LUP. Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LUP. Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst 2012-2014"

Transkript

1 LUP Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD RAMMESÆTNING VORES LOKALE KENDETEGN MISSION, PÆDAGOGIK OG VISIONER... 4 DAGTILBUDDETS KENDETEGN... 4 VORES MISSION... 4 LOKALE VISIONER - INKLUSION PÆDAGOGIK OG MENNESKESYN NUZO ARBEJDET MED LÆREPLANER PROJEKT TILST DE NI STRATEGIER...11 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER...12 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER AFSTEDKOMMET AF KVALITETSRAPPORTEN OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE % MÅLSÆTNINGEN TIDLIG SPROGLIG INDSATS BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF OVERVÆGTIGE BØRN I TILST FÆLLES FORSTÅELSE FOR TEGN PÅ MISTRIVSEL FORÆLDREINDDRAGELSE OG KOMMUNIKATION LEDELSE TRIVSEL OG SYGEFRAVÆR LOKAL DISPONERING OVER KATEGORI 1 OG 2 H MIDLER LOKAL ANVISNINGSRET PRINCIPPER FOR BUDGET

3 Forord Vi har i Dagtilbud Tilst, valgt at bruge udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan som et aktiv, der understøtter vores arbejde med fælles mål og visioner. Dagtilbuddet består af ti afdelinger, der hver især bidrager med hver deres unikke kompetencer. Når jeg nu står med vores udviklingsplan i hånden, synes jeg den afspejler den høje faglighed i dagtilbuddet. Mange tiltag er allerede godt i gang. Især i forhold til 95 % målsætningen, rummelighed og MED-arbejdet er vi godt undervejs. I forlængelse af kvalitets rapporten beskriver LUP en tiltag, som vi i løbet af den næste tid skal forsøge at implementere yderligere i vores praksis. Andre tiltag er lige søsat, og andre er planlagt og skal til at effektueres. Vi skal bruge udviklingsplanen som et redskab til at understøtte, udvikle, fastholde og evaluere disse tiltag. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børn og unges udviklingspolitik, samt områdeudviklingsplanen. Tilst er udvalgt til Nytænkning af inklusion, og i den forbindelse er der fire del projekter, som har direkte indflydelse på dagtilbuddet. Det er; tildeling af kategori 1 og 2 h midler, lokal anvisningsret, udgående myndighed, behandling og forebyggelse af overvægtige børn. Disse projekter er endnu ikke endeligt procesbeskrevet og bliver derfor vedlagt som bilag i den form, som de har i skrivende stund. Dagtilbudsleder Morten Berg 3

4 1.Rammesætning Lup en er et overordnet ramme -og målstyringsværktøj, som understøttes af lokale praksisnære SMTTE og ROYE modeller, der løbende evalueres i afdelingerne og i lederteamet. Det er vigtigt for lederteamet, at de overordnede mål bliver lokalt forankret, så indsatserne differentieres og tilrettelægges ud fra lokale forhold og dermed giver den bedst mulige effekt. Vi har i lederteamet besluttet at betragte lup en som et dynamisk ledelsesværktøj, der skal understøtte arbejdet med de ni strategier og særlige indsatsområder fra kvalitetsrapporten. 2.Vores lokale kendetegn mission, pædagogik og visioner Dagtilbuddets kendetegn Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri og parcelhuse. Dagtilbuddet består af ni institutioner og dagplejen i Tilst. Institutionerne er; en vuggestue, en børnehave, og syv integrerede institutioner. Der er ca. 170 ansatte og 550 børn. Børnesammensætningen afspejler mangfoldigheden i nærområdet. I Dagtilbud Tilst bygger samarbejdet på anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang. Vi arbejder bevidst med at skabe den bedste trivsel og udvikling for alle børn i dagtilbuddet gennem en tidlig koordineret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns/families ressourcer. Dagtilbuddet har et godt og konstruktivt samarbejde med lokale og eksterne samarbejdspartnere. I Dagtilbud Tilst vil vi kendes på følgende: Vi ser muligheder frem for begrænsninger Vi gør en forskel for det enkelte barn Vi har en anerkendende tilgang Vi har et højt fagligt niveau Vi tør stille krav Vi vil fusionen Vi prioriterer tværfagligt samarbejde Vores mission Vores mission er at bidrage til at børn og unge udvikler evne, vilje og styrke til at sikre udvikling og sammenhængskraft i vores samfund. Det er forældrene, der har ansvaret for deres børn og unge, men vi er alle med til at gøre en forskel i vores møde med børnene og deres familier. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på, at barnet bedst udvikler sine kompetencer ved, at de voksne tager afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udviklet ved, at vi udfordrer barnet. Dette kan gøres ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til, at barnet kan udfordre sig selv og sine 4

5 omgivelser. Dog er det vigtigt at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd (Uddybet i Bilag 10, pædagogik og menneskesyn). Lokale visioner - inklusion I Dagtilbud Tilst er det vores overbevisning, at; alle har ret til at være en del af et meningsfuldt fællesskab alle børn skal indgå i mindst ét meningsfuldt fællesskab og have mindst én god ven og én god voksenrelation fællesskabet er forpligtende og en ressource på linje med mangfoldighed fællesskabet synliggør forskelligheder og vanskeligheder, men samtidig tilbyder det hjælp til den enkelte Et barn er inkluderet, når; Barnet deltager aktivt i hverdagens fællesskaber i børnehaven, skolen og fritidstilbud Barnet indgår legeaftaler, deltager i lejrture etc. Barnet profiterer af undervisningen og den pædagogiske indsats Barnet mødes med åbenhed og accept også i forhold til særlige behov Forældrene inddrages og støttes efter behov i at tage medansvar I Dagtilbud Tilst har vi visioner om: Flere børn, der trives og har venskaber. Bedre forældretilfredshed og inddragelse. At fastholde alle børn i et skoletilbud. 96 % får en ungdomsuddannelse. Flere børn i normalklasser og institutioner Flere børn, der vokser op i eget hjem Hvad vi har allermest brug for her i livet er nogen som får os til at yde hvad vi kan (klogbogen af Gunnel og Kjell Sward) 5

6 3. Pædagogik og menneskesyn Børn er hele tiden i gang med et projekt om eget liv - et projekt som handler om at lære at lære. Barnets selvvirksomhed bliver særlig betydningsfuld i såvel de formelle som de uformelle læringssituationer. Læringssituationer såsom leg, male, tegne mv., som fører til beherskelse af metoder, arbejdsteknikker, samarbejde, forhandling mv. Vores udgangspunkt for det pædagogiske arbejde med børn er: Formelle og uformelle læringsrum. Styrede og ikke styrede læringssituationer. Imitation barn /voksen barn /barn. De tre læringsrum: Den voksne hjælper og viser. Barnet er sammen med den voksne - barnet iagttager, gentager, imiterer - barnet er deltager eller iagttager. Den voksne arbejder med et eller flere børn. Den voksne går bagved. Barnet er sammen med andre børn - barnet leger, iagttager, organiserer, taler mv. Den voksne er der - som iagttager og støtter hvis noget går i stå. Den voksne går forrest. Der tilrettelægges bevidste og målrettede aktiviteter, projekter og temaer. De voksne støtter barnet til at nå den læreproces, som der er aftalt/planlagt. Personalet er ansvarligt for målsætning, planlægning, udførelse og evaluering, og det er derfor altid den voksnes vurdering, der skal ligge til grund for ovenstående. Vi tror på, at det er forskelligt fra barn til barn, hvordan det lærer og tilegner sig ny viden. Nogle lærer bedst med kroppen, andre ved at lytte og nogle i et mere traditionelt læringsmiljø. Derfor skaber vi læringsrum, hvor børns forskellige læringsstile og kompetenceudvikling tilgodeses, uanset om man er holistisk, analytisk, impulsiv eller refleksiv, eller bedst udvikler sig auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk. Udsatte børns læring Mange udsatte børn mangler selvværd og handlestrategier, hvilket vanskeliggør deres kompetencetilegnelse. Her er den pædagogiske udfordring for os at etablere et dialektisk læringsrum, hvor det udsatte barn kan udvikle kompetencer uden at forhindre andres læring, og derved blive inkluderet i det sociale læringsrum i stedet for at blive ekskluderet. Udsatte børn har derfor ofte behov for at vi som personale enten er ved siden af eller går foran i læreprocessen. Vi tror på, at man igennem anerkendelse og ressourcefokus kommer længst med udsatte børns læring og kompetencetilegnelse. Når et barn hindres deltagelse i læring, udarbejder personalet i samarbejde med barnets forældre og potentielle eksterne samarbejdspartnere en handleplan. Vi iværksætter eventuelle støtteforanstaltninger, så det udsatte barn får de bedste betingelser for opnåelse af læring, udvikling og trivsel. 6

7 4.NUZO I lovgrundlaget er det beskrevet, hvilke færdigheder og kompetencer vi skal prioritere at udvikle hos børnene. Ud fra de krav har vi formet et pædagogisk tilbud, som, vi mener, bedst kan understøtte børenes udvikling. Dette gør vi ved at arbejde ud fra et dialektisk menneskesyn og ved at arbejde med børns nærmeste udviklingszone (NUZO). Det dialektiske menneskesyn: For at beskrive vores menneskesyn har vi valgt at stille to modeller op overfor hinanden, nemlig det dialektiske (fig. 2) og det autoritære menneskesyn (Fig. 1 ) Fig. 1 Barn Forældre Institution / dagpleje I figur 1. det autoritære menneskesyn, symboliserer pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker ud fra nogle foruddefinerede normer værdier og kompetencer. Disse vil blive stillet op som en forventning fra omgivelserne og betragtes som stationære. Dvs. De er evigt gyldige og det er ikke tilladt at stillespørgsmålstegn ved dem. I denne figur betragtes barnet som en blank tavle, som det er opdragerens rolle at udfylde. Ud fra dette menneskesyn er det ikke tilladt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, og hvis man gør, bliver det betragtet som oprør og autoriteterne vil opdrage igennem straf og restriktioner. Det er ikke nødvendigt at forklare værdier og normer i et autoritært samfund, for sådan er det bare! Her er altså tale om en udefra styret færdighedsudvikling. 7

8 Fig. 2. Barn/individ Forældre Institution dagpleje I fig. 2 beskriver pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker i et dialektisk forhold. Her betragtes barnet som en ligeværdig medspiller, her er altså tale om inddragelse i stedet for opdragelse. Ud fra dette menneskesyn vil kravene til færdighederne være mere foranderlige og derfor er det tilladt at undre sig over disse. Barnet har til stadighed mulighed for at afprøve og undre sig over disse værdier og normer. Hvis rollemodellerne giver plads til det, kan barnet reagere ægte og på denne måde få mere indflydelse på sin egen norm, værdi og kompetenceudvikling. Her er altså tale om en indefra styret udvikling, og værdierne i dette menneskesyn er baseret på anerkendelse og ligeværdighed. 8

9 Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone: Fig. 3. Barnets psykiske, sociale og kognitive kompetencer Niveau NUZO Nærmeste udviklingszone udfordringer, støtte, muligheder muligheder Handlekompetence Vygotsky beskriver, at det barnet selv kan ved egen hjælp - altså kan klare på egen hånd, er den aktuelle udviklingszone. Den nærmeste udviklingszone er det, barnet næsten kan ved hjælp fra et andet barn eller en anden voksen. Området uden for den nærmeste udviklingszone er det, barnet pt. ikke kan, men en del vil over tid være inden for rækkevidde, dvs. et udviklingspotentiale. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på at, man bedst udvikler barnets kompetencer ved at tage afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udvidet ved, at vi udfordrer det ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til at udfordre sig selv og sine omgivelser i forhold til nogle af de færdigheder, vi gerne vil udvikle hos barnet. Dog er det vigtigt, at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd. Derfor skal man ikke forsøge at bevæge sig længere op af akserne, end det er realistisk. Man skal altså hele tiden forsøge at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklingszone. 9

10 5.Arbejdet med læreplaner Dagtilbud Tilst skal leve op til Dagtilbudslovens 8, som beskriver grundlaget for at drive daginstitutioner i Danmark Alle afdelinger arbejder lokalt og på tværs med læreplanstemaerne: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Der udarbejdes kontinuerligt SMTTE og ROYE modeller i alle afdelinger i forhold til læreplanstemaerne. Disse tiltag effektueres og evalueres løbende. Der arbejdes hele året med alle seks læreplanstemaer. Der ydes en særlig opmærksomhed på temaerne sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling som beskrevet på følgende årshjul: Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse april, maj, juni Natur og naturfænomener juli, august, september Sociale kompetencer Kultur og kulturelle udtryk januar, februar, marts Sprog oktober, november, december Alsidig personlig udvikling 6.Projekt Tilst I dagtilbud Tilst arbejder vi med nytænkning af inklusion, som er et tværmagistratsligt projekt, hvor man arbejder med at nytænke samarbejdet imellem MBU og MSB. Disse projekter er beskrevet i særskilte målstyringsmodeller og fremgår af afsnit 7.9, 7.10 samt 7.4. o o o o Udarbejdelse nyt netværksmøde (Udgående myndighed, er under udarbejdelse) Udmøntning af kategori 1 og 2 ressourcer Lokal anvisningsret Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst 10

11 7.De ni strategier I forbindelse med udarbejdelse af vores fælles LUP, beskrives hvordan vi fremadrettet vil arbejde med strategierne. Vi har i ledelsesteamet aftalt en procedure, hvor vi får beskrevet mål, fokusområder og evalueringsplaner inden for disse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Århus Kommunes virksomhedsmodel. Vi havde en ambition om at komme detaljeret igennem alle ni strategier inden udgangen af Vi har i ledelsesteamet erkendt, at det var for ambitiøst og ville blive på bekostning af den ønskede effekt. Der er etableret ad hoc-grupper i ledelsesteamet til arbejdet med de ni strategier. Ad hoc-grupperne udarbejder et oplæg til hver enkelt indsats. Oplæggene præsenteres efterfølgende for lederteamet, som sammen kvalificerer og forfiner disse, inden de sendes ud som indsatser i afdelingerne. Nogle af tiltagende er blevet besluttet på et ledermøde uden om ad hoc-gruppen. Læring og udvikling o Barnet i centrum o Overgang imellem skole og dagtilbud (afsnit 7.1) o 95 % Målsætning (afsnit 7.2) o Sprogforløb for 0-3 års området (afsnit 7.3) o Forfinelse af sprogindsatsen 2013 o Butterfly forløb sidst i 2012 Trivsel og sundhed o Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst (afsnit 7.4) Rummelighed o Fælles forståelse for tegn på mistrivsel (afsnit 7.5) o Uddannelse af inklusions vejledere (Taskforce) er ved at blive beskrevet o Procedure ved ansøgning om ekstra ressourcer er udarbejdet o Fælles beskrivelser dokumentation o Tidlig lokal indsats Lederinternat maj 2012 Personaledag d o Deltagelse i fællesskaber for alle o Lokal uddannelse af inklusionsvejledere o Lokalt børne- og familie forum. o Butterfly kursus Forældresamarbejde -og samspil o Spørgeskema er ved at blive udarbejdet (7.6) Ledelse o (Afsnit 7.7) Personale o Trivsel (afsnit 7.8) o Sygefravær (afsnit 7.8) Kommunikation o Strategi for arbejdet med hjemmeside og kommunikation med forældre er ved at blive udarbejdet (afsnit 7.6) 11

12 Organisering o MED o Administrativt fællesskab med Tilst skole - er ved at blive beskrevet. o Udgående myndighed er ved at blive beskrevet o Lokal disponering over kategori 1 og 2 h midler (afsnit 7.9) o Lokal anvisningsret (afsnit 7.10) Drift o Bilag med Økonomiske overvejelser (afsnit 7.11) Særlige indsatsområder Vi har i dagtilbuddet særligt fokus på følgende indsatsområder: Særlige indsatsområder afstedkommet af kvalitetsrapporten. Der er følgende udviklingspunkter: Forældreinddragelse Kommunikation Sygefravær Børnenes BMI Punkterne indgår alle i de ni strategier og vil bliver uddybet i de kommende afsnit. 7.1 Overgangen mellem dagtilbud og skole Der er basis for at udvide samarbejdet omkring overgange og indsatser imellem skole og dagtilbud. Dette for at vi sikrer videndeling omkring indsatser i forhold til børn og familier. Dette vil skabe mulighed for et udvidet samarbejde imellem fagpersonalet og dermed skabe større sammenhængskraft i indsatsen omkring det enkelte barn (Den røde tråd). Vi tror på, at flere faglige indfaldsvinkler er med til at nuancere og forfine indsatsen omkring det enkelte barn (Den, der har evnen, har ansvaret. ) Et udvidet samarbejde kan ligeledes skabe mulighed for fælles kompetenceløft og sidemandsoplæring for personalet og dermed højne fagligheden. Fra februar 2012 etableres der et udvidet samarbejde imellem skole og dagtilbud ud fra følgende ROYE model: Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Fysiske lokaler på skolen Periodisk personale fra skolen Personale fra skolegrupper Gymnastiksal 2 x 3 timer om ugen Mulighed for lokal sparring i forhold til Alle institutioner melder tilbage til Lars i forhold til de 6 spørgsmål fra sidst Deadline fredag Morten Berg og Lars melder tilbage til Udfyldes af personalet fra de tværgående grupper d Tryghed Kendskab til skole Bedre forberedt på skolelivet Gensidigt kendskab til fokuspunkter Grundlag for klassedannelse 12

13 rammer for opgaveløsning Materialer (indkøbes på daginstitutionernes budget) Goddag dag Besøgsaften Overgangsgruppe institutionerne med datoer til ad hoc gruppen senest fredag d Ad hoc gruppens tovholder på skolen er en praksisnær person. Morten og Lars udarbejder information til kommende skolebørns forældre. Info udleveres dels på skolens infoaften for nye forældre og dels i de enkelte institutioner til kommende skolebørns forældre. Tilst skole som det naturlige skolevalg Kendskab til nye kammerater Dette arbejde evalueres, justeres og forfines løbende på overgangsmøder. I 2012 arbejdes der med udvidede overgange for særlige børn i overgangsgruppen % målsætningen 95 % Målsætning Status/sammenhæng Ved den seneste forældretilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbud Tilst forholdsvist lavt i forhold til forældrenes oplevelse af at være inddraget i forhold vedrørende dagtilbuddet. Bestyrelse og ledelse ønsker at forbedre dette. Effekt Mål Den langsigtede effekt er, at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse o Øget rummelighed o Højere grad af social kapital o Optimering af sprogtilegnelse hos børn i dagtilbuddet (Bilag X) o Øget forældreinddragelse Indikatorer/tegn Evalueringsplan 13

14 Evaluering Ydelser Tydeliggøre opgaven for personalet i dagtilbuddet Udarbejdelse af lokale handleplaner Løbende uddannelse Inddragelse af forældre og bestyrelse Organisation Afholdelse af fælles personaledag Ressourcer 7.3 Tidlig sproglig indsats Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er vi meget optaget af at have fokus på den tidlige indsats i forhold til barnets trivsel og udvikling. Vi har derfor i de kommende år initieret en række forløb, som skal være med til at understøtte det pædagogiske personale i opgaveløsningen. En af disse indsatser er sprog, med 0 3 års gruppen som særligt fokus område. Effekt Mål Tidlig opsporing og indsats. Opkvalificering af viden og faglighed hos det pædagogiske personale Kontinuitet og fastholdelse af indsatsen. Opkvalificering af den pædagogiske leders rolle i forhold til lokal støtte og vejledning i forhold til opgaven for at videreformidle til personalegruppen. At skabe opmærksomhed på de tiltag, som i dagligdagen understøtter og udvikler barnets sprog. 14

15 At reducere antallet af børn, der ikke får frit skolevalg med afsæt i sprogscreeningen. At forfølge 95 % målsætningen Indikatorer/tegn Personalet anvender viden fra kurset De pædagogiske ledere selv er opsøgende i forhold til viden og opkvalificering. Ydelserne kan ses i lokale SMTTE. Flere børn består sprogscreeningen. Børnenes udvikling afspejler sig i SUS materialet Evalueringsplan Sprogkonsulenten laver opfølgende besøg i alle afdelinger i januar Temaet er et fast punkt på vejledningsmøderne Evaluering Januar Januar Ydelser Afholdelse af lokalt kursus forløb med tidlig sproglig indsats i fokus. Besøg af sprogkonsulent i alle afdelinger, med henblik på at kvalificere indsatsen og fællesvejledningen Sprogindsatserne justeres i forhold til anbefalinger fra sprogkonsulenten. Udarbejdelse af lokale målstyringsmodeler i alle afdelinger i forhold til temaet. Deltagelse i Barnet i centrum Organisation Besøg af sprogkonsulent januar 2013 i alle afdelinger. Ledermøde med sprogkonsulent d hvor iagttagelser, inspirerer til lokale tiltag og justering af fællesvejledningen. Ledermøde med Trine Mors d hvor lokalt kursusforløb planlægges med afsæt i sprogkonsulentens anbefalinger. Afholdelse af kursusforløb for 0 3 års pædagoger i foråret Deltagelse af 20 ledere og personale fra udvalgte afdelinger i barnet i centrum

16 Ressourcer Ledergruppen Eksterne konsulenter Personalet 16

17 7.4 Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst Titel: Fed start på livet fra indgriben til forebyggelse. Vi vil: Tovholder: Screene Morten alle 3 Elise årige i dagtilbuddet. Sundhedsplejen afholder livstilsbesøg. Livstils indikatorer indarbejdes i SUS materialet. Ansætte antropolog, der undersøger mulige veje ind i familiernes kost og motionsvaner. Ud fra undersøgelsen lave en helhedsorienteret indsats hvor familier, professionelle og frivillige deltager. Motivere børn og familier til en sundere livsstil -9 mdr 99 år Sundhedsplejen afholder graviditetsbesøg. Inddrage Sundhed og trivsel i forhold til vejledning på projektet. Frigøre ressourcer hos sundhedsplejen til at deltage i projektet. Etablere en tidlig indsats, som bliver varig. Tage kontakt til Fedt for fight for skolestartere. Hvad vil vi med det? Reducere antallet af overvægtige og stærkt overvægtige ved screeningen til skoleopstart med 75 % Hvordan, tror vi, det vil virke? Trivslen hos børn og unge vil stige. Flere børn og unge vil opleve at de deltager i meningsfyldte fællesskaber. Flere forældre påtager sig lederskab i familien. Hvordan kan vi se, om det virker? Antallet af overvægtige og stærkt overvægtige er ved screeningen til skoleopstart reduceret med min. 75 % Antallet af deltagere i Fedt for fight falder. Udviklingspotentialet hos børn og unge i Tilst forøges. Hvad er de vigtigste milepæle? Der ansættes en antropolog 17

18 Der foretages en screening Der frigøres ressourcer hos sundhedsplejen til samarbejdet. Kort aktuel status Projektet er stadig på et meget overordnet plan. Der udarbejdes mål og delmål på underprojekter og tiltag, som udkrystalliseres i forlængelse af antropologens undersøgelse og samarbejdet med Sundhed og Trivsel. 7.5 Fælles forståelse for tegn på mistrivsel Flere undersøgelser peger på, at en tidligere registrering af og indsats i forhold til mistrivsel hos børn, øger muligheden for at optimere børnenes lærings- og udviklingspotentiale. Derfor er det vores opgave i dagtilbuddet at være ansvarlige for, at personalet løbende bliver fagligt opkvalificerede til netop at spore tidlige tegn på mistrivsel samt at kunne reagere og iværksætte relevante indsatser. Denne opmærksomhed er til gavn for det barn, der er i mistrivsel, men samtidig er indsatsen med til at bevare og udvide et kvalificerende udviklingsrum for de øvrige børn. Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er der forskellige måder at betragte normalitetsbegrebet på. Ved at sætte fokus på temaet håber vi på at skabe et fælles sprog og forståelse for, hvad der er inden for normalitetsbegrebet. Vi vil gerne forpligtige personalet på at reagere ud fra fælles tegn på mistrivsel og derefter have en fælles overordnet handleplan - fra bekymring til indsatsen. Ved at have et fælles sprog og fælles beskrivelser optimeres overgangene for børn. Effekt Mål Tidlig opsporing og indsats. Opkvalificering af viden og faglighed Kontinuitet og fastholdelse af indsatsen. Opkvalificering af PL s rolle i forhold til lokal støtte og vejledning på opgaven - for at videreformidle til personalegruppen. Fælles beskrivelsesværktøjer og handleplaner Handleplaner ved overleveringer forfølges. Fælles forståelse for barnets reform. De pædagogiske ledere er klædt på til at tage de svære samtaler Indikatorer/tegn Øget antal lokale konsultative fora Taskforce bliver anvendt 18

19 Børn kommer tidligere på konsultativt forum. Ensartet niveau i beskrivelser af børn ved lokal ansøgning og overgange De lokalt aftalte værktøjer anvendes. Indsatserne er mere orienteret imod det gule og orange i forebyggelsestrekanten. Øget italesættelse af tidlig indsats i lederregi. Øget samarbejde imellem afdelingerne. Personalet anvender værktøjer og beskrivelser. De pædagogiske ledere er opsøgende i forhold til viden og opkvalificering. Personale effekten kan ses i lokale smtte Evalueringsplan Alle ledere udarbejder differentieret SMTTE på introduktion af arbejdsmetoder/tegn osv. efter lederdagen. På ledermødet d er der mulighed for sparring på SMTTE i forhold til lokal handleplan i grupper af to. Disse grupper anvendes efterfølgende som sparringsteams i forhold til opgaven. Der afholdes mindst to sparringsmøder frem imod december. Evaluering På ledermøder d Ydelser Afholdelse af fælles uddannelsesdag for leder gruppen 31/ Temaer: Normalitetsbegrebet, signs of safety - vejen ind til familien, tegn på udsathed hos barn og familie, hvordan håndteres familier efter den svære samtale, hvordan sikrer vi at indsatsen efterfølgende er i ressource perspektiv. Der udarbejdes en fælles mappe med beskrivelsesmodeller, tegn osv. af rummelighedsgruppen. Lokale forløb i de enkelte afdelinger. Løbende evaluering og sparring på indsatser i ledergruppen Etablering af lokalt børneforum Organisation Lederinternat. Evalueringsplan Børne/familieforum - som opstart i ledergruppen, senere udbredes det til dagtilbuddet. En gang i kvartalet. Der er mødepligt for lederne. Der er mulighed for at få sparring ift. Underretninger og tvivlsspørgsmål på ledermøder. 19

20 7.6 Forældreinddragelse og kommunikation I dagtilbuddet prioriterer vi forældretilfredshed højt. Vi mener, at forældreinddragelse og kommunikation har en stor indflydelse på forældretilfredsheden. Derfor vil vi de kommende år have fokus på et øget informationsniveau fra de enkelte afdelinger i dagtilbuddet til forældrene. En anden væsentlig faktor er det daglige forældresamarbejde og inddragelse i dagtilbuddets virke, dette er centralt for os, da det er vores overbevisning, at vi skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene i dagtilbuddet igennem samarbejde. Status/sammenhæng Ved den seneste forældretilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbud Tilst forholdsvist lavt i forhold til forældrenes oplevelse af at være inddraget i forhold vedrørende dagtilbuddet. Bestyrelse og ledelse ønsker at forbedre dette. Effekt Mål o Forældrene oplever øget inddragelse i forhold til dagtilbuddet Øget sammenhæng i kommunikation og forventninger mellem professionelle og familier i Tilst o Indikatorer/tegn Ved næste tilfredshedsundersøgelse matcher, eller er højere end, forældrenes oplevelse af at være inddraget med gennemsnittet i Århus kommune Øget antal hits på hjemmesiden Ved næste tilfredshedsundersøgelse matcher, eller er højere end, forældrenes oplevelse af at være inddraget med gennemsnittet i Århus kommune Personalet i øget grad betragter hjemmesiden som et pædagogisk værktøj Evalueringsplan o Effekten måles i den kommende forældretilfredshedsundersøgelse Effekten måles i den kommende kvalitetsrapport Evaluering o På bestyrelsesmøde i marts 2014 Til kvalitetssamtalen i 2014 Ydelser o Der udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse til alle forældre i dagtilbuddet for afdække behovet for inddragelse og afklaring af hvilke områder forældrene prioriterer at blive inddraget i o En optimering af informationsniveauet via hjemmeside/intranet, velkomstpjece til kommende forældre, lokale nyhedsbreve og informationstavler og skærme o Kvartalsvis nyhedsavis for dagtilbuddet, med afsæt i læreplanstemaerne Udarbejdelse af lokalt intranet for hele 0-18 års området i Tilst 20

21 Organisation o Spørgeskemaet udsendes medio januar og evalueres på bestyrelsesmødet medio marts, hvorefter særlige indsatsområder udpeges o Indkøb og udvælgelse af intranet, ansættelse af kommunikationsmedarbejder o Ugentlige møder mellem kommunikationsmedarbejder og DTL o Uddannelse af ledelse og en ressourceperson i hver afdeling i forhold til it-brug o Afholdelse af månedlige redaktionsmøder med deltagelse fra alle afdelinger o Kommunikationsmedarbejder skriver aktuelle artikler i samarbejde med de enkelte afdelinger Hjemmesiden skal som minimum opdateres hver 14. dag i hver afdeling Ressourcer o Personale, forældre og bestyrelse Personale, kommunikationsmedarbejder, forældre og DTL 7.7 Ledelse Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er vi en ledergruppe med forskellige kompetencer og interesser. Det er dagtilbudslederens hensigt at få disse kompetencer til i sammenspil at understøtte opgaveløsningen, således at hele dagtilbuddet får glæde af diversiteten. Vi efterstræber et højt pædagogfagligt og ledelsesmæssigt niveau. Vi efterstræber tillid og trivsel i ledergruppen. Effekt Mål Fælles forståelse for og forfølgelse af fælles mål Tillid i gruppen Oprigtig sparring Udnyttelse af kompetencer på tværs af afdelinger. Vidensdeling på ledelses niveau At ledermøderne tilfører den enkelte og dagtilbuddet merværdi. Indikatorer/tegn At målene i lup bliver forfulgt. At punktet ledersparring bliver brugt på ledermøderne 21

22 At der er emner, som diskuteres på børnefamilieforum At lederne understøtter hinanden i opgaveløsningen At dagsordenen opleves som vedkommende og et fælles ansvar. At ledergruppen er i trivsel At den enkelte leder føler et ansvar for teamet og hele dagtilbuddet. Evalueringsplan TUS samtale med teamet Evaluering Temaet evalueres og justeres på fælles på temadag i foråret 2013 med Mette og Joan Ydelser Fast dagsordenspunkt Ledersparring Børnefamilie forum afholdes min. Hver 8 uge. Opfølgning på Læsø, på temadag i foråret 2013 med Mette og Joan Løbende sparring på ledermøder i forhold til lokal implementering af fælles mål. Arbejde i ad hoc-grupper ift. udarbejdelse af og forfølgelse af strategier i LUP Organisation Ledermøder i lige uger. Afholdelse af lederteam dage. Børnefamilieforum. Arbejde i interessebaseret ad hoc-grupper i forhold til de ni strategier. Ressourcer Ledergruppen Eksterne konsulenter Den enkelte leder 22

23 7.8 Trivsel og sygefravær I vores lederteam har vi en filosofi om, at kvalitet i det pædagogiske arbejde hænger nøje sammen med tilfredse og oplyste medarbejdere. Det afhænger i høj grad af tydelig og synlig ledelse. Ledelse der forstår og mestrer at dosere mængden af opgaver, så medarbejderne føler sig tilpas udfordret og rustet til at løse de opgaver, de møder og stilles overfor. Medinddragelse, medindflydelse og kommunikation er centrale nøglebegreber. Ledelsesniveauet arbejder på at skabe retning, råderum og rammer, samt at den enkelte medarbejder føler sig anerkendt og accepteret, set og hørt. Ledelsesniveauet stræber efter at arbejde hen imod, at medarbejderens interesse og lyst er det, der skaber trivsel og faglig udvikling. Både hos den enkelte men ligeledes i gruppen. Lysten driver værket eller Den der har evnen har ansvaret. Med det i mente forsøger vi at skabe de bedste arbejdsbetingelser og den bedst mulige trivsel for den enkelte medarbejder - hele tiden med fagligheden for øjet. Fremadrettet ser vi som væsentligt, at arbejde med følgende supplerende tiltag, for ad den vej fortsat at sikre den gode trivsel: Personalegoder som eksempelvis, massageordning og frugtordning. Relevante caféaftener Faglig udvikling af den enkelte samt fælles uddannelse og kurser Trivsel Status/sammenhæng Der er i dagtilbuddet generelt en god trivsel. Som ansatte i dagtilbuddet er vi altid interesserede i at vedligeholde og øge trivslen. Effekt Mål At vedligeholde og øge trivslen. Indikatorer/tegn Et faldende sygefravær. Kommende trivselsundersøgelser viser fremgang. Evalueringsplan Sygefraværet følges løbende og indsatsen evalueres endelig medio juni 2013 (Ansvarlig Morten) Trivsel og sygefravær er tages jævnligt med på dagsordenen på med og ledermøder (Ansvarlig Morten) Evaluering Der afholdes møder imellem pl og DTL hvor indsatsen evalueres og justeres. Maj måned. Ydelser 23

24 Der er udarbejdet lokale handleplaner som følge af trivselsrapporten Med udvalget og ledergruppen finder et fælles indsatsområde i foråret Hele ledergruppen er på TUS kursus Der udarbejdes en fælles Sygefraværspolitik Organisation Der udarbejdes en trivselspolitik af trivselsgruppen i samarbejde med MED. Trivselsgruppen udarbejder en fælles strategi, der godkendes i ledergruppen og MED Der afholdes Med møder Der afholdes ledermøder hvor trivsel er temasat Der afholdes møder imellem pl og DTL, hvor trivsel dagsordensat Ressourcer Medudvalg Lokal økonomi Personale Ledelse Konsulentfirma Sygefravær/trivsel Fælles principper og indsatser på organisationsniveau. Status/sammenhæng Antallet af korte sygefraværsperioder ligger under Århus kommunes gennemsnit. Antallet af sygefraværsdage ligger over og skyldes primært langtidssygefravær. Vi følger i dagtilbuddet Børn og unges sygefraværspolitik som minimum Effekt Sygefraværet reduceres, så det kommer til at ligge under Århus kommunes gennemsnit. Sygefravær håndteres ud fra samme principper i dagtilbuddet. Trivslen stiger. Hurtigere tilbagevenden til dagtilbuddet - gerne med differentierede opgaver Ydelser - Tæt kontakt ved langtidssygefravær fra lederen med opfølgende ugentlige samtaler, hvor det afdækkes i 24

25 hvilket omfang, den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen og udføre relevante opgaver. - Med afsæt i den enkelte medarbejders sygeprofil vurderes det, hvor lang tid der skal gå, inden vedkommende indstilles til afsked. - Der udarbejdes en fælles trivselspolitik i samarbejde med MED-udvalget, hvor der er fokus på hvornår man er syg og hvad det er, som gør folk langtidsraske. - Som opstart, på udarbejdelsen af sygefraværspolitikken / indsatsen afholdes der et møde med MED/ ledelsesgruppen og langtidsraske, hvor det afklares hvad der gør folk langtidsraske. - Ledelsen hjælper med at organisere arbejdet for den enkelte ansatte således at fravær forebygges. - Ved sygefravær over 4 uger gives der sparring på lederniveau i ledergruppen i forhold til en handleplan Organisation - Evalueringsplan - Evalueringsplan Indsatsen evalueres d Indikatorer - Langtidssygefraværet falder med 25 % foråret Ressourcer - Personalet - Ledelsen 7.9 Lokal disponering over kategori 1 og 2 h midler Titel: Kategori 1 og 2 h midler ud lokalt i dagtilbud Tovholder: Morten Berg 22. maj 2012 Det vil vi gøre Få udlagt H1 og H2 midlerne lokalt til dagtilbuddet - udlægning af de resourcer, der historisk set er blevet tildelt distriktet. Hvad vil vi med det? Hurtigere beslutnings- og handlehastighed. Tidlig koordineret og målrettet indsats. Større effekt for den enkelte familie og for det enkelte barn. Hvordan tror vi, det vil virke? Indsatserne kan koordineres og iværksættes ved bekymring. Man undgår en lang visitationstid, hvor omfanget af bekymringen vokser. Der vil være en ressourceoptimering, da indsatserne påbegyndes tidligere end før og kan afgrænses efter behov og efterfølgende evaluering. 25

26 Lokale aktører kan løbende koordinere, evaluere og justere indsatserne for at optimere effekten. Den, der har evnen, byder ind i forhold til indsatsen. Hvordan kan vi se, om det virker? Antallet af børn, der sendes til eksterne tilbud, reduceres. Flere indsatser rettes imod Det gule og grønne i forebyggelsestrekanten Færre underretninger Etablering af flere positive sociale netværk Øget forældretilfredshed Færre foranstaltninger Kompleksiteten i indsatserne reduceres Hvad er de vigtigste milepæle? Svar på: Hvad er rammen? Der er etableret procedure for tildeling af kategori 3 midler, disse anvendes også ved K1 og K2 midler. Hvem er aktørerne? Morten Berg, Styregruppe og byrådet. Kort aktuel status Afventer tilbagemelding om rammen og opbakning fra byråd og forvaltning 7.10 Lokal anvisningsret Titel: Lokal anvisningsret Tovholder: Morten Berg 22. maj 2012 Det vil vi gøre Tilst dagtilbud får mulighed for selv at fordele pladserne og derved afgøre, hvilke børn der placeres i hvilken institutionsafdeling. Hvad vil vi med det? Formålet er at sikre en mere ligelig social og etnisk fordeling i dagtilbuddene. Desuden giver det mulighed for at anvise børn og familier til de afdelinger, som har det bedste ressourcegrundlag og kompetencer til at udvikle barnet. På længere sigt vil ideen desuden kunne gavne søgningen til distriktsskolen, da etnisk og social fordeling vil matche skoleindtaget. Hvordan tror vi, det vil virke? Der er øget mulighed for kontinuitet i indsatsen omkring børn og familier. Den tidlige koordinerede indsats optimeres, da børn kommer i de institutioner, der understøtter deres udvikling og læringsstil bedst. Der etableres flere relationer imellem ressourcestærke og svage familier. Hvordan kan vi se, om det virker? 26

27 Tilst knækker ikke socialt og ressourcemæssigt på midten. Færre børn udbusses som følge af sprogscreening. Færre børn skal visiteres til eksterne specialtilbud Flere børn søger Tilst skole Færre underretninger Etablering af flere positive ressourceholdige sociale netværk Hvad er de vigtigste milepæle? Byrådsindstilling Etablering af lokal anvisningsprocedure i samarbejde med plads anvisningen. Kort aktuel status Er fremført for tre rådmænd. Er fremført for byrådet på budgetseminar hvor tilbagemeldingerne overvejende var positive. Pladsanvisningen er positivt indstillet på at afhjælpe udfordringer Der kan med fordel ansøges midler fra innovationspuljen til drift og etablering Principper for budget Principper: Alle penge i dagtilbuddet er fælles Har en afdeling økonomiske vanskeligheder er det et fælles ansvar Det er DTL og den pædagogiske leder, som i et samarbejde beslutter de økonomiske dispositioner og strategier i den enkelte afdeling. Lokale økonomimøder jan/sep og efter behov Ressourcerne skal være mobile, så de kan anvendes, der hvor de giver størst merværdi for dagtilbuddet. Over en 10 årig periode forventes det at den enkelte afdeling går i 0 Afdelingernes budgetansvar og opgaver (PL erne): - Overholdelse af den timemæssige tildeling for pædagogisk personale - Sikring af sprog- og disp-timernes rette fordeling og brug i praksis Udgifter afholdt af den enkelte afdeling: - Mindre investeringer (individuel vurdering evt. med LT) - Forældrearrangementer og aktiviteter - Legetøj - Lejlighedsgaver - Pædagogiske aktiviteter og beskæftigelsesmaterialer - Trivsel i egen afdeling - Kortere uddannelsesforløb (individuel vurdering) Fællesafdelingens budgetansvar og opgaver (DTL eren): - Sikring af overholdelsen af den timemæssige tildeling 27

28 - Sikring af en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne - Alle økonomiske opgaver (betaling, fakturering, refusioner m.m.) Udgifter afholdt af fællesafdelingen: - Dagtilbudsleder og HK, Kontor artikler, IT - Køkkenmedarbejdere og råvarer if. kostfremstilling, Abena - Handyman og redskaber i.f.t. udførelsen af arbejdet - Ressourcepersoner (sprog, TR, SIK, IT-ansvarlige) - Rengøring eksternt og internt (dog fra afdelingernes budget) - Vedligeholdelse jf. femårsplanerne (i samarbejde med afdelingerne) - Længere uddannelsesforløb for alle, herunder obligatoriske (individuel vurdering) - Bestyrelsesarbejde - Større investeringer - Ad hoc-udgifter (større uforudsete udgifter, buffer-vikarpulje, renoveringer m.m.) - Jubilæum og gaver - Busser - Trivsel - Massage - Studieture og øvrige tiltag - Eventuelle afskedigelser m. lønefterslæb Budget-tanker 2012 Vedr. normering: Der tildeles Økonomi til alle afd. efter følgende faktorer: Børne indtag Beløb pr. barn 0-2 år 3- skole Deltid u/kost Deltid m/kost Fuldtid u/kost Fuldtid m/kost Dertil skal lægges den enkelte afdelings 4a-timer, dispensationstimer (H-tildelinger) og udsatte børn timer. Der udregnes en samlet vikarpulje på 3,69 % af den grundlæggende lønsum for den enkelte afdeling altså uden opskrivning som følge af sprog- eller disp-timer. Timetallet udregnes ud fra følgende standarder Standardtimelønninger: Timeløn Årsløn Pædagoger 193, Pædagogmedhjælper 158, Assistent, kontor 158, Køkkenmedarbejdere 158, Rengøringsassistenter 160, Dagplejepædagog 219,

29 Dagplejer 177, Pædagogisk leder 219, Hvilke variabler er der så? Vedr. børnetal: Der arbejdes for en børneindskrivning på % set over hele året. Der kan tages særlige hensyn, således at børnetallet i perioder kan være på 110 %. Vedr. driftsmidler: Driftsmidlerne ligger stadig ved den enkelte afdeling. Disse tildeles efter den kendte 6000 / 3000 kr. s tildeling for hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn. Det betyder, at driftsbudgettet for en institution vil være kr. Tallet reguleres ikke som følge af merindskrivning eller færre børn i en periode. Fravær: Omfanget af fravær har direkte indflydelse på den daglige normering eftersom der ikke Samlet budget Forventet resultat Akkumuleret overskud Udfordringer; Børneindtag, Nye besparelser, Nulvækst 29

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

LUP. Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst 2012-2014

LUP. Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst 2012-2014 LUP Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst 2012-2014 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 RAMMESÆTNING... 4 ARBEJDET MED LÆREPLANER... 4 VORES LOKALE KENDETEGN MISSION, PÆDAGOGIK

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

En Århus model. 1. november 2006

En Århus model. 1. november 2006 En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan 2015-16 Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen

Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen 1. de unge Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen Vi genopfrisker og udvikler de enkelte aktivitetsgrupper nedsat sidst år i maj, så det er tydeligt hvem der

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Sammenskrivning af halvdelen af

Sammenskrivning af halvdelen af Sammenskrivning af halvdelen af udviklingsplanerne 0 Indholdsfortegnelse: Generelt Formål med virksomhedsplanen 2 Tilbagemelding på virksomhedsplanerne 2 Hvem har afleveret og hvem har været inddraget

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere