen er meget hurtig eller hvor den ikke må stoppe. Man bruger som regel denne metode hvor man ikke ønsker mange start/stop på pumpen. Sådan en styring består som regel af en radar til måling af niveauet i tanken og en frekvensomformer til at regulere pumpen med. Man kan også bruge en PLC til at styre det hele med. Mick Klitgaard Side 7 af juni 2013

8 Trykregulering En trykregulering bruges når man ønsker et konstant tryk, idet en niveauregulering kan variere i tryk afhængig af hvor meget der er i tanken. Ved større trykanlæg bruger man ikke nogen buffer tank. Der er to metoder til trykregulering. Disse metoder minder meget om en niveauregulering, nemlig en simpel og en avanceret. Den simple metode består af, at man forsøger at holde trykket mellem to punkter. Ved det laveste punkt vil en pumpe starte og øge trykket til det når det højest punkt, hvorefter pumpen vil stoppe til trykket igen er ved det laveste punkt. Denne metode bliver brugt på små anlæg eller anlæg med mindre forbrug. Man bruger som regel en pressostat med stor hysterese og en kontaktor til at starte pumpen med. For at sikre et konstant tryk til forbruger gør man det, at man indsætter en trykreduktionsventil som reducerer trykket til under det laveste tryk. Det højeste tryk Det laveste tryk Den avancerede metode består i, at man har en pressostat der afgiver et signal om hvor meget trykket er lige nu. Man forsøger så at holde trykket på et bestemt niveau. Trykket Denne metode anvendes typisk på større anlæg, hvor der er meget forbrug eller hurtigt skiftende anlæg. Typisk er der en pressostat som giver signal til en PLC eller frekvensomformer som så styrer hvor hurtigt pumpen skal køre. Denne metode kan være hård for pumpen, hvis den ikke er beregnet til at være under konstant belastning eller ved høje tryk niveauer. Mick Klitgaard Side 8 af juni 2013

9 Regulering af Vandværk I et vandværk bruger man tyngdekraften til at lave tryk til forbrugerne. På denne måde sparer man energi, idet man ikke behøver så store pumper. Man gør det, at man pumper vandet op i et vandtårn. Højden på vandtårnet bestemmer, hvor meget tryk der er til forbrugerne. Man bruger så en pressostat til at måle trykket ved bunden af vandtårnet. Dette tryk fortæller niveauet i vandtårnet. Når niveauet i tårnet er under et bestemt tryk vil pumperne starte og fylde vandtårnet op igen. Et vandtårn har som regel to rør, et hvor man kan påfylde vand i tårnet, og et som forsyner forbrugerne med vand. På denne måde skal pumperne kun yde nok tryk til at løfte vandet op til toppen af tårnet. Men i nogle tilfælde er der kun et rør op til vandtårnet. Når dette er tilfældet, skal man øge trykket hos forbrugerne til man kommer over trykket fra det vand som allerede er i tårnet. Det vil sige, at jo mere vand der er i tårnet, desto mere skal pumperne arbejde for at fylde tårnet op. For hver 10 meter vand søjle stiger trykket med en bar. Men hvad nu hvis, at den by man forsyner ligger på siden af en bakke? Så vil man naturligvis sætte et vandtårn på toppen af bakken. Men fordi der ligger huse både på toppen og i bunden af bakken vil trykket være forskelligt. Hvis dem i bunden har et tryk på 4 bar, vil dem på toppen kun have et tryk på 1 bar hvis bakken er 30 meter høj og vandtårnet er 10 meter høj. Vejgård Vandværk har det problem, at vandtårnet står på toppen af en 40 meter høj bakke, så for at dem på toppen får et godt vandtryk vil dem i bunden have et tryk som er 4 bar højere. Men da vandtårnet kun har en forbindelse bliver man nødt til at øge trykket når tårnet skal fyldes op med vand. For at undgå denne trykforskel hos forbrugerne fjerner man vandtårnet og derefter deler man forsyningsnettet op i to, cirka midt på bakken. På denne måde vil man ende op med to forholdsvis jævne områder. Men når man fjerner vandtårnet vil man også fjerne trykket i nettet, så for at få tryk til forbrugerne igen, laver man et trykstyret anlæg. Det vil sige at i stedet for at det var niveauet i vandtårnet der gav trykket, vil man nu have pumper, der står og laver tryk. Men hvad er bedst? Trykstyring giver et mere stabilt tryk til forbrugeren, men det kræver at pumperne aldrig stopper, hvilket giver et højere energiforbrug. Niveaustyring er mere energi besparende, da pumperne ikke skal køre hele tiden, men til gengæld er trykket ikke stabilt, og det er dyrt at bygge et vandtårn. Mick Klitgaard Side 9 af juni 2013

10 Kommunikation Almindelig PLC kommunikation over eksempelvis Profi-net kan bruges sammen med en switch, og man kan lave et netværk som er meget stort. At lave et stort standard PLC netværk er forholdsvis nemt. Men i dette tilfælde hvor jeg skal flytte et tryk signal på tværs af byen, har jeg ikke mulighed for at grave kabler i jorden eller bruge trådløs LAN, fordi der er så mange trådløse signaler i luften, der kan forstyrre kommunikationen mellem PLC erne. Men hvis man i stedet for kan anvende noget, der allerede er i byen for eksempel telefonnettet eller internet, så ville det være det bedste. Vejgård Vandværk har en aftale med Grundfos, hvor de er ved at udvikle en ny type sensor som er trådløs. Men fordi disse sensorer stadig er under udvikling, har jeg ingen information om dem, så jeg kan ikke lave en løsning med dem. Derfor har jeg været i gang med at finde en løsning, som kunne bruges. Efter nogen tid har jeg fundet to løsninger, som jeg tror der vil virke. Den første løsning går ud på, at man har sensoren siddende på en S PLC. PLC en sender så data gennem internettet via et kommunikationsmodul (CP ) til PLC en på pumpestationen, som også har sådan et kommunikationsmodul. Man skal bruge to kommunikationsmoduler og det kræver mange komponenter. Den anden løsning, bruger man radio signaler til at kommunikere med. Man har en sender og en modtager. Fra transmitteren sendes et 4-20 ma signal til recieveren, som giver det videre til PLC via et 4-20 ma signal. Denne løsning er mere simpel, men over større afstande kræver det kraftige antenner. Fordi jeg har min tvivl om hvordan radio signalerne opfører sig i en by, vil jeg bruge GSM løsningen. Mick Klitgaard Side 10 af juni 2013

11 Sikkerhed Mekanisk Alle bevægelige dele i pumpestationen er pakket ind, så man ikke kan komme til skade. Når anlægget er i drift vil der være tryk på systemet, men trykket i anlægget vil ikke være på mere end 5 bar. Hele pumpestationen vil kunne køre uden opsyn af personer, idet anlægget ved mekaniske fejl selv vil lukke ned. Elektrisk Alle ledende dele i anlægget vil være jordet og være sikret med et HPFI. Tavler kan kun åbnes med værktøj og ville have et minimum på IP2x. Andre dele vil have et minimum på IP4x. Der vil sidde en UPS, som vil forsyne PLC en, så den kan sende en besked til operatøren. UPS en vil kunne holde PLC en tændt i en længere periode. Vær derfor opmærksom ved afbrydelse af forsyningen. Nødstop Da pumpestationen vil kunne køre uden opsyn fra nogen personer, og da alle bevægelige dele er indkapslet, og da der næsten aldrig vil være personer i pumpestationen, så vil hyppigheden for skader være minimal og de skader der kan forekomme vil være små. Så nødstoppet ender på PL-niveau B. Så ud fra dette vil jeg lave en kategori B, og da det kan være et fugtigt miljø, vil jeg brug komponenter, som kan klare dette. Mick Klitgaard Side 11 af juni 2013

12 Specifikation PT PT M M M M Funktioner SY SY SY SY OUT PV-1 PC PV-2 SP Regulatoren vil regulere efter et lokalt tryk hvor dens setpunkt vil blive beregnet ud fra forskellen mellem setpunkt hos forbruger og tryk hos forbruger. SF = Setpunkt hos forbruger, TF = Tryk hos forbruger, TL = Tryk ved pumpestation, SL = Setpunkt ved pumpestation. Data om hvad trykket er hos forbrugerne vil blive sendt en gang i timen fra tre trykfølere, som vil give et gennemsnitstryk på hele forbrugernettet. Hver trykføler består af en pressostat med 4-20 ma udgang, en PLC til konvertering fra analog til digital og CP til at sende data igennem til pumpestationen. Regulatoren vil styre 4 pumper, som har hver sin frekvensomformer. Disse vil blive startet parvis, så to pumper er under tryk til forbrugerne, og to pumper står standby, hvis forbruget bliver større end de to pumper kan levere. Hver pumpe vil have en auto/manuel knap, en start/stop knap og en indikation for drift/fejl. I pumpestationen vil der være en indikation for lokalt tryk. Til fjernstyringen vil der blive lavet en webserver, hvorfra man vil kunne starte/stoppe den enkelte pumpe, se status på anlægget, sætte et setpunkt og resette en fejl. Derudover vil man kunne modtage sms ved fejl. Der vil være et batteri backup i pumpe stationen samt ved hver tryk føler, så hvis forsyningen forsvinder, PLC en vil derved kunne sende en besked og lukke ned. Mick Klitgaard Side 12 af juni 2013

13 Input / output Pumpestation I0.0 Nødstop I0.1 Forsyning ok I0.2 Fejl pumpe 1 I0.3 Fejl pumpe 2 I0.4 Fejl pumpe 3 I0.5 Fejl pumpe 4 I1.0 Drift pumpe 1 I1.1 Drift pumpe 2 I1.2 Drift pumpe 3 I1.3 Drift pumpe 4 i1.4 Reset I8.0 Automatisk pumpe 1 I8.1 Manuel pumpe 1 I8.2 Automatisk pumpe 2 I8.3 Manuel pumpe 2 I8.4 Automatisk pumpe 3 I8.5 Manuel pumpe 3 I8.6 Automatisk pumpe 4 I8.7 Manuel pumpe 4 Q0.0 Start pumpe 1 Q0.1 Start pumpe 2 Q0.2 Start pumpe 3 Q0.3 Start pumpe 4 Q8.0 Drift pumpe 1 Q8.1 Drift pumpe 2 Q8.2 Drift pumpe 3 Q8.3 Drift pumpe 4 Q8.4 Fejl pumpe 1 Q8.5 Fejl pumpe 2 Q8.6 Fejl pumpe 3 Q8.7 Fejl pumpe 4 AI0.0 Lokal tryk AQ0.0 Tryk indikator AQ1.1 Hastighed Pumpe 1 AQ1.2 Hastighed Pumpe 2 AQ1.3 Hastighed Pumpe 3 AQ1.4 Hastighed Pumpe 4 Tryk Føler I0.0 Forsyning ok I0.1 Send Data AI0.0 Tryk Føler Mick Klitgaard Side 13 af juni 2013

14 Kommunikation via CP Før man starter, skal man skal man sikre sig at CP-1242 er installeret i biblioteket. For kunne sende data kræver det flere blokke og nogle data typer, som kun kan laves i en DB. Hardware opsætning: Efter at have fortalt PLC en hvor den sidder, skal man indstille flere ting i CP Først MODE. Her er der to typer telecontrol, som kan bruges til at lave en telefoncentral for flere PLC er. GPRS direct er den som vi skal bruge, da den kan sende data direkte til en PLC. Dernæst skal den bruge oplysninger om SIM kortet, så som telefonnummer og pin kode. Hvis man skal kunne sende eller modtage SMS skal den bruge nummeret til SMS centralen for udbyderen. CP-1242 kan sende og modtage SMS er, men kun for tilladte telefonnumre. Den kan tillade op til 10 numre. Hvis et nummer ikke står på listen under Authorized phone numbers vil man ikke kunne modtage SMS fra det nummer. For at få adgang til internettet skal man bruge en APN (Access Point Name). Der er forskel på de forskellige telefonudbydere til hvad der skal stå. Eksempelvis bruger Telenor Internet til sin APN. Brugernavn og adgangskode er også forskelligt for telefonudbyderne. Til sidst skal man notere Hardware identifier. Dette skal bruges til når man skal lave selve programmet. I projektet er det 269. Program opsætning: Man skal først bruge en blok der hedder TC_CON. Denne blok er den der vil lave forbindelsen til den anden PLC. For at blokken kan lave en forbindelse skal den bruge oplysninger om hvor den anden PLC er henne. Disse oplysninger skal være i en speciel data type, afhængig af om man skal sende data eller sms. Der findes fire data typer. TCON_IP_RFC til en ISO-ON-TCP forbindelse TCON_IP_V4 til en UDP forbindelse TCON_PHONE til en SMS forbindelse TCON_WDC til en telefoncentral forbindelse I projektet bruger jeg TCON_IP_RFC. Disse data typer skal laves i en DB. Når den er lavet, får man en liste, hvor man skal indtaste oplysninger om forbindelsen til den anden PLC. InterfaceID Her skal man skrive hardware nummeret på CP-1242 ID Se beskrivelse længere nede ConnectionType Her skal der stå 12 for at sende data, hvis man vil sende sms skal der stå 14. ActiveEstablished Denne bestemmer hvem, der skal lave forbindelsen. 1: Det er denne PLC som laver forbindelsen, 0: Det er den anden PLC som laver forbindelsen. RemoteAddress Her skal ip adressen på den anden PLC stå, i fire byte. De øvrige data (RemoteTSelector,LocalTSelector) anvendes, hvis man bruger en telefoncentral. Mick Klitgaard Side 14 af juni 2013

15 Da TC_CON kun kan lave en forbindelse skal man bruge en anden blok til at sende eller modtage data. Det er her ID kommer i brug. ID linker nemlig flere blokke sammen til en forbindelse. Hvis man eksempelvis giver TC_CON et ID nummer skal de blokke som sender eller modtager data, have samme ID nummer. TC_CON har en REQ pin. Hver gang man vil lave en forbindelse, skal man aktivere denne pin. For at sende data skal man bruge blokken TC_SD. Denne blok skal have samme ID nummer, som den TC_CON man vil forbinde til. Og Interface skal have hardware nummeret på CP L er længden på de data man vil sende i byte. DATA: Her skriver man adressen, hvor dataene ligger. Hvis man laver de data, man vil sende i et Structure behøver man ikke at skrive længden på data. REQ: Når den er 1, vil den forsøge at sende data, hvis den har en forbindelse. Når alle data er sendt skal man lukke forbindelsen. Dette gøres ved hjælp af TC_DISCON. Den skal have det samme ID, som den forbindelse man vil lukke, og hardware nummeret på CP Når REQ bliver 1, vil den lukke forbindelsen. For at modtage data, skal man bruge TC_RECV. Opsætningen er den samme som TC_SD, idet den skal bruge det samme ID nummer som TC_CON og hardware ID, men under data skal man skrive, hvor man vil lægge de data, man modtager. Hvis man vil kunne modtage data hele tiden skal man sætte REQ både i TC_CON og TC_RECV til alwaystrue og i datatypen sætte ActiveEstablished til 0. Hvis man vil sende eller modtage SMS, kan man bruge de samme blokke. I TC_CON under connect skal data typen være TC_PHONE, hvor mobilnummeret skal stå i PhoneNumber. Husk at ConnectionType skal stå til 14. TC_SD kan så sende SMS en, hvad der skal stå i SMS en skal stå under data i en String eller et array af Char. TC_RECV vil nu kunne modtage SMS. Under data kan man linke den til en String eller et array af Char. Husk for at kunne modtage SMS skal telefonnummeret være under Authorized phone numbers i hardware konfiguration. Jeg har ikke haft mulighed for at kunne prøve disse blokke af, men jeg har afprøvet blokke, som virker på et lokalt netværk(t_con, T_SD, T_RECV, TDISCON). Disse blokke har en lignende opsætning. Mick Klitgaard Side 15 af juni 2013

16 Webserver En webserver er en måde at lave en brugerflade på, som kan tilgås fra et hvert sted, hvor der er net forbindelse. Når man så indbygger webserveren i en PLC, kan man lave en billig SRO skærm, da den ikke kræver licenser eller specielle skærme. Så hvordan laver man så sådan en webserver? Der findes ingen programmer der er udviklet sammen med en PLC, så man kan bruge et hvilket som helst program man ønsker. Jeg bruger eksempelvis Adobe Dreamweaver og Notepad++. Disse programmer bliver brugt til at lave almindelige hjemmesider med. Når man skal lave en hjemmeside til en webserver i en PLC, skal man skrive siden HTML. Der ud over kan man bruge Java og CSS til lave siden med. Man skal opmærksom på at hvis man vil have billeder på siden kan den blive langsom, også hvis man har mange tags til og fra PLC eller hvis programmet i PLC en er meget sort. Der er ingen steder beskrevet hvor mange tags eller hvor store billeder må være, så det noget man skal prøve sig frem til. Det første man skal, når man laver en ny hjemmeside, er at denne <!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//"> skal stå som det første på siden. Der over skal man skrive dette <meta http-equiv="content-type" content="text/html; charset=utf-8" > i header. Disse to ting definerer hvilke standarder hjemmesiden bruger. Læs tags fra PLC Hvis man vil læse et tags fra PLC en er det forholdsvis simpelt. Hvis man eksempelvis vil læse hvad trykket er skal man skrive := Navn : Navnet på det tag man vil se skal skrives 100% ens. Hvis man vil linke til et tag i en DB blok skal man skrive det sådan := DB.Navn: derudover skal man i toppen af siden skrive <!-- AWP_In_Variable Name='"DB"' --> Man kan linke til alle typer tags lige fra bit til time og string. Skriv Tags til PLC At skrive et tag til PLC en er noget sværere. Dette skal gøres i den FORM som er sat til method= post. Der ud over skal man også skrive en kommentar i toppen af siden. Man kan kun skrive værdier til PLC en, det vil sige at man ikke kan toggle eller pulse bit. Men man kan skrive til alle typer tag. På næste side har jeg lavet et par eksempler på hvordan man kan skrive til et tag. Husk at skrive 100 % ens som det står i PLC en og at skrive kommentaren i toppen at siden. Før man begynder at skrive til PLC en bedes man læse om Login. Mick Klitgaard Side 16 af juni 2013

17 Knap Start/Stop <!-- AWP_In_Variable Name= Tag1 --> <form action="" method="post"> <input name= Tag1 type="hidden" value="1"> <input name="" type= submit value= Start > </form> <form action="" method="post"> <input name= Tag1 type="hidden" value="0"> <input name="" type= submit value= Stop > </form> Tekst felt <!-- AWP_In_Variable Name= Tag2 --> <form action="" method="post"> <input name= Tag2 type="text" value=':= Tag2 :'> </form> Rulle felt <!-- AWP_In_Variable Name= Tag3 --> <Form method="post" action=""> <select name= Tag3 > <option value="0">nul</option> <option value="1">en</option> <option value="2">to</option> </select> <input type="submit" Value="Submit"/> </Form> Mick Klitgaard Side 17 af juni 2013

18 Login Hvis man vil skrive til PLC en fra en hjemmeside skal man logge ind. Der er to måder jeg kender til at logge ind på. Men først skal man lige have lavet et kode ord. Dette gøres inde i PLC ens hardware setup under protection. Her kan man lave et password, hvis man vil have et. Man kan også lade den stå tom, så er der bare ingen kode på. Men bruger navnet kan man ikke lave om på eller lave flere brugere, man har kun en Admin bruger. PLC en har sin egen hjemmeside, som man ikke kan slette. Denne hjemmeside kan man bruge til at se status på selve PLC en. Øverst i venstre hjørne på denne side er der et login felt, hvor man kan logge ind. Bruger navnet er Admin og kode ordet er hvad man nu har valgt. Men af en eller anden grund kan man ikke logge ind fra en mobil via denne metode. I stedet for kan man lave login til sin egen hjemmeside, som også vil virke fra en mobil. <form name="loginform" method="post" action="/formlogin"> <input type="hidden" name="login" id="textinput" value="admin"/> <input type="password" name="password" id="passwordinput2" value=""/> <button onclick="document.getelementsbyname('loginform')[0].submit()">login</button> </form> Ved at indsætte denne form på sin hjemme side, har man lavet et login, så man ikke behøver at logge ind fra hoved siden. Hvis man vil skjule password feltet kan man ændre type="password" til type="hidden". På samme måde hvis brugeren selv skal kunne indtaste bruger kan man ændre type="hidden" til type="text" og fjerne admin fra value="admin". Opdatering af siden De tal som bliver vist på siden er kun så nye som siden selv, det vil sige at hvis man vil se det mest ny data er man nødt til at trykke på F5 hver gang siden skal opdateres. Men hvis man skriver dette <meta http-equiv="refresh" content="10; URL=Index.html"> ind i head vil siden kunne opdate sig selv hvert 10 sekund. Husk at ændre URL til navnet på filen. Mick Klitgaard Side 18 af juni 2013

19 PLC program Der er to ting man skal gøre i programmet for at kunne se den hjemmeside man selv har lavet. Det første er at i OB 1 skal man sætte en blok ind som hedder WWW. Denne blok har et input og et output, i inputtet skal man skrive 333. Dette vil kalde DB 333 hvilket styrer hjemmesiden. Outputtet er til at se fejl koder med så den skal bare linkes til en T. Inde i hardware er der en fane som hedder webserver under den skal man aktivere serveren. Under samme fane skal man skrive stien til hjemme siden og hvilken fil den skal åbne først. Til sidst skal man generere hjemmesiden, ved at trykke på knappen generere under hvor man har valgt stien. Mick Klitgaard Side 19 af juni 2013

20 Brugervejledning HUSK! Ved brug af SRO skærmen skal man logge ind før man kan ændre setpunkt eller starte/stoppe pumper Start af anlægget For at anlægget kan startes skal der som minimum være to pumper i automatik og uden alarm. 1. To pumper skal stå i automatik både lokalt og via SRO skærmen. 2. Vælg nu det tryk man vil have som gennemsnit for hele vandnettet. Dette vælges via SRO skærmen under setpunkt. 3. Hvis man ønsker at anlægget skal kunne skifte mellem flere pumper, skal disse pumper også stå i automatik. Anlægget vil så skifte pumper hver 12 time. Stop af anlægget For at stoppe anlægget skal man stoppe hver pumpe for sig selv. Dette kan gøres på to måder: 1. Lokalt ved anlægget er der en drejeknap for hver pumpe. Den skal stå på stop, så vil den valgte pumpen stoppe. 2. På SRO skærmen under hver pumpe kan man trykke på knappen stop. Så vil den valgte pumpe stoppe. Man kan se på SRO skærmen under hver pumpe hvad status den er på. Ved Standby er den i stop. Hvis der står Automatik eller Manuel, vil pumpen kunne køre. Manuel kørsel af anlægget Manuel kørsel via lokale knapper forgår ved at dreje knappen for den enkelte pumpe. Knappen sættes til Man og derved vil pumpen starte og køre med en hastighed på 50 %. For at stoppe pumpen drejes knappen til stop. Manuel kørsel via SRO skærm foregår ved at man trykker på knappen Man under den pumpe man vil styre. Dernæst kan man styre hastigheden i feltet neden under. For at stoppe pumpen, trykker man på stop knappen. Mick Klitgaard Side 20 af juni 2013

21 SRO skærm Side panel 1. For at ændre data på skærmen skal man logge ind. Dette sker ved at indtaste adgangskoden og trykke på Login. 2. Så kan man sætte det gennemsnits tryk, man gerne vil have i hele vandnettet. Man kan også se hvad gennemsnitstrykket for nettet er lige nu. Se mere under Beregning. 3. Ved at trykke på en af disse knapper kan man se oplysninger for den enkelte pumpe. Eksempelvis ved at trykke på knappen Pumpe 1 vil man kunne se oplysninger om pumpe 1. Knapperne vil skifte farve efter status på pumpen, se mere under Fejl. 4. Hvis der en fejl på en pumpe eller ved en forsyning kan man resette alarmen her. 5. Dette vil vise status for forsyningen til følere og pumpestationen. Se mere under Fejl Mick Klitgaard Side 21 af juni 2013

22 Hoved Panel 1. Ved at trykke på denne knap vil den valgte pumpe gå i automatik. 2. Ved at trykke på denne knap vil den valgte pumpe stoppe. 3. Her kan sætte den valgte pumpe i manuel, og så kan man indtaste en hastighed i feltet. 4. Her kan man se status for den valgte pumpe. Her vil man eksempelvis kunne se om en pumpe er i alarm eller om den er i manuel. Se mere under Alarm/Status 5. Her kan man se det tryk som pumpen forsøger at holde. Trykket er beregnet ud fra setpunktet. Se mere under Beregning. 6. Her kan se hvad trykket er lige nu ved pumpen. 7. Her kan man se hvor hurtigt den valgte pumpe kører lige nu. 8. Dette er en graf, der viser hastigheden for den valgte pumpe over en periode på 24 timer. 1 søjle svarer til 1 time Mick Klitgaard Side 22 af juni 2013

23 Lokal Betjening 1. Denne lampe vil lyse, hver gang pumpen kører. 2. Denne lampe vil lyse, hvis der er en alarm på pumpen. 3. Denne drejeknap har tre punkter, Auto, Stop og Man. I Auto vil pumpen køre automatisk. I stop vil pumpen stoppe og i Man vil pumpen starte og køre med en hastighed på 50 %. 4. I dette display vil man kunne se hvad gennemsnitstrykket er på nettet i bar. Se mere under beregning. 5. Hvis der har været alarm eller nødstoppet har været aktiveret, skal man trykke på denne knap for fjerne alarmen Mick Klitgaard Side 23 af juni 2013

24 Alarm/Status Alarm tekst for Forsyningen Alarm Tekst Fejl Løsning Føler 1 UAD Forsyningen til føler 1 er ude af drift Kontroller sikringen ved føler 1. Føler 2 UAD Forsyningen til føler 2 er ude af drift Kontroller sikringen ved føler 2. Føler 3 UAD Forsyningen til føler 3 er ude af drift Kontroller sikringen ved føler 3. Hoved UAD Forsyningen til Pumpestationen er ude af drift Kontroller sikringen i pumpestationen. Alarm/Status tekst for Pumpe 1-4 Tekst Fejl Løsning Fejl FO Frekvensomformeren har en fejl Se Frekvensomformeren for mere information Fejl TMM PLC en ved ikke om pumpen kører. Kontakt El service. Nødstop Der er nødstop på pumpen Nulstil nødstop og tryk på reset. Manuel Pumpen er i manuel kørsel Sæt drejeknappen til stop eller tryk på stopknappen i SRO skærmen Automatik Pumpen er i automatisk kørsel Sæt drejeknappen til stop eller tryk på stopknappen i SRO skærmen Standby Pumpen har ingen fejl og klar til kørsel Vælg Auto eller Man via SRO skærmen eller via drejeknappen. Andre Fejl Fejl Pumpen vil ikke køre Automatik Kan ikke ændre noget på SRO skærmen Løsning Dreje knappen skal stå på AUTO. Log først ind på SRO skærmen, og vælg derefter AUTO på pumpen. Indtast adgangs kode i øverste højre hjørne, og vælg derefter login i samme hjørne. Farver og lamper for pumpe 1-4 Lampe/Farve Grøn Lampe Rød Lampe Grøn Farve Gul Farve Rød Farve Status Pumpen kører Pumpen har en Alarm, pumpen vil ikke kunne køre. Pumpen kører Der er ingen alarm. Pumpen er klar til at køre. Pumpen har en alarm. Pumpen vil ikke kunne køre. Mick Klitgaard Side 24 af juni 2013

25 Beregning Pumpestationen får information fra 3 trykfølere, som sidder rundt omkring på vand nettet og sender information en gang i timen. Denne information bliver lagt sammen til et gennemsnitstryk. T1 = Tryk føler 1, T2 = Tryk føler 2, T3 = Tryk føler 3, TN = Tryk Net Det setpunkt man sætter, er det tryk man vil have på hele vandnettet som gennemsnitstryk. Det vil blive sammenlignet med det aktuelle tryk på nettet for at finde et lokalt setpunkt. SN = Setpunkt Net, TN = Tryk Net, TL = Tryk Lokal, SL = Setpunkt Lokal I pumpestationen sidder der en trykføler, der måler trykket lokalt, der så bliver ført ind i en regulator som forsøger at holde trykket på det lokale setpunkt. Outputtet fra regulatoren bestemmer hastigheden på pumperne. Mick Klitgaard Side 25 af juni 2013