Referat Idræts- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: Tirsdag den 03. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jørgen E. Hansen (A) Betina Svinggaard (A) Jan Ryberg Christensen (L) Tom Pedersen (C) Bente Borg Donkin (F) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Tillægsbevilling - Poppelgården ombygning af pavillon Ansøgning om støtte til afvikling af Cykle Crossløb under Union Cycliste Internationale Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Lukket - Høring - Placering af fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk herunder forhandlingsresultat om evt. køb af delareal ved Stenstrupgaard Bassintid til idrætsforeninger i Helsingør Svømmehal EU-Udbud af omsorgs-, sundheds- og træningssystem - orientering Integrationsrådets sammensætning Integrationsrådsvalg tidsplan og gennemførelse Meddelelser/Eventuelt Statsforvaltningen beder om redegørelse for dispositioner i forhold til FC Helsingør.28 Bilagsliste...31

2 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Idræts- og Sundhedsudvalget Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ikke til stede: Tom Pedersen, Bente Borg Donkin Godkendt.

3 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Tillægsbevilling - Poppelgården ombygning af pavillon Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19267 Byrådet Indledning/Baggrund I forbindelse med budgetrevision pr blev der på baggrund af helt foreløbige skøn søgt om en tillægsbevilling til ombygning af pavillonen på Nørrevej 97, til brug for genoptræningscenter Poppelgården. Det har ved beregning af omkostningerne til ombygning og tilpasning af pavillonen vist sig, at budgettet ikke kan holdes. Der søges hermed om en tillægsbevilling. Henrik Sahlgren, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, og Jakob Sparre, Center for Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Tidlig indsats. Helsingør Kommune ønsker at være kendetegnet ved forebyggelse og tidlig indsats på alle områder. Poppelgården er kommunens primære tilbud for ambulant genoptræning efter sundhedsloven 140. Sagsfremstilling I forbindelse med budgetrevision pr blev der på baggrund af helt foreløbige skøn søgt om en tillægsbevilling til ombygning af pavillonen på Nørrevej 97, til brug for genoptræningscenter Poppelgården. Byrådet bevilgede kr. Det har ved beregning af omkostningerne til ombygning og tilpasning af pavillonen vist sig, at budgettet ikke kan holde. Der var ved fremsættelsen af ønsket ikke gennemført en faglig gennemregning af ombygningen, men alene taget udgangspunkt i tidligere ombygninger af pavillonen. Der blev heller ikke trukket på eksterne rådgivere, da dette blev vurderet unødvendigt til et projekt af denne størrelse. Udgangspunktet er fortsat, at der er tale om en midlertidig løsning. Denne midlertidige ombygningsløsning er brugbar men meget skrabet under henvisning til kommunens økonomi. Da bygningen skal anvendes 5 år eller mere, og minimumskravene til arbejdsmiljø skal overholdes, vil selve ombygningen anvende hele den afsatte bevilling. Der vil derfor ikke være penge til træningsredskaber, inventar og it-understøttelse. De eksisterende, og nedslidte, træningsredskaber på selve Poppelgården, skal som følge af udførsel af både forløbsprogrammer og døgnrehabilitering stadigvæk anvendes der, hvorfor ikke alle disse kan flyttes. Det er vurderingen, at de indkøbte redskaber, it-udstyr og inventar m.m. kan genbruges i det kommende udvidede og permanents rehabiliterings- og træningscenter (Sundhedshus), som aktuelt drøftes politisk og på embedsmandsniveau som afløsning for bl.a. Poppelgården. Det skal samtidig bemærkes, at en fortsat midlertidig spredning af trænings-, undervisnings-

4 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 4 og behandlingsaktiviteter på tre adresser (Poppelgården, Poppelhaven og Pavillon) vanskeliggør stordriftsfordele på anvendelse af lokaler, udstyr, inventar og it. Der søges derfor om midler til følgende udgifter: træningsudstyr, it-udstyr, inventar, til personale og til yderligere udgifter til selve ombygningen. I alt kr. Økonomi/Personaleforhold Der søges hermed om en tillægsbevilling i 2014 til projektet istandsættelse af pavillon på Nørrevej 97. Ombygningen planlægges gennemført i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal Der søges om tillægsbevilling, inden ombygningen begynder, da projektet ikke kan gennemføres indenfor bevillingen, og det derfor ikke vil være korrekt at påbegynde arbejderne. Ansøgningen skal dække følgende udgifter: Træningsudstyr. Der søges om midler til en skrabet, men funktionsdygtig indretning med træningsudstyr. IT og telefoni-udstyr. Personalet skal under henvisning til både dokumentationskrav og økonomistyring kunne anvende forskellige it-systemer samt korrespondere med samarbejdspartnere i forbindelse med det daglige arbejde. Det er derfor nødvendigt med både pc er, printer, infoskærm og telefoner. Inventar. Til trods for, at træningscenteret allerede har indhentet brugt inventar fra Helsingør Hospital samt overtaget relevant inventar fra andre institutioner i kommunen (reoler, skabe, stole og borde), er der stadig behov for supplerende inventar som f.eks. lyssætning, skiltning, garderobeskabe, rengøringsvogne m.m. Hævning af lofter. Der er i det oprindelige budget ikke regnet med midler til at hæve lofterne. Der er med den nuværende loftshøjde begrænsninger på visse genoptræningsøvelser. For at alle typer af øvelser skal kunne gennemføres, bør lofterne hæves. Dette koster kr. Uforudsete udgifter til ombygning. For at kunne gennemføre ombygningen af pavillonen har Center for Ejendomme valgt at spare den sædvanlige post til uforudsete udgifter. Normalt regnes der med %. Ved 10 % svarer det til et beløb på , udregnet af byggebudgettet. Der søges derfor også om midler til uforudsete udgifter. Der søges om i alt kr., som er fordelt således: Træningsudstyr It udstyr Inventar Hævning af lofter Uforudsete udgifter ombygning I alt Der vil i forbindelse med 1. budgetrevision i 2014 blive forsøgt fundet frie midler på Budgetområde anlæg, sålledes at kassen, helt eller delvist, vil få finansieret tillægsbevillingen. Tillægsbevillingsoversigt - anlæg Anlæg kr.

5 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 5 Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde PSP Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg Ejendomme og Bygningsforbedring - drift Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 0 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Forbruget for projektet fordeler sig herefter som følger i 2014: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab og Center for Ejendomme indstiller, at der i 2014 gives en tillægsbevilling til projektet Istandsættelse pavillon Nørrevej på kr. på Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring anlæg, som samtidig frigives. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ikke til stede: Tom Pedersen, Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

6 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Ansøgning om støtte til afvikling af Cykle Crossløb under Union Cycliste Internationale 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24157 Idræts- og Sundhedsudvalget Indledning/Baggrund Cykle Klubben Kronborg (CKK) har gennem Idræts- og Sundhedsudvalgets formand rettet henvendelse til Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, med en ansøgning om økonomisk støtte til afvikling af et cykelcrossløb under Union Cycliste Internationale (UCI) i Sagen forelægges Idræts- og Sundhedsudvalget for, at der kan tages stilling til om ansøgningen kan imødekommes. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til kommunens mål om Besøgende og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskabs handlingsplan om: at understøtte lokale initiativer, der tiltrækker og arrangerer idræts- og fritidsbegivenheder at være en attraktiv idrætskulturel samarbejdspartner tiltrække og afvikle større idrætsevents at begivenheder skal danne ramme om borgerens deltagelse - som aktiv deltager eller tilskuer Sagsfremstilling CKK planlægger og afvikler løbende cykelløb og stævner for klubbens medlemmer, den brede offentlighed samt i regi af Danmarks Cykle Union (DCU). Danmark har en lang tradition indenfor cykelcross og har gennem mange år været repræsenteret i toppen af den internationale elite i denne disciplin. CKK vil i starten af december 2013 ansøge om at blive vært for at afvikle et UCI kategori 2 cykelcrossløb i Løbet vil være en del af en skandinavisk løbsserie. UCI træffer beslutning om afvikling af løb ultimo december. Det oplyses, at afvikling af et UCI 2 cykelcrossløb typisk vil strække sig over 2-3 dage og planlægges til at omfatte løb for både motionister, licensryttere i alle aldre samt kombineres med en afdeling i den hjemlige cross-sæson. Løbet vil kunne forvente deltagelse af en del af den internationale elite, og CKK vil arbejde særligt på at skabe en ramme, der kan tiltrække andre deltagere og tilskuere end den normale gruppe. CKK understreger, at cykelcross er en meget tilskuervenlig aktivitet, da det foregår på en afmærket rundstrækning på mellem 2,5-3 km. Der er steder tæt på Helsingør midtby, der er oplagte til afvikling af et cykelcrossløb, der både sportsligt og tilskuermæssigt er særdeles

7 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 7 velegnede. En bynær placering vil være en unik ramme og skabe en særlig løbsstemning. Det er Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskabs vurdering, at CKK gennem mange år har oparbejdet erfaring med afvikling af arrangementer, hvor det sportslige er helt i top. CKK afviklede i 2009 DM i cykelcross og har siden været vært for en del cykelcrossløb. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab vurderer, at det vil være en spændende og attraktiv udvikling, hvis CKK kunne blive arrangør af en UCI 2 løb, med ambitionen om i fremtiden at kunne være vært for et mesterskab som fx EM U23 eller en afdeling af World Cup løbene. Arrangementet er i god overensstemmelse med kommunens øvrige satsning på at tiltrække sportslige begivenheder, der kan skabe værdi og kvalitet for borgere og besøgende. Økonomi/Personaleforhold CKK ansøger Idræts- og Sundhedsudvalget om at støtte afviklingen af cykelcrossløbet med kr., hvis UCI beslutter at tildele Danmark/Helsingør en afdeling af løbet. Bevillingen vil blandt andet dække udgifter til opbygning af bane, afspærring, myndighedskrav, stævneudgifter til DCU og UCI, nedtagning af bane samt genopretning af natur og oprydning. CKK vil stå for planlægning, afvikling og oprydning ved hjælp af klubbens frivillige og i samarbejde med andre foreninger og det lokale erhvervsliv. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab vurderer, at arrangementet skal gennemføres med støtte af kommunens eventkoordinator og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab med op til kr. fra budgetområde 411. Kommunikation/Høring Cykle Klubben Kronborg. Center for Kultur, Plan og Erhverv. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Idræts- og Sundhedsudvalget imødekommer ansøgningen, med op til kr. fra budgetområde at bevillingen forudsætter, at der eftersendes et budget senest medio februar Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ikke til stede: Tom Pedersen, Bente Borg Donkin Indstillingen godkendt.

8 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22240 Byrådet Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Høringssvar visioner og målsætninger sundhedsaftale Helsingør Kommune , version 2 Indledning/Baggrund Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsregionen har en fælles opgave i at indgå aftalen med regionen, ud fra fælles politiske visioner og målsætninger. Sundhedsaftalen bliver et slankere og mere politisk dokument med få, fælles mål, der afspejler den fælles vision mellem kommunerne og regionen. Det er ønsket, at sundhedsaftalen fremover bliver et mindre statisk dokument, der kan følge udviklingen på sundhedsområdet. Det betyder, at der eventuelt skal være mulighed for revision/justering af aftalen i aftaleperioden. Kommune Kontakt Rådets Embedsmandsudvalg for Sundhed har i dialog med kommuner politisk og administrativt udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Udgangspunktet for vision og målsætninger er det fælleskommunale rammepapir Kommunernes fælles opgave udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret fastlægger en række fælles kommunale målsætninger for det somatiske område. Det forventes, at psykiatrien skal spille en central rolle i den nye sundhedsaftale på lige fod med det somatiske område, hvorfor der også arbejdes på at afklare fælleskommunal vision og målsætninger for dette område. Der arbejdes derfor indledningsvist i to spor, hvorfor der er vedlagt to notater med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har formuleret et udkast til et høringssvar på baggrund af tilbagemeldinger fra Idræts- og Sundhedsudvalget. Udkastet til høringssvaret er vedhæftet sagen. Teamkoordinator Ida Kock Møller, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision Tidlig indsats. Helsingør Kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele kommunen.

9 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 9 KKR s notat kommunernes fælles opgave udvikling af det nære sundhedsvæsen. Sagsfremstilling 1. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den somatiske del af sundhedsaftale III 1.1. Vision Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer. Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Patientrettet forebyggelse allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring. Pleje og behandling skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. Rehabilitering og træning skabe sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Samt bidrage til at sikre genoptræning til de borgere som har behov for det. 2. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den psykiatriske del af sundhedsaftale III 2.1. Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery (Recovery handler om at opdage - eller genopdage - fornemmelsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom eller handicap). Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Tidlig indsats opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Støtte og behandling sikre implementering af de samarbejdsaftaler mellem region, almen praksis og kommunen, der allerede eksisterer, og tænke behandling og støtte på en ny måde. Rehabilitering i samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering, fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery. 3. Fælles strategisk målsætning for både den somatiske og psykiatriske del Kvalitet og dokumentation fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Kommune Kontakt Rådet anbefaler kommunerne politisk at drøfte visioner og målsætninger for sundhedsaftale III og give en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen ser dem som et

10 Idræts- og Sundhedsudvalget godt grundlag for det videre arbejde. Mødedato Side 10 Det er ønsket, at udkastene (vedlagt) behandles på politisk niveau i de enkelte kommuner med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Kan kommunen tilslutte sig visionerne for henholdsvis somatik og psykiatri? Kan kommunen tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Har kommunen input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Fristen for tilbagemelding til Det fælleskommunale sundhedssekretariat er den 13. december Proces- og tidsplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale III er vedlagt sagen. Forslag til konkrete målsætninger på det somatiske område vil blive præsenteret på udvalgsmødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring De fælleskommunale politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftale III er sendt i høring i følgende råd og fagudvalg: Socialudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Børne og Unge udvalget Ældrerådet Handicaprådet Udsatterådet Børne- og Ungeudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet tilslutter sig visioner og strategiske målsætninger i Sundhedsaftale III uden bemærkninger. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig visioner for henholdsvis somatik og psykiatri. 2. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. 3. at Helsingør Kommunes høringssvaret vedr. visioner og strategiske målsætninger for Sundhedsaftale III godkendes Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad 1-3 Sagen drøftet. Centret arbejder videre med forslag til høringssvar. Yderligere input fra udvalgets

11 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 11 medlemmer sendes til Koordinator Ida Kock Møller. Sagen genoptages på mødet den 3. december Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Ad 1 og 2: Indstillingerne anbefales. Ad 3: Drøftet. Sagen genoptages på næste møde med henblik på vurdering af høringsvar. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Indstillingerne anbefales.

12 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Lukket - Høring - Placering af fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk herunder forhandlingsresultat om evt. køb af delareal ved Stenstrupgaard Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21227 Idræts- og Sundhedsudvalget

13 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Bassintid til idrætsforeninger i Helsingør Svømmehal Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24636 Idræts- og Sundhedsudvalget Retningslinjer for fordeling af bassintid til foreninger i Helsingør Svømmehal - vs 3.pdf Halfordeling - Svømmehallen - Halfordeling Farver.xlsx Indledning/Baggrund Helsingør Svømmehal oplever en stigende efterspørgsel på mere bassintid fra særligt tre idrætsforeninger, som i dag benytter svømmehallen til deres aktiviteter. Det drejer sig om Helsingør Svømmeklub, svømmeklubben The Sports Society og triatlonklubben Trinord. For at imødekomme behovet besluttede Idræts- og Sundhedsudvalget i deres møde den 10. september 2013 at etablere en forsøgsordning, hvor de tre idrætsforeninger på 3 hverdage har fået tildelt 1 bane i de tidlige morgentimer sammen med borgere i den offentlige svømmetid. Udvalget drøftede samtidigt muligheden for, at idrætsforeninger udenfor den officielle åbningstid kan anvende svømmehallen ved selv at åbne og lukke svømmehallen. Udvalget besluttede endvidere, at der skulle udarbejdes retningslinjer for fordeling af idrætsforeningernes nuværende og samlet bassintid med henblik på at opnå større objektivitet i fordelingen af bassintid foreningerne imellem. Forsøgsordningen blev evalueret den 20. november 2013 i et møde med de respektive foreninger og alle parter dvs. foreninger, brugere og Helsingør Svømmehal har udtrykt stor tilfredshed med ordningen. På den baggrund anbefaler Helsingør Svømmehal, at ordningen gøres permanent, og at der i næste sæson eventuelt udvides til 5 hverdage. Afledt af udvalgets drøftelse vedrørende brugeråbning af svømmehallen oplyser Helsingør Svømmehal, at forudsætningen for at iværksætte en eventuel prøveordning er, at svømmeklubberne som et minimum skal stille med to trænere, der begge er uddannede livreddere og er i stand til at udtage manuelle vandprøver, inden bassinet benyttes. Helsingør Svømmehal har, jf. udvalgets beslutning om større objektivitet i fordelingen af bassintid foreningerne imellem, udarbejdet retningslinjer, som forelægges til udvalgets godkendelse. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven 21, anvisning af lokaler og udendørsanlæg Relation til vision og tværgående politikker Idræts- og Fritidspolitikken. Helsingør Kommunes vision 2020, særligt følgende værditilbud: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Nem adgang til at være aktiv. Sagsfremstilling I en kommune med over 30 km kystlinje danner Helsingør Svømmehal ikke alene en god ramme for borgernes mulighed for et aktivt og sundt liv, men også en naturlig ramme for

14 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 14 svømmeundervisning og andre svømmeaktiviteter. Svømmehallen har i hovedtræk fire brugergrupper: Borgere, der selv organiserer deres svømmeaktiviteter i den offentlige svømmetid, skoler og institutioners svømmeundervisning, ældreidræt i form af pensionistsvømning samt idrætsforeninger, som skønnes at have et direkte behov for svømmehalsfaciliteter. Den overordnede fordeling af bassintid til de fire brugergrupper er fastlagt af det politiske fagudvalg og er tilrettelagt ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, hvor der tages et afbalanceret hensyn til både svømmeundervisning, klubtræning og borgernes mulighed for leg, bevægelse, velvære og motion på et uorganiseret plan. Alligevel oplever Helsingør Svømmehal en stigende efterspørgsel på mere bassintid fra særligt tre idrætsforeninger, som i dag benytter svømmehallen til deres aktiviteter. Det drejer sig Helsingør Svømmeklub, svømmeklubben The Sports Society og Triatlonklubben Trinord. I et forsøg på at imødekomme de tre foreningers behov for mere bassintid drøftede Idrætsog Sundhedsudvalget i deres møde den 10. september forskellige muligheder for øget basintid til foreningerne uden at ændre i åbningstiderne for den offentlige svømmetid. 1. Forsøgsordning i svømmehallens offentlige åbningstid Siden medio september har der været gennemført en forsøgsordning, hvor Helsingør Svømmeklub, The Sports Society og Trinord på 3 hverdage har fået tildelt 1 bane i de tidlige morgentimer sammen med borgere i den offentlige svømmetid. Forsøgsordningen er evalueret i et møde med foreningerne den 20. november 2013 og alle tre foreninger udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Helsingør Svømmehals daglige ledelse har for deres vedkommende vurderet ordningen som uproblematisk og oplyser samtidigt, at borgere, der benytter svømmehallen i samme tidsrum, har været tilfredse med, at foreningerne har fået tildelt deres egen bane. På den baggrund anbefaler Helsingør Svømmehal, at ordningen gøres permanent fra december 2013, og at der samtidigt forsøges med 1 bane på 5 hverdage i de tidlige morgentimer i den offentlige svømmetid. 2. Brugeråbning af svømmehallen Helsingør svømmehal har undersøgt, hvilke tekniske løsninger og hvilke lovmæssige forhold der skal være opfyldt for at iværksætte en eventuel forsøgsordning med brugeråbning af Helsingør Svømmehal. Helsingør Svømmehal oplyser, at implicerede svømmeklubber som et minimum skal stille med 1 svømmetræner, der udstyres med nøglebrik og kode for at få adgang til svømmehallen. Det forudsættes, at svømmetræneren er uddannet livredder og efter uddannelse hos svømmehallens personale er i stand til at udtage vandprøver og sikre sig, at vandkvaliteten er i orden, inden bassinet benyttes. Det skal bemærkes, at såfremt vandprøverne ikke overholder de fastsætte grænseværdier for god vandkvalitet så kan bassinet ikke benyttes. Helsingør Svømmehal foreslår, at der, såfremt brugeråbning af svømmehallen opnår en politisk godkendelse, fastlægges en prøveperiode på 6 måneder, hvorefter ordningen evalueres.

15 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 15 Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab skal bemærke, at en ordning omkring brugeråbning af svømmehallen vil skabe bedre vilkår for elitesvømning, hvilket er i tråd med kommunens intentioner om at skabe sammenhæng i børn og unges talentudvikling. Det er ikke nødvendigvis en forudsætning for at opnå status som Team Danmark kommune. 3. Retningslinjer for fordeling af bassintid til idrætsforeningerne Tidligere var Helsingør Svømmeklub stort set den eneste forening, der benyttede den foreningstildelte tid i svømmehallen. Derfor har der ikke tidligere været behov for retningslinjer for fordeling af foreningers samlede bassintid i svømmehallen. Med oprettelsen af to nyere lokale svømmeklubber, The Sports Society og Trinord, ser centeret et behov for, at der udarbejdes et sæt gennemsigtige og saglige retningslinjer for fordeling af bassintid til klubberne, på samme vis, som der er objektive retningslinjer for tildeling af tid i de kommunale idrætshaller. Retningslinjerne er udarbejdet med udgangspunkt i politiske beslutninger om bl.a. optimal udnyttelse af kommunale idrætsfaciliteter samt folkeoplysningslovens bestemmelser for anvisning af lokaler og indeholder i hovedtræk følgende elementer: Bassintiden stilles til rådighed for følgende foreninger: 1. Svømmeklubber, handicapidrætsklubber, dykkerklubber o. lign., som skønnes at have et direkte behov for svømmehalsfaciliteter. 2. Øvrige folkeoplysende foreninger, som er godkendt og hjemmehørende i Helsingør Kommune. Fordelingen af kommende sæsons bassintid tager udgangspunkt følgende kriterier: 1. Foreningernes medlemstal pr danner udgangspunkt for tildeling af timer. 2. Foreninger, der kan udnytte hele sæsonen, prioriteres højere end foreninger, der kun anvender en del af sæsonen. 3. Der tages så vidt muligt hensyn til foreningers ønske om at samle deres aktiviteter i blokke. Ved sammenfald i de indkaldte foreningers ønsker og behov for bassintid suppleres med folkeoplysningslovens bestemmelser, hvor der normalt skal prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Aktiviteter for børn og unge under 25 år, herunder talent og elitetræning 2. Folkeoplysende voksenundervisning 3. Aktiviteter for voksne i foreninger Det skal bemærkes, at for lokaler, der særligt er egnede til folkeoplysende virksomhed for mennesker med handicap, skal tildeling af tider prioriteres først. Det er i øvrigt centerets vurdering, at der med det nuværende antal idrætsforeningers og deres aktivitetsniveau, ikke kan anvises yderligere ledig tid til nye foreninger i den afsatte bassintid. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen konsekvens for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

16 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 16 Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at forsøgsordningen med 1 bane på 3 hverdage i de tidlige morgentimer i den offentlige svømmetid gøres permanent fra december at ordningen med 1 bane i de tidlige morgentimer i den offentlige svømmetid forsøges udvidet til 5 hverdage startende fra december at muligheden for brugeråbning af svømmehallen afprøves i en periode på 6 måneder startende fra december at retningslinjerne for fordeling af bassintid til foreninger i Helsingør Svømmehal godkendes og efterfølgende sendes i høring i Forenings- og Fritidsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet, hvorefter sagen genoptages i et kommende møde. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Indstillingerne godkendt.

17 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side EU-Udbud af omsorgs-, sundheds- og træningssystem - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/131 Idræts- og Sundhedsudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har siden 1999 haft et IT-fagsystem inden for ældre- og omsorgsområdet og siden 2011 haft et IT-fagsystem inden for sundheds- og træningsområdet. Det samlede system VITAE Suite, som leveres af CSC, anvendes til sagsbehandling, hjælpemiddelstyring, boligstyring, forebyggende hjemmebesøg, håndtering af forløb og genoptræning, faglig dokumentation, medicinhåndtering, intern kommunikation og ekstern sundhedsfaglig kommunikation med tværsektorielle samarbejdspartnere. Den seneste aftale med CSC vedr. IT-fagsystemet udløb i 2011 og er siden forlænget yderligere flere gange. Der er derfor gennemført et offentligt EU-udbud af et samlet ITsystem til understøttelse af en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum indenfor omsorgs-, sundheds- og træningsområdet. IT-systemet skal dække ovenstående beskrevne områder med undtagelse af hjælpemiddelområdet, hvor Helsingør Kommune siden 2012 har fælles hjælpemiddeldepot og fælles hjælpemiddelsystem med Fredensborg Kommune. Retsgrundlag Udbuddet er gennemført som et offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 937 af 16. september Relation til vision og tværgående politikker Udbuddet og den efterfølgende implementering af et omsorgs-, sundheds- og træningssystem relaterer sig til visionen vedr. Tidlig indsats. Sagsfremstilling Udbudsprocessen startede foråret 2013 med nedsættelse af projektorganisering, aftale med konsulentfirmaet Devoteam til kvalitetssikring og hjælp gennem processen samt aftale med juristfirmaet Bird & Bird til juridisk bistand især med kontrakten. Der blev nedsat 9 arbejdsgrupper med hver sin tovholder. Arbejdsgrupperne udarbejdede kravspecifikation til henholdsvis de funktionelle og de tekniske krav. Devoteam kvalitetssikrede kravspecifikationen. Dertil blev der udarbejdet kontrakt og bilag til kontrakten samt optioner i samarbejde med Devoteam og Bird & Bird. Udbuddet blev annonceret den 6. juni 2013, og ved tilbudsfristen 21. august 2013 var der kommet tilbud fra de tre etablerede leverandører af omsorgs-, sundheds- og træningssystemer: Avaleo Asp, CSC Scandihealth A/S og KMD A/S. Evalueringsprocessen blev derefter igangsat med egnethedsvurdering, og alle tre leverandører blev vurderet egnede til at give tilbud på opgaven. Derefter blev tilbuddene bedømt, om de var konditionsmæssige, og resultatet blev, at 2 tilbud blev bedømt konditionsmæssige og 1 tilbud, Avaleo Asp, blev bedømt ukonditionsmæssigt. Dette skete i tæt samarbejde med Bird & Bird og Devoteam. Tilbuddene blev evalueret af de samme

18 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 18 arbejdsgrupper, som havde været med til at udarbejde kravspecifikationen. Evalueringen blev gennemført ansvarsfuldt, objektivt og positivt med henblik på at sikre ligebehandling og ensartethed. Tildelingskriteriet var det samlet set økonomisk mest fordelagtige tilbud fordelt på følgende 4 underkriterier: 1. Pris samlet set over en aftaleperiode på 10 år 2. Løsningen inkl. optioner om f.eks. telemedicin og talegenkendelse 3. Tekniske krav inkl. optioner om f.eks. hosted drift og arkivering 4. Leverancesikkerhed inkl. tidsplan Hvert kriterium er opdelt i en række delkriterier, som er indbyrdes vægtede. Evalueringen bygger på pointgivning i forhold til delkriterier og underkriterier. Det samlede resultat af de tildelte point viste, at der var meget lille forskel mellem tilbuddene på 2. Løsningen, 3. Tekniske krav og 4. Leverancesikkerhed, hvorimod der var meget stor forskel i forhold til 1. Prisen. Helsingør Kommune har derfor til hensigt at indgå kontrakt med KMD A/S, som tilbød det samlet set mest økonomisk fordelagtige tilbud. Tidsplanen for udbudsprocessen har kunnet følges helt, og alle deadlines har været overholdt. Arbejdsgrupperne og tovholderne har været meget engagerede både ved kravspecifikation og senere evaluering, og de har taget opgaven meget alvorligt og ansvarsfuldt. Implementeringsprocessen Nu venter en meget omfattende proces med underskrivelse af kontrakt, afklaringsfase og implementeringsfase, inden det nye omsorgs-, sundheds- og træningssystem kan tages i anvendelse. Der er planlagt drift fra 19. maj Også i denne proces vil der være behov for meget stor deltagelse af medarbejdere i arbejdsgrupper til afklaring, installation, konfiguration, konvertering og prøver. Dertil kommer, at superbrugere skal undervises, og efterfølgende skal alle medarbejdere undervises i det nye IT-system. Der vil derfor blive tale om et meget stort ressourcetræk i 2014 i Omsorg og Ældre og på Rehabiliteringscenter Poppelgården. Økonomi/Personaleforhold Udgifter i forbindelse med udbudsprocessen, f.eks. udgifter til konsulentfirmaer og vikarer for deltagende medarbejdere, er betalt af Omsorg og Ældres konto til IT-udvikling samt et ekstra centralt bevilget beløb på til udbudsprocessen. Omsorg og ældre har gennem flere år sparet op med henblik på anvendelse i forbindelse med udbud. I alt er der sparet ca kr. op, og disse midler er indefrosset. Dertil kommer ikke anvendte midler fra årets budget på ca kr., og endelig er der afsat kr. i budget I alt vil der således være ca kr. i tilgængelige midler i 2014 til implementeringen og andre udgifter til IT-udvikling. Socialudvalget vil i 2014 få forelagt en sag med den samlede økonomi inklusive eventuelt behov for tillægsbevilling, hvori udgifter til køb af IT-systemet med dertil hørende udgifter til evt. indkøb af hardware og linjer, køb af optioner og snitflader, udgifter til den nuværende leverandør samt de ressourcemæssige konsekvenser med bl.a. vikardækning vil indgå. Opgørelsen over de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser vil blive sammenholdt med hidtidige udgifter på området, og vil synliggøre de gevinster, den valgte udbudsform har givet.

19 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 19 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Orientering foretaget.

20 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Integrationsrådets sammensætning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24488 Byrådet Indledning/Baggrund Integrationsrådet har i perioden bestået af 8 valgte medlemmer, 7 udpegede medlemmer samt to tilforordnede politikere (uden stemmeret). På baggrund af erfaringerne med rådets virksomhed igennem de sidste fire år foreslår Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab at rådets sammensætning justeres. Valg til det nye Integrationsråd ( ) gennemføres i perioden januar-marts 2014, og eventuelle ændringer i rådets sammensætning skal tilstræbes at ske forud før valget. I Rådets forretningsorden hedder det, at: [Ændring i sammensætningen af medlemmer af Integrationsrådet] bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet. Retsgrundlag Integrationslovens 42 omhandler Integrationsråd. Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at nedsætte Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Integrationsråd understøtter Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i det lokale demokrati. Sagsfremstilling 1. Sammensætning af det nuværende Integrationsråd Integrationsrådet består af 17 medlemmer: 8 valgte medlemmer Medlemmerne vælges ved direkte valg blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 7 udpegede medlemmer Medlemmerne er p.t. udpeget fra Skolebestyrelserne i Helsingør Kommune Helsingør Sports Union Helsingør Ungdomsskole Sprogcenter Nordsjælland SSPK LBR - Det Lokale Beskæftigelsesråd Områdesekretariatet (boligområderne) 2 tilforordnede fra Byrådet Byrådsmedlemmerne har ikke stemmeret. De to politikere kommer pt. fra Idræts- og Sundhedsudvalget. De valgte medlemmer udtaler sig først og fremmest som del af en målgruppe, nemlig borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune. De valgte medlemmer er ikke eksperter på integrationsområdet, men udtaler sig som oftest på baggrund af egne erfaringer eller erfaringer og synspunkter opsamlet i baglandet. De udpegede medlemmer repræsenterer forskellige aktører eller vinkler på

21 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 21 integrationsindsatsen. Blandt de udpegede medlemmer er der både ansatte fra faglige aktører (fx SSPK, Ungdomsskolen, Sprogcentret og Områdesekretariatet) og borgere/foreningsrepræsentanter (fra skolebestyrelser, Helsingør Sportsunion og LBR) 2. Integrationsrådets møder I det sidste år har Integrationsrådet forsøgt at holde mere tematiske møder, ofte med gæster og oplægsholdere. Integrationsrådet har fx holdt temamøder om modtagelse af flygtninge og om situationen i Vapnagård. Disse møder har haft til formål at styrke rådets rolle som hørings- og rådgivende organ. For at styrke denne rolle anbefaler Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab - at de valgte medlemmer kommer til at fylde relativt mere i det nye Integrationsråd, så Rådets funktion som talerør for etniske minoriteter styrkes - at fagpersoner og foreningsrepræsentanter i højere grad indkaldes ad hoc til at understøtte temaer om fx beskæftigelse, skole/uddannelse eller foreningsliv. 3. Forslag til ny sammensætning af Integrationsrådet Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har derfor i samarbejde med Integrationsrådets formand og næstformand lavet følgende forslag til en ændret sammensætning: Forslag 1 Reduceret antal udpegede medlemmer 10 valgte medlemmer 2 udpegede medlemmer fra: Boligområderne. En stor andel af borgere med etnisk minoritetsbaggrund bor i et af boligområderne med en boligsocial indsats (helhedsplan). Center for Job og Arbejdsmarked. Dette center i Helsingør Kommune har ansvaret for at modtage flygtninge i Helsingør Kommune Forslag 2 Ingen udpegede medlemmer Forslag 3 Uændret sammensætning 2 tilforordnede politikere 10 valgte medlemmer 2 tilforordnede politikere 8 valgte medlemmer 7 udpegede medlemmer 2 tilforordnede politikere 4. Nyt navn til Integrationsrådet? Det har tidligere været drøftet om Integrationsrådet skal have et nyt navn. Dette skal ses i forlængelse af, at der med den vedtagene Medborgerskabspolitik i højere grad sættes fokus på det aktive medborgerskab for alle borgere i kommunen. Da det er besluttet i Byrådet fortsat at have et råd, der er talerør for etniske minoriteter og understøtter denne målgruppes inddragelse i det lokale demokrati anbefaler Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab at navnet afspejler dette. Rådet kan fx hedde Etniske minoriteter i Helsingør

22 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 22 Nydansk Råd Helsingør Også Ældrerådet og Handicaprådet angiver, at rådene er talerør for særlige målgrupper. Et eventuelt medborgerskabsråd bør sammensættes af borgere på tværs af herkomst, alder, uddannelse, beskæftigelse mm. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Integrationsrådets sammensætning ændres ifølge forslag at Integrationsrådet drøfter et evt. nyt navn til Integrationsrådet. Beslutninger Integrationsrådet den Ad 1. Indstillingen anbefales (forslag 1). De to tilforordnede politikere vil ifølge den nye Styrelsesvedtægt blive udpeget fra Beskæftigelsesudvalget. Ad 2. Integrationsrådet anbefaler, at navnet "Integrationsrådet" fastholdes. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad. 1 Indstillingen anbefales. Ad. 2 Idræts- og Sundhedsudvalget anbefaler, at navnet Integrationsrådet fastholdes.

23 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Integrationsrådsvalg tidsplan og gennemførelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5866 Idræts- og Sundhedsudvalget Integrationsrådsvalg rettet bilag Indledning/Baggrund Byrådet vedtog 29.april 2013, at der skal vælges et nyt Integrationsråd for perioden Valget skal afholdes som hybridvalg i begyndelsen af Valget gennemføres i samarbejde med Assembly Voting og er beskrevet i bilag. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab fremlægger tidsplan, økonomi mm i mødet. Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Sagsfremstilling Tidsplan for afholdelse af Integrationsrådsvalg januar-27. januar: Kandidater til Integrationsrådet kan melde sig 20.februar 4. marts: Valg stemmeberettigede borgere kan afgive stemme Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab gennemgår hvordan valget gennemføres, herunder: Hvordan kandidater opstilles Hvordan der afgives stemme Information om valget Nedsættelse af valgudvalg Budgettet for valget Af hensyn til budgettet er det nødvendigt at drøfte Om det skal være muligt at brevstemme Om oversættelser kan ligge på valghjemmesiden og ikke i brevene Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab fremlægger endeligt budget for valget til mødet. Økonomi/Personaleforhold Der er budgetteret med kr. til valget. Integrationsrådet har opsparet dette beløb. Indstilling

24 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 24 Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Integrationsrådet nedsætter et valgudvalg. 2. at Integrationsrådet drøfter og kommenterer udkastet til valgets gennemførelse. Beslutninger Integrationsrådet den Ad 1. Der er nedsat et valgudvalg (Begüm Cakmak, Tawfik Tawfik, Nedzat Ramadanovic indgår sammen med to repræsenter fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab) Ad. 2. Plan og tidsplan (bilaget) godkendes med tilrettelser. Det tilrettede bilag fremsendes før mødet i Idræts- og Sundhedsudvalget den 3. december Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad. 1 Idræts- og Sundhedsudvalget godkendte det nedsatte valgudvalg. Ad. 2 Idræts- og Sundhedsudvalget godkendte det tilrettede udkast til valgets gennemførelse.

25 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16259 Idræts- og Sundhedsudvalget Sagsfremstilling 1. Siden sidst 2. Gallafest for fritidsledere 2013 Gallafesten, den 9. november, blev for første gang afholdt på Kulturværftets lille scene. Ca. 100 fritidsledere og politikerer deltog i festen. Arrangementet blev styret med stor succes af Søren Launbjerg. Underholdningen kom fra Teaterbøtten (sang), kor fra den internationale Højskole, Jacob Launbjerg og Søren Launbjerg. Jørgen E. Hansen stod for uddeling af den første innovationspris på fritidsområdet. Prismodtageren var Kirsthen Dunst Hansen fra linedancers Gallafesten er et tiltag i Idræts- og fritidspolitikkens handleplan for Lungedagen Den internationale Lungedag, 20. november 2013, blev i år afviklet i et tæt samarbejde med Nordsjællands Hospital, Hillerød og Sundhedshuset i Murergade. Ca. 125 borgere havde taget imod invitationen til at besøge Toldkammeret, hvor sundhedspersonale fra hhv. hospital og kommune stod klar til at måle lungefunktion og give gode råd om sunde lunger, medicin, kost, træning, patientuddannelse m.m. Der blev gennemført ca. 80 lungefunktionsmålinger, hvoraf flere, efter rådgivning fra den tilstedeværende hospitals - lungelæge, blev henvist videre til egen læge for videre udredning og rådgivning. Hospitalspersonalet udtrykte stor tilfredshed med at møde borgerne i kommunale rammer, og der var enighed om at fortsætte det gode samarbejde også fremover. 4. Senior seminar Seniorseminaret den november blev for første gang afviklet i samarbejde med LOF Øresund i Toldkammeret. Ca. 60 borgere deltog i 3 dags seminaret En kickstart til et aktivt liv som pensionist. Der har været fokus på refleksion over, hvad du vil med din tilværelse som pensionist - hvad er forventningerne til dig, hvad er mulighederne, og hvilke ønsker og værdier vil du selv lade præge denne nye del af dit liv? Tre idrætsforeninger har været en del af programmet (Puls 3060, Roklubben samt petanque 3070) de fortalte om deres tilbud og aktiviteter for pensionister. Seminaret er et tiltag i Idræts- og fritidspolitikkens handleplan for Evaluering viser, at der var meget stor tilfredshed med seminaret.

26 Idræts- og Sundhedsudvalget 5. Status på Sundhedshus Mødedato Side 26 Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Orientering foretaget. Ansøgning om indkøb af undervisningsrumteleskop til Ravnetroppen i Gurre Idræts- og Sundhedsudvalget undersøger, om der kan ydes et tilskud på kr., hvis der kan findes penge.

27 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side Statsforvaltningen beder om redegørelse for dispositioner i forhold til FC Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24263 Byrådet Statsforvaltningen anmoder om redegørelse FC Helsingør - sponsoraftale Aftale om konvertering af lån til ansvarlig lånekapital med Idrætsudvalgets beslutning fra 2008 Udkast - Samarbejdsaftale mellem FC Helsingør og Helsingør Kommune Elite oprindelig ansøgning om lån Elite ansøgning om konvertering af lån Udkast til svar til Statsforvaltningen Indledning/Baggrund Statsforvaltningen har med brev af 12. november 2013 bedt om en redegørelse for Helsingør Kommunes dispositioner i forhold til FC Helsingør. Retsgrundlag Reglerne om kommunalfuldmagten. Eliteidrætsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I 2002 stiftede Helsingør Kommune Fonden Elite Fonden etablerede et aktieselskab, Elite 3000 Helsingør A/S. Hensigten med konstruktionen var at tegne sponsorater og derigennem udlodde midler til elitesport. FC Helsingør er et overbygningssamarbejde mellem en række lokale fodboldklubber organiseret som en forening efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Overbygningen blev etableret den 1. august 2005 under det daværende navn Elite 3000 Fodbold. FC Helsingør spiller i indeværende sæson i 2. division Øst den højeste række klubben har befundet sig i siden etableringen. 1. Sponsoraftale Helsingør Kommune har i en årrække tegnet et sponsorat af FC Helsingør, senest for perioden 1. september 2012 til 31. august 2013, til en værdi af kr Helsingør Kommune har med sponsoratet ønsket at øge kendskabet til Helsingør Kommune samt at understøtte udbuddet af regelmæssige sportslige events til gavn for kommunens borgere. Aftalerne er indgået direkte med FC Helsingør. 2. Lån til FC Helsingør Idrætsudvalget besluttede på sit møde den 1. december 2008 at yde et lån på kr på en række vilkår til Elite 3000 A/S, der lånte beløbet videre til Elite 3000 Fodbold.

28 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 28 Elite 3000 Helsingør A/S bad med brev af 6. oktober 2011 om en genforhandling af aftalen, idet selskabet ønskede en konvertering af lånet til ansvarlig lånekapital. Parterne indgik den 11. april 2012 aftale herom. Idræts- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 4. juni 2013 at eftergive lånet. 3. Helsingør Kommunes samarbejdsaftale med FC Helsingør Idræts- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes på mødet den 4. juni 2013 at indgå en samarbejdsaftale med FC Helsingør. Aftalen er dog endnu ikke underskrevet af parterne (Helsingør Kommune og FC Helsingør). 4. Center for Politik og Organisations bemærkninger Helsingør Kommune kan indgå aftaler om markedsføring af kommunen, fx i form af en gensidigt bebyrdende sponsoraftale. Ved indgåelse af en sådan aftale varetager kommunen hensynet til at gøre opmærksom på Helsingør Kommunes navn og eksistens. Der skal være tale om en gensidigt bebyrdende aftale indgået på markedsvilkår. Værdien af aftalen må ikke stå i et åbenbart misforhold til kommunens interesse i markedsføring af Helsingør Kommune. I henhold til 7 i lov om eliteidræt kan Helsingør Kommune yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed. Støtten kan ydes helt eller delvis uden en modydelse fra støttemodtageren. Bestemmelsen giver Helsingør Kommune mulighed for at yde støtte til egentlig eliteidrætsvirksomhed også i de tilfælde, hvor foreningen/virksomheden har ansat lønnede trænere og/eller spillere. Ved vurderingen af om aktiviteten udøves som erhvervsvirksomhed, tages der udgangspunkt i, om foreningen/virksomheden drives med fortjeneste for øje. I den forbindelse lægges der blandt andet vægt på, hvilket formål der er angivet i vedtægter eller aktionæroverenskomster. Det er ikke afgørende, om aktiviteten er lagt i en forening eller et aktieselskab. Det er ikke Center for Politik og Organisations opfattelse, at Elite 3000 Fodbold/FC Helsingør på noget tidspunkt har været drevet som en erhvervsvirksomhed i eliteidrætslovens forstand. Sponsoraftalen, som kommunen har fornyet frem til indeværende år, er indgået som gensidigt bebyrdende aftale med en række modydelser. I aftalen af 11. april 2012 om konvertering af lånet til ansvarlig lånekapital og i udkastet til samarbejdsaftale indgår en række vilkår, der sikrer, at klubben ikke drives som en egentlig erhvervsvirksomhed i eliteidrætslovens forstand. Samarbejdsaftalen indeholder endvidere en række vilkår, der forpligtiger FC Helsingør til at levere en række ydelser, der tjener til at understøtte markedsføringen af Helsingør Kommune, Helsingør Kommunes målsætninger om en sundere livsstil for kommunens borgere samt Helsingør Kommunes arbejde med børn og unge. Det er derfor Center for Politik og Organisations opfattelse, at Helsingør Kommune med samarbejdsaftalen varetager en række saglige kommunale forhold. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

29 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 29 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at Helsingør Kommune sender udkast til svar til Statsforvaltningen. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Indstillingen anbefales.

30 Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato Side 30 Bilagsliste 4. Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III 1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf (103810/13) 2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf (103808/13) 3. Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf (103835/13) 4. Høringssvar visioner og målsætninger sundhedsaftale Helsingør Kommune , version 2 (117236/13) 6. Bassintid til idrætsforeninger i Helsingør Svømmehal 1. Retningslinjer for fordeling af bassintid til foreninger i Helsingør Svømmehal - vs 3.pdf (117338/13) 2. Halfordeling - Svømmehallen - Halfordeling Farver.xlsx (115105/13) 9. Integrationsrådsvalg tidsplan og gennemførelse 1. Integrationsrådsvalg rettet bilag (118844/13) 11. Statsforvaltningen beder om redegørelse for dispositioner i forhold til FC Helsingør 1. Statsforvaltningen anmoder om redegørelse (113336/13) 2. FC Helsingør - sponsoraftale (92060/12) 3. Aftale om konvertering af lån til ansvarlig lånekapital med Idrætsudvalgets beslutning fra 2008 (46788/12) 4. Udkast - Samarbejdsaftale mellem FC Helsingør og Helsingør Kommune (51748/13) 5. Elite oprindelig ansøgning om lån (24605/12) 6. Elite ansøgning om konvertering af lån (119042/11) 7. Udkast til svar til Statsforvaltningen (116524/13)

31 Bilag: 4.1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

32 Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos praktiserende læge og på hospital. Et velfungerende samarbejde mellem kommuner, praksissektoren og regioner er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Sundhedsaftalen, som dette notat vedrører, er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i forløb, der går på tværs af sektorer. Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som forventes at blive større i fremtiden. Den løbende faglige udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser og øget ambulant behandling, giver en større rolle til det nære sundhedsvæsen. I denne udvikling er det afgørende, at kommunerne i fællesskab, og sammen med regionen og almen praksis, finder fælles løsninger. De gældende sundhedsaftaler, som er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden skal indgå én sundhedsaftale med Region Hovedstaden fremfor, at hver enkelt kommune har individuelle forhandlinger med regionen. Endvidere er det som noget nyt udmeldt fra regeringen, at almen praksis i højere grad skal være forpligtet af sundhedsaftalen. De øvrige rammer beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo I forbindelse med forberedelsen af sundhedsaftale III er der i kommunalt regi igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I den proces er der afsat tid til lokale drøftelser i den enkelte kommune og i klyngerne for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige aftale. I september 2014 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor der er givet input til en fælleskommunal vision og målsætninger for sundhedsaftale III. Derudover er der et naturligt afsæt i det fælleskommunale fælles ramme- og målsætningspapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som de 29 kommuner i Region Hovedstaden alle har godkendt. Papiret rummer dog kun indsatser på det somatiske område. Da sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område, er der endvidere arbejdet med et bud på fælleskommunalt oplæg til psykiatriområdet i sundhedsaftale III. Oplæggene til sundhedsaftale III om hhv. det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, men spiller naturligvis tæt sammen. På baggrund af det fælleskommunale rammepapir og de to dialogmøder er der i dette notat beskrevet forslag til vision og målsætninger. Notatet behandles i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for høringsrunden i kommunerne.

33 2. En fælleskommunal vision for den somatiske del af sundhedsaftale III I boksen neden for ses forslaget til fælleskommunal vision for den somatiske del af sundhedsaftale III. Herefter udfoldes elementerne i visionen. Forslag til fælleskommunal vision for somatik Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Sundhedsindsatserne i kommuner, almen praksis og region er til for borgeren. Formålet med indsatserne er, at borgeren bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Dette fordrer, at sundhedsaftalens parter ikke kun kigger snævert på borgerens sygdom, men også tager udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og behov, med henblik på at give borgeren den rette indsats. Samtidig fordrer det, at alle forløb tilrettelægges i dialog med borgeren og dermed medvirker til at borgeren får de bedste muligheder for at deltage aktivt og tage ejerskab i eget forløb. Med udgangspunkt i en rehabiliteringstankegang skal der fokuseres på at give borgere med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Sundhedsaftalen skal være med til at understøtte, at den enkelte borger er eller bliver herre i eget liv. Heri ligger at borgeren skal støttes til at bringe egne ressourcer i spil og så vidt muligt tage aktivt medansvar og ejerskab i eget forløb. Et vigtigt element heri kan være inddragelse af borgerens netværk og frivillige/civilsamfund. Det tværsektorielle samarbejde i sundhedstrekanten er omfattende og komplekst, og det er fortsat en fælles udfordring for sundhedsaftalens parter at skabe et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Et vigtigt element i at understøtte borgeren som aktiv aktør i eget forløb er at sikre et sammenhængende forløb, hvor overgange opleves som sømløse. For at opnå dette skal der afprøves nye samarbejdsmodeller der sikrer at samarbejdsmuligheder udfoldes og udnyttes bedst muligt. Derudover skal der fortsat være fokus på at indgå klare aftaler mellem region, almen praksis og kommuner om hvem der bidrager med hvad og hvornår i den konkrete opgaveløsning, samt følge op på implementering af aftalerne. Et velfungerende tværsektorielt samarbejde kræver, at parterne nemt kan kommunikere om borgerens forløb og udveksle de rette oplysninger. Derfor er velfungerende sundheds-it afgørende for at det tværsektorielle samarbejde kan lykkes. I takt med at opgaverne i det nære sundhedsvæsen bliver flere og mere specialiserede, kræver en velfungerende opgaveløsning et stærkt fokus på en høj og ensartet kvalitet, bl.a. i form af opbygning af de rette tilbud og de rette kompetencer. Det vil være nødvendigt at kommunerne fremover i langt større grad samarbejder med hinanden med henblik på at opnå rette volumen og et stærkt fagligt kompetenceniveau. Kommunerne skal forpligte sig som kompetent og ansvarlig samarbejdspartner. 3. Strategiske målsætninger Under visionen er formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen. De strategiske målsætninger er hhv. forebyggelse, pleje og behandling, rehabilitering og træning samt nogle tværgående målsætninger om kvalitet og dokumentation. De første tre strategiske målsætninger kan være tidsmæssigt forbundne i et forløb, men de kan ofte med fordel 2

34 foregå samtidigt. Særligt skal en rehabiliterende tænkning og indsats så vidt muligt indgår som et vigtigt element i alle faser af et forløb. Figuren på næste side viser et billede af forslaget til vision og målsætninger for det somatiske område i sundhedsaftale III. De konkrete målsætninger, der er indskrevet under de strategiske målsætninger er eksempler på, hvilke konkrete målsætninger der kan formuleres under de strategiske målsætninger. De er på nuværende tidspunkt alene taget med for at illustrere mulighederne, og er ikke udtømmende. Endvidere gælder det for flere af de konkrete målsætninger, at de vil påvirke andre strategiske målsætninger end det de er skrevet under. Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - somatik Vision Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Forebyggelse Pleje og behandling Kvalitet og dokumentation Rehabilitering og træning Konkrete målsætninger Bedre forebyggelse hos børn: - Samarbejde mellem kommunerens sundhedspleje, socialområde og almen praksis om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Forbedret henvisning: - Samarbejde med almen praksis omkring henvisning til kommunale forebyggelsestilbud, særligt i forhold til misbrugere og sårbare borgere Telesundhed: - Fortsat udvikling og anvendelse af telesundhedsløsninger Nye samarbejdsmodeller: - Udvikling af nye samarbejdsmodeller i forhold til hurtig udredning, fx ved tværsektorielle undredningsenheder, forbedret adgang til lægefaglig rådgivning, fx "hotline" eller flere akutte ambulanttider Kronikere: - Implementering af forløbsprogrammer Kompetenceløft: - Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer (fælles sprog) Borgerinddragelse: - Afprøvning af modeller for øget inddragelse af borgerens netværk 3.1. Forebyggelse Sundhedsaftalen skal understøtte et fortsat fokus på patientrettet forebyggelse. Allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring. Kommunerne har ansvaret for at udbyde konkrete sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud til borgerne. Tilbuddene fastlægges blandt andet i forlængelse af de kommunale sundhedsprofiler der 3

35 beskriver hvilke særlige sundhedsudfordringer der bør fokuseres på. Hospitaler og almen praksis har en meget vigtig rolle i forhold til at henvise patienter til kommunernes forebyggelsestilbud, et samarbejde der med fordel kan udvikles yderligere i sundhedsaftalen. Dette kræver at der er opmærksomhed på at opspore og afdække behov for forebyggelsesindsatser hos borgeren, samt kendskab til kommunernes tilbud (via sundhed.dk). Det er en fælles udfordring at sikre at forebyggelsestilbud bliver gjort tilgængelige for alle borgere og særligt at understøtte, at de borgere der har størst behov for forebyggelsestilbud, modtager dem. Dette kan eksempelvis være borgere med kroniske lidelser, borgere med misbrug og socialt udsatte borgere. Der er ligeledes behov for at fokusere særligt på samarbejdet omkring indsatser for børn og unge samt gravide, herunder eksempelvis udvikling af samarbejdet mellem kommunernes sundhedspleje, socialområde og almen praksis omkring forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, samt udvikling af samarbejdet mellem almen praksis, fødeafdelinger og kommunernes sundhedspleje/socialforvaltning omkring implementering af svangre-anbefalingerne. Sundhedsindsatserne i kommune, region og almen praksis er til for alle borgere, men der er stor forskel på hvor meget forskellige borgergrupper bruger sundhedsindsatserne. Sundhedsaftalens parter skal derfor i fællesskab skabe helhedsorienterede og differentierede sundhedstilbud der tilgodeser særlige behov og sikrer, at alle borgere modtager den rette indsats og behandling, der hvor det giver mest mening, med henblik på at fremme lighed i sundhed. Ulighed i adgang til sundhedsvæsnet kan være med til at fremme lighed i sundhed Pleje og behandling Sundhedsaftalen skal bidrage til at skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. I takt med at hospitalerne i stigende grad omlægger til ambulant behandling og reducerer antallet af dage borgerne er indlagt, stilles der øgede krav til den kommunale indsats og opdages nye perspektiver i samarbejdet om det nære sundhedsvæsen. Derfor bliver kommuner, region og almen praksis udfordret på i fællesskab at forebygge, at borgerne kommer på hospitalet. Når en borger er indlagt, skal der i fællesskab aftales smidige og veltilrettelagte forløb der sikrer at borgeren ikke bliver kastebold mellem afdelinger, områder eller sektorer. Endelig skal der i fællesskab aftales gode udskrivningsforløb der i videst muligt omfang sikrer, at borgere ikke ligger på hospitalet efter de er færdigbehandlede og ikke bliver genindlagt. Det er aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner 1, at kommuner og regioner opstiller fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats med udgangspunkt i indikatorer for uhensigtsmæssige genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser og færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Derudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række indikatorer, hvormed sundhedsaftalens parter kan måle hvordan dette samarbejde fungerer og det er dermed muligt at sætte konkrete mål for samarbejdet Med henblik på at løfte kvaliteten i opgavevaretagelsen og sikre at borgerens samlede situation bliver omdrejningspunktet for indsatserne, skal der dels arbejdes ud fra en ressourceunderstøttede og rehabiliterende tilgang til borgerne hos alle tre aktører, dels udvikles og afprøves nye samarbejdsmodeller. Dette kan eksempelvis ske gennem indgåelse af partnerskaber, herunder 1 Jf. Aftale om regionernes og kommunernes økonomi for

36 shared care og integrated care modeller, hvor parterne bidrager i en samtidig indsats som ligeværdige aktører. Eksempler på mulige fokusområder kunne være akutindsatsen, eksempelvis omkring forebyggelse af indlæggelser (fx ved tværsektorielle akutteams), hurtig udredning (fx tværsektorielle udredningsenheder) og forbedret adgang til lægefaglig rådgivning. Der vil desuden være behov for at udvikle et tættere samarbejde mellem kommuner og almen praksis på en række områder, herunder i forhold til opfølgende hjemmebesøg som en del af udmøntningen af handlingsplan for den ældre medicinske patient. Velfungerende og effektive forløb understreger ligeledes et behov for forventningsafstemning og præcise aftaler, der fastlægger ansvarsområder, handlemuligheder og handleforpligtelser, og som sikrer fokus på sammenhæng og sømløse overgange. Herunder skal der følges op på implementeringen af allerede indgåede aftaler, herunder eksempelvis i relation til kommunikationsaftalen for indlæggelser og udskrivninger Rehabilitering og træning Kommuner, almen praksis og region skal samarbejde om at tilbyde sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Herunder skal sundhedsaftalen bl.a. bidrage til at sikre genoptræning til borgere med behov herfor. Sundhedsaftalen skal være med til at understøtte, at den enkelte borger bliver i stand til at leve bedst muligt med sin sygdom og støttes i at bringe egne ressourcer i spil og tage ansvar for at håndtere sygdommen. Et vigtigt understøttende element kan være inddragelse af netværk, herunder pårørende, og frivillige/civilsamfund, og sundhedsaftalens parter kan udvikle og afprøve modeller for denne inddragelse. Borgere med komplekse problemstillinger eller behov for multidisciplinære rehabiliteringsindsatser, herunder særligt borgere med kroniske lidelser og ældre medicinske patienter, skal tilbydes en sammenhængende indsats med henblik på at forbedre funktionsevnen. Målgruppen vil ofte have behov for både behandlende og forebyggende indsatser parallelt med eller som en del af den rehabiliterende indsats. Det understreger den fælles tværsektorielle udfordring i at skabe sammenhæng og kontinuitet i det enkelte forløb. Kommuner, almen praksis og region skal samarbejde omkring udredning af funktionsevne og afklaring af rehabiliteringsbehov- og potentiale. Et vigtigt udgangspunkt for et velfungerende tværsektorielt samarbejde på dette område er at skabe et fælles sprog, tankesæt og handlemuligheder i relation til et rehabiliterende perspektiv på borgeren, herunder fx udvikling af fælles stratificeringsmodeller. Mere end hver tredje borger i Region Hovedstaden lever med en eller flere kroniske lidelser 2. Der er derfor behov for fortsat fælles opmærksomhed på implementering af forløbsprogrammerne for borgere med kroniske lidelser, herunder velfungerende henvisning og fælles videreudvikling af forløbsprogrammerne i relation til multisyge borgere og/eller en tværdiagnostisk tilgang. Herudover er der behov for videreudvikling af samarbejdet mellem almen praksis og kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og socialområder omkring en samlet rehabiliterende indsats for borgere med kroniske lidelser, herunder psykiske lidelser, mulitsygdom, borgere med skadeligt alkoholforbrug og 2 Region Hovedstaden, Kroniske sygdomme forekomst af kroniske sygdomme,

37 / eller stofmisbrug samt socialt udsatte borgere, særligt i forhold til samarbejder der sigter mod at fastholde borgere med kroniske lidelser i arbejde eller sikre tilbagevenden til arbejde Kvalitet og dokumentation Kvalitet og dokumentation er et bud på et fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Udviklingsområdet spænder fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder, til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskift. Sundhedsaftalens parter skal forpligte hinanden på i fællesskab at sikre effektive indsatser af høj faglig kvalitet. Et højt kompetenceniveau på tværs af sektorer, fx opnået ved indsatser som fælles skolebænk, er en forudsætning for et højt kvalitetsniveau i den enkelte sundhedsindsats. Kommunerne er det naturlige udgangspunkt for løsningen af en lang række opgaver på sundhedsområdet, da det er her borgerne har deres hverdag og opgaveløsningen kan ses i tæt sammenhæng med de øvrige velfærdsområder. Dermed kan opgaven løses på laveste effektive omkostningsniveau (LEON) og tæt på borgerens nærmiljø. Med henblik på at understøtte den nære opgaveløsning skal region og kommuner i fællesskab videreudvikle og anvende telesundhedsløsninger. Derudover er velfungerende sundheds-it, herunder Fælles Medicinkort, MedCom standarder mm., afgørende for et tværsektorielt samarbejde af høj kvalitet, hvor parterne nemt kan kommunikere og udveksle de rette oplysninger. Der er fortsat stort behov for viden og evidens omkring hvilke indsatser og samarbejder på sundhedsområdet der er effektive. Sundhedsaftalen skal danne grundlag for opsamling af viden og parterne skal forpligte hinanden på at de indsatser der igangsættes under sundhedsaftalen dokumenteres og effektevalueres. 6

38 Bilag: 4.2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

39 Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos praktiserende læge og på hospital. Et velfungerende samarbejde mellem kommuner, praksissektor og region er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Sundhedsaftalen, som dette notat vedrører, er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i forløb, der går på tværs af sektorer. Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som forventes at blive større i fremtiden. Den løbende faglige udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser og øget ambulant behandling giver en større rolle til det nære sundhedsvæsen. I denne udvikling er det afgørende at kommunerne i fællesskab, og sammen med regionen og almen praksis, finder fælles løsninger. De gældende sundhedsaftaler, som er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden skal indgå én sundhedsaftale med Region Hovedstaden fremfor, at hver enkelt kommune har individuelle forhandlinger med regionen. Endvidere er det som noget nyt udmeldt fra regeringen, at almen praksis i højere grad skal være forpligtet af sundhedsaftalen. De øvrige rammer beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo I forbindelse med forberedelsen af sundhedsaftale III er der i kommunalt regi igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I den proces er der afsat tid til lokale drøftelser i den enkelte kommune og i klyngerne for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige aftale. I september 2014 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor der er givet input til en fælleskommunal vision og målsætninger for sundhedsaftale III. Derudover er der et naturligt afsæt i det fælleskommunale fælles ramme- og målsætningspapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som de 29 kommuner i Region Hovedstaden alle har godkendt. Papiret rummer dog kun indsatser på det somatiske område. Da sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område, er der endvidere arbejdet med et bud på fælleskommunalt oplæg til psykiatriområdet i sundhedsaftale III 1. Oplæggene til sundhedsaftale III om hhv. det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, men spiller naturligvis tæt sammen. 1 På psykiatriområdet er der endvidere i regi af rammeaftalen på det specialiserede socialområde igangsat en kortlægning af sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien, hvilket skal munde ud i nogle anbefalinger ultimo Arbejdet på socialområdet og sundhedsområdet i regi af KKR skal naturligvis koordineres og spille sammen.

40 På baggrund af det fælleskommunale rammepapir og de to dialogmøder er der i dette notat beskrevet forslag til vision og målsætninger. Notatet behandles i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for høringsrunden i kommunerne. 2. En fælleskommunal vision for psykiatri i sundhedsaftale III I dette afsnit beskrives først kort opgavefordelingen på psykiatriområdet, hvorefter der formuleres et bud på en fælleskommunal vision for psykiatriområdet i sundhedsaftale III. Opgavefordeling på psykiatriområdet Ansvaret for borgere med psykiske lidelser er delt mellem regioner og kommuner. Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, dvs. både psykiatrisk behandling under indlæggelse og i ambulant regi (herunder lokal- og distriktspsykiatri). Derudover har regionerne ansvaret for praksissektoren, herunder alment praktiserende læger, praktiserende psykiatere og børne og ungdomspsykiatere samt praktiserende psykologer. Kommunernes opgaver for borgere med psykiske lidelser ligger i flere forskellige forvaltninger (sundhed, social, folkeskole, beskæftigelse mv.) og vedrører bl.a. støtte-kontaktperson, bostøtte og bosteder, forebyggelse og sundhedsfremme, hjemmesygepleje, alkohol- og stofmisbrugsbehandling, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i folkeskolen samt beskæftigelsesindsatsen. Den brede opgavevifte giver kommunerne et godt grundlag for i samarbejde med regionen at yde en indsats, der favner hele borgerens situation. Eksempler på den kommunale indsats: Den 10-årige dreng med psykiske problemer kunne eksempelvis modtage en indsats i regi af PPR, fx vejledning om inklusion i det almene undervisningsmiljø og evt. henvisning til udredning i den regionale børne- og ungdomspsykiatri + støtte til familien fra socialforvaltningen Den 37-årige kvinde med depression kunne modtage kommunale indsatser som sker i regi af jobcenteret med henblik på fastholdelse i arbejde i samarbejde med almen praksis, som varetager behandlingen og evt. kommunale sundhedsfremmende tilbud. Den 43-årige mand med en dom til behandling og et samtidigt misbrug bor på et kommunalt bosted og modtager ambulant behandling i den regionale psykiatri. Kommunen forsøger samtidig at motivere ham til at gå i et kommunalt misbrugsbehandlingstilbud. Manden modtager flere forskellige slags medicin som administreres på bostedet og som er udskrevet af almen praksis og psykiater. Forslag til fælleskommunal vision for psykiatri I boksen neden for ses forslaget til fælleskommunal vision for psykiatri i sundhedsaftale III. Herefter udfoldes elementerne i visionen. Forslag til fælleskommunal vision for psykiatri Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Mange danskere bliver ramt af en psykisk lidelse procent af danskerne skønnes på et givet tidspunkt at lide af en psykisk lidelse i varierende grad. Selvom mange danskere rammes af en psykisk lidelse er det heldigvis muligt for langt de fleste at komme sig (recover). Selv efter alvorlige 2

41 psykiske lidelser kommer 25 pct. sig helt, hvilket vil sige, at de ikke længere har symptomer og har genvundet deres funktionsniveau og 35 pct. kommer sig delvist, det vil sige at de stadig har symptomer, men at de ikke er hindring for et socialt liv 2. Der er således en stigende viden om og erkendelse af, at der er håb for alle, som rammes af en psykisk lidelse. Dette er medvirkende til, at både regioner og kommuner i stigende grad forsøger at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, i stedet for dets begrænsninger altså med fokus på inddragelse i eget forløb og personlig recovery. At få inddragelse og håbet om recovery til at gennemsyre indsatsen, kan ses som en fælles udfordring og måske også en fælles vision for både region og kommuner. Heri ligger også et helhedssyn på borgerens samlede situation. Kommunerne har også en væsentlig rolle i den tidlige indsats, inden sygdom og recovery overhovedet er på tale. Her kan understøttelse af borgernes mentale sundhed ses som et væsentligt element i en fælleskommunal vision måske især for børn og unge, hvor kommunerne har en god mulighed for at fremme trivsel og håndtere eventuelle psykiske problemer tidligt. Derfor foreslås visionen ikke kun at omhandle recovery, men også mental sundhed. Endeligt foreslås det sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region at være en del af den fælleskommunale vision for sundhedsaftale III. Sammenhæng i indsatsen er væsentligt for de borgere, som har forløb på tværs af sektorer, dvs. borgere som netop er målgruppe for sundhedsaftalen. På trods af mange bestræbelser viser undersøgelser af patienters oplevelser i psykiatrien, at overgange og sammenhæng mellem regional psykiatri, praksissektor og kommuner ikke altid fungerer tilfredsstillende 3. Sammenhæng har også en rolle i forhold til kvaliteten i den behandling og støtte der gives, ligesom det har en betydning for effektiviteten af indsatsen.. Visionen om sammenhæng er i sundhedsaftale III naturligvis møntet på det tværsektorielle samarbejde. Men visionen kan også ses som vision for det interne kommunale samarbejde både internt i kommunen mellem forvaltninger og til en vis grad mellem kommuner. Skal visionen om et godt tværsektorielt samarbejde understøttes, kræver det, at kommunerne forpligter sig som kompetent og ansvarlig samarbejdspartner. 3. Strategiske målsætninger Under visionen er formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen. De strategiske målsætninger er hhv. tidlig indsats, støtte og behandling, rehabilitering samt dokumentation og metodeudvikling, som en tværgående målsætning. De første tre strategiske målsætninger kan være tidsmæssigt forbundne i et forløb, men de kan ofte med fordel foregå samtidigt. Særligt skal en rehabiliterende tænkning og indsats så vidt muligt indgår som et vigtigt element i alle faser af et forløb. Figuren på næste side viser et billede af forslaget til vision og målsætninger for psykiatriområdet i sundhedsaftale III. De konkrete målsætninger, der er indskrevet under de strategiske målsætninger er eksempler på konkrete målsætninger. De er på nuværende tidspunkt alene taget med for at illustrere mulighederne, men er ikke udtømmende. Endvidere gælder det for flere af de konkrete målsætninger, at de vil påvirke flere strategiske målsætninger end den de er skrevet under. 2 Alain Topor (2002) 3 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: LUP Psykiatri

42 Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - psykiatri Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Tidlig indsats Støtte og behandling Dokumentation og metodeudvikling Rehabilitering Konkrete målsætninger Bedre mental sundhed for børn og unge: - PPR-indsats (samarbejde om henvisninger til B&Upsyk.) - fokus på børn som pårørende til psykisk syge - partnerskaber med civilsamfundet (ex Headspace) Tidlig indsats for voksne: - styrket indsats i jobcentre i samarbejde med almen praksis og region (opsporing + job som en del af behandling) Nye samarbejdsmodeller: - integrated care mellem regional psykiatri, praksissektor og kommune Klare snitflader: - afklaring af hvad regioner og kommuner kan forvente af hinanden (hurtigere udredning, de rette tilbud i kommunen med rådgivning fra regionen - aktuttilbud?) - samarbejdsaftaler om fast medicingennemgang + samarbejde mellem almen praksis og bosteder Færre tilbagefald/et så almindeligt liv som muligt: - udarbejdelse af og implementering af forløbsprogrammer - systematisk inddragelse af patienter og pårørende - fælles brug af velfærdsteknologi 3.1. Tidlig indsats I kommunerne er der et stort potentiale for at opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Dermed kan visionen om mental sundhed for borgerne understøttes og forværring af psykiske vanskeligheder kan reduceres. Tidlig indsats er bl.a. væsentlig for kommunerne, fordi psykiske lidelser er forbundet med stor risiko for at falde ud af uddannelse og arbejdsmarked. Vigtige samarbejdspartnere i forhold til udredning og behandling af børn og unge med psykiske vanskeligheder er den regionale børne- og ungdomspsykiatri samt almen praksis. Her ligger en fælles udfordring i, at efterspørgslen efter hjælp er stigende. I perioden er antallet af børn og unge, som ses i Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri steget med 152 pct. 4. I samme periode er der tilført betydelige af midler fra centralt hold og regionen har nedbragt ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien til gennemsnitligt 51 dage i Der er dog fortsat en 4 Deloitte (2012): Analyse af kapaciteten i psykiatrien 4

43 fælles interesse i at sikre, at de børn og unge som har behovet bliver udredt til tiden, fx gennem en styrket samarbejde mellem PPR, almen praksis og den regionale børne- og ungdomspsykiatri og at de børn, som ikke behøver at have direkte kontakt til psykiatrien, får den rette støtte i kommunen gerne med rådgivning fra psykiatrien. Ligeledes vil der være en fælles interesse mellem sektorer i at sikre, at de børn og unge, som har psykiske vanskeligheder kan gennemføre skolegang, uddannelse eller varetage et arbejde, samt får en koordineret overgang fra barn til voksen i alle sektorer. Kommunerne har via beskæftigelsesindsatsen kontakt til voksne, som sygemeldes mv. Her er samarbejdet med almen praksis og den regionale psykiatri vigtigt, hvis det i en tidlig fase viser sig, at borgeren har psykiske vanskeligheder eller en egentlig lidelse. Selvom det er muligt at komme sig, mister mange med en psykisk lidelse nemlig forbindelsen til arbejdsmarkedet. I dag er en psykisk lidelse årsag til godt halvdelen af alle tilkendelser af førtidspension og blandt personer under 40 år er psykiske lidelser årsag til omkring syv ud af ti tilkendelser 5. Det skønnes endvidere, at omkring 50 pct. af alle langtidssygemeldte har en psykisk sygdom, der ofte ikke er diagnosticeret 6. Et styrket tværsektorielt samarbejde på dette område kan således medvirke til at psykiske lidelser bliver opdaget og håndteret i tide og understøtter dermed både visionen om mental sundhed, recovery og sammenhæng Støtte og behandling Som det er beskrevet tidligere har kommunerne og regionen en række fælles borgere, som får støtte og behandling i både kommune, almen praksis og region. I de seneste 10 år har der været en faglig udvikling i retning af øget ambulant behandling, øget specialisering, kortere indlæggelser og færre sengepladser i Region Hovedstadens psykiatri. Udviklingen betyder, at borgerne i højere grad end tidligere modtager samtidige indsatser fra region, almen praksis og kommune dermed bliver behovet for en koordineret og måske endda en integreret indsats tydeligere. For at understøtte visionen om sammenhæng i indsatsen er der brug for dels at få sikre implementeringen af de samarbejdsaftaler der allerede eksisterer, og dels at tænke behandling og støtte på en ny måde. Her har kommunerne en vigtig rolle i at sikre de rette tilbud i kommunalt regi, når borgerne udskrives tidligere eller alene går i ambulant behandling. Men kommunerne kan ikke gøre det alene og derfor er samarbejdet med region og almen praksis helt centralt. Samarbejde kan bestå i at afklare snitflader og lave samarbejdsaftaler om, hvem der gør hvad, fx en samarbejdsaftale om fast medicingennemgang på kommunale bosteder, aftale om, hvad der sker når en borger udskrives eller aftale om, at kommunerne har akuttilbud til borgere med psykiske lidelser med psykiatrisk rådgivning fra regionen. Samarbejde kan også tages skridtet videre, hvor regioner, almen praksis og kommuner har fælles opgaveløsning (integrated care) fx et integreret tilbud til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose). Endelig kan reduktion af ulighed i sundhed også ses som et fælles element i samarbejdet mellem sektorer om støtte og behandling. Psykiske lidelser er forbundet med en betydelig overdødelighed, som især skyldes fysiske sygdomme (hjertekarsygdomme og blodprop i hjernen mv.) som følge af bl.a. usund livsstil og bivirkninger fra medicin. Et samarbejdsområde kunne således være, at kommuner, almen praksis og region sammen fokuserer på også tage hånd om fysiske sygdomme og 5 Tal fra 2010, Ankestyrelsen, 6 Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog

44 hjælpe til, at de rette borgere henvises til forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i kommunerne Rehabilitering Rehabilitering handler om at støtte det enkelte menneske, så det opnår den bedst mulige funktionsevne og kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. I samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery. Forløbsprogrammer kan nævnes som eksempel på et samarbejdsværktøj, som kan hjælpe til at fastholde dette fokus samtidig med at det understøtter sammenhæng i forløbet. Inddragelse og aktivering af borgerens netværk og civilsamfundet i øvrigt kan også være vigtigt i at skabe et vellykket rehabiliteringsforløb for den enkelte borger. Ligeledes rummer velfærdsteknologiske løsninger som telepsykiatri, internetpsykiatri, videokonferencer, app s til smartphones et udviklingsperspektiv i forhold til, dels at den enkelte borger kan tage behandlingen fra den regionale psykiatri med hjem, og dels at kommunen og almen praksis lettere kan konsultere den regionale psykiatri Dokumentation og metodeudvikling Dokumentation og metodeudvikling er et bud på et fælles og tværgående udviklingsområde mellem kommuner, almen praksis og region som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Udviklingsområdet spænder fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder for indsatsen til borgere med psykiske lidelser, til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskift. I kommunerne er indsatsen på psykiatriområdet ofte placeret sammen med socialområdet, hvor der ikke i så høj grad er tradition for at dokumentere og monitorere indsatsen. I udvikling af metoder, der har dokumenteret effekt for borgeren er samarbejde mellem kommuner og region oplagt, idet borgeren ofte får indsatser fra flere sektorer. Derudover har regionen nogle stærke forskningsmiljøer, som kommunerne vil kunne samarbejde med. Afprøves nye tværsektorielle samarbejdsmodeller eller telepsykiatriske løsninger er det oplagt at dokumentation og metodeudvikling tænkes med som en del af aftalen med henblik på evaluering og udbredelse til andre kommuner eller områder. 6

45 Bilag: 4.3. Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

46 Proces for Sundhedsaftale III version 10.oktober 2013 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb Kommunal proces - kommunale målsætninger for SAIII Politisk dialogmøde (fokus på pol. Proces) 17. Behandling af sag med politiske målsætninger i KKR 9. Behandling i kommunerne Administrativt dialogmøde (fokus på pol.+admin.aftale) (X) Politisk dialogmøde (intro til sundhedsomr. + drøftelse af pol. aftale) (X) Behandling i KKR af aftaleudkast - politisk Inddragelse af interessenter Møde med udviklingsgrupper og samordningsudvalg (X) "Kick-off"-møde med interessenter (X) Skrive- og høringsfase Udarbejdelse af aftaleudkast - politisk (12-12 møde) mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug Kommunal proces - kommunale målsætninger for SAIII (fortsat) Behandling i KKR af aftaleudkast - politisk (X) Skrive- og høringsfase (fortsat) Høring/politisk drøftelse af politiske målsætninger (kommunalbestyrelser, regionsråd, praksisplanudvalg, patientinddragelsesudvalg) Udarbejdelse af aftaleudkast - administrativ Færdiggørelse af aftaleudkast - pol+admin. Administrativt dialogmøde (forberedelse af høring vedr. admin. del af aftalen) (X) Politisk dialogmøde (X) Færdiggørelses- og godkendelsesfase Aftaleudkast (pol.+admin) behandles i KKR (X) Aftaleudkast (pol.+admin) behandles på SKU (X) sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan Skrive- og høringsfase (fortsat) Høring af administrativ del af aftalen i kommuner på administrativt niveau Færdiggørelses- og godkendelsesfase (fortsat) Færdiggørelse af endeligt aftaleudkast Endeligt aftaleudkast forelægges SKU (X) Endeligt aftaleudkast forelægges KKR (X) Endeligt aftaleudkast til godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd Sundhedsaftalen indsendes til Sundhedsstyrelsen

47 Bilag: 4.4. Høringssvar visioner og målsætninger sundhedsaftale Helsingør Kommune , version 2 Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

48 Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Att.: Mette Dissing og Frederikke Beer Center for Sundhed Idræt og Medborgerskab SIM - Sundhed Stengade Helsingør Tlf ikm46@helsingor.dk Dato Sagsbeh. Ida Kock Møller Høringssvar vedr. fælleskommunal politisk vision og strategiske målsætninger for Sundhedsaftale III Helsingør Kommune er positiv overfor de overvejelser og den arbejdsindsats, der ligger i KKR s oplæg på visioner og strategiske målsætninger for Sundhedsaftale III i forhold til somatik og psykiatri. Vi ser positivt på tilrettelæggelsen af udviklingsprocessen for Sundhedsaftale III, der på et tidligt tidspunkt involverer kommunerne administrativt som politisk. Helsingør kommune bifalder, at psykiatrien nu spiller en central rolle og at somatik og psykiatri er blevet ligestillet i den nye Sundhedsaftale III, hvilket uden tvivl bliver til gavn for det tværfaglige sundhedsarbejdet i kommunerne. Helsingør Kommune tilslutter sig visionen og de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri og har følgende kommentar til Sundhedsaftale III. Visionerne og de strategiske målsætninger for somatik og psykiatri er meget brede og overordnede, så der vil være behov for en skarp konkretisering af de strategiske målsætninger, så målsætningerne ikke ender som tomme hensigtserklæringer. Skal kommunerne og regionen leve op til alle de strategiske målsætninger i Sundhedsaftalen III, vil det kræve ekstra økonomiske investeringer og/eller en benhård prioriteringsstrategi. Spørgsmålet er hvordan indsatserne skal finansieres og hvor pengene skal komme fra? Som udgangspunkt er det faglige ambitionsniveau relevant. Dog mener vi, at visionerne og de strategiske målsætninger i Sundhedsaftale III er meget ambitiøse. Vi vurderer, at det kan blive en stor udfordring at indfri alle målsætningerne på blot fire år, og stiller spørgsmålstegn ved om dette er realistisk, specielt hvis det ikke lykkes at forpligtige almen praksis i aftalen. Helsingør Kommune ønsker særligt at fremhæve, at det er nødvendigt, at almen praksis i højere grad bliver forpligtet af sundhedsaftale III, f.eks. at de indgår som aftalepart. Helsingør kommune ser frem til en tilbagemelding på, hvordan Region Hovedstaden tænker, at almen praksis skal forpligtiges og involveres i sundhedsaftale III.

49 Som udgangspunkt er Helsingør Kommune enige i, at kommunerne opnår en større konsistens, når der udvikles én fælles sundhedsaftale pr. region. Dog stiller vi spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt, i de enkelte kommuner, at opnå en øget politisk forankring, når den samme sundhedsaftale skal dække alle 29 kommuner i regionen. Helsingør Kommune henstiller til, at hvis samarbejdet i mellem de tre sektorer; region, kommune og almen praksis skal effektiveres, vil det kræve, at der udvikles incitamentsstrukturerer for alle parter for, at fremme motivationen for samarbejdet på tværs. Patienterne bliver i dag udskrevet tidligere og tidligere fra syghuset. Derfor foreslår vi, at det understreges i sundhedsaftalen III, at det er nødvendigt med yderligere fokus på pleje og behandling i tiden lige efter udskrivelsen samt, at kommunerne har mulighed for at trække på lægefaglig viden og bistand. Det skal i Sundhedsaftalen III klart fremgå hvilken sektor, der er ansvarlig i forbindelse med hjemsendelse fra sygehuset og hvordan ansvaret kan/skal forvaltes i praksis. I forlængelse af ovenstående ønsker Helsingør Kommune, at der i Sundhedsaftale III generelt sættes langt mere fokus på kompetenceudvikling af frontpersonale, da frontpersonalet i dag ikke er uddannet til at tage hånd om patienter, der bliver tidligt udskrevet fra sygehuset og dermed kan have brug for tilpassede tilbud samt ekstra pleje og behandling. Helsingør kommune foreslår følgende konkrete ændringer i visionen for somatik: Vi tager udgangspunkt i borgerens samlede behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i mellem kommuner, almen praksis og region Helsingør kommune oplever afsnittet vedr. Forebyggelse som uklart. Det er svært at gennemskue, hvornår der i teksten springes mellem den patientrettede og den borgerettede forebyggelse. Indledningsvist i afsnittet står der, at der forsat er fokus på patientrettet forebyggelse, hvorefter der springes til den borgerrettede forebyggelse. Der er behov for, at det gøres mere tydeligt, hvornår der tales om patientrettet forebyggelse og hvornår der tales om borgerrettet forebyggelse. Social ulighed er en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, specielt i forhold til kronisk sygdom forårsaget af en usund levevis. Helsingør Kommune foreslår derfor, at social ulighed i sundhed spiller en endnu større rolle i Sundhedsaftale III. Det kunne være på det strategiske plan, eller alternativt tydeliggøres mere i de konkrete målsætninger. Helsingør Kommune har følgende forslag til konkrete målsætninger for Sundhedsaftale III 1. Fælles kliniske IT-værktøjer til deling af information mellem kommune, almen praksis og hospital. Der er behov for fælles kliniske

50 IT værktøjer til deling af information mellem kommune, almen praksis og hospital. Det skal give aktørerne på tværs af sektorerne et fælles overblik over patientens forløb og resultater. Det skal være muligt at dokumentere de forskellige rehabiliteringsindsatser i et fælles system/alternativt at informationerne frit kan anvendes mellem de forskellige systemer så det er muligt, at kunne følge med i resultaterne gennem fælles adgang til patientens data. Det fælles værktøj skal spille sammen med lægernes datafangstsystem, kommunernes omsorgssystem og hospitalernes journal- og dokumentationssystemer. Dobbeltindtastning skal undgås (i dag dokumenters der i op til 3 forskellige dokumentationssystemer/ databaser på samme patient). Det skal være muligt kun at indtaste et sted. Systemet skal kunne fange data fra almen praksis datasystem, kommunernes omsorgssystem og hospitalernes registreringssystemer. 2. Optimal anvendelse af lægemidler på tværs af somatik og psykiatri Der er behov for at anvendelsen af lægemidler i somatikken og i psykiatrien tænkes tværgående. Således undgås uhensigtsmæssig medicinering af patienter. 3. Fastholdelsesproblematikken Der er behov for at sikre at borgerne opretholder deres opnåede mål efter afslutning af rehabiliteringsforløb. For at sikre dette, skal der ved planlægningen af forløbet også medtænkes og udvikles fastholdelse af borgerens opnåede mål. 4. Snitflade problematik forløbsprogrammer Det er nødvendigt at parterne (region, almen praksis og kommune) i fællesskab bliver enige om operationaliseringen af behandlingsstratificeringen i forløbsprogrammerne for at sikre implementering af stratificeringen. 5. Digital kommunikation i forbindelse med udskrivning fra hospital Digital kommunikation og udveksling af de rette oplysninger, når der er brug for dem, er centralt for sammenhæng i patienternes forløb. Når fx en ældre hoftepatient udskrives fra sygehuset, kan borgeren i en periode have behov for hjemmehjælp. Det kræver rettidig varsling og videregivelse af information om patientens tilstand mellem sygehus, den kommunale hjemmepleje og patientens praktiserende læge. Kommunikation, samarbejde og opgaveløsning mellem forskellige aktører i sundhedsvæsenet skal understøttes digitalt. Hvor der er fælles itløsninger, der kan lette arbejdsgangene på tværs af sektorskel, skal de udbredes i alle hjørner. Helsingør Kommune tager forbehold for en politisk behandling af sagen d. 16. december Med venlig hilsen Helsingør kommune Ida Kock Møller

51 Bilag: 6.1. Retningslinjer for fordeling af bassintid til foreninger i Helsingør Svømmehal - vs 3.pdf Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

52 Retningslinjer for fordeling af bassintid til idrætsforeninger i Helsingør Svømmehal I Helsingør Svømmehals overordnede fordelingsplan afsættes der, udover offentlig svømmetid, skoler og institutioners svømmeundervisning samt ældreidræt, tid til folkeoplysende foreningers aktiviteter. Bassintiden stilles til rådighed for følgende foreninger: 1. Svømmeklubber, handicapidrætsklubber, dykkerklubber o. lign som skønnes at have et direkte behov for svømmehalsfaciliteter. 2. Øvrige folkeoplysende foreninger, som er godkendt og hjemmehørende i Helsingør Kommune Fordeling af sæsontider (15. august 15. juni) sker ved et årligt fordelingsmøde i februar måned, hvor foreninger med eksisterende aktiviteter i svømmehallen indkaldes. Nye foreninger kan skriftlig ansøge om tildeling af den foreningstildelte bassintid, men kan med det nuværende antal foreninger og deres aktivitetsniveau kun komme i betragtning, såfremt eksisterende foreninger har nedgang i deres aktivitetstimer eller er blevet frataget tildelt tid pga. misligholdelse. Fordelingen af kommende sæsons bassintid tager udgangspunkt følgende kriterier: 1. Foreningernes medlemstal pr danner udgangspunkt for tildeling af timer. 2. Foreninger, der kan udnytte hele sæsonen prioriteres højere end foreninger, der kun anvender en del af sæsonen. 3. Der tages så vidt muligt tages hensyn til foreningers ønske om at samle deres aktiviteter i blokke. Såfremt der er sammenfald i de indkaldte foreningers ønsker og behov for bassintid, suppleres med folkeoplysningslovens bestemmelser, hvor der normalt skal prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Aktiviteter for børn og unge under 25 år, herunder talent og elitetræning 2. Folkeoplysende voksenundervisning 3. Aktiviteter for voksne i foreninger Det skal bemærkes, at lokaler, der særligt egnede til folkeoplysende virksomhed for mennesker med handicap, skal tildeling af tider prioriteres først. Misligholdelse af tildelt tid omhandler følgende forhold: 1. Udeblivelse fra tildelt tid/timer uden afmelding til svømmehallen. 2. Hvis tider, der er tildelt børne og ungeaktiviteter, benyttes af voksne uden aftale med svømmehallen. 3. Hvis tildelte tider udlånes til tredjepart uden aftale med svømmehallen.

53 Bilag: 6.2. Halfordeling - Svømmehallen - Halfordeling Farver.xlsx Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

54 BANEFORDELING FOR HELSINGØR SVØMMEHAL FOR SKOLEÅRET 2013/2014 DYBT BASSIN Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bane Bane Motionssvømning Motionssvømning Motionssvømning Motionssvømning Motionssvømning Idrætslinjen Idrætslinjen Helsingør svømmeklub Helsingør svømmeklub Helsingør Helsingør Elite Akademi Elite Akademi Motionssvømning Motionssvømning Skolesvømning Skolesvømning Skolesvømning Offentlig åbent Offentlig åbent Offentlig åbent Offentlig åbent Pensionistsvømning Pensionistsvømning Offentlig åbent Offentlig åbent Offentlig åbent Helsingør svømmeklub The Sport Society Helsingør svømmeklub Helsingør svømmeklub Helsingør Svømmeklub Trinord TSS NHIK Motionssvømning Ungdom- Motionssvømning Ungdom- Aquanaut NHIK= Helsingør handicap svømning Skolen Skolen TSS= The Sport Society Offentlig åbningstid Skoler og institutioners svømmeundervisning Ældreidræt og motion Folkeoplysende foreninger Ved motionssvømning er vipper, rutschebane og andre aktiviteter lukket Center for Dagtilbud og Skoler Center for Omsorg og Ældre Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab

55 BANEFORDELING FOR HELSINGØR SVØMMEHAL FOR SKOLEÅRET 2013/2014 LAVT BASSIN Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bane Bane Motionssvømning Motionssvømning Motionssvømning Motionssvømning Motionssvømning Helsingør svømmeklub Helsingør svømmeklub Trinord Motionssvømning Motionssvømning Skolesvømning Skolesvømning Skolesvømning Offentlig åbent Offentlig åbent Offentlig åbent Offentlig åbent Pensionistsvømning Pensionistsvømning Offentlig åbent Offentlig åbent Offentlig åbent Helsingør svømmeklub The Sport Society Helsingør svømmeklub Helsingør svømmeklub Helsingør svømmeklub TSS NHIK Motionssvømning Motionssvømning Trinord NHIK = Helsingør Handicap Svømning TSS = The Sport Society Offentlig åbningstid Skoler og institutioners svømmeundervisning Ældreidræt og motion Folkeoplysende foreninger Ved motionssvømning er vipper, rutschebane og andre aktiviteter lukket Center for Dagtilbud og Skoler Center for Omsorg og Ældre Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab

56 Bilag: 9.1. Integrationsrådsvalg rettet bilag Udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget Mødedato: 03. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

57 Valg til integrationsrådet SÅDAN GENNEMFØRES VALGET Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab November