TEMA. Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning. Motion og motivation Motion på recept... Fysisk aktivitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA. Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning. Motion og motivation Motion på recept... Fysisk aktivitet."

Transkript

1 TEMA Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning af muskelmasse Motion og motivation Motion på recept... NO. 71. OKTOBER Å RGANG

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Frederiksberg Allé 3, København V. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Lisa Bolting Hansen SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr november 2004 (udkommer december 2004) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND Lisa Bolting Hansen Vedtoftevej 42, Vedtofte 5620 Glamsbjerg Tlf.: NÆSTFORMAND Cecilia H. S. Arendal Odensevej Nyborg Tlf.: KASSERER Anne Mørch Olesen Præsteager Århus N Tlf.: ØVRIGE MEDLEMMER Heidi Dreist Hybenvej Næstved Tlf.: Pia Houmøller Adelgade 61 st. tv 1304 København K Tlf Birgitte Købke Baagøes Allé 8 D. st. tv Svendborg Jette Rytoft Sanddalvej Fredericia Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Min sidste! Meget nyt er på gaden. Den nye hjemmeside og den nye PR-folder. Begge dele er blevet godt modtaget og mange har allerede bestilt folderen til brug i deres virke det er dejligt at se. Tænk kreativt, hvor I kan bruge den jo flere der ser den, jo bedre. Fremtiden er sikker for kliniske diætister. Den ser lys ud. Der har aldrig været så megen røre på ernæringsområdet og fokusering, som der er nu. I skrivende stund venter vi stadig på, at Folketinget får besluttet, hvor mange af de afsatte penge til behandling og forebyggelse af overvægt hos børn der skal gå til kliniske diætister. Senest har vi i FaKD haft fokus på, hvor mange ressourcer der bliver anvendt til vejledning af indlagte cancer-patienter, og om hvorvidt at patienten også bliver vejledt efter udskrivelsen med henblik på fremtiden. Landet over ser det desværre ud til, at der bliver brugt meget få timer på denne nødvendige opgave. Kræftens bekæmpelse er opmærksom på problemet, og vi venter på handling derfra også. Husk hele tiden at påvirke faget i lokalområdet. Vi er facitlisten. Alt andet kan være noget forfærdeligt hø på mildt dansk. Så hold jeres sti ren men vær ikke bange for at komme på banen for at sikre, at vi bliver hørt sig noget skriv noget bland jer i debatten de rigtige steder med vores saglige argumenter. Vi har i FaKD været rigtig meget hørt her efter sommerferien. De store redaktioner ved, at vi er en del af ernæringsbudskabet. Så vi har været på i både stort og småt derfor hæng i PR er nøglen til det hele. At være en del af FaKD s bestyrelse det har jeg været i nu 8 år. Jeg takker af det har været nogle meget spændende og lærerige år. At kunne være med til at sikre og udvikle vores fag sammen med dygtige kolleger det kan der ikke sættes ord på, hvad det har betydet. Jeg vil dog være i kulissen, og derfor forhåbentlig stadig kunne bibringe med en arbejdsindsats i fremtiden. Bestyrelsen glæder sig til at se jer til generalforsamlingen der er vores PR-samarbejdspartnere også til stede kom og mød dem og vær med til at præge foreningens fremtid. God arbejdslyst til jer alle tag godt imod den nye bestyrelse - der er mange spændende udfordringer, der venter. Lisa Bolting Hansen

3 Indhold TEMA Kost og motion på recept i Københavns Kommune 5 Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning af muskelmasse 8 Motion og motivation 12 Motion på recept i Ribe Amt 15 Side 5 Side 8 Motion og vægttab 19 Bevægelse i psykiatrien 22 Motion på recept vejen til et bedre liv? 24 Holdninger til overvægt går i arv 26 Rumlerikker i tusindvis 32 UDEFRA Psykoterapeutisk behandling af bulimi 33 OS IMELLEM Amtsdiætistmøde 34 Side 12 Side 15 Side 32 Rettelser til august bladet 34 Kursuskalenderen 35

4

5 TEMA Af Helle Juhl, journalist Kost og motion på recept i København Diætisten er krumtappen Københavns sundhedsborgmester Inger Marie Bruun- Vierø følger med glæde et af sine nyeste skibe i sundhedsfremmesøen, tilbuddet om Kost og motion på recept til patienter med diverse livsstilssygdomme. Ikke mindst fordi diætister er krumtappen i behandlingen. Vi har bevidst valgt at konstruere ordningen, så den retter sig mod erkendte patienter og med den kliniske diætist som krumtap. Det er diætisten, der tager den indledende og afdækkende samtale med patienten, hvorefter recepten tilrettelægges sammen med fysioterapeuten med hensyn til træning, motionsvalg og kostomlægning, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Inger Marie Bruun-Vierø Som et lægemiddel Kost og motion på recept retter sig mod Først kom Ribe Amt, så Vejle Amt og i patienter med type 2-diabetes, forhøjet foråret fulgte Københavns Kommune trop kolesterol, forhøjet blodtryk og som desuden er inaktive. Patienterne henvises af med sin version af lægeordineret livsstilsfremme, nemlig tilbuddet Kost og motion praktiserende læge til en af fem udvalgte på recept, som sundhedsborgmester fysioterapiklinikker i Københavns Inger Marie Bruun-Vierø betegner som et Kommune eller til Rigshospitalet. vigtigt skib for hende at sætte i søen. Her er behandlingen organiseret i et - Det er det, fordi tilbuddet for de pågældende patienter er et virksomt alternativ diætister og fysioterapeuter. samarbejde mellem kliniske til livslang medicinering og desuden et Diætisterne er ansat af sundhedsforvaltningen, mens eksempel på, at man kan skrue behandlinger sammen på tværs af behandlingskulturer og i et forpligtende samarbejde med privat basis. Behandlingen støt- fysioterapeuterne opererer på patienten. tes af sygesikringen, men der er en egenbetaling for patienten på 750 kr. For det beløb får man fire måneders individuel vejledning og træning inden for kost og motion. Med henblik på varigt at erstatte medicin med sundere livsstil. Det er meningen, at patienten efter behandlingen skal fastholde sine nye vaner i frivillige idrætstilbud og fitnesscentre. Det skal pointeres, at Kost og motion på recept anvendes som et lægemiddel, der nøje doseres efter den enkelte patients sygdom. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Man kan altså ikke bare få en henvisning, fordi det lyder spændende. Der skal ligge en diagnose til grund, og patienterne følges løbende med blodprøver og andre målinger, oplyser Inger Marie Bruun-Vierø. Diætisten og den motiverende samtale Diætistens centrale rolle som den, der tager imod patienten, er lidt af et sats, men har vist sig at fungere fint, fortsætter sundhedsborgmesteren: Diætister er i forvejen vant til den rolige, omhyggelige patientsamtale med fokus på detaljerne og på motivation. De pågældende diætister SIDE X KOST OG MOTION PÅ RECEPT 5

6 TEMA har desuden været på supplerende kursus De meget svært overvægtige er tilbuddet ster, psykologer, pædagoger og motions- i den motiverende samtale. ikke rettet mod. De har brug for andre konsulenter. Hver patient har sin egen personlige kost- metoder, og det arbejder vi også på at A propos regeringens nye målsætninger og motionsplan. Selve træningen varetages udvikle. for folkesundheden, er der her et kon- af fysioterapeuterne i deres træningsloka- I øvrigt er det ikke vægten i sig selv, der cept, som vi kan anbefale at kigge på i ler. Både fysioterapeuter og kliniske diæti- indikerer henvisning til Kost og motion forhold til hele landet. Det har nemlig ster er tilfredse med den organisering. på recept. Man kan godt være slank og vist sig, at 84 procent af børnene får Men i øvrigt er der i ordningen lagt op til alligevel have et alarmerende kolesteroltal knækket vægtkurven og vel at mærke i justeringer. Vi laver evalueringer under- som følge af forkert livsstil og dermed deres eget miljø. Til næste år skal vi vejs indtil udgangen af 2005, som tilbuddet være henvisningsegnet. afgøre, om tilbuddet skal forankres. Det foreløbig er vedtaget for. Herefter tager vi Generelt er de henviste patienter dog vil jeg sætte meget ind på. det op til fornyet politisk behandling. overvægtige. Ja, det gælder faktisk for Desuden arbejder vi på at nå bedre ud til Det virker At det virker, har vi dog allerede vished hver tredje københavner! Hvilket også er en vigtig grund til, at Kost og motion på recept har bred politisk opbakning. en stor målgruppe som indvandrerne, der har nogle specielle livsstilsproblemer, betinget af deres kulturelle baggrund. for. Der er ikke blot stor interesse for at gøre brug af tilbuddet patienterne er faktisk kommet strømmende der er Uge 40: Fokus på kantiner - Var det så ikke bedre at bruge pengene Når appetitten svigter Endelig nævner Inger Marie Bruun- også gode resultater hos de første delta- på en langt bredere forebyggelse, når Vierø undervægtige ældre som et vigtigt gere, som i vid udstrækning har kunnet der er så mange overvægtige? indsatsområde i folkesundheden. reducere brugen af kolesterolsænkende - Det gør vi også. Det er ikke enten/eller. - Dem må vi ikke glemme i al snakken medicin. Vi har sat andre skibe i søen, f.eks. i for- om overvægtige. Ældre, der ikke får nok Det spændende er, om patienterne også hold til børnene. Velvidende at dårlige eller det rigtige at spise, havner let i en efter endt behandling holder fast i den livsstilsvaner grundlægges i barndom- negativ spiral med sygdom, faldulykker, nye livsstil. Det ved vi ikke endnu, men men. I uge 40 havde vi et tilbud til alle hyppige indlæggelser og øget plejebe- også det skal der evalueres på. kantiner i idrætsforeninger og sportsklub- hov. Her forsøger vi også en flerstrenget Vi håber, at udsigten til at slippe for livs- ber om, hvordan man kan servere sund - indsats, bl.a. har vi sat 2,5 millioner af til lang medicinbehandling kombineret med og nem! - hurtigmad, så børnene ikke fyl- et pilotprojekt i hjemmeplejen Når appe- den individuelle vejledning fra klinisk der sig med pommes fritter efter sport. titten svigter, som kan henvise bruger- diætist og fysioterapeut holder patienter- På skolerne har vi madordninger med ne til en særlig ernæringstæt kost, lige- nes motivation skarp. Det er forudsætnin- økologisk mad, leveret fra plejehjemme- som at det er et tværgående tema på gen for, at vi har valgt at finansiere tilbud- ne, og også i daginstitutioner er der fokus kommunens plejehjem. det inden for sygesikringens rammer. på kost og motion. I erkendelse af, at det Det gælder om at få øje på de småtspi- SIDE X KOST OG MOTION PÅ RECEPT 6 Midlerne til tilbuddet hidrører jo fra forventede sparede medicinudgifter. Hvilket har været et vægtigt politisk argument i beslutningsprocessen og den enstemmige indstilling. Hver tredje københavner overvægtig Sundhedsborgmesteren ser desuden videre perspektiver i tilbuddet, nemlig i forebyggelse og behandling af moderate psykiske sygdomme, f.eks. depression, som rigtig kost og motion også har gavnlig indvirkning på. Men hvad med de svært for mange ressourcesvage familier er svært at leve op til de gode vaner i hverdagen. Her har vi som storbykommune en særlig forpligtelse. Der er jo en grund til, at vi på mange måder er i front på folkesundhedsområdet: Vi har flere ressourcesvage befolkningsgrupper end landet som helhed. Til de børn, der er blevet overvægtige, kører vi et projekt i samarbejde med Rigshospitalet, Landbohøjskolen og Folkesundhed København, som retter sig mod hele familien, og hvor vi både sende. I den sammenhæng spiller kliniske diætister også en vigtig rolle i forhold til afdækning af problemet og behandling, slutter Inger Marie Bruun- Vierø. Yderligere oplysninger: klik ind på motion overvægtige? inddrager kliniske diæti-

7

8 TEMA Af Mette Hansen, ph.d stud., cand. scient. Idræt og Human Ernæring, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital Træning og optimering af næringsstofindtaget ved opbygning af muskelmasse SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS... 8 Det er ikke kun, når der skal kæmpes om olympiske medajler, at der hentes positive effekter ved at fokusere på næringsstofindtaget i forbindelse med fysisk aktivitet. Som det gamle ordsprog siger - uden mad og drikke dur (hverdags-) helten ikke. Mette Hansen Indledningsvis skal det understreges, at det ikke er muligt at spise sig til store muskler eller god kondition (1). Træning er stadig af essentiel betydning. I bund og grund bygger disse udsagn på logisk tankegang. Man kan sammenligne kroppen med en elektrisk eller benzindreven maskine. Der skal for det første drejes på nøglen eller trykkes på kontakten, før der sker noget, dvs. der skal sendes signaler til muskelfibrene for at aktivere dem. Kroppen er doven. Den bygger sig kun stærkere, hvis den får besked på det. Styrketræning er en effektiv måde at sende denne besked på. For at holde motoren i gang skal der konstant tilføres benzin eller strøm, hvilket for den menneskelige motor vil svare til, at der bliver tilført energi fra de energigivende næringsstoffer; kulhydrat, fedt og protein. Yderligere kræver kroppen, som de fleste maskiner løbende vedligeholdelse. Er træningsstimuliet kraftigt nok vil kroppen ligeledes sørge for erstatning af gamle dele med nye og bedre reservedele, der er mere tidssvarende i forhold til de ydre krav. Skal dette overføres til kroppen, vil det svare til, at der tilføres næringsstoffer, der kan gå ind og erstatte gammelt væv og celler, og dermed opretholder et velfungerede bevægeapparat. Hvad sker der, hvis der slukkes for kontakten? Fysisk aktivitet er essentielt for at opretholde et godt helbred. Bevægeapparatet er simpelthen konstrueret på en måde, der gør det nødvendigt at musklerne aktiveres jævnligt. Dette illustreres tydeligt i undersøgelser, hvor man har slukket for kontakten dvs. målt på effekten af at immobilisere visse legemsdele eller lægge patienter/raske individer i seng. Allerede efter en til to uger kan der måles et betydeligt fald i muskelmassen. Da mængde af muskel er tæt associeret med størrelsen af den muskelstyrke, som der kan udvikles, resulterer et tab af muskelmasse i et betydeligt fald i muskelstyrke (tabel 1) (2). Faldet i muskelmasse og muskelstyrke er størst den første uge (3-4%), hvorefter hastigheden for faldet aftager (3). Specielt for patientgrupper og ældre populationen, hvor muskelmassen i forvejen er lav, kan kortvarig immobilisering have drastiske konsekvenser i forhold til individets afhængighed af hjælp udefra for at håndtere hverdagslivets praktiske gøremål. Specielt i svage grupper er det derfor vigtigt, at der sættes ind med træning (specielt styrketræning (4)) for at modvirke tab af muskelmasse og styrke. Dette blev dokumenteret i et kontrolleret interventionsforsøg med ældre patienter, der havde gennemgået en hofteoperation. Gruppen af patienter, der styrketrænede efter operationen, opnåede større fremgang i muskelmasse, muskelstyrke, funktionelle færdigheder i forhold til en kontrolgruppe, der gennemgik et normalt genoptræningsforløb. Yderligere blev indlæggelsestiden afkortet med 37%, Tabel 1. Ændring i muskelstyrke ved gipsning og sengeleje efter forskellige tidsintervaller (3). Immobiliseringsmodel Dage Muskelgruppe % Nedgang i styrke Gipsning 35 Albuestrækkerne Lår-muskulaturen Lår-muskulaturen Håndledsstrækkerne Sengeleje 30 Lår-muskulaturen 19

9 hvilket politisk er et vigtigt budskab at få 1. at forsøge at reducere hastigheden for kanaliseret ud (5). nedbrydning af muskelvæv Hvile Arbejde +CHO +AA +CHO/AA 2. at fremme opbygningshastigheden af Fysisk aktive mennesker, både tykke, tyn- muskelprotein de, unge og gamle har en veldokumente- Disse effekter kan opnås ved at sørge for ret nedsat risiko for at udvikle en række at musklerne har energi til rådighed, da livsstilssygdomme (6;7), hvilket er en opbygning af protein er en omkostningsfuld affære, samt tilbyde musklerne de Figur 1 Illustration af forholdet mellem muskel- nødvendige næringsstoffer (makro- og mikronæringsstoffer). Ved opbygning af muskelmasse er det specielt vigtigt at protein opbygning og -nedbrydning i hvile og efter muskelarbejde, samt efterfølgende indtag af hhv. kulhydrat (CHO) og/eller protein (AA) (8). være opmærksom på indholdet af kulhy- Proteinbehovet dækkes for langt de fleste drat og protein i kosten. personer mere end rigeligt, når proteinindtaget ligger indenfor de anbefalede 10- Indtag af kulhydrater og protein 15% af energiindtaget (10). Personer, der Insulin er et hormon, der udskilles fra træner meget og i overensstemmelse her- bugspytkirtlen, når blodsukker koncentra- med indtager tilsvarende mere energi vil tionen (koncentrationen af glucose i blo- ved en varieret kost automatisk indtage Styrketræningsforsøg med ældre forsøgspersoner fra Institut for Idrætsmedicin. det) stiger. Specielt ved indtagelse af hurtig-optagelige kulhydrater, såsom sports- mere protein i forhold til personer med lavt energiindtag, såfremt det relative ind- drikke, bananer og hvidt brød, kan der tag på 15% af energien fra protein fasthol- anden grund til at være fysisk aktiv. I måles en kraftig og hurtig udskillelse af des. Personer, der styrketræner meget kraft af muskelstyrkens betydning i relati- insulin til blodbanen. Insulins hovedfunkti- synes derfor ikke at have et relativt større on til udførsel af praktiske gøremål i hver- on er at øge vævenes optag af glukose, så proteinbehov end inaktive personer. Ved dagen, og dermed opretholdelse af indivi- koncentrationen i blodet falder igen. indtag af 1,5 gram protein per kilo krops- dets funktionsevne og autonomi, vil fokus Yderligere sender insulin hensigtsmæssige vægt pr. dag (omkring det dobbelte af det i dette indlæg imidlertid være centreret signaler til musklerne om at dæmpe ned- anbefalede for utrænede personer) vil selv om optimering af næringsstofindtag i for- brydningen af muskelproteiner (figur 1). personer, der styrketræner meget være bindelse med opbygning af muskelmasse. Yderligere vil indtag og nedbrydning af dækket ind. Et proteinindtag i den størrel- Opbygning af muskelmasse Er målet at opbygge muskelmasse efter eksempelvis lang tids sengeleje eller immobilisering er det vigtigt at være opmærksom på energi- og næringsstofindtaget. Efter nats faste kan der måles et netto tab af muskelvæv (muskelproteiner) (figur 1), da hastigheden for syntese af nye muskelproteiner er mindre end hastigheden for nedbrydningen af muskelproteiner. Igangsættes der fysisk aktivitet på tom mave vil dette føre til en positiv stimulering af muskelproteinsyntesen, men muskelproteinnedbrydningen vil ligeledes blive øget. Nettoresultatet vil derfor stadig være et tab af muskelproteiner (8). Skal effekten af fysisk aktivitet og træning kulhydrat bidrage med energi til opbygnings- og vedligeholdelsesprocesserne i kroppen. Hvis der for alvor skal sættes gang i muskelvæksten er stimulering af skeletmusklerne ved træning og tilførsel af energi ikke tilstrækkelig. Der skal byggesten til; aminosyrer. Ved indtag af protein, især essentielle aminosyrer, kan der måles en akut stigning i opbygningshastigheden af muskelprotein (1). Tilførslen af aminosyrer har således i sig selv en stimulerende effekt på opbygningen af muskelprotein (figur 1). Den stimulerende effekt er dog kortvarig og vil ophøre i løbet af et par timer, selv hvis tilførslen af store mængder aminosyrer (protein) fortsætter (9). Det er derfor ikke nødvendigt at indtage ekstreme mængder sesorden er mulig at opnå ved en normal varieret energibalanceret kost. Begrundelsen for det store salg af dyrt proteinpulver, der finder sted, hviler derfor på et tyndt grundlag. Der er endvidere resultater, der tyder på, at regelmæssig træning bevirker, at man bliver bedre til at udnytte og genanvende aminosyrerne i musklerne, hvilket derved mindsker behovet for indtag af protein via kosten (11). Personer, der ikke får tilstrækkelig med energi i kosten f.eks. i forbindelse med vægttab har et relativt større proteinbehov. En større andel af energien i kosten skal derfor stamme fra proteinkilder for at få den samme mængde protein indenbords. Det absolutte SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS... 9 komme til udtryk, er det derfor vigtigt: protein for at opbygge muskelmasse. proteinbehov kan

10 TEMA også være øget ved vægttab, da der er næringsstofindtag tidsmæssigt samtidigt. lin. Et mere ernæringsrigtigt alternativ til risiko for, at protein bliver brugt som Næringsstoftilskuddet, der blev givet i de kakaoskummet er skummetmælk supple- energikilde. Dette er specielt tilfældet for to ovenfornævnte forsøg, indeholdt både ret med en banan eller to (afhængigt af idrætsudøvere, der skærer meget ned på protein og kulhydrat. Ved denne kombina- energibehov). Ved et næringsindtag som kulhydrater i kosten. tion er det, som tidligere nævnt, muligt dette, vil man have taget et stort skridt i Kombination af træning og næringsstofindtag Ved opbygning af muskelmasse ligger der både at opnå en positiv effekt på syntese af protein, og dæmpende effekt på nedbrydning af protein i musklerne (figur 1). Den adderede effekt af, at der er aminosy- den rigtige retning for at fremme opbygningen af muskelmasse umiddelbart efter en styrketræningssession. Udføres der kredsløbstræning (løb, cyk- potentielle synergetiske fordele i at kombi- rer tilstede i musklerne, når muskelprote- ling, svømning, aerobic m.fl.) sideløbende nere (styrke-) træning med indtag af insyntesen stimuleres i forbindelse med med styrketræningen vil det yderligere næringsstoffer (herunder protein) (1;12). fysisk aktivitet, er yderligere blevet under- være en god ide at supplere med nogle Dette blev understreget i et forsøg med streget i et andet aktuelt forsøg (13). I det- flere hurtige kulhydrater (sportsdrik, svagelige ældre patienter, der blev delt op i te forsøg blev der givet et næringsstoftil- tørret frugt, brød og bananer) for at få hhv. en gruppe, der modtog et dagligt skud (6 g essentielle aminosyrer og 35 g kulhydratdepoterne bygget hurtigt op ekstra næringsstoftilskud, samt en gruppe, sukker) enten umiddelbart før eller umid- igen (ca. 1 g kulhydrat pr. kg kropsvægt). der ud over næringsstoftilskuddet gennem- delbart efter nogle styrketræningsøvelser. Det sidste råd er specielt vigtigt for førte et styrketræningsprogram (1). Som indikator for proteinsyntesehastighe- idrætsudøvere, der træner dagligt med Næringsstoftilskuddet indeholdt 1500 kj, den i musklerne målte man på de arbej- moderat til høj intensitet (puls). 53 g kulhydrat, 15 g protein og 10 g fedt. I gruppen, der udførte træning, blev der fundet forbedringer i muskelmasse, dende musklers optag af aminosyrer. Resultaterne fra dette nye forsøg viste, at den sammenlagte syntese af muskelprote- Opsummering Er målet at opnå større muskelmasse og muskelstyrke (113 %) og ganghastighed in i perioden under og i den første time muskelstyrke, er det mest effektive mid- (11,8 %), mens forsøgsgruppen, der kun efter styrkeøvelser synes at være større i del styrketræning kombineret med den modtog næringsstoftilskud ikke forbedre- situationen, hvor næringsstoftilskuddet var rigtige mængde og timing af næringsstof- de sig. Tværtimod blev der målt en lang- blevet givet umiddelbart inden styrkeøvel- fer. Indtag af en kombination af kulhydrat sommere ganghastighed ved afslutningen serne i forhold til efter. Årsagen til dette og protein i forbindelse med fysisk aktivi- af forsøgsperioden i denne gruppe. Ud fra er, at under muskelarbejde øges blodgen- tet er ideel. Kulhydraterne er en let om- disse resultater kunne man fristes til at nemstrømning til musklerne. Er koncen- sættelig energikilde for musklerne. Har SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS konkludere, at de positive effekter udelukkende skyldes styrketræningen. At dette ikke er tilfældet, blev illustreret i et dansk forsøg, hvor effekten af styrketræning og et ekstra næringsstofstilskud (7 g kulhydrat og 10 g protein) blev undersøgt. Næringsstoftilskuddet blev givet enten umiddelbart efter de enkelte træningssessioner eller efter to timer. Efter 12 uger blev fundet en større muskelmasse og muskelstyrke i træningsgruppen, der havde indtaget en næringsstofdrik umiddelbart efter træningssessionerne i forhold til gruppen, der havde indtaget næringsstoftilskuddet to timer senere (12). Forsøgsresultaterne indikerer, at hvis målet er at opbygge en større muskelmasse og dermed opnå fremgang i muskelstyrke, er det fordelagtigt at forbinde styrketræning med trationen af næringsstoffer i blodet høj vil tilførslen ligeledes blive høj. I praksis er der dog mange idrætsudøvere, der ikke vil finde det behageligt at spise lige inden hård fysisk udfoldelse. For at opnå større muskelmasse er anbefalingerne om at indtage kulhydrat og protein umiddelbart efter træningen derfor hensigtsmæssigt. Der er ikke tale om, at der skal indtages store mængder. For proteinkilder af god kvalitet (dvs. at de indeholder mange af de essentielle aminosyrer) vil et indtag i størrelsesordenen 10 g protein være fint umiddelbart efter træning. Dette svarer omtrent til mængden, der findes i en lille brik kakaoskummetmælk. I kakaoskummetmælk findes yderligere sukker, hvilket kan bidrage med energi til opbygningsprocesserne og øge udskillelsen af insu- musklerne ikke energi til rådighed vil opbygningen af muskelprotein (muskelmasse) ske langsommere. Derudover øges udskillelsen af hormonet insulin ved kulhydrat indtag, hvilket ud over at øge optaget af glukose fra blodet, fremmer genopbygningen af sukkerdepoterne (glykogen) i musklerne og reducerer nedbrydningen af muskelprotein. Indtag af protein er vigtig i kraft af at musklerne har brug for byggesten i muskelopbygningsfasen i forbindelse med træning. Specielt er det vigtigt, at musklerne får tilført essentielle aminosyrer. Yderligere skal det påpeges, at kosten bør være varieret for at behovet for essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler også bliver dækket.

11 Referencer (1) Fiatarone MA, O'Neill EF, Ryan ND, Clements KM, Solares GR, Nelson ME et al. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very elderly people. N Engl J Med 1994; 330(25): (2) Beyer N, Langberg H, Kjaer M, red. Maaloe L og Poulsen I. Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark København (3) Bloomfield SA. Changes in musculoskeletal structure and function with prolonged bed rest. Med Sci Sports Exerc 1997; 29(2): (4) Kraemer WJ, Adams K, Cafarelli E, Dudley GA, Dooly C, Feigenbaum MS et al. American College of Sports Medicine position stand. Progression models in resistance training for healthy adults. Med Sci Sports Exerc 2002; 34(2): (5) Suetta C. Muscle function in the elderly after hip-replacement surgery - effects of long term disuse and physical training (Ph.D. -Thesis). København: Institute of Sports Medicine, København, Bispebjerg Hospital; Københavns Universitet, (6) Booth FW, Gordon SE, Carlson CJ, Hamilton MT. Waging war on modern chronic diseases: primary prevention through exercise biology. J Appl Physiol 2000; 88(2): (7) Saltin B, Helge JW. Skeletal muscles, physical activity and health. Orthopade 2000; 29(11): (8) Rennie MJ, Wackerhage H, Spangenburg EE, Booth FW. Control of the size of the human muscle mass. Annu Rev Physiol 2004; 66: (9) Bohe J, Low JF, Wolfe RR, Rennie MJ. Latency and duration of stimulation of human muscle protein synthesis during continuous infusion of amino acids. J Physiol 2001; 532(Pt 2): (10) Sandström B. Nordiska Näringsrekommendationer Nordiska Ministerräd, Nord (11) Butterfield GE, Calloway DH. Physical activity improves protein utilization in young men. Br J Nutr 1984; 51(2): (12) Esmarck B, Andersen JL, Olsen S, Richter EA, Mizuno M, Kjaer M. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J Physiol 2001; 535(Pt 1): (13) Tipton KD, Rasmussen BB, Miller SL, Wolf SE, Owens- Stovall SK, Petrini BE et al. Timing of amino acid-carbohydrate ingestion alters anabolic response of muscle to resistance exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab 2001; 281(2):E197-E206. SIDE TRÆNING OG OPTIMERING AF NÆRINGS... 11

12 TEMA Af Berit Elkjær, klinisk diætist og fysioterapeut, Fredensborg Sundhedscenter Motion og motivation Tanker og erfaringer fra daglig praksis Motion er dejligt eller er det? Motion er godt ja, det kan vi nok lettere blive enige om. Og sund kost og god motion er jo det allerbedste. Vi ved det jo. Og vi som diætister vil gerne formidle det. Hvordan gør vi det bedst og kan vi gøre det godt nok? Jeg tror, det er enormt vigtigt, at lytte til patienten og ud fra dette, kan vi komme med relevant viden og gode ideer for netop denne person. Allervigtigst er det at forstå, at det er personen selv, der skal tage beslutningen. Det er dem, der skal hjem og udføre det i praksis. dighed for overhovedet at kunne formidle Kan kliniske diætister rådgive om motion noget som helst. Har vi som diætistfaggruppe nok viden om motion? Har vi indsigt i og forståelse Forskellige råd til forskellige patienter for hvilke træningsformer, der er gode for den enkelte? Det er der delte meninger En dejlig 13 årig pige kom til mig, fordi om. Men fakta er: Vi slipper ikke udenom! hun var for tyk. Vi talte meget omkring Hvem kender ikke spørgsmålet: Hvad mad, og hun fik en enkel plan for, hvor- skal jeg dyrke af motion? Til dette er der i Berit Elkjær. Medejer af Fredensborg Sundhedscenter, et center med fysioterapi, fitness og diætklinik. dan hun lettest kunne tabe sig. Hun tabte sig flot og er i dag en aktiv og glad pige. Forældrene kom så slæbende med deres øvrigt kun et standardsvar, nemlig: Hvad har du lyst til? Flere spørgsmål kommer væltende: Er det bedre at løbe end at cyk- For et stykke tid siden talte jeg med en næste datter lillesøsteren. Nu var det le? Skal man motionere om morgenen diætistkollega med stor erfaring og stor hendes tur, syntes de. Jeg mærkede for- eller om aftenen? Er det lige så godt at tro på sig selv. Jeg stillede spørgsmålet: ventningernes trykkende sky. De havde fordele motionen over hele dagen, eller Synes du ikke, det er svært at få folk til at næsten bestemt, hvad jeg skulle sige. skal man gøre det hele på en gang? Hvor dyrke motion? Svaret kom prompte: Nej, Efter en god samtale med datteren beslut- mange gange om ugen er nødvendig? det synes jeg ikke, det er. De skal bare stå tede jeg mig for, udelukkende at udarbej- Hvor mange kalorier skal man forbrænde af bussen et stoppested tidligere og tage de en træningsplan for pigen. Hendes om ugen? Hvor langt skal jeg løbe for at trappen i stedet for elevatoren! Cirka kost var super. Heldigvis hjalp det, og vi forbrænde en plade chokolade? Du kan sådan var svaret, og jeg sad måbende til- har et dejligt samarbejde omkring fysisk selv fortsætte SIDE MOTION OG MOTIVATION 12 bage. Jeg har siden stillet mig selv spørgsmålet om, hvor gode vi er til at indleve os i den enkelte patients behov. Er vi blevet for glade for enkle standardløsninger, der ikke fokuserer på den enkelte patient? Hvad nu hvis patienten slet ikke tager bussen, eller aldrig møder en elevator, der kan erstattes med en trappe? Hvor er vores patienter i deres liv? En indsigt i dette er en absolut nødven- aktivitet for denne pige. Vores patienter er så forskellige, også selv om de er søskende, gode veninder eller gift med hinanden. Vores kostråd og ikke mindst vores motionsråd bør være afpasset efter, hvem vi taler med. Vi har standardløsninger for hvor mange gram fiber og fedt det hele må indeholde, og pludselig opdager man, at man sidder og siger det samme for femte gang samme dag, og at vores kostplaner ser meget ens ud. Når vi taler om motion, kommer Vi kan ikke altid svare på alt, hverken om kost eller motion. Men vi kan være villige til at undersøge tingenes tilstand. Det er ikke en ulykke, at lade patienten forstå, at vi ikke er et alvidende orakel, men i højere grad deres coach og inspirator. Hvis vi ikke interesserer os for motion og ikke fornyer vores viden, er vi måske ikke den person, der kan få patienten i gang. Kan en ryger få en ryger til at stoppe med at ryge? Kan en overvægtig diætist hjælpe en overvægtig? Kan en doven hjælpe en der også let en lille standardremse. doven? Sikkert men det vil nok ofte

13 være noget vanskeligere at sælge ideen. Det er godt for en rygestopinstruktør, at mærke på sig selv, at metoden virker. Det er en god erfaring at mærke, at egne gode kostråd også flytter egne julekilo. Det er inspirerende at mærke, at det kan lade sig gøre at få faste motionsvaner. Det er også nyttig lærdom at opleve, at det ikke sådan bare lige sker fra den ene dag til den anden. Det giver respekt og ydmyghed overfor vores patienter. Indlevelse i patientens situation og entusiasme for at forny sig er, efter min mening, nøgleord i denne sammenhæng. Og så forståelsen for, at valget om hvilken motionsform der skal tages fat på, i sidste ende er patientens. Hvilken viden skal der til Det er vigtigt, at have en vis basisviden for at vejlede andre. F.eks. at man typisk tager lidt på i opstartfasen af et træningsforløb. De første svedeture kan få de fleste ned med nakken, når man ser, at vægten ikke giver det forventede nedslag. Her er det vigtigt med et par beroligende ord om, at glykogenmængden øges og vandmængden bundet til glykogen øges tilsvarende. Blodmængden øges også, og vi er samlet rask væk oppe på et par kilos vægtøgning på den konto. Senere kan muskelmængden lægge flere kilo på. Så tålmodighed må der til og en viden om, hvad der egentlig sker i kroppen. Det er vigtigt for at forstå, at indsatsen giver pote. Nøglespørgsmål for rådgivning om motion: 1) Hvem er min patient? Indlev dig i og prøv at forstå patientens verden. 2) Hvad har min patient lyst til? Suppler gerne med ideer, viden, visioner og inspiration. 3) Hvad er muligt for min patient? Lad patienten selv sætte målet og sørg for, at det er realistisk, så det ikke bliver et nyt nederlag. 4) Hvor meget skal til for at opnå effekt? Det sker ofte, at der ikke er harmoni mellem det mulige og det der er nødvendigt, for at opnå effekt. 5) Hvad får patienten ud af det? Samvær, glæde, sved og ømme muskler? Lad patienten selv fortælle. Husk det positive! 6) Hvordan vil du passe det ind i dit liv? Husk viljen er desværre ikke nok. Der må en adfærdsændring til. 7) Hvordan har du haft det med motionen? Husk at spørge hvordan det går ved opfølgende konsultationer. Det er også vigtigt at vide, hvor meget for at det ikke går galt igen. Det er vigtigt, motion, der er nødvendigt, i forhold til det at gøre klart for sig selv, hvad fordelene er mål man har. 30 minutters kampagnen har ved motion. Det kan være vanskeligt ved fået nogle til at tro, at en frisk tur til og fra første konsultation, men det er meget arbejde er rigeligt til at få vægten til at inspirerende, når billedet vender. Når dale i et lige så friskt tempo. Det passer jo motion bliver en fornøjelse og en glæde, ikke. Hvis vægttabet virkelig skal stimuleres af motion, ved vi fra undersøgelser, at Jeg er overbevist om, at nøglen til der huskes af lyst og ikke bare af pligt. indsatsen må være betydeligt højere. Vi adfærdsændring ligger her. Man skal ud bør også vide, hvorfor motion er vigtigt for og mærke, at det duer. At ordene ikke blodtryk, hjerte/karsygdom, diabetes bare er ord, men at der sker noget med o.s.v. Kurver, grafer og inspirerende billeder kan være med til at lette forståelsen og ning og en prioritering. Og tålmodighed i en. Men det begynder med en fast beslut- øge inspirationen. opstartfasen, hvor musklerne er ømme og resultaterne næsten ikke til at få øje på. Lyst og glæde En teoretisk viden er en god basis, men er Hvordan fastholdes gode vaner i sig selv ikke nok. Vi må i samarbejde Det er dejligt, at mærke, når det sker for med patienten finde det lystbetonede folk. Når man kan mærke, at grænserne frem. Her kan vi jo vende tilbage til artiklens begyndelse, nemlig spørgsmålet: at løbe, pludselig elsker Erimitageløb, ja flyttes og sprænges. At folk, der har hadet Motion er dejligt eller er det? Er motion selv maratonløb. Jeg har beundret mange en fornøjelse eller kan det blive det, hvis af mine patienters strålende indsatser, det gribes rigtig an? Det er min erfaring, men nogle gange har en lille orm gnavet i at mange har fejlslagne og negative erfaringer forbundet med motion. Det er godt, overvældes de af gamle vaners intense mit sind. Hvor længe holder det? Hvornår at få sat ord på denne fornemmelse og styrke? tænke igennem, hvordan holdningen til Gid jeg havde løsningen på, hvordan vi får motion kan ændres. folk til at fastholde en ny livsstil. Så havde Det er vigtigt, at bruge tid på en bearbejdning af fejlslagne erfaringer. Patienten må store problem: Hvordan får vi folk til at vi jo løsningen på alle kliniske diætisters dernæst bevidstgøre sig, hvad der skal til, fastholde deres nye vægt? SIDE MOTION OG MOTIVATION 13

14 TEMA Vores faggruppes allerstørste problem er, efter min mening, at vores patienter tilsyneladende ikke fastholder de nye vaner. Hvordan forbedrer vi vores succeskriterier på dette yderst vigtige område? Mine erfaringer med motion er forskellige fra patient til patient. Et gennemgående træk er dog, at det er lettere at fastholde de gode motionsvaner, hvis man laver forpligtende aftaler. Melder sig ind eller til og bliver regnet med og savnet. Hvis man motionerer med venner, veninder, børn og dyr. Hvis man stadig bliver inspireret og holdt i ånde af andre, det være sig venner, familie, fysioterapeuter, læger, kliniske diætister Man må dog personligt opdage, at motion er dejligt, at det forbedrer humør, helbred, søvn, sexliv, kondition og appetitregulering. Alle mærker ikke alle fordele, men alle mærker nogle. Motion og adfærd Meget kan skrives om motion, og jeg må vist hellere snart stoppe. Fælles for både kost og motionsændringer er, at vi og vores patienter er nød til at tænke vores dagligdag igennem med jævne mellemrum. Hvordan prioriterer vi vores tid? Hvor mange timer bruger vi foran fjernsyn og computerskærm? Er vi landet i nogen rutiner, hvor skovturen med børnene er erstattet med en god video? Er cyklen smuttet ind bagerst i skuret og har vi glemt, hvor dejligt det kan være, at mærke regn, rusk og storm en grå efterårsdag? Adfærdsændring kræver bevidsthed om, hvad man gør, og beslutning om hvad man vil gøre! Og evne til at indrette sin hverdag, så det bliver muligt at gøre det. Ikke bare i begyndelsen, men hele livet! Inspirations litteratur: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Udarbejdet af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Recept på motion motion som forebyggelse. Af Bente Klarlund Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, PRISOPGAVE UDSKREVET AF BAGGER-SØRENSEN FONDEN Bagger-Sørensen Fonden (tidligere Dandy fonden) har udskrevet en prisopgave til stimulering af et relevant og innovativt diætist-fagligt forsknings- eller udviklingsprojekt indenfor emnet: Diæt og anden livsstilsrådgivning ved diabetes mellitus med henblik på forbedring af langstidsprognosen. Der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2003: Type 2 diabetes. En medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling og de konklusioner, der vedrører den del af diabetesbehandlingen kliniske diætister varetager. Derfor ønsker bedømmelsesudvalget opgaver, der beskriver nuværende eller fremtidige modelprojekter, inden for undervisning, udvikling og kvalitetssikring af den pædagogiske indsats kliniske diætister varetager. Projekterne kan indeholde: En beskrivelse af den diætistfaglige indsats i forbindelse med integrerede vejledningsog /eller undervisningsforløb, med dokumentation af den pædagogiske indsats. Beskrivelse af modelprojekter, som skal dokumentere forskellige metoders anvendelighed og effekt på adfærd. Beskrivelse af kvalitetssikringsmetoder der enten efterprøves eller lægges til grund for kliniske diætisters arbejde. Metoder der understøtter en synliggørelse af kvaliteten samt forbedring af patientens oplevelse og det kliniske resultat af forløbet. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på: Dokumentation af metode, på anvendelighed og patienters tilfredshed. At motiverende og pædagogiske aspekter er omdrejningsakse. Forbedring af faglige kompetencer. At projektforslaget er innovativt med nytænkning og originalitet. Til bedømmelse af indkomne opgaver er nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af: Klinisk diætist Ellis Tauber-Lassen, Steno Diabetes Center Klinisk diætist Eva Rosenbom, K.A.S. Herlev Klinisk diætist Cecilia Arendal, Sygehus Fyn og FaKD Sagkyndig repræsentant for Bagger Sørensen fonden: Professor, overlæge dr.med. Oluf Borbye Pedersen, Steno Diabetes Center Den besvarelse, som bedømmelsesudvalget vurderer højest præmieres med en pris på kr ,- Projektet skal være affattet på dansk og være forsynet med et resumé på maks. én side, som er beregnet på offentliggørelse. Projektet kan udarbejdes af enkeltpersoner eller i grupper på maks. 5 personer. For at komme i betragtning må besvarelsen være indsendt til Bagger-Sørensen Fonden, Dandyvej 19, 7100 Vejle. Senest den 31.oktober 2005 mærket Prisopgave. Projektbeskrivelsen skal afleveres anonymt i seks eksemplarer under mærke. Projektbeskrivelsen skal ledsages af en lukket kuvert med oplysning om forfatterens/forfatternes navn(e) og adresse(r) og med angivelse af mærket på ydersiden. Kuverten åbnes kun hvis besvarelsen præmieres. Det indleverede projekt må ikke offentliggøres, før resultatet af bedømmelsen foreligger. Uddelingen planlægges at foregå på Årsmødet for kliniske diætister januar 2006.

15 TEMA Af afdelingschef Lars Iversen, sociolog og dr med, Psykiatriog sundhedsområdet, Ribe Amt Motion på recept i Ribe Amt Fedme, hjerneblødning, artrose, asthma bronchiale, cancer, cystisk fibrose, depression, diabetes type 1 og 2, fibromyalgi, HIV-infektion, kronisk obstruktiv lungelidelse, rygsmerter, dissemineret sklerose osv. Listen over sygdomme, hvor motion kan være et godt behandlingsmiddel, er lang, og den vil blive endnu længere i de kommende år i takt med ny videnskabelig erkendelse (1). gerne skaffe ilt nok, når man bevæger sig? Det er heller ikke umiddelbart indlysende, hvor meget man skal træne, og hvor intensiv træningen skal være for at have en helbredsmæssig effekt. Og med i billedet hører så, at mange patienter måske aldrig har været særlig aktive eller måske har taget på i vægt. De føler sig ikke trygge ved at motionere, og de er måske ligefrem bange for at møde op i motionscentre i foreninger osv. mange tilfælde kan medi- Motion på recept er et til- cinforbruget nedsættes. I bud til disse patienter i andre tilfælde kan medici- Ribe Amt. Patienterne hen- nen ikke undgås, men udbyt- vises af egen læge til 8 fysio- tet kan bedres. Motion påvirker terapiklinikker i amtet. På kli- også selvværd og livskvalitet. nikkerne laves der konditionsmålin- Lars Iversen Det er i virkeligheden ikke så underligt. Vores krop er designet til at røre sig. Fysisk aktivitet er et grundvilkår for vores eksistens. Fysisk inaktivitet må derfor have en gennemgribende indflydelse på vores helbred. Helt på linie med kosten og tobakken. Denne erkendelse er grundlaget for motion på recept. Gennem et intensivt træningstilbud kan mange patienter få en Hvorfor motionerer folk ikke bare? Det er der flere grunde til. For nogle handler det om tid og økonomi. For andre handler det om manglende motivation. Og endelig er der en stor gruppe, hvor sygdom er barrieren. Det er den sidste gruppe, som er målgruppen for motion på recept. Mange patienter aner ikke, hvad fysisk inaktivitet betyder for netop deres sygdom. Mange er oprigtig bange for at motionere. Det gælder fx hjerte- og lungepati- ger, og der lægges en træningsplan for hver patient. Træningen gennemføres i hold. De første 2 måneder foregår træningen på klinikkerne. De sidste 2 måneder trænes der også uden for klinikkerne fx i svømmehal, i lokal idrætsforening eller motionscenter. Nogle patienter cykler og går og klarer træningen på den måde. Det samlede træningsforløb på klinikkerne varer 4 måneder. Der laves konditionsmålinger ved start, efter cirka 2 måneder, ved træningsperiodens ophør og endelig indkaldes patienterne så til en ny test cirka 3 måneder efter ophør. På den måde kan patienten følge udviklingen i sin kon- SIDE MOTION PÅ RECEPT I RIBE AMT 15 betydelig bedre prognose og livskvalitet. I enter. Kan hjertet nu holde? Og kan lun- dition, hvilket der er stor interesse for.

16 TEMA Målsætningen for motion på recept er, at patienterne efter træningsperioden er i men for at være i god form. Den traditionelle idrætskultur skal således udvikle sig Motion på recept er et udviklingsprojekt! stand til at være mindst 30 minutter fysisk for at dække disse nye målgrupper. Det tager tid at udvikle motion på recept. aktive daglig, således som Sundheds- Samtidig er det klart, at idrætsforeninger- Selve aktiviteten, hvor patienterne træner, styrelsen anbefaler. Motion på recept er ne ikke skal være sundhedsvæsenets for- er det mindste. Der er mange aktører, der således et tilbud om at komme i gang længede arm. Foreningerne skal køre på skal spille sammen. Læger, patienter, med livsvarig fysisk aktivitet under sund- deres egne præmisser, og det skal de nye fysioterapeuter og lokale idrætsforenin- hedsfaglig supervision. Det er et tilbud tilbud også. ger. Vil lægerne finde, motivere og visite- om at få udviklet handlekompe- re patienterne til motion på recept? Er tence med hensyn til ens eget patienterne motiverede, og vil de betale helbred, og dermed også de 750 kr. tilbuddet koster i egenbetaling? et tilbud om at øge pati- Kan fysioterapeuter gennemføre trænin- enternes egen kontrol gen i den rette kvalitet? Og kan der udvik- med sundheden og les nye motionstilbud i lokalområderne? mindsket afhængighed For alle aktører skal der nytænkning til af sundhedsvæsenet og og specielt for fysioterapeuterne også medicin. Hvad sker der efter træningsperioden på klinikkerne? Målet er varige ændringer i motionsvanerne. Det er derfor helt afgørende, at træningen tager sigte på at gøre patienten i stand til at fortsætte på egen hånd. Patienterne introduceres derfor i klinikkerne til forskellige lokale muligheder, hvor de kan fortsætte. Og i træningen planlægges derfor, hvorledes patienterne kan få afprøvet disse muligheder i træningsperioden. Sidste halvdel af trænings- DGI har i amtet i forbindelse med motion en hel del efteruddannelse i sundheds- perioden foregår således uden for klinik- på recept fået en medlemstilgang til moti- pædagogik, konditionsmåling, trænings- kerne. onsaktiviteter, herunder stavgang, på cir- øvelser og træningsfysiologi mv. SIDE MOTION PÅ RECEPT I RIBE AMT 16 Ribe Amt har haft et tæt samarbejde med specielt DGI i amtet om udvikling af motionstilbud, der kan dække patienterne. DGI har blandt andet uddannet instruktører til at forestå disse tilbud, der skal skrues sammen på en anden måde end de sædvanlige idrætstilbud. Patienterne ønsker for eksempel at gå på hold, hvor man kan zappe mellem flere aktiviteter og ikke kun en aktivitet som fx badminton eller gymnastik. Man ønsker også, at tilbuddene kører hele året og ikke kun i vintersæsonen. Patienterne træner heller ka Patienter fra motion på recept udgør kun en lille brøkdel af denne tilgang. Udviklingen er tankevækkende. Markedsføring af tilbud, rettet mod patienter på motion på recept, har således langt større appel i befolkningen. Det er spændende, at et så specialiseret tilbud kan fungere som rambuk for aktivering af langt større befolkningsgrupper. Vi er ikke færdige med at udvikle lokale motionstilbud i forbindelse med motion på recept, men de hidtidige erfaringer tyder på, at også den del af konceptet kan Også de lokale idrætsforeninger skal tænke i andre baner. Fra start har motion på recept været planlagt således, at den første version drejede sig om at teste, om motion på recept kunne gennemføres i praksis. Vore erfaringer er positive, og vi er nu i gang med anden version Der er foretaget en række mindre justeringer, og antallet af klinikker, der kan tilbyde motion på recept, er fordoblet fra 4 til 8. Endvidere kan alle amtets praktiserende læger udskrive recepter på motion. Der er afsat midler til 400 patienter om året, og ikke for at forbedre sig selv i idrætten, realiseres. foreløbig ser det ud til at række.

17 I forbindelse med den praktiske gennemførelse af motion på recept i Ribe Amt er der studerende fra mange forskellige sundhedsuddannelser, der har arbejdet med emnet i deres studie og blandt andet lavet afgangsspecialer i folkesundhedsvidenskab og idræt, der har belyst patienternes og de praktiserende lægers perspektiv på indsatsen (2,3). Oktober 2004 påbegyndes et studie af effekten af motion på recept. Målet er at vurdere forbedringen i patienternes kondition og helbred og træningsvaner på lidt længere sigt. Studiet gennemføres i tæt samarbejde med Vejle Amt, der kører motion på recept efter de samme princip- er for vanskeligt og ressourcekrævende at Litteratur: per som i Ribe Amt. Undersøgelsen kombinere en indsats både med hensyn 1. Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet udføres som et ph.d.-studie ved Center for til motion og kost på 8 klinikker. Af større håndbog om forebyggelse og behand- anvendt og klinisk træningsvidenskab, betydning er dog, at kostrådgivningen ling. København Institut for Idræt og Biomekanik, selvfølgelig forbindes med vægttab. 2. Rosell, A, Madsen LR. Motion på recept Syddansk Universitet i Odense. Dette stu- Ganske mange af patienterne er overvæg- patientperspektivet belyst vha kogniti- die vil strække sig over tre år. tige. For disse patienter er vægttab i star- ve adfærdsmodeller. Speciale ved Hvad så med kostrådgivningen? I første fase har der været til- ten det egentlige mål med motion på recept. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, januar Mortensen MH, Svendsen N. Den prak- knyttet en klinisk diætist til motion på Formålet med motion på recept er imid- tiserende læges rolle i motion på recept recept. Patienterne blev tilbudt holdun- lertid ikke vægttab, men konditionsfor- en undersøgelse af barrierer og dervisning og i mindre omfang individuel bedring. Det er en kondikur - ikke en potentialer, der eksisterer hos den prak- rådgivning. Erfaringen fra kostrådgivnin- vægtkur. tiserende læge i forhold til implemente- gen har været, at de ressourcefulde pati- ringen af motion på recept. Speciale ved enter havde ganske megen kostviden i Det er afgørende at fastholde dette fokus Institut for Idræt og Biomekanik, forvejen, mens mindre ressourcefulde ikke mindst fordi mange patienter i star- Syddansk Universitet, Odense, juni patienter behøvede meget mere intensiv rådgivning, end vi havde mulighed for at give. Vi har valgt i næste version af motion på recept helt at udelade kostrådgivning. Det ten vil opleve en vægtøgning, når de begynder at motionere. Det kan opleves som en fiasko, men er i virkeligheden udtryk for det modsatte! SIDE MOTION PÅ RECEPT I RIBE AMT 17

18 Eneste alderstilpassede aminosyrebaserede ernæring til børn NEOCATE 0 1 år Anvendes til: Komælksproteinallergi (CMPA) Multipel fødevareprotein intolerans (MFPI) Korttarms syndrom Refluks (GERD) Gastrointestinale problemer Dårlig trivsel Remission af vedvarende symptomer og signifikant vægtøgning i tilfælde af intolerans overfor ekstensive hydrolysater (ehf) 1,2,3,4,5 Fremmer catch up vækst hos børn med CMPA med vækstretardering og er det foretrukne valg af ernæring til børn med MFPI 4 Opfylder ESPACI guidelines for hypoallergenecitet 6 NEOCATE ADVANCE 1 10 år sikrer optimal vækst hypoallergen Referencer: 1) Vanderhoof et al Intolerance to protein hydrolysate infant formulas: An underrecognised cause of gastro-intestinal symptoms in infants. J. Pediatr. 131; ) Hill et al Challenge confirmation of late-onset reactions to extensively hydrolysed formulas in infants with multiple food protein intolerance. J. Allergy Clin. Immunol. 96 (3); ) de Boissieu et al Allergy to extensively hydrolysed cow milk proteins in infants: Identification and treatment with an amino acid-based formula. J. Paediatr. 131; ) Isolauri et al Efficacy and safety of hydrolysed cow milk and amino acidderived formulas in infants with cow milk allergy. J. Pediatr. 127; ) Sampson et al Safety of an amino acid-derived infant formula in children allergic to cow milk. Pediatrics 90(3); ) Businco et al Hydrolysed cow s milk formulae. Paediatr. Allergy Immunol. 4; SHS International Ltd. Rørmosevej Naverland 2, 2A8.sal Allerød Glostrup Telefon Ordretelefon For mere information besøg SHS hjemmeside: TrykBureauet 2730 Herlev

19 TEMA Af Jette Drost, klinisk diætist, Odense Universitetshospital Motion og vægttab Det er et faktum at mange dyrker motion for at tabe sig. Men, er vægttab et resultat af ivrig motionsudfoldelse? Artiklen giver et bud på motions betydning i en vægttabsfase og hvad kostomlægning betyder i relation til samme. Definition Jette Drost Motion, sport og fysisk aktivitet er alle begreber, som dækker over ethvert muskelarbejde, der giver stigning i pulsen og øger energiomsætningen. Motion kan udføres ved at bruge de store muskelgrupper, hvor hjerte- og lungekredsløb belastes. Motionen betegnes i så fald konditions- eller kredsløbstræning. Er det derimod styrketræning, hvor specifikke muskelgrupper er i fokus, trænes muskelstyrken eller udholdenheden afhængig af vægten på f.eks. maskinen og antal gentagelser. I praksis vil de fleste sportsgrene indeholde en kombination af både konditions- og styrketræning. Energiomsætning/stofskifte/ forbrænding Motion øger energiomsætningen, men kun afgørende, hvis motionen dyrkes regelmæssigt. 1 times daglig motion, udført ved 70% af den maximale kapacitet, øger energiomsætningen med ca. 10%. 1 /2 times daglig motion øger energiomsætningen med ca. 5% og 1-2 times sporadisk motion om ugen giver 1-3% øgning af energiomsætningen (1). Intervention I en dansk statusartikel er forskellige vægttabsinterventioner sammenlignet. Konklusionen herpå er: Vægttab/uge ved forskellige interventioner Motion alene: 0,1 0,2 kg Mager kost ad libitum: 0,2 0,4 kg Energireduceret kost: 0,5 1,7 kg Energireduceret kost + motion: 0,6 2,1 kg (3) Det fremgår, at vægttabet opnået ved motion alene er meget lille og litteraturen er derfor kontroversiel i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt motion i fritiden er berettiget som interventionsparameter i forbindelse med implementering af vægttab. Imidlertid er man enig i at konkludere, at det er umuligt at motionere sig slank ved stor overvægt, og at det snarere er ekstra hverdagsaktivitet, herunder specielt den aktivitet, der anvendes i forbindelse med det daglige arbejde ude af huset, som har betydning, og som er værd at satse på i forbindelse med implementering af vægttab, da det er denne form for aktivitet, vi får gjort, fordi den er tvungen (1). Når motion alene ikke er særlig effektiv i kampen om at komme ned i vægt, hvorfor så alligevel satse på motion i en vægttabsfase? Vægttab Vægttab er resultat af negativ energibalance. Negativ energibalance kan opnås ved hjælp af kost- og/eller motionsintervention. Spiser man færre kilojoule end man forbruger, taber man i vægt og øger man energiomsætningen ved 1 times motion dagligt, taber man ligeledes i vægt (1). Når vægten reduceres, tabes både fedtmasse (FM) og fedtfri legemsmasse (FFM) (1). Hvis vægttabet alene fremkommer ved at ændre kosten, tabes uforholdsmæssigt meget FFM, hvorimod hvis man taber sig ved kostomlægning og regelmæssig motion forhindres på bedste måde at FFMtabet bliver stort. Litteraturen siger samstemmende, at regelmæssig motion i en vægttabsfase er vigtig for at bevare mest muligt FFM og fremme tabet af FM (3-5). Bioimpedance kan benyttes til at konstate- SIDE MOTION OG VÆGTTAB 19

20 TEMA re vægttabets sammensætning. motionsvaner, som skal ændres i fremti- som litteraturen angiver. Bioimpedancemålingen skal udføres den. under de samme konditioner fra gang til gang for at regnes som nogenlunde Gevinster Materiale/metode: 16 personer blev inkluderet. 12 fuldførte. Heraf 11 kvinder præcis. Målingen kan udføres med ca. 1 Det er værd at fremhæve de meget positi- og 1 mand i alderen år. måneds mellemrum. Der vil altid være en ve sidegevinster regelmæssig motion Inklusionskriterierne var BMI > 28 og vis usikkerhed ved målingen, men den er medfører af både fysisk, mental og social fysisk mobilitet. Interventionen var imple- let at udføre i klinikken og er et fremrag- art. mentering af kostomlægning (6300 kj/ ende pædagogisk værktøj i bestræbelser- Fysiske gevinster: 7300 kj, P22E%, K56E%, F22E%) og 3-4 ne på at få patienterne til at implementere øget energi timers motion/uge, fordelt på konditions- motion i vægttabsfasen, idet effekten af forbedret kondition og styrketræning. Interventionsperioden regelmæssig motion afspejles. forebyggelse af livsstilssygdomme var 12 uger. Bioimpedance blev benyttet Undersøgelser viser, at interveneres ude- forbedret søvn lukkende ved kostændringer tabes i gen- god fysisk træthed og bedre afslapning nemsnit 60% FM og 40% FFM og vand, øget fysisk velvære hvorimod hvis interventionen alene består forbedret muskelstyrke, kropsholdning af motion tabes 80% FM og 20% FFM og og kontrol vand (3). Heraf fremgår, at regelmæssig motion er vigtig i forbindelse med vægt- Mentale gevinster: større indre glæde og forbedret humør (bl.a. pga megen latter) længere lunte måde, hvorpå personlige problemer kan håndteres: Intet problem er så stort, at jeg ikke kan gå mig fra det til måling af kropssammensætning. Da (Kirkegaard) der ikke var nogen kontrolgruppe, an- øget selvtillid vendtes parret t-test til at sammenligne øget selvværd/identitet opnåede resultater med startvægt, -FM og positiv afhængighed pga opnåelse af FFM. Det valgte signifikansniveau var tab for at sikre, at det er fedtvævet og sus, kick eller eufori p < 0,05. ikke muskelmassen, som reduceres. Et Resultater: Det gennemsnitlige signifi- yderligere argument for vigtigheden af at Sociale gevinster: kante vægttab var 6 kg, den gennemsnitli- bevare mest muligt FFM er, at basalstof- øget samvær/fællesskab/samarbejde ge signifikante reduktion af FM var 3,7% skiftets størrelse bestemmes af størrelsen med andre mennesker og der fandtes et gennemsnitligt tab af af FFM (1,4). oplevelser og konkurrence FFM på 0,8 kg, som desværre var signifi- SIDE MOTION OG VÆGTTAB 20 Motion i forbindelse med vægttab I en vægttabsfase er motionen ikke kun vigtig for at undgå tab af for meget FFM, men også fordi der er meget stærk konsensus for, at regelmæssig motion er afgørende for at vedligeholde et opnået vægttab (1-5). Derfor kan man ligeså godt starte, når vægttabet indledes. Også fordi, det er vigtigt, at der arbejdes aktivt med i bestræbelserne på at flytte vægtnålen ned- Endelig synes regelmæssig motion at reducere medicinforbrug og mindske sygefravær. Studie I 2001 beskrev, gennemførte og evaluerede jeg et af mine vægttabskursus i et dansk motionscenter. Formålet var bl.a. at få bekræftet i praksis, om muskelmassen bevares, når vægttabet fremkommer ved en kombination af kost- kant i forhold til udgangspunktet (se tabel 1 for detaljerede resultater). Diskussion: Jeg kunne desværre ikke konstatere, at tabet af FFM var så lille, at det var statistisk ubetydeligt. Imidlertid kunne jeg konstatere, at det signifikante tab af muskelmassen først skete fra 2. til 3. interventionsmåned. Der var også mange bias, som skal tages i betragtning. F.eks. var materialet lille. Hvis antal inkluderede personer havde været meget større, ville tabet formentlig ikke have ad, og fordi det dybest set er kost- og ændringer og regelmæssig motion, sådan været signifikant. Det er også usikkert

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL GET Fit or Die Trying SPIS OG TRÆN DIG TIL DRØMMEKROPPEN Kostens betydning for træningsresultaterne og udseendet er langt større, end man umiddelbart skulle tro. Det er ærgerligt, hvis man træner hårdt,

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva?????

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva????? TRÆN DIG SLANK - Eller hva????? Dagens Program Vægttab Energiunderskud, træning, kost Træning Vægttab/ vægtøgning Hvorfor træne i forbindelse med vægttab? Kredsløb eller styrketræning Vægttab Overvægt

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej

Sund og cykelvenlig skolevej Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Hvad siger forskningen om mad til ældre? Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise? 07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion Tema Sport og Motion Gør som de professionelle Behandl din krop professionel Sportsernæring drejer sig om 4 hovedpunkter: Påfyldning af brændstof - Efterfyldning - Reparation - Restituering Alt hvad du

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere