Den lille blå om Systemoptimering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lille blå om Systemoptimering"

Transkript

1 Bedre energiudnyttelse et fælles ansvar Af koncernchef Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S Øverst på den globale dagsorden står klimaændringerne. Risikoen for at forrykke vores klodes balance i en uheldig retning kan ingen tage let på. Det gælder både individuelt og den enkelte virksomhed. Problemet med et så stort emne er, at det er for nemt at komme til den konklusion, at man alligevel ikke kan gøre noget og derfor lader stå til. Realiteten er nærmest modsat. Erhvervslivet vil kunne bidrage både mærkbart og reelt til en nedbringelse af energiforbruget i alle processer. Den lille blå om Systemoptimering i maskindrevne systemer I Danfoss har vi eksempelvis beregnet, at hvis alle de frekvensomformere, vi årligt producerer, blev anvendt i danske produktionssystemer til optimering og styring af maskinsystemer, så ville det betyde, at et pænt mellemstort kraftvarmeværk kunne nedlægges hvert år! Der er derfor al mulig grund til at lade sig inspirere af Den lille Blå. Der er både penge at tjene og en bedre samvittighed at hente. Jeg ønsker god fornøjelse og stort udbytte til alle læserne!

2 Den lille blå om Systemoptimering Forfattere: Jørn Borup Jensen (ELFOR) Henrik Lykke Lilleholt (Louis Poulsen Industri & Automation) Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Hans Andersen (Teknologisk Institut) LÆS HER OM SYSTEMOPTIMERING Redaktionsgruppe: Thomas Lykke Pedersen (ELFOR) Erik Gudbjerg (Lokalenergi) Jens Erik Pedersen (Energirådgiveren) Udgiver: ELFOR Design: Nectar Communication Tryk: A-Print ApS, Espergærde Miljøcertificeret ISO 141 Oplag: 1. stk., 1. udgave 25 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. ISBN-nummer: xx-xxxxx-xx-x

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Systemoptimering Energibevidst projektering Mange af os dimensionerer vore maskinsystemer forkert! Gør du? % af et maskinsystems levetidsomkostninger går til energianvendelse Belastningsgraden Er dine maskiner dimensioneret efter hensyn til belastningsgraden? Sparesystemet Stiller du krav til dine komponenter og leverandører om at få et sparesystem? Behovsanalyse Din nøgle til succes Analyse af behov og den effektive opfyldelse heraf Analyser dit behov og maskinsystem igen og igen! Energien skal bruges, ikke tabes Behovsanalyse til ethvert tidspunkt Besparelsespotentiale Nøgletal for maskinsystemer og industribrancher Nøgletal for dansk industris virksomheder Det generelle overblik Nøgletal for ventilation Nøgletal for mest el-forbrugende branche i dansk industri N & N-industrien Besparelsespotentiale ved systemoptimering Systemkomponenternes virkningsgrad Systemkomponenter i teknologier og maskintyper Belastninger og virkningsgrad Mekaniske remtransmissioner og virkningsgrad Frekvensomformere og virkningsgrad Belastningsgrad, virkningsgrad og effektoptag uden for nominelt driftspunkt Tab i enkeltkomponenterne Effektoptag ved variabel belastning Sådan gør du når du skal dimensionere dine maskiner energirigtigt Energi og besparelser i anlæggets levetid Belastningsvariationer over tid Tjekskema gode råd Kildehenvisning herunder hjemmesider Bagsiden Udtalelse fra koncernchef Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S

4 Forord Den lille blå om Systemoptimering er tænkt som et lettilgængeligt opslagsværk for alle, der arbejder med at energieffektivisere maskinsystemer, hvad enten det er maskinbyggeren, leverandøren af komponenterne til maskinsystemet, elselskabernes rådgivere, rådgivende ingeniører eller den energiansvarlige/indkøberen i virksomheden, hvor maskinsystemet installeres. 1 GOD LÆSELYST! Et energieffektivt system, hvor enkeltkomponenterne hver især er energieffektive, og hvor de er tilpasset hinanden i forhold til behovet betyder besparelser på virksomhedens elregning og er med til at nedbringe CO 2 udslippet til gavn for miljøet. Meget ofte vil det optimale system reducere omkostningerne til drift og vedligehold. Med håbet om, at Den lille blå om Systemoptimering vil tjene sit formål, vil jeg udtrykke håb om, at bogen vil være et nyttigt værktøj i dagligdagen, så det bliver lettere at bringe energieffektive maskinsystemer ind i danske virksomheder. God læselyst! Hans Duus Jørgensen Direktør for ELFOR FORORD 3

5 2 Systemoptimering At spare på energien er ikke en videnskab, men et spørgsmål om at bruge sin sunde fornuft! Den lette adgangsvinkel til at spare energi er generelt altid at anvende energibesparende komponenter og stille krav til sine kolleger og leverandører om at gøre det samme. I den sammenhæng kan der med fordel tages udgangspunkt i kampagnematerialet omkring sparepumper, spareventilatorer, sparemotorer, energieffektive remtræk og noget så enkelt som standby kampagnen, som henvender sig til private husholdninger for at modvirke det stadig stigende standby forbrug fra elektriske apparater. I industrien og i mange offentlige bygninger er mange af disse kampagnetiltag allerede sat i værk, med betydende el-besparelser til følge. Men der kan opnås endnu flere el-besparelser med ganske enkle midler og med lidt omtanke! Nemlig ved at kombinere bestående viden og teknologier. brancher. Dette skal gøre det lettere at plukke de lavt hængende frugter. Tænk f.eks. på ventilationssystemer. De er hyppigt forekommende og udgør en stor del af det samlede energiforbrug i Danmark. De kan have både primære og sekundære funktioner, men generelt er det systemer, som er gemt godt af vejen f.eks. på et tag. Ude af syne og ude af sind kan man fristes til at sige. Ventilationssystemer har ofte mange driftstimer og er ikke vedligeholdt korrekt. De er derfor skjulte energislugere med et utroligt højt energiforbrug på årsbasis. Denne type af maskiner består af en lang række komponenter, som kan systemoptimeres, når du sørger for at vælge energirigtigt korrekt, specielt når det gælder komponenternes indbyrdes forhold. Ud fra det konkrete behov kan du eksempelvis vælge at udskifte en spjældregulering med en simpel frekvensomformerløsning. Det er et eksempel, som er gennemgående i dette materiale om systemoptimering. 2 I denne Den lille blå om Systemoptimering har vi valgt at se på de energibesparelser, som du kan opnå ved at dimensionere almindeligt anvendte elektriske og mekaniske komponenter efter det reelle behov og ikke mindst ved at vælge komponenter, der fungerer godt sammen, så du får dimensioneret det samlede system energieffektivt. Vi kalder det systemoptimering og systemet for et sparesystem. Et enkelt råd kan således være, at du generelt anvender energirigtige enkeltkomponenter, og at du stiller dette som krav til servicefirmaer, vedligeholdelsesteknikere og underleverandører. Et andet og meget givtigt råd, som vi påpeger i dette materiale, er at vælge komponenterne under hensyn til hinanden og i forhold til det aktuelle behov. På elselskabernes kampagnehjemmesider og kan du på positivlisterne finde de mest energieffektive apparater. Den lille blå om Systemoptimering støttes op af et mere omfattende materiale Den store blå om Systemoptimering, som giver uddybende forklaringer og hjælp. Belastning Transmission Motor Styring/Regulering Figur 2.1 Et maskinsystem med 4 systemkomponenter. Du kan få mere at vide om systemoptimering på Vi har valgt at se på følgende komponenter: Belastningstyper, transmissionskomponenter, elmotorer samt styring og reguleringskomponenter Alle er komponenter, som kan genfindes i mange maskiner både med primær og sekundær funktion, og de findes både i industrien og i almindeligt kontorbyggeri. Vi har valgt at give enkle retningslinier og konkrete nøgletal for maskinsystemer med forskellige teknologier og for forskellige industri- Med venlig hilsen Thomas Lykke Pedersen Marketingkoordinator for ELFOR Jørn Borup Jensen Forskningskoordinator for ELFOR 4 SYSTEMOPTIMERING SYSTEMOPTIMERING 5

6 3 Energibevidst projektering 3.1 Mange af os dimensionerer vore maskinsystemer forkert! Gør du? Overdimensionering medfører unødvendige tab. Tænker du over, at det kan betale sig at dimensionere maskinsystemet, så det er tilpasset den ydelse det skal levere? Er dine maskiner dimensioneret med livrem og seler? Hvad er behovet? Hvor lidt er nok? Tør du? Har du råd til at lade være? Erfaringstal fra danske energirådgivere og vedligeholdelsesteknikere viser, at vi bruger for megen energi og har for dårlig udnyttelsesgrad på vore maskiner og systemkomponenter. Den reelle belastning af et ventilationsanlæg er 1 kw, men maskinen forbruger 14,1 kw. Altså 41 % mere end det aktuelle behov. Energiforbruget går til drift af belastningen plus transmissionstab og energitab i maskinens øvrige komponenter. Ved de fleste maskiner vælges motoren, som den første komponent ud fra et skøn over belastningsbehovet. Maskinbyggeren har givet et kvalificeret gæt på en belastning på ca. 12,4 kw inklusive transmission. Nærmeste norm motorstørrelse med det ønskede omdrejningstal er 15 kw. Så er der også plads til lidt sikkerhed! Nominel: 12, kw 27,5 kw 15, kw 15, kw 3 Konkrete kortlægningsmålinger fra mere end 3.3 virksomhedsbesøg viser, at el-motorer i snit er belastet 52 % af deres påstemplede effekt ved maksimalt behov. Det betyder, at motorerne er overdimensioneret, og at de i disse tilfælde bruger mere energi end nødvendigt. Har du nogensinde valgt en motor, der er for stor i forhold til den aktuelle belastning, for at være på den sikre side? Merprisen for en lidt større motor er jo ikke ret stor! Eller har du dimensioneret eller købt en maskine uden at vide, hvad dit aktuelle behov egentligt er? Med stor sandsynlighed! For ofte kender du ikke behovet, når du skal installere et nyt anlæg! Ofte stoler vi blindt på vore underleverandører og os selv, hvilket forøger driftsomkostningerne og energiforbruget! Overdimensionering af systemets komponenter og dermed en lav belastningsgrad af disse fører til energispild. Lad os give et eksempel der på ingen måde er overdrevet, og som illustrerer problemstillingen ganske godt: 1, kw 12, kw 12,4 kw 13,8 kw Tab: Belastning Transmission Motor Styring 2, kw,4 kw 1,4 kw,3 kw 14,1 kw Figur 3.1 Enkeltkomponenternes ydelser og tab for et traditionelt maskinsystem ved nominel drift. Herefter vælges transmissionen. Belastningen er en ventilator, der er let at starte. Sikkerhedsfaktoren er ikke særlig stor, hvorfor transmissionen dimensioneres ud fra 11 % af motorens nominelle effekt, altså 16,5 kw. Der vælges energieffektive smalkileremme og store skivediametre over 16 mm. Effektkravet betyder, at der skal anvendes 1,2 remme. Der rundes op til to remme, så vi er sikre på, at ventilatoren kan komme i gang. Prisen for en ekstra rem er ikke særlig stor, og det samme gælder skiverne. Et eller to spor kan være det samme. Så er vi sikre på, at det virker! Transmissionssystemet er nu dimensioneret til 27,5 kw! Reelt vil transmissionen maksimalt blive belastet omkring de 1 kw ved dellast mindre! 6 ENERGIBEVIDST PROJEKTERING ENERGIBEVIDST PROJEKTERING 7

7 3 Styringen, som f.eks. kunne være en frekvensomformer i stedet for en billigere spjældregulering med dårlig virkningsgrad, vælges efter motorstørrelsen - i dette tilfælde 15 kw, fundet som standardstørrelse! Altså også større end absolut nødvendigt, men valgt i forhold til motoren! Ved hvert af de trinvise valg af komponenter vælges der altså større end nødvendigt! Det betyder noget for kostprisen af komponenterne, men ikke mindst for udgifterne til energiforbruget. Derfor kan det som oftest betale sig at ændre selv relativt nye systemer, efter at de er sat i drift! % af et maskinsystems levetidsomkostninger går til energianvendelse Da energiudgifterne udgør en betragtelig del af levetidsomkostningerne må konklusionen derfor være, at du bør stille krav til medarbejdere samt til leverandører og underleverandører og ikke mindst til de maskiner og enkeltkomponenter, som anvendes overalt! Systemoptimering går ud på at anlægge en helhedsbetragtning, således at du opnår de laveste udgifter i et maskinsystems levetid (Life Cycle Costs - LCC). Over en årrække har elselskabernes fokus været rettet mod at udforme kampagner på enkelt komponenter men i de kommende år vil fokus i højere grad blive rettet mod at optimere systemer og deres komponenter. Der skal både stilles krav til hver enkelt komponent og til maskinsystemet ud fra en helhedsbetragtning! Forlang evt. at medarbejdere og underleverandører anvender og fremlægger et enkelt skema som vist i figur 3.1 og hvis muligt få lavet en LCC analyse for maskinsystemet som eksemplificeret i figur 3.2. Bemærk, at energiforbruget let udgør mere end 8 % af et anlægs levetidsomkostninger, specielt for anlæg der er uhensigtsmæssigt dimensioneret og reguleret! LCC-beregning (Life Cycle Cost) LCC = C ic + C e + C m Udfyldes af tilbudsgiver Timer/år Ventilatorsystem spjældreg. Ventilatorsystem omdr.reg. Anlægpris i henhold til tilbud (C ic ) 5. kr. 65. kr. Udstyrets levetid: 15 år Driftsudgifter ved:,6 kr./kwh Effekt [W] Energi [kwh] LCC [kr.] Effekt [W] Energi [kwh] LCC [kr.] Elforbrug ved fuld ydelse (1 %) Elforbrug ved 75 % ydelse Elforbrug ved 5 % ydelse Elforbrug ved 25 % ydelse Energiomkostninger C e Service og vedligehold C m LCC = C ic + C e + C m Figur 3.2 Levetidsomkostninger for et spjældreguleret og omdrejningstalsreguleret ventilationssystem. 3 8 ENERGIBEVIDST PROJEKTERING ENERGIBEVIDST PROJEKTERING 9

8 Belastningsgraden Belastningsgraden for en komponent i maskinsystemet er defineret som komponentens aktuelle belastning i forhold til dens nominelle ydelse. Anvendes eksemplet fra figur 3.1 er den aktuelle belastning for eksempelvis motoren 12,4 kw og den nominelle effekt (den effekt motoren kan overføre ved 1 % omdrejninger) 15 kw. Belastningsgraden for motoren er således 83 %. I figur 4.1 ses virkningsgrader for en motortype med tre forskellige effekt størrelser som funktion af belastningsgraden. For alle tre motorer ses, at virkningsgraden er nogenlunde konstant ved belastningsgrader mellem 75 og 125 %. Når belastningsgraden nærmer sig 25 %, bliver virkningsgraden markant reduceret for de tre motorer, størst for den lille motor Er dine maskiner dimensioneret efter belastningsgraden? Lav belastningsgrad er lig med dårlig virkningsgrad og dermed kilde til et for stort energiforbrug! Belastningsgraden på de enkelte komponenter skal derfor være så høj som mulig. Er dine maskiner dimensioneret som i eksemplet i afsnit 3, er belastningsgraden for nogle komponenter for lav og virkningsgraden dermed dårlig. Virkningsgrad [%] ,25,5,75 1 1,25 1,5 P/P N 4 Konsekvensen er for høje driftsomkostninger ikke kun til el, men også til drift og vedligehold af systemet i dets levetid. Det glemmer de fleste. Derfor er der fornuft i at spørge dig selv: Ser systemet bare flot ud? Eller er det også energibesparende? Et samlet overblik over hele systemet kræver et godt kendskab til hver enkelt komponent og en efterfølgende granskning af, om systemet kan indrettes bedre. De færreste er klar over, at hver enkelt komponents virkningsgrad hænger sammen med belastningsgraden. Dog i større eller mindre grad afhængig af komponent type og effektstørrelse. Mange af os fokuserer blindt på at få bedst mulig virkningsgrad for belastningskomponenten ved nominel belastning, men hvad nytter det når de fleste andre komponenter er overdimensioneret og dermed arbejder ved lav belastningsgrad! Et eksempel kan belyse problematikken på en enkelt og meget anvendt komponent: Den elektriske motor. 1,5 kw 15 kw 132 kw Figur 4.1 Virkningsgrad for 4-polede standard asynkronmotorer som funktion af belastningsgraden (P/P N ). Forholdene i figur 4.1 viser, at der ved projektering af motordrevne maskinsystemer altid bør vælges EFF1 motorer (Sparemotorer ), der holder deres virkningsgrad bedre ved lave belastningsgrader, og at de bør dimensioneres tæt på belastningens nominelle ydelse altså med en belastningsgrad på mellem 75 og 1 %. Ved 83 % belastning er en 15 kw energieffektiv motors virkningsgrad ca. 9 %. Klik ind på sparemotorlisten på og få oplysninger om de aktuelle motorer på markedet. Ligesom for motoren er de øvrige komponenters ydelser og tab afhængige af belastningsforholdene og måden hvorpå maskinen og de enkelte komponenter er dimensioneret. Vi vender tilbage til eksemplet og beskæftiger os især med belastningsgraden som funktion af de valg, som blev truffet i afsnit 3. 1 BELASTNINGSGRADEN BELASTNINGSGRADEN 11

9 4 Belastningsgraden for ventilatoren er fundet som forholdet mellem den aktuelle ventilatoreffekt og den nominelle ventilatoreffekt ved 1 % volumenstrøm. Den nominelle rem effekt er fundet som den effekt remmene kan overføre ved motorens aktuelle omdrejningstal. Belastningsgraden er forholdet mellem ventilatorens effektoptag og den nominelle rem effekt. Selv om du vælger energispare komponenter, kan der alligevel være flere faldgruber. F.eks. ved udskiftning af standard norm motor til sparemotor i et ventilationssystem. Sparemotorer har ofte et andet nominelt omdrejningstal, som er højere end norm motorens. Det bevirker, at udskiftningen giver motoren og ventilatoren flere omdrejninger, dvs. større lufttransport og dermed større energiforbrug. Hvis du har en frekvensomformer til at omdrejningstalsregulere din maskine, får du et ekstra energiforbrug til din styring/regulering, hvis du alene leverer en 1 % ydelse! Men ofte kan frekvensomformere anvendes med fordel, da selv små omdrejningstilpasninger giver store besparelser på elforbruget. Spjældreguleringen bruges for det meste kun til indregulering af luftmængden ved anlæggets opførelse og ikke til at regulere med, når systemet er sat i drift. Til tider sker spjældregulering under opblanding af to luftmængder med forskellig temperatur, og her er denne reguleringsform helt legitim. Anvendes spjældregulering til reduktion af luftmængden, tabes der betydelige energimængder, som kan spares med frekvensomformeren. Sænkes omdrejningstallet eksempelvis med 2 %, reduceres elforbruget med 5 %. 4 Nominel effekt P N Effektoptag P 1 Effektydelse P 2 Virkningsgrad P 2 /P 1 1 [%] Belastningsgrad P 2 /P N 1 [%] Nominel effekt P N Effektoptag P 1 Effektydelse P 2 Virkningsgrad P 2 /P 1 1 [%] Belastningsgrad P 2 /P N 1 [%] Styring 15, 14,1 13,8 97,8 92 Motor 15, 13,8 12,4 89,7 83 Transmission 27,5 12,4 12, 96,8 44 Belastning 12, 12, 1, 83,3 1 System 12, 14,1 1, 7,9 Tabel 4.1 Enkeltkomponenternes effekt, virkningsgrad og belastningsgrad for et maskinsystem, der er omdrejningstalsreguleret 1 % luftmængde. Styring Motor 15, 14, 12,4 88,6 83 Transmission 27,5 12,4 12, 96,8 44 Belastning 12, 12, 1, 83,3 1 System 12, 14, 1, 71,4 Tabel 4.2 Enkeltkomponenternes effekt, virkningsgrad og belastningsgrad for et maskinsystem, der er spjældreguleret 1 % luftmængde. Besparelsen ved anvendelse af sparemotorer er typisk 1 til 4 % på papiret, men for at besparelsen skal kunne realiseres, må du samtidig med anskaffelsen af sparemotoren installere en frekvensomformer i anlægget. 12 BELASTNINGSGRADEN BELASTNINGSGRADEN 13

10 5 Sparesystemet 5.1 Stiller du krav til dine komponenter og leverandører om at få et sparesystem? Under dimensionering af maskinsystemet drejer det sig om at tage velovervejede og rationelle beslutninger, der sikrer det bedst mulige resultat. Det vil sige, at der skal fokus på at vælge de rigtige komponenter og at sammensætte dem optimalt i forhold til hinanden, således at maskinen virker og er driftsikker både i et mekanisk og i et elektrisk perspektiv. Problemet i den sammenhæng er ofte, at det ikke er de samme personer som tager beslutninger omkring mekanik og el-teknik. Her ligger der et overordnet ansvar på ledelsesniveau, for at der bliver taget sammenhængende beslutninger. For som vist i det gennemgående eksempel har valgene stor betydning for det samlede energiforbrug. Det skal ses i lyset af, at forbruget til motordrevne maskiner er 68 % af industriens samlede el-forbrug. I det uddybende materiale til denne publikation (Den store blå om Systemoptimering) er der defineret sparesystemer for forskellige maskinsystemer, herunder ventilations-, pumpe-, tryklufts-, køle-, omrøre- og transportsystemer. Disse dækker de hyppigst forekommende maskintyper i Danmark. Totalvirkningsgrad [%] Belastningsgrad (%) BAT (-4 kw( BAT (4-3 kw( BAT (3-5 kw( (-4 kw( (4-3 kw( (3-5 kw( 5 Er dine systemkomponenter så energieffektive og passer de så godt til hinanden, at du kan kalde dit maskinsystem et sparesystem? Dette vil det være muligt at svare på, når definitionen på et sparesystem er formuleret. Figur 5.1 Et ventilationsanlægs virkningsgrad i afhængighed af ventilatorens belastningsgrad, hvis det skal kaldes et sparesystem (fuld optrukken kurve). Til sammenligning ses mulighederne ved anvendelse af Best Available Technology (BAT med stiplet kurve)). Målet med at definere et sparesystem er at få sat en standard, via nøgletal, for den bedst opnåelige virkningsgrad for hver maskintype med den bedst mulige teknologi og viden, der er til rådighed i dag. For hver teknologi fastlægges en kurve ligesom for ventilation, der er vist i figur 5.1. Kurven angiver det samlede maskinsystems virkningsgrad som funktion af belastningsgraden for belastningskomponenten og udformes for hver teknologi i tre effekt områder: Den fuldt optrukne grønne kurve viser, hvilket krav til virkningsgraden, der kan stilles til maskinsystemet fra eksemplet i afsnit 3. Virkningsgraden skal her være over 64 % ved 1 % belastning. Virkningsgraden ved BAT er 71 %. I eksemplet med sparemotor og frekvensregulering er der opnået en virkningsgrad på 7,9 %, hvilket for dette driftspunkt lever op til kravet til et sparesystem. Små systemer, -4 kw Mellem systemer, 4-3 kw Store systemer, 3-5 kw 14 SPARESYSTEMET SPARESYSTEMET 15

11 Ud over de entydige krav mht. total virkningsgrad i hele ventilatorens belastningsområde. (vist i figur 5.1) skal et sparesystem yderligere kunne leve op til nedenstående: Behovsanalyse 6.1 Din nøgle til succes Analyse af behov og den effektive opfyldelse heraf 5 Alle enkeltkomponenter skal være af typen spare såfremt en sådan findes f.eks. sparepumpe, spareventilator, sparemotor osv. Er systemet udstyret med mulighed for kontinuert fuldautomatisk regulering af ydelsen, skal dette foregå ved hjælp af ændring af motorens omløbstal og ikke udelukkende ved brug af mekanisk regulering på belastningssiden. Definitionen på et sparesystem er grundlaget for at stille entydige krav til dig selv, dine underleverandører og medarbejdere! Så de relevante spørgsmål er: Stiller du krav til dine komponenter og leverandører? Stiller du de rigtige krav, og er de kvalificerede? Det er jo dig, der skal betale regningen! Har du vurderet dit behov rigtigt? Utilsigtet stort behov skaber meget nemt et betydeligt overforbrug af energi! Forkert eller uhensigtsmæssigt valg af komponenter for at kunne opfylde et for stort behov betyder et yderligere merforbrug af energi! Finder du efterfølgende ud af, at behovet kan reduceres, vil det være nødvendigt at omprojektere anlægget, for at energiudgifterne ikke skal blive for voldsomme, på grund af meget lav belastningsgrad. Man bør i mange tilfælde spørge sig selv igen og igen: Hvor lidt er nok? Hvordan får jeg mest for mine penge! Det kan man indledningsvis finde ud af ved at anvende metoden som vist i figur 6.1. Det første step er at få oplysning om hvorledes behovet varierer over tid. På baggrund af den analyse opstilles en behovsvarighedskurve. En tilhørende varighedskurve opstilles herefter for den hydrauliske effekt. Maskinsystemet skal nu kunne tilgodese dette behov SPARESYSTEMET BEHOVSANALYSE 17

12 6.2 Analyser dit behov og maskinsystem igen og igen! Energien skal bruges, ikke tabes I forbindelse med dimensioneringen af maskinsystemer kan figur 6.2 med fordel anvendes. Både ved etablering af nyanlæg og ved renovering af bestående maskiner kan det altid betale sig at tage udgangspunkt i figuren for at sikre dig, at du træffer de rigtige valg. Det vil sige: 6 Figur 6.1 Metode til dimensioneringen af maskinsystemer er etablering af en effektvarighedskurve (hydraulisk effekt) ved først at optegne behov som funktion af tiden og derefter tegne en behovsvarighedskurve se også figur Beregn den hydrauliske effekt på baggrund af belastningskomponentens maksimale ydelse (figur 6.1). 2 Vælg en motor der vurderes at kunne klare det maksimale behov samt behovet ved opstart. 3. Vælg passende regulerings- og startanordning. 4. Vælg en transmission, der kan overføre den nødvendige effekt. 5. Vurder transmissionens belastningsgrad og tab/virkningsgrad. 6. Vurder motorens belastningsgrad og tab/virkningsgrad. 7. Beregn systemets samlede virkningsgrad. 8. Revurder effektbehovet for motoren og vælg eventuelt en anden. 9. Redimensioner transmissionen. 1. Beregn systemets samlede virkningsgrad BEHOVSANALYSE BEHOVSANALYSE 19

13 Belastningskomponent 1 Behov og hydraulisk effekt FIGUR A FIGUR A FIGUR B FIGUR B 6 Regulerings- og startanordning Anvendes figuren på eksemplet ville undersøgelsen tage sig således ud: 9 1. Ved 1 % luftmængde er behovet 1 kw hydraulisk plus 2 kw tab i ventilatoren Du vælger en 15 kw asynkronmotor, som er frekvensreguleret. 3. Der påmonteres en softstarter. Transmission 5 4. Du vælger to smalkileremme, som kan overføre 27,5 kw ved 1 % omdrejninger. 5. Belastningsgraden er 44 %, tab i transmissionen vurderes til 4 W, og virkningsgraden for denne til 97 %. Net Blå: Indledende dimensionering af komponenter Grøn: Redimensionering af komponenter 6. Belastningsgraden på motoren bestemmes til 83 %. Virkningsgraden for motoren er i dette driftspunkt ca. 9 %. Rød: Beregning af systemets virkningsgrad Gul: Dimensionering afsluttet og maskinsystemet tilsluttes nettet 7. Du beregner det samlede systems virkningsgrad til knap 71 % som er pænt. Figur 6.2 Energirigtig dimensionering af systemet. Figur A og Figur B henviser til kurverne på side Derfor foretager du ingen revurdering ud fra 1 % luftmængde, men ved andre behov må systemets komponener gennemgås på ny. 2 BEHOVSANALYSE BEHOVSANALYSE 21

14 6 6.3 Behovsanalyse til ethvert tidspunkt Ved opførelse af nyanlæg og ved renovering af bestående maskiner kan det ofte betale sig at bruge ekstra tid på analyse og omtanke. Flowchart diagrammet på figur 6.3 er et simpelt hjælpeværktøj for overvejelser omkring behovet på et hvilket som helst tidspunkt. Foretag en kortlægning af det grundlæggende behov det motordrevne maskinsystem skal dække: KAN DET GRUNDLÆGGENDE BEHOV REDUCERES? Ja Foranstaltninger for at reducere det grundlæggende behov iværksættes BEHOVSANALYSE Motordrevne maskinsystemer Nej Foretag en vurdering af sammenhængen mellem det motordrevne maskinsystems nødvendige ydelse og antal driftstimer over året (behovsvarighedskurve) Besparelsespotentiale Nøgletal for maskinsystemer og industribrancher For at skabe dig et overblik over, hvor besparelserne i din virksomhed findes, er der intet bedre end nøgletal, som giver mulighed for at lokalisere områder med stort energiforbrug og besparelsespotentiale. 7.1 Nøgletal for dansk industris virksomheder Det generelle overblik Tabel 7.1 kortlægger elforbruget på motordrevne maskinsystemer fordelt på segmenter/brancher inddelt i de tre effekt grupper. Tallene dækker det samlede årlige forbrug og indbefatter alle virksomheder i Danmark i de givne brancher og for det givne udstyr. Tallene er opregnet på basis af kortlægning af energiforbruget i mere end 3.3 virksomheder. Eksempler: Reduktion af varmebelastninger i lokale (ventilation) Reduktion af transmissionstab gennem klimaskærm (pumpesystemer) Montering af stationære afdækningslåg på køle- og frostmøbler (kølesystemer) Kan variationer i belastningen udjævnes ved akkumulering? Ja Dimensionering af: Nødvendig ydelse efter udjævning af belastning over tid Nej Systemoptimering Dimensionering af: Nødvendig ydelse uden udjævning over tid Beregning af: Den hydrauliske effekt til enhver tid Størrelse Årligt forbrug Små [-4[ Mlm [4-3[ Sto [3-5[ E forbrug [GWh] Total N&N Jern & Metal Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil I alt Dimensionering af: Mest energieffektive belastningskomponent Mest energieffektive motor, remtræk, gear m.m. Mest energieffektive reguleringsform Systemets bedste virkningsgrad søges opnået ved den oftest forekommende driftssituation (varighedskurven) Fiigur 6.3 Analyseværktøj til anvendelse ved energibevidst projektering og analyse af eksisterende anlæg. Tabel 7.1 Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store systemer på forskellige brancher. Figur 7.1 giver samme oplysninger som tabel 7.1, men her er forbruget også fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i de enkelte komponenter i systemerne altså hvor i maskinsystemet energien spildes! Oplysningerne kan bruges til at drage paralleller til egne maskiner og systemer. Hvor er indsatsen og investeringerne givet bedst ud? 22 BEHOVSANALYSE BESPARELSESPOTENTIALE 23

15 2 18 (GWh) (GWh) Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små (-4( Mlm (4-3( Sto (3-5( Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Vent Pump Trykl Køl Hyd Andet Effektinterval (kw) Teknologi Figur 7.1 Årligt nyttiggjort arbejde og tab for alle teknologier inden for de syv største brancher, fordelt på de forskellige systemkomponenter for små, mellem og store systemer. Figur 7.2 Årligt forbrug for forskellige teknologier i dansk industri fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter. 7 Figur 7.2 viser forbrugsfordeling i teknologier for alle industrivirksomheder i Danmark. Bemærk at ventilation udgør en stor andel af det samlede specificerede forbrug, og at specialmaskiner, som ikke kan kategoriseres i specifikke teknologiområder, har langt den største andel af forbruget. 7.2 Nøgletal for ventilation Ser vi specifikt på ventilation, som har været anvendt som gennemgående eksempel i denne publikation, viser tallene i tabel 7.2 forbrugsfordelingen på segmenter/brancher. 7 Nyttiggjort arbejde inden for anden motordrift udgør hele 71 % af det totale forbrug, medens det nyttiggjorte arbejde ved pumpning blot udgør 49 %! Størrelse Årligt forbrug Små [-4[ Mlm [4-3[ Sto [3-5[ E forbrug [GWh] Total N&N Jern & Metal Kemisk Sten, ler og glas Træ Grafisk Tekstil I alt Tabel 7.2 Fordeling af årlige energiforbrug for små, mellem og store ventilationsanlæg på forskellige brancher. 24 BESPARELSESPOTENTIALE BESPARELSESPOTENTIALE 25

16 Energiforbruget til ventilation udgør knap en fjerdedel af det samlede forbrug, men hvordan ser det ud i de enkelte brancher og for de forskellige motorstørrelser? Er fordelingen den samme som for det totale forbrug? Dette er ikke tilfældet. Jern & metalindustrien, der har godt 21 % af industriens samlede forbrug, tegner sig for godt 26 % af forbruget til ventilation. Denne tendens er endnu tydeligere i træindustrien. Her er andelen af det samlede forbrug på 11 %, men af ventilation hele 22 %. Tabsfordelingen til ventilationssystemets komponenter vises i figur 7.3. Det nyttiggjorte arbejde til ventilation er blot 747 GWh/år ud af et samlet forbrug på 156 GWh/år, svarende til 48 %! Det er lidt overraskende at komponenten Regulering ikke fylder mere. Det skyldes, at langt de fleste ventilationsanlæg stadigvæk drives med konstante luftmængder kombineret med on/off-styring på trods af, at der er skrevet meget om mulighederne for mere behovsstyret ventilation, hvor luftmængden kontinuert reguleres med en frekvensomformer eller et fuldautomatisk spjæld. 7.3 Nøgletal for mest el-forbrugende branche i dansk industri N & N industrien Nærings- og nydelsesmiddelindustrien er den mest elforbrugende branche i dansk industri. Dette fremgår af tabel (GWh) (GWh) Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Små (-4( Mlm (4-3( Sto (3-5( Arbejde Regulering Belastning Transmission Motor Styring Vent Pump Trykl Køl Hyd Andet Effektinterval (kw) Teknologi Figur 7.3 Årligt nyttigt arbejde samt tab i forskellige systemkomponenter for små, mellem og store ventilationanlæg inden for de syv største brancher. Figur 7.4 Årligt forbrug for forskellige teknologier fordelt på nyttiggjort arbejde og tab i systemets komponenter inden for Nærringsog Nydelsesmiddelindustrien. I alt forbruges ca. 1.6 GWh til industrielle ventilationsformål. Størstedelen bruges af anlæg i størrelsen 4-3 kw vurderet ud fra tidligere detaljerede motorstudier foretaget i brancherne Nærings- og Nydelsesmiddel (N&N) samt Jern & Metal. Forbruget til køling i Nærings- og Nydelsesmiddelindustrien udgør 559 GWh/år, hvoraf 62 % nyttiggøres! Forbruget til køling i denne branche udgør hele 68 % af forbruget til køling i samtlige brancher. 26 BESPARELSESPOTENTIALE BESPARELSESPOTENTIALE 27

17 Ifølge Danmarks Statistik anvendes årligt 2.15 GWh, eller 24 % af industriens elforbrug i Næringsog Nydelsesmiddelindustrien. 81 % af branchens elforbrug omsættes i elmotordrevne systemer. 7.4 Besparelsespotentiale ved systemoptimering 2 15 De to teknologier køling og anden motordrift er klart dominerende i branchen. Disse to alene udgør 52% af branchens samlede elforbrug. Gruppen anden motordrift er opgjort i tabel 7.3. (GWh) Anden motordrift Elforbrug i GWh Elforbrug i % Forarbejdende maskiner 1) 468,9 83,9 Omrøring 2) 53,8 9,6 Transport 36,3 6,5-1 Små Mellem Store Regulering Belastning Transmission Systemkomponent Motor Styring Figur 7.5 Besparelsespotentiale for alle teknologier og for alle de syv største brancher fordelt på systemets enkeltkomponenter I alt ) Forarbejdende maskiner er eksempelvis maskiner til findeling, centrifugering og presning på sukkerfabrikker og fabrikker til fremstilling af færdige foderblandinger. Andre eksempler er maskiner til opskæring og udbening på slagterier. 2) Omrøring benyttes primært på mejerier og isfabrikker samt i drikkevareindustrien. Tabel 7.3 Specificering af elforbrug til anden motordrift i Næringsog Nydelsesmiddelindustrien. Besparelsespotentialet ved systemoptimering i motordrevne maskinsystemer udgør 669 GWh/år svarende til 1 % af det samlede forbrug! 322 GWh af dette potentiale, svarende til 48 %, findes i belastningskomponenten! 7 84 % af forbruget til anden motordrift inden for Nærings- og Nydelsesmiddelindustrien går til forarbejdende maskiner! (GWh) Små Mellem Store Vent Pump Trykl Køl Hyd Andet Teknologi Figur 7.6 Besparelsespotentiale for alle de syv største brancher fordelt på teknologier. 28 BESPARELSESPOTENTIALE BESPARELSESPOTENTIALE 29

18 337 GWh af det samlede potentiale, svarende til 5 %, ligger inden for ventilation! Forbruget til store pumper udgør 54 GWh/år ud af et samlet forbrug til store maskinsystemer på 154 GWh/år, svarende til 35 %! Systemkomponenternes virkningsgrad 8.1 Systemkomponenter i teknologier og maskintyper 7 (GWh) Små Mellem Store N&N J&M Kemi Branche SLG Træ Graf Tekstil Figur 7.7 Besparelsespotentiale for alle teknologier fordelt på de syv største brancher. Figur 7.7 viser et enormt samlet sparepotentiale for de syv største brancher inden for systemoptimering. Størst er potentialet i de mellemstore maskiner mellem 4 og 3 kw. Her ligger 47 % af sparepotentialet. Besparelsespotentialet i træindustrien udgør 96 GWh/år ud af et forbrug på 772 GWh/år, svarende til godt 12 %! Det relativt høje potentiale hænger sammen med, at ventilation er meget udbredt i træindustrien! Teknologier Ventilation Pumper Trykluft Køling Andet Systemkomponenter By-pass Load-sensing Omdrejningstal Fuldlast/aflast Sugetryksregulering Overhedningsstyring Varmgas by-pass Cylinderudkkobling Omdrejningstal Glider On/off Ventilaflastning Modulerende Omdrejningstal Fuldlast/aflast On/off Shunt Drøvling Omdrejningstal On/off Regulering Spjæld Omdrejningstal (VAV) Ledeskinne Hydraulikpumpe Transportbånd Omrører propel Stempelkompressor Skruekompressor Scrollkompressor Centrifugalkompressor Absorption Ejektor Stempelkompressor Skruekompressor Lamelkompressor Centrifugalkompressor Kapselblæser Aksialkompressor Ejektor Centrifugal Fortrængning Snekke Belastning Radial F-hjul Radial B-hjul Aksial Kammerventilator Remtransmission Gear (snekke og tandhjul) Kæde Remtransmission Direkte koblet Direkte koblet Remtransmission Direkte koblet Remtransmission Direkte koblet Mekanisk transmission Asynkronmotor Asynkronmotor Asynkronmotor Synkronmotor Motor Asynkronmotor Asynkronmotor Permanentmagnet-motor Softstarter Frekvensomformer Softstarter Frekvensomformer Softstarter Frekvensomformer Softstarter Frekvensomformer Styring Softstarter Frekvensomformer Tabel 8.1 Typer af systemkomponenter i forskellige teknologier. De med hvidt markerede komponenter er beskrevet i bogen. 8 3 BESPARELSESPOTENTIALE SYSTEMKOMPONENTERNES VIRKNINGSGRAD 31

19 Med afsæt i nøgletallene vil vi nu se på, hvilke systemkomponenter, der er til stede i hvilke teknologier og i forskellige maskintyper i forhold til det, som vi har beskæftiget os med i denne bog. Dette er vist i tabel 8.1, hvor vi i denne bog har beskæftiget os med de komponenter, der er skrevet med hvidt. For at kunne gennemføre systemoptimering skal du have kendskab til og overblik over både de enkelte komponenter i systemet hver for sig og deres indbyrdes forhold. Systemoptimering kræver derfor både mekanisk og el-teknisk viden, samtidigt med at du skal kunne overskue den proces, som maskinen skal drive ud fra dens belastning. Derfor kan det være en god ide, at du etablerer en energioptimeringsgruppe med deltagere fra begge lejre. 8.2 Belastninger og virkningsgrad I det følgende rettes opmærksomheden mod belastningsgraden for de forskellige komponenter, som indgår i et maskinsystem. I figur 4.1 så vi på belastningsgradens indflydelse på motorens virkningsgrad. I det følgende gennemgår vi belastningsgradens indflydelse på selve belastningen (i denne bog alene for en ventilator), transmissionen og reguleringen. Virkningsgrad [%] Belastningsgrad (%) Sjældregulering Omdr. reg. Omdr. reg. med VAV-spjæld 8 8 Figur 8.1 Eksempler på virkningsgrader for en ventilator med B- hjul som funktion af belastningsgrad og reguleringsform. Reguleringsformen af belastningskomponenten i dit maskinsystem medfører ret forskellig virkningsgrad, og det er i den forbindelse ikke uvæsentligt, hvad belastningsgraden er! Betydningen fremgår af figur SYSTEMKOMPONENTERNES VIRKNINGSGRAD SYSTEMKOMPONENTERNES VIRKNINGSGRAD 33

20 8.3 Mekaniske remtransmissioner og virkningsgrad 8.4 Frekvensomformere og virkningsgrad 1, 1 Virkningsgrad [%] 99,5 99, 98,5 98, 97,5 97, 96,5 Virkningsgrad [%] , 95,5 Belastningsgrad (%) 15 o/min 9 o/min 3 o/min 95, Belastningsgrad (%) Figur 8.3 Virkningsgrad for frekvensomformer som funktion af belastningsgraden (ved 1.5, 9 og 3 o/min). Fladrem 3,4mm Kilerem B-profil Kilerem C-profil Poly-V J-profil Kilerem BX-profil Kilerem CX-profil Tandrem 8mm Kilerem SPB-profil Kilerem XPC-profil 8 Tandrem 14mm Kilerem XPB-profil Figur 8.2 Virkningsgrader som funktion af belastningsgraden for remtyperne fladrem, Poly-V rem, tandrem og kilerem. En frekvensomformers virkningsgrad afhænger af motorens omdrejningstal, og belastningsgraden skal være mindre end 2 % før det har synlig indflydelse på frekvensomformerens virkningsgrad! 8 Virkningsgraden for en transmission falder drastisk, når belastningsgraden kommer under 25 %! For nogle remtyper sker faldet i virkningsgraden markant for langt højere belastningsgrader. Opsummeret viser afsnittet, at det er en rigtig god ide at fokusere på at få højst mulig belastningsgrad på alle komponenter. Vigtigt i denne sammenhæng er det at se på behovet over tid og en tilpasning af systemets ydelse og komponenter i forhold til behovet! Hvor lidt er til enhver tid nok? 34 SYSTEMKOMPONENTERNES VIRKNINGSGRAD SYSTEMKOMPONENTERNES VIRKNINGSGRAD 35

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Et skift til Wing giver store energibesparelser.

Et skift til Wing giver store energibesparelser. Et skift til Wing giver store energibesparelser. Skift til Wing-ventilatorer og halvér energiomkostningerne! I ældre ventilationsaggregater er der ofte problemer med både ventilatorernes lydniveau og energiforbruget.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energibesparelser praktiske eksempler Holbækregionens Erhvervsråd Vestsjællands IT- center, Holbæk Den 8. april 2010

Energibesparelser praktiske eksempler Holbækregionens Erhvervsråd Vestsjællands IT- center, Holbæk Den 8. april 2010 Energibesparelser praktiske eksempler Holbækregionens Erhvervsråd Vestsjællands IT- center, Holbæk Den 8. april 2010 Lidt om mig selv - OVE/Energitjenesten Lidt om projektet, vi arbejder med Generelt om

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort.

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort. Energieffektivitet Hannes Lütz Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 0 I 2008 Hotelgæster kan godt lide komfort. De betaler jo til syvende og sidst for deres værelse. Til gengæld forventer de varmt

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta I forbindelse med at vakuumpakke fødevarer, så som ost, kød, pandekager, m.m. er der hos flere af vores kunder opstået et behov

Læs mere

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører.

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører. F&U 2005-2015 syv roadmaps Industrielle processer - procesintegration og -styring * Elforbruget til elmotorer er ikke medtaget i denne opgørelse. Totalt forbrug i Energiforbrug til proces i Brutto besparelses

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Det bedste er blevet endnu bedre

Det bedste er blevet endnu bedre Det bedste er blevet endnu bedre Kræv den NYE ALPHA2 KONSTANT INNOVATION DET LIGGER I VORES GENER Med over 3 millioner solgte enheder på verdensplan har Grundfos ALPHA2 vist sig at være verdens bedst sælgende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Ecodesign direktivet. Ventilationsdagen 2013. Projektleder Jørgen Føns Nielsen Institute Manager Henning Grønbæk

Ecodesign direktivet. Ventilationsdagen 2013. Projektleder Jørgen Føns Nielsen Institute Manager Henning Grønbæk Ecodesign direktivet Ventilationsdagen 2013 Projektleder Jørgen Føns Nielsen Institute Manager Henning Grønbæk Ecodesign direktiver Ecodesign direktivet (2009/125/EF) er paraply over en række forordninger

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Industri Lagerhal TCO RAPPORT

Industri Lagerhal TCO RAPPORT Industri Lagerhal TCO RAPPORT jbh / 05-05-2015 Indholdsfortegnelse Total Cost of Ownership... 3 Total resultat for projekt - Graf / Projekt: Industri Lagerhal... 4 Total resultat for projekt - Tabel /

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide Hvad er: Projektet er igangsat i 2005 af EU under. Intelligent Energi Europe programme

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Råd til mere med gode råd om elbesparelser

Råd til mere med gode råd om elbesparelser KOM GODT I GANG GODE RÅD Råd til mere med gode råd om elbesparelser På elspareportalen.bl.dk findes en masse gode råd og værktøjer til hvordan man kommer i gang med elbesparelser. Dette dokument samler

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt Nye sendinger fra Øland Centriflow fra Øland Store besparelser med effektiv og miljøvenlig ventilation samarbejde med respekt Få den rigtige ventilationsløsning Det betaler sig! 30% 10% 30% Dette diagram

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2693 Titel: Installation og service af klima og ventilation Kort titel: ventilation Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af

Læs mere

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling www.elspareportalen.bl.dk Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling Foto: Colourbox Kaysergården. Foto: Boligforeningen 3B Kaysergården sparer år efter år Kaysergården i København har de sidste

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen

By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation Gode råd i projekteringsfasen Lavt elforbrug til ventilation Gode råd i projekteringsfasen Lennart Jagemar Niels C. Bergsøe By og Byg Resultater

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering?

Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering? Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering? 1 SESAM, Kolding den 19. juni 2013 Flemming Sæderup Rytter Stærkstrømsingeniør 23 års erfaring med energieffektivisering. - Reg. Energisynskonsulent

Læs mere

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Maskintilstand VIBRO CONSULT Tilstandskontrol Havari x 10 x 2,5 Fejl Drifttid Hvad er en frekvens? Sammensat signal Harmoniske signaler 1 sek. t = + + 1

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

INDHOLD: BESB Boxventilator BESB

INDHOLD: BESB Boxventilator BESB INDHOLD: BESB Boxventilator BESB BESB Boxventilator Kapacitet - overblik BESB boxventilatorer Kapacitet m3/h Min. Max. BESB250-4-1 300 1840 BESB250-4-1EC 350 2260 BESB315-4-1EC 570 3590 BESB400-4-1EC 950

Læs mere

Et ældre, men velholdt køleanlæg. Indsugning til både kondensator og motor er holdt fri for snavs mv.

Et ældre, men velholdt køleanlæg. Indsugning til både kondensator og motor er holdt fri for snavs mv. 5. Hvordan har jeres køleanlæg det? Langt den største miljøbelastning og den væsentligste omkostning for et køleanlæg stammer fra el-forbruget. I det følgende beskrives, hvordan elforbruget kan reduceres

Læs mere

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere