Bilag 6 Tilskud og udligning

Transkript

1 Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: A Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet skatteskønnet har konsekvens for tilskud og udligning. Tabel 1.1 viser det samlede indtægtsskøn for perioden I alt udgør tilskud og udligning nettoindtægter på 6,6 mio. kr. i 2017 med en faldende profil i overslagsårene, så 2020 indeholder udgifter på 300 mio. kr. Det samlede billede inklusiv skatteindtægter viser et billede af nettoindtægter stigende fra 5,8 mia. kr. til 6,2 mia. kr. i løbet af budgetperioden. Tabel 1..1 Budgetforslag 2017 (1. FO) for skat, tilskud og udligning Mio. kr Udligning og generelle tilskud 247,0 344,9 445,6 516,5 Udlændingeudligning -5,3-4,2-3,6-3,2 Særlige tilskud -19,8-20,2-20,3-20,5 Tilskud til skattelettelse -18,6-8,9-3,7 0,0 Beskæftigelsestilskud -242,6-247,5-252,4-257,5 Efterregulering af parkeringsindtægter 15,0 15,1 15,4 15,8 Generel usikkerhedspulje 0,0 30,0 30,0 30,0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne 13,9 14,5 15,0 15,5 Refusion af købsmoms 4,0 3,0 3,0 3,0 I alt T&U -6,6 126,8 229,0 299,6 Skat , , , ,8 I alt T&U og skat , , , ,2 Tabel 1.2 viser ændringer i forhold til skønnet fra budget Udligning og generelle tilskud udviser betydelige afvigelser med mindreindtægter på 93 mio. kr. i 2017 og 146 mio. kr. hele perioden Mindreindtægten skyldes en forværring i udligning, idet Frederiksbergs strukturelle overskud udvikler sig mere positivt end det landsgennemsnitlige. Delvist relateret er der modsvarende et øget skøn for skatteindtægterne med merindtægter på 31 mio. kr. i 2017 og 97 mio. kr. i I budget 2016 indgik en pulje på drift på i alt 70 mio. kr. fordelt i årene til at modgå usikkerhed vedrørende de samlede konsekvenser ved refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet og øvrige usikkerhed ved f.eks. en kommende ændring i udligningssystemet. I 1. FO er denne anvendt til at imødegå udfordringen på drift, men forvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for en pulje til håndtering af usikkerhed omkring kommunens indtægtsside. Ud fra erfaringerne fra sidste

2 udligningsreform vurderes det hensigtsmæssigt med en pulje på 30 mio. kr. årligt fra 2018, hvor tilpasningerne i udligningssystemet træder i kraft. Efterregulering af parkeringsindtægter forventes at give mindreudgifter på mio. kr. årligt som følge af forventede mindreindtægter på driften. Da indtægtsstigninger ud over et vist niveau skal tilbagebetales til staten, betyder indtægtstabet samtidig mindreudgifter under tilskud og udligning. Tilskud til skattelettelser viser merindtægter på 3 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. i perioden frem til 2019, idet de øvrige kommuners samlede skattelettelser i 2016 viste sig mindre end forventet, da budgettet blev vedtaget. Der skønnes aktuelt tilskud på de fulde 75 pct. af provenutabet. Beregningsgrundlaget er imidlertid påvirket af Folketingets fastfrysning af grundskylden for ejerbolig, og tilskuddet er derfor ikke udmeldt endnu. Beskæftigelsestilskuddet udviser små merindtægter som følge af ændret pris- og lønregulering. Tilskuddet fremskrives tilsvarende udgifterne til forsikrede ledige, og merindtægter har derfor modpost på merudgifter under drift. Udlændingeudligningen udviser en mindre forværring i budgetperioden, som skyldes opdateret skøn for udligningsniveauet samt relative forskydninger i befolkningssammensætning, mens særlige tilskud er stort set uændrede. Tabel 1..2 Forskel i samlet finansiering fra 1.FO til 2. FO Mio. kr Udligning og generelle tilskud 92,5 53,1 0,5 146,0 Udlændingeudligning 0,7 1,1 1,2 2,9 Særlige tilskud -0,1-0,2-0,4-0,6 Generel usikkerhedspulje 0,0 30,0 30,0 60,0 Efterregulering af parkeringsindtægter -12,8-12,6-12,3-37,7 Tilskud til skattelettelse -3,4-3,2-1,5-8,1 Beskæftigelsestilskud -1,4-2,9-4,4-8,7 Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne 0,0 0,1 0,2 0,4 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt T&U 75,6 65,4 13,3 154,3 Skat -30,2-35,6-31,2-97,0 I alt T&U og skat 45,3 29,8-17,9 57,3 2. Udligning De væsentligste tre generelle udligningsordninger med relevans for Frederiksberg er landsudligning, hovedstadsudligning og overudligning. Disse beskrives i afsnittet nedenfor. Tabel 2.1 viser desuden bloktilskud og udligning af selskabsskat, som indgår i posten udligning og generelle tilskud fra Tabel

3 Tabel 2..1 Skøn for udligning og generelle tilskud i 1. FO Mio. kr Landsudligning 136,8 237,5 301,7 374,4 Hovedstadsudligning 292,8 300,5 314,4 325,5 Overudligningsbidrag -64,2-59,5-58,6-56,1 Korrektion for overudligning 16,1 15,4 15,1 14,9 Særligt overudligningsbidrag 4,0 4,3 4,6 4,9 Rest-bloktilskudspulje -104,9-114,0-89,3-160,0 Udligning af selskabsskat -33,6-39,2-42,3-43,7 I alt 247,0 344,9 445,6 459,9 3. Landsudligning Landsudligningen er en generel ordning, som omfatter alle landets kommuner. Udligning sker på baggrund af beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent og et beregnet udgiftsbehov opgjort ud fra demografisk sammensætning og socioøkonomiske kriterier. Forskellen mellem de to tal betegnes det strukturelle over- eller underskud, og udligning sker med 61 pct. af beløbet. Kommuner med overskud bidrager til ordningen, og kommuner med underskud modtager et tilskud. Kommunernes samlede udgiftsbehov er højere end skatteindtægterne, fordi kun en del af den kommunale finansiering indregnes. Derfor er der et samlet strukturelt underskud for alle kommunerne, som finansieres af bloktilskudspuljen for statstilskud til kommunerne. I 2017 skønner KL, at underskuddet udgør 50,7 mia. kr. ud af den samlede bloktilskudspulje på 62,8 mia. kr. Tabel 3.1 viser beregningen af Frederiksbergs bidrag til landsudligningen i 2017 sammenholdt med den tilsvarende beregning for 2017 fra budget Af kolonnen for 1. FO fremgår det, at Frederiksbergs har et strukturelt overskud på kr. per indbygger og derfor bidrager i landsudligningen med 136,8 mio. kr. I forhold til B2016 er der tale om en forværring på 13,2 mio. kr., som hovedsageligt skyldes en forbedring af kommunens beskatningsgrundlag. Tabel 3..1 Forskelle i landsudligningen i B16 1. FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) (kr.) D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. ind. (D/B) (kr.) F. Skattetryksfaktor 24,89% 24,90% 0,0% G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E F) (kr.) H. Strukturelt under/overskud pr. indbygger (G-C) (kr.) I Udligning (H 0,61 B) (mio. kr.) 123,6 136,8 13,2 Tabel 2..1 viser markant stigende bidrag til landsudligningen fra 136,8 mio. kr. i 2017 til 374,4 mio. kr. i Stigningen skal ses i sammenhæng med stigende skatteindtægter per indbygger i hele perioden og et stort set uændret udgiftsbehov per indbygger perioden Sidstnævnte skyldes bl.a. omprioriteringsbidraget og bør være gældende for alle landets kommuner. Da landsudligningen finansieres over bloktilskuddet, tilbageføres der derfor midler fra landsudligningen, således at merudgiften i udligning delvist modsvares af merindtægter fra bloktilskuddet. 3

4 4. Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er ligesom landsudligningen en generel ordning, der dog kun omfatter kommuner inden for det definerede hovedstadsområde (som ikke svarer til afgrænsningen af regionen). Baggrunden for ordningen er blandt andet, at hovedstadsområdet ses som et sammenhængende arbejdsmarked, og at høj pendlingsgrad skrævvrider sammensætning af indtægtsgrundlag og udgiftsbehov som følge heraf. Som i landsudligningen beregnes et strukturelt overskud per kommune, og udligningen sker med 27 pct. af over-/underskuddet. Modsat landsudligningen er hovedstadsudligningen dog finansieret fuldt ud af de omfattede kommuner og udelukkende et internt omfordelingsspørgsmål. Tabel 4.1 viser beregningen af bidraget til hovedstadsudligningen for Frederiksberg i 2017 sammenholdt med den tilsvarende beregning for 2017 fra B2016. Kommunen har et strukturelt overskud og bidrager derfor til ordningen med 292,8 mio. kr. årligt. I forhold til B2016 er der tale om merudgifter på 32,9 mio. kr., som ligesom i landsudligningen skyldes forbedret beskatningsgrundlag. Tabel 4..1 Forskelle i hovedstadsudligningen 2017 B FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indbygger (A/B) (kr.) D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indbygger (D/B) (kr.) F. Skattetryksfaktor 28,01% 28,54% 0,5% G. Beregnede skatteindtægter pr. indbygger (E F) (kr.) H. Strukturelt over/underskud pr. indbygger (G-C) (kr.) I. Udligning (H 0,27 B) (mio. kr.) 259,9 292,8 32,9 Tabel 2..1 viser udviklingen i overslagsårene, hvor det fremgår, at der er en jævn stigning til et bidrag på 325,5 mio. kr. i Stigningen skyldes en løbende forbedring af det strukturelle overskud, idet skattegrundlaget for Frederiksberg skønnes at vokse hurtigere end gennemsnittet for hovedstadskommunerne. Tilsvarende landsudligningen er der effekter af omprioriteringsbidraget, men på grund af beregningsteknikken i hovedstadsudligning (der er selvfinansierende), reduceres stigningen i skatteindtægter og den deraf følgende forbedring af det strukturelle overskud. 5. Overudligning Overudligningen er en ordning, som sikrer de største bidragsydere i de øvrige udligningsordninger, at de får en vis gevinst ud af en stigning i beskatningsgrundlaget. Ordningen er formuleret således, at en kommune maksimalt kan afgive 93 pct. i udligning af en isoleret skattegevinst fra en stigning i udskrivningsgrundlaget. Overudligningen beregnes dog ud fra en række andre forudsætninger for bl.a. udgiftsbehov, beskatningsgrundlag og beskatningsniveau for både hovedstadskommunerne og landets øvrige kommuner. Da mindst én af disse faktorer i praksis altid vil ændre sig samtidig med kommunens eget udskrivningsgrundlag, er den omtalte grænse på 93 pct. teoretisk. Da Frederiksberg har et højere strukturelt overskud end landsgennemsnittet i begge udligningsordninger og bidrager betragteligt til hovedstadsudligningen, er kommunen tilskudsmodtager i overudligningen. Tabel 5.1 viser beregningen af overudligningstilskuddet for Frederiksberg i B2016 sammenholdt med den tilsvarende beregning i 1. FO. Samlet modtager kommunen 64,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på 11,2 mio. kr. i forhold til B

5 Tabel 5..1 Overudligningsbidrag 2017 B FO Forskel A. Overudligningsgrænse 93,00% 93,00% B. Udskrivningsprocent i FK 22,80% 22,80% C. Udligningsniveau i hovedstadsområdet 27,00% 27,00% D. Skattetryksfaktor hele landet 24,89% 24,90% 0,00% E. Skattetryksfaktor hovedstadsområdet 28,01% 28,54% 0,53% Beregning af maksimalt udligningsniveau F. 93 pct. af udskrivningsprocent (A B) 21,20% 21,20% G. -61 pct. af fælles skattetryksfaktor (-0,61 D) -15,19% -15,19% H. I alt sum (F+G) 6,02% 6,02% I. Maks udligningsniveau (H/E) 21,49% 21,08% -0,41% Hvis det maksimale udligningsniveau (I) er mindre end 0,27 beregnes overudligningsbidrag som: J. Folketal K. Strukturelt overskud, hovedstadsudligningen (kr.) L. Overudligningsbidrag (I-C) J K (mio. kr.) -53,1-64,2-11,2 Tabel 2..1 indeholder også et særligt udligningsbidrag på 4,0 mio. kr. i 2017 med en stigende profil i overslagsårene. Dette er en særlig ordning, som modregner kommuner med en særligt stor andel af skatteindtægterne fra grundskyld. Kommunens udgifter til ordningen er reduceret med vedtagne reduktioner af grundskyldspromillen. Frederiksberg har indtil 2016 været den eneste kommune, som har betalt til ordningen, men herefter er Gribskov også omfattet. Overudligningsordningerne finansieres af landets kommuner efter folketal, dog vægtet efter landsdel, således at hovedstadsområdet generelt finansierer tilskud til kommuner i området. Tabel 2..1 indeholder derfor også en udgift på 16,1 mio. kr. i 2017 med en faldende profil i overslagsårene til finansiering af eget og andre kommuners overudligningstilskud. Endelig fremgår det også af tabel 2.1, at tilskuddet fra overudligning netto har en faldende profil for Frederiksberg. Dette skal ses i sammenhæng med beregningsmetoden kombineret med Folketingets vedtagne omprioriteringsbidrag. Den løbende reduktion af serviceudgifterne i forhold til beskatningsgrundlaget, som akkumuleres over årene, betyder et stadigt stigende maksimalt udligningsniveau, hvilket reelt bevirker en forøgelse af udligning, som ikke modregnes i overudligning. 6. Bloktilskud Bloktilskuddet udgør statens tilskud til kommunernes finansiering. Udover basisbeløbet reguleres puljen hvert år ud fra den skønnede udvikling på de budgetgaranterede områder (overførselsindkomster) og DUT-reguleringer som følge af lovændringer, der flytter opgaver til eller fra kommunerne. Endelig reguleres puljen også med et balancetilskud, som opgør kommunernes samlede finansiering i forhold til udgifterne. Hvis kommunernes indtægter (skatter og tilskud mv.) samlet set er større end udgifterne (drift og anlæg mv.) reduceres bloktilskudspuljen. Tabel 6.1 viser oversigten over kommunernes samlede balance for året 2017 i KL s skøn fra henholdsvis september 2015 og april Det fremgår af seneste skøn, at der er samlede udgifter på 341,1 mia. kr. og samlede indtægter på 354,2 mia. kr. Den samlede overfinansiering på 13,1 mia. kr. trækkes ud af bloktilskudspuljen på 76,1 mia. kr., så den i udgangspunktet udgør 62,9 mia. kr. 5

6 Tabel 6..1 Skøn for balancetilskud 2017 Mio. kr i B16 1. FO Forskel Nettoudgifter på serviceområdet Udgifter til medfinansiering Indtægter vedr. den centrale refusionsordning Nettoudgifter på overførselsområdet Nettoanlægsudgifter Nettorenter, finansforskydninger, likviditetsforbrug mv Udviklingsbidrag til regionerne Udgifter i alt Skatteindtægter herunder: Forskudsskat Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning Dødsboskat Selskabsskat Grundskyld Andre ejendomsskatter Det skrå skatteloft Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Bloktilskud Særtilskud Låneadgang vedr. anlæg Indtægter i alt Behov for mertilskud afrundet Som nævnt under landsudligning finansierer bloktilskudspuljen underskuddet fra ordningen. Desuden finansierer puljen et tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, der dækker kommuner uden for hovedstadsområdet, og enkelte særtilskudsordninger. Den resterende bloktilskudspulje fordeles til kommunerne efter folketal. Tabel 6.2 viser beregningen af bloktilskuddet til Frederiksberg i Det fremgår, at kommunen i 2017 forventes at modtage 105 mio. kr., hvilket er 54 mio. kr. mindre end forventet ved vedtagelsen af budget Mindreindtægten skyldes en forværring af den samlede landsudligning, som kræver et yderligere tilskud på 3,8 mia. kr., mens bl.a. reducerede skatteindtægter medfører en samlet opskrivning af bloktilskudspuljen med 1,1 mia. kr. Samlet er bloktilskudspuljen til fordeling dog reduceret med 2,9 mia. kr. 6

7 Tabel 6..2 Bloktilskudspulje 2017 Mio. kr i B16 1. FO Forskel Bloktilskudspulje Finansiering af landsudligning Finansiering af andet tilskud og udligning Restbloktilskudspulje Frederiksberg andel Udligning af selskabsskat Selskabsskat udlignes med 50 pct. af afvigelsen fra det landgennemsnitlige niveau per indbygger. Da Frederiksbergs provenu fra selskabsskat er lavere end landsgennemsnittet, modtager kommunen tilskud i ordningen. Tabel 7.1 viser beregningen af tilskuddet. Indtægtsskønnet for skatteprovenuet for Frederiksberg er forøget marginalt, og da provenuet på landsplan samtidig falder, udløser det et reduceret tilskud med 2,1 mio. kr. Tabel 7..1 Udligning af selskabsskat i B16 1 FO Forskel A. Provenu (mio. kr.) -55,2-55,8-1 B. Folketal C. Provenu pr. indbygger, Frederiksberg (A/B) (kr.) D. Provenu pr. indbygger, landsplan (kr.) E. Udligning (0,50 B D-C) (mio. kr.) -35,7-33,6 2,1 8. Udlændingeudligning Udlændingeudligningen skal kompensere kommuner med en høj andel af indvandrere og efterkommere for de ekstra udgifter, der vurderes at være forbundet hermed. Ordningen supplerer landsudligningen, hvor der også indgår et socioøkonomisk kriterium for antallet af indvandrere. I alt omfordeles udgifter på 4,2 mia. kr. finansieret af kommunerne under ét. Frederiksbergs bidrager med sin befolkningsandel med 83,1 mio. kr. i 2017 og modtager på baggrund af antal af udlændinge et tilskud på 88,4 mio. kr. Netto er der altså indtægter fra ordningen på 5,3 mio. kr. I forhold til B2016 er der et mindre tab på 0,7 mio. kr. i 2017, som skyldes relative forskydninger i befolkningssammensætning på Frederiksberg i forhold til landsplan. Tabel 8..1 Udlændingeudligning i 1. FO Mio. kr Tilskud -88,4-90,5-92,6-94,7 Bidrag 83,1 86,3 88,9 91,5 I alt, netto -5,3-4,2-3,6-3,2 B2016, netto -6,0-5,3-4,8-4,8 Ændring 0,7 1,1 1,2 1,6 9. Særtilskud Udover udligning og bloktilskud findes en række særlige tilskudsordninger, som fordeles efter forskellige kriterier. Tabel 9.1 viser oversigten over særtilskud. 7

8 Tabel 9..1 Særlige tilskud i 1 FO Mio. kr Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 12,2 12,7 13,2 13,7 Bidrag til kommuner med særlige sociale problemer i dele af kommunen 7,3 7,6 7,9 8,2 Tilskud til bedre dagtilbud -11,5-11,7-12,0-12,3 Ældretilskud -28,2-28,8-29,5-30,2 Tilskud til skattelettelse (budget 2014 og 2015) -11,3-1,6 0,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen 0, Særlige tilskud i alt -31,1-21,8-20,3-20,5 Frederiksberg bidrager til to særtilskudsordninger for dels hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer og dels kommuner med særlige social problemer i dele af kommunen. Bidragene til de to ordninger for 2017 udgør henholdsvis 12,2 mio. kr. og 7,3 mio. kr. I de seneste tre år har Frederiksberg modtaget tilskud fra sidstnævnte pulje med 6; 13,8 og 18 mio. kr. Forvaltningen undersøger muligheden for at ansøge om tilskud fra puljen i 2017, men det bemærkes, at regeringen har foreslået at nedlægge puljen og erstatte den med en ny pulje til kommuner i en økonomisk svær situation. I så fald er det uklart, om Frederiksbergs bidrag på 7-8 mio. kr. årligt bortfalder. Herudover modtager kommunen tilskud til kvalitet på både dagtilbuds- og ældreområdet, hvor begge fordeles efter demografiske nøgler. Under særtilskud indgår desuden tilskuddet til skattelettelser givet med budgetterne for 2014 og 2015 svarende til i alt 11,3 mio. kr. i 2017 og 1,6 mio. kr. i Som nævnt indledningsvis er tilskuddet fra grundskyldsreduktionen i budget 2016 endnu ikke udmeldt og fremgår derfor ikke af ovenstående tabel. Endelig indgår en udgift på 0,3 mio. kr. i 2017 til finansiering af et tilskud ydet til de kommuner, som har særligt store tab ved refusionsomlægningen (over 20 mio. kr. i 2017). Tabet beregnes af Social- og Indenrigsministeriet, og på den baggrund modtager Frederiksberg ikke tilskud. Skønnet for indtægter fra særtilskud er kun ændret marginalt i forhold til budget 2016, som det fremgår af ttabel 9.2. Tabel 9..2 Forskel i særlige tilskud fra B16 til 1. FO Mio. kr Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 0,0 0,1 0,1 0,2 Bidrag til kommuner med særlige sociale problemer i dele af kommunen 0,0 0,0 0,0 0,3 Tilskud til bedre dagtilbud 0,0-0,1-0,1-0,4 Ældretilskud -0,1-0,2-0,3-1,0 Tilskud til skattelettelse (budget 2014 og 2015) 0,0 0,0 0,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen 0,0 0,0 0,0 0,0 Flygtninge 0,0 0,0 0,0-0,9 10. Generel usikkerhedspulje I budget 2016 var indlagt en pulje til håndtering af eventuelle negative konsekvenser af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet med 40 mio. kr. i 2016, 20 mio. kr. i 2017 og 10 mio. kr. i 2018, som skulle håndtere udfordringer i forhold til den samlede finansiering. Puljen er nu taget i anvendelse for at imødegå den skønnede udgiftsudvikling på drift, og i udgangspunktet resterer der således ikke længere nogen pulje til at håndtere yderligere usikkerhed på indtægtssiden. 8

9 Hverken usikkerhedsmomenterne om væksten på landsplan eller den kommende udligningsjustering fra 2018 er imidlertid ikke formindskede, og det er forvaltningens vurdering nødvendigt at genetablere en usikkerhedspulje på indtægtssiden, for ikke i budgetoverslagsårene at overvurdere indtægtssiden og dermed budgetforslagets økonomiske balance. Derfor foreslås indarbejdet en usikkerhedspulje på indtægtssiden på 30 mio. kr. årligt fra 2018, hvor tilpasningerne i udligningssystemet vil træde i kraft. Beløbet er skønsmæssigt begrundet i erfaringen fra seneste større ændring i udligningssystemet. Eventuelle udfordringer i 2017 som følge af relative forværringer af de øvrige kommuners økonomi forudsættes her modgået af andre elementer i den kommende økonomiaftale (eks. en fortsættelse af likviditetstilskuddet). 11. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet finansierer udgifter til forsikrede ledige for landet under ét og har sit eget lukkede kredsløb uden for udligning. Skønnet for 2017 er beregnet ud fra det udmeldte beløb for 2016 på 239,9 mio. kr. fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Fremskrivning af beløbet er foretaget ens for drifts- og finansieringssiden. 12. Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden Kommunerne bidrager til regionernes finansiering med et udviklingsbidrag på i alt 753 mio. kr. Bidraget fordeles efter folketal og Frederiksbergs bidrag for 2017 udgør 13,9 mio. kr. I overslagsårene har beløbet en stigende profil svarende til den forventede befolkningstilvækst. Ændringen i forhold til B2016 er marginal. 13. Efterregulering af parkeringsindtægter Det er fastlagt ved lov, at den enkelte kommune modregnes i bloktilskuddet som følge af øgede parkeringsindtægter i forhold til Frederiksberg har haft øgede indtægter siden, og især den nye parkeringsstrategi fra 2015 bidrager med merindtægter på driften, som medfører merudgifter i tilbagebetaling af tilskud. I alt skønnes efterreguleringen at udgøre 15,0 mio. kr. i