NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG FIRE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE SPOR PÅ VEJ MOD 2025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG FIRE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE SPOR PÅ VEJ MOD 2025"

Transkript

1 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG FIRE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE SPOR PÅ VEJ MOD 2025

2 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG FIRE VELFÆRDS- TEKNOLOGISKE SPOR PÅ VEJ MOD KØBENHAVN GEARER OP FOR VELFÆRDSTEKNOLOGIEN NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG FIRE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE SPOR PÅ VEJ MOD 2025 SPOR 1: FRA UDVIKLING TIL UDBREDELSE SPOR 2: FOREBYGGELSE I EN AKTIV BY SPOR 3: MERE HJÆLP TIL SELVHJÆLP SPOR 4: MERE PLEJE OG OMSORG TIL DE SVAGESTE ØKONOMI OG INVESTERINGER

3

4 Forord 4 KØBENHAVN GEARER OP FOR VELFÆRDSTEKNOLOGIEN 5 I København vil vi sprænge rammerne for, hvordan en kommune udvikler og arbejder med velfærdsteknologi. Vores ambition er at blive førende inden for udvikling af velfærdsløsninger. Og gennem nye partnerskaber med borgere, medarbejdere, virksomheder, fagforeninger og forskningsinstitutioner i både ind- og udland vil vi i fremtiden give mere og bedre sundhed og omsorg til københavnerne. Nye velfærdsteknologiske løsninger skal udligne de store forskelle i helbred og livskvalitet og sikre de svageste ældre og kronikerne den omsorg og pleje, de har brug for. Samtidig skal vi trække vækst, innovation og arbejdspladser til byen. Teknologier som telemedicin er med til at sikre, at komplicerede sår heler hurtigere, og at borgerne får et sammenhængende forløb mellem kommune, hospital og praktiserende læge. Virtuel genoptræning gør det muligt at træne, når og hvor københavnerne vil. Og loftlifte på plejehjemmene afl aster medarbejderne, så de kan opnå et langt og holdbart arbejdsliv uden nedslidning. I København gearer vi nu op for velfærdsteknologien. Vi vil have endnu mere ud af de 160 millioner kroner, vi investerer i hjælpemidler og teknologier årligt, og de 3.3 milliarder kroner vi moderniserer plejecentre for. Og vi vil hjælpe københavnerne meget tidligere i alderdommen eller i deres sygdomsforløb. Ved hjælp af nye teknologier, som apps eller videoforbindelser, vil vi fx nå nydiagnosticerede diabetikere med det samme og på den måde forebygge komplikationer og forværringer i deres sygdom. Men vores ambitioner slutter ikke her. Vi vil også skabe vækst og nye arbejdspladser. Det gør vi, når vi efterspørger velfærdsteknologi til københavnere frem mod Vi gør det også, når vi sammen med medarbejdere tester mulige løsninger, der ikke er på markedet endnu. Og når vi hver dag har et mål om at udbrede endnu fl ere teknologier, som vi ved, vil forbedre københavnernes liv og hverdag. Begyndelsen til et helt nyt marked for velfærdsteknologi er skudt i gang i København. Med denne plan Nye veje til sundhed og omsorg sætter vi retning på vores kommende investeringer i velfærdsteknologi. Vi inviterer medarbejdere, virksomheder, organisationer og forskere til i fællesskab med os at virkeliggøre banebrydende nyt eller allerede opfundet velfærdsteknologi frem mod Velkommen til. FRANK JENSEN (S) NINNA THOMSEN (SF) Overborgmester Sundheds- og omsorgsborgmester Lord Mayor Frank Jensen / Credit: Jacob Carlsen

5 Nye veje til sundhed og omsorg 6 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG KØBENHAVN VIL I DE KOMMENDE ÅR SKABE VÆKST, INNOVATION OG ARBEJDSPLADSER, NÅR VI FINDER NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. VELFÆRDSTEKNOLOGI ER EN DEL AF LØSNINGEN, MEN DET ER BORGERNE, MEDARBEJDERNE OG DERES UDFORDRINGER, DER SKAL SÆTTE DAGSORDENEN FOR, HVORDAN VI UDVIKLER OG BRUGER VELFÆRDSTEKNOLOGIEN. 7 HVAD ER VÆLFÆRDSTEKNOLOGI? Velfærdsteknologi er ny teknologi, der understøtter borgernes hverdag og medarbejdernes arbejdsdag. På sundheds- og ældreområdet er velfærdsteknologi rettet mod: Ældre borgere, borgere med kroniske sygdom m.fl. og er et middel til, at de kan genskabe og udvide deres livsbetingelser Medarbejdere og er et middel til, at de kan frigøre ressourcer og løfte arbejdsopgaver på en lettere og smartere måde. Det kan være svært at følge med kammeraterne i skolegården, hvis man bevæger sig for lidt. Og for lidt bevægelse, rygning og alkohol koster leveår og år med dårligt helbred. I København er der stor ulighed i sundhed. I dag lever en 30-årig københavner med kort uddannelse syv år kortere end en 30-årig mand med en lang uddannelse. Vi skal fi nde løsninger, der kan få endnu fl ere københavnere til at vælge en sundere livsstil. Ældre kan have svært ved at klare hverdagens gøremål efter en indlæggelse, og borgere, der lige har fået konstateret en kronisk sygdom, skal indrette deres hverdag på en helt ny måde. Der kommer 9500 fl ere unge ældre frem mod 2025, og med nye operationsmetoder bliver fl ere udskrevet tidligere fra sygehusene. Hver tredje københavner har en kronisk sygdom, fx diabetes, KOL, knogleskørhed eller muskelskeletlidelser. Vi skal fi nde løsninger, der gør ældre københavnere med kroniske sygdomme og københavnere med behov for genoptræning mere selvhjulpne. I et fremskredent sygdomsforløb oplever mange mennesker stor utryghed. De har brug for meget støtte. Det gælder for eksempel borgere med KOL og demens, som 6000 københavnere over 60 år lever med. Vi skal fi nde løsninger i form af teknologi, der kan skabe mere pleje og omsorg til dén gruppe af borgere. Velfærdsteknologiske løsninger, som skal støtte medarbejderne i at give omsorg til borgerne, hvorfor medarbejderne skal være inddraget i, hvordan vi udvikler og anvender disse løsninger.

6 Nye veje til sundhed og omsorg 8 KØBENHAVN ÅBNER FOR MERE SAMARBEJDE Nye veje til sundhed og omsorg fi re velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 åbner for et tæt og mere systematisk samarbejde med københavnere, medarbejdere i Københavns Kommune, virksomheder og forskere om at fi nde nye velfærdsteknologiske veje. Det åbne samarbejde får innovation og fornyelse af sundhed og omsorg til at gå hånd i hånd med vækst, eksport og arbejdspladser. Andre forvaltninger i Københavns Kommune bliver tætte samarbejdspartnere sammen med Region Hovedstaden og praktiserende læger. Det skal sikre, at udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologi kommer hele vejen rundt om borgeren. Borgere, der ikke er i stand til at bruge velfærdsteknologi, skal have særlig hjælp. INVESTERINGER De velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 sætter retningen for udviklingen af teknologien, og retningen bliver konkretiseret i årlige investeringskataloger. Det sker ved, at Sundheds- og Omsorgsudvalget vælger, hvilke udfordringer og målgrupper der skal fi ndes velfærdsteknologiske løsninger til, kvaliteten af løsningerne og omfanget af investeringer. POLITIK Valget af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger tager bl.a. afsæt i sundhedspolitikken, Længe leve København, reformprogrammet Aktiv og tryg hele livet. Endelig understøtter 2025-planen moderniseringsplanen, der skal åbne nye boliger fra , svarende til en investering på cirka 3.3 milliarder. kroner. Der investeres årligt 160 millioner kroner i hjælpemidler, der allerede fi ndes på markedet og derfor hurtigt kan implementeres. Cirka 15 millioner kroner anvendes til at afprøve og indkøbe nyere teknologi, for eksempel baderobotter og telesundhed. BUDGET 9 KØBENHAVNERNE SKAL: LEVE LÆNGERE INVESTERINGSKATALOG TIL BUDGET 2014 HAVE FLERE GODE LEVEÅR INVESTERINGSKATALOG TIL BUDGET 2015 HAVE LIGE MULIGHEDER FOR AT LEVE ET SUNDT OG AKTIVT LIV INDGÅ I STÆRKE FÆLLESSKABER KBH 2025-PLANEN Den velfærdsteknologiske vej INVESTERINGSKATALOG TIL BUDGET 2016 OSV. VÆRE FRIE OG UAFHÆNGIGE AF HJÆLP HAVE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DET

7 Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod FIRE VELFÆRDS- TEKNOLOGISKE SPOR PÅ VEJ MOD 2025 KØBENHAVNS KOMMUNES AMBITION ER KLAR. I 2025 VIL KØBENHAVN VÆRE PARAT MED SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER TIL KØBENHAVNERE. VI KENDER IKKE LØSNINGERNE ENDNU, MEN VI SÆTTER RETNINGEN MED FIRE VELFÆRDS- TEKNOLOGISKE SPOR, SOM VI VIL FORFØLGE SAMMEN MED KØBENHAVNERE, MEDARBEJDERE, VIRKSOMHEDER OG FORSKNINGSINSTITUTIONER. 11 Beboerne på Ørestadens Plejecenter spiller wii.

8 Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod SPOR 1 13 FRA UDVIKLING TIL UDBREDELSE CAMILLA SALKVIST, NØRREBRO CLAUS LORENTS SØRENSEN, DIREKTØR, DIGICORPUS ØSTERBRO VORES MISSION ER AT UDVIKLE, PRODUCERE OG DISTRIBUERE COMPU- TERUNDERSTØTTET VEL- FÆRDSTEKNOLOGI, DER HJÆLPER PATIENTER TIL SMIDIG GENOPTRÆNING `Digicorpus Center Traine er resultatet af et offentligt-privat samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet. Resultatet er et helt nyt behandlingstilbud med smidig genoptræning Frem mod 2018 undersøges den økonomiske og behandlingsmæssige effekt af løsningerne til smidigere genoptræning I 2025 er Digicorpus en betydningsfuld international virksomhed, der arbejder bredt med genoptræning, velfærdsteknologi og telemedicin. I 2025 er København førende i at udbrede og anvende velfærdsteknologi. Fra udvikling til udbredelse inviterer medarbejdere, virksomheder og forskere til at tage del i løsningen af vores udfordringer og senere udbredelsen af løsninger til hele byen og om muligt eksport af løsningerne. DET FØRSTE STORE SKRIDT ER ET VELFÆRDSTEKNOLOGISK INNOVATIONS- OG IVÆRKSÆTTERMILJØ Vi etablerer som et led i strategien for Copenhagen Science City et velfærdsteknologisk innovations- og iværksættermiljø: Københavns Kommune etablerer en idéklinik. Idéklinikken skal omsætte idéer fra medarbejdere, københavnere, ældreråd og andre kommuner til løsninger, som københavnerne kan bruge i hverdagen derhjemme, på plejecentrene eller sundhedshusene. Målet for idéklinikken er, at 100 idéer inden 2018 skal omsættes til løsninger i samarbejde med virksomheder. Samtidig går Københavns Universitet og DTU sammen om at etablere et nyt velfærdsteknologisk forskningscenter, der uddanner velfærdsteknologer og forskere i at udvikle og bruge velfærdsteknologi. SPOR 2 FOREBYGGELSE I DEN AKTIVE BY I 2025 er der ved hjælp af velfærdsteknologi skabt lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. De velfærdsteknologiske løsninger gør det let at deltage i fællesskaber og klare sig selv længst muligt. DET FØRSTE STORE SKRIDT ER KØBENHAVN SOM VERDENS MEST AKTIVE BY København er kendt som cyklernes by. Nu er verdens mest aktive by klar til at give indsatsen et ekstra skub, sætte hele byen i bevægelse og gøre det lettere for alle at vælge en sund og aktiv livsstil. I partnerskab med virksomheder etableres verdens største fællesskab for en sund og aktiv livsstil, hvor københavnerne kan få hjælp til valg af en sund og aktiv livsstil. JEG VAR IKKE GOD TIL AT LEGE MED ANDRE OG KUNNE IKKE LØBE SÅ HURTIGT. MEN SÅ FIK JEG HJÆLP. I personalebladet Indblik, juni årige Camilla og hendes familie fi k hjælp af BørneVægtsCentret til at komme ned i vægt Frem mod 2018 er der fl ere københavnere, som får hjælp til at fastholde de nye vaner med en helt ny bevægelsesapp, der foreslår løberuter og gåture med indhold. Turister anvender dem også I 2025 er der både hjælp at hente i bevægelsesapps og sensorer. Borgere kan dele egne data med sundhedspersonale.

9 Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 INGER-LISE MADSEN, SYDHAVNEN MOGENS ROSENDAL JENSEN, BRØNSHØJ 14 SPOR 3 MERE HJÆLP TIL SELVHJÆLP I 2025 har de københavnere, der har fået konstateret en sygdom, eller som har behov for genoptræning og de ældre københavnere fået mere hjælp til selvhjælp. DET FØRSTE STORE SKRIDT ER AT NÅ UD TIL FLERE KØBENHAVNERE I HJEMMET Fremover vil en stor del af Københavns sundhed og omsorg blive leveret i hjemmet. Når borgerne har brug for hjælp, kan velfærdsteknologi sikre dem en hurtig løsning. Det gælder, uanset om det handler om genoptræning, kronisk sygdom eller ældre. Københavns Kommune vil fremover fokusere på tidligt at nå nydiagnosticerede borgere og borgere, der har fået en genoptræningsplan efter hospitalsophold. Første store projekt gennemføres sammen med Region Hovedstaden om diabetes. Ambitionen er at erstatte nogle ydelser med velfærdsteknologi. JEG HAR FÅET MOD PÅ AT GÅ PÅ GADEN IGEN Inger-Lise Madsen har fået råd, vejledning og støtte til igen at klare rengøring og indkøb selv I 2018 er ældre fortrolige og trygge ved at bruge velfærdsteknologi i hjemmet. For eksempel til online hjælp ved medicinering I 2025 er der ikke længere behov for at fumle med indkøbsposer og nøgler til hoveddøren. Nu skal man bare kigge på døren, der afl æser ens øjne og åbner. TELEMEDICIN HAR FÅET MIG TIL AT TÆNKE OVER MIN KOST. JEG BLI- VER GLAD, NÅR JEG KAN SE MIT BLODSUKKER LIGGER PÆNT Mogens Rosendal Jensen, der har type 2-diabetes, har deltaget i et telemedicinsk pilotprojekt i sit hjem i samarbejde med Københavns Kommune, Bispebjerg Sygehus og sin praktiserende læge I 2018 er der ikke længere behov for en skærm i hjemmet. Nu hjælper mobiltelefonen med måling af blandt andet blodsukker I 2025 får borgere, der har forudsætningerne for at håndtere det, telesundhed som deres løsning. 15

10 Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod JES, BRØNSHØJ JEG HAR GLEMT, HVEM DU ER Jes og hans pårørende har fået støtte og hjælp til at klare hverdagen gennem et nyt rådgivningscenter for demens i Københavns Kommune I 2018 har København attraktive svar på fremtidens plejehjem, hvor intelligente sporingssystemer gør det lettere at fi nde rundt blandt andet på det nye velfærdsteknologiske plejecenter Borgere med demens bruger t-shirts med sensorer, der gør det let at fi nde dem, hvis de er ude på en omvej. Sensor t-shirts tjener også andre formål og målgrupper. De kan eksempelvis hjælpe københavnere med kronisk sygdom med at følge deres tilstand løbende, og medarbejdere kan måle belastninger i det daglige arbejde. SPOR 4 MERE PLEJE OG OMSORG TIL DE SVAGESTE I 2025 er der mere pleje og omsorg til de københavnere, der er i et fremskredent sygdomsforløb, og til de svageste ældre. DET FØRSTE STORE SKRIDT: VELFÆRDSTEKNOLOGISK PLEJECENTER Vi etablerer et nyt plejecenter, som skal være et velfærdsteknologisk fyrtårn i verdensklasse i Nye velfærdsteknologiske løsninger tænkes med allerede i byggeprocessen. Det sætter nye standarder for udbredelsen og anvendelsen af velfærdsteknologi til svage ældre og borgere med svær sygdom. Forudsætningen for at nå fl ere ældre og københavnere med svær sygdom er, at velfærdsteknologi bliver den løsning, borgerne som udgangspunkt tilbydes af hospitaler, praktiserende læger og Københavns Kommune. Frem mod 2018 bredes løsningerne ud til borgere med diabetes, kol, hjertekarsygdomme, sår og palliation; vel og mærke borgere, der har forudsætninger for at bruge løsningen. FAKTA OM VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi til københavnere dækker: hvor mange fl ere københavnere, der kan få hjælp til at forebygge sygdom. hvor mange fl ere sårbare grupper, Københavns Kommune forventer at komme i kontakt med. hvor mange fl ere københavnere, der bliver mere selvhjulpne og oplever større tryghed med velfærdsteknologi. Antallet er baseret på en fremskrivning af eksisterende velfærdsteknologiske aktiviteter og projekter inden for Københavns Kommunes ydelsesområder, nemlig folkesundhed, træning, hjemmepleje og sygepleje, plejehjem og borgere med kronisk sygdom samt borgerservice. 17

11 Fra udvikling til udbredelse 18 SPOR 1 FRA UDVIKLING TIL UDBREDELSE 19 KØBENHAVNERE, MEDARBEJDERE, VIRKSOMHEDER OG FORSKERE BLIVER INVITERET TIL AT TAGE DEL I LØSNINGEN AF VORES UDFORDRINGER, SENERE UDBREDELSEN AF LØSNINGER TIL HELE BYEN OG OM MULIGT EKSPORT AF LØSNINGERNE. KØBENHAVNS KOMMUNE BRUGER ET VÆRKTØJ TIL AT VURDERE VELFÆRDSTEKNOLOGI, DER SÆTTER SPOT PÅ: LIVSKVALITET Teknologierne skal forbedre eller fastholde borgernes livskvalitet. EFFEKTIVITET Frem mod 2025 forventes Københavns Kommune at effektivisere driften. En del af disse effektiviseringer skal fi ndes med velfærdsteknologi. ARBEJDSMILJØ Tunge daglige løft og mange gentagne abejdsopgaver giver nedslidning. Når velfærdsteknologi tages i brug foretages altid en vurdering af arbejdsmiljøet. TID Københavns Kommune indkøber eller afprøver løsninger, der kan udbredes til hele byen indenfor maksimalt tre år. Hvis der er behov for helt nye idéer, strækker processen sig videre end tre år.

12 Fra udvikling til udbredelse 20 TAG DEL I BYENS UDFORDRINGER 21 Københavns Kommune inviterer københavnere, medarbejdere, virksomheder og forskere til at tage del i Københavns udfordringer inden for sundheds- og omsorgsområdet. Hvordan kan velfærdsteknologi bidrage til at nedbringe eller helt undgå fejlmedicinering eller lette fysisk belastende daglige gøremål, som rengøring, køkkendrift? Målene og den ønskede effekt af indsatsen bestemmes af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Alt afhængig af udfordringen iværksættes konkurrencer, idéudbud, funktionsudbud eller partnerskaber, hvor der er mulighed for at komme med forslag til, hvordan udfordringerne kan løses. INITIATIV:» I 2014 OG 2015 gennemføres effektbaseret efterspørgsel for 6 millioner kroner, hvor samarbejdet er båret af den effekt, kommunen ønsker at opnå. Det vil blandt andet omfatte løsninger, der giver selvhjulpenhed ved praktiske gøremål, som fx rengøring, og øger mobilitet i hjemmet for byens ældre. INITIATIV:» FREM MOD 2018 gennemføres 20 idéudbud, der inddrager virksomheder tidligt i identifi kation af velfærdsteknologiske løsninger. Det skal bidrage til produktudvikling og øge innovationsgraden hos blandt andre små og mellemstore virksomheder, for hvem samarbejdet med det offentlige har størst betydning.

13 Fra udvikling til udbredelse 22 DESIGN EN LØSNING OG TEST DEN 23» I 2014 etableres et center for udvikling og brug af velfærdsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet og Danmark Teknologiske Universitet, der bl.a. skal udvikle og teste teknologier og produkter sammen med virksomheder. Testresultateter sammenfattes i et Københavnercertifi kat, når det er klar til udbredelse Testet in Copenhagen.» I 2025 er testfaciliteter en naturlig del af driften. Velfærdsteknologi testes og afprøves så tæt på dagligdagen som muligt i nært samarbejde med de medarbejdere og ledere, der er tættest på københavnerne. Testfaciliteterne gør København til et attraktivt innovations- og iværksættermiljø, der kan tiltrække investorer, der ønsker at investere i opstartsvirksomheder. Medarbejderne kan afprøve løsninger i teknologiske sandkasser, inden teknologien anvendes i praksis. Hvis der ikke er løsninger på markedet, er der mulighed for at teste løsninger på en af Københavns Kommunes testfaciliteter. Vi vil bringe os i en international frontposition med indsamling af erfaringer og evidens på sundheds- og omsorgsområdet. Det kommer først og fremmest borgerne til gode, og det øger mulighederne for, at velfærdsteknologiske løsninger og erfaringer fra projekter i kommunen kan omsættes til løsninger, der kan eksporteres. Københavns Kommune skal udvikle et innovationsog iværksættermiljø, som er attraktivt for både de studerende og de medarbejdere, der har en god idé. For eksisterende virksomheder er testfaciliteterne begyndelsen til forretningsudvikling og nye markeder.» FREM MOD 2018 er det muligt at designe og teste løsninger i Københavns idéklinik (etableres 2014). Idéklinikken igangsætter Jagten på de gode idéer et initiativ, der skal sikre, at de gode idéer fra andre kommuner systematisk fi nder vej til København. Målet for idéklinikken er, at 100 idéer inden 2018 skal omsættes til løsninger med virksomheder. SE FILM OM TELEMEDICIN I BEHANDLINGEN AF PATIENTER MED TYPE 2-DIABETES Mogens Rosendal Jensen har type 2-diabetes og har deltaget i et pilotprojekt om telemedicin i sit hjem.

14 Fra udvikling til udbredelse 24 UDBRED LØSNINGERNE 25 Københavns Kommune er klar til at udbrede løsninger, når de virker. Alle løsninger behøver ikke at være udviklet i København. Vi vil også gerne købe og bruge løsninger, som er afprøvet i Odense, Århus eller Fredericia. Medarbejdere er den helt centrale drivkraft i udbredelsen. Kompetenceudvikling til medarbejdere i at bruge velfærdsteknologi er derfor en del af udbredelsen. Inden løsningerne udbredes til hele byen testes løsningerne i forskellige bydele, for eksempel Vesterbro eller Bispebjerg/Nørrebro. Udbredelsen slutter med eksport af løsningerne til byer med de samme udfordringer som København i resten af verden. Københavnerløsningerne samles i et eksportkatalog, der anvendes som døråbner til byer, hvor der er eksportpotentiale for danske løsninger.» FREM MOD 2018 samler en velfærdsteknologisk klynge, virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder, der skal samarbejde om at tiltrække investeringer og eksportere løsninger. Nye løsningerne skal skabe et attraktivt hjemmemarked for velfærdsteknologiske virksomheder, der forventer at ansætte fl ere medarbejdere. I Region Hovedstaden forventes 3400 fl ere arbejdspladser, forudsat der sker en kraftig stigning i efterspørgsel på teknologierne i sundhedsvæsnet og i kommunerne. KØBENHAVNS KOMMUNE BRUGER ET VÆRKTØJ TIL VURDERING AF VELFÆRDS- TEKNOLOGI, DER SÆTTER SPOT PÅ: LIVSKVALITET Teknologierne skal forbedre eller fastholde borgernes livskvalitet. EFFEKTIVITET Frem mod 2025 forventes Københavns Kommune at effektivisere driften. En del af disse effektiviseringer skal findes med velfærdsteknologi. ARBEJDSMILJØ Tunge daglige løft og mange gentagne abejdsopgaver giver nedslidning. Med hjælp fra velfærdsteknologi foretages altid en vurdering af arbejdsmiljøet. TID Københavns Kommune indkøber eller afprøver løsninger, der kan udbredes til hele byen inden for maksimalt tre år. Hvis der er behov for helt nye idéer, vil processen vare længere end tre år. Træningscenter Vanløse tilbyder borgerne virtuel genoptræning.

15 Forebyggelse i en aktiv by 26 SPOR 2 FOREBYGGELSE I EN AKTIV BY DEN AKTIVE BY, KØBENHAVN, HAR FOKUS PÅ AT FOREBYGGE SOCIAL ULIGHED I SUNDHED VED AT SKABE EN BY, HVOR KØBENHAVNERNE RØRER SIG MERE OG ÆNDRER LIVSSTIL. DET BETYDER, AT FÆRRE BORGERE VIL UDVIKLE KRONISK SYGDOM, OG AT ÆLDRE BORGERE VIL VÆRE MERE FRISKE. 27

16 Forebyggelse i en aktiv by 28 NY LIVSSTIL STOP SOCIAL ULIGHED I SUNDHED MED TEKNOLOGI Rygning og alkohol er sammen med fysisk inaktivitet det, der koster flest leveår og år med dårligt helbred for københavnerne. 21 procent af københavnerne ryger dagligt, og 32 procent har en risikabel alkoholadfærd. Frem mod 2018 vil Københavns Kommune med ny teknologi hjælpe kortuddannede borgere til at ændre livsstil. De teknologiske løsninger skal bidrage til, at medarbejdere i for eksempel forebyggelsescentre når ud til flere og fastholde udviklingen hos de borgere, der er ved at ændre livsstil.» I 2014 introduceres de første af fl ere teknologiske løsninger, der kan hjælpe københavnere med rygestop, mindre alkohol og mere motion.» FREM MOD 2025 vil fl ere borgere have egne telefoner og tablets, hvor der vil være apps og sensorer til at forebygge sygdom. Københavns Kommune vil etablere et netværk med virksomheder, praktiserende læger og hospitaler, hvor borgere kan give adgang til data fra private og offentlige apps til kommunale enheder.» TIL OG MED 2018 vil løsninger, der understøtter en sund og aktiv livsstil i forhold til alkohol og motion blive udbredt. Københavns Kommune vil i forbindelse med et investeringskatalog for 2015 udvælge de mest effektive løsninger. Udvælgelsen sker på baggrund af et studie af, hvad der forebygger mest effektivt. 29

17 Forebyggelse i en aktiv by 30 HELE BYEN I BEVÆGELSE I de senere år er der investeret i leg og bevægelse med teknologiske løsninger, fx den interaktive Tårnlegeplads i Fælledparken, hvor kombinationen af legeredskaber, spil og teknologi gør børnene fysisk aktive. For at nå flere borgere vil Københavns Kommune forsætte udviklingen og skabe verdens mest aktive by ved hjælp af et attraktivt byrum, der bringer københavnerne sammen om bevægelse. Det skal ske i tæt samarbejde med lokalområdet. INITIATIV:» I 2014 etableres teknologiplatformen, Verdens mest aktive by, der kommunikerer med mobiltelefoner, hvor københavnere, virksomheder, skoler og forebyggelsescentre får mulighed for at fi nde træningspladser og få virtuel opmuntring under træningen. Endelig er det muligt at deltage i holdudfordringer om for eksempel at tabe fl est kalorier inden for en måned. INITIATIV:» I 2025 er København verdens mest aktive by med en kombination af indsatser i byrummet og teknologier, der fremmer motion for den enkelte københavner. Ved revision af planen i 2018 vil indsatserne blive samlet i investeringskataloget for INITIATIV:» FREM MOD 2018 arbejdes der videre med bevægelse i Københavns byrum, ligesom mulighederne for at cykle og gå løbende forbedres, fx ved interaktive løbe stier i byen. Udgangspunktet for indsatsen er blandt andet Fuglekvarteret i Bispebjerg, hvor der fra gennemføres en ambitiøs fornyelse af området for at skabe en by, der gør det let og naturligt at bevæge sig. Budgettet er 54 millioner kroner. Erfaringerne fra området vil i 2018 blive brugt til indsatser, der kan udbredes til hele byen. Den interaktive Tårnlegeplads i Fælledparken.

18 Mere hjælp til selvhjælp 32 SPOR 3 MERE HJÆLP TIL SELVHJÆLP 33 ÆLDRE KØBENHAVNERE SKAL HAVE MERE HJÆLP TIL SELVHJÆLP. KØBENHAVNERE, DER LIGE HAR FÅET KONSTATERET EN KRONISK SYGDOM, ELLER SOM HAR BEHOV FOR GENOPTRÆNING, SKAL HAVE STØTTE TIDLIGERE. DET BETYDER, AT RESSOURCER KAN FRIGIVES TIL AT HJÆLPE BORGERE MED BEHOV FOR MEGET HJÆLP.

19 Mere hjælp til selvhjælp 34 I de senere år har Københavns Kommune afprøvet en række velfærdsteknologier for at øge friheden for byens ældre. Teknologierne er blandt andet hjælpemidler til at bade og til at tage kompressionsstrømper på. Løsningerne er afprøvet, men langt flere ældre kan have gavn af dem. Vi vil derfor satse på at udbrede løsninger, der allerede er på markedet eller er tæt på at være på markedet. Det skal give københavnerne mere frihed i hverdagen til selv at klare personlige og praktiske gøremål.» FREM MOD 2025 er teknologi til en virtuel rehabiliteringsindsats implementeret, så ældre selv kan træne til at klare hverdagen. Baggrunden for løsningen er projektet, Kom igen projektet, startet i 2013, der udvikler løsning til virtuel hverdagsrehabilitering, som inddrager borgere, pårørende og behandlere i en samlet løsning. SUND ALDRING » I 2014 startes udbredelse af velfærdsteknologi ved Københavns Kommunes idéklinik med tæt inddragelse af borgere og medarbejdere. I dag har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastsat et mål om, at alle ældre, der kan, skal støttes til at klare praktiske opgaver og personlig pleje. Forventningen er, at velfærdsteknologi systematisk understøtter dette ambitiøse mål. For ældre, der har brug for hjælp til at anvende teknologi i hverdagen, er der hjælp at hente, for eksempel til at købe ind på nettet.» FREM MOD 2018 etableres et partnerskab med andre kommuner om at løse fælles udfordringer for ældre, eksempelvis større frihed til selv at klare den personlige pleje. En samlet efterspørgsel fra fl ere kommuner kan engagere fl ere større virksomheder til at byde ind med løsninger. Løsningerne vil indgå til politisk prioritering i investeringskatalog for Emma Anita Vendelborg fra Bispebjerg/Nørrebro har fået støtte og vejledning til selv at klare hverdagen bedre.

20 Mere hjælp til selvhjælp 36 INITIATIVER» FREM MOD 2018 udvikles og udbredes virtuel genoptræning, der kan erstatte eksisterende træningsydelser og gøre borgeren i stand til selv at træne. Målgruppen er ældre borgere og borgere, der er udskrevet efter et hospitalsophold. Som forberedelse til dette indgår Københavns Kommune et internationalt partnerskab, der skal forberede udbredelsen af virtuel genoptræning.» FREM MOD 2018 er en teknologisk løsning for nydiagnosticerede diabetikere, som er blevet udviklet og udbredt til borgere i Københavns Kommune. Løsningen skal sikre en tidlig velreguleret diabetes, for eksempel ved hjælp af en app og videoløsninger med rådgivning og måling af blodsukker. Udbredelsen bygger på et partnerskab med Region Hovedstaden om tidlig teknologisk indsats over for borgere med nydiagnosticeret diabetes. Partnerskabet med Region Hovedstaden skal på længere sigt omfatte andre kommuner i hovedstadsregionen, ligesom der skal udvikles innovative sundheds- og velfærdsløsninger på andre områder. TIDLIG STØTTE TIL ET NYT HVERDAGSLIV Der er potentiale for at hjælpe tidligt og forebygge, at borgeren får brug for mere hjælp. I dag tilbydes en mindre målgruppe virtuel genoptræning ved en computer, som følge af for eksempel en knæskade eller efter indlæggelse for en ældre borger. Der findes også løsninger for borgere med KOL og diabetes, hvor sygdommen er relativt fremskreden, men ikke for nydiagnosticerede borgere. Københavns Kommune vil fremover fokusere på tidligt at nå nydiagnosticerede borgere og borgere, der har fået en genoptræningsplan efter et hospitalsophold. Ambitionen er at erstatte nogle ydelser med teknologi, og at borgeren helt selv kan varetage træning og måling af deres egen tilstand. Ambitionen skal indfris sammen med praktiserende læger, sygehuse og det øvrige sundhedsvæsen. 37 INITIATIVER» FREM MOD 2025 udvikles løsningerne, så de kan bruge borgerens egen telefon eller tablet. Det forventes, at den teknologiske udvikling vil gå så stærkt, at der i 2018 foretages en gennemgribende vurdering af mulighederne for at udbrede løsninger frem mod 2025.

21 Mere hjælp til selvhjælp 38 ÉN ÅBEN TEKNOLOGISK PLATFORM Borgere med kronisk sygdom og ældre borgere vil fremover bruge mere teknologi, for eksempel tablets til indkøb, virtuel genoptræning eller online hjælp ved medicinering. Der skal være én teknologisk platform for borgeren og for medarbejderen: ét sted, hvor information kan tilgås, og dokumentation udføres. Det skal være en åben platform, hvor flere forskellige virksomheder har mulighed for at byde ind med løsninger. Med kun én indgang er der også mulighed for at effektivisere.» I 2014 gennemføres første udbud for udvalgte telemedicinske løsninger og ydelser fra Borgerservice for at skabe én teknologisk platform for borgere og medarbejdere, hvor alle teknologiske devices kan fungere sammen i hjemmet. I første omgang defi neres og vælges den teknologiske platform, baseret på internationale og nationale standarder. Der lægges vægt på, at det skal være en simpel løsning for borgerne, og at der er potentiale for at effektivisere.» I 2018 er der etableret er én teknologisk platform til alle sundheds- og omsorgsydelser i København samt ydelser fra borgerservice. Der vil være integration med Københavns Kommunes digitale sundheds- og omsorgssystem. 39» FREM MOD 2025 er der én indgang for borgeren og medarbejderen, uanset om der er tale om ydelser fra hospitaler, praktiserende læger eller Københavns Kommune. SE FILM OM TELEMEDCIN I BEHANDLINGEN AF PATIENTER MED KOL. Beboere på Ørestadens Plejecenter har glæde af ny teknologi.

22 Mere hjælp til selvhjælp BEDRE ARBEJDSMILJØ MED VELFÆRDSTEKNOLOGI En del af de tunge løft er fjernet for medarbejdere i Københavns Kommune, men der er en række daglige gøremål, der forsat er fysisk belastende, for eksempel rengøring og køkkendrift. Københavns Kommune har indført loftlifte med gode resultater, men vi vurderer, at velfærdsteknologi kan bidrage til yderligere forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø. Der findes i dag en række gode teknologier udfordringen er at udbrede og bruge løsningerne og dermed blandt andet nedbringe summen af belastninger over en hel dag.» I 2015 gennemføres et idéudbud, der skal udfordre virksomheder til at byde ind med idéer, hvor der er de mest effektive løsninger for at løfte arbejdsmiljøet. Udgangspunktet er forbedring af arbejdsmiljøet inden for rengøring, madproduktion og transport.» FREM MOD 2025 udbredes løsninger, der er identifi ceret ved offentligt-privat samarbejde. Loftsliftene på Ørestadens Plejecenter bidrager til et godt fysisk arbejdsmiljø.

23 Mere pleje og omsorg til de svageste 42 SPOR 4 MERE PLEJE OG OMSORG TIL DE SVAGESTE KØBENHAVNS KOMMUNE SKAL HJÆLPE DEM, DER IKKE LÆNGERE ER I STAND TIL AT KLARE SIG SELV, OG SØRGE FOR, AT DE OPLEVER TRYGHED, TRIVSEL OG GLÆDE I HVERDAGEN. 43

24 Mere pleje og omsorg til de svageste 44 FREMTIDENS PLEJE TIL ÆLDRE MED BEHOV FOR MEGET HJÆLP I fremtidens plejesektor skal velfærdsteknologien understøtte et godt hverdagsliv for alle ældre københavnere med stort behov for hjælp uanset om de er beboere på plejecentre eller i deres egen bolig. Det kan for eksempel være hukommelsesstøtte, sensorgulve, teknologiske hjælpemidler eller spiserobotter, som skal hjælpe medarbejderne til at levere den hjælp, der er behov for. INITIATIVER» FRA 2014 udbredes velfærdsteknologi til byens plejecentre, der allerede har vist potentialet, for eksempel sensorer til alarmering ved fald. INITIATIVER» FREM MOD 2018 afprøves og bruges teknologiske løsninger på byens plejecentre. De løsninger, der virker, integreres i byggeprocessen for det nye velfærdsteknologiske plejecenter. Ud over løsninger, der er i brug i dag, bliver løsninger, der øger tryghed for borgeren i forhold til risiko for fald, afprøvet. Teknologier, der understøtter beboerne i at navigere på et stort plejehjem og forbedre fl owet af fysiske varer i plejecentre, for eksempel forplejning, affald, vasketøj og inventar, testes også. INITIATIVER» I 2025 udbredes løsningerne fra det nye velfærdsteknologiske plejecenter til hele byen. 45 For plejecentre vil fyrtårnet fra 2018 være et nyt velfærdsteknologisk plejecenter. Ny teknologi skal integreres i plejecentres hverdag til gavn for beboernes tryghed og trivsel, medarbejdernes arbejdsmiljø og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Spiserobotter hjælper beboere på Ørestadens Plejecenter til at være mindre afhængige af hjælp under måltiderne.

25 Mere pleje og omsorg til de svageste 46 FOREBYGGE INDLÆGGELSER OG GENINDLÆGGELSER Københavns Kommune har i 2013 afprøvet en app, der skal støtte medarbejderne i systematisk tidlig opsporing i hjemmeplejen og på plejecentre. Der er et stort potentiale i at bruge teknologi til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Det skønnes, at indlæggelse af 5000 borgere kan forebygges. I dag er det ikke entydigt, hvilken løsning der er bedst. Frem mod 2018 vil vi derfor samle op på erfaringer og være i dialog med markedet om nye løsninger.» I 2014 gennemfører Københavns Kommune et idéudbud, der skal samle idéer til, hvordan sundheds- og velfærdsteknologi kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Idéerne bearbejdes og indarbejdes i investeringskataloget for Frem mod 2018 afprøves og udbredes løsninger, som understøtter den tidlige opsporing, der forebygger indlæggelser og genindlæggelser. 47

26 Mere pleje og omsorg til de svageste 48 FEJLFRI MEDICINHÅNDTERING» I 2014 påbegyndes udbredelsen i hele København af et mobilt medicinrum samt etablering af sikker medicinindtagelse ved hjælp af teknologiske løsninger, for eksempel et alarmsystem. Frem mod 2018 testes og afprøves løsninger i hele medicinkæden. 49 Medicinområdet står over for en række udfordringer, hvor der er brug for nye kommunale løsninger i sygeplejen og hjemmeplejen. Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål om fejlfri medicinhåndtering indebærer, at borgernes samlede medicin er tilpasset den aktuelle sundhedstilstand (rigtig medicin), og at borgerne får den medicin, der er ordineret (sikker medicin). En del af løsningen er at bruge velfærdsteknologi til at automatisere processer, der kan understøtte medarbejdere og derved nedbringe antallet af menneskelige fejl i medicinhåndteringen.» I 2014 bliver Det Fælles Medicinkort (FMK) bredt ud i hele byen. Det Fælles Medicinkort er en central database med en opdateret liste over borgerens aktuelle lægemiddelordination på tværs af sektorer. Vi forventer, at FMK vil give nye muligheder for sikker medicinering, som vil blive indarbejdet i kommende investeringskataloger. Automatiseringen af medicineringen skal blandt andet ske ved hjælp af dokumentationssystemet KOS 2, hvor der sker en registrering af medicinen. En elektronisk audit kan sendes til medarbejderne.

27 Mere pleje og omsorg til de svageste 50 ET SUNDT OG TRYGT LIV MED TELESUNDHED» FREM MOD 2018 indkøbes og udbredes løsninger for borgere med KOL, sår, hjertekarsygdomme, palliation og diabetes, som tilbydes borgerne. Forudsætningen er, at borgeren er i stand til at bruge løsningen, og at der er den nødvendige støtte fra medarbejderne. 51 Københavns Kommune står over for en vigtig opgave med at opspore, behandle og rehabilitere borgere, som bliver syge, herunder at udbrede telemedicinsk behandling af sår, hvor Københavns Kommune har gode erfaringer. Det skal ske i samarbejde med praktiserende læger og Region Hovedstaden.» I 2025 er telesundhed den primære indsats, borgerne tilbydes af hospitaler, praktiserende læger og Københavns Kommune. Frem til 2013 er der gennemført tre telesundheds-projekter, der har afprøvet telemedicinske løsninger til borgere med sår, diabetes og KOL. Her har der blandt andet har været mulighed for videokonsultationer og måling af blodsukker. HVAD ER TELESUNDHED? Telesundhed defi neres som brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende og rehabiliterende initiativer, der giver københavnerne mulighed for at deltage aktivt i egen behandling og rehabilitering. Flere og fl ere københavnske borgere har glæde af videokonsultationer i eget hjem.

28 Økonomi og investeringer 52 ØKONOMI OG INVESTE- RINGER ØKONOMI OG INVESTERINGER ØKONOMI OG INVESTERINGER ERHVERVSEFFEKTER 3400 FLERE ARBEJDSPLADSER I dag kan der identifi ceres omkring arbejdspladser i hovedstadsregionen, der primært er relateret til velfærdteknologi. Det vil sige, at det er medarbejdere, der enten sælger, producerer eller servicerer velfærdsteknologi. De velfærdsteknologiske virksomheder forventer over de kommende fi re år en stigning i beskæftigelsen på 3400 medarbejdere 1. Virksomhedernes forventninger til den øgede beskæftigelse kan især tilskrives et stigende antal ældre medborgere og øget udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Den samlede forventning blandt de velfærdsteknologiske virksomheder er således en øget omsætning i 2017 på 2,5 mia. kroner oven i de nuværende cirka 18 mia. kroner i dag 2. De kommende investeringer i nye plejehjem vil også skabe øget beskæftigelse i byggesektoren. Det forventes, at der de kommende år investeres i alt 1,75 mia. kroner i nye plejehjem, inklusiv montering af ny teknologi. Denne investering vil resultere i helt nye faciliteter og 1479 plejehjemspladser, hvor fremtidens velfærdsteknologi er integreret. Investeringen vil i alt generere 2200 nye arbejdspladser i byggesektoren frem mod UDVIKLING I BESKÆFTIGEDE MED VELFÆRDSTEKNOLOGI Antal beskæftigede med velfærdsteknologi i hovedstadsregionen 1 Kilde: KL. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til kommunerne, gennemført i perioden 7. november-11. december Analyser viser, at værdiskabelsen per medarbejder i hovedstadsregionen indenfor velfærdsteknologi er cirka kroner.

29 Økonomi og investeringer 54 INTELLIGENT OFFENTLIG EFTERSPØRGSEL KAN STYRKE 40 % AF SMÅ VIRKSOMHEDER Arbejdspladserne bliver især skabt af de mest vækstdygtige og innovative virksomheder. Analysen viser, at det offentlige spiller en stor rolle for de innovative virksomheder. Virksomheder, der indgår i tæt samarbejde med det offentlige, er også de mest innovative og Københavns Kommunes kommende investering kan derfor bidrage til at øge innovationsgraden yderligere. Især de små og mellemstore virksomheder inden for velfærdsteknologi i hovedstaden kan få gavn af 2025-planen, da analysen viser, at den offentlige betydning er størst for de små virksomheder, hvor 4 ud af 10 angiver, at samarbejdet med det offentlige har stor betydning for produktudviklingen. For store virksomheder har det offentlige kun stor betydning for hver ottende virksomhed. ØGET EKSPORT Væksten hos de velfærdsteknologiske virksomheder er ikke kun baseret på vækst på det hjemlige marked. Virksomhederne i hovedstadsregionen vil i de kommende år opleve en øget eksport, der svarer til 0,8 mia. kroner. VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL VÆKST HVEM HAR VI SPURGT? For at belyse de erhvervsmæssige effekter på offentlige investeringer i velfærdsteknologi har Teknologisk Institut i april 2013 spurgt 350 velfærdsteknologiske virksomheder, heraf 170 i hovedstadsregionen. Virksomhederne er blevet udvalgt efter, om de helt eller delvis producerer, sælger eller servicerer velfærdsteknologiske produkter. Undersøgelsen har afdækket virksomhedernes forventninger til beskæftigelse og omsætning relateret til velfærdsteknologi de kommende fi re år, ligesom den også har belyst virksomhedernes udviklingskraft og deres samarbejde med offentlige aktører. HVOR MEGET VÆRDI SKABER DEN VELFÆRDSTEKNOLOGISKE SEKTOR? Analyser baseret på registerdata fra Danmarks Statistik viser, at værdiskabelsen per medarbejder er højest i hovedstadsregionen, hvilket især skyldes, at andelen af vidensarbejdspladser er højere i denne region. Værdiskabelsen per medarbejder er kroner årligt, mens de tilsvarende tal for Region Midt og Syd er kroner. MARKED MED MARKANT VÆKST 55 ØGET EKSPORT 0,8 mia V 8,1 mia 72% VIRKSOMHEDER I HOVEDSTADSREGIONEN, SOM FORVENTER FLERE BESKÆFTIGEDE 56% I HELE LANDET 47% 43% Historiske data fra Danmarks Statistisk viser, at omsætningen i velfærdsteknologiske virksomheder steg med omkring 45 procent fra 2004 til For både EU27-landene og de nordiske Lande er der tale om en omsætningsfremgang på omkring 35 procent Der er således tale om markeder i markant vækst, hvor omsætningen steg med 13 procent om året i Danmark og 10 procent i de øvrige lande. Til sammenligning steg omsætningen i samme periode med 6 procent om året for medicinalindustrien jævnfør kortlægning af virksomheder, der producerer velfærdsteknologi og service, Odense Kommune og Region Syddanmark Eksport af velfærdsteknologi (1.000 kroner) VIRKSOMHEDER I HOVEDSTADSREGIONEN, SOM FORVENTER ØGET OMSÆTNING I HELE LANDET

30 2025 plan Nye veje til sundhed og omsorg REDAKTION KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sund Vækst-Programmet/Ledelsessekretariatet Sjællandsgade København N kk.dk FOTOGRAFER Claudi+Capion Aps Martin Gravgaard, m.fl. DESIGN KKdesign UDGIVET September 2013

31 KØREPLAN TIL 2025 SPOR 1 FRA UDVIKLING TIL UDBREDELSE HOVEDOMRÅDER INITIATIVER TIL OG MED 2018 INITIATIVER FREM M0D 2025 TAG DEL I BYENS UDFORDRINGER Effektbaseret efterspørgsel på 6. mio. kr 20 idéudbud i samarbejde med virksomheder Idékonkurrencer, ideudbud og partnerskaber etableres løbende frem mod 2025, afhængig af udfordringer DESIGN EN LØSNING OG TEST DEN Center for udvikling og brug af velfærdsteknologi etableres 100 nye ideer fra medarbejdere Testfaciliteter er en naturlig del af driften SPOR 2 FOREBYGGELSE I DEN AKTIVE BY HOVEDOMRÅDER INITIATIVER TIL OG MED 2018 INITIATIVER FREM M0D 2025 NY LIVSSTIL SOCIAL ULIGHED I SUNDHED TIL LIVS MED TEKNOLOGI Intelligente løsninger til sund livsstil Afdækning af, hvad effektiv digital forebyggelse er Efterfølgende investeringsplan Borgerne kan dele egne data om forebyggelse fra apps med sundhedspersoner Fælles platform for borgere, region og kommune apps af høj kvalitet

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015 fordelt på serviceområder og bevillinger fremgår af nedenstående tabel:

Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015 fordelt på serviceområder og bevillinger fremgår af nedenstående tabel: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 1. Oversigt over udmøntning af budget 2015 fordeling på bevillinger og hovedområder Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed Kolding Kommunes strategi for Telesundhed 14. juni 2013 1 Indledning... 3 Formål med KL s strategi... 3 Hvorfor en kommunal strategi... 3 Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet

Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet Job- og personprofil Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet Stillingen som udviklingschef på myndighedsområdet er en lederstilling på udviklings- og forretningsorienteret område. Udviklingschefen

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

VELFÆRD. Selvhjulpen med ny teknologi

VELFÆRD. Selvhjulpen med ny teknologi VELFÆRD Selvhjulpen med ny teknologi 1010101001011001010101001010101100101101010100101100101010100101010110010110101 Hvis vi ikke gør noget, vil det på langt sigt blive vanskeligt at imødekomme borgernes

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

AKTIV & TRYG HELE LIVET

AKTIV & TRYG HELE LIVET 7 AKTIV & TRYG HELE LIVET Statusrapport 2012 for reformprogrammet Aktiv & Tryg Hele Livet 2011-2015 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN FEBRUAR 2012 Statusrapport Aktiv & Tryg Læsevejledning Statusrapporten

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tidsfrister/ indsatser. Politiske aftaler 2015

Tidsfrister/ indsatser. Politiske aftaler 2015 Scrumboard for aftaler i Pleje og Omsorg i perioden 1.1.2015-31.12.2015 Version 3 Aftale Ejer/ ansvarlig Tidsfrister/ indsatser Status Politiske aftaler 2015 Udvikling af kvalitetsmodellen i hjemme og

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014 Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering BioMed konference 12. juni 2014 Agenda Hjørrings kommunes tilgang til velfærdsteknologi Casen intelligent medicinhåndtering Hvis velfærdsteknologi er

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere