KALAALLIT NUNAANNI KOMMUNEQARFIIT KATTUFFIAT DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. REFERAT Delegeretmøde 2006 den 17. og 18.

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANNI KOMMUNEQARFIIT KATTUFFIAT DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Delegeretmøde 2006 den 17. og 18. maj i Ilulissat

2 Dagsorden for delegeretmødet Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning 5. Landsforeningens regnskab Landsforeningens reviderede budget Landsforeningens budget 2007, herunder kontingentfastsættelse for Valg: Valg af et bestyrelsesmedlem og personlige suppleanter 9. Debat: Strukturreform set i lyset af Landstingets behandling af Strukturudvalgets betænkning 10. Eventuelt Side 2 / 31

3 Stemmeberettigede delegerede Delegeretmøde i KANUKOKA maj 2006 Kommune Stemmeberettigede delegerede Nanortalik: Annassi K. Karolussen Qaqortoq: Aqqalukasik Kanuthsen Narsaq: Kiista P. Isaksen Ivittuut: Paamiut: Nuuk: Agnethe Davidsen Lene Knüppel Ove Karl Berthelsen Maniitsoq: Barnabas Larsen Sisimiut: Søren Alaufesen Kristian Lennert Kangaatsiaq: Nikolaj Jeremiassen Aasiaat: Arne Rafaelsen Qasigiannguit: Jess Svane Ilulissat: Jens Madsen Johanne Olsen Qeqertarsuaq: Augusta Salling Uummannaq: Apollo Mathiassen Upernavik: Vilhelm Kristiansen Qaanaaq: Johanne H. Nielsen Ammassalik: Daniel Pivât Ittoqqortoormiit: Evald Brønlund Fra bestyrelsen: Karl Lyberth Knud Kristiansen Katrine Larsen Lennert Kiista P. Isaksen (valgt under punkt 8) Side 3 / 31

4 Punkt 1: Velkomst Som åbning af mødet byder fungerende formand Karl Lyberth og viceborgmester i Ilulissat, Bendt B. Kristiansen, velkommen. "Ilulissat Ungdom i Fremdrift" giver opvisning og Mike Thomsen underholder med et sangnummer. Landsstyreformand Hans Enoksen fremkommer med udtalelse fra landsstyret (se bilag 1). Desuden kommer Erik Nielsen, medlem af bestyrelsen af KL, Kommunernes Landsforening i Danmark, med en hilsen på vegne af den danske delegation. Side 4 / 31

5 Punkt 2: Valg af dirigent Delegeretmøde i KANUKOKA maj 2006 Som foreslået af bestyrelsen, bliver Stephen Heilmann valgt som dirigent for delegeretmødet. Dirigenten konstaterer, at indkaldelsen til delegeretmødet og udleveringen af materiale er sket i overensstemmelse med vedtægternes tidsfrister. Dirigenten oplyser, at der ikke er kommet stemmeberettigede delegater fra kommunerne Ivittuut og Paamiut, bekræfter de tilstedeværende stemmeberettigede delegater ved navneopråb, og anmoder om følgende suppleanters indtrædelse: Fra Qaqortoq: Aqqalukasik Kanuthsen (da Lars Lundblad er trådt ud af kommunalbestyrelsen), fra Nuuk: Lene Knüppel (da Per Berthelsen har meldt afbud), og fra Nuuk: Ove Karl Berthelsen (da Maliinannguaq M. Mølgaard har meldt afbud). Side 5 / 31

6 Punkt 3: Godkendelse af dagsorden På baggrund af krav fra Agnethe Davidsen (Nuuk), bliver "Forslag om belysning af lønninger for ansatte i KANUKOKA, sammenlignet med lønninger for tilsvarende ansættelseskategorier i kommunerne", som er blevet besvaret administrativt, sat på dagsordenen ved en afstemning, hvor 19 stemmer for og 4 undlader at stemme. Da der bliver foreslået, at punktet bliver behandlet på et lukket møde, stemmer 14 for, 4 imod og 5 undlader at stemme. Desuden gør Annassi K. Karolussen (Nanortalik), Kiista P. Isaksen (Narsaq) og Jess Svane (Qasigiannguit) opmærksom på de forslag, som deres respektive kommuner har indsendt til behandling, men som er blevet henvist til administrativ besvarelse. Fungerende formand Karl Lyberth forklarer, at de har vurderet, at de enkelte forslag kan følges op på andre måder end at tage dem op på delegeretmødets dagsorden. Dette tager Annassi K. Karolussen og Kiista P. Isaksen til efterretning. Jess Svane beder om afstemning for optagelse af "Forslag om at KANUKOKA gennemfører undersøgelse af leveforhold i lokalsamfund i mindre kommuner" på dagsordenen. 6 stemmer for, 12 imod og resten undlader at stemme. Derefter bliver dagsorden godkendt enstemmigt (23 for) inklusive Nuuk Kommunes følgende dagsordensforslag, der skal behandles på et lukket møde: "Forslag om belysning af lønninger for ansatte i KANUKOKA, sammenlignet med lønninger for tilsvarende ansættelseskategorier i kommunerne". Side 6 / 31

7 Punkt 4: Formandens beretning Karl Lyberth, fungerende formand: Henviser til formandens skriftlige beretning, som er blevet sendt ud en måned tidligere og fremkommer med følgende opfølgning og tilføjelser til denne: Først og fremmest vil jeg ikke undlade at nævne, at landsforeningens formand, der blev valgt sidste år, Lars Karl Jensen, er på genoptræning efter en mindre hjerneblødning i begyndelsen af dette forår. Jeg vil hermed bringe Lars Karls hilsen til jer, med ønske om god arbejdslyst. Jeg vil på de delegeredes vegne ringe til Lars Karl, med ønske om god bedring. Ved Landstingsvalget i november blev to bestyrelsesmedlemmer i KANUKOKA og to stedfortrædere valgt ind i Landstinget, ligesom et medlem trådte ud af kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at vi her i delegeretmødet skal vælge et bestyrelsesmedlem og fire stedfortrædere dette vil vi konkret behandle under dagsordenspunkt 8. Jeg vil lige her følge op på nogle af emnerne i formandens skriftlige beretning. I beretningen skrev jeg, at Hjemmestyrets Centrale venteliste til døgninstitutionspladser for børn og unge nu kan anvendes af kommunerne. Iflg. Familiedirektoratet har kommunerne opskrevet 4 børn på venteliste, hvilket har skabt undren i direktoratet. Kommunerne har igennem mange år skullet gå den besværlige vej og kontakte diverse døgninstitutioner for overhovedet at finde ud af, hvor der er ledige pladser og derudover vente på en plads, der i nogle tilfælde kan vare i over 1 år. Sådanne forhold har gjort, at alt imedens man har ventet på at Den Centrale Venteliste bliver realiseret, har kommuner og private i løbet af 2004 og 2005 etableret døgninstitutioner med plads til i alt omkring 30 børn og unge. Kommunale døgninstitutioner er således etableret i Upernavik og Nuuk, 1 selvejende døgninstitution i Qaqortoq og 1 privat døgninstitution i Nuuk. Iøvrigt er det en forudsætning, at anbringelse på en døgninstitution skal være godkendt af Socialudvalget, hvis et barn skal skreves op i Familiedirektoratets Centrale Venteliste hvilket således ikke giver et reelt billede af, hvor mange børn på kysten der har brug for en døgninstitutionsplads. Familiedirektoratet har i april 2004 og februar 2006 givet forskellige vejledninger på satser til kost, lomme- og tøjpenge til børn og unge, som kommunerne har anbragt i familiepleje. 16 kommuner har anvendt vejledningen fra 2004 og 1 kommune anvendt samme sats som i vejledningen af februar Dette betyder, at samtlige kommuner på nær én skal lave rettelser på månedlige udbetalinger på flere hundrede børn helt tilbage til 1. juli 2003, hvor den nye Landstingsforordning om hjælp til børn og unge trådte i kraft. Der kan forventes forståelig Side 7 / 31

8 utilfredshed fra flere hundrede plejeforældre, der vil få udbetalt betydeligt mindre beløb til kost til deres plejebørn. KANUKOKA har i brev i slutningen april dette forår opfordret Familiedirektoratet til at tage initiativ til ændring i lovgivningen, så den bliver entydig og forståelig for alle og at direktoratet bør udsende en pressemeddelelse om sin beklagelige fejl og håndtering af sagen. Mens vi taler om børn og unges vilkår, vil jeg ikke undlade at nævne, at der har været, og er sikkert stadigvæk, alvorlige udfordringer i flere kommuner i forbindelse med seksuelt misbrug af børn. Seksuelt misbrug af børn er en sørgelig og traumatisk oplevelse for ofrene og deres familier ligesom det vækker stærke reaktioner og følelser hos medborgere. Det vil sige, at seksuelt misbrug af børn er et samfundsproblem, og derfor må samfundet være parat til at yde en effektiv indsats til støtte for ofrene og deres familier. Vi ved, at Hjemmestyret har ydet en bevilling på kr. til brug for krisehjælp ved sådanne traumatiske hændelser. Dette hilses naturligvis velkommen. Den seneste tids erfaringer viser dog, at det er nødvendigt med en hurtig og mere smidig indsats. Og derfor må vi rette en henvendelse til Hjemmestyret med et tilbud om, at kommunerne gerne vil være med til at styre bevillingerne, så de udnyttes bedre, og om nødvendigt være med til at betale hjælpen. Som jeg skrev i den skriftlige beretning, satses der i disse år meget på at højne uddannelsesniveauet. I denne sammenhæng vil Piareersarfiit have en meget central placering. Det er her, vi skal have fat i den gruppe, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. De skal have støtte til at komme i gang og få lagt en plan for, hvordan de kvalificerer sig til at komme ind på en uddannelse, og hvordan de rent faktisk gennemfører uddannelsen, så de ad den vej kan komme ind på arbejdsmarkedet. For samfundet er det indlysende, at det er en fordel, at så mange som muligt kommer i uddannelse og i arbejde. Her og nu vil det lette presset på de sociale udgifter, og på sigt vil behovet for tilkaldt arbejdskraft blive mindre. Jeg vil derfor opfordre kommunerne til at være meget opmærksomme på opstarten af Piareersarfiit, så centrene kommer til at virke som de lokale kraftcentre, de er tiltænkt. Igennem driftstilskuddet fra Hjemmestyret og kommunernes eget medfinanciering er grundlaget skabt for disse centre. Det er vigtigt, at centrene får opgjort de lokale behov for uddannelse og kurser. Centrene kan selv løse en del af uddannelses- og kursusopgaverne, og andre opgaver må løses i samarbejde med f.eks. brancheskolerne. Det er vigtigt, at så mange uddannelses- og kursustilbud bliver trukket til det lokale center. Det skaber aktivitet, og flere får mulighed for at deltage i aktiviteterne, når de foregår lokalt, end når der skal rejses efter dem. I puljen til den ekstraordinære uddannelsesindsats er der for de kommende år stadigvæk midler, der ikke er øremærkede. Kommunerne har derfor gennem deres Piareersarfiit mulighed for at påpege specifikke behov og søge om tilskud fra uddannelsespuljen. Side 8 / 31

9 Når vi snakker om uddannelse, kan jeg ikke lade være med også at komme ind på folkeskolen, som jo er grundlaget for hele det videre uddannelsessystem. Hvis ikke børnene får en god undervisning i folkeskolen, skal vi blive ved med at lave særlige tiltag for at få dem videre i uddannelsessystemet, og det skulle vi med tiden gerne væk fra. Folkeskolereformen er nu snart gennemført i hele skoleforløbet, men fungerer undervisningen godt nok alle steder? Hvordan er det for børnene i bygderne? Hvordan er deres skolegang, og kommer de i gang med en uddannelse efter folkeskolen? Vi har 10 bygdeskoler, hvor elevtallet er under 9, og hvor undervisningen for det meste foregår samlet for alle elever uanset alder. Det er en svær situation for læreren at skulle tilgodese så stor en spredning blandt eleverne, og der bliver ikke den store udfordring eleverne imellem. Vi har 38 andre bygdeskoler med under 70 elever, hvor eleverne også går flere årgange sammen. Vi har 11 bygdeskoler, hvor der ikke er en eneste uddannet lærer. Erfaringen viser, at kun ganske få af bygdeeleverne gennemfører en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Med disse oplysninger vil jeg opfordre kommunalbestyrelserne til at overveje, hvordan man giver bygdeeleverne den bedste folkeskoleundervisning, så de også har en reel chance i det videre uddannelsesforløb. Det er jo op til kommunalbestyrelsen at beslutte kommunens skolestruktur, og det indebærer også en beslutning om, hvor stor en del af skolegangen, der skal kunne gennemføres i de enkelte bygder. Der kan være mange hensyn at tage, men jeg foreslår, at man først og fremmest vurderer det ud fra barnets behov og tarv. Kompetenceudviklingsrådet, hvor KANUKOKA er repræsenteret, i november 2005 har nedsat en arbejdsgruppe, som skulle forestå forberedelsen af etableringen af et Ledelsesakademi. Etableringen af Grønlands Ledelsesakademi vil blive en realitet i år. Da der satses på fremme af uddannelsen i alle fronter, hilser KANUKOKA velkommen også på dette initiativ. KANUKOKA har siden 2002 været medlem af den virksomhedsejede PISSAS- SARFIK, Den Grønlandske Personale- og Udviklingscenter, og ved etableringen af Ledelsesakademiet, overvejer KANUKOKA derfor at melde sig ud af PISSASSARFIK. Til personale og lønvilkår må jeg nævne, at kommunerne fremkommer i dag med mange flere anmodninger om åremålsansættelser på kommunaldirektør- og forvaltningschefstillingerne. I den forbindelse indhentes udtalelse hos Lønningsrådet, inden en stilling kan besættes på åremål. Lønningsrådets udtalelse er vejledende og det er vigtigt at være opmærksom på, at den egentlige afgørelse træffes hos kommunalbestyrelsen. Status er, at der inden for 1 år er godkendt 4 kommunale direktørstillinger og 7 forvaltnings chefstillinger på åremål og, at denne tendens fortsætter i den kommende tid. Side 9 / 31

10 Det er nævnt i den skriftlige beretning, at KANUKOKA i dag kan være repræsenteret ved overenskomstforhandlinger, hvor kommunerne har en stor andel en overenskomstgruppe. I forlængelse af det, vil jeg bede jer om, at komme med mere specifikke og uddybende arbejdsgiverkrav til overenskomstforhandlingerne dette med henblik på, at gøre vores indflydelse gældende ved overenskomstforhandlingerne til kommunernes gavn. Fakta er, at de fleste kommuner ikke kommer med tilbagemeldinger på arbejdsgiverkrav for eksempel har vi sidste år kun modtaget ønsker fra 7 kommuner. Kommunernes mulighed for at deltage i en del af overenskomstforhandlingerne kan som arbejdsgivere bruges til at søge at opnå forbedringer. Eksempelvis er det alment kendt, at der mangles socialrådgivere i kommunerne. I den forbindelse kunne det være ønskeligt, at der fremkom mere specifikke ønsker fra kommunerne, som vi kunne overbringe til forhandlingerne. Det skal også nævnes, at KANUKOKA har påbegyndt forhandlingerne med Hjemmestyret om reduktionen i bloktilskuddet som følge af centralisering af skatteområdet. Udgangspunktet er en fuld overdragelse af området til Skattedirektoratet, som dermed overtager ansvaret for samtlige ansatte som ikke har fået tilbudt andet arbejde i kommunerne. I Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq skal borgerne henvende sig i de regionale skattecentre om alle spørgsmål vedrørende skat, mens Skattedirektoratet vil indgå individuelle aftaler med de øvrige 14 kommuner om varetagelse af den daglige borgerservice. Denne løsning er ikke i harmoni med Strukturudvalgets anbefaling om en dør til hele det offentlige, men Skattedirektoratet påpeger at løsningen kun skal køre indtil resultaterne af strukturreformen er på plads i 2009 eller Nogle kommuner vil miste skatteindtægter som følge af centralisering, mens andre vil få øgede skatteindtægter som følge af nye arbejdspladser i kommunen. Virkningen bliver dæmpet af udligningsmodellen, men en fuld udligning vil betyde at den nuværende udligningsmodel skal erstattes af en helt ny model. Strukturudvalget har påpeget, at den nuværende udligningsmodel ikke kan bruges efter de anbefalede kommunesammenlægninger. Hvis Landstinget beslutter sig for at følge Strukturudvalgets anbefalinger, vil der under alle omstændigheder blive udarbejdet en ny udligningsmodel, så de skævheder som centraliseringen af skatteområdet medfører, vil kun få betydning for skatteårene 2007 og KANUKOKA s bestyrelse har valgt at køre en helt åben forhandling om reduktionen i bloktilskuddet som følge af centralisering af skatteområdet, så der i fællesskab med Økonomidirektoratet kan blive fastlagt en række principper for hvordan beregninger af løn, drift og administrationsbygninger skal foretages. Principperne vil dermed kunne videreføres som grundlag for de tilsvarende forhandlinger når opgaver skal overdrages fra Hjemmestyret til kommunerne. Inden jeg kommer med mine afsluttende bemærkninger, vil jeg gerne nævne, at Grønlands Landsret har afsagt dom i KANUKOKA s sag mod Kimik IT, hvor de sagsøgte er dømt til at betale kr. samt en halv million kr. i sagsomkostninger. Kimik IT har besluttet at anke sagen. Side 10 / 31

11 Jeg vil i denne forbindelse opfordre kommuner til at overveje, hvordan de kan gøre mere brug af det IT-selskab, som de er medejere af. Med disse ord ønsker jeg et godt og udbytterigt og fornøjeligt delegeretmøde i de grønlandske kommuners landsforening. Som det fremgår af dagsordenen, er der kun et overordnet politisk dagsordenspunkt og det er strukturreformen. Selvfølgelig kunne der være mange emner at drøfte, når der er så mange ting, der bør ordnes i dette samfund (som det lyder i en kendt visesang). Imidlertid har bestyrelsen besluttet, at hvis vi skal prioritere emner til drøftelse, så er det den offentlige struktur og kommuneordningen, som vi skal koncentrere os om for denne gang. Ikke fordi alle ting kan rettes op alene ved at lave en reform, men som det bliver klarere og klarere, kan vi ikke komme udenom reformen som et redskab, hvis vi skal have flere resurcer til rådighed i de kommende år. Vi vil uddybe dette, når vi når frem til dagsordenspunktet om emnet. Og til allersidst kan jeg oplyse, at De Grønlandske Kommuners Landsforening, KANU- KOKA, fylder 35 år næste år. Bestyrelsen har i den forbindelse besluttet, at delegeretmødet afholdes i Sisimiut, dér hvor tidligere borgmester Emilie Lennert har virket, for det var hende, der foreslog oprettelse af den kommunale fællesorganisation. Drøftelse af formandens beretning Vilhelm Kristiansen, gruppe 1: (Kommunerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Qeqertarsuaq) Vedrørende den centrale venteliste for døgninstitutioner for børn og unge: De enkelte kommuners adgang til Hjemmestyrets bevillinger må gøres smidigere. Det gælder her for de kommunale døgninstitutioner i Upernavik og Nuuk. KANUKOKA må arbejde for at gøre pengeoverførslerne hurtigere. Folkeskolen: KANUKOKA skal være mere opmærksom på lærer- og timelærerkurser, især med fokus på bygderne, baseret på den kendsgerning, at der kan være betydelige forskelle i forholdene fra sted til sted. Undervisningen i de skoler, hvor eleverne går flere årgange sammen, bør styrkes ved at udnytte gode erfaringer fra udlandet. Det er nødvendigt at udvikle kollegiekapaciteten, hvor indlogering i familier skal holdes åben som en mulighed for der vil blive behov for flere kollegiepladser i 2008, hvor der vil blive nødvendigt at tage ind til byskolen for at gennemføre klasser. Side 11 / 31

12 For at støtte bygdelærerne bør man overveje en udvekslingsordning for by- og bygdelærerne, eksempelvis med 14-dages ophold på de enkelte steder. Sexuelt misbrug af børn: Der skal sikres en hurtig hjælpeindsats i tilfælde af sexuelt misbrug af børn. Vi må erkende, at sexuelt misbrug af børn er et samfundsproblem i dag. De kr., som Hjemmestyret sætter til side til krisehjælp, er selvfølgelig kærkomne, men bevillingen skal udvides, da beløbet kun rækker til krisehjælp i et sted. Derudover skal man være opmærksom på, at når en misbrugssag har stået på over en årrække, sker det ofte, at ofrene flytter til andre byer. Derfor kan vi kun støtte KANUKOKA's ønske om bedre udnyttelse af den eksisterende bevilling. Piareersarfiit (introduktions- og vejledningscentre): Der opfordres til at de enkelte kommuner i denne forbindelse skal have mulighed for at udarbejde modeller til bedre udnyttelse af miljø og levende ressourcer, ud fra deres egne muligheder. Gruppen finder forslag om centralisering af skatteområdet støtteværdig. Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt at KANUKOKA har sendt en anbefaling til en ansøgning om en hellefiskekvote, idet vi anser det som en omgåelse af kommunernes objektive forvaltning af borgernes interesser. Endelig vil vi konstatere, at vi vurderer formandens skriftlige beretning og mundtlige beretning for udmærkede. Søren Alaufesen, gruppe 2: (Kommunerne Kangaatsiaq, Sisimiut, Maniitsoq) Gruppen tager formandens beretning til efterretning, dog har vi følgende bemærkninger: Undervisning i bygderne er værd at bemærke, specielt med hensyn til bygder med få elever, eksempelvis med 10 elever. Vi ønsker en undersøgelse om fjernundervisning kan tages i brug for at mindske omkostningerne. Med hensyn til uddannelse, må kommunerne i højere grad prioritere området. Kommunerne bør være rustet til at have uddannelsessteder til rådighed. Vi ønsker, at kommunerne og Hjemmestyret bør samarbejde om at planlægge en enklere arbejdsgang med hensyn til forebyggelse af seksuelt misbrug af børn. Endvidere ønsker vi, at bestyrelsen skal fremlægge et oplæg til delegeretmødet i 2007 om KANUKOKA s fremtid efter eventuel sammenlægning af kommunerne 2009, hvor der her skal vurderes, hvordan KANUKOKA skal fortsætte. Side 12 / 31

13 Agnethe Davidsen, gruppe 3: (Kommunerne Nuuk, Paamiut, Ammassalik, Ittoqqortoormiit) Det glæder gruppen, at formandens beretning bl. a. behandler emnet børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Vi er enige om, at der i forbindelse med den omdiskuterede venteliste mellem direktoratet og kommunerne hurtigst muligt bør foretages en registrering af børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, således at kommunerne kan få et klart billede af, hvor mange børn, der er tale om. Gruppen tager den fungerende formands orientering om bevilling af kost, lomme- og tøjpenge til de børn, som kommunerne anbringer hos plejefamilier, til efterretning. Men vi vil tage det som en understregning af, hvor vigtigt, det er med et godt samarbejde mellem KANUKOKA og Familiedirektoratet. Gruppen er tilfreds med, at den fungerende formand i sin mundtlige beretning tager seksuelt misbrug af børn alvorligt som et stort problem i kommunerne. Gruppen mener, at vi alle i samarbejde bør komme dette alvorlige problem til livs, idet nogle kommuners erfaringer med kriseberedskab kan udnyttes positivt. Vi bør nemlig alle være med til en åben debat omkring dette problem. Vi vil heller ikke undlade at nævne, at vi er glade for, at den fungerende formand fremkom med et klart budskab om folkeskoleområdet, herunder bygdeskolerne. Det er jo de folkevalgtes ansvar, at børnene skal have lige vilkår i undervisningen. Gruppen er også tilfreds med, at personale- og lønforhold blev tilgodeset i beretningen, hvor der der er et klart budskab om, at kommunerne anvender individuelle kontrakter i større og større omfang i forbindelse med rekruttering af kvalificerede medarbejdere. Det kan dermed konstateres, hvor omstændeligt det er at give de kommunale medarbejdere gode lønvilkår. Den fungerende formand understregede i sin beretning, at den nye ordning i forbindelse med skatteadministrationen pr. 1. januar 2007 kun skal være gældende indtil strukturreformens ikrafttræden enten i 2009 eller Vi ønsker en redegørelse om præcis hvordan dette skal tolkes, af hensyn til vores medarbejdere, der er i tvivl om spørgsmålet. Gruppen tager formandens beretning til efterretning. Kiista P. Isaksen, gruppe 4: (Kommunerne Ivittuut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik) Først vil vi give udtryk for, at gruppen ærgrer sig over, at Ivittuut Kommuniat ikke har nogen repræsentant ved dette vigtige møde og debat. Gruppen er indforstået med, at nogle af de nye medlemmer i bestyrelsen, der blev valgt sidste år, har måttet trække sig på grund af givne vigtige omstændigheder. Men eftersom det er partigruppernes opgave at tænke på denne del, skal vi ikke komme nærmere ind på detaljerne, men håber blot, at Sydgrønlands region også vil blive repræsenteret. Side 13 / 31

14 Idet vi ønsker formand Lars Karl Jensen god bedring, og på baggrund af lægens erklæring om, at han kan genoptage sit arbejde den 22. juni, regner vi med dette, men hvis der skulle ske andet, må der indkaldes til et ekstraordinært delegeretmøde, hvor der skal vælges en formand. Gruppen skal ikke fremkomme med bemærkninger retssagen mod Kimik IT, idet vi tager denne til efterretning. Men gruppen vil fremhæve følgende: Vi ønsker, at forhandlinger med Hjemmestyret og andre initiativer, der involverer hjemmestyret, bliver gennemført hurtigere. Vi ønsker, at der bliver fundet en økonomisk løsning sammen med Hjemmestyret omkring bortskaffelse af affald hurtigst muligt. Vi ønsker tættere kooperation mellem Hjemmestyret og kommunerne med hensyn til behandling af omsorgssvigtede børn og deres forældre. Vi skal understrege, at vi støtter op omkring bemærkningerne om folkeskolen og bygdeeleverne. Vi glæder os til, at der bliver fundet en lovmæssig løsning på aflønning af brandfolk rundt om på kysten. Der er vanskelige økonomiske forhold blandt mange kommuner, men vi glæder os til at se resultaterne af tiltag til gradvis løsning af problemerne. Afskaffelsen af ensprissystemet har især haft mærkbare konsekvenser for borgere med mindre indtægt, og der er endnu ikke fundet løsninger på flere områder. Derfor ønsker vi, at der hurtigst muligt bliver fundet de nødvendige løsninger i samarbejde med Hjemmestyret. Med disse bemærkninger tager vi formandens beretning til efterretning. Karl Lyberth: Udtrykker glæde over, at de delegerede tager formandens beretning til efterretning, og konkluderer: - Med hensyn til gruppe 3 s tvivl om centralisering af skatteområdet, nævnt i formandens mundtlige beretning, er der tale om en midlertidig løsning ved etablering af centre i fire byer indtil ikraftræden af den planlagte strukturreform. Der ønskes, at Hjemmestyret og kommunernes landsforening fører et smidigere og bedre samarbejde, og vi vil at arbejde ud fra dette ønske. De delegerede ønsker, at der bliver igangsat en særlig indsats omkring bygdeskolerne, herunder især de mindre skoler. Side 14 / 31

15 Med hensyn til seksuelt misbrug af børn, skal vi love, at vi vil arbejde for hurtigere og mere effektive hjælpforanstaltninger. Jeg er orienteret om at afskaffelse af ensprissystement vil blive vurderet på ny i Landstinget i 2007, hvorfor der vil være mulighed for at sætte fokus på dette indtil da. Agnethe Davidsen og Jess Svane: Ønsker en nærmere redegørelse om, hvad der skal ske, når der bliver etableret centre i forbindelse en centralisering af skatteområdet, og ønsker en skriftlig udgave af de seneste udtalelser under dette møde. Karl Lyberth: Lover, at der vil blive uddelt en skriftlig udgave af sine bemærkninger om centralisering af skatteområdet. (se bilag 2) Formandens beretning bliver godkendt (énstemmigt). Side 15 / 31

16 Punkt 5: Landsforeningens regnskab 2005 Martha Labansen, direktør i KANUKOKA: Gør rede for hovedtallene i regnskabets resultat og balancen. Jess Svane, gruppe 1: Indstiller regnskabet til godkendelse. Søren Alaufesen, gruppe 2: Indstiller regnskabet til godkendelse. Ove Karl Berthelsen, gruppe 3: Vurderer, at det er betryggende med et regnskab, der udviser et overskud på ca kr. og anbefaler til godkendelse. Dog ønsker han en forklaring på, hvad særlige indtægter på 1,7 mio. kr. er. Aqqalukasik Kanuthsen, gruppe 4: Indstiller regnskabet til godkendelse. Martha Labansen, direktør i KANUKOKA: Konstaterer, at særlige indtægter på 1,7 mio. kr., som Ove Karl Berthelsen beder om en forklaring af, er prisen på salg af den første af de gamle ejendomme, vist udover årets resultat. Regnskabet for 2005 bliver godkendt (énstemmigt). Side 16 / 31

17 Punkt 6: Landsforeningens reviderede budget 2006 Martha Labansen, direktør i KANUKOKA: Under henvisning til bestyrelsens beslutning om nedsættelse af et særligt udvalg og af arbejdsgrupper til forberedelse af strukturreformen og dermed etablering af et sekretariat under KANUKOKA, forklarer direktøren, at der er behov for en tillægsbevilling på i Jess Svane, gruppe 1: Selv om det kunne forventes, at den eksisterende medarbejderstab i KANUKOKA skulle kunne klare opgaverne i forbindelse med reformen, godkender han ansøgning om tillægsbevilling på baggrund af de fremsatte ønsker under borgmester- og kommunaldirektørmødet. Søren Alaufesen, gruppe 2: Godkender ansøgning om tillægsbevilling, og konstaterer, at medarbejderne kan tage opgaverne op. Ove Karl Berthelsen, gruppe 3: Godkender det reviderede budget, idet Landsforeningen bør have de nødvendige ressourcer i forbindelse med den vigtige overgangsperiode til den nye struktur. Aqqalukasik Kanuthsen, gruppe 4: Godkender det reviderede budget. Det reviderede budget 2006 bliver godkendt (énstemmigt). Side 17 / 31

18 Punkt 7: Landsforeningens budget 2007 Martha Labansen, direktør i KANUKOKA: Gør rede for hovedtallene i budgettet. Ifølge budgettet vil der være indtægter på kr. via medlemskontingenterne, hvor der som sædvanligt er indregnet regulering med 3 procent. Jess Svane, gruppe 1: Godkender budgettet, men ønsker at vide lidt mere om forhøjelse med 3 procent på medlemskontingentet. Søren Alaufesen, gruppe 2: Godkender budgettet. Ove Karl Berthelsen, gruppe 3: Godkender budgettet, dog med den bemærkning om, at man eventuelt senere kan komme med forklaring om bestemmelser til størrelsen af medlemskontingentet. Aqqalukasik Kanuthsen, gruppe 4: Godkender budgettet. Karl Lyberth: Forklarer, at forhøjelse af medlemskontingentet med 3 procent pr. år er en tilbagevendende praksis indført for flere år siden og er en regulering i forhold til pris- og lønudviklingen. Budgettet for 2007 bliver godkendt (énstemmigt). Side 18 / 31

19 Punkt 8: Valg af bestyrelsesmedlem og personlige suppleanter Karl Lyberth: I forbindelse med dette dagsordenspunkt ønsker bestyrelsen at give en orientering omkring Landsforeningens formand Lars Karl Jensens fravær på grund af sygdom. Lars Karl Jensen blev syg den 24. marts 2006 og er foreløbig sygemeldt til den 5. juni På et møde jeg havde med Lars Karl Jensen, umiddelbart før jeg tog til Ilulissat i mandags, meddelte Lars Karl Jensen, at han fortsat er sygemeldt frem til den 22. juni 2006, hvor han igen forventer at genoptage arbejdet som formand for KANUKOKA. Bestyrelsen har derfor besluttet, at 1. næstformand skal fungere som formand under formandens fravær, foreløbig frem til den 22. juni Efter vores vedtægter 6, stk. 8 er det fastsat, at såfremt formanden får langvarig forfald, indtræder 1. næstformand i hans sted, indtil ny formand på bestyrelsens begæring kan vælges på et delegeretmøde. Bestyrelsen fortolker begrebet langvarig fravær i overensstemmelse med vedtægternes 6, stk. 11 til en forventet periode af mindst 3 måneder. Under henvisning til formandens forventning om at kunne genoptage hvervet den 22. juni 2006, ønsker bestyrelsen efter omstændighederne, at afvente at formanden igen kan genoptage sit hverv. Hvis formanden mod forventning fortsat er sygemeldt 3 måneder efter den 24. marts 2006, må det forventes, at bestyrelsen i henhold til 6, stk. 8 beslutter, at 1. næstformand indtræder i formandens sted, indtil ny formand kan vælges på et delegeretmøde. Det kan eventuelt ske på et ekstraordinært delegeretmøde. Ved delegeretmødet 2005 blev der efter valgt medlemmer til bestyrelsen og personlige stedfortrædere til disse. Det følger imidlertid af vedtægterne 6, stk. 3 og stk. 9, at bestyrelsesmedlemmer ikke kan være medlem af Landstinget, Landsstyret eller Folketinget, ligesom medlemmer der i valgperioden ophører med at være kommunalbestyrelsesmedlemmer, udtræder af bestyrelsen og erstattes af den personlige stedfortræder, såfremt denne er valgbar. I henhold til vedtægterne 6, stk. 9, er det de delegerede i valggruppen, som havde udpeget det pågældende bestyrelsesmedlem eller stedfortræder, som udpeger nyt bestyrelsesmedlem og stedfortrædere. Der skal derfor vælges nyt bestyrelsesmedlem til erstatning for Agnethe Davidsen, som er blevet medlem af Landstinget, samt en stedfortræder for den pågældende. Siumut udpeger de pågældende. Side 19 / 31

20 Lars Karl Jensens stedfortræder blev ligeledes valgt til Landstinget, hvorfor der skal vælges en ny stedfortræder. Siumut udpeger den pågældende. Knud Kristiansens stedfortræder Kristian Jeremiassen er blevet valgt til Landstinget, hvorfor der skal udpeges en ny stedfortræder. Atassut udpeger den pågældende. Endelig skal der vælges en stedfortræder for mig, idet jeg ligeledes er indtrådt i bestyrelsen efter sidste delegeretmøde. Siumut udpeger den pågældende. Dirigenten: Lader ordførere meddele følgende udpegninger: Bestyrelsen Nyt medlem i bestyrelsen: Kiista P. Isaksen dennes stedfortræder: Apollo Mathiassen. Lars Karl Jensens stedfortræder: Jess Svane. Karl Lyberths stedfortræder: Annassi K. Karolussen. Knud Kristiansens stedfortræder: Nikolaj Jeremiassen. Til det særlige udvalg vedr. strukturreformen Siumut: Søren Lyberth og Kristine Raahauge Inuit Ataqatigiit: Lars Sørensen Atassut: Jens Immanuelsen Lene Knüppel: Foreslår på vegne af Demokraterne, at såvel Demokraterne som Kattusseqatigiit Partiiat bliver repræsenteret eksempelvis som observatører i det særlige udvalg, der bliver nedsat, og hvor fire borgmestre kommer til at sidde og oplyser, at hun har afleveret en anmodning derom til KANUKOKA s bestyrelse. Begrunder sit forslag med strukturreformens vigtighed for det grønlandske samfund, og at det derfor er vigtigt, at reformen bliver folkeligt forankret og politisk funderet bredest muligt. Demokraterne har på samme måde som de øvrige partier et stærkt ønske om at bidrage i denne proces, også i KANUKOKA-regi. Det er mit håb, at bestyrelsen vil være åben overfor denne inddragelse af alle politiske partier i det videre strukturreformarbejde. Side 20 / 31

21 Karl Lyberth: Bekræfter, at Lene Knüppels brev er modtaget og lover, at det bliver taget op til drøftelse. Side 21 / 31

22 Punkt 9: Strukturreformen Delegeretmøde i KANUKOKA maj 2006 Karl Lyberth, fungerende formand: Fremlagde følgende oplæg: Strukturreform set i lyset af Landstingets behandling af Strukturudvalgets betænkning Som bekendt blev Strukturudvalgets Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor behandlet i Landstinget den 9. maj og takket være Landstingets klare og retvisende udmelding kan vi i kommunerne også komme videre uden tøven. Landstinget skal efterfølgende til efterårssamlingen og i de kommende samlinger, følge op på deres principielle udmelding af anbefalingerne i betænkningen med hensyn til de nødvendige forskellige lovgivnings- og beslutningsmæssige initiativer. I forbindelse med Landstingets behandling af betænkningen kan jeg nævne tre hovedområder, som har fanget vores opmærksomhed: Der var overvejende enighed uden spørgsmål om overdragelse af opgaver og byrder fra Hjemmestyret til kommunerne som det blev anbefalet. Et klart flertal går ind for kommunesammenlægning, men det blev samtidig understreget, at dette skal ske i fuld forståelse mellem de nuværende kommuner der indgår i sammenlægning i fremtiden. Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved betænkningens anbefaling om tidsperspektivet. I forhold til tidsplanen for overdragelse af opgaver til kommunerne og gennemførelse af reformer, fandt nogle af landstingsmedlemmerne det vigtigt at nævne, at overdragelse af opgaver til kommunerne ikke skal ske i en og samme periode imidlertid er der også taget hensyn til dette spørgsmål i betænkningen. Jeg skal heller ikke komme med detaljer i forbindelse med Landstingets behandling men jeg skal henvise til et kort sammendrag af tilkendegivelserne, uddelt sammen med det øvrige mødemateriale. Der er jo allerede fremlagt synspunkter og forskellige emner, der kræver opmærksomhed, og vi er efterhånden velkendt med disse. Derfor vil jeg her med udgangspunkt i Landstingets principielle udmelding beskæftige mig med hvilke grundlag, vi bør fortsætte. I starten af dette år har der blandt kommunerne været en række reformorienterede initiativer omkring og ikke mindst i forbindelse med borgmester- og kommunaldirektørmødet i starten af marts begyndte kommunerne de konkrete forberedelser til reformarbejdet. Og jeg mener helt bestemt, at kommunerne må bevare førertrøjen i den kommende tid, idet vi må have indflydelse fra start til slut i sådan en vigtig ændring af samfundets drift, og den Side 22 / 31

23 håndsrækning om indflydelse, vi har fået fra landets øverste parlamentarikere, må vi drage nytte af, for at tilgodese den bedste service overfor det samfund vi lever i. Det er vigtigt at kommunerne fortsat bevarer initiativet, så løsningerne ikke bliver trukket ned over os fra centralt plan. Bestyrelsen har allerede taget initiativ til nedsættelse af et særligt udvalg med udgangspunkt i 10 i vedtægterne, bestående af bestyrelsen og 4 borgmestre, samt en hertil knyttet administrativ arbejdsgruppe. Der vil blive etableret en lang række underarbejdsgrupper, og i KANUKOKA er der desuden oprettet en ny afdeling, som har ansvaret for servicering af de mange grupper. Partiernes repræsentation i KANUKOKA s bestyrelse er udregnet efter d Hondtprincippet, og bestyrelsen anbefaler, at de 4 borgmestre, som skal deltage i det særlige udvalg, udpeges ved at benytte samme udvælgelsesprincip. Beregninger viser, at de borgmestre, som skal deltage i det særlige udvalg, skal udvælges med 2 fra Siumut, 1 fra IA og 1 fra Atassut. Bestyrelsen opfordrer partierne til at udvælge borgmestrene under delegeretmødet, så arbejdet kan igangsættes. Jeg mener det er værd at nævne et af emnerne i Landstingsdebatten om strukturreformen - nemlig betænkningens del om overgangsudvalgene. Nogle af talerne i Landstinget nævnte, at sådanne udvalg kan skabe for mange stridigheder og er derfor unødvendige, mens andre mener, at disse udvalg skal have en kortere funktionsperiode. Selv om jeg ikke vil fremkomme med færdige synspunkter, vil jeg lige komme med en bemærkning til anbefalingen om nedsættelse af disse udvalg til overvejelse i forbindelse med fortsættelse af sagen. De overgangsudvalg, der omtales i betænkningen, er kommunalbestyrelserne i de nye kommuner, der foreslås valgt i efteråret 2007, kommer i funktion fra 1. januar 2008 som overgangsudvalg og træder i kraft som kommunalbestyrelser pr. 1. maj Overgangsudvalgene har til opgave at forberede de nye kommuner. Og såvidt jeg forstår, vil disse valgte instanser have en vigtig stilling for at de nye kommuner kan få en god start. Overgangsudvalget skal i overgangsudvalgets funktionsperiode 1. vedtage de nærmere regler om styrelsen af den nye kommunes anliggender i en styrelsesvedtægt 2. vedtage den nye kommunalbestyrelses forretningsorden 3. vedtage den nye kommunes budget for antage en sagkyndig revision for den nye kommune 5. fastsætte de nærmere regler for indretningen af den nye kommunes kasse- og regnskabsvæsen 6. fastsætte de nærmere regler for den nye kommunes revision 7. træffe bestemmelse om indretning af den nye kommunens administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil Side 23 / 31

24 8. træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af den nye kommune Ifølge de oplysninger jeg har fået, skal overgangsudvalgenes funktionsperiode ud over den nuværende kommunalbestyrelse, ikke være kortere af hensyn til vedtagelse af de nærmere regler og på den anden side vil det naturligvis heller ikke være hensigtsmæssigt med en længere funktionsperiode. Imidlertid er jeg ikke i tvivl om, at sagen om overgangsudvalgene kan løses fornuftigt i den kommende tid idet det væsentligste og fornemste formål i det nu igangsatte reforminitiativ er en tilpasning og effektivisering, der skal gøre brugen af den offentlige sektor mere smidigt. Og når vi tilpasser vores initiativer og måder at håndtere tingene på til dette formål, vil vi have færre forhindringer. Lad os spørge os selv: - Har den strukturreform af den offentlige sektor, som vi taler om, en dårlig ting for kommunerne? Dertil vil jeg svare: - Nej, tvært imod! Den vil være til gavn for kommunerne og borgerne. For her er det ikke spørgsmål om, hvor man bor eller hvor man ikke bor. Dét, der gælder, er at gøre borgerbetjeningen bedre og smidigere. Hovedspørgsmålet er heller ikke om man er en kommune for sig. Det, der er tale om er, at overdrage ansvarsområderne til landets regioner at få tilført kommunerne større indflydelse. Det er, hvad borgerne længe har ønsket og ytret højt om. Det er jo også meget ønskeligt, at man i højere grad bruger samfundets ressourcer til egentlige udviklingsarbejder, i stedet for at bruge for mange penge til administration. Nu har vi mulighed for at tage et skridt nærmere til dette ønske, hvor landets øverste myndighed inviterer os til et samarbejde så lad os udnytte denne mulighed. I henhold til Landstingets accept af tidsperspektivet, har vi mulighed for at forhandle med eventuelle partnere til sammenlægning på en frivillig og fornuftig basis så lad os udnytte denne mulighed. Når vi kigger lidt på kommunernes historie, er det klart, hvor stor en vægt man har lagt på det at have arbejdsområder, man lokalt kan have myndighed over det vil sige at have en indflydelse, der er meningsfyldt og ikke bare er en floskel. I bogen, der er udgivet i forbindelse med KANUKOKA s 25 års jubilæum, er der eksempelvis et citat af formanden for folketingets byrde- og opgavefordelingsudvalg, der i 1972 sagde: Jeg er overbevist om, at kommunalbestyrelserne kan klare nye opgaver, for de er lige så dygtige som de danske, men de har aldrig haft lejlighed til at vise det. Det er historie. Men der kan ofte være episoder og udtalelser fra historien, som vi kan genkende og fornøje os med. Nu har kommunerne en historisk mulighed for at overtage nye og store opgaver. Med disse ord vil jeg opfordre til en opbyggende og optimistisk debat. Som afslutning og til overvejelse vil jeg frit citere fra en sang af en af vore store digtere, Henrik Lund: "Da vores verden hele tiden er i bevægelse vil det gå svageligt for dem, der ikke vil følge efter! Side 24 / 31

25 Debat om oplæg om strukturreformen Jens Madsen, gruppe 1: (Kommunerne Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Qeqertarsuaq) Vi har debatteret oplægget i 3 timer, men er ikke blevet meget enige om en konklusion til fremlæggelse. Nogle af deltagerne ønsker at følge betænkningens tidsplan nøje i forbindelse med strukturreformen, andre ønsker en udsættelse. Imidlertid støtter, vi at der bliver nedsat et særligt udvalg og arbejdsgrupper under KA- NUKOKA til at tage sig af udredning før strukturreformen. Vi støtter ligedeles de nordgrønlandske kommuners ønske om samarbejde ud fra en given konstruktion, ligesom vi støtter nogle kommuners allerede igangsatte forhandling om sammenlægning. Barnabas Larsen, gruppe 2: (Kommunerne Kangaatsiaq, Sisimiut, Maniitsoq) Vi ønsker, at igangsættelse af strukturreformen udsættes med et eller to år. Strukturreformens ukendte konsekvenser kan nemlig virke uoverskuelige, eksempelvis på uddannelsesområdet, socialområdet, personaleområdet og i forbindelse med finansiering. Nogle af opgaverne kræver længere tid, og da disse ting under alle omstændigheder rammer borgerne og derfor skal gennemføres med omhu, ønsker vi at områderne bliver undersøgt til bunds. Hertil skal vi kræve af KANUKOKA, at der ud fra samtlige kommuners måder at opstille økonomien på udarbejdes et overslag eks. om ejendommenes beskaffenhed, indtægtsforhold hos borgerne og forskellige fiskeriindtægter i kommunerne, således de bliver tilgængelige for alle. Og sådan, at de kommende storkommuner eller kommuner, der skal samarbejde, kan varetage borgernes interesser ud fra mere ensartede redskaber. Vi er helt uenige med centralisering af skatte- og incassoområdet, fordi dette vil bl.a. fratage kommunernes selvstændighed. I dag er det op til kommunerne selv at bestemme skatteprocenten, og det er betryggende som kommunalpolitiker. Vi ønsker endvidere, at bygdeborgerne skal have mulighed til at have egne valgte politikere, som de kan kontakte som deres repræsentanter eventuelt på en anden måde end i dag, dog med en ansvarskompetence. Vi er ikke meget for Strukturudvalgets anbefaling om, at to kommunalbestyrelser virker samtidig som en overgangsordning, idet vi mener, at nuværende kommunalbestyrelser kan udarbejde forslag til forretningsgangen i de kommende kommunalbestyrelser, og at disse kan udarbejdes gennem dialog mellem de kommuner, der ønsker en sammenlægning eller samarbejde. Side 25 / 31

26 De mange besparelsesmuligheder, der er tales om, skal hentes primært fra bygderne. Vi støtte helhjertet den nedtrapning af administrationssektoren, der vil give besparelser. Men vi vil ikke bebyrde de borgere, som vi betjener. Nogle af de besparelsesområder, der bør drøftes nærmere, er reducering af antal Landstingsmedlemmer. For når der bliver oprettet storkommuner, vil Landstingets blive færre, og hvis vi reducerer antal Landstingsmedlemmer eksempelvis med 10, vil det betyde en besparelse på ca. 20 mio. kr. Endelig vil vi konstatere, at vi i princippet er enige i samarbejde mellem kommunerne eller kommunesammenlægning, men vi er uenige i de metoder, der bliver nævnt i debatten. Daniel Pivât, gruppe 3: (Kommunerne Nuuk, Paamiut, Ammassalik, Ittoqqortoormiit) Generelt er vi enige i den fungerende formands oplæg. Vi har dog hæftet os ved og ærgrer os over, at man ikke har taget særlig højde for yderdistrikterne i vort land, der på grund af klimatiske og geografiske forhold mange gange er utilnærmelige. De Østgrønlandske kommuner opfordrer til, at de får særlig status via samarbejde. Disse kommuner har en egenart af kulturel og sproglig karakter, og jeg mener at det er vigtigt at respektere dette. Eksempelvis kan nævnes bestemmelser om fangst af isbjørne, der gælder for Vestgrønland og er blevet indført i Østgrønland pr. 1. januar, som borgerne i Østgrønland ikke kan acceptere, idet den østgrønlandske kultur dermed blev ødelagt. Kiista P. Isaksen, gruppe 4: (Kommunerne Ivittuut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik) Selv om der er mange oplagte emner i forbindelse med omstrukturering af kommunerne, vil vi fremlægge følgende: Vi har en driftig kommuneforening i Sydgrønland, som Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq er medlemmer af. Vi ærgrer os dog over, at Ivittuut Kommuniat ikke har meldt klart ud om deres planer, idet det ellers er mest hensigstsmæssigt, at kommunen er med i den sydgrønlandske region, set i forhold til de geografiske forhold. Den sydgrønlandske kommuneforening holder møde flere gange om året, dog maksimum fire gange om året. Derudover har vi besluttet at arrangere seminarer, og vi har eks. arrangeret et erhvervsseminar i december, og det var til stor tilfredshed blandt samtlige deltagere. Projektudvalgene mødes om deres projekter sammen med deres embedsmænd. Der har været afholdt møde om de tekniske forhold, og det næste bliver om børne-og kulturområdet. Side 26 / 31

27 Her er der ønske om, at der ved uddelegering af de offentlige opgaver til mest mulig gavn for alle kan opnås forpligtende eller anden form for samarbejde. Vi må til orientering meddele, at vi er klar til at tage fat på Strukturudvalgets anbefalinger. Endvidere ønsker vi, at økonomien følger med de opgaver og deraf følgende ansvarsområder, der skal overføres fra Hjemmestyret til kommunerne. Dog har vi følgende bemærkninger til opgave- og byrdefordelingen: Først og fremmest vil vi give udtryk for, at vi støtter borgmester og kommunaldirektørermødets ønske om udredning på en række områder. - Sundhedspleje- og hjemmesygeplejeområdet bør undersøges til bunds, - Alle borgere i Grønland bør kunne få den nødvendige pleje i samtlige sygehuse, uanset hvor folk bor, - Overdragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, PPR, bør undersøges til bunds, - Kollegier og efterskoler bør høre under de centrale myndigheder, - Overdragelse af skolebygninger bør først ske når renoveringsefterslæbet er løst, - Tiden er inde til at besvare spørgsmålene fra KANUKOKA, kommunalbestyrelser og borgmestre om strukturreformen, idet der bør foretages en nøje vurdering af ønsket om effektivisering og beregning af besparelserne og således målene kan blive indfriet. - Embedsmændene i de sydgrønlandske kommuner og Hjemmestyret er ved samarbejde ved at indlede arbejdet med infrastruktur i Sydgrønland, og vi håber, at det vil bære frugt for den sydgrønlandske udvikling, Vi skal meddele, at to sydgrønlandske kommuner har sat sig som mål at have et forpligtende samarbejde, hvorimod en kommune har et mål om sammenlægning. Endelig vil vi sige, at vi ønsker at borgerne i såvel byerne og bygderne inddrages i en åben debat til sådan en vigtig opgave. Karl Lyberth: Det ser ud til, at flertallet er for strukturreform og kommunesammenlægning, og at de kommuner, der ønsker samarbejde, har en senere sammenlægning i tanke. Der er udtrykt ønske om, at flere vigtige spørgsmål skal udredes, og netop derfor vil KANUKOKA og Hjemmestyret nedsætte arbejdsgrupper. Jeg har bemærket, at der er ønske om bygderne forsat skal have folkevalgte repræsentanter og vi vil arbejde i overensstemmelse med dette. Jeg har ligeledes bemærket, at forsamlingen synes, det vil være naturligt, at der som konsekvens af overdragelse af ansvarsområder fra Hjemmestyret til kommunerne sker en reducering af de folkevalgte under Hjemmestyret. En vigtig opgave bliver sat i gang i fulde drag. KANUKOKAs vigtige opgave bliver så, at der ikke sker nogen forringelse af service overfor borgerne i forbindelse med strukturændringen. Side 27 / 31

28 Augusta Salling, Qeqertarsuaq: Den fungerende formand nævner, at de fleste kommuner er enige i sammenlægningsplaner, men jeg ved, at mindst ti kommuner har ønske om et forpligtende samarbejde. Der er ligelede udtrykt ønske om, at der bør være plads til det i omstruktureringen, og dette må KANUKOKA tage højde for i forbindelse med sit forsatte arbejde. Jess Svane, Qasigiannguit: Den sidste taler har i går orienteret vores gruppe om, hvad de vil gøre i deres kommune, og det respekterer vi. Men sammen med repræsentanter for Aasiaat, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq og til dels Pituffik har vi en livlig dialog i gang, og vi har endda allerede udfærdiget skitsen til denne koncern. Vi har planer om at fortsætte drøftelserne i august, selvom det måske er for sent. Ove Karl Berthelsen, Nuuk: Inuit Ataqatigiit skal meddele, at vi er rede til at være med til at arbejde for sammenlægninger, og vi vil gerne møde de forskellige tvivlspørgsmål som udfordring i det videre forløb. Derfor vil vi opfordre kajakbyggernes efterkommere til at fortsætte mod den nye kurs, uden tøven. Johanne H. Nielsen, Qaanaaq: På længere sigt bør kommunesammenlægningerne være målet, i første omgang gælder det om at etablere samarbejder. Jeg vil gerne erindre om, at borgmestrene ved deres møde i marts udtrykte ønske om udsættelse af omstruktureringen med 1 år. Kiista P. Isaksen, Narsaq: De sydgrønlandske kommuner har indtaget den holdning, at forpligtende samarbejder må tages med i vurderingerne som et alternativ til sammenlægninger. Johanne Olsen, Ilulissat: Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ønsker en udsættelse med 1 år. Landsstyret har nu givet kommunerne et tilbud, man ikke kan sige nej til. Hvis arbejdet skal udsættes, vil det ramme borgerne hårdere eksempelvis kunne vi også have igangsat Den gode skole tidligere, hvis vi ikke havde haft unødvendige udsættelser. Kristian Lennert, Sisimiut: Strukturudvalget byder kun på kommunesammenlægninger som en mulighed. Derfor bør vi have 1 eller 2 år mere end anbefalet for at informere grundigt omkring projektet. Hast- Side 28 / 31