Templet i Jerusalem på Jesu tid
|
|
- Anna Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tempelpladsen set fra luften. Den nuværende tempelplads form og areal går tilbage til Herodes den Stores udvidelser. Foto: Templet i Jerusalem på Jesu tid Af Jostein Ådna, professor i Det Nye Testamente ved Missionshøjskolen, Stavanger, Norge Inden for den nytestamentlige forskning har der de sidste 20 år været stor debat om Jesu forhold til templet i Jerusalem. Særligt har man diskuteret, om Jesus virkelig ene mand kunne rydde den store tempelplads for handlende i ugen før sin korsfæstelse. Hvor fandt Jesu aktion i templet mon sted? DEN STORE TEMPELPLADS Vi ved med sikkerhed, at tempelpladsen var kolossal stor. Den jødiske historieskriver Josefus beskriver den i detaljer (Den jødiske Krig og Antiquitates ), og tempelpladsen har i dag samme omfang som på Jesu tid. Selve tempelbygningen med brændofferalteret udenfor, omgivet af de såkaldte indre tempelforgårde (præsternes, israelitternes og kvindernes forgårde), udgjorde kun en lille del af det store tempelanlæg. Disse centrale dele af tempelkomplekset var omgivet af en mur med tavler, som forbød alle ikke-jøder at træde indenfor. Rundt om var der en stor åben plads, kaldet hedningernes forgård, med fri adgang også for ikke-jøder. Denne ydre forgård udgjorde langt den største del af hele det store tempelanlæg (ca kvadratmeter). 3
2 Templadsen er placeret på Ofelhøjen, der lå nord for den Davidsbyen, den ældste del af Jerusalem. Oprindeligt var pladsen kvadratisk (markeret med gult). Hasmonæerne udvidede den en anelse mod syd (markeret med orange), men den store udvidelse mod nord, vest og syd fandt sted under Herodes den Store (markeret med lilla). Modellen viser tydeligt, hvor store hulrum, der er under tempelpladsen, som indtil den dag i dag er omgærdet med mystik og historier. Leen Ritmeyer. GLADIATORER I EFESOS Under en lund af citrustræer i udkanten af det gamle Efesos har man fundet grave med skeletter af ca. 70 mandspersoner, alle døde i en forholdsvis ung alder. Arkæologerne er overbeviste om, at disse knogler stammer fra gladiatorer. Dette er det største fund af knogler fra gladiatorer nogensinde i verden (2.-3. årh. e.kr.). Det giver en enestående mulighed for at forstå, hvilket fysisk pres gladiatorerne var udsat for under træning og kampe. Alle skeletterne bærer mange mærker efter dybe sår. Ingen af gladiatorerne døde af naturlige årsager. En spændende video om dette fund kan ses via TELs linkside. TEMPELRENSNINGEN Evangelierne beretter, at Jesus gav sig til at jage dem ud, som solgte og købte i templet, og at han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke. Men hvor skete dette præcist? Mange forskere vil sige, at det var i hedningernes forgård. Altså på den store åbne plads rundt om selve tempelbygningen. Andre derimod indser, at det fysisk vil være umuligt for én mand at lukke et så stort marked. De anser Jesu gerning for at være en mindre symbolsk handling i et hjørne af forgården. Men spørgsmålet er, om der ikke findes en tredje og bedre løsning. For hvor fandt handlen på tempelpladsen egentlig sted? Er der et mindre og afgrænset område, som blot er blevet overset af forskerne? Dette forhold fik mig til at gå i gang med en nøje undersøgelse af templet i Jerusalem på Jesu tid for at finde ud af, hvorvidt markedet i templet faktisk var spredt over hele hedningenes forgård, eller om det var begrænset til en mindre del af komplekset. KONG HERODES TILFØJELSER TIL TEMPLET Som det ypperste blandt sine mange store byggeprojekter lod Herodes den Store (37 4 f.kr.) templet i Jerusalem udbygge og forskønne. Josefus anslår, at udvidelsen under Herodes medførte en fordobling af templets omfang (Den jødiske Krig 1.401). Hovedarbejdet blev udført i årene f.kr., men videre udsmykning og reparationer fortsatte længe efter Herodes død (se Joh 2,20), ja næsten helt til udbruddet af krigen mod romerne i 66 e.kr. Resultatet af Herodes udvidelse af tempelarealet kan ses den dag i dag på størrelsen af den nuværende tempelplads, hvor de muslimske helligdomme Klippemoskeen og Al Aksa-moskeen befinder sig. Pladsen er næsten rektangulær. Den 4 Selskab for Bibelsk Arkæologi
3 er omgivet af mure med en længde på 470 m mod øst, 280 m mod syd, 488 m mod vest og 315 m mod nord. Er det muligt at skelne mellem den del af tempelpladsen, der er før-herodiansk, og de udvidelser, som Herodes foretog år f.kr.? STENENE AFSLØRER BYGMESTEREN Der er stor forskel på de sten, der er brugt i støttemurene rundt om tempelanlægget. Ved at sammenligne med andre af Herodes bygningsværker, særligt murene omkring patriarkhelligdommen i Hebron, er den herodianske byggestil let at identificere. Både vest- og sydmuren udviser som helhed de typisk herodianske kendetegn. I østmuren derimod er den herodianske stil begrænset til et 32 m lang strækning fra det sydøstlige hjørne af tempelpladsen. Afslutningen på dette stykke markeres af en tydelig lodret adskillelse, en søm, i muren. En tydelig lodret sammenføjning (midt på billedet) i tempelpladsens østmur tæt på det sydøstlige hjørne viser, at pladsen er blevet udvidet. Muren til venstre for sømmen (set på billedet) er Herodes udvidelse, mens muren til højre for sømmen er ældre og udgør sydøsthjørnet på hasmonæernes tempelplads. Foto: Nord for dette punkt består muren af mindre sten, der ikke er nær så kunstfærdigt udhuggede som de herodianske. Sømmen i østmuren viser, hvor tempelplateauet før Herodes udvidelse begynder. Han lod det så udvide med 32 m mod syd, og derfor er hele den nuværende sydmur herodiansk. Herodes lod også plateauet udvide mod vest, og derfor er også hele vestmuren herodiansk. KLIPPEMOSKEENS PLACERING Denne grundplansmodel viser tempelpladsens etaper. Det gule areal er den oprindelige plads før hasmonæernes udvidelse (det orange). Herodes tilføjelser er det grønne, der dels gjorde pladsen meget større, dels tilføjede den store kongelige søjlehal mod syd. Med dette ønskede han at efterligne og overgå andre romerske templer i tiden, de såkaldte kaisareia. Leen Ritmeyer. Den prægtige Klippemoske, bygget af de første muslimske herskere i Jerusalem i slutningen af det 7. årh., står på en trapezformet platform, som er knapt 5 m højere end de 737,80 m, som er højden på selve Tempelpladsen. Tempelbygningen og de indre forgårde i det jødiske tempel må have befundet sig indenfor det område, hvor den ophøjede platform står i dag. Nord for platformen befinder der sig under dagens 5
4 Klippemoskeen blev bygget af de første muslimske herskere i Jerusalem og stod færdig i slutningen af det 7. århundrede. Den er efter alt at dømme placeret netop der, hvor de jødiske templer lå tidligere. Foto: Morten Hørning Jensen. plateau dels en naturlig dalsænkning, dels en kunstigt udgravet voldgrav. Her finder vi templets forsvarslinje mod nord, før voldgraven blev fyldt op med jord og sten og dækket til. Ud fra Josefus beretning om den romerske feltherre Pompejus indtagelse af Jerusalem i år 63 f.kr. (Den jødiske Krig ; Antiquitates ) kan vi slutte, at denne forsvarslinje stadig var intakt på det tidspunkt. Altså blev dette område nord for den trapezformede platform først senere integreret i tempelanlægget. Uden tvivl var det Herodes, der stod for udvidelsen nordover fra platformens nordside til den nuværende tempelplads nordlige ende. DET OPRINDELIGE KVADRATISKE TEMPELANLÆG I alt fører otte trapper fra pladsen op til platformen rundt om Klippemoskeen. Trappen i det nordvestlige hjørne af platformen afviger i sin orientering og konstruktion fra de syv andre. I stedet for at være anlagt i en ret vinkel på platformen som de andre, er denne ene trappe i stedet lagt helt parallel med den østlige støttemur for hele tempelanlægget. Afstanden fra det nederste trin i denne trappe til østmuren er præcis 262,50 m. Nøjagtig 262,50 m længere mod syd har østmuren et lille knæk. Dette knæk markerer i lighed med den ovenfor omtalte 6 Selskab for Bibelsk Arkæologi
5 sin sydgrænse ved knækket i østmuren. Det 41 m lange stykke fra knækket til sømmen skyldes, at tempelområdet blev udvidet mod syd i hasmonæisk tid ( f.kr.). Herodes d. Store udvidede så området yderligere fra sømmen mod syd. En vigtig erkendelse er, at Det andet Tempels oprindelige kvadratiske anlæg blev bevaret intakt. Tempelbygningen med sine umiddelbare omgivelser, som de kultiske funktioner og dermed stedets hellighed var knyttet til, befandt sig stadig i det første århundrede indenfor den traditionelle kvadratiske tempelplads. Med fastholdelsen af templets funktion som jødisk kultcentrum havde Herodes den Store et betydeligt spillerum i udformningen af det udvidede tempelplateau mod syd, vest og nord. Trapperne i det nordvestlige hjørne op til den platform, klippemoskeen er placeret på, er lidt anderledes end de andre. Vinklen er en anden, og det samme er stenene på det nederste trin. Leen Ritmeyer foreslår, at dette sted markerer nordvesthjørnet på den oprindelige kvadratiske tempelplads. Foto: søm yderligere 41 m længere mod syd sydgrænsen for pladsen i en tidligere fase af dens historie. De to retvinklede linier af identisk længde, som udgør nord- og østsiden for det centrale tempelområde, synes at sætte os på sporet af et muligt kvadratisk kompleks. templet fra de før-herodianske bestanddele. Takket være sømmen og knækket i den østlige støttemur kan vi foretage yderligere distinktioner: Oprindelig havde Det andet Tempel HERODES TEMPEL SOM KAISAREION Så længe Herodes lod det oprindelige tempelområde forblive grundlæggende intakt, gav jøderne ham et stort råderum til at forskønne og udvide tempelpladsen. Det benyttede han sig af, som vi skal se. Faktisk var Herodes mest ambitiøse projekt på tempelpladsen den store udvidelse mod syd. Som arkitektonisk forbillede valgte Herodes de såkaldte kaisareia. EZEKIELS ESKATOLOGISKE TEMPEL At dette spor er værd at følge, bekræfter målene hos profeten Ezekiel for det eskatologiske tempel i Jerusalem. Det skal være kvadratisk med sider på 500 alen (Ez 42,16 20). Eftersom Ezekiel opererer med den såkaldte kongelige alen, som er én håndsbredde længere end den sædvanlige alen (Ez 40,5) og derfor udgør 0,525 m, svarer de 500 alen nøjagtig til 262,50 m. Sandsynligvis har Ezekiels model for endetidens tempel på dette punkt påvirket dimensioneringen af Det andet Tempel rejst i f.kr. (Ezra 5 6). Med to af siderne i kvadratet placeret, lader den sydlige og vestlige side sig naturligvis også indtegne. KONTINUITET I HELLIGDOMSFUNKTIONEN På baggrund af ovenstående kan vi nu skelne den herodianske udvidelse af Josefus kalder den sydlige søjlehal for en af de mest bemærkelsesværdige bygninger under solen. Det var uden tvivl også en af de største bedrifter i Herodes udvidelse af tempelområdet. Først måtte plateauet hæves kunstigt med store hvælvinger, og dernæst blev den store søjlehal opført. Foto: Morten Hørning Jensen. 7
6 DEN KONGELIGE SØJLEHAL SOM STED FOR TEMPELMARKEDET De omfattende udgravninger ved sydmuren efter 1967 viser, at den kongelige søjlehal langs den sydlige støttemur var direkte forbundet med hovedgaden lige vest for templet ved et stort trappeanlæg. Både skriftlige kilder og arkæologiske fund i området viser, at dette var et vigtigt handelscentrum i byen, med uldog klædemarkeder, smedeværksteder og en række andre butikker. Takket være monumentaltrappen var den kongelige søjlehal faktisk arkitektonisk lige så tæt forbundet med markedsområdet udenfor som med de indre dele af templet. Udvidelsen af tempelområdet mod syd gjorde det muligt at lade den kongelige søjlehal langs sydmuren varetage funktionen som agora, et torv. ADGANG TIL TEMPELPLADSEN Brede trapper ledte op på tempelpladsen fra syd, fra Davidsbyen. Udgravningerne siden 1968 har afdækket dem, og besøgende kommer i dag helt tæt på den vej Jesus og alle andre pilgrimme brugte for at komme ind på tempelpladsen. Foto: Morten Hørning Jensen. Dette er betegnelsen for en type monumentale kult- og kulturcentre, som på initiativ af Julius Cæsar først blev bygget i Alexandria i Egypten og i Antiokia i Syrien i årene 48 og 47 f.kr. Kaisareion-anlægget i Alexandria, der efter Cæsars død højest sandsynlig tjente som hovedbase for kejserdyrkelsen i den egyptiske hovedstad, er skildret af den jødiske filosof Filon som en plads omgivet af søjlehaller på alle fire sider og med en tempelbygning i midten (Legatio ad Gaium ). I den nordafrikanske by Kyrene er et kaisareion gravet ud. Sammen med andre arkæologiske og tekstlige belæg sætter dette kildemateriale os i stand til også at identificere Herodes tempel som et kaisareion. I lighed med søsteranlæggene i Alexandria og Kyrene bestod tempelanlægget i Jerusalem af en plads omgivet af søjlehaller på alle sider og med et tempelhus i midten. Søjlehallen i syd var en særlig prægtig basilika med tre skibe og med en højere tagkonstruktion end de andre. Josefus skildrer den udførligt og kalder den for den kongelige søjlehal (Antiquitates ). Som i de andre kaisareia blev søjlehallerne bl.a. benyttet til udstilling af viegaver og af rustninger og andre genstande taget som krigsbytte og til diverse aktiviteter som undervisning og diskussion (sml. Joh 10,22 31; ApG 3,11). To ca. 60 m lange og opadstigende tunneller førte fra porte i den sydlige mur ind på tempelpladsen. Ifølge Mishna (Middot 2,2) benyttede pilgrimmene disse såkaldte Hulda-indgange til tempelområdet. Tunnellerne gik ind under den kongelige søjlehal, og fra det sted, hvor de mundede ud på tempelpladsen, kunne man gå direkte ind til den indre del af tempelanlægget, hvor de gudstjenestelige ritualer fandt sted. Den herodianske udvidelse var med andre ord anlagt med en arkitektonisk adskillelse mellem indgangene fra syd og den kongelige søjlehal, og denne arkitektoniske tilrettelæggelse svarede igen til en funktionel adskillelse. Med sin dobbelte tilhørighed til tempelanlægget på indersiden og til markedsområdet på ydersiden fik den kongelige søjlehal position som tempelmarked. De varer, som blev omsat der, tjente specifikt de tempelbesøgendes behov. Vekselererne vekslede forskellige møntsorter, som pilgrimme fra fjerne himmelstrøg bragte med sig, til drakmer præget i Tyrus, der skulle benyttes til køb af varer i templet og til indbetaling af tempelskatten. Duehandlere tilbød fugle til synd- og brændofre. Også vegetabilske varer, som man behøvede til ofringerne, blev omsat på tempelmarkedet. Derimod tyder kilderne på, at større offerdyr som får og okser blev omsat på andre markeder i byen og altså ikke var at finde i den kongelige søjlehal. LOKALISERING AF JESU TEMPELAKTION Med tempelmarkedet lokaliseret i den kongelige søjlehal som en integreret del af Herodes kaisareion-anlæg i Jerusalem har vi også fundet et afgrænset sted for Jesu tempelaktion. Dermed fremstår beretningen i Mark 11,15 17 klart mere historisk troværdig, end hvis vi skulle forestille os hele hedningenes forgård som markedsplads. I artiklen Jesu tempelaktion som messiansk tegnhandling drøfter jeg betydningen af Jesu optræden i templet. LITTERATUR Jostein Ådna, Jerusalemer Tempel und Tempelmarkt im 1. Jahrhundert n.chr., Abhandlungen des Deutschen Palästina- Vereins 25, Wiesbaden: Harrassowitz, Temple, Encyclopedia of the Historical Jesus, red. Craig A. Evans, New York og London: Routledge, 2008, Selskab for Bibelsk Arkæologi
Farisæerne på Jesu tid
Den hvide synagoge i Kapernaum fra det 4.-5. århundrede. Foto: Morten Hørning Jensen. Farisæerne på Jesu tid hvad kan arkæologien lære os? James F. Strange er professor ved University of South Florida
Læs mereKirkeårets læsninger, første tekstrække
Kirkeårets læsninger, første tekstrække Helligdagen Læsning Emne Artiklens titel Forfatter TEL 1. s. i advent Matt 21,1-9 Ridende på et æsel Palmesøndag og pilgrimsrejse 2. s. i advent Es 11,1-10 1. Esajas
Læs mereEvangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.
Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de
Læs mereET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN
TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) bibelskarkaeologi.dk nr. 4 december 2010 21. årgang ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN Templet i Jerusalem ISRAELS CENTRUM Templet i Jerusalem 3 Jesu
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mere10. søndag efter trinitatis 9. august 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over
Læs mereDe Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44
De Bibelske Fester Hovedteksterne i GT 2 Mos 23,10-19 2 Mos 34,18-26 3 Mos 23,1-44 5 Mos 16,1-17 (4 Mos 28-29 om festofrene) 2 2 Mos 23,10-19 19 + 34,18-23 3 Mos 23 og 5 Mos 16 Tre gange om året skal du
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereOg det skete i de dage...
Og det skete i de dage... Find ud af, hvor meget af din egen jul, der går helt tilbage til dengang Jesus blev født. Antikmuseet Aarhus universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Se vores hjemmeside for
Læs merePrædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 9. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 435: Aleneste Gud i Himmerig
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mereGLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG
Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereGlædelig Løvhyttefest Glædelig Hoshana Rabbah
Glædelig Løvhyttefest Glædelig Hoshana Rabbah Løvhyttefesten Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: Den femtende dag i denne syvende måned er det løvhyttefest for Herren i syv dage. På
Læs mereDet ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mere19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.
19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereFlonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.
Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.
Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der
Læs mereLangfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner
1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder
Læs mere16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.
1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede
Læs mereSabbatten. Ugens vers. Introduktion
11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs merePrædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereHJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12
Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs merePrædiken Kristi Himmelfartsdag
Prædiken Kristi Himmelfartsdag Salmer: Indgangssalme: DDS 252: Til himmels for den ærens drot Salme mellem læsningerne: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under Salme før dåb: DDS 674 v.1-3: Sov sødt,
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.
Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen
Læs mereHelligtrekongers søndag 3. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereGUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE
Mark 10,13-16 s.1 Prædiken af Morten Munch 1. s.e. Hellig3Konger / 12. jan. 2014 Tekst: Mark 10,13-16 (Salme 8; Kol 1,15-19) GUDS ALLIANCE MED DE MINDSTE Af spædes og diendes mund I dag har vi lyttet til
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder
Læs mereIkke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereSkærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
Læs mereJESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT
JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER
Læs merePrædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereEli Bibeltime af: Finn Wellejus
Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs merePrædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.
Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs merePrædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.
Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som
Læs mereFortolkning af Mark 2,13-17
Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου
Læs mereTekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26
Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs mere21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Læs merePrædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereStudie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom
Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.
Læs mereHURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe
LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs merePrædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
Læs mereDEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN
Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 19. august 2012 Tekst: Luk 7,36-50 DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Kvindens mod til at trodse forhindringsmure Vi hører om
Læs merePåske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...
Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereSct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mereer programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden
Hvad er et menneske? Vores store salmedigter, Niels Frederik Severin Grundtvig har beskrevet mennesket som et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Mennesket er stjernestøv og ånd. Vi er alle sammen
Læs mereI er grenene. Vintræet i historisk og arkæologisk lys
Arkæologisk og historisk sidelys Jeg er er vintræet vintræet på Bibelen Vintræet i historisk og arkæologisk lys Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen I både GT og NT er vintræet brugt som et centralt
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs merePrædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang 403 - denne er dagen 1 - Guds menighed 356 - Almagts Gud 492 - Guds igenfødte 400 v. 2 - fra Så vældigt det mødte 11 - Nu takker alle Gud Der
Læs mereDET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag
DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereMenighedens ledelse og valg til ledelsen I
Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereTale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter
Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på
Læs mereKunstmuseet i Tbilisi
Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21
1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mere