TEMA. Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning. Motion og motivation Motion på recept... Fysisk aktivitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA. Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning. Motion og motivation Motion på recept... Fysisk aktivitet."

Transkript

1 TEMA Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning af muskelmasse Motion og motivation Motion på recept... NO. 71. OKTOBER Å RGANG

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Frederiksberg Allé 3, København V. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Lisa Bolting Hansen SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr november 2004 (udkommer december 2004) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND Lisa Bolting Hansen Vedtoftevej 42, Vedtofte 5620 Glamsbjerg Tlf.: NÆSTFORMAND Cecilia H. S. Arendal Odensevej Nyborg Tlf.: KASSERER Anne Mørch Olesen Præsteager Århus N Tlf.: ØVRIGE MEDLEMMER Heidi Dreist Hybenvej Næstved Tlf.: Pia Houmøller Adelgade 61 st. tv 1304 København K Tlf Birgitte Købke Baagøes Allé 8 D. st. tv Svendborg Jette Rytoft Sanddalvej Fredericia Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Min sidste! Meget nyt er på gaden. Den nye hjemmeside og den nye PR-folder. Begge dele er blevet godt modtaget og mange har allerede bestilt folderen til brug i deres virke det er dejligt at se. Tænk kreativt, hvor I kan bruge den jo flere der ser den, jo bedre. Fremtiden er sikker for kliniske diætister. Den ser lys ud. Der har aldrig været så megen røre på ernæringsområdet og fokusering, som der er nu. I skrivende stund venter vi stadig på, at Folketinget får besluttet, hvor mange af de afsatte penge til behandling og forebyggelse af overvægt hos børn der skal gå til kliniske diætister. Senest har vi i FaKD haft fokus på, hvor mange ressourcer der bliver anvendt til vejledning af indlagte cancer-patienter, og om hvorvidt at patienten også bliver vejledt efter udskrivelsen med henblik på fremtiden. Landet over ser det desværre ud til, at der bliver brugt meget få timer på denne nødvendige opgave. Kræftens bekæmpelse er opmærksom på problemet, og vi venter på handling derfra også. Husk hele tiden at påvirke faget i lokalområdet. Vi er facitlisten. Alt andet kan være noget forfærdeligt hø på mildt dansk. Så hold jeres sti ren men vær ikke bange for at komme på banen for at sikre, at vi bliver hørt sig noget skriv noget bland jer i debatten de rigtige steder med vores saglige argumenter. Vi har i FaKD været rigtig meget hørt her efter sommerferien. De store redaktioner ved, at vi er en del af ernæringsbudskabet. Så vi har været på i både stort og småt derfor hæng i PR er nøglen til det hele. At være en del af FaKD s bestyrelse det har jeg været i nu 8 år. Jeg takker af det har været nogle meget spændende og lærerige år. At kunne være med til at sikre og udvikle vores fag sammen med dygtige kolleger det kan der ikke sættes ord på, hvad det har betydet. Jeg vil dog være i kulissen, og derfor forhåbentlig stadig kunne bibringe med en arbejdsindsats i fremtiden. Bestyrelsen glæder sig til at se jer til generalforsamlingen der er vores PR-samarbejdspartnere også til stede kom og mød dem og vær med til at præge foreningens fremtid. God arbejdslyst til jer alle tag godt imod den nye bestyrelse - der er mange spændende udfordringer, der venter. Lisa Bolting Hansen

3 Indhold TEMA Kost og motion på recept i Københavns Kommune 5 Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning af muskelmasse 8 Motion og motivation 12 Motion på recept i Ribe Amt 15 Side 5 Side 8 Motion og vægttab 19 Bevægelse i psykiatrien 22 Motion på recept vejen til et bedre liv? 24 Holdninger til overvægt går i arv 26 Rumlerikker i tusindvis 32 UDEFRA Psykoterapeutisk behandling af bulimi 33 OS IMELLEM Amtsdiætistmøde 34 Side 12 Side 15 Side 32 Rettelser til august bladet 34 Kursuskalenderen 35

4

5 TEMA Af Helle Juhl, journalist Kost og motion på recept i København Diætisten er krumtappen Københavns sundhedsborgmester Inger Marie Bruun- Vierø følger med glæde et af sine nyeste skibe i sundhedsfremmesøen, tilbuddet om Kost og motion på recept til patienter med diverse livsstilssygdomme. Ikke mindst fordi diætister er krumtappen i behandlingen. Vi har bevidst valgt at konstruere ordningen, så den retter sig mod erkendte patienter og med den kliniske diætist som krumtap. Det er diætisten, der tager den indledende og afdækkende samtale med patienten, hvorefter recepten tilrettelægges sammen med fysioterapeuten med hensyn til træning, motionsvalg og kostomlægning, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Inger Marie Bruun-Vierø Som et lægemiddel Kost og motion på recept retter sig mod Først kom Ribe Amt, så Vejle Amt og i patienter med type 2-diabetes, forhøjet foråret fulgte Københavns Kommune trop kolesterol, forhøjet blodtryk og som desuden er inaktive. Patienterne henvises af med sin version af lægeordineret livsstilsfremme, nemlig tilbuddet Kost og motion praktiserende læge til en af fem udvalgte på recept, som sundhedsborgmester fysioterapiklinikker i Københavns Inger Marie Bruun-Vierø betegner som et Kommune eller til Rigshospitalet. vigtigt skib for hende at sætte i søen. Her er behandlingen organiseret i et - Det er det, fordi tilbuddet for de pågældende patienter er et virksomt alternativ diætister og fysioterapeuter. samarbejde mellem kliniske til livslang medicinering og desuden et Diætisterne er ansat af sundhedsforvaltningen, mens eksempel på, at man kan skrue behandlinger sammen på tværs af behandlingskulturer og i et forpligtende samarbejde med privat basis. Behandlingen støt- fysioterapeuterne opererer på patienten. tes af sygesikringen, men der er en egenbetaling for patienten på 750 kr. For det beløb får man fire måneders individuel vejledning og træning inden for kost og motion. Med henblik på varigt at erstatte medicin med sundere livsstil. Det er meningen, at patienten efter behandlingen skal fastholde sine nye vaner i frivillige idrætstilbud og fitnesscentre. Det skal pointeres, at Kost og motion på recept anvendes som et lægemiddel, der nøje doseres efter den enkelte patients sygdom. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Man kan altså ikke bare få en henvisning, fordi det lyder spændende. Der skal ligge en diagnose til grund, og patienterne følges løbende med blodprøver og andre målinger, oplyser Inger Marie Bruun-Vierø. Diætisten og den motiverende samtale Diætistens centrale rolle som den, der tager imod patienten, er lidt af et sats, men har vist sig at fungere fint, fortsætter sundhedsborgmesteren: Diætister er i forvejen vant til den rolige, omhyggelige patientsamtale med fokus på detaljerne og på motivation. De pågældende diætister SIDE X KOST OG MOTION PÅ RECEPT 5

6 TEMA har desuden været på supplerende kursus De meget svært overvægtige er tilbuddet ster, psykologer, pædagoger og motions- i den motiverende samtale. ikke rettet mod. De har brug for andre konsulenter. Hver patient har sin egen personlige kost- metoder, og det arbejder vi også på at A propos regeringens nye målsætninger og motionsplan. Selve træningen varetages udvikle. for folkesundheden, er der her et kon- af fysioterapeuterne i deres træningsloka- I øvrigt er det ikke vægten i sig selv, der cept, som vi kan anbefale at kigge på i ler. Både fysioterapeuter og kliniske diæti- indikerer henvisning til Kost og motion forhold til hele landet. Det har nemlig ster er tilfredse med den organisering. på recept. Man kan godt være slank og vist sig, at 84 procent af børnene får Men i øvrigt er der i ordningen lagt op til alligevel have et alarmerende kolesteroltal knækket vægtkurven og vel at mærke i justeringer. Vi laver evalueringer under- som følge af forkert livsstil og dermed deres eget miljø. Til næste år skal vi vejs indtil udgangen af 2005, som tilbuddet være henvisningsegnet. afgøre, om tilbuddet skal forankres. Det foreløbig er vedtaget for. Herefter tager vi Generelt er de henviste patienter dog vil jeg sætte meget ind på. det op til fornyet politisk behandling. overvægtige. Ja, det gælder faktisk for Desuden arbejder vi på at nå bedre ud til Det virker At det virker, har vi dog allerede vished hver tredje københavner! Hvilket også er en vigtig grund til, at Kost og motion på recept har bred politisk opbakning. en stor målgruppe som indvandrerne, der har nogle specielle livsstilsproblemer, betinget af deres kulturelle baggrund. for. Der er ikke blot stor interesse for at gøre brug af tilbuddet patienterne er faktisk kommet strømmende der er Uge 40: Fokus på kantiner - Var det så ikke bedre at bruge pengene Når appetitten svigter Endelig nævner Inger Marie Bruun- også gode resultater hos de første delta- på en langt bredere forebyggelse, når Vierø undervægtige ældre som et vigtigt gere, som i vid udstrækning har kunnet der er så mange overvægtige? indsatsområde i folkesundheden. reducere brugen af kolesterolsænkende - Det gør vi også. Det er ikke enten/eller. - Dem må vi ikke glemme i al snakken medicin. Vi har sat andre skibe i søen, f.eks. i for- om overvægtige. Ældre, der ikke får nok Det spændende er, om patienterne også hold til børnene. Velvidende at dårlige eller det rigtige at spise, havner let i en efter endt behandling holder fast i den livsstilsvaner grundlægges i barndom- negativ spiral med sygdom, faldulykker, nye livsstil. Det ved vi ikke endnu, men men. I uge 40 havde vi et tilbud til alle hyppige indlæggelser og øget plejebe- også det skal der evalueres på. kantiner i idrætsforeninger og sportsklub- hov. Her forsøger vi også en flerstrenget Vi håber, at udsigten til at slippe for livs- ber om, hvordan man kan servere sund - indsats, bl.a. har vi sat 2,5 millioner af til lang medicinbehandling kombineret med og nem! - hurtigmad, så børnene ikke fyl- et pilotprojekt i hjemmeplejen Når appe- den individuelle vejledning fra klinisk der sig med pommes fritter efter sport. titten svigter, som kan henvise bruger- diætist og fysioterapeut holder patienter- På skolerne har vi madordninger med ne til en særlig ernæringstæt kost, lige- nes motivation skarp. Det er forudsætnin- økologisk mad, leveret fra plejehjemme- som at det er et tværgående tema på gen for, at vi har valgt at finansiere tilbud- ne, og også i daginstitutioner er der fokus kommunens plejehjem. det inden for sygesikringens rammer. på kost og motion. I erkendelse af, at det Det gælder om at få øje på de småtspi- SIDE X KOST OG MOTION PÅ RECEPT 6 Midlerne til tilbuddet hidrører jo fra forventede sparede medicinudgifter. Hvilket har været et vægtigt politisk argument i beslutningsprocessen og den enstemmige indstilling. Hver tredje københavner overvægtig Sundhedsborgmesteren ser desuden videre perspektiver i tilbuddet, nemlig i forebyggelse og behandling af moderate psykiske sygdomme, f.eks. depression, som rigtig kost og motion også har gavnlig indvirkning på. Men hvad med de svært for mange ressourcesvage familier er svært at leve op til de gode vaner i hverdagen. Her har vi som storbykommune en særlig forpligtelse. Der er jo en grund til, at vi på mange måder er i front på folkesundhedsområdet: Vi har flere ressourcesvage befolkningsgrupper end landet som helhed. Til de børn, der er blevet overvægtige, kører vi et projekt i samarbejde med Rigshospitalet, Landbohøjskolen og Folkesundhed København, som retter sig mod hele familien, og hvor vi både sende. I den sammenhæng spiller kliniske diætister også en vigtig rolle i forhold til afdækning af problemet og behandling, slutter Inger Marie Bruun- Vierø. Yderligere oplysninger: klik ind på motion overvægtige? inddrager kliniske diæti-

7

8 TEMA Af Mette Hansen, ph.d stud., cand. scient. Idræt og Human Ernæring, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning af muskelmasse SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS... 8 Det er ikke kun, når der skal kæmpes om olympiske medajler, at der hentes positive effekter ved at fokusere på næringsstofindtaget i forbindelse med fysisk aktivitet. Som det gamle ordsprog siger - uden mad og drikke dur (hverdags-) helten ikke. Mette Hansen Indledningsvis skal det understreges, at det ikke er muligt at spise sig til store muskler eller god kondition (1). Træning er stadig af essentiel betydning. I bund og grund bygger disse udsagn på logisk tankegang. Man kan sammenligne kroppen med en elektrisk eller benzindreven maskine. Der skal for det første drejes på nøglen eller trykkes på kontakten, før der sker noget, dvs. der skal sendes signaler til muskelfibrene for at aktivere dem. Kroppen er doven. Den bygger sig kun stærkere, hvis den får besked på det. Styrketræning er en effektiv måde at sende denne besked på. For at holde motoren i gang skal der konstant tilføres benzin eller strøm, hvilket for den menneskelige motor vil svare til, at der bliver tilført energi fra de energigivende næringsstoffer; kulhydrat, fedt og protein. Yderligere kræver kroppen, som de fleste maskiner løbende vedligeholdelse. Er træningsstimuliet kraftigt nok vil kroppen ligeledes sørge for erstatning af gamle dele med nye og bedre reservedele, der er mere tidssvarende i forhold til de ydre krav. Skal dette overføres til kroppen, vil det svare til, at der tilføres næringsstoffer, der kan gå ind og erstatte gammelt væv og celler, og dermed opretholder et velfungerede bevægeapparat. Hvad sker der, hvis der slukkes for kontakten? Fysisk aktivitet er essentielt for at opretholde et godt helbred. Bevægeapparatet er simpelthen konstrueret på en måde, der gør det nødvendigt at musklerne aktiveres jævnligt. Dette illustreres tydeligt i undersøgelser, hvor man har slukket for kontakten dvs. målt på effekten af at immobilisere visse legemsdele eller lægge patienter/raske individer i seng. Allerede efter en til to uger kan der måles et betydeligt fald i muskelmassen. Da mængde af muskel er tæt associeret med størrelsen af den muskelstyrke, som der kan udvikles, resulterer et tab af muskelmasse i et betydeligt fald i muskelstyrke (tabel 1) (2). Faldet i muskelmasse og muskelstyrke er størst den første uge (3-4%), hvorefter hastigheden for faldet aftager (3). Specielt for patientgrupper og ældre populationen, hvor muskelmassen i forvejen er lav, kan kortvarig immobilisering have drastiske konsekvenser i forhold til individets afhængighed af hjælp udefra for at håndtere hverdagslivets praktiske gøremål. Specielt i svage grupper er det derfor vigtigt, at der sættes ind med træning (specielt styrketræning (4)) for at modvirke tab af muskelmasse og styrke. Dette blev dokumenteret i et kontrolleret interventionsforsøg med ældre patienter, der havde gennemgået en hofteoperation. Gruppen af patienter, der styrketrænede efter operationen, opnåede større fremgang i muskelmasse, muskelstyrke, funktionelle færdigheder i forhold til en kontrolgruppe, der gennemgik et normalt genoptræningsforløb. Yderligere blev indlæggelsestiden afkortet med 37%, Tabel 1. Ændring i muskelstyrke ved gipsning og sengeleje efter forskellige tidsintervaller (3). Immobiliseringsmodel Dage Muskelgruppe % Nedgang i styrke Gipsning 35 Albuestrækkerne Lår-muskulaturen Lår-muskulaturen Håndledsstrækkerne Sengeleje 30 Lår-muskulaturen 19

9 hvilket politisk er et vigtigt budskab at få 1. at forsøge at reducere hastigheden for kanaliseret ud (5). nedbrydning af muskelvæv Hvile Arbejde +CHO +AA +CHO/AA 2. at fremme opbygningshastigheden af Fysisk aktive mennesker, både tykke, tyn- muskelprotein de, unge og gamle har en veldokumente- Disse effekter kan opnås ved at sørge for ret nedsat risiko for at udvikle en række at musklerne har energi til rådighed, da livsstilssygdomme (6;7), hvilket er en opbygning af protein er en omkostningsfuld affære, samt tilbyde musklerne de Figur 1 Illustration af forholdet mellem muskel- nødvendige næringsstoffer (makro- og mikronæringsstoffer). Ved opbygning af muskelmasse er det specielt vigtigt at protein opbygning og -nedbrydning i hvile og efter muskelarbejde, samt efterfølgende indtag af hhv. kulhydrat (CHO) og/eller protein (AA) (8). være opmærksom på indholdet af kulhy- Proteinbehovet dækkes for langt de fleste drat og protein i kosten. personer mere end rigeligt, når proteinindtaget ligger indenfor de anbefalede 10- Indtag af kulhydrater og protein 15% af energiindtaget (10). Personer, der Insulin er et hormon, der udskilles fra træner meget og i overensstemmelse her- bugspytkirtlen, når blodsukker koncentra- med indtager tilsvarende mere energi vil tionen (koncentrationen af glucose i blo- ved en varieret kost automatisk indtage Styrketræningsforsøg med ældre forsøgspersoner fra Institut for Idrætsmedicin. det) stiger. Specielt ved indtagelse af hurtig-optagelige kulhydrater, såsom sports- mere protein i forhold til personer med lavt energiindtag, såfremt det relative ind- drikke, bananer og hvidt brød, kan der tag på 15% af energien fra protein fasthol- anden grund til at være fysisk aktiv. I måles en kraftig og hurtig udskillelse af des. Personer, der styrketræner meget kraft af muskelstyrkens betydning i relati- insulin til blodbanen. Insulins hovedfunkti- synes derfor ikke at have et relativt større on til udførsel af praktiske gøremål i hver- on er at øge vævenes optag af glukose, så proteinbehov end inaktive personer. Ved dagen, og dermed opretholdelse af indivi- koncentrationen i blodet falder igen. indtag af 1,5 gram protein per kilo krops- dets funktionsevne og autonomi, vil fokus Yderligere sender insulin hensigtsmæssige vægt pr. dag (omkring det dobbelte af det i dette indlæg imidlertid være centreret signaler til musklerne om at dæmpe ned- anbefalede for utrænede personer) vil selv om optimering af næringsstofindtag i for- brydningen af muskelproteiner (figur 1). personer, der styrketræner meget være bindelse med opbygning af muskelmasse. Yderligere vil indtag og nedbrydning af dækket ind. Et proteinindtag i den størrel- Opbygning af muskelmasse Er målet at opbygge muskelmasse efter eksempelvis lang tids sengeleje eller immobilisering er det vigtigt at være opmærksom på energi- og næringsstofindtaget. Efter nats faste kan der måles et netto tab af muskelvæv (muskelproteiner) (figur 1), da hastigheden for syntese af nye muskelproteiner er mindre end hastigheden for nedbrydningen af muskelproteiner. Igangsættes der fysisk aktivitet på tom mave vil dette føre til en positiv stimulering af muskelproteinsyntesen, men muskelproteinnedbrydningen vil ligeledes blive øget. Nettoresultatet vil derfor stadig være et tab af muskelproteiner (8). Skal effekten af fysisk aktivitet og træning kulhydrat bidrage med energi til opbygnings- og vedligeholdelsesprocesserne i kroppen. Hvis der for alvor skal sættes gang i muskelvæksten er stimulering af skeletmusklerne ved træning og tilførsel af energi ikke tilstrækkelig. Der skal byggesten til; aminosyrer. Ved indtag af protein, især essentielle aminosyrer, kan der måles en akut stigning i opbygningshastigheden af muskelprotein (1). Tilførslen af aminosyrer har således i sig selv en stimulerende effekt på opbygningen af muskelprotein (figur 1). Den stimulerende effekt er dog kortvarig og vil ophøre i løbet af et par timer, selv hvis tilførslen af store mængder aminosyrer (protein) fortsætter (9). Det er derfor ikke nødvendigt at indtage ekstreme mængder sesorden er mulig at opnå ved en normal varieret energibalanceret kost. Begrundelsen for det store salg af dyrt proteinpulver, der finder sted, hviler derfor på et tyndt grundlag. Der er endvidere resultater, der tyder på, at regelmæssig træning bevirker, at man bliver bedre til at udnytte og genanvende aminosyrerne i musklerne, hvilket derved mindsker behovet for indtag af protein via kosten (11). Personer, der ikke får tilstrækkelig med energi i kosten f.eks. i forbindelse med vægttab har et relativt større proteinbehov. En større andel af energien i kosten skal derfor stamme fra proteinkilder for at få den samme mængde protein indenbords. Det absolutte SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS... 9 komme til udtryk, er det derfor vigtigt: protein for at opbygge muskelmasse. proteinbehov kan

10 TEMA også være øget ved vægttab, da der er næringsstofindtag tidsmæssigt samtidigt. lin. Et mere ernæringsrigtigt alternativ til risiko for, at protein bliver brugt som Næringsstoftilskuddet, der blev givet i de kakaoskummet er skummetmælk supple- energikilde. Dette er specielt tilfældet for to ovenfornævnte forsøg, indeholdt både ret med en banan eller to (afhængigt af idrætsudøvere, der skærer meget ned på protein og kulhydrat. Ved denne kombina- energibehov). Ved et næringsindtag som kulhydrater i kosten. tion er det, som tidligere nævnt, muligt dette, vil man have taget et stort skridt i Kombination af træning og næringsstofindtag Ved opbygning af muskelmasse ligger der både at opnå en positiv effekt på syntese af protein, og dæmpende effekt på nedbrydning af protein i musklerne (figur 1). Den adderede effekt af, at der er aminosy- den rigtige retning for at fremme opbygningen af muskelmasse umiddelbart efter en styrketræningssession. Udføres der kredsløbstræning (løb, cyk- potentielle synergetiske fordele i at kombi- rer tilstede i musklerne, når muskelprote- ling, svømning, aerobic m.fl.) sideløbende nere (styrke-) træning med indtag af insyntesen stimuleres i forbindelse med med styrketræningen vil det yderligere næringsstoffer (herunder protein) (1;12). fysisk aktivitet, er yderligere blevet under- være en god ide at supplere med nogle Dette blev understreget i et forsøg med streget i et andet aktuelt forsøg (13). I det- flere hurtige kulhydrater (sportsdrik, svagelige ældre patienter, der blev delt op i te forsøg blev der givet et næringsstoftil- tørret frugt, brød og bananer) for at få hhv. en gruppe, der modtog et dagligt skud (6 g essentielle aminosyrer og 35 g kulhydratdepoterne bygget hurtigt op ekstra næringsstoftilskud, samt en gruppe, sukker) enten umiddelbart før eller umid- igen (ca. 1 g kulhydrat pr. kg kropsvægt). der ud over næringsstoftilskuddet gennem- delbart efter nogle styrketræningsøvelser. Det sidste råd er specielt vigtigt for førte et styrketræningsprogram (1). Som indikator for proteinsyntesehastighe- idrætsudøvere, der træner dagligt med Næringsstoftilskuddet indeholdt 1500 kj, den i musklerne målte man på de arbej- moderat til høj intensitet (puls). 53 g kulhydrat, 15 g protein og 10 g fedt. I gruppen, der udførte træning, blev der fundet forbedringer i muskelmasse, dende musklers optag af aminosyrer. Resultaterne fra dette nye forsøg viste, at den sammenlagte syntese af muskelprote- Opsummering Er målet at opnå større muskelmasse og muskelstyrke (113 %) og ganghastighed in i perioden under og i den første time muskelstyrke, er det mest effektive mid- (11,8 %), mens forsøgsgruppen, der kun efter styrkeøvelser synes at være større i del styrketræning kombineret med den modtog næringsstoftilskud ikke forbedre- situationen, hvor næringsstoftilskuddet var rigtige mængde og timing af næringsstof- de sig. Tværtimod blev der målt en lang- blevet givet umiddelbart inden styrkeøvel- fer. Indtag af en kombination af kulhydrat sommere ganghastighed ved afslutningen serne i forhold til efter. Årsagen til dette og protein i forbindelse med fysisk aktivi- af forsøgsperioden i denne gruppe. Ud fra er, at under muskelarbejde øges blodgen- tet er ideel. Kulhydraterne er en let om- disse resultater kunne man fristes til at nemstrømning til musklerne. Er koncen- sættelig energikilde for musklerne. Har SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS konkludere, at de positive effekter udelukkende skyldes styrketræningen. At dette ikke er tilfældet, blev illustreret i et dansk forsøg, hvor effekten af styrketræning og et ekstra næringsstofstilskud (7 g kulhydrat og 10 g protein) blev undersøgt. Næringsstoftilskuddet blev givet enten umiddelbart efter de enkelte træningssessioner eller efter to timer. Efter 12 uger blev fundet en større muskelmasse og muskelstyrke i træningsgruppen, der havde indtaget en næringsstofdrik umiddelbart efter træningssessionerne i forhold til gruppen, der havde indtaget næringsstoftilskuddet to timer senere (12). Forsøgsresultaterne indikerer, at hvis målet er at opbygge en større muskelmasse og dermed opnå fremgang i muskelstyrke, er det fordelagtigt at forbinde styrketræning med trationen af næringsstoffer i blodet høj vil tilførslen ligeledes blive høj. I praksis er der dog mange idrætsudøvere, der ikke vil finde det behageligt at spise lige inden hård fysisk udfoldelse. For at opnå større muskelmasse er anbefalingerne om at indtage kulhydrat og protein umiddelbart efter træningen derfor hensigtsmæssigt. Der er ikke tale om, at der skal indtages store mængder. For proteinkilder af god kvalitet (dvs. at de indeholder mange af de essentielle aminosyrer) vil et indtag i størrelsesordenen 10 g protein være fint umiddelbart efter træning. Dette svarer omtrent til mængden, der findes i en lille brik kakaoskummetmælk. I kakaoskummetmælk findes yderligere sukker, hvilket kan bidrage med energi til opbygningsprocesserne og øge udskillelsen af insu- musklerne ikke energi til rådighed vil opbygningen af muskelprotein (muskelmasse) ske langsommere. Derudover øges udskillelsen af hormonet insulin ved kulhydrat indtag, hvilket ud over at øge optaget af glukose fra blodet, fremmer genopbygningen af sukkerdepoterne (glykogen) i musklerne og reducerer nedbrydningen af muskelprotein. Indtag af protein er vigtig i kraft af at musklerne har brug for byggesten i muskelopbygningsfasen i forbindelse med træning. Specielt er det vigtigt, at musklerne får tilført essentielle aminosyrer. Yderligere skal det påpeges, at kosten bør være varieret for at behovet for essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler også bliver dækket.

11 Referencer (1) Fiatarone MA, O'Neill EF, Ryan ND, Clements KM, Solares GR, Nelson ME et al. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very elderly people. N Engl J Med 1994; 330(25): (2) Beyer N, Langberg H, Kjaer M, red. Maaloe L og Poulsen I. Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark København (3) Bloomfield SA. Changes in musculoskeletal structure and function with prolonged bed rest. Med Sci Sports Exerc 1997; 29(2): (4) Kraemer WJ, Adams K, Cafarelli E, Dudley GA, Dooly C, Feigenbaum MS et al. American College of Sports Medicine position stand. Progression models in resistance training for healthy adults. Med Sci Sports Exerc 2002; 34(2): (5) Suetta C. Muscle function in the elderly after hip-replacement surgery - effects of long term disuse and physical training (Ph.D. -Thesis). København: Institute of Sports Medicine, København, Bispebjerg Hospital; Københavns Universitet, (6) Booth FW, Gordon SE, Carlson CJ, Hamilton MT. Waging war on modern chronic diseases: primary prevention through exercise biology. J Appl Physiol 2000; 88(2): (7) Saltin B, Helge JW. Skeletal muscles, physical activity and health. Orthopade 2000; 29(11): (8) Rennie MJ, Wackerhage H, Spangenburg EE, Booth FW. Control of the size of the human muscle mass. Annu Rev Physiol 2004; 66: (9) Bohe J, Low JF, Wolfe RR, Rennie MJ. Latency and duration of stimulation of human muscle protein synthesis during continuous infusion of amino acids. J Physiol 2001; 532(Pt 2): (10) Sandström B. Nordiska Näringsrekommendationer Nordiska Ministerräd, Nord (11) Butterfield GE, Calloway DH. Physical activity improves protein utilization in young men. Br J Nutr 1984; 51(2): (12) Esmarck B, Andersen JL, Olsen S, Richter EA, Mizuno M, Kjaer M. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J Physiol 2001; 535(Pt 1): (13) Tipton KD, Rasmussen BB, Miller SL, Wolf SE, Owens- Stovall SK, Petrini BE et al. Timing of amino acid-carbohydrate ingestion alters anabolic response of muscle to resistance exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab 2001; 281(2):E197-E206. SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS... 11

12 TEMA Af Berit Elkjær, klinisk diætist og fysioterapeut, Fredensborg Sundhedscenter Motion og motivation Tanker og erfaringer fra daglig praksis Motion er dejligt eller er det? Motion er godt ja, det kan vi nok lettere blive enige om. Og sund kost og god motion er jo det allerbedste. Vi ved det jo. Og vi som diætister vil gerne formidle det. Hvordan gør vi det bedst og kan vi gøre det godt nok? Jeg tror, det er enormt vigtigt, at lytte til patienten og ud fra dette, kan vi komme med relevant viden og gode ideer for netop denne person. Allervigtigst er det at forstå, at det er personen selv, der skal tage beslutningen. Det er dem, der skal hjem og udføre det i praksis. dighed for overhovedet at kunne formidle Kan kliniske diætister rådgive om motion noget som helst. Har vi som diætistfaggruppe nok viden om motion? Har vi indsigt i og forståelse Forskellige råd til forskellige patienter for hvilke træningsformer, der er gode for den enkelte? Det er der delte meninger En dejlig 13 årig pige kom til mig, fordi om. Men fakta er: Vi slipper ikke udenom! hun var for tyk. Vi talte meget omkring Hvem kender ikke spørgsmålet: Hvad mad, og hun fik en enkel plan for, hvor- skal jeg dyrke af motion? Til dette er der i Berit Elkjær. Medejer af Fredensborg Sundhedscenter, et center med fysioterapi, fitness og diætklinik. dan hun lettest kunne tabe sig. Hun tabte sig flot og er i dag en aktiv og glad pige. Forældrene kom så slæbende med deres øvrigt kun et standardsvar, nemlig: Hvad har du lyst til? Flere spørgsmål kommer væltende: Er det bedre at løbe end at cyk- For et stykke tid siden talte jeg med en næste datter lillesøsteren. Nu var det le? Skal man motionere om morgenen diætistkollega med stor erfaring og stor hendes tur, syntes de. Jeg mærkede for- eller om aftenen? Er det lige så godt at tro på sig selv. Jeg stillede spørgsmålet: ventningernes trykkende sky. De havde fordele motionen over hele dagen, eller Synes du ikke, det er svært at få folk til at næsten bestemt, hvad jeg skulle sige. skal man gøre det hele på en gang? Hvor dyrke motion? Svaret kom prompte: Nej, Efter en god samtale med datteren beslut- mange gange om ugen er nødvendig? det synes jeg ikke, det er. De skal bare stå tede jeg mig for, udelukkende at udarbej- Hvor mange kalorier skal man forbrænde af bussen et stoppested tidligere og tage de en træningsplan for pigen. Hendes om ugen? Hvor langt skal jeg løbe for at trappen i stedet for elevatoren! Cirka kost var super. Heldigvis hjalp det, og vi forbrænde en plade chokolade? Du kan sådan var svaret, og jeg sad måbende til- har et dejligt samarbejde omkring fysisk selv fortsætte SIDE MOTION OG MOTIVATION 12 bage. Jeg har siden stillet mig selv spørgsmålet om, hvor gode vi er til at indleve os i den enkelte patients behov. Er vi blevet for glade for enkle standardløsninger, der ikke fokuserer på den enkelte patient? Hvad nu hvis patienten slet ikke tager bussen, eller aldrig møder en elevator, der kan erstattes med en trappe? Hvor er vores patienter i deres liv? En indsigt i dette er en absolut nødven- aktivitet for denne pige. Vores patienter er så forskellige, også selv om de er søskende, gode veninder eller gift med hinanden. Vores kostråd og ikke mindst vores motionsråd bør være afpasset efter, hvem vi taler med. Vi har standardløsninger for hvor mange gram fiber og fedt det hele må indeholde, og pludselig opdager man, at man sidder og siger det samme for femte gang samme dag, og at vores kostplaner ser meget ens ud. Når vi taler om motion, kommer Vi kan ikke altid svare på alt, hverken om kost eller motion. Men vi kan være villige til at undersøge tingenes tilstand. Det er ikke en ulykke, at lade patienten forstå, at vi ikke er et alvidende orakel, men i højere grad deres coach og inspirator. Hvis vi ikke interesserer os for motion og ikke fornyer vores viden, er vi måske ikke den person, der kan få patienten i gang. Kan en ryger få en ryger til at stoppe med at ryge? Kan en overvægtig diætist hjælpe en overvægtig? Kan en doven hjælpe en der også let en lille standardremse. doven? Sikkert men det vil nok ofte

13 være noget vanskeligere at sælge ideen. Det er godt for en rygestopinstruktør, at mærke på sig selv, at metoden virker. Det er en god erfaring at mærke, at egne gode kostråd også flytter egne julekilo. Det er inspirerende at mærke, at det kan lade sig gøre at få faste motionsvaner. Det er også nyttig lærdom at opleve, at det ikke sådan bare lige sker fra den ene dag til den anden. Det giver respekt og ydmyghed overfor vores patienter. Indlevelse i patientens situation og entusiasme for at forny sig er, efter min mening, nøgleord i denne sammenhæng. Og så forståelsen for, at valget om hvilken motionsform der skal tages fat på, i sidste ende er patientens. Hvilken viden skal der til Det er vigtigt, at have en vis basisviden for at vejlede andre. F.eks. at man typisk tager lidt på i opstartfasen af et træningsforløb. De første svedeture kan få de fleste ned med nakken, når man ser, at vægten ikke giver det forventede nedslag. Her er det vigtigt med et par beroligende ord om, at glykogenmængden øges og vandmængden bundet til glykogen øges tilsvarende. Blodmængden øges også, og vi er samlet rask væk oppe på et par kilos vægtøgning på den konto. Senere kan muskelmængden lægge flere kilo på. Så tålmodighed må der til og en viden om, hvad der egentlig sker i kroppen. Det er vigtigt for at forstå, at indsatsen giver pote. Nøglespørgsmål for rådgivning om motion: 1) Hvem er min patient? Indlev dig i og prøv at forstå patientens verden. 2) Hvad har min patient lyst til? Suppler gerne med ideer, viden, visioner og inspiration. 3) Hvad er muligt for min patient? Lad patienten selv sætte målet og sørg for, at det er realistisk, så det ikke bliver et nyt nederlag. 4) Hvor meget skal til for at opnå effekt? Det sker ofte, at der ikke er harmoni mellem det mulige og det der er nødvendigt, for at opnå effekt. 5) Hvad får patienten ud af det? Samvær, glæde, sved og ømme muskler? Lad patienten selv fortælle. Husk det positive! 6) Hvordan vil du passe det ind i dit liv? Husk viljen er desværre ikke nok. Der må en adfærdsændring til. 7) Hvordan har du haft det med motionen? Husk at spørge hvordan det går ved opfølgende konsultationer. Det er også vigtigt at vide, hvor meget for at det ikke går galt igen. Det er vigtigt, motion, der er nødvendigt, i forhold til det at gøre klart for sig selv, hvad fordelene er mål man har. 30 minutters kampagnen har ved motion. Det kan være vanskeligt ved fået nogle til at tro, at en frisk tur til og fra første konsultation, men det er meget arbejde er rigeligt til at få vægten til at inspirerende, når billedet vender. Når dale i et lige så friskt tempo. Det passer jo motion bliver en fornøjelse og en glæde, ikke. Hvis vægttabet virkelig skal stimuleres af motion, ved vi fra undersøgelser, at Jeg er overbevist om, at nøglen til der huskes af lyst og ikke bare af pligt. indsatsen må være betydeligt højere. Vi adfærdsændring ligger her. Man skal ud bør også vide, hvorfor motion er vigtigt for og mærke, at det duer. At ordene ikke blodtryk, hjerte/karsygdom, diabetes bare er ord, men at der sker noget med o.s.v. Kurver, grafer og inspirerende billeder kan være med til at lette forståelsen og ning og en prioritering. Og tålmodighed i en. Men det begynder med en fast beslut- øge inspirationen. opstartfasen, hvor musklerne er ømme og resultaterne næsten ikke til at få øje på. Lyst og glæde En teoretisk viden er en god basis, men er Hvordan fastholdes gode vaner i sig selv ikke nok. Vi må i samarbejde Det er dejligt, at mærke, når det sker for med patienten finde det lystbetonede folk. Når man kan mærke, at grænserne frem. Her kan vi jo vende tilbage til artiklens begyndelse, nemlig spørgsmålet: at løbe, pludselig elsker Erimitageløb, ja flyttes og sprænges. At folk, der har hadet Motion er dejligt eller er det? Er motion selv maratonløb. Jeg har beundret mange en fornøjelse eller kan det blive det, hvis af mine patienters strålende indsatser, det gribes rigtig an? Det er min erfaring, men nogle gange har en lille orm gnavet i at mange har fejlslagne og negative erfaringer forbundet med motion. Det er godt, overvældes de af gamle vaners intense mit sind. Hvor længe holder det? Hvornår at få sat ord på denne fornemmelse og styrke? tænke igennem, hvordan holdningen til Gid jeg havde løsningen på, hvordan vi får motion kan ændres. folk til at fastholde en ny livsstil. Så havde Det er vigtigt, at bruge tid på en bearbejdning af fejlslagne erfaringer. Patienten må store problem: Hvordan får vi folk til at vi jo løsningen på alle kliniske diætisters dernæst bevidstgøre sig, hvad der skal til, fastholde deres nye vægt? SIDE MOTION OG MOTIVATION 13

14 TEMA Vores faggruppes allerstørste problem er, efter min mening, at vores patienter tilsyneladende ikke fastholder de nye vaner. Hvordan forbedrer vi vores succeskriterier på dette yderst vigtige område? Mine erfaringer med motion er forskellige fra patient til patient. Et gennemgående træk er dog, at det er lettere at fastholde de gode motionsvaner, hvis man laver forpligtende aftaler. Melder sig ind eller til og bliver regnet med og savnet. Hvis man motionerer med venner, veninder, børn og dyr. Hvis man stadig bliver inspireret og holdt i ånde af andre, det være sig venner, familie, fysioterapeuter, læger, kliniske diætister Man må dog personligt opdage, at motion er dejligt, at det forbedrer humør, helbred, søvn, sexliv, kondition og appetitregulering. Alle mærker ikke alle fordele, men alle mærker nogle. Motion og adfærd Meget kan skrives om motion, og jeg må vist hellere snart stoppe. Fælles for både kost og motionsændringer er, at vi og vores patienter er nød til at tænke vores dagligdag igennem med jævne mellemrum. Hvordan prioriterer vi vores tid? Hvor mange timer bruger vi foran fjernsyn og computerskærm? Er vi landet i nogen rutiner, hvor skovturen med børnene er erstattet med en god video? Er cyklen smuttet ind bagerst i skuret og har vi glemt, hvor dejligt det kan være, at mærke regn, rusk og storm en grå efterårsdag? Adfærdsændring kræver bevidsthed om, hvad man gør, og beslutning om hvad man vil gøre! Og evne til at indrette sin hverdag, så det bliver muligt at gøre det. Ikke bare i begyndelsen, men hele livet! Inspirations litteratur: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Udarbejdet af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Recept på motion motion som forebyggelse. Af Bente Klarlund Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, PRISOPGAVE UDSKREVET AF BAGGER-SØRENSEN FONDEN Bagger-Sørensen Fonden (tidligere Dandy fonden) har udskrevet en prisopgave til stimulering af et relevant og innovativt diætist-fagligt forsknings- eller udviklingsprojekt indenfor emnet: Diæt og anden livsstilsrådgivning ved diabetes mellitus med henblik på forbedring af langstidsprognosen. Der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2003: Type 2 diabetes. En medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling og de konklusioner, der vedrører den del af diabetesbehandlingen kliniske diætister varetager. Derfor ønsker bedømmelsesudvalget opgaver, der beskriver nuværende eller fremtidige modelprojekter, inden for undervisning, udvikling og kvalitetssikring af den pædagogiske indsats kliniske diætister varetager. Projekterne kan indeholde: En beskrivelse af den diætistfaglige indsats i forbindelse med integrerede vejledningsog /eller undervisningsforløb, med dokumentation af den pædagogiske indsats. Beskrivelse af modelprojekter, som skal dokumentere forskellige metoders anvendelighed og effekt på adfærd. Beskrivelse af kvalitetssikringsmetoder der enten efterprøves eller lægges til grund for kliniske diætisters arbejde. Metoder der understøtter en synliggørelse af kvaliteten samt forbedring af patientens oplevelse og det kliniske resultat af forløbet. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på: Dokumentation af metode, på anvendelighed og patienters tilfredshed. At motiverende og pædagogiske aspekter er omdrejningsakse. Forbedring af faglige kompetencer. At projektforslaget er innovativt med nytænkning og originalitet. Til bedømmelse af indkomne opgaver er nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af: Klinisk diætist Ellis Tauber-Lassen, Steno Diabetes Center Klinisk diætist Eva Rosenbom, K.A.S. Herlev Klinisk diætist Cecilia Arendal, Sygehus Fyn og FaKD Sagkyndig repræsentant for Bagger Sørensen fonden: Professor, overlæge dr.med. Oluf Borbye Pedersen, Steno Diabetes Center Den besvarelse, som bedømmelsesudvalget vurderer højest præmieres med en pris på kr ,- Projektet skal være affattet på dansk og være forsynet med et resumé på maks. én side, som er beregnet på offentliggørelse. Projektet kan udarbejdes af enkeltpersoner eller i grupper på maks. 5 personer. For at komme i betragtning må besvarelsen være indsendt til Bagger-Sørensen Fonden, Dandyvej 19, 7100 Vejle. Senest den 31.oktober 2005 mærket Prisopgave. Projektbeskrivelsen skal afleveres anonymt i seks eksemplarer under mærke. Projektbeskrivelsen skal ledsages af en lukket kuvert med oplysning om forfatterens/forfatternes navn(e) og adresse(r) og med angivelse af mærket på ydersiden. Kuverten åbnes kun hvis besvarelsen præmieres. Det indleverede projekt må ikke offentliggøres, før resultatet af bedømmelsen foreligger. Uddelingen planlægges at foregå på Årsmødet for kliniske diætister januar 2006.

15 TEMA Af afdelingschef Lars Iversen, sociolog og dr med, Psykiatriog sundhedsområdet, Ribe Amt Motion på recept i Ribe Amt Fedme, hjerneblødning, artrose, asthma bronchiale, cancer, cystisk fibrose, depression, diabetes type 1 og 2, fibromyalgi, HIV-infektion, kronisk obstruktiv lungelidelse, rygsmerter, dissemineret sklerose osv. Listen over sygdomme, hvor motion kan være et godt behandlingsmiddel, er lang, og den vil blive endnu længere i de kommende år i takt med ny videnskabelig erkendelse (1). gerne skaffe ilt nok, når man bevæger sig? Det er heller ikke umiddelbart indlysende, hvor meget man skal træne, og hvor intensiv træningen skal være for at have en helbredsmæssig effekt. Og med i billedet hører så, at mange patienter måske aldrig har været særlig aktive eller måske har taget på i vægt. De føler sig ikke trygge ved at motionere, og de er måske ligefrem bange for at møde op i motionscentre i foreninger osv. mange tilfælde kan medi- Motion på recept er et til- cinforbruget nedsættes. I bud til disse patienter i andre tilfælde kan medici- Ribe Amt. Patienterne hen- nen ikke undgås, men udbyt- vises af egen læge til 8 fysio- tet kan bedres. Motion påvirker terapiklinikker i amtet. På kli- også selvværd og livskvalitet. nikkerne laves der konditionsmålin- Lars Iversen Det er i virkeligheden ikke så underligt. Vores krop er designet til at røre sig. Fysisk aktivitet er et grundvilkår for vores eksistens. Fysisk inaktivitet må derfor have en gennemgribende indflydelse på vores helbred. Helt på linie med kosten og tobakken. Denne erkendelse er grundlaget for motion på recept. Gennem et intensivt træningstilbud kan mange patienter få en Hvorfor motionerer folk ikke bare? Det er der flere grunde til. For nogle handler det om tid og økonomi. For andre handler det om manglende motivation. Og endelig er der en stor gruppe, hvor sygdom er barrieren. Det er den sidste gruppe, som er målgruppen for motion på recept. Mange patienter aner ikke, hvad fysisk inaktivitet betyder for netop deres sygdom. Mange er oprigtig bange for at motionere. Det gælder fx hjerte- og lungepati- ger, og der lægges en træningsplan for hver patient. Træningen gennemføres i hold. De første 2 måneder foregår træningen på klinikkerne. De sidste 2 måneder trænes der også uden for klinikkerne fx i svømmehal, i lokal idrætsforening eller motionscenter. Nogle patienter cykler og går og klarer træningen på den måde. Det samlede træningsforløb på klinikkerne varer 4 måneder. Der laves konditionsmålinger ved start, efter cirka 2 måneder, ved træningsperiodens ophør og endelig indkaldes patienterne så til en ny test cirka 3 måneder efter ophør. På den måde kan patienten følge udviklingen i sin kon- SIDE MOTION PÅ RECEPT I RIBE AMT 15 betydelig bedre prognose og livskvalitet. I enter. Kan hjertet nu holde? Og kan lun- dition, hvilket der er stor interesse for.

16 TEMA Målsætningen for motion på recept er, at patienterne efter træningsperioden er i men for at være i god form. Den traditionelle idrætskultur skal således udvikle sig Motion på recept er et udviklingsprojekt! stand til at være mindst 30 minutter fysisk for at dække disse nye målgrupper. Det tager tid at udvikle motion på recept. aktive daglig, således som Sundheds- Samtidig er det klart, at idrætsforeninger- Selve aktiviteten, hvor patienterne træner, styrelsen anbefaler. Motion på recept er ne ikke skal være sundhedsvæsenets for- er det mindste. Der er mange aktører, der således et tilbud om at komme i gang længede arm. Foreningerne skal køre på skal spille sammen. Læger, patienter, med livsvarig fysisk aktivitet under sund- deres egne præmisser, og det skal de nye fysioterapeuter og lokale idrætsforenin- hedsfaglig supervision. Det er et tilbud tilbud også. ger. Vil lægerne finde, motivere og visite- om at få udviklet handlekompe- re patienterne til motion på recept? Er tence med hensyn til ens eget patienterne motiverede, og vil de betale helbred, og dermed også de 750 kr. tilbuddet koster i egenbetaling? et tilbud om at øge pati- Kan fysioterapeuter gennemføre trænin- enternes egen kontrol gen i den rette kvalitet? Og kan der udvik- med sundheden og les nye motionstilbud i lokalområderne? mindsket afhængighed For alle aktører skal der nytænkning til af sundhedsvæsenet og og specielt for fysioterapeuterne også medicin. Hvad sker der efter træningsperioden på klinikkerne? Målet er varige ændringer i motionsvanerne. Det er derfor helt afgørende, at træningen tager sigte på at gøre patienten i stand til at fortsætte på egen hånd. Patienterne introduceres derfor i klinikkerne til forskellige lokale muligheder, hvor de kan fortsætte. Og i træningen planlægges derfor, hvorledes patienterne kan få afprøvet disse muligheder i træningsperioden. Sidste halvdel af trænings- DGI har i amtet i forbindelse med motion en hel del efteruddannelse i sundheds- perioden foregår således uden for klinik- på recept fået en medlemstilgang til moti- pædagogik, konditionsmåling, trænings- kerne. onsaktiviteter, herunder stavgang, på cir- øvelser og træningsfysiologi mv. SIDE MOTION PÅ RECEPT I RIBE AMT 16 Ribe Amt har haft et tæt samarbejde med specielt DGI i amtet om udvikling af motionstilbud, der kan dække patienterne. DGI har blandt andet uddannet instruktører til at forestå disse tilbud, der skal skrues sammen på en anden måde end de sædvanlige idrætstilbud. Patienterne ønsker for eksempel at gå på hold, hvor man kan zappe mellem flere aktiviteter og ikke kun en aktivitet som fx badminton eller gymnastik. Man ønsker også, at tilbuddene kører hele året og ikke kun i vintersæsonen. Patienterne træner heller ka Patienter fra motion på recept udgør kun en lille brøkdel af denne tilgang. Udviklingen er tankevækkende. Markedsføring af tilbud, rettet mod patienter på motion på recept, har således langt større appel i befolkningen. Det er spændende, at et så specialiseret tilbud kan fungere som rambuk for aktivering af langt større befolkningsgrupper. Vi er ikke færdige med at udvikle lokale motionstilbud i forbindelse med motion på recept, men de hidtidige erfaringer tyder på, at også den del af konceptet kan Også de lokale idrætsforeninger skal tænke i andre baner. Fra start har motion på recept været planlagt således, at den første version drejede sig om at teste, om motion på recept kunne gennemføres i praksis. Vore erfaringer er positive, og vi er nu i gang med anden version Der er foretaget en række mindre justeringer, og antallet af klinikker, der kan tilbyde motion på recept, er fordoblet fra 4 til 8. Endvidere kan alle amtets praktiserende læger udskrive recepter på motion. Der er afsat midler til 400 patienter om året, og ikke for at forbedre sig selv i idrætten, realiseres. foreløbig ser det ud til at række.

17 I forbindelse med den praktiske gennemførelse af motion på recept i Ribe Amt er der studerende fra mange forskellige sundhedsuddannelser, der har arbejdet med emnet i deres studie og blandt andet lavet afgangsspecialer i folkesundhedsvidenskab og idræt, der har belyst patienternes og de praktiserende lægers perspektiv på indsatsen (2,3). Oktober 2004 påbegyndes et studie af effekten af motion på recept. Målet er at vurdere forbedringen i patienternes kondition og helbred og træningsvaner på lidt længere sigt. Studiet gennemføres i tæt samarbejde med Vejle Amt, der kører motion på recept efter de samme princip- er for vanskeligt og ressourcekrævende at Litteratur: per som i Ribe Amt. Undersøgelsen kombinere en indsats både med hensyn 1. Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet udføres som et ph.d.-studie ved Center for til motion og kost på 8 klinikker. Af større håndbog om forebyggelse og behand- anvendt og klinisk træningsvidenskab, betydning er dog, at kostrådgivningen ling. København Institut for Idræt og Biomekanik, selvfølgelig forbindes med vægttab. 2. Rosell, A, Madsen LR. Motion på recept Syddansk Universitet i Odense. Dette stu- Ganske mange af patienterne er overvæg- patientperspektivet belyst vha kogniti- die vil strække sig over tre år. tige. For disse patienter er vægttab i star- ve adfærdsmodeller. Speciale ved Hvad så med kostrådgivningen? I første fase har der været til- ten det egentlige mål med motion på recept. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, januar Mortensen MH, Svendsen N. Den prak- knyttet en klinisk diætist til motion på Formålet med motion på recept er imid- tiserende læges rolle i motion på recept recept. Patienterne blev tilbudt holdun- lertid ikke vægttab, men konditionsfor- en undersøgelse af barrierer og dervisning og i mindre omfang individuel bedring. Det er en kondikur - ikke en potentialer, der eksisterer hos den prak- rådgivning. Erfaringen fra kostrådgivnin- vægtkur. tiserende læge i forhold til implemente- gen har været, at de ressourcefulde pati- ringen af motion på recept. Speciale ved enter havde ganske megen kostviden i Det er afgørende at fastholde dette fokus Institut for Idræt og Biomekanik, forvejen, mens mindre ressourcefulde ikke mindst fordi mange patienter i star- Syddansk Universitet, Odense, juni patienter behøvede meget mere intensiv rådgivning, end vi havde mulighed for at give. Vi har valgt i næste version af motion på recept helt at udelade kostrådgivning. Det ten vil opleve en vægtøgning, når de begynder at motionere. Det kan opleves som en fiasko, men er i virkeligheden udtryk for det modsatte! SIDE MOTION PÅ RECEPT I RIBE AMT 17

18 Eneste alderstilpassede aminosyrebaserede ernæring til børn NEOCATE 0 1 år Anvendes til: Komælksproteinallergi (CMPA) Multipel fødevareprotein intolerans (MFPI) Korttarms syndrom Refluks (GERD) Gastrointestinale problemer Dårlig trivsel Remission af vedvarende symptomer og signifikant vægtøgning i tilfælde af intolerans overfor ekstensive hydrolysater (ehf) 1,2,3,4,5 Fremmer catch up vækst hos børn med CMPA med vækstretardering og er det foretrukne valg af ernæring til børn med MFPI 4 Opfylder ESPACI guidelines for hypoallergenecitet 6 NEOCATE ADVANCE 1 10 år sikrer optimal vækst hypoallergen Referencer: 1) Vanderhoof et al Intolerance to protein hydrolysate infant formulas: An underrecognised cause of gastro-intestinal symptoms in infants. J. Pediatr. 131; ) Hill et al Challenge confirmation of late-onset reactions to extensively hydrolysed formulas in infants with multiple food protein intolerance. J. Allergy Clin. Immunol. 96 (3); ) de Boissieu et al Allergy to extensively hydrolysed cow milk proteins in infants: Identification and treatment with an amino acid-based formula. J. Paediatr. 131; ) Isolauri et al Efficacy and safety of hydrolysed cow milk and amino acidderived formulas in infants with cow milk allergy. J. Pediatr. 127; ) Sampson et al Safety of an amino acid-derived infant formula in children allergic to cow milk. Pediatrics 90(3); ) Businco et al Hydrolysed cow s milk formulae. Paediatr. Allergy Immunol. 4; SHS International Ltd. Rørmosevej Naverland 2, 2A8.sal Allerød Glostrup Telefon Ordretelefon For mere information besøg SHS hjemmeside: TrykBureauet 2730 Herlev

19 TEMA Af Jette Drost, klinisk diætist, Odense Universitetshospital Motion og vægttab Det er et faktum at mange dyrker motion for at tabe sig. Men, er vægttab et resultat af ivrig motionsudfoldelse? Artiklen giver et bud på motions betydning i en vægttabsfase og hvad kostomlægning betyder i relation til samme. Definition Jette Drost Motion, sport og fysisk aktivitet er alle begreber, som dækker over ethvert muskelarbejde, der giver stigning i pulsen og øger energiomsætningen. Motion kan udføres ved at bruge de store muskelgrupper, hvor hjerte- og lungekredsløb belastes. Motionen betegnes i så fald konditions- eller kredsløbstræning. Er det derimod styrketræning, hvor specifikke muskelgrupper er i fokus, trænes muskelstyrken eller udholdenheden afhængig af vægten på f.eks. maskinen og antal gentagelser. I praksis vil de fleste sportsgrene indeholde en kombination af både konditions- og styrketræning. Energiomsætning/stofskifte/ forbrænding Motion øger energiomsætningen, men kun afgørende, hvis motionen dyrkes regelmæssigt. 1 times daglig motion, udført ved 70% af den maximale kapacitet, øger energiomsætningen med ca. 10%. 1 /2 times daglig motion øger energiomsætningen med ca. 5% og 1-2 times sporadisk motion om ugen giver 1-3% øgning af energiomsætningen (1). Intervention I en dansk statusartikel er forskellige vægttabsinterventioner sammenlignet. Konklusionen herpå er: Vægttab/uge ved forskellige interventioner Motion alene: 0,1 0,2 kg Mager kost ad libitum: 0,2 0,4 kg Energireduceret kost: 0,5 1,7 kg Energireduceret kost + motion: 0,6 2,1 kg (3) Det fremgår, at vægttabet opnået ved motion alene er meget lille og litteraturen er derfor kontroversiel i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt motion i fritiden er berettiget som interventionsparameter i forbindelse med implementering af vægttab. Imidlertid er man enig i at konkludere, at det er umuligt at motionere sig slank ved stor overvægt, og at det snarere er ekstra hverdagsaktivitet, herunder specielt den aktivitet, der anvendes i forbindelse med det daglige arbejde ude af huset, som har betydning, og som er værd at satse på i forbindelse med implementering af vægttab, da det er denne form for aktivitet, vi får gjort, fordi den er tvungen (1). Når motion alene ikke er særlig effektiv i kampen om at komme ned i vægt, hvorfor så alligevel satse på motion i en vægttabsfase? Vægttab Vægttab er resultat af negativ energibalance. Negativ energibalance kan opnås ved hjælp af kost- og/eller motionsintervention. Spiser man færre kilojoule end man forbruger, taber man i vægt og øger man energiomsætningen ved 1 times motion dagligt, taber man ligeledes i vægt (1). Når vægten reduceres, tabes både fedtmasse (FM) og fedtfri legemsmasse (FFM) (1). Hvis vægttabet alene fremkommer ved at ændre kosten, tabes uforholdsmæssigt meget FFM, hvorimod hvis man taber sig ved kostomlægning og regelmæssig motion forhindres på bedste måde at FFMtabet bliver stort. Litteraturen siger samstemmende, at regelmæssig motion i en vægttabsfase er vigtig for at bevare mest muligt FFM og fremme tabet af FM (3-5). Bioimpedance kan benyttes til at konstate- SIDE MOTION OG VÆGTTAB 19

20 TEMA re vægttabets sammensætning. motionsvaner, som skal ændres i fremti- som litteraturen angiver. Bioimpedancemålingen skal udføres den. under de samme konditioner fra gang til gang for at regnes som nogenlunde Gevinster Materiale/metode: 16 personer blev inkluderet. 12 fuldførte. Heraf 11 kvinder præcis. Målingen kan udføres med ca. 1 Det er værd at fremhæve de meget positi- og 1 mand i alderen år. måneds mellemrum. Der vil altid være en ve sidegevinster regelmæssig motion Inklusionskriterierne var BMI > 28 og vis usikkerhed ved målingen, men den er medfører af både fysisk, mental og social fysisk mobilitet. Interventionen var imple- let at udføre i klinikken og er et fremrag- art. mentering af kostomlægning (6300 kj/ ende pædagogisk værktøj i bestræbelser- Fysiske gevinster: 7300 kj, P22E%, K56E%, F22E%) og 3-4 ne på at få patienterne til at implementere øget energi timers motion/uge, fordelt på konditions- motion i vægttabsfasen, idet effekten af forbedret kondition og styrketræning. Interventionsperioden regelmæssig motion afspejles. forebyggelse af livsstilssygdomme var 12 uger. Bioimpedance blev benyttet Undersøgelser viser, at interveneres ude- forbedret søvn lukkende ved kostændringer tabes i gen- god fysisk træthed og bedre afslapning nemsnit 60% FM og 40% FFM og vand, øget fysisk velvære hvorimod hvis interventionen alene består forbedret muskelstyrke, kropsholdning af motion tabes 80% FM og 20% FFM og og kontrol vand (3). Heraf fremgår, at regelmæssig motion er vigtig i forbindelse med vægt- Mentale gevinster: større indre glæde og forbedret humør (bl.a. pga megen latter) længere lunte måde, hvorpå personlige problemer kan håndteres: Intet problem er så stort, at jeg ikke kan gå mig fra det til måling af kropssammensætning. Da (Kirkegaard) der ikke var nogen kontrolgruppe, an- øget selvtillid vendtes parret t-test til at sammenligne øget selvværd/identitet opnåede resultater med startvægt, -FM og positiv afhængighed pga opnåelse af FFM. Det valgte signifikansniveau var tab for at sikre, at det er fedtvævet og sus, kick eller eufori p < 0,05. ikke muskelmassen, som reduceres. Et Resultater: Det gennemsnitlige signifi- yderligere argument for vigtigheden af at Sociale gevinster: kante vægttab var 6 kg, den gennemsnitli- bevare mest muligt FFM er, at basalstof- øget samvær/fællesskab/samarbejde ge signifikante reduktion af FM var 3,7% skiftets størrelse bestemmes af størrelsen med andre mennesker og der fandtes et gennemsnitligt tab af af FFM (1,4). oplevelser og konkurrence FFM på 0,8 kg, som desværre var signifi- SIDE MOTION OG VÆGTTAB 20 Motion i forbindelse med vægttab I en vægttabsfase er motionen ikke kun vigtig for at undgå tab af for meget FFM, men også fordi der er meget stærk konsensus for, at regelmæssig motion er afgørende for at vedligeholde et opnået vægttab (1-5). Derfor kan man ligeså godt starte, når vægttabet indledes. Også fordi, det er vigtigt, at der arbejdes aktivt med i bestræbelserne på at flytte vægtnålen ned- Endelig synes regelmæssig motion at reducere medicinforbrug og mindske sygefravær. Studie I 2001 beskrev, gennemførte og evaluerede jeg et af mine vægttabskursus i et dansk motionscenter. Formålet var bl.a. at få bekræftet i praksis, om muskelmassen bevares, når vægttabet fremkommer ved en kombination af kost- kant i forhold til udgangspunktet (se tabel 1 for detaljerede resultater). Diskussion: Jeg kunne desværre ikke konstatere, at tabet af FFM var så lille, at det var statistisk ubetydeligt. Imidlertid kunne jeg konstatere, at det signifikante tab af muskelmassen først skete fra 2. til 3. interventionsmåned. Der var også mange bias, som skal tages i betragtning. F.eks. var materialet lille. Hvis antal inkluderede personer havde været meget større, ville tabet formentlig ikke have ad, og fordi det dybest set er kost- og ændringer og regelmæssig motion, sådan været signifikant. Det er også usikkert

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere