Dato: 6. oktober Sammenlignende analyse erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse

Transkript

1 Dato: 6. oktober 2003 Sammenlignende analyse erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse

2 Sammendrag Analysen af de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse viser, at Den overvejende andel af de erhvervsuddannedes beskæftigelse foregår indenfor erhverv, hvor de erhvervsuddannede med stor sandsynlighed gør brug af deres uddannelse i forbindelse med beskæftigelsen. En meget stor andel af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse foregår i virksomheder, som er i samme hovedbranche som den virksomhed, de er udlært ved. Den resterende andel af beskæftigelsen foregår i overvejende grad i hovedbrancher, som også uddanner erhvervsuddannede med den pågældende uddannelse. Eksempelvis er en stor andel af de levnedsmiddeluddannede udlært inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed men efterfølgende beskæftiget indenfor fremstillingsvirksomhed, hvor der også er udlært mange levnedsmiddeluddannede. Virksomhederne som uddanner erhvervsuddannede og virksomhederne hvor de erhvervsuddannede efterfølgende er beskæftiget, dækker stort set alle hovedbrancher. Den største andel af erhvervsuddannede findes indenfor handel-, hotel og restaurationsvirksomhed, hvor omtrent en tredjedel af de erhvervsuddannede uddannes. Det er også indenfor denne hovedbranche, den største andel af de erhvervsuddannedes beskæftigelse findes. De skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfordeling på hovedbrancher er markant anderledes end fordelingen for de ordinært uddannede. Dette er sammenhængende med, at de skolepraktikuddannede har en anden fordeling på uddannelser end de ordinært uddannede. Halvdelen af de skolepraktikuddannedes præsterede beskæftigelse efter endt uddannelse findes indenfor fremstillingsvirksomhed (jern og metalindustri) og offentlige og personlige tjenesteydelser (offentlig administration). Fordelingen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse på hovedbrancher indikerer, at også den primære andel af denne gruppe af erhvervsuddannedes beskæftigelse foregår indenfor erhverv, hvor de med stor sandsynlighed gør brug af deres uddannelse i forbindelse med beskæftigelsen. 2

3 Indledning Analysen af de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse er foretaget ved hjælp af oplysninger om, hvilken branche 1 de uddannende virksomheder henholdsvis de beskæftigende virksomheder tilhører. Oplysningerne om branchetilhør findes i datagrundlaget for analyseprojektet Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse og erhverv efter endt uddannelse. Dette grundlag rummer brancheoplysninger for de virksomheder, som de erhvervsuddannede er beskæftiget hos efter endt uddannelse. Desuden er der for de ordinært uddannede elever oplysning om branchen for den virksomhed, de var tilknyttet på tidspunktet for fuldførelsen af deres uddannelse. Til brug for denne analyse er brancherne opdelt i tre grupperinger. Den største aggregering af brancher er hovedbrancher, svarende til Danmarks Statistiks 9-gruppering 2, dernæst følger en gruppering stort set svarende til Danmarks Statistiks 27-gruppering 3. Endelig anvendes en gruppering af brancherne i hovedgrupper 4, hvilket fører til 60 forskellige grupper. Bilag 1 datagrundlag, indeholder en uddybning af anvendelsen af branche i denne analyse. For yderligere oplysning om datagrundlaget henvises til rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, AER Bilag 2 viser inddelingen af de omtrent 800 branchekoder i de to førstnævnte grupperinger. Erhvervsuddannelserne er rettet mod et bredt spekter af erhverv. Ligeså er det arbejdsmarked, som efterfølgende beskæftiger de erhvervsuddannede, opdelt på mange erhverv. Det skal understreges, at brancheoplysningerne indeholder information om, indenfor hvilket område virksomheden har sin primære værditilvækst, men ikke information om de forskellige erhverv og arbejdsopgaver der udføres i virksomheden. Derfor kan det ikke udelukkende på baggrund af branchefordelingen af beskæftigelse og uddannende virksomheder afgøres, om de erhvervsuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med deres efterfølgende beskæftigelse. Eksempelvis kan en kontoruddannet uddannet i en kontorvirksomhed også anvende sin uddannelse på kontoret i en håndværkervirksomhed. Ligeså kan en håndværkeruddannet uddannet i en håndværksvirksomhed anvende sin uddannelse i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde i en større kontorvirksomhed med eget bygningsvedligehold. Brancheoplysningerne kan ikke afspejle denne mangesidighed. Med denne væsentlige begrænsning, kan brancheoplysningerne dog vise, om de erhvervsuddannede er beskæftiget indenfor brancher, hvor de med stor sandsynlighed anvender deres uddannelse. De uddannende virksomheder Branchekoden for den virksomhed, hvor den enkelte elev er uddannet, danner baggrund for en fordeling af de erhvervsuddannede efter den uddannende virksomheds hovedbranche. Fordelingen viser indenfor hvilke erhvervsområder, de erhvervsuddannede uddannes. 1 Danmarks Statistiks branchenomenklatur DB grupperingen anvendes af Danmarks Statistik ved opgørelse på erhverv grupperingen er en yderligere differentiering af 9-grupperingen. I Danmarks Statistiks 27-gruppering skelnes mellem sociale institutioner og sundhedsvæsen. Her er de to grupper lagt sammen. 4 Hovedgrupperne svarer til de to første cifre i branchekoden. Denne opdeling anvendes for yderligere at kunne differentiere 27-grupperingen. 3

4 Fordelingen af de erhvervsuddannede efter den uddannende virksomheds hovedbranche er udelukkende foretaget for ordinært uddannede, det vil sige elever uddannet i ordinær praktik, restlæreaftaler og voksenelevaftaler. De resterende erhvervsuddannede er skolepraktikuddannede. De skolepraktikuddannede er i modsætning til ordinært uddannede ikke tilknyttet en virksomhed, når de fuldfører deres uddannelse. Derfor er der naturligvis ingen brancheoplysninger for denne gruppe. De skolepraktikuddannede udgør knap 2% af samtlige erhvervsuddannede i perioden Ordinært uddannede fordelt på den uddannende virksomheds hovedbranche 2% 2% 12% 5% 15% 18% 1% 14% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 32% Figur 1: Ordinært uddannede fra fordelt på den uddannende virksomheds hovedbranche. Kilde: AER og ATP 2003 Virksomhederne, som uddanner erhvervsuddannede, findes indenfor samtlige ni hovedbrancher, men virksomheder indenfor enkelte hovedbrancher står for uddannelsen af den overvejende andel af de ordinært uddannede. En tredjedel af de ordinært uddannede er uddannet hos virksomheder indenfor handel, hotel og restaurationsvirksomhed, som dermed er den hovedbranche, hvorfra der uddannes flest ordinært uddannede. Derudover findes store andele af de uddannende virksomheder i hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed, offentlig og personlige tjenesteydelser, bygge- og anlægsvirksomhed og finansieringsvirksomhed og forretningsservice. Nærværende analyse omfatter omkring 100 erhvervsuddannelser, som for en stor dels vedkommende omfatter et antal forskellige specialer. Nogle uddannelser er rettet mod meget specifikke brancher, mens andre uddannelser kan fuldføres og anvendes indenfor stort set alle brancher. Ligeledes er der områder på arbejdsmarkedet, som uddanner og aftager erhvervsuddannede fra en bred vifte af uddannelser, mens der er andre, som kun uddanner og aftager erhvervsuddannede fra få uddannelser. Det gælder dog for langt de fleste hoveduddannelser, at størsteparten af de uddannende virksomheder er at finde indenfor en enkelt af de ni hovedbrancher. 4

5 Ordinært uddannede fordelt på hoveduddannelser og de uddannende virksomheders hovedbranche Uddannelser Uddannende virksomheders hovedbranche Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsuddannede (19.423) 0% 10% 0% 80% 3% 0% 2% 2% 2% 100% Grafisk uddannede (1.641) 0% 77% 0% 0% 1% 0% 11% 7% 4% 100% Industriuddannede (23.484) 0% 49% 2% 4% 33% 3% 4% 3% 3% 100% Jordbrugsuddannede (3.326) 55% 1% 0% 2% 3% 1% 4% 33% 1% 100% Landtransportuddannede (2.694) 0% 12% 1% 1% 20% 44% 2% 16% 4% 100% Levnedsmiddeluddannede (10.271) 0% 22% 0% 0% 46% 0% 6% 23% 3% 100% Serviceuddannede (5.117) 0% 9% 0% 0% 9% 0% 3% 76% 3% 100% Øvrige teknisk uddannede (1.413) 0% 35% 4% 5% 3% 3% 20% 28% 3% 100% Teknisk uddannede total (67.369) 3% 27% 1% 25% 21% 3% 4% 14% 3% 100% Dekoratøruddannede (242) 0% 2% 0% 0% 48% 0% 47% 0% 4% 100% Detailhandelsuddannede (21.820) 0% 1% 0% 1% 86% 0% 10% 0% 2% 100% Finansuddannede (3.645) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 100% Handelsuddannede (3.718) 0% 8% 0% 0% 82% 0% 5% 2% 3% 100% Kontoruddannede (29.181) 0% 14% 1% 2% 15% 12% 20% 34% 2% 100% Merkantilt uddannede total (58.606) 0% 8% 0% 1% 45% 6% 20% 17% 2% 100% Total ( ) 2% 18% 1% 14% 32% 5% 12% 15% 2% 100% Tabel 1: Ordinært uddannede fra fordelt på hoveduddannelser og de uddannede virksomheders hovedbranche. Antallet af ordinært uddannede i perioden er angivet i parentes. Kilde: AER og ATP Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Tabellen viser, at virksomheder indenfor samtlige hovedbrancher uddanner både teknisk og merkantilt uddannede. Fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbrancher er dog væsentlig forskellig for de to uddannelsesretninger. Næsten halvdelen af de virksomheder, som de merkantilt uddannede har fuldført deres uddannelse hos, er handel- hotel og restaurationsvirksomheder. Hovedparten af de virksomheder, som uddanner teknisk uddannede findes indenfor hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, som tilsammen uddanner omkring halvdelen af de teknisk uddannede. Det er blandt kontoruddannede, at den største spredning af de uddannende virksomheder på hovedbranche findes. For denne gruppe findes omtrent en tredjedel af de uddannede virksomheder indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Yderligere en femtedel findes indenfor finansieringsvirksomhed og forretningsservice. Derudover er mere end en tiendedel at finde indenfor hver af hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed, handel-, hotel og restaurationsvirksomhed og transportvirksomhed, post og telekommunikation. For en anden af de merkantile uddannelser, finansuddannelsen, er samtlige uddannende virksomheder at finde indenfor én hovedbranche, finansieringsvirksomhed og forretningsservice. 5

6 Differentieres brancheoplysningerne yderligere ses, at 90% af de finansuddannede er uddannet indenfor pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed. For både detailhandelsuddannede og handelsuddannede gælder, at mere end 80% er uddannet i virksomheder indenfor handel-, hotel og restaurationsvirksomhed. Ved yderligere differentiering af brancheoplysningerne ses, at for detailhandelsuddannede er uddannelsen primært foregået i detailhandelsvirksomheder, dog undtaget handel med biler, mens de handelsuddannede hovedsaglig er uddannet i engroshandelsvirksomheder og virksomheder, som handler med biler. For øvrige teknisk uddannede ses en forholdsvis stor spredning i fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbrancher. For denne gruppe af uddannede skyldes det dog ikke som for de kontoruddannede, at der generelt er stor spredning. Derimod skyldes spredningen, at øvrige tekniske uddannelser omfatter enkeltuddannelser, som opgjort hver for sig har størstedelen af de uddannende virksomheder i en enkelt eller to hovedbrancher. Når uddannelserne betragtes under et, på hoveduddannelsesniveauet, medfører dette den viste spredning. Det samme gør sig i øvrigt gældende for andre af de tekniske hoveduddannelser, som har de uddannende virksomheder fordelt i flere hovedbrancher. For bygge- og anlægsuddannede, grafisk uddannede og serviceuddannede ses store koncentrationer af de uddannende virksomheder i en enkelt af de ni hovedbrancher. 80% af de bygge- og anlægsuddannede er uddannet hos bygge- og anlægsvirksomheder. Denne hovedbranche indeholder brancher, som dækker traditionelle håndværksvirksomheder. Blandt serviceuddannede er 76% uddannet hos virksomheder, som udfører offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette skyldes især, at de to største grupper af uddannede under denne hoveduddannelse - frisøruddannede og tandklinikassistentuddannede - primært er uddannet hos virksomheder indenfor henholdsvis anden servicevirksomhed og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Hovedgrupper som begge hører under offentlige og personlige serviceuddannelser. 77% af de grafisk uddannede er uddannet hos fremstillingsvirksomheder. Yderligere differentiering af grupperingen af brancher viser, at den primære beskæftigelse for denne gruppe af ordinært uddannede er at finde indenfor virksomheder, som tilhører hovedgruppen grafisk industri. Erhvervsmønster Erhvervsmønsteret for de erhvervsuddannede bestemmes på baggrund af fordelingen af beskæftigelsen på de beskæftigende virksomheders brancher. Beskæftigelsen omfatter en procentvis fordeling af den præsterede beskæftigelse for de erhvervsuddannede fra og med året efter endt uddannelse til og med Dermed har beskæftigelsesgradens niveau ingen betydning i opgørelsen af beskæftigelsens fordeling. Dette afsnit omfatter de ordinært uddannedes beskæftigelse, mens beskæftigelsen for de skolepraktikuddannede beskrives i et senere afsnit. De ordinært uddannedes erhvervsmønster viser, at de ordinært uddannede finder beskæftigelse indenfor stort set alle erhverv og med omtrent den samme branchefordeling af beskæftigelsen, som den der kendetegner de uddannende virksomheder. 6

7 Ordinært uddannedes beskæftigelse fordelt på hovedbranche 1% 2% 14% 7% 16% 21% 0% 12% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 27% Figur 2: Beskæftigelse for ordinært uddannede fra fordelt på hovedbrancher. Kilde: AER og ATP 2003 Som ved fordelingen af de uddannende virksomheder findes den største andel af de ordinært uddannedes beskæftigelse indenfor handel, hotel og restaurationsvirksomhed. Derudover findes en stor andel af de ordinært uddannedes beskæftigelse indenfor fremstillingsvirksomhed. De stort set sammenfaldende fordelinger af de ordinært uddannede fordelt på de uddannende virksomheders hovedbrancher og deres beskæftigelse fordelt på hovedbrancher indikerer, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende erhverv. Sammenhængen understreges af, at beskæftigelsen opgjort på hoveduddannelser viser en variation, som er stort set sammenfaldende med den tilsvarende opgørelse af de ordinært uddannede fordelt på de uddannende virksomheders hovedbrancher. 7

8 Ordinært uddannedes beskæftigelse fordelt på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher Uddannelser Beskæftigende virksomheders hovedbrancher Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsuddannede 1% 13% 0% 67% 6% 2% 4% 6% 2% 100% Grafisk uddannede 0% 69% 0% 0% 4% 1% 16% 8% 2% 100% Industriuddannede 2% 46% 1% 6% 25% 6% 5% 7% 2% 100% Jordbrugsuddannede 40% 7% 0% 6% 8% 4% 6% 29% 1% 100% Landtransportuddannede 1% 16% 0% 2% 17% 39% 6% 14% 3% 100% Levnedsmiddeluddannede 1% 28% 0% 1% 35% 3% 8% 23% 1% 100% Serviceuddannede 0% 9% 0% 0% 13% 2% 4% 71% 1% 100% Øvrige teknisk uddannede 1% 35% 3% 8% 11% 4% 20% 17% 1% 100% Teknisk uddannede total 3% 29% 0% 22% 19% 5% 6% 15% 2% 100% Dekoratøruddannede 1% 14% 0% 0% 51% 1% 28% 4% 1% 100% Detailhandelsuddannede 0% 12% 0% 1% 61% 4% 11% 8% 1% 100% Finansuddannede 0% 1% 0% 0% 2% 1% 93% 2% 0% 100% Handelsuddannede 0% 11% 0% 1% 69% 4% 7% 6% 2% 100% Kontoruddannede 0% 14% 0% 2% 18% 13% 23% 28% 1% 100% Merkantilt uddannede total 0% 12% 0% 1% 37% 8% 22% 17% 1% 100% Total 2% 21% 0% 12% 27% 7% 14% 16% 1% 100% Tabel 2: Beskæftigelsen for ordinært uddannede fra fordelt på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher. Kilde: AER og ATP Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Tabellen viser, at både teknisk og merkantilt uddannede finder beskæftigelse indenfor samtlige ni hovedbrancher; men at der er betydelig forskel på fordelingen af beskæftigelsen på hovedbrancher for teknisk henholdsvis merkantilt uddannede. Tabellen viser desuden, at fordelingen af de ordinært uddannedes beskæftigelse på hovedbrancher i høj grad svarer til fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbranche. For samtlige hoveduddannelser er den primære andel af beskæftigelsen at finde hos virksomheder i samme hovedbranche, som den primære andel af de uddannede virksomheder tilhører. Det gælder for stort set alle hoveduddannelser, at der synes at være en generel tendens til, at den hovedbranche, hvori hovedparten af de erhvervsuddannede er uddannet, ikke beskæftiger erhvervsuddannede, i samme grad som de uddanner erhvervsuddannede. For fordelingen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse på hovedbrancher gælder, som for fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbrancher, at forskellene uddannelser imellem er markant. Her såvel som ved opdelingen af de uddannende virksomheder er der dog en tendens til, at én hovedbranche står for den overvejende del af beskæftigelsen. 8

9 Sammenhæng mellem uddannelse og erhverv Helt overordnet peger fordelingen af henholdsvis de uddannende virksomheder og de erhvervsuddannedes beskæftigelse på hovedbranche på, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende erhverv. En sammenhæng som peger på, at langt de fleste erhvervsuddannede er beskæftiget indenfor erhverv, hvor de anvender deres uddannelse. Dette understreges af, at der er forholdsvis store andele af beskæftigelsen indenfor samtlige hoveduddannelser, som foregår indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører. Andel af ordinært uddannedes beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedbranche som den uddannende virksomhed tilhører Uddannelse 9-gruppering Bygge- og anlægsuddannede 72% Grafisk uddannede 76% Industriuddannede 63% Jordbrugsuddannede 57% Landtransportuddannede 64% Levnedsmiddeluddannede 60% Serviceuddannede 83% Øvrige teknisk uddannede 53% Teknisk uddannede total 66% Dekoratøruddannede 55% Detailhandelsuddannede 62% Finansuddannede 93% Handelsuddannede 70% Kontoruddannede 64% Merkantilt uddannede total 65% Total 66% Tabel 3: Andel af beskæftigelsen for ordinært uddannede fra , som foregår indenfor samme hovedbranche som den uddannende virksomhed tilhører. Kilde: AER og ATP På den mest overordnede gruppering af brancher 9-grupperingen er det to tredjedele af de ordinært uddannedes beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører. For denne del af beskæftigelsen må det således forventes, at de ordinært uddannede gør brug af deres uddannelse i forbindelse med deres efterfølgende erhverv. Andelen falder med større differentiering af brancher, men selv på den her anvendte største differentiering hovedgrupper findes knap tre femtedele af beskæftigelsen indenfor samme hovedgruppe, som den uddannede virksomhed tilhører. Det er blandt finansuddannede, at den største andel af beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedgruppe som den uddannende virksomhed, findes. Opgjort på hovedbrancher foregår 93% af beskæftigelsen for finansuddannede indenfor samme hovedbranche som den uddannende virksomhed tilhører. Den laveste andel af beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører, findes blandt øvrige teknisk uddannede. Her foregår 53% af den præsterede beskæftigelse indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører. 9

10 Samlet set er det omkring en tredjedel af de ordinært uddannedes beskæftigelse i årene efter endt uddannelse, som foregår i andre hovedbrancher end den hovedbranche, den uddannende virksomhed tilhører. En oversigt over fordelingen af denne del af beskæftigelsen på hovedbrancher viser, at store dele af denne beskæftigelse er at finde i hovedbrancher, hvor det må anses som overvejende sandsynligt, at uddannelsen anvendes i forbindelse med beskæftigelsen. Fordeling af den del af de ordinært uddannedes beskæftigelse, som ikke er i samme hovedbranche som de uddannende virksomheder tilhører, på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher Uddannelser Beskæftigende virksomheders hovedbrancher Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Andel som er i samme branche som den uddannede virksomhed Bygge- og anlægsuddannede 1% 6% 0% 6% 4% 2% 4% 6% 1% 28% 72% Grafisk uddannede 0% 6% 0% 0% 3% 0% 10% 3% 1% 24% 76% Industriuddannede 1% 10% 0% 4% 5% 4% 4% 7% 1% 37% 63% Jordbrugsuddannede 6% 7% 0% 5% 6% 3% 5% 9% 0% 43% 57% Landtransportuddannede 1% 9% 0% 2% 6% 7% 6% 4% 1% 36% 64% Levnedsmiddeluddannede 0% 13% 0% 1% 8% 3% 6% 7% 1% 40% 60% Serviceuddannede 0% 3% 0% 0% 5% 1% 3% 3% 1% 17% 83% Øvrige teknisk uddannede 0% 11% 0% 5% 9% 3% 10% 5% 1% 47% 53% Teknisk uddannede total 1% 9% 0% 4% 5% 3% 5% 6% 1% 34% 66% Dekoratøruddannede 0% 13% 0% 0% 19% 1% 6% 5% 1% 45% 55% Detailhandelsuddannede 0% 12% 0% 1% 5% 4% 6% 8% 1% 38% 62% Finansuddannede 0% 1% 0% 0% 2% 1% 0% 3% 0% 7% 93% Handelsuddannede 1% 8% 0% 2% 6% 4% 5% 5% 1% 30% 70% Kontoruddannede 0% 6% 0% 1% 9% 5% 9% 5% 1% 36% 64% Merkantilt uddannede total 0% 8% 0% 1% 7% 4% 7% 6% 1% 35% 65% Total 1% 8% 0% 2% 6% 3% 6% 6% 1% 34% 66% Tabel 4: Fordeling af den del af beskæftigelsen for de ordinært uddannede fra , som ikke er i samme hovedbranche som de uddannende virksomheder tilhører, på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher. Kilde AER og ATP Tabellen viser, at den beskæftigelse, som ikke findes i samme hovedbranche som den uddannende virksomhed, er fordelt på stort set alle ni hovedbrancher. For alle hoveduddannelser gælder, at en stor andel af den beskæftigelse som ikke foregår i samme hovedbranche som den uddannende virksomhed, primært findes i en enkelt eller to hovedbrancher. Disse hovedbrancher er sammenfaldende med de hovedbrancher, som beskæftigelsen for den pågældende hoveduddannelse primært foregår i. Dette indikerer, at der foregår en transport af erhvervsuddannede mellem virksomheder, som findes i forskellige hovedbrancher, men som uddanner elever med samme uddannelse. En sådan transport er forventelig, og den afspejler, at den enkelte erhvervsuddannelse kan foregå i virksomheder, som tilhører forskellige hovedbrancher, og at den efterfølgende beskæftigelse ligeså kan foregå i virksomheder, som tilhører forskellige hovedbrancher, uden at dette betyder, at uddannelsens betydning for den efterfølgende beskæftigelse er mindre. Eksempelvis er en stor andel af de levnedsmiddeluddannede udlært inden for handel, hotel 10

11 og restaurationsvirksomhed, men efterfølgende beskæftiget indenfor fremstillingsvirksomhed, hvor der også er udlært mange levnedsmiddeluddannede. Der foregår tilsyneladende også en mindre transport af beskæftigelse fra den uddannende virksomheds hovedbranche til hovedbrancher, som ikke uddanner elever fra den pågældende hoveduddannelse. Der er dog tale om meget små andele af den samlede beskæftigelse, og på det foreliggende grundlag er det ikke muligt at afgøre, om transporten er ensbetydende med, at de erhvervsuddannede beskæftiger sig med helt andre erhverv. Samlet set peger ovenstående på, at langt den overvejende andel af de ordinært uddannede er beskæftiget i hovedbrancher, hvor de med stor sandsynlighed gør brug af deres uddannelse i forbindelse med deres erhverv. Skolepraktikuddannedes erhvervsmønster Skolepraktikuddannede er ikke som ordinært uddannede tilknyttet en virksomhed i forbindelse med uddannelse. Derfor kan de skolepraktikuddannede ikke opdeles efter den uddannende virksomheds hovedbranche. Da denne undersøgelse netop har sammenhængen mellem uddannende virksomheders hovedbrancher og den efterfølgende beskæftigelse fordelt på hovedbrancher som analysefokus, er der foretaget en skønsmæssig vurdering af, hvilke hovedbrancher de skolepraktikuddannede ville have tilhørt, hvis de havde været tilknyttet en virksomhed. En sådan skønsmæssig vurdering eller overførsel illustrerer, at skolepraktikuddannede har en anden sammensætning på uddannelser end ordinært uddannede. Skolepraktikuddannedes fordeling på hovedbranche (skønsmæssig vurdering) 3% 3% 28% 8% 20% 1% 13% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 4% 21% Figur 3: Skønnet fordeling af skolepraktikuddannede fra på hovedbrancher. Kilde: AER og ATP

12 Som det fremgår af figur 3, findes den største andel af skolepraktikuddannede inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette afspejler, at den største uddannelse blandt de skolepraktikuddannede er kontoruddannelsen. På baggrund af den tidligere viste sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende erhverv for de ordinært uddannede elever giver forskellen i sammensætning på uddannelser baggrund for en forventning om, at fordelingen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse på erhverv er forskellig fra den tilsvarende fordeling for ordinært uddannede. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse fordelt på 2% hovedbranche 1% 9% 25% 23% 0% 14% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 6% 19% Figur 4: Beskæftigelse for skolepraktikuddannede fra fordelt på hovedbrancher. Kilde: AER og ATP 2003 Omtrent lige store andele af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse er at finde indenfor fremstillingsvirksomhed og offentlige og personlige tjenesteydelser. Samlet foregår halvdelen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse i virksomheder, som tilhører disse to hovedbrancher. I perioden er det indenfor hoveduddannelserne kontoruddannelser og industriuddannelser, der er uddannet flest skolepraktikuddannede. Opgørelserne af de ordinært uddannedes beskæftigelse viser, at industriuddannedes beskæftigelse primært foregår i fremstillingsvirksomhed. For kontoruddannede foregår en meget stor andel af beskæftigelsen i virksomheder indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette kan indikere, at langt den overvejende andel af de skolepraktikuddannede anvender deres uddannelse i det efterfølgende erhverv. 12

13 Fordeling af skolepraktikuddannedes beskæftigelse på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher Uddannelser Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsuddannede (347) 1% 11% 0% 67% 5% 3% 4% 7% 2% 100% Grafisk uddannede (11) Industriuddannede (459) 0% 37% 0% 3% 26% 10% 11% 11% 2% 100% Jordbrugsuddannede (148) 19% 16% 0% 6% 11% 5% 11% 31% 0% 100% Landtransportuddannede (28) Levnedsmiddeluddannede (336) 1% 22% 0% 0% 22% 3% 10% 43% 1% 100% Serviceuddannede (447) 0% 19% 0% 0% 23% 3% 9% 44% 2% 100% Øvrige teknisk uddannede (99) 0% 35% 0% 8% 9% 14% 16% 15% 2% 100% Teknisk uddannede total (1.875) 2% 23% 0% 16% 18% 6% 9% 24% 1% 100% Dekoratøruddannelsen (0) Detailhandelsuddannede (73) 0% 22% 0% 0% 43% 8% 9% 17% 1% 100% Finansuddannede (0) Beskæftigelse fordelt på hovedbrancher Handelsuddannede (3) Kontoruddannede (446) 0% 18% 0% 2% 20% 6% 12% 40% 1% 100% Merkantilt uddannede total (522) 0% 19% 0% 1% 25% 7% 12% 35% 1% 100% Total (2.397) 2% 23% 0% 14% 19% 6% 9% 25% 1% 100% Tabel 5: Fordeling af beskæftigelsen for skolepraktikuddannede fra på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher. Tallene i parentes angiver antallet af skolepraktikuddannede som indgår i opgørelsen af beskæftigelsens fordeling. Kilde: AER og ATP Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Bemærk, at der i perioden ikke er nogen skolepraktikuddannede på dekoratøruddannelsen og finansuddannelsen, og at der i øvrigt er flere andre hoveduddannelser, hvor der er meget få skolepraktikuddannede. For de uddannelser, hvor der er meget få uddannede, er fordelingen af beskæftigelsen ikke opgjort. Fordelingen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher giver ikke alene mulighed for at vurdere, om det er sandsynligt, at også de skolepraktikuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med deres efterfølgende beskæftigelse. Derfor sammenlignes med fordelingen af de ordinært uddannedes beskæftigelse på hovedbrancher for de enkelte hoveduddannelser. Forskellen i sammensætningen af skolepraktikuddannede og ordinært uddannede på uddannelser er i nogle tilfælde betydelig også på hoveduddannelsesområder. Derfor kan sammenligningen af beskæftigelsen for de to grupper ikke foretages, uden også en opdeling på enkeltuddannelser tages i betragtning. For overskuelighedens skyld er her kun vist en opgørelse på hoveduddannelser. For levnedsmiddeluddannede, serviceuddannede og øvrig teknisk uddannede med skolepraktikuddannelse er der betydelig forskel i fordelingen af beskæftigelse for henholdsvis ordinært uddannede og skolepraktikuddannede opgjort på hoveduddannelser. Dette skyldes dog primært en anden sammensætning af de skolepraktikuddannede på uddannelser. På enkeltuddannelser indenfor de nævnte 13

14 hoveduddannelser er fordelingen af beskæftigelse på hovedbrancher sammenlignelig for skolepraktikuddannede og ordinært uddannede. Skolepraktikuddannede med bygge- og anlægsuddannelser og industriuddannelser har en beskæftigelsesmæssig fordeling på erhverv, som er en smule forskellig fra fordelingen for de ordinært uddannede. Det gælder også i overvejende grad for enkeltuddannelserne under disse hoveduddannelser. For skolepraktikuddannede med jordbrugsuddannelser er der større forskelle i forhold til de ordinært uddannedes beskæftigelse fordelt på erhverv, som gentager sig på enkeltuddannelsesniveau. Det samme ses for detailhandelsuddannede og kontoruddannede. For skolepraktikuddannede fra langt de fleste hoveduddannelser foregår beskæftigelsen i hovedbrancher, hvor det er overvejende sandsynligt, at uddannelsen anvendes i forbindelse med beskæftigelsen. Der er dog nogle hoveduddannelse, hvor det ikke umiddelbart kan vurderes på det foreliggende datagrundlag, om de skolepraktikuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med deres beskæftigelse Samlet set er det for den overvejende del af de skolepraktikuddannede sandsynligt, at uddannelsen anvendes i forbindelse med den efterfølgende beskæftigelse. 14

15 Bilag Bilag 1 datagrundlag Branchefordelingen af de uddannende virksomheder er foretaget på baggrund af oplysninger om SE-nummeret, for den arbejdsgiver den erhvervsuddannede var tilknyttet på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Opgørelsen tager således udgangspunkt i de erhvervsuddannede. Opgørelse af de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse er foretaget på baggrund af den branchefordelte 5 beskæftigelse for hver enkelt erhvervsuddannede fra perioden Beskæftigelsen er fordelt på hovedbrancher, svarende til de to første cifre i branchekoden for den arbejdsgiver, som har indbetalt ATP. På baggrund af registreringerne af hovedbranche er den procentvise fordeling af beskæftigelsen for de erhvervsuddannede opgjort. Der er dermed ikke tale om en fordeling af antallet af erhvervsuddannede på erhverv, men en fordeling af de erhvervsuddannedes beskæftigelse på erhverv. Opgørelsen af beskæftigelsen fordelt på erhverv tager ikke højde for niveauet af beskæftigelsesgraden for de anvendte grupperinger. Branchehenføringen af virksomheder foretages af Danmarks Statistik og Told & Skat på baggrund af oplysninger om, på hvilket område virksomheden har sin primære værditilvækst. Branchekoden indeholder ingen information om, hvilke arbejdsprocesser/funktioner virksomheden omfatter. Anvendelsen af branchekoder til at bestemme de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse kan således ikke fuldstændigt belyse, hvorvidt de erhvervsuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med den efterfølgende beskæftigelse. Den branchehenførte beskæftigelse kan derimod give en indikation af, om de erhvervsuddannede finder beskæftigelse indenfor erhverv, hvor det er sandsynligt, at de anvender deres uddannelse. Der findes i alt omkring 800 forskellige branchekoder 6. I det datagrundlag, der er anvendt i denne analyse, er der udelukkende arbejdet med de to første cifre af branchekoden, og derfor er antallet af koder reduceret til 60 forskellige koder. For overskuelighedens skyld er de i dette notat viste opgørelser af beskæftigelsens fordeling på erhverv aggregeret yderligere. Der arbejdes her dels med Danmark statistiks 9-gruppering, dels med Danmarks Statistiks 27-gruppering i en lettere modificeret form. Både for så vidt angår de uddannende virksomheder og de erhvervsuddannedes beskæftigelse findes registreringer, hvor branchen er uoplyst. Dette kan skylds, at det ikke har været muligt at identificere arbejdsgiverens SE-nummer og dermed branche, eller at virksomheden er registreret med ukendt branchekode. For opgørelsen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse er der godt 1% af beskæftigelsen, som ikke er branchefordelt, og registreringerne er usystematisk fordelt. For opgørelsen af de uddannende virksomheders branche befinder omkring 2% sig i gruppen, hvor branchen er uoplyst. En meget stor andel af disse relaterer sig til restlæreuddannede. Da der er tale om meget få virksomheder, vurderes det ikke at have betydning for resultaterne af analysen. 5 Danmarks Statistiks branchenomenklatur DB93. 6 I bilag 1 findes en oversigt over de omkring 800 branchekoder, og de i denne analyse anvendte grupperinger heraf. 1

16 Bilag 2 branchekoder 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Landbrug, sgartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelindustri Kornavl Agerbrug i øvrigt Gartnerier Planteskoler Dyrkning af frugt og bær Malkekvæghold Anden kvægavl Stutterier Fåre- og gedeavl Svineavl Fjerkræavl Pelsdyravl Biavl Kenneler Opdræt af andre dyr Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) Landbrugsmaskinstationer Anlægsgartnerier Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug i øvrigt Servicevirksomhed i forbindelse med husdyravl undtagen dyrlægevirksomhed Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed Skovbrug Servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug Fiskeri Dambrug og fiskeavl Tørvegrave Udvinding af råolie og naturgas Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding Stenbrud Stenfiskeri Kalkbrud Skiferbrud Grus- og sandgrave, sandsugning Udvinding af ler og kaolin Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer Saltudvinding Anden råstofudvinding i øvrigt Svineslagterier Kreaturslagterier Tarmrenserier Destruktionsanstalter og benmelsfabrikker Fjerkræslagterier Fremstilling af færdigretter Kødforarbejdning i øvrigt Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker Røgning og saltning af fisk Fiskemelsfabrikker Forarbejdning og konservering af kartofler Fremstilling af frugt- og grønsagssaft Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager i øvrigt Fremstilling af råolier og fedtstoffer Fremstilling af raffinerede olier og fedtstoffer Margarinefabrikker mv Mejerier samt ostefremstilling Mælkekondenseringsfabrikker 1

17 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædningsog læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Fremstilling af konsumis Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrug og pelsdyravl Fremstilling af færdige foderblandinger til dam- og havbrug Fremstilling af færdigt foder til kæledyr Brødfabrikker Bagerforretninger Fremstilling af kager og kiks Sukkerfabrikker og -raffinaderier Chokolade- og sukkervarefabrikker Fremstilling af pastaprodukter og lignende varer Forarbejdning af te og kaffe Krydderimøller, fremstilling af smagspræparater mv Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad Fremstilling af andre næringsmidler i øvrigt Fremstilling af spiritus Fremstilling af frugtvin undtagen fra druer Bryggerier Maltfabrikker Mineralvandsfabrikker mv Tobaksfabrikker Forbehandling og spinding af tekstilfibre Vævning af tekstiler Færdigbehandling af tekstiler Sejlmagerier, flag- og teltfabrikker mv Fremstilling af boligtekstiler Anden fremstilling af færdige tekstilvarer Tæppefabrikker Rebslagerier Fiskenetfabrikker (vodbindere) Fremstilling af fiberdug og varer heraf undtagen beklædningsartikler Fremstilling af filt og andre tekstiler i øvrigt Fremstilling af trikotagestoffer Strømpefabrikker Fremstilling af pullovere, cardigans mv Fremstilling af læderbeklædning Fremstilling af arbejdsbeklædning Fremstilling af herre- og dameovertøj Fremstilling af jakker, bukser og anden yderbeklædning til herrer og drenge Fremstilling af kjoler, bukser og anden yderbeklædning til damer og piger Skjortefabrikker Anden fremstilling af underbeklædning Fremstilling af babytøj Beklædningsindustri i øvrigt Pelsberedning samt buntmagerier Garverier Fremstilling af tasker, kufferter mv Skotøjsfabrikker Træskofabrikker Savværker Træimprægneringsvirksomheder mv Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv Fremstilling af ramme- og møbellister Fremstilling af dele af træ til bygninger Fremstilling af præfabrikerede bygninger eller bygningselementer af træ Træemballagefabrikker 2

18 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv Trædrejere Ligkistefabrikker Fremstilling af andre træprodukter i øvrigt Fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Fremstilling af papirmasse Fremstilling af papir og pap Fremstilling af bølgepap og emballage af papir og pap Fremstilling af husholdnings- og toiletartikler af papir og pap Fremstilling af skrivepapir Fremstilling af andre kontorartikler af papir og pap Fremstilling af tapet Fremstilling af andre papir- og papvarer i.a.n Udgivelse af bøger, brochurer mv. med eget trykkeri Udgivelse af bøger, brochurer mv. uden eget trykkeri Udgivelse af dagblade med eget trykkeri Udgivelse af dagblade uden eget trykkeri Udgivelse af ugeblade og magasiner med eget trykkeri Udgivelse af ugeblade og magasiner uden eget trykkeri Udgivelse af distrikts- og annonceblade med eget trykkeri Udgivelse af distrikts- og annonceblade uden eget trykkeri Udgivelse af lydoptagelser Anden udgivervirksomhed Avistrykkerier Bogtrykkerier og offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier Andre trykkerier i øvrigt Bogbinderier Reproduktionsanstalter Sætterier Anden virksomhed i forbindelse med trykning Reproduktion af lydoptagelser Reproduktion af videooptagelser Reproduktion af edb-medier Fremstilling af koks mv Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstilling af industrigasser Fremstilling af farvestoffer og pigmenter Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier Fremstilling af andre organiske basiskemikalier Fremstilling af kunstgødning mv Fremstilling af basisplast Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Fremstilling af farmaceutiske råvarer Medicinalvarefabrikker Sæbe- og vaskemiddelfabrikker Pudse- og rensemiddelfabrikker Fremstilling af parfume og toiletmidler Fremstilling af sprængstoffer mv Limfabrikker Fremstilling af æteriske olier Fremstilling af fotokemiske produkter Fremstilling af uindspillede medier Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt Fremstilling af kemofibre Fremstilling af gummidæk og gummislanger Vulkaniseringsanstalter 3

19 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Fremstilling af andre gummiprodukter Fremstilling af plader, ark, film og andre flade former af plast Fremstilling af rør og slanger af plast Fremstilling af stænger og profiler af plast Fremstilling af plastemballage Fremstilling af sanitetsartikler af plast Fremstilling af andre bygningsartikler af plast Fremstilling af kontor- og skoleartikler af plast Fremstilling af bordservice og køkkenudstyr af plast Fremstilling af andre plastprodukter i øvrigt Fremstilling af planglas Formning og forarbejdning af planglas Fremstilling af flasker, drikkeglas mv Glasuldsfabrikker Fremstilling og bearbejdning af glas i øvrigt Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande Fremstilling af keramiske sanitetsartikler Fremstilling af keramiske isolatorer og isoleringsdele Fremstilling af andre keramiske produkter til teknisk brug Fremstilling af andre keramiske produkter Fremstilling af varmeisolerende og ildfaste keramiske produkter Fremstilling af fliser og kakler Teglværker Cementfabrikker Kalkværker Betonvarefabrikker Betonelementfabrikker Fremstilling af byggematerialer af gips Fremstilling af færdigblandet beton Mørtelværker Fremstilling af fibercementprodukter Fremstilling af andre beton-, gips- og cementprodukter Stenhuggere Fremstilling af slibemidler Asfalt- og tagpapfabrikker Stenuldsfabrikker Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter i øvrigt Jern- og stålværker Fremstilling af støbte jern- og stålrør Fremstilling af jern- og stålrør (undtagen støbte rør) Koldtrækning af jern og stål Koldbehandling af jern og stål Trådtrækning af stål Anden bearbejdning af jern og stål i øvrigt Fremstilling af ædelmetaller Fremstilling og første bearbejdning af aluminium Fremstilling og første bearbejdning af bly, zink og tin Fremstilling og første bearbejdning af kobber Fremstilling og første bearbejdning af andre ikke-jernholdige metaller Støbning af jernprodukter Støbning af stålprodukter Støbning af letmetalprodukter Støbning af andre ikke-jernholdige metalprodukter Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf Fremstilling af døre og vinduer samt rammer hertil af jern og metal Fremstilling af tanke og beholdere af jern/stål og metal Fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg 4

20 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Jern- og metalindustri Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal; pulvermetallurgi Overfladebehandling af metal på kontraktbasis (lønarbejde) Almindelige maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis (lønarbejde) Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber Fremstilling af håndværktøj Låsefabrikker Fremstilling af metalbeslag Fremstilling af metaltønder og lignende beholdere Fremstilling af konservesdåser mv Fremstilling af trådvarer Fremstilling af bolte, skruer, møtrikker, kæder og fjedre Fremstilling af metalskilte Fremstilling af sanitets- og husholdningsartikler af metal Fremstilling af andre færdige metalprodukter i øvrigt Skibsmotorfabrikker Reparation af skibsmotorer Fremstilling af andre motorer og turbiner Fremstilling af luftpumper og -kompressorer Fremstilling af væskepumper Fremstilling af hydrauliske og pneumatiske maskiner Fremstilling af haner og ventiler Fremstilling af aksler, lejer og udvekslinger Fremstilling af ovne og fyringsaggregater Fremstilling af båndtransportører og elevatorer Fremstilling af kraner samt talje- og hejseværker Fremstilling af trucks Fremstilling af andet håndteringsudstyr Fremstilling af køle- og fryseanlæg til erhvervsmæssigt brug Fremstilling af ventilations- og klimaanlæg til erhvervsmæssigt brug Vægtfabrikker Fremstilling af emballeringsmaskiner Fremstilling af højtryksrensere, ildslukkere, sandblæsere mv Fremstilling af salgsautomater, varmevekslere, centrifuger mv Fremstilling af traktorer Fremstilling af høstmaskiner mv Fremstilling af jordbearbejdningsmaskiner til landbrug Fremstilling af maskiner til land- og skovbrug i øvrigt Reparation af maskiner til land- og skovbrug Fremstilling af værktøjsmaskiner Fremstilling af maskiner til metalindustri Fremstilling af maskiner til fremstilling af mørtel, cement, beton og betonvarer Fremstilling af maskiner til entreprenørarbejde mv Fremstilling af mejerimaskiner Fremstilling af maskiner og apparater til behandling af korn Fremstilling af maskiner til sukkervareindustri samt bagerimaskiner Fremstilling af maskiner til forarbejdning af kød, fjerkræ, fisk og skaldyr Fremstilling af andre maskiner til nærings- og nydelsesmiddelindustri Fremstilling af maskiner til beklædnings- og læderindustri Fremstilling af maskiner til papir- og papindustri Fremstilling af støbeforme Fremstilling af tørringsanlæg Fremstilling af industrimaskiner i øvrigt Fremstilling af våben og ammunition Fremstilling af køleskabe og dybfrysere til husholdningsbrug Fremstilling af elektriske komfurer, kogeapparater og ovne til husholdningsbrug Fremstilling af opvaske-, vaske- og tørremaskiner til husholdningsbrug 5

21 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Fremstilling af støvsugere, vandvarmere, el-radiatorer, kaffemaskiner mv. til Fremstilling af ikke-elektriske husholdningsapparater samt brændeovne Fremstilling af kontormaskiner Fremstilling af edb-maskiner og andet edb-udstyr Fremstilling af elmotorer og -generatorer Fremstilling af generatorsæt med forbrændingsmotor mv Fremstilling af transformatorer og omformere Fremstilling af vindmøller Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler Fremstilling af elektriske afbrydere, relæer, sikringer mv Fremstilling af isolerede ledninger og kabler Akkumulator- og tørelementfabrikker Fremstilling af belysningsarmaturer mv Fremstilling af andet elektrisk udstyr til motorer og køretøjer i.a.n Fremstilling af elektrisk trafikreguleringsudstyr Elektromekaniske værksteder Fremstilling af andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt Fremstilling af trykte og integrerede kredsløb Fremstilling af halvlederkomponenter, kondensatorer, modstande mv Fremstilling af apparater til radiotelegrafi og radiotelefoni Fremstilling af telefonapparater og -anlæg samt telefaxapparater Fremstilling af radioer, fjernsyn mv Fremstilling af højtalere mv Fremstilling af antenner og antenneanlæg Fremstilling af kanyler og sprøjter Fremstilling af høreapparater og dele hertil Fremstilling af elektrodiagnostiske apparater Fremstilling af inventar til medicinsk og dental brug Fremstilling af røntgenapparatur, tandlægeapparatur, respirationsapparater, Fremstilling af navigationsudstyr Fremstilling af apparater til måling af forbrug, tryk mv. i væsker og gasser Fremstilling af apparater til måling eller kontrol af elektriske størrelser Fremstilling af instrumenter og apparater til brug ved fysiske og kemiske analy Fremstilling af andet måle- og kontroludstyr Fremstilling af udstyr til industrielle processtyringsanlæg Fremstilling af brilleglas og optiske instrumenter mv Fremstilling af reproduktionskameraer Fremstilling af fotografisk og kinematografisk udstyr i øvrigt Fremstilling af ure Bilfabrikker Karosserifabrikker Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer Skibsværfter Bådbyggerier Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv Flyfabrikker og -værksteder Fremstilling af cykler Fremstilling af invalidekøretøjer Fremstilling af andre transportmidler i øvrigt Fremstilling af stole og andre siddemøbler Møbelpolstrervirksomhed Fremstilling af kontor- og butiksmøbler undtagen stole Fremstilling af køkkeninventar mv Fremstilling af andre møbler til boliger Møbellakererier, afsyring af møbler mv Madrasfabrikker Fremstilling af mønter og medaljer 6