vejledning om godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vejledning om godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren Indhold"

Transkript

1 1 vejledning om godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren Indhold FORORD 3 1 VEJLEDNINGENS INDHOLD OG ANVENDELSE HVILKE VIRKSOMHEDER HVILKE TRANSPORTFORMER GRUNDLAGET FOR RISIKOVURDERINGEN MILJØGODKENDELSE OG TILSYN EFTER MILJØBESKYTTELSESLOVEN VVM DEFINITIONER 8 2 REGLERNE OM TRANSPORT, OMLASTNING OG MIDLERTIDIG HENSTILLING AF FARLIGE STOFFER TRANSPORTOMRÅDETS OPBYGNING OMFATTEDE AKTIVITETER Straksind- og udskibning i havne BEKENDTGØRELSENS BEGREBER Virksomheden Farlige stoffer Tærskelmængder Midlertidig henstilling Jævnlig henstilling 15 3 ANMELDELSESPLIGT PÅ TRANSPORTOMRÅDET DRIFTSLEDERENS PLIGTER HVEM ER DRIFTSLEDER FOR EN RISIKOVIRKSOMHED FARLIGE STOFFER PÅ VIRKSOMHEDEN HVORDAN BESTEMMES MÆNGDERNE AF FARLIGE STOFFER UFORUDSIGELIGE SITUATIONER OG FORCE MAJEURE 22 4 RISIKOBELASTNING PÅ TRANSPORTVIRKSOMHEDER ER VIRKSOMHEDEN OMFATTET AF RISIKOBEKENDTGØRELSENS REGLER OM MIDLERTIDIG HENSTILLING? JERNBANETRANSPORTVIRKSOMHEDER UN-KODER SOM INDGANG TIL VURDERING AF RISIKOBELASTNINGEN TRANSPORTKLASSIFICERING AF FARLIGT GODS RISIKOBEKENDTGØRELSENS FAREKATEGORIER OG FAREKLASSER TIL TRANSPORT 32

2 2 4.6 UN-KODENØGLEN Begrænsninger i brugen Brug af UN-kodenøglen 34 5 VIRKSOMHEDENS PLIGTER ER VIRKSOMHEDEN OMFATTET? SIKKERHEDSDOKUMENTATION Fyrværkeri RISIKOVURDERING AF TRANSPORTVIRKSOMHEDER 37 BILAG 1- GENNEMGANG AF STOFKATEGORIER MEGET GIFTIGE OG GIFTIGE STOFFER OG PRODUKTER (1 OG 2) STOFFER KLASSIFICERET SOM MEGET GIFTIGE ELLER GIFTIGE MED RISIKOSÆTNING R STOFFER KLASSIFICERET SOM GIFTIGE MED R BRANDNÆRENDE STOFFER OG PRODUKTER (KATEGORI 3) EKSPLOSIVE STOFFER OG PRODUKTER (KATEGORI 4 OG 5) ANTÆNDELIGE, LETANTÆNDELIGE OG YDERST LETANTÆNDELIGE STOFFER OG PRODUKTER (KATEGORI 6, 7A, 7B OG 8) MILJØFARLIGE STOFFER OG PRODUKTER (KATEGORI 9) STOFFER OG PRODUKTER, KLASSIFICERET R14 OG R29 (KATEGORI 10) NAVNGIVNE STOFFER 46 BILAG 2 - UN-KODENØGLEN NAVNGIVNE STOFFER 48 TABEL 3 - RISIKOSÆTNINGER 3 Kombinationer af R-sætninger 4 BILAG 3 - KRAV TIL TRANSPORTEMBALLAGER, TRYKBEHOLDERE, TANKE OG BULKCONTAINERE 7 MINDRE EMBALLAGE 7 TRYKBEHOLDERE 8 UN-TANKE 8 TANKVOGNE, AFTAGELIGE TANKE, BATTERIKØRETØJER, TANKCONTAINERE, TANKVEKSELLAD OG MULITIELEMENTGASCONTAINERE (MEGCS): 9 BULKCONTAINERE (CONTAINERE, VEKSELLAD, TRUGFORMEDE CONTAINERE, LASTRUM I KØRETØJER) 9

3 3 Forord Ved en ændring af risikobekendtgørelsen i 2005 blev visse former for midlertidigt oplag under transport omfattet af risikoreglerne. En ændring i 2006 udvidede bekendtgørelsen til også at omfatte omlastning af uemballerede flydende og gasformige stoffer fra skib til tankbil eller jernbanetankvogn og mellem tankbil og jernbanetankvogn. Disse ændringer kom som en følge af fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding i 2004 og det efterfølgende arbejde med at vurdere, om de danske regler var egnede til at forhindre lignende ulykker. En af de områder hvor udredningsarbejdet pegede på behov yderligere regulering var transportområdet. Anbefalingen var at lade risikobekendtgørelsen omfatte de steder hvor stoffer under transport blev ophobet i risikorelevante mængder. Vejledningen skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at fortolke, hvordan bestemmelserne i risikobekendtgørelsen kan opfyldes i forbindelse med transport, omlastning og midlertidig henstilling. Vejledningen er særligt rettet mod transportvirksomheder. De er ikke typiske som risikovirksomheder, blandt andet fordi de oplagrer farlige stoffer, som fortsat er under transport. Det betyder blandt andet en hurtig udskiftning af de enkelte farlige stoffer, ligesom de farlige stoffer er emballeret i transportemballage, der skal opfylde en række krav til beskyttelse mod følgerne af uheld end farlige stoffer. Så længe det farlige stof forbliver i ubrudt transportemballage, vil det være godt beskyttet, og som udgangspunkt vil beskyttelsen være bedre end for farlige stoffer, der bliver pakket ud eller pakket om på risikovirksomheden. Dette forhold kan ændre udgangspunktet for risikovurderingen på virksomheden og i bedste fald betyde, at virksomheden kan gennemføre færre forebyggende foranstaltninger for at leve op til risikobekendtgørelsens beskyttelsesniveau. Efter risikobekendtgørelsen skal risikovirksomheden anmelde et risikoforhold til kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for koordination af risikoarbejdet. På transportområdet er der ofte usikkerhed om, hvem den ansvarlige virksomhed er. I denne vejledning betyder virksomheden den, der er ansvarlig for at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge større uheld og begrænse virkninger heraf. Vejledningen er opdelt i en række kapitler: Kapitel 1: En kort gennemgang i resumeform af de bestemmelser, som ligger til grund for risikoreguleringen af transportvirksomheder Kapitel 2: Reglerne om transport, omlastning og midlertidig henstilling af farlige stoffer Kapitel 3: Anmeldelse af en risikovirksomhed på transportområdet Kapitel 4: Risikobelastningen på transportvirksomheder

4 4 Kapitel 5: Virksomhedens pligter Bilag 1: Gennemgang af stofkategorier Bilag 2: Gennemgang af kodenøglen til omregning fra UN-koden til risikobekendtgørelsen Vejledningen er forsøgt skrevet på en måde, så kapitel 1 indeholder et kortere resumé af vejledningens samlede indhold og de enkelte kapitler kan benyttes til opslag. Dette bevirker en vis gentagelse af oplysninger, men opstillingen er valgt på grund af det meget komplekse emne, som behandles.

5 5 1 Vejledningens indhold og anvendelse 1.1 Hvilke virksomheder I 2005 og 2006 blev risikobekendtgørelsen ændret med nye regler til reduktion af risikoen ved midlertidig henstilling af farlige stoffer under transport. Bekendtgørelsen omfatter nu også arealer, hvor der midlertidigt bliver henstillet farlige stoffer under transport, jf. 1, stk. 6, nr. 3. Disse bestemmelser nævner havneanlæg, godsterminaler eller rangerbanegårde, men disse aktiviteter skal ikke betragtes som en udtømmende liste. Virksomheder, der bliver omfattet af risikoreglerne, skal tillige miljøgodkendes efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. Anmeldelse efter risikobekendtgørelsen skal indsendes sammen med ansøgning om miljøgodkendelse, og virksomheden må ikke iværksætte sine risikoaktiviteter, før der er truffet afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven og anden relevant lovgivning. Denne vejledning har til formål at hjælpe virksomheder og myndigheder med at fortolke, hvordan bestemmelserne i risikobekendtgørelsen kan opfyldes i forbindelse med transport, omlastning og midlertidig henstilling af farlige stoffer. Begreberne virksomheder, anlæg og den ansvarlige for driften skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i Sevesodirektivet. De kan findes i tabel Hvilke transportformer Som udgangspunkt er alle transportformer omfattet af risikobekendtgørelsens 1, stk. 6, nr. 3. I forbindelse med det forberedende arbejde til udgivelsen af denne vejledning har Miljøstyrelsen fået undersøgt, om der kunne være henstillet farligt gods over tærskelmængderne i forbindelse med lufttransport. Dette har ikke vist sig at være tilfældet. På samme måde peger Miljøstyrelsens undersøgelser på, at vejtransport næppe heller vil kunne give anledning til henstilling af så store mængder farlige stoffer. På tidspunktet for udgivelsen af denne vejledning kan det derfor konstateres, at henstilling af farlige stoffer, omfattet af denne vejledning, primært vil ske ved overgangen mellem søtransport og landtransport og i visse tilfælde ved transport på jernbane. Dette øjebliksbillede kan ændre sig. Miljømyndigheden bør derfor som led i sit almindelige arbejde med at føre tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven være opmærksom på, om der kan forekomme virksomheder, der bliver omfattet af risikobekendtgørelsens 1, stk. 6, nr. 3.

6 6 1.3 Grundlaget for risikovurderingen I transportsektoren varierer behovet for at henstille farlige stoffer meget på den enkelte plads. Der kan således med kort varsel opstå behov for midlertidig oplagring af risikorelevante stoffer, som ikke tidligere har været håndteret på stedet. Dermed kan det være vanskeligt at forudsige, på hvilket tidspunkt og i hvilke mængder farlige stoffer vil befinde sig på pladsen. Ethvert oplag af farlige stoffer vil repræsentere en fare. Under normale omstændigheder er det farlige stof indkapslet i sin transportemballage, trykbeholder eller tank uden mulighed for at slippe ud. Som udgangspunkt er en transportvirksomhed underlagt samme krav til oplysninger om stoffernes farlige egenskaber som andre risikovirksomheder, og spørgsmål som risikooplagets størrelse skal derfor afgøres ud fra de samme kriterier som for andre risikovirksomheder. Sikkerhedsdokumentationen skal herefter udarbejdes med henblik på at opfylde formålet med risikobekendtgørelsen, at forebygge større uheld og begrænse virkningerne, hvis der sker et uheld, jf. 3, stk. 1. I sikkerhedsdokumentationen beskriver driftslederen de farlige stoffer i en større detaljeringsgrad. Derefter analyserer han risikoen for et større uheld og beskriver konsekvenserne for virksomhedens omgivelser i detaljer. Dokumentationen analyserer også mulighederne for at begrænse risikoen ved hjælp af såkaldte barrierer, det vil sige passive, aktive eller manuelle foranstaltninger ved indretning og drift for at minimere sandsynligheden for uheld. Den accepterede sikkerhedsdokumentation fastlægger rammerne for, hvordan virksomheden anvender, håndterer og oplagrer sine farlige stoffer. Når risikoforholdene ved virksomheden skal beskrives, adskiller transportvirksomheder sig imidlertid fra andre risikovirksomheder på nogle væsentlige punkter. For det første er de henstillede farlige stoffer fortsat under transport. Derfor vil de være emballeret efter de krav, der stilles til emballagen i de pågældende transportregler, og stofferne vil derfor kunne være bedre beskyttet, end det ville være tilfældet hvis transportemballagen var blevet åbnet eller stofferne var under lastning i eller losning fra transportemballagen. Hvis dette er tilfældet, kan det få indflydelse på de uheldsscenarier, virksomheden skal beskrive. Selve åbningen af transportemballagen eller lastningen eller losningen af de farlige stoffer vil også kunne være et scenarie, som bortfalder, når det pågældende farlige stof er under transport. For det andet kan sammensætningen af farlige stoffer være vanskelig at beskrive. Efter risikobekendtgørelsen skal virksomheden systematisk identificere mulige scenarier for uheld, beskrive hvilke hændelser der kan starte et uheld og hvorledes et uheld kan tænkes at udvikle sig, og endelig hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at forebygge større uheld. Da stofgrupper og mængder kan ændres time for time, er det ikke praktisk muligt at foretage nye risikovurderinger fra dag til dag for hvert nyt stof, der ankommer.

7 7 Derfor er det nødvendigt at bruge en metode, der kan håndtere variationer i mængden af farlige stoffer på en systematisk, hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Det er i den forbindelse nødvendigt til enhver tid at have kendskab til størrelsen af de aktuelle oplag. For produktions- og lagervirksomheder vurderer en virksomhed risikobelastningen ved at udarbejde sikkerhedsdokumentation for, hvordan den vil håndtere de farlige stoffer, den regner med kan være til stede eller som kan opstå ved et uheld. Transportvirksomheder vil som udgangspunkt kun være i besiddelse af de oplysninger om stoftype og -mængder, som fremgår af transportdokumenterne, og disse oplysninger tager udgangspunkt i andre regler end de, der ligger til grund for risikobekendtgørelsen. For det tredje kan det også være en faktor, at de hovedrisici, der udløser krav til sikkerhed under transport, kan være forskellige fra de væsentligste risici under henstilling. Dette er først og fremmest tilfældet for brandfarlige væsker, der også er klassificeret som giftige. Dermed kan en transportvirksomheds sikkerhedsdokumentation adskille sig fra andre risikovirksomheders dokumentation. Rammerne i virksomhedens sikkerhedsdokumentation skal søge at sikre de omkringliggende områder for både mennesker og miljø. Dette sker som nævnt ved hjælp af foranstaltninger der reducerer risikoen for uheld. Det samme princip gør sig gældende for en risikovirksomhed i transportsektoren. Da sikkerhedsdokumentationen hviler på oplysninger om art og mængde af farlige stoffer, indebærer de nye krav til en transportvirksomhed, at den altid skal kunne redegøre for, hvilke kategorier af farlige stoffer der er til stede på virksomheden. Sikkerhedsdokumentationen skal tage udgangspunkt i det værst tænkelige uheld på virksomheden. Derefter udvælges en række uheldsscenarier af mindre omfang end det værst tænkelige uheld, indtil risikoforholdene er beskrevet tilfredsstillende. Virksomheden skal i den forbindelse altid kunne sandsynliggøre, at oplagene af farlige stoffer både i størrelse, art og placering ligger inden for de scenarier, der er omfattet af risikoanalysen i sikkerhedsdokumentationen. Transportvirksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, har samme forpligtelser som andre omfattede virksomheder, afhængig af mængden og typen af farlige stoffer, som virksomheden omlaster eller henstiller. 1.4 Miljøgodkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven Alle risikovirksomheder er listevirksomheder, jf. 33 i miljøbeskyttelsesloven, og de skal dermed miljøgodkendes, inden de må anlægges eller påbegyndes. Transportvirksomheder, der ikke er risikovirksomheder, fordi de ikke henstiller farlige stoffer i mængder over tærskelmængderne, kan stadig være godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven. Spørgsmålet om godkendelsespligt afgøres af godkendelsesmyndigheden. Denne type virksomheder

8 8 er ikke omfattet af denne vejledning, her henvises til vejledningerne på miljøbeskyttelsesområdet. For virksomheder, der bliver omfattet af godkendelsespligt som følge af ændret lovgivning (hvilket blev tilfældet for transportvirksomheder i 2005), fastsætter godkendelsesbekendtgørelsen overgangsbestemmelser. For risikovirksomheder er der tilsvarende bestemmelser i risikobekendtgørelsen. Selv om forureningspotentialet på en transportvirksomhed er for lille til, at virksomheden er godkendelsespligtig, kan den efter omstændighederne falde ind under listen over virksomheder, der skal yde brugerbetaling for tilsyn. De nærmere bestemmelser herom findes i brugerbetalingsbekendtgørelsen. 1.5 VVM Risikovirksomheder vil næsten altid være omfattet af VVM-reglerne i planloven og VVM-bekendtgørelsen. Etablering af sådanne anlæg må ikke påbegyndes, før myndigheden skriftligt har truffet afgørelse om, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt (screening), eller der efter en afsluttet VVM-procedure er meddelt VVM-tilladelse til at påbegynde anlægget. Se også By- og Landskabsstyrelsens VVM-vejledning fra Det brede miljøbegreb i VVM-reglerne kan også medføre VVM-pligt eller krav om screening ved ændringer eller udvidelser af bestående virksomheder, selv om den pågældende ændring ikke udløser godkendelsespligt efter miljøbeskyttelsesloven. Det anses særligt at kunne blive tilfældet, hvor der er tale om en ændret placering eller udformning af det pågældende anlæg. Ved de VVM-pligtige projekter skal der fremlægges forslag til kommuneplantillæg og samtidig hermed fremlægges også udkast til miljøgodkendelse. Det sker både, fordi dokumenternes indhold supplerer hinanden i forhold til projektet, men også for at sikre, at offentligheden informeres. Hvor en risikovurdering betyder, at der skal meddeles ny miljøgodkendelse, vil denne være omfattet af VVM-bekendtgørelsens krav om screening eller VVMvurdering, da der kan blive tale om nye vilkår. Det er forudsat efter planloven, at der i det kommuneplantillæg, som hører til VVM-vurderingen af et risikoanlæg, kan fastsættes retningslinjer i form af sikkerhedszoner for den fremtidige arealanvendelse af de omkringliggende arealer. 1.6 Definitioner I denne vejledning er benyttet en række forkortelser og udtryk i en bestemt betydning. De gennemgås i tabel 1.1 Tabel 1.1 Forklaring af forkortelser og udtryk ADR Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej ALARP Akronym for as low as reasonably practicable Anlæg (Fra Sevesodirektivet) En teknisk enhed på en virksomhed, hvor farlige stoffer fremstilles, anvendes, håndteres eller oplagres. Det

9 9 BLEVE CLP-forordningen GHS IMDG Infrastrukturejer N.o.s. Driftsleder REACH RID Risikobelastning Sikkerhedsdokumentation Virksomhed Transportvirksomhed omfatter alle former for udstyr, bygninger, rørledninger, maskineri, værktøj, privat banespor, dokker, kajanlæg til anlægget, moler, depoter og lignende strukturer, herunder flydende, som er nødvendige for at anlægget kan fungere Akronym for boiling liquid expanding vapour explosion Classification, Labelling and Packaging of Substances and Mixtures Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 Forkortelse for Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals, FN s nye globale klassificerings- og mærkningssystem International Maritime Dangerous Goods Code Ejer eller bestemmende bruger af et bestemt afgrænset område brugt til midlertidig henstilling i forbindelse med transport. Infrastrukturejeren behøver ikke at være driftsleder for det pågældende område Not otherwise specified. Forkortelsen bruges i forbindelse med visse UN-koder, der fungerer som samlenummer (Fra Sevesodirektivet) En fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer virksomheden eller anlægget, eller som har fået overdraget afgørende økonomisk dispositionsret med hensyn til driften heraf. Den, der har kontrollen med aktiviteterne inden for et afgrænset areal, herunder hvem der kan udføre de pågældende aktiviteter, har også ansvaret efter risikobekendtgørelsen. Driftslederen kan blandt andet være infrastrukturejer, ejeren af et spornet eller af en fragtterminal, transportøren eller et stevedoreselskab. Akronym for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical Substances Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF Reglement om international jernbanetransport af farligt gods, som bilag til konventionen om international jernbanetransport (COTIF) (Règlement international concernant le transport des marchandises dangereuses par chemin de fer) De stofmængder, der tilsammen bringer forskellige (eller ens) stofkategorier over en tærskelmængde i risikobekendtgørelsen Samlebetegnelse for den dokumentation for sikkerheden, som risikovirksomheden skal udarbejde og fremsende til risikomyndighedernes godkendelse. For mindre risikovirksomheder (kolonne 2-virksomheder) kaldes dokumentationen et sikkerhedsdokument, for større risikovirksomheder (kolonne 3-virksomheder) en sikkerhedsrapport. Kravene til indholdet af dokumentationen er i vid udstrækning ens, uanset virksomhedens størrelse. (Fra Sevesodirektivet) Hele det område, som er under en driftsleders kontrol, og hvor der forekommer farlige stoffer i et eller flere anlæg, herunder de fælles eller tilknyttede kommunikations- og serviceanlæg eller -aktiviteter I denne vejledning brugt som betegnelse for den driftsleder, der

10 10 Transportør oplagrer, henstiller eller omlæsser farlige stoffer under transport I denne vejledning brugt om den, der er ansvarlig for at transportere de pågældende farlige stoffer

11 11 2 Reglerne om transport, omlastning og midlertidig henstilling af farlige stoffer 2.1 Transportområdets opbygning Transport (og ophobning) af farligt gods sker i dag i Danmark bl.a. via Containerterminaler i havne Godsterminaler på jernbane (også kaldt kombiterminaler) Godsterminaler i lufthavne Godsterminaler for vejtransport Rastepladser for lastbiler På havneområder, jernbaneområder, godsterminaler eller kontrollerede rastepladser, der benyttes af flere transportører, kan den enkelte transportør, der benytter pladsen, ikke forventes at have et samlet overblik over, hvad der befinder sig af farlige stoffer på det pågældende areal. Derimod skal den, der ejer eller driver pladsen (transportvirksomheden), have dette overblik og derfor er det naturligt, at den pågældende har pligt til at foretage en anmeldelse, hvis det er påkrævet. I de følgende afsnit vil betegnelsen transportvirksomhed blive brugt om den driftsleder, der er ansvarlig for risikoforholdene på en virksomhed, hvor der midlertidigt bliver henstillet farlige stoffer under transport. Transportvirksomhedens driftsleder kan for eksempel være ejeren af virksomheden eller en transportør, der samlet set driver pladsen. Det er I denne forbindelse underordnet, om transportvirksomheden også er transportør. Hvor det ikke er praktisk at opretholde hver sin virksomhed, fordi risikoansvaret bliver fordelt mellem mange aktører, kan det være hensigtsmæssigt for transportørerne at danne et nyt selskab, der kan påtage sig risikoansvaret og dermed alle eventuelle risikoforpligtigelser. I tilfælde hvor flere transportører vælger at blive godkendt individuelt, gælder risikobekendtgørelsens bestemmelser om dominoeffekter. 2.2 Omfattede aktiviteter Risikobekendtgørelsen omfatter på transportområdet følgende aktiviteter med henstilling og omlastning af farlige stoffer: a) Midlertidig henstilling af farlige stoffer i bygninger. b) Arealer, der jævnligt anvendes til midlertidig henstilling af farlige stoffer i forbindelse med transport, f.eks. havnearealer og godsbanegårde. Ved

12 12 opgørelse af stofmængden medregnes ikke den mængde, som befinder sig om bord på et skib. c) Arealer, hvor farlige stoffer under transport henstilles i mere end 48 timer i sammenhæng, dog mere end 60 timer i sammenhæng på en jernbanegodsterminal eller rangerbanegård. d) Omlastning undervejs af uemballerede flydende og gasformige stoffer fra skib til jernbanetankvogn eller tankbil og mellem jernbanetankvogn og tankbil. Ved opgørelse af stofmængden medregnes ikke den mængde, som befinder sig om bord på et skib. Kun aktiviteter, falder ind under 1, stk. 6, nr. 3, litra a-d, i risikobekendtgørelsen forbindelse med transport af farlige stoffer, er omfattet af bekendtgørelsen. Der kan opstilles fire hovedsituationer for risiko og transport: 1. Virksomheden bliver først omfattet af risikobekendtgørelsen, når der henstilles farlige stoffer i mængder over tærskelværdierne. Flere mindre oplag af farlige stoffer kan også blive omfattet af risikoreglerne, når de ved beregning efter reglen i risikobekendtgørelsens bilag 1, note 4, giver et resultat, som ligger over tærskelværdien for den pågældende type stoffer. 2. Ved kortvarige stop under 48 (60) timer, som er reguleret efter IMDG, RID og ADR, følges transportreglerne, når transportemballagen (container eller tank) ikke åbnes. 3. Henstillen over tærskelværdien i mindst 48 (60) timer er omfattet af risikobekendtgørelsen, fordi transportreglerne ikke længere er gældende. Mængden af farligt stof med samme farlige egenskaber, jf. nr. 1, afgør, om der er tale om en kolonne 2- eller kolonne 3-virksomhed. 4. Ved henstillen i mængder over tærskelværdierne, men i kortere tidsrum end 48 (60) timer ad gangen, vurderer risikomyndighederne i forhold til hyppigheden af denne henstilling, om henstillingen kan kaldes jævnlig, og om virksomheden dermed er omfattet af risikobekendtgørelsen eller ej. Denne situation er omfattet af transportreglerne, men som følge af den regelmæssige risiko for omgivelserne på det pågældende sted er det valgt også at lade sådan henstilling være omfattet af risikobekendtgørelsens regler Straksind- og udskibning i havne Transportvirksomheder på en havn kan vælge at lade farligt gods afhente umiddelbart efter losning af godset eller at lade gods til udskibning bringe direkte ombord på skibet, således at det farlige gods ikke henstår på terminalen. Dermed kan godset ikke anses for at være henstillet, og det skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af godsmængder efter risikobekendtgørelsen. Virksomheden skal i denne situation sikre sig følgende: Ved lastning, at containeren kan lastes på skib umiddelbart efter at den er ankommet til virksomheden. Ved losning skal der være truffet aftale mellem vognmand og terminal om, at containeren afhentes umiddelbart efter, at den er losset fra skibet Eventuelle regler om mængdebegrænsninger for det farlige gods skal være overholdt.

13 13 Hvis der opstår en situation, hvor risikogods ankommer via straksind- eller udskibning, uden at det er muligt at videregive godset umiddelbart til næste led i transportkæden, må stofferne anses for at være henstillet. De tæller derfor med i virksomhedens stofmængdeberegning. Hvis rammerne i virksomhedens risikodokumentation bliver overskredet, eller at en ikke-risikovirksomhed bliver risikorelevant, skal virksomheden udbedre situationen hurtigst muligt og træffe de nødvendige tiltag for at reducere risikoen i mellemtiden. Virksomheden skal kontakte miljømyndigheden, som vil koordinere risikomyndighedernes respons. Risikomyndighederne vil træffe en konkret afgørelse om deres reaktion på hændelsen. Der kan for eksempel blive tale om påbud om at flytte det farlige gods, tiltag til at imødegå en lignende situation eller forøget eksternt beredskab, enten i den konkrete situation eller hvis en lignende situation skulle opstå igen. 2.3 Bekendtgørelsens begreber Virksomheden Risikobekendtgørelsen omfatter virksomheder, hvor farlige stoffer kan forekomme. Det afhænger af oplagets størrelse, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen. Da bekendtgørelsen omfatter virksomheder, falder offentlige parkeringspladser og tilsvarende arealer, der ikke er tilknyttet virksomhed, med ureguleret offentlig adgang uden for bekendtgørelsen. For vejtransport kan virksomheder med et parkeringsområde, hvor driftslederen har mulighed for at begrænse adgangen til området, blive omfattet af risikoreglerne, hvis der forekommer farlige stoffer i risikorelevante mængder. Det samme gælder godsspor, rangerbanegårde og andre sporområder samt containerpladser på havne, hvor der kan forekomme farlige stoffer på området og hvor en virksomhed kan regulere anvendelsen af det pågældende areal. Den, der kan regulere den daglige anvendelse af det pågældende henstillingsområde, vil som udgangspunkt blive anset for at være driftsleder og dermed ansvarlig for at anmelde sig til myndighederne i henhold til bilag 2 i risikobekendtgørelsen Farlige stoffer Risikobekendtgørelsen omfatter de farlige stoffer, der fremgår af del 1 og del 2 i risikobekendtgørelsens bilag 1. Stoffer der udelukkende har andre egenskaber end de, der er beskrevet i bilag 1, betragtes ikke som farlige for så vidt angår risikobekendtgørelsen. Bilag 1 er delt i to dele.

14 14 Del 1 indeholder en række navngivne stoffer med en eller flere af de egenskaber, som er udtrykt ved klassifikationskriterierne i bilag 2, men stofferne er forsynet med individuelle tærskelværdier, der kan afvige fra de generelle tærskelværdier i del 2. Del 2 omfatter kategorier af stoffer og produkter med en række farlige egenskaber, som giftighed, brand- og eksplosionsfare og miljøpåvirkning. Stoffer med en klassifikation, der er angivet i del 2, er også omfattet af bekendtgørelsen. I den udstrækning, oplysninger om klassificeringskategorierne i bilag 1, del 2, er til stede på transportvirksomheden, skal virksomheden benytte disse oplysninger til at identificere farlige stoffer og produkter omfattet af risikobekendtgørelsen. Virksomheder, der udelukkende har oplysninger om transportklassificering til rådighed, benytter denne klassificering i overensstemmelse med anvisningerne i kapitel 5 og bilag 1 i denne vejledning. Bilag 1 indeholder en nøgle til oversættelse af transportklassificeringen til risikobekendtgørelsens farekategorier. Sevesodirektivet, der danner grundlag for risikobekendtgørelsen, skal revideres med henblik på at gennemføre FN s nye Global Harmonised System (GHS). Dermed bliver der bedre overensstemmelse mellem klassifikationssystemerne for transport og risiko Tærskelmængder En virksomhed bliver omfattet af risikobekendtgørelsen, når den ønsker at oplagre farlige stoffer i en mængde (tons), der er større end eller lig med mængden i bilag 1, del 1 eller del 2, kolonne 2, for det pågældende stof eller den pågældende stofkategori, de såkaldte tærskelmængder. Der skal lægges den mængde af farlige stoffer til grund for anvendelsen af bekendtgørelsen, som er eller som virksomheden ønsker skal kunne være til stede på virksomheden på et hvilket som helst tidspunkt. Er tærskelmængden større eller lig med tærskelværdien angivet i kolonne 3, bliver virksomheden en kolonne 3-virksomhed med mere vidtgående pligter end de, der gælder for kolonne 2-virksomheder. Hvis en virksomhed har oplag af flere forskellige farlige stoffer med samme farlige egenskaber, men mængden af hvert enkelt stof ikke overstiger de relevante tærskelmængder for noget enkelt stof eller produkt, skal virksomheden ved hjælp af den såkaldte summationsregel vurdere, om den samlede mængde af stoffer med de samme farlige egenskaber overskrider tærskelmængden. Summationsreglen findes i risikobekendtgørelsens bilag 1, note 4. Hvis resultatet af summationen giver et resultat, der er større eller lig med 1, er virksomheden omfattet af bekendtgørelsen, hvis den også er omfattet af en af de situationer, der er nævnt ovenfor i kapitel 2.2, nr. 3 og 4. Hvis et farligt stof kun er til stede på en virksomhed i mængder svarende til højst 2 % af den anførte tærskelmængde, skal det kun tages i betragtning ved beregning af den samlede tilstedeværende mængde, hvis det er placeret på en sådan måde i den givne virksomhed, at det kan fremkalde et større uheld andetsteds på

15 15 virksomhedens område (se risikobekendtgørelsen, bilag 1, indledningen, nr. 4, 2. pkt.). Brug af sumformlerne med udgangspunkt i transportklassifikationer er gennemgået i bilag 1 til denne vejledning Midlertidig henstilling Bestemmelserne i risikobekendtgørelsens 1, stk. 6, nr. 3, litra a-b, omfatter to forskellige situationer, hvor de aktuelle farlige stoffer er under transport. Der er med andre ord tale om en situation, hvor det pågældende farlige stof har forladt afsenderen af stoffet, men fortsat er undervejs til modtager. Den enkelte forsendelse af farligt stof står på transportvirksomheden i kortere eller længere tid, men den bliver flyttet på et tidspunkt og bliver måske erstattet af en anden forsendelse med lignende farlige stoffer til en anden modtager. Henstilling er ikke defineret i bekendtgørelsen. Begrebet skal udtrykke den situation, at godset opstilles i kortere eller længere tid. Således vil gods under omladning fra et transportmiddel til et andet, for eksempel til eller fra skib, eller mellem vej og jernbane være henstillet i kortere eller længere tid. Når det pågældende farlige stof flyttes i sin transportemballage fra det transportmiddel, det er ankommet på, anses denne del af transporten for at være afsluttet. Når godset er læsset på det nye transportmiddel, vil det være omfattet af transportreglerne for det nye transportmiddel. Et eksempel på henstilling kan være en sættevogn med en tankcontainer, der bliver stillet på en plads natten over, hvorefter sættevognen med containeren bringes videre den følgende dag, eller en jernbanetankvogn, som bliver opstillet på et vigespor natten over, hvorefter det bliver kørt videre næste dag, enten i et andet godstog eller i en kortere transport frem til modtageren. Hvis transportemballagen åbnes i andre tilfælde end ved myndighedskontrol, anses transporten for afsluttet Jævnlig henstilling I 1, stk. 6, nr. 3, litra b, anvender risikobekendtgørelsen begrebet jævnlig henstilling. Dette begreb skal ses i modsætning til tidsgrænserne på 48 timer (60 timer på jernbane) i 16, stk. 6, nr. 3, litra c, hvor farligt gods, der er midlertidigt henstillet i længere tidsrum end angivet, bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Begrebet jævnlig henstilling defineres heller ikke i bekendtgørelsen, men skal dække den situation, hvor det farlige gods ikke bliver henstillet i 48 (60) timer ad gangen, men hvor der over en tidsramme jævnligt kan findes risikostoffer over de aktuelle tærskelmængder.

16 16 En kortere henstilling end 48 (60) timer ad gangen af farlige stoffer over tærskelmængderne vil ikke betyde, at virksomheden bliver omfattet af risikoreglerne, hvis man ser på den enkelte henstilling. Hvis virksomheden derimod foretager henstillingen med en vis regelmæssighed, for eksempel som en fast tilbagevendende hændelse på bestemte tidspunkter af å- ret, vil der kunne blive tale om at opfatte henstillingerne som jævnlige og dermed som omfattet af risikobekendtgørelsen. Det må bero på myndighedernes konkret vurdering, hvornår virksomheden er omfattet af reglerne. Eksempler på sæsonvariabler er henstilling af fyrværkeri på en transportvirksomhed flere gange i løbet i december måned eller den sæsonmæssige henstilling af kunstgødning. De forskellige regler for transport af farligt gods (IMDG, RID og ADR) omfatter også situationer, hvor farligt gods står stille i så kort tid under transporten, at det ikke anses for henstillen. Miljøstyrelsen vurderer, at transportreglerne er bedre egnet end risikoreglerne til at regulere risikoen ved sådanne kortvarige stop, også selv om et eller flere farlige stoffer er til stede i mængder, der overskrider risikobekendtgørelsens tærskelværdier. Derfor bør risikomyndighederne både vurdere tidsrummene, hvor de farlige stoffer står stille, og hyppigheden af denne hændelse. Efter at miljømyndigheden i nødvendigt omfang har rådført sig med andre risikomyndigheder og transportmyndighederne, vurderer den som koordinerende myndighed, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen. Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet. Ved klage gælder de almindelige klageregler i miljøbeskyttelsesloven.

17 17

18 18 3 Anmeldelsespligt på transportområdet 3.1 Driftslederens pligter Risikobekendtgørelsen fastsætter bestemmelser for forebyggelse af større uheld på og omkring virksomheder og bestemmelser til begrænse følgerne af et større uheld. Risikovirksomheder skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbygge større uheld og begrænse følgerne af sådanne uheld. Driftslederen for en potentiel risikovirksomhed skal enten anmelde sig og søge godkendelse mv. af sine aktiviteter, eller sikre sig, at aktiviteterne på området ikke på noget tidspunkt bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Virksomheder bliver omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2-virksomhed, når et eller flere farlige stoffer findes på virksomheden i mængder, der overstiger tærskelmængderne i risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1 og 2, kolonne 2. Hvis tærskelmængderne er større end eller lig med mængderne i kolonne 3, bliver virksomheden en kolonne 3-virksomhed. Der stilles flere krav til forebyggelse og beredskab til en kolonne 3-virksomhed end til en kolonne 2-virksomhed. Hvis farlige stoffer hver især ikke når op på tærskelmængderne, kan virksomheden alligevel blive omfattet af risikobekendtgørelsen, hvis brugen af den såkaldte summationsregel giver et resultat, der er større end eller lig med 1. Det fremgår af note 4 til bilag 1, del 2, hvordan summationsreglen skal anvendes. Virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, skal anmelde sig til kommunalbestyrelsen, inden virksomheden påbegynder sine risikoaktiviteter eller udvider eller ændrer aktiviteterne, så risikobilledet ændres i væsentlig grad. Det fremgår af risikobekendtgørelsens 4 og 5, hvad virksomheden skal fremsende. Sammen med anmeldelsen skal virksomheden også indsende ansøgning om miljøgodkendelse. Hvis virksomhedens aktiviteter omfatter brand- eller eksplosionsfarlige stoffer, skal den indsende ansøgning om godkendelse efter beredskabsloven. Ved aktiviteter, der omfatter fyrværkeri, skal den søge tilladelse efter fyrværkeriloven, og ved aktiviteter, der omfatter andre eksplosiver end fyrværkeri, indsendes ansøgning om tilladelse efter våbenloven. Anmeldelsen skal inkludere de oplysninger, der er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2. Her skal fremhæves oplysninger om de farlige stoffer eller stofkategorier, der kan forekomme på virksomheden. På transportområdet er det ikke altid tydeligt, hvem der må anses for at være driftsleder for den anmeldepligtige virksomhed. De næste afsnit forklarer, hvordan risikoansvaret, og dermed anmeldepligten, bliver identificeret på transportområdet.

19 Hvem er driftsleder for en risikovirksomhed Den, der ejer en risikovirksomhed, vil almindeligvis også være driftsleder, og dermed ansvarlig for, at sikkerhedsforholdene er i orden på virksomheden. På transportvirksomheder kan det dog være mere vanskeligt at fastslå, hvem der er driftsleder, fordi ejer og bruger i flere tilfælde er forskellige. På en havn kan transportvirksomhedens areal være ejet af havnebestyrelsen, og flere transportører kan betjene den pågældende transportvirksomhed. Hertil kommer, at maskiner, kraner og lignende kan være ejet og måske også drevet af havnebestyrelsen. Dermed bliver havnebestyrelsen infrastrukturejer efter denne vejledning. Den enkelte transportør kender kun indholdet af sine egne transporter, men har ikke kontrol over andre virksomheders aktiviteter på pladsen. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at oprette en ny virksomhed, som får ansvaret for driften af transportvirksomheden, men hvis dette ikke er sket, må miljømyndigheden som koordinerende myndighed træffe afgørelse om, hvem der er driftsleder for transportvirksomheden. Hvis en transportør har lejet et afgrænset område af en infrastrukturejer, og transportøren alene har adgang til at benytte området, kan transportøren søge godkendelse m.v. for dette område og dermed blive driftsleder for området. Derved opstår en ny transportvirksomhed. Følgende eksempler kan illustrere, hvordan myndigheder og virksomheder kan afgøre ansvarsspørgsmålet. Eksempel 1: Et havneområde er i mange tilfælde opdelt, så visse dele af arealet er udlejet til en virksomhed, der har kontrollen med alle aktiviteter på denne afgrænsede del af havnen. Den kontrollerende virksomhed skal i dette tilfælde søge om miljøgodkendelse mv. for sine aktiviteter, når de bliver omfattet af risikobekendtgørelsen, og virksomheden bliver dermed driftsleder for det pågældende areal. På samme havn vil andre arealer kunne være ejet og styret af infrastrukturejeren (havnen) og virksomheden kan have adgang til disse fællesarealer på havneområdet sammen med andre brugere, for eksempel ved lastning og losning. Virksomhedens sikkerhedsdokumentation skal kun omfatte disse fællesarealer, hvis driftslederen har fuld mulighed for at kontrollere og regulere aktiviteter, der kan have indvirkning på risikoforholdene, f.eks. hvis driftslederen har instruktionsret over for de andre brugere. På disse dele af havnen får infrastrukturejeren normalt de eventuelle risikoforpligtelser, og dermed er der i realiteten to transportvirksomheder, som skal bedømmes hver for sig. Denne situation opstår for eksempel, hvor et stevedoreselskab lejer et område hvor containere blive opstillet mellem skibstransport og landtransport eller videre transport med nyt skib. Stevedoreselskabet ejer ikke selv kraner med mandskab til at laste og losse skibene, men lejer denne facilitet af havnen. Opstillingsområdet,

20 20 som stevedoreselskabet selv kontrollerer, slutter et stykke fra kajen. Kranerne står uden for dette område og når ikke ind over området. Hvor stevedoreselskabet er eneste bruger af kajarealet og kan afvise skibe, der ikke har last til stevedoreselskabet, vil stevedoreselskabets risikogodkendelse kunne omfatte kajarealet. Hvis stevedoreselskabet ikke bestemmer over kajen, kan godkendelsen kun omfatte det lejede areal, og dermed bliver stevedoreselskabet også kun risikoansvarlig for det lejede område. Eksempel 2: På godsområdet er jernbanerne åbne for enhver, som ønsker at transportere gods, hvis den pågældende transportør overholder gældende regler for sikkerheden på jernbanen. Jernbanenettet kan have forskellige ejere. Banedanmark ejer således hovedparten af det danske jernbanenet og står for vedligeholdelse og drift af spornettet, signaler osv. Banedanmark kan ikke bestemme, hvem der benytter jernbanenettet, men Banedanmark opstiller regler for brugen af spornettet inden for rammerne af den overordnede regulering af jernbanetrafikken. På jernbanestationer, godsterminaler og lignende steder gør tog ophold i kortere eller længere tid. Godsvogne eller gods, som for eksempel containere, kan i den forbindelse blive henstillet i kortere eller længere tid, for eksempel over en weekend. Når farligt gods bliver henstillet på disse steder, kan området blive omfattet af risikobekendtgørelsen på samme måde som på andre transportrisikovirksomheder. Driftslederen i denne situation vil være infrastrukturejeren af arealet, fordi det er infrastrukturejerens opgave at afvikle toggangen og skaffe plads til opstilling af vogne m.v. I visse tilfælde kan en transportør dog have overtaget driften af arealet, fordi denne er den væsentligste bruger af området. I et sådant tilfælde vil transportøren blive driftsleder. 3.3 Farlige stoffer på virksomheden En del transportvirksomheder, der kan være omfattet af risikobekendtgørelsens regler om midlertidig henstilling, beskæftiger sig med logistik. Disse virksomheder ophober farlige stoffer i forbindelse med transport på vegne af andre virksomheder. Der kan f.eks. være tale om en containerterminal eller en kombiterminal. Denne virksomhedstype kan komme ud for at skulle håndtere mange forskellige farlige stoffer uden dog at have detaljeret kendskab enkeltstoffer i de transportenheder, der henstilles. Dette gælder især, når stofferne forekommer i blandinger eller produkter. Virksomhederne får kendskab til transportklassificeringen gennem oplysningerne i transportdokumenterne, der skal følge det farlige gods. REACH-sikkerhedsdatablade giver yderligere oplysninger. Det bedste udgangspunkt for at vurdere virksomhedens risikobelastning er naturligvis præcise oplysninger om identiteten af stofferne, deres klassificering og mærkning efter CLP og tidligere international lovgivning og de reelle mængder. Disse oplysninger bør i vid udstrækning kunne findes i transportdokumenterne, der følger de farlige stoffer.

21 21 Er disse oplysninger ikke tilgængelige, kan transportklassificeringen og andre oplysninger fra transportdokumenterne i de fleste tilfælde benyttes som udgangspunkt for en vurdering af risikobelastningen og virksomhedens status i forhold til risiko-bekendtgørelsen. Følgende oplysninger fra transportdokumenterne er relevante for at identificere de farlige stoffer eller farlighedskategorierne: UN-nummer Korrekt teknisk navn eller officiel godsbetegnelse (proper shipping name) Klasse og evt. underklasse Evt. sekundære fareklasser Klassifikationskode (anvendes af ADR og RID) Emballagegruppe (relevant for klasse 3, , 5.1, 6.1, 8 og 9) Farenummer Selve transportklassificeringen skal være i overensstemmelse med ADR, RID eller IMDG, afhængig af om transporten er foregået med lastbil, jernbane eller skib. ADR og RID er i stort omfang identiske, og de opdeler farligt gods i stort set samme fareklasser som IMDG. IMDG indeholder skærpede krav til emballering, mærkning og stuvning af farligt gods ved søtransport i forhold til landevejs- og jernbanetransport, primært fordi det er vanskeligere at bekæmpe et uheld til søs end på land. Via UN-nummeret kan et indsatskort trækkes ud af virksomhedernes egne systemer eller hentes via internettet, eksempelvis Beredskabsstyrelsens hjemmeside for ca. 800 udvalgte UN-numre. Indsatskortet indeholder oplysninger om farlige egenskaber, personlig beskyttelse og indsats, samt orientering om symptomer og behandlingsanvisninger. Desuden indeholder det information om både bruger- og transportmærkning samt fysisk-kemiske data for enkeltstoffer eller grupper af stoffer. Kapitel 5 gennemgår, hvordan risikobelastningen kan bestemmes med udgangspunkt i oplysninger fra transportklassifikationen. Det sker via UN-kodenøglen, som kan benyttes til at oversætte fra transportklassificeringen til risikobekendtgørelsens farekategorier. Hvis virksomheden har historiske data til rådighed om tidligere transporter og oplag, kan den sammenholde disse data med sine forventninger til den forventede udvikling i aktiviteterne ved sin vurdering af, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen. Nye virksomheder må søge at skaffe sig information om karakteren af det farlige gods, de forventer at henstille, og på den baggrund kan virksomheden fastlægge rammen for en eventuel anmeldelse. Løbende opgørelser og brug af UN-kodenøglen kan derefter medvirke til at sikre, at den anmeldte risikobelastning ikke bliver overskredet.

22 Hvordan bestemmes mængderne af farlige stoffer Mængden af godset skal fremgå af transportdokumenterne, der følger godset. Hvis transportvirksomheden kun har oplysninger om containeres og tankcontaineres bruttovægt, skal man være opmærksom på, at den angivne vægt er større end vægten af det farlige gods. Hvis transportvirksomhederne ikke kender den nøjagtige vægt for det fareklassificerede gods, må virksomheden anvende bruttovægten. Dette er et meget konservativt estimat, der dermed bidrager med en sikkerhedsmargen i optællingen. Virksomhederne kan derfor med fordel benytte mere præcise data end godsets bruttovægt. 3.5 Uforudsigelige situationer og force majeure En virksomhed er omfattet af risikobekendtgørelsen, når farlige stoffer anses for at kunne forekomme på virksomheden jf. 1, stk. 3. Det er nærmere præciseret, at virksomheden skal kunne påregne, at stoffet kan være til stede. Det betyder, at en uventet engangsforsendelse af farlige stoffer kan falde uden for definitionen. På transportområdet vil den, der driver et areal til henstillen af farligt gods, være omfattet, når der er en grad af planlægning i, at farligt gods opstilles det pågældende sted. En tilfældig ophobning af farligt gods på et areal som følge af helt specielle vejrsituationer (for eksempel på grund af snestorm eller skybrud) i Danmark eller nærmeste udland, eller ulykker, der spærrer en bro eller tunnel, vil ikke medføre, at arealet bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. På samme måde vil en situation med strejker eller midlertidige forbud mod transport at farlige stoffer heller ikke medføre, at virksomheden skal anmelde sig efter risikobekendtgørelsen, for situationen var uforudsigelig. Den, der driver et areal med henblik på at henstillen af farligt gods kan ske i tilfælde af lukning af en jernbanelinje eller vej, eller hvor der ved skibsforsinkelser regelmæssigt henstilles farligt godt til søtransport, vil derimod principielt være omfattet af risikobekendtgørelsen, fordi de pågældende farlige stoffer kan påregnes at være til stede. Det må så bero på en vurdering af mængderne af farlige stoffer og af bestemmelserne i 1, stk. 6, nr. 3, litra b og c, om henstillingen falder ind under disse bestemmelser, således at der skal foretages anmeldelse m.v. efter bekendtgørelsens regler.

23 23

24 24 4 Risikobelastning på transportvirksomheder Risikobelastningen på en transportvirksomhed er bestemt af karakteren af det farlige gods og mængderne, der er henstillet på samme tid på virksomheden. Fastlæggelse af risikobelastningen efter risikobekendtgørelsen er tilpasset produktionsvirksomheder og de oplysninger sådanne virksomheder normalt vil have til rådighed, og kun i mindre grad transportvirksomheder. Det er ikke praktisk muligt at pålægge transportrisikovirksomheder at foretage en individuel risikovurdering af alle farlige stoffer, der kan passerer gennem virksomhederne, og derfor er der behov for en metode til risikovurdering, der tager udgangspunkt i de tilgængelige oplysninger i transportdokumenterne. Stoffernes UN-numre og fareklasser, er den information som typisk vil være til rådighed for transportrisikovirksomhederne. Det vil dog altid være hensigtsmæssigt for transportvirksomhederne at skaffe så præcise oplysninger som muligt om de typer af farlige stoffer, som passerer virksomheden. Med præcise oplysninger kan virksomheden bedst muligt imødegå den eventuelle risiko ved henstillingen. 4.1 Er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsens regler om midlertidig henstilling? Første betingelse for, at transportvirksomheder er omfattet af risikobekendtgørelsens regler om midlertidig henstilling, er mængden af farligt gods. Virksomheden må opgøre de mængder af farligt gods, som den kan have henstillet på samme tidspunkt, baseret på farekategorierne i risikobekendtgørelsen og identificeret ved hjælp af transportklassificeringen og UN-kodenøglen. Derefter bør virksomheden vurdere hvor ofte de pågældende farlige stoffer er til stede, og som et tredje punkt de tidsrum, hvor farligt gods i mængder over tærskelmængderne kan være til stede. Det er nødvendigt, at virksomhederne løbende kan overvåge mængderne i de forskellige farekategorier. Dermed kan virksomheden sikre, at sikkerhedsdokumentationen stemmer overens med og afspejler mængden af de kategorier af stoffer, der maksimalt kan være henstillet på de berørte områder. Virksomhederne vil ikke altid have detaljerede oplysninger om godsets karakter, før det tidspunkt hvor de modtager transportdokumenterne. Derfor skal virksomheden være i stand til at modtage og håndtere de farlige stoffer, når de ankommer. Udgangspunktet for en effektiv risikohåndtering på en transportrisikovirksomhed er derfor, at virksomheden har udviklet kontrolprocedurer, der beskriver hvordan virksomheden modtager og håndterer farlige stoffer. Disse systemer og procedurer

Vejledning om godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren

Vejledning om godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren Vejledning om godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2011 Indhold FORORD 5 SUMMARY 7 1 VEJLEDNINGENS INDHOLD OG ANVENDELSE 9 1.1 INTRODUKTION 9 1.2 HVILKE

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 I medfør af 35, stk. 1, 49, stk.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/5 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator Artikelnummer: 3564296 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Kapitel 1 - Område 1. Denne bekendtgørelse fastsætter

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods Bekendtgørelse nr. xx af xx 2012 UDKAST Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods I medfør af 2, stk. 3, og 17, stk. 2-3, i lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31. Trykdato: 27.05.2015 Revision: 27.05.2015

Sikkerhedsdatablad. ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31. Trykdato: 27.05.2015 Revision: 27.05.2015 Side 1/5 * PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU) L 164/74 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2011/263/EU, 2011/264/EU, 2011/382/EU, 2011/383/EU, 2012/720/EU og 2012/721/EU af hensyn til udviklingen i klassificeringen af stoffer

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 * 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Artikelnummer: 162649 CAS-nummer: 13746-66-2 EC-nummer: 237-323-3 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Væsentlige ændringer Vejledning til risikobekendtgørelsen

Væsentlige ændringer Vejledning til risikobekendtgørelsen Væsentlige ændringer Vejledning til risikobekendtgørelsen [Serietype og nummer] [Måned og År] Version 0.0 Redaktion: Miljøstyrelsen Tekst: Christina Ihlemann, Miljøstyrelsen Erhverv Oplag: [xxx] ISBN:

Læs mere

Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods

Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods Bilag 3 Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods 1. Særlige bestemmelser for emballering, mærkning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/7 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Cat. No. 40700023, 40700024, 40700055

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/7 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Cat. No. 40700023, 40700024, 40700055 1/7 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Emballage: Cat. No. 40700023, 40700024, 40700055 1 l; 5 l; 10 l 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Notat vedr. farligt gods

Notat vedr. farligt gods 8. maj 2003 Til: Medlemmerne i DGF Reinsurance Notat vedr. farligt gods Dette notat er sammenstykket af uddrag fra ADR-konventionen - udgave 1. juli 2001, med den hensigt at skabe et overordnet overblik

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

Farligt gods på havne og terminalområder

Farligt gods på havne og terminalområder Farligt gods på havne og terminalområder Undersøgelse af Produktivitetskommissionens anbefalinger i analyserapport 2 "Konkurrence, internationalisering og regulering" 2. Farligt gods på havne og terminalområder

Læs mere

27.08.2015 KIT COMPONENTS. Product name: iq-check Legionella QUANTIFICATION STANDARDS Product code: 3578134

27.08.2015 KIT COMPONENTS. Product name: iq-check Legionella QUANTIFICATION STANDARDS Product code: 3578134 Bio-Rad 27.08.2015 KIT COMPONENTS Product name: iq-check Legionella QUANTIFICATION STANDARDS Product code: 3578134 Article number Description Quantity Symbols 7802D Qs1 PCR Standard, 0.05 ml 1 7802E Qs2

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

www.trafikstyrelsen.dk Notat Dato 17. december på OTIF ss Ikrafttræden relsens forskrifter. e. Et udvalg af RID 2013 RID 2013 Side i (12)

www.trafikstyrelsen.dk Notat Dato 17. december på OTIF ss Ikrafttræden relsens forskrifter. e. Et udvalg af RID 2013 RID 2013 Side i (12) Informationsmateriale om RID 2013 Dette informationsmateriale har til hensigt at give en kort beskrivelseb e af udvalgte væsentlige ændringer, der sker ved overgangen fra RID 2011 REV 2 til RID 2013. For

Læs mere

Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Indkaldelse af ideer og forslag 6. juni 2013 Kolofon Titel: Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Emneord: Risikovirksomhed, Lager Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter:

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. 1 Baggrund: Udvalg til forenkling og modernisering af VVM-reglerne (nedsat 2012)

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/5 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Artikelnummer: 109400 Betegnelse: Standard (DIN/NBS) bufferopløsning ph 12,454 / 12,45 Relevante identificerede

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/5 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Artikelnummer: 109000 Betegnelse: Standard (DIN/NBS) bufferopløsning ph 1,679 / 1,68 Relevante identificerede

Læs mere

Høringsudkast af 21. november 2005

Høringsudkast af 21. november 2005 Høringsudkast af 21. november 2005 Bekendtgørelse om transport og import af genetisk modificerede organismer 1 I medfør af 10 stk. 2, 13, stk. 1 og 2, 14, stk. 2, 19, 27, stk. 1 og 2 og 36 i lov om miljø

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. OP-A, OP-AA, OP-AN Suspension. 1/8 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. OP-A, OP-AA, OP-AN Suspension. 1/8 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1/8 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Emballage: Cat. No. 40700021, 40700052, 40700054 500 ml, 750 ml 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 453/2010

Sikkerhedsdatablad I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 453/2010 Udarbejdet den: 29/08/2012 Erstatter: 30/09/2010 Version: 2.0 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produkt form Handelsnavn. : Væske Produktkode

Læs mere

Konkurrenceklausul i forbindelse med køb af containerkran

Konkurrenceklausul i forbindelse med køb af containerkran Konkurrenceklausul i forbindelse med køb af containerkran Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé A. Henriksen Shipping har overfor Konkurrencestyrelsen klaget over en tidsubegrænset konkurrenceklausul, som

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads om døgnåben

Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads om døgnåben Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads om døgnåben Roskilde Genbrugsplads December, 2015 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

Espersen Jern og Metal A/S Jegstrupvej 6H 7800 Skive. Den 10. januar 2013

Espersen Jern og Metal A/S Jegstrupvej 6H 7800 Skive. Den 10. januar 2013 Espersen Jern og Metal A/S Jegstrupvej 6H 7800 Skive Den 10. januar 2013 VVM-screening håndtering af akkumulatorer på Espersen Jern og Metal A/S, Jegstrupvej 6H, 7800 Skive Indledning Espersen Jern og

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser)

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Side: 1/5

Sikkerhedsdatablad Side: 1/5 Sikkerhedsdatablad Side: 1/5 1. Identifi kation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator: 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp.

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Den 28. november 2008 vedtog Europaparlamentet, efter mere end 15 års indledende arbejde i FN, direktiv nr. EU 1272/2008 omhandlende

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator Artikelnummer: A4614 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt

Læs mere

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1)

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1) Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 7, 7 a, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 80, stk. 2, og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 * PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator CAS-nummer: 66402-68-4 EC-nummer: 266-340-9 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/8 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/8 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1/8 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Cat. No. 40300002 CAS-nr.: 19125-99-6 EF nr.: 242-828-7 REACH Reg.nr.: - PR-nr.: Emballage: Kræves

Læs mere

Jernbanetransport af farligt gods i Danmark

Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Af N.O.Jørgensen IVTB Danmarks Tekniske Universitet. Baggrund Dette konferencebidrag resumerer en delrapport inden for et projekt, som har haft til formål at

Læs mere

Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 1,3,4 og 9.

Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 1,3,4 og 9. Notat 18. marts 2016 Vejledning i udfyldelse af skemaet til indberetning af kommunernes tilsyns- og godkendelsesindsats fra 1. januar. 31. december. 2015 efter tilsynsbekendtgørelsens ( nr. 497 af 23/05/2013)

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplagsplads til RDF-affald på Sydhavnsvej 21, Thyborøn Sydhavn

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplagsplads til RDF-affald på Sydhavnsvej 21, Thyborøn Sydhavn Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. januar 2016 J.nr.: NMK-10-00901 KlageID: 60893 Ref.: CHPAA-NMKN AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplagsplads til

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/5 * PU KT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

CB SIKKERHEDSDATABLAD

CB SIKKERHEDSDATABLAD Side : 1 ón 2.2 : Ikke-brandfarlige og ikke-giftige gasser. Advarsel M«1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Handelsnavn :, Kuldioxid HG flydende, Aligal

Læs mere

Håndtering af farligt affald. Miljøforum Fyn 21. marts 2011

Håndtering af farligt affald. Miljøforum Fyn 21. marts 2011 Håndtering af farligt affald Miljøforum Fyn 21. marts 2011 Stena Metal koncernen Jern og metal Returpapir Farligt affald WEEE Aluminium Stål Olie Trading Finans Miljøteknik Stena i Danmark Stena Jern &

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

RÅDETS DIREKTIV 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE RÅDETS DIREKTIV 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse

Læs mere

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120), P7_TA-PROV(2011)0448 Dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om dæk til

Læs mere

ón óñj 2.2 : Ikke-brandfarlige og 5.1 : Oxiderende stoffer ikke-giftige gasser. MœM«

ón óñj 2.2 : Ikke-brandfarlige og 5.1 : Oxiderende stoffer ikke-giftige gasser. MœM« Side : 1 ón óñj 2.2 : Ikke-brandfarlige og 5.1 : Oxiderende stoffer ikke-giftige gasser. Fare MœM«1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Handelsnavn :,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator Handelsnavn: ProArt Wax Disc for Zenotec 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Side 1/5 Produktnavn: Deb Universal Protect creme Revisionsdato: 14. september 2011 Erstatter: 5. oktober 2010

SIKKERHEDSDATABLAD Side 1/5 Produktnavn: Deb Universal Protect creme Revisionsdato: 14. september 2011 Erstatter: 5. oktober 2010 Deb Universal Protect creme SIKKERHEDSDATABLAD Side 1/5 Produktnavn: Deb Universal Protect creme 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Deb Universal Protect

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer Plan og Miljø Forskrift for støj og vibrationer Forskrift for støj og vibrationer Formål Formålet med denne forskrift er, at forebygge og begrænse gener fra støj og vibrationer i Frederikssund Kommune,

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Informationsmateriale om RID 2009 og RID 2009, REV 1

Informationsmateriale om RID 2009 og RID 2009, REV 1 Informationsmateriale om RID 2009 og RID 2009, REV 1 RID 2009. Dette informationsmateriale har til hensigt at give en kort beskrivelse af udvalgte væsentlige ændringer, der sker ved overgangen fra RID

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30.5.2013 2013/0062(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af 30.6.2011

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af 30.6.2011 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2011 K(2011) 4598 endelig KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 30.6.2011 om spørgeskemaet 2012-2014 vedrørende Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 * PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der

Læs mere

PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Version: 1.0 da dato for udstedelse: 29.10.2015 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator Identifikation af stoffet Artikelnummer Registreringsnummer

Læs mere

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015]

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Brændstoflageret Københavns

Læs mere

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 UDKAST Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 I medfør af 45, 56 b, 58, 59 a, stk. 1 og 2 og 59 b, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 11. januar 2016, fastsættes

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Artikelnummer: 522 Henvises Ref. 522 - - FDS n 001d CAS-nummer: 7782-44-7 EC-nummer: 231-956-9 Indeksnummer:

Læs mere

LASTNING OG LOSNING AF FLY

LASTNING OG LOSNING AF FLY VEJLEDNING OM LASTNING OG LOSNING AF FLY Branchesikkerhedsrådet for transport- og engroshandel (BSR4) FORORD Denne branchevejledning er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet for transport og engroshandel

Læs mere

Afgørelse om accept af sikkerhedsdokument for Solae Denmark A/S, Sydhavnsgade 7, 8000 Århus C

Afgørelse om accept af sikkerhedsdokument for Solae Denmark A/S, Sydhavnsgade 7, 8000 Århus C Solae Denmark A/S Sydhavnsgade 7 8000 Århus C Sendt pr. mail til: MLinnema@solae.com Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-432-00206 Ref. benjo/haskr Den 12. december 2008 Afgørelse om accept af sikkerhedsdokument

Læs mere

VVM-tilladelse til opstilling af ved Thorsminde vest for Låsby

VVM-tilladelse til opstilling af ved Thorsminde vest for Låsby SFP Wind Denmark Aps steffenlarsson@hotmail.com Att.: Steffen Larsson 14. januar 2016 VVM-tilladelse til opstilling af ved Thorsminde vest for Låsby Silkeborg Kommune meddeler hermed VVM-tilladelse til

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD WET AND DRYSCREEN AND SPECTACLE WIPES pack of 20 pairs

SIKKERHEDSDATABLAD WET AND DRYSCREEN AND SPECTACLE WIPES pack of 20 pairs Revision JUNE 2013 Revision 0 SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Produktnr. 5632069 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 17. juni 2008 J.nr.: NKN-261-00093 ssc Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Københavns

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 (Brændstofkvalitetsbekendtgørelsen) I medfør af 4, stk. 1, 22, stk. 3 og 4,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. november 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. november 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. november 2015 (OR. en) 13998/15 CONSOM 190 MI 714 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. oktober 2015 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25

23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25 23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Sikkerhedsdataark iht. forordning (EF) 1907/2006 GASDÅSE 332 GR. Side 2 / 8. ROTHENBERGER Werkzeuge GmbH Industriestr.

Sikkerhedsdataark iht. forordning (EF) 1907/2006 GASDÅSE 332 GR. Side 2 / 8. ROTHENBERGER Werkzeuge GmbH Industriestr. GASDÅSE 332 GR Side 2 / 8 ROTHENBERGER Werkzeuge GmbH Industriestr. 7 65779 Kelkheim Tlf.: + 49 (0) 6195 800 1 Fax: + 49 (0) 6195 7 44 22 E-mail: zentrale@rothenberger.com Web: www.rothenberger.com Side

Læs mere

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114 Page 1 of 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 1262 af 16/12/2009 Gældende (produktsikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Med denne GHS oversigt får du en sammenligning til orientering.

Med denne GHS oversigt får du en sammenligning til orientering. MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED Oversigt Med den nye standard Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals () ændres karakteriseringen af farlige stoffer, som hidtil var forskellig

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1) BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sikkerhedsdatablad iht. (EF) nr. 1907/2006

Sikkerhedsdatablad iht. (EF) nr. 1907/2006 Sikkerhedsdatablad iht. (EF) nr. 1907/2006 Loctite 7850 Side 1 fra 5 SDB-nr. : 173739 V001.6 revideret d.: 26.01.2012 Trykdato: 10.04.2013 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1994L0055 DA 24.11.2006 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård

VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård i henhold til VVM bekendtgørelsens 2, stk. 3 nr. 2. Anlæggets navn: Matrikel nr.: Anlægget ejes og drives af: Vindmøller ved Skaføgård 3, Skaføgård

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

Ansvarsfordeling ved farligt affald

Ansvarsfordeling ved farligt affald Ansvarsfordeling ved farligt affald Hvordan deles ansvar og opgaver, når transportøren udfører en del af opgaverne for eller på vegne af afsenderen? v/ Torkil Hansen - Rigspolitiet Lastbilchauffør ville

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Artikelnummer: 821071 CAS-nummer: 6381-92-6 EC-nummer: 205-358-3 Betegnelse: EDTA-reagens Relevante identificerede

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

Informationsmateriale om RID 2017

Informationsmateriale om RID 2017 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Informationsmateriale om RID 2017 Notat TS10807-00069 20-12-2016 Dette informationsmateriale har til hensigt

Læs mere