LUP. Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst

Transkript

1 LUP Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD RAMMESÆTNING VORES LOKALE KENDETEGN MISSION, PÆDAGOGIK OG VISIONER... 4 DAGTILBUDDETS KENDETEGN... 4 VORES MISSION... 4 LOKALE VISIONER - INKLUSION PÆDAGOGIK OG MENNESKESYN NUZO ARBEJDET MED LÆREPLANER PROJEKT TILST DE NI STRATEGIER...11 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER...12 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER AFSTEDKOMMET AF KVALITETSRAPPORTEN OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE % MÅLSÆTNINGEN TIDLIG SPROGLIG INDSATS BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF OVERVÆGTIGE BØRN I TILST FÆLLES FORSTÅELSE FOR TEGN PÅ MISTRIVSEL FORÆLDREINDDRAGELSE OG KOMMUNIKATION LEDELSE TRIVSEL OG SYGEFRAVÆR LOKAL DISPONERING OVER KATEGORI 1 OG 2 H MIDLER LOKAL ANVISNINGSRET PRINCIPPER FOR BUDGET

3 Forord Vi har i Dagtilbud Tilst, valgt at bruge udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan som et aktiv, der understøtter vores arbejde med fælles mål og visioner. Dagtilbuddet består af ti afdelinger, der hver især bidrager med hver deres unikke kompetencer. Når jeg nu står med vores udviklingsplan i hånden, synes jeg den afspejler den høje faglighed i dagtilbuddet. Mange tiltag er allerede godt i gang. Især i forhold til 95 % målsætningen, rummelighed og MED-arbejdet er vi godt undervejs. I forlængelse af kvalitets rapporten beskriver LUP en tiltag, som vi i løbet af den næste tid skal forsøge at implementere yderligere i vores praksis. Andre tiltag er lige søsat, og andre er planlagt og skal til at effektueres. Vi skal bruge udviklingsplanen som et redskab til at understøtte, udvikle, fastholde og evaluere disse tiltag. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børn og unges udviklingspolitik, samt områdeudviklingsplanen. Tilst er udvalgt til Nytænkning af inklusion, og i den forbindelse er der fire del projekter, som har direkte indflydelse på dagtilbuddet. Det er; tildeling af kategori 1 og 2 h midler, lokal anvisningsret, udgående myndighed, behandling og forebyggelse af overvægtige børn. Disse projekter er endnu ikke endeligt procesbeskrevet og bliver derfor vedlagt som bilag i den form, som de har i skrivende stund. Dagtilbudsleder Morten Berg 3

4 1.Rammesætning Lup en er et overordnet ramme -og målstyringsværktøj, som understøttes af lokale praksisnære SMTTE og ROYE modeller, der løbende evalueres i afdelingerne og i lederteamet. Det er vigtigt for lederteamet, at de overordnede mål bliver lokalt forankret, så indsatserne differentieres og tilrettelægges ud fra lokale forhold og dermed giver den bedst mulige effekt. Vi har i lederteamet besluttet at betragte lup en som et dynamisk ledelsesværktøj, der skal understøtte arbejdet med de ni strategier og særlige indsatsområder fra kvalitetsrapporten. 2.Vores lokale kendetegn mission, pædagogik og visioner Dagtilbuddets kendetegn Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri og parcelhuse. Dagtilbuddet består af ni institutioner og dagplejen i Tilst. Institutionerne er; en vuggestue, en børnehave, og syv integrerede institutioner. Der er ca. 170 ansatte og 550 børn. Børnesammensætningen afspejler mangfoldigheden i nærområdet. I Dagtilbud Tilst bygger samarbejdet på anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang. Vi arbejder bevidst med at skabe den bedste trivsel og udvikling for alle børn i dagtilbuddet gennem en tidlig koordineret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns/families ressourcer. Dagtilbuddet har et godt og konstruktivt samarbejde med lokale og eksterne samarbejdspartnere. I Dagtilbud Tilst vil vi kendes på følgende: Vi ser muligheder frem for begrænsninger Vi gør en forskel for det enkelte barn Vi har en anerkendende tilgang Vi har et højt fagligt niveau Vi tør stille krav Vi vil fusionen Vi prioriterer tværfagligt samarbejde Vores mission Vores mission er at bidrage til at børn og unge udvikler evne, vilje og styrke til at sikre udvikling og sammenhængskraft i vores samfund. Det er forældrene, der har ansvaret for deres børn og unge, men vi er alle med til at gøre en forskel i vores møde med børnene og deres familier. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på, at barnet bedst udvikler sine kompetencer ved, at de voksne tager afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udviklet ved, at vi udfordrer barnet. Dette kan gøres ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til, at barnet kan udfordre sig selv og sine 4

5 omgivelser. Dog er det vigtigt at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd (Uddybet i Bilag 10, pædagogik og menneskesyn). Lokale visioner - inklusion I Dagtilbud Tilst er det vores overbevisning, at; alle har ret til at være en del af et meningsfuldt fællesskab alle børn skal indgå i mindst ét meningsfuldt fællesskab og have mindst én god ven og én god voksenrelation fællesskabet er forpligtende og en ressource på linje med mangfoldighed fællesskabet synliggør forskelligheder og vanskeligheder, men samtidig tilbyder det hjælp til den enkelte Et barn er inkluderet, når; Barnet deltager aktivt i hverdagens fællesskaber i børnehaven, skolen og fritidstilbud Barnet indgår legeaftaler, deltager i lejrture etc. Barnet profiterer af undervisningen og den pædagogiske indsats Barnet mødes med åbenhed og accept også i forhold til særlige behov Forældrene inddrages og støttes efter behov i at tage medansvar I Dagtilbud Tilst har vi visioner om: Flere børn, der trives og har venskaber. Bedre forældretilfredshed og inddragelse. At fastholde alle børn i et skoletilbud. 96 % får en ungdomsuddannelse. Flere børn i normalklasser og institutioner Flere børn, der vokser op i eget hjem Hvad vi har allermest brug for her i livet er nogen som får os til at yde hvad vi kan (klogbogen af Gunnel og Kjell Sward) 5

6 3. Pædagogik og menneskesyn Børn er hele tiden i gang med et projekt om eget liv - et projekt som handler om at lære at lære. Barnets selvvirksomhed bliver særlig betydningsfuld i såvel de formelle som de uformelle læringssituationer. Læringssituationer såsom leg, male, tegne mv., som fører til beherskelse af metoder, arbejdsteknikker, samarbejde, forhandling mv. Vores udgangspunkt for det pædagogiske arbejde med børn er: Formelle og uformelle læringsrum. Styrede og ikke styrede læringssituationer. Imitation barn /voksen barn /barn. De tre læringsrum: Den voksne hjælper og viser. Barnet er sammen med den voksne - barnet iagttager, gentager, imiterer - barnet er deltager eller iagttager. Den voksne arbejder med et eller flere børn. Den voksne går bagved. Barnet er sammen med andre børn - barnet leger, iagttager, organiserer, taler mv. Den voksne er der - som iagttager og støtter hvis noget går i stå. Den voksne går forrest. Der tilrettelægges bevidste og målrettede aktiviteter, projekter og temaer. De voksne støtter barnet til at nå den læreproces, som der er aftalt/planlagt. Personalet er ansvarligt for målsætning, planlægning, udførelse og evaluering, og det er derfor altid den voksnes vurdering, der skal ligge til grund for ovenstående. Vi tror på, at det er forskelligt fra barn til barn, hvordan det lærer og tilegner sig ny viden. Nogle lærer bedst med kroppen, andre ved at lytte og nogle i et mere traditionelt læringsmiljø. Derfor skaber vi læringsrum, hvor børns forskellige læringsstile og kompetenceudvikling tilgodeses, uanset om man er holistisk, analytisk, impulsiv eller refleksiv, eller bedst udvikler sig auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk. Udsatte børns læring Mange udsatte børn mangler selvværd og handlestrategier, hvilket vanskeliggør deres kompetencetilegnelse. Her er den pædagogiske udfordring for os at etablere et dialektisk læringsrum, hvor det udsatte barn kan udvikle kompetencer uden at forhindre andres læring, og derved blive inkluderet i det sociale læringsrum i stedet for at blive ekskluderet. Udsatte børn har derfor ofte behov for at vi som personale enten er ved siden af eller går foran i læreprocessen. Vi tror på, at man igennem anerkendelse og ressourcefokus kommer længst med udsatte børns læring og kompetencetilegnelse. Når et barn hindres deltagelse i læring, udarbejder personalet i samarbejde med barnets forældre og potentielle eksterne samarbejdspartnere en handleplan. Vi iværksætter eventuelle støtteforanstaltninger, så det udsatte barn får de bedste betingelser for opnåelse af læring, udvikling og trivsel. 6

7 4.NUZO I lovgrundlaget er det beskrevet, hvilke færdigheder og kompetencer vi skal prioritere at udvikle hos børnene. Ud fra de krav har vi formet et pædagogisk tilbud, som, vi mener, bedst kan understøtte børenes udvikling. Dette gør vi ved at arbejde ud fra et dialektisk menneskesyn og ved at arbejde med børns nærmeste udviklingszone (NUZO). Det dialektiske menneskesyn: For at beskrive vores menneskesyn har vi valgt at stille to modeller op overfor hinanden, nemlig det dialektiske (fig. 2) og det autoritære menneskesyn (Fig. 1 ) Fig. 1 Barn Forældre Institution / dagpleje I figur 1. det autoritære menneskesyn, symboliserer pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker ud fra nogle foruddefinerede normer værdier og kompetencer. Disse vil blive stillet op som en forventning fra omgivelserne og betragtes som stationære. Dvs. De er evigt gyldige og det er ikke tilladt at stillespørgsmålstegn ved dem. I denne figur betragtes barnet som en blank tavle, som det er opdragerens rolle at udfylde. Ud fra dette menneskesyn er det ikke tilladt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, og hvis man gør, bliver det betragtet som oprør og autoriteterne vil opdrage igennem straf og restriktioner. Det er ikke nødvendigt at forklare værdier og normer i et autoritært samfund, for sådan er det bare! Her er altså tale om en udefra styret færdighedsudvikling. 7

8 Fig. 2. Barn/individ Forældre Institution dagpleje I fig. 2 beskriver pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker i et dialektisk forhold. Her betragtes barnet som en ligeværdig medspiller, her er altså tale om inddragelse i stedet for opdragelse. Ud fra dette menneskesyn vil kravene til færdighederne være mere foranderlige og derfor er det tilladt at undre sig over disse. Barnet har til stadighed mulighed for at afprøve og undre sig over disse værdier og normer. Hvis rollemodellerne giver plads til det, kan barnet reagere ægte og på denne måde få mere indflydelse på sin egen norm, værdi og kompetenceudvikling. Her er altså tale om en indefra styret udvikling, og værdierne i dette menneskesyn er baseret på anerkendelse og ligeværdighed. 8

9 Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone: Fig. 3. Barnets psykiske, sociale og kognitive kompetencer Niveau NUZO Nærmeste udviklingszone udfordringer, støtte, muligheder muligheder Handlekompetence Vygotsky beskriver, at det barnet selv kan ved egen hjælp - altså kan klare på egen hånd, er den aktuelle udviklingszone. Den nærmeste udviklingszone er det, barnet næsten kan ved hjælp fra et andet barn eller en anden voksen. Området uden for den nærmeste udviklingszone er det, barnet pt. ikke kan, men en del vil over tid være inden for rækkevidde, dvs. et udviklingspotentiale. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på at, man bedst udvikler barnets kompetencer ved at tage afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udvidet ved, at vi udfordrer det ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til at udfordre sig selv og sine omgivelser i forhold til nogle af de færdigheder, vi gerne vil udvikle hos barnet. Dog er det vigtigt, at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd. Derfor skal man ikke forsøge at bevæge sig længere op af akserne, end det er realistisk. Man skal altså hele tiden forsøge at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklingszone. 9

10 5.Arbejdet med læreplaner Dagtilbud Tilst skal leve op til Dagtilbudslovens 8, som beskriver grundlaget for at drive daginstitutioner i Danmark Alle afdelinger arbejder lokalt og på tværs med læreplanstemaerne: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Der udarbejdes kontinuerligt SMTTE og ROYE modeller i alle afdelinger i forhold til læreplanstemaerne. Disse tiltag effektueres og evalueres løbende. Der arbejdes hele året med alle seks læreplanstemaer. Der ydes en særlig opmærksomhed på temaerne sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling som beskrevet på følgende årshjul: Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse april, maj, juni Natur og naturfænomener juli, august, september Sociale kompetencer Kultur og kulturelle udtryk januar, februar, marts Sprog oktober, november, december Alsidig personlig udvikling 6.Projekt Tilst I dagtilbud Tilst arbejder vi med nytænkning af inklusion, som er et tværmagistratsligt projekt, hvor man arbejder med at nytænke samarbejdet imellem MBU og MSB. Disse projekter er beskrevet i særskilte målstyringsmodeller og fremgår af afsnit 7.9, 7.10 samt 7.4. o o o o Udarbejdelse nyt netværksmøde (Udgående myndighed, er under udarbejdelse) Udmøntning af kategori 1 og 2 ressourcer Lokal anvisningsret Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst 10

11 7.De ni strategier I forbindelse med udarbejdelse af vores fælles LUP, beskrives hvordan vi fremadrettet vil arbejde med strategierne. Vi har i ledelsesteamet aftalt en procedure, hvor vi får beskrevet mål, fokusområder og evalueringsplaner inden for disse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Århus Kommunes virksomhedsmodel. Vi havde en ambition om at komme detaljeret igennem alle ni strategier inden udgangen af Vi har i ledelsesteamet erkendt, at det var for ambitiøst og ville blive på bekostning af den ønskede effekt. Der er etableret ad hoc-grupper i ledelsesteamet til arbejdet med de ni strategier. Ad hoc-grupperne udarbejder et oplæg til hver enkelt indsats. Oplæggene præsenteres efterfølgende for lederteamet, som sammen kvalificerer og forfiner disse, inden de sendes ud som indsatser i afdelingerne. Nogle af tiltagende er blevet besluttet på et ledermøde uden om ad hoc-gruppen. Læring og udvikling o Barnet i centrum o Overgang imellem skole og dagtilbud (afsnit 7.1) o 95 % Målsætning (afsnit 7.2) o Sprogforløb for 0-3 års området (afsnit 7.3) o Forfinelse af sprogindsatsen 2013 o Butterfly forløb sidst i 2012 Trivsel og sundhed o Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst (afsnit 7.4) Rummelighed o Fælles forståelse for tegn på mistrivsel (afsnit 7.5) o Uddannelse af inklusions vejledere (Taskforce) er ved at blive beskrevet o Procedure ved ansøgning om ekstra ressourcer er udarbejdet o Fælles beskrivelser dokumentation o Tidlig lokal indsats Lederinternat maj 2012 Personaledag d o Deltagelse i fællesskaber for alle o Lokal uddannelse af inklusionsvejledere o Lokalt børne- og familie forum. o Butterfly kursus Forældresamarbejde -og samspil o Spørgeskema er ved at blive udarbejdet (7.6) Ledelse o (Afsnit 7.7) Personale o Trivsel (afsnit 7.8) o Sygefravær (afsnit 7.8) Kommunikation o Strategi for arbejdet med hjemmeside og kommunikation med forældre er ved at blive udarbejdet (afsnit 7.6) 11

12 Organisering o MED o Administrativt fællesskab med Tilst skole - er ved at blive beskrevet. o Udgående myndighed er ved at blive beskrevet o Lokal disponering over kategori 1 og 2 h midler (afsnit 7.9) o Lokal anvisningsret (afsnit 7.10) Drift o Bilag med Økonomiske overvejelser (afsnit 7.11) Særlige indsatsområder Vi har i dagtilbuddet særligt fokus på følgende indsatsområder: Særlige indsatsområder afstedkommet af kvalitetsrapporten. Der er følgende udviklingspunkter: Forældreinddragelse Kommunikation Sygefravær Børnenes BMI Punkterne indgår alle i de ni strategier og vil bliver uddybet i de kommende afsnit. 7.1 Overgangen mellem dagtilbud og skole Der er basis for at udvide samarbejdet omkring overgange og indsatser imellem skole og dagtilbud. Dette for at vi sikrer videndeling omkring indsatser i forhold til børn og familier. Dette vil skabe mulighed for et udvidet samarbejde imellem fagpersonalet og dermed skabe større sammenhængskraft i indsatsen omkring det enkelte barn (Den røde tråd). Vi tror på, at flere faglige indfaldsvinkler er med til at nuancere og forfine indsatsen omkring det enkelte barn (Den, der har evnen, har ansvaret. ) Et udvidet samarbejde kan ligeledes skabe mulighed for fælles kompetenceløft og sidemandsoplæring for personalet og dermed højne fagligheden. Fra februar 2012 etableres der et udvidet samarbejde imellem skole og dagtilbud ud fra følgende ROYE model: Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Fysiske lokaler på skolen Periodisk personale fra skolen Personale fra skolegrupper Gymnastiksal 2 x 3 timer om ugen Mulighed for lokal sparring i forhold til Alle institutioner melder tilbage til Lars i forhold til de 6 spørgsmål fra sidst Deadline fredag Morten Berg og Lars melder tilbage til Udfyldes af personalet fra de tværgående grupper d Tryghed Kendskab til skole Bedre forberedt på skolelivet Gensidigt kendskab til fokuspunkter Grundlag for klassedannelse 12

13 rammer for opgaveløsning Materialer (indkøbes på daginstitutionernes budget) Goddag dag Besøgsaften Overgangsgruppe institutionerne med datoer til ad hoc gruppen senest fredag d Ad hoc gruppens tovholder på skolen er en praksisnær person. Morten og Lars udarbejder information til kommende skolebørns forældre. Info udleveres dels på skolens infoaften for nye forældre og dels i de enkelte institutioner til kommende skolebørns forældre. Tilst skole som det naturlige skolevalg Kendskab til nye kammerater Dette arbejde evalueres, justeres og forfines løbende på overgangsmøder. I 2012 arbejdes der med udvidede overgange for særlige børn i overgangsgruppen % målsætningen 95 % Målsætning Status/sammenhæng Ved den seneste forældretilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbud Tilst forholdsvist lavt i forhold til forældrenes oplevelse af at være inddraget i forhold vedrørende dagtilbuddet. Bestyrelse og ledelse ønsker at forbedre dette. Effekt Mål Den langsigtede effekt er, at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse o Øget rummelighed o Højere grad af social kapital o Optimering af sprogtilegnelse hos børn i dagtilbuddet (Bilag X) o Øget forældreinddragelse Indikatorer/tegn Evalueringsplan 13

14 Evaluering Ydelser Tydeliggøre opgaven for personalet i dagtilbuddet Udarbejdelse af lokale handleplaner Løbende uddannelse Inddragelse af forældre og bestyrelse Organisation Afholdelse af fælles personaledag Ressourcer 7.3 Tidlig sproglig indsats Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er vi meget optaget af at have fokus på den tidlige indsats i forhold til barnets trivsel og udvikling. Vi har derfor i de kommende år initieret en række forløb, som skal være med til at understøtte det pædagogiske personale i opgaveløsningen. En af disse indsatser er sprog, med 0 3 års gruppen som særligt fokus område. Effekt Mål Tidlig opsporing og indsats. Opkvalificering af viden og faglighed hos det pædagogiske personale Kontinuitet og fastholdelse af indsatsen. Opkvalificering af den pædagogiske leders rolle i forhold til lokal støtte og vejledning i forhold til opgaven for at videreformidle til personalegruppen. At skabe opmærksomhed på de tiltag, som i dagligdagen understøtter og udvikler barnets sprog. 14

15 At reducere antallet af børn, der ikke får frit skolevalg med afsæt i sprogscreeningen. At forfølge 95 % målsætningen Indikatorer/tegn Personalet anvender viden fra kurset De pædagogiske ledere selv er opsøgende i forhold til viden og opkvalificering. Ydelserne kan ses i lokale SMTTE. Flere børn består sprogscreeningen. Børnenes udvikling afspejler sig i SUS materialet Evalueringsplan Sprogkonsulenten laver opfølgende besøg i alle afdelinger i januar Temaet er et fast punkt på vejledningsmøderne Evaluering Januar Januar Ydelser Afholdelse af lokalt kursus forløb med tidlig sproglig indsats i fokus. Besøg af sprogkonsulent i alle afdelinger, med henblik på at kvalificere indsatsen og fællesvejledningen Sprogindsatserne justeres i forhold til anbefalinger fra sprogkonsulenten. Udarbejdelse af lokale målstyringsmodeler i alle afdelinger i forhold til temaet. Deltagelse i Barnet i centrum Organisation Besøg af sprogkonsulent januar 2013 i alle afdelinger. Ledermøde med sprogkonsulent d hvor iagttagelser, inspirerer til lokale tiltag og justering af fællesvejledningen. Ledermøde med Trine Mors d hvor lokalt kursusforløb planlægges med afsæt i sprogkonsulentens anbefalinger. Afholdelse af kursusforløb for 0 3 års pædagoger i foråret Deltagelse af 20 ledere og personale fra udvalgte afdelinger i barnet i centrum

16 Ressourcer Ledergruppen Eksterne konsulenter Personalet 16

17 7.4 Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst Titel: Fed start på livet fra indgriben til forebyggelse. Vi vil: Tovholder: Screene Morten alle 3 Elise årige i dagtilbuddet. Sundhedsplejen afholder livstilsbesøg. Livstils indikatorer indarbejdes i SUS materialet. Ansætte antropolog, der undersøger mulige veje ind i familiernes kost og motionsvaner. Ud fra undersøgelsen lave en helhedsorienteret indsats hvor familier, professionelle og frivillige deltager. Motivere børn og familier til en sundere livsstil -9 mdr 99 år Sundhedsplejen afholder graviditetsbesøg. Inddrage Sundhed og trivsel i forhold til vejledning på projektet. Frigøre ressourcer hos sundhedsplejen til at deltage i projektet. Etablere en tidlig indsats, som bliver varig. Tage kontakt til Fedt for fight for skolestartere. Hvad vil vi med det? Reducere antallet af overvægtige og stærkt overvægtige ved screeningen til skoleopstart med 75 % Hvordan, tror vi, det vil virke? Trivslen hos børn og unge vil stige. Flere børn og unge vil opleve at de deltager i meningsfyldte fællesskaber. Flere forældre påtager sig lederskab i familien. Hvordan kan vi se, om det virker? Antallet af overvægtige og stærkt overvægtige er ved screeningen til skoleopstart reduceret med min. 75 % Antallet af deltagere i Fedt for fight falder. Udviklingspotentialet hos børn og unge i Tilst forøges. Hvad er de vigtigste milepæle? Der ansættes en antropolog 17

18 Der foretages en screening Der frigøres ressourcer hos sundhedsplejen til samarbejdet. Kort aktuel status Projektet er stadig på et meget overordnet plan. Der udarbejdes mål og delmål på underprojekter og tiltag, som udkrystalliseres i forlængelse af antropologens undersøgelse og samarbejdet med Sundhed og Trivsel. 7.5 Fælles forståelse for tegn på mistrivsel Flere undersøgelser peger på, at en tidligere registrering af og indsats i forhold til mistrivsel hos børn, øger muligheden for at optimere børnenes lærings- og udviklingspotentiale. Derfor er det vores opgave i dagtilbuddet at være ansvarlige for, at personalet løbende bliver fagligt opkvalificerede til netop at spore tidlige tegn på mistrivsel samt at kunne reagere og iværksætte relevante indsatser. Denne opmærksomhed er til gavn for det barn, der er i mistrivsel, men samtidig er indsatsen med til at bevare og udvide et kvalificerende udviklingsrum for de øvrige børn. Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er der forskellige måder at betragte normalitetsbegrebet på. Ved at sætte fokus på temaet håber vi på at skabe et fælles sprog og forståelse for, hvad der er inden for normalitetsbegrebet. Vi vil gerne forpligtige personalet på at reagere ud fra fælles tegn på mistrivsel og derefter have en fælles overordnet handleplan - fra bekymring til indsatsen. Ved at have et fælles sprog og fælles beskrivelser optimeres overgangene for børn. Effekt Mål Tidlig opsporing og indsats. Opkvalificering af viden og faglighed Kontinuitet og fastholdelse af indsatsen. Opkvalificering af PL s rolle i forhold til lokal støtte og vejledning på opgaven - for at videreformidle til personalegruppen. Fælles beskrivelsesværktøjer og handleplaner Handleplaner ved overleveringer forfølges. Fælles forståelse for barnets reform. De pædagogiske ledere er klædt på til at tage de svære samtaler Indikatorer/tegn Øget antal lokale konsultative fora Taskforce bliver anvendt 18

19 Børn kommer tidligere på konsultativt forum. Ensartet niveau i beskrivelser af børn ved lokal ansøgning og overgange De lokalt aftalte værktøjer anvendes. Indsatserne er mere orienteret imod det gule og orange i forebyggelsestrekanten. Øget italesættelse af tidlig indsats i lederregi. Øget samarbejde imellem afdelingerne. Personalet anvender værktøjer og beskrivelser. De pædagogiske ledere er opsøgende i forhold til viden og opkvalificering. Personale effekten kan ses i lokale smtte Evalueringsplan Alle ledere udarbejder differentieret SMTTE på introduktion af arbejdsmetoder/tegn osv. efter lederdagen. På ledermødet d er der mulighed for sparring på SMTTE i forhold til lokal handleplan i grupper af to. Disse grupper anvendes efterfølgende som sparringsteams i forhold til opgaven. Der afholdes mindst to sparringsmøder frem imod december. Evaluering På ledermøder d Ydelser Afholdelse af fælles uddannelsesdag for leder gruppen 31/ Temaer: Normalitetsbegrebet, signs of safety - vejen ind til familien, tegn på udsathed hos barn og familie, hvordan håndteres familier efter den svære samtale, hvordan sikrer vi at indsatsen efterfølgende er i ressource perspektiv. Der udarbejdes en fælles mappe med beskrivelsesmodeller, tegn osv. af rummelighedsgruppen. Lokale forløb i de enkelte afdelinger. Løbende evaluering og sparring på indsatser i ledergruppen Etablering af lokalt børneforum Organisation Lederinternat. Evalueringsplan Børne/familieforum - som opstart i ledergruppen, senere udbredes det til dagtilbuddet. En gang i kvartalet. Der er mødepligt for lederne. Der er mulighed for at få sparring ift. Underretninger og tvivlsspørgsmål på ledermøder. 19

20 7.6 Forældreinddragelse og kommunikation I dagtilbuddet prioriterer vi forældretilfredshed højt. Vi mener, at forældreinddragelse og kommunikation har en stor indflydelse på forældretilfredsheden. Derfor vil vi de kommende år have fokus på et øget informationsniveau fra de enkelte afdelinger i dagtilbuddet til forældrene. En anden væsentlig faktor er det daglige forældresamarbejde og inddragelse i dagtilbuddets virke, dette er centralt for os, da det er vores overbevisning, at vi skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene i dagtilbuddet igennem samarbejde. Status/sammenhæng Ved den seneste forældretilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbud Tilst forholdsvist lavt i forhold til forældrenes oplevelse af at være inddraget i forhold vedrørende dagtilbuddet. Bestyrelse og ledelse ønsker at forbedre dette. Effekt Mål o Forældrene oplever øget inddragelse i forhold til dagtilbuddet Øget sammenhæng i kommunikation og forventninger mellem professionelle og familier i Tilst o Indikatorer/tegn Ved næste tilfredshedsundersøgelse matcher, eller er højere end, forældrenes oplevelse af at være inddraget med gennemsnittet i Århus kommune Øget antal hits på hjemmesiden Ved næste tilfredshedsundersøgelse matcher, eller er højere end, forældrenes oplevelse af at være inddraget med gennemsnittet i Århus kommune Personalet i øget grad betragter hjemmesiden som et pædagogisk værktøj Evalueringsplan o Effekten måles i den kommende forældretilfredshedsundersøgelse Effekten måles i den kommende kvalitetsrapport Evaluering o På bestyrelsesmøde i marts 2014 Til kvalitetssamtalen i 2014 Ydelser o Der udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse til alle forældre i dagtilbuddet for afdække behovet for inddragelse og afklaring af hvilke områder forældrene prioriterer at blive inddraget i o En optimering af informationsniveauet via hjemmeside/intranet, velkomstpjece til kommende forældre, lokale nyhedsbreve og informationstavler og skærme o Kvartalsvis nyhedsavis for dagtilbuddet, med afsæt i læreplanstemaerne Udarbejdelse af lokalt intranet for hele 0-18 års området i Tilst 20

21 Organisation o Spørgeskemaet udsendes medio januar og evalueres på bestyrelsesmødet medio marts, hvorefter særlige indsatsområder udpeges o Indkøb og udvælgelse af intranet, ansættelse af kommunikationsmedarbejder o Ugentlige møder mellem kommunikationsmedarbejder og DTL o Uddannelse af ledelse og en ressourceperson i hver afdeling i forhold til it-brug o Afholdelse af månedlige redaktionsmøder med deltagelse fra alle afdelinger o Kommunikationsmedarbejder skriver aktuelle artikler i samarbejde med de enkelte afdelinger Hjemmesiden skal som minimum opdateres hver 14. dag i hver afdeling Ressourcer o Personale, forældre og bestyrelse Personale, kommunikationsmedarbejder, forældre og DTL 7.7 Ledelse Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er vi en ledergruppe med forskellige kompetencer og interesser. Det er dagtilbudslederens hensigt at få disse kompetencer til i sammenspil at understøtte opgaveløsningen, således at hele dagtilbuddet får glæde af diversiteten. Vi efterstræber et højt pædagogfagligt og ledelsesmæssigt niveau. Vi efterstræber tillid og trivsel i ledergruppen. Effekt Mål Fælles forståelse for og forfølgelse af fælles mål Tillid i gruppen Oprigtig sparring Udnyttelse af kompetencer på tværs af afdelinger. Vidensdeling på ledelses niveau At ledermøderne tilfører den enkelte og dagtilbuddet merværdi. Indikatorer/tegn At målene i lup bliver forfulgt. At punktet ledersparring bliver brugt på ledermøderne 21

22 At der er emner, som diskuteres på børnefamilieforum At lederne understøtter hinanden i opgaveløsningen At dagsordenen opleves som vedkommende og et fælles ansvar. At ledergruppen er i trivsel At den enkelte leder føler et ansvar for teamet og hele dagtilbuddet. Evalueringsplan TUS samtale med teamet Evaluering Temaet evalueres og justeres på fælles på temadag i foråret 2013 med Mette og Joan Ydelser Fast dagsordenspunkt Ledersparring Børnefamilie forum afholdes min. Hver 8 uge. Opfølgning på Læsø, på temadag i foråret 2013 med Mette og Joan Løbende sparring på ledermøder i forhold til lokal implementering af fælles mål. Arbejde i ad hoc-grupper ift. udarbejdelse af og forfølgelse af strategier i LUP Organisation Ledermøder i lige uger. Afholdelse af lederteam dage. Børnefamilieforum. Arbejde i interessebaseret ad hoc-grupper i forhold til de ni strategier. Ressourcer Ledergruppen Eksterne konsulenter Den enkelte leder 22

23 7.8 Trivsel og sygefravær I vores lederteam har vi en filosofi om, at kvalitet i det pædagogiske arbejde hænger nøje sammen med tilfredse og oplyste medarbejdere. Det afhænger i høj grad af tydelig og synlig ledelse. Ledelse der forstår og mestrer at dosere mængden af opgaver, så medarbejderne føler sig tilpas udfordret og rustet til at løse de opgaver, de møder og stilles overfor. Medinddragelse, medindflydelse og kommunikation er centrale nøglebegreber. Ledelsesniveauet arbejder på at skabe retning, råderum og rammer, samt at den enkelte medarbejder føler sig anerkendt og accepteret, set og hørt. Ledelsesniveauet stræber efter at arbejde hen imod, at medarbejderens interesse og lyst er det, der skaber trivsel og faglig udvikling. Både hos den enkelte men ligeledes i gruppen. Lysten driver værket eller Den der har evnen har ansvaret. Med det i mente forsøger vi at skabe de bedste arbejdsbetingelser og den bedst mulige trivsel for den enkelte medarbejder - hele tiden med fagligheden for øjet. Fremadrettet ser vi som væsentligt, at arbejde med følgende supplerende tiltag, for ad den vej fortsat at sikre den gode trivsel: Personalegoder som eksempelvis, massageordning og frugtordning. Relevante caféaftener Faglig udvikling af den enkelte samt fælles uddannelse og kurser Trivsel Status/sammenhæng Der er i dagtilbuddet generelt en god trivsel. Som ansatte i dagtilbuddet er vi altid interesserede i at vedligeholde og øge trivslen. Effekt Mål At vedligeholde og øge trivslen. Indikatorer/tegn Et faldende sygefravær. Kommende trivselsundersøgelser viser fremgang. Evalueringsplan Sygefraværet følges løbende og indsatsen evalueres endelig medio juni 2013 (Ansvarlig Morten) Trivsel og sygefravær er tages jævnligt med på dagsordenen på med og ledermøder (Ansvarlig Morten) Evaluering Der afholdes møder imellem pl og DTL hvor indsatsen evalueres og justeres. Maj måned. Ydelser 23

24 Der er udarbejdet lokale handleplaner som følge af trivselsrapporten Med udvalget og ledergruppen finder et fælles indsatsområde i foråret Hele ledergruppen er på TUS kursus Der udarbejdes en fælles Sygefraværspolitik Organisation Der udarbejdes en trivselspolitik af trivselsgruppen i samarbejde med MED. Trivselsgruppen udarbejder en fælles strategi, der godkendes i ledergruppen og MED Der afholdes Med møder Der afholdes ledermøder hvor trivsel er temasat Der afholdes møder imellem pl og DTL, hvor trivsel dagsordensat Ressourcer Medudvalg Lokal økonomi Personale Ledelse Konsulentfirma Sygefravær/trivsel Fælles principper og indsatser på organisationsniveau. Status/sammenhæng Antallet af korte sygefraværsperioder ligger under Århus kommunes gennemsnit. Antallet af sygefraværsdage ligger over og skyldes primært langtidssygefravær. Vi følger i dagtilbuddet Børn og unges sygefraværspolitik som minimum Effekt Sygefraværet reduceres, så det kommer til at ligge under Århus kommunes gennemsnit. Sygefravær håndteres ud fra samme principper i dagtilbuddet. Trivslen stiger. Hurtigere tilbagevenden til dagtilbuddet - gerne med differentierede opgaver Ydelser - Tæt kontakt ved langtidssygefravær fra lederen med opfølgende ugentlige samtaler, hvor det afdækkes i 24

25 hvilket omfang, den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen og udføre relevante opgaver. - Med afsæt i den enkelte medarbejders sygeprofil vurderes det, hvor lang tid der skal gå, inden vedkommende indstilles til afsked. - Der udarbejdes en fælles trivselspolitik i samarbejde med MED-udvalget, hvor der er fokus på hvornår man er syg og hvad det er, som gør folk langtidsraske. - Som opstart, på udarbejdelsen af sygefraværspolitikken / indsatsen afholdes der et møde med MED/ ledelsesgruppen og langtidsraske, hvor det afklares hvad der gør folk langtidsraske. - Ledelsen hjælper med at organisere arbejdet for den enkelte ansatte således at fravær forebygges. - Ved sygefravær over 4 uger gives der sparring på lederniveau i ledergruppen i forhold til en handleplan Organisation - Evalueringsplan - Evalueringsplan Indsatsen evalueres d Indikatorer - Langtidssygefraværet falder med 25 % foråret Ressourcer - Personalet - Ledelsen 7.9 Lokal disponering over kategori 1 og 2 h midler Titel: Kategori 1 og 2 h midler ud lokalt i dagtilbud Tovholder: Morten Berg 22. maj 2012 Det vil vi gøre Få udlagt H1 og H2 midlerne lokalt til dagtilbuddet - udlægning af de resourcer, der historisk set er blevet tildelt distriktet. Hvad vil vi med det? Hurtigere beslutnings- og handlehastighed. Tidlig koordineret og målrettet indsats. Større effekt for den enkelte familie og for det enkelte barn. Hvordan tror vi, det vil virke? Indsatserne kan koordineres og iværksættes ved bekymring. Man undgår en lang visitationstid, hvor omfanget af bekymringen vokser. Der vil være en ressourceoptimering, da indsatserne påbegyndes tidligere end før og kan afgrænses efter behov og efterfølgende evaluering. 25

26 Lokale aktører kan løbende koordinere, evaluere og justere indsatserne for at optimere effekten. Den, der har evnen, byder ind i forhold til indsatsen. Hvordan kan vi se, om det virker? Antallet af børn, der sendes til eksterne tilbud, reduceres. Flere indsatser rettes imod Det gule og grønne i forebyggelsestrekanten Færre underretninger Etablering af flere positive sociale netværk Øget forældretilfredshed Færre foranstaltninger Kompleksiteten i indsatserne reduceres Hvad er de vigtigste milepæle? Svar på: Hvad er rammen? Der er etableret procedure for tildeling af kategori 3 midler, disse anvendes også ved K1 og K2 midler. Hvem er aktørerne? Morten Berg, Styregruppe og byrådet. Kort aktuel status Afventer tilbagemelding om rammen og opbakning fra byråd og forvaltning 7.10 Lokal anvisningsret Titel: Lokal anvisningsret Tovholder: Morten Berg 22. maj 2012 Det vil vi gøre Tilst dagtilbud får mulighed for selv at fordele pladserne og derved afgøre, hvilke børn der placeres i hvilken institutionsafdeling. Hvad vil vi med det? Formålet er at sikre en mere ligelig social og etnisk fordeling i dagtilbuddene. Desuden giver det mulighed for at anvise børn og familier til de afdelinger, som har det bedste ressourcegrundlag og kompetencer til at udvikle barnet. På længere sigt vil ideen desuden kunne gavne søgningen til distriktsskolen, da etnisk og social fordeling vil matche skoleindtaget. Hvordan tror vi, det vil virke? Der er øget mulighed for kontinuitet i indsatsen omkring børn og familier. Den tidlige koordinerede indsats optimeres, da børn kommer i de institutioner, der understøtter deres udvikling og læringsstil bedst. Der etableres flere relationer imellem ressourcestærke og svage familier. Hvordan kan vi se, om det virker? 26

27 Tilst knækker ikke socialt og ressourcemæssigt på midten. Færre børn udbusses som følge af sprogscreening. Færre børn skal visiteres til eksterne specialtilbud Flere børn søger Tilst skole Færre underretninger Etablering af flere positive ressourceholdige sociale netværk Hvad er de vigtigste milepæle? Byrådsindstilling Etablering af lokal anvisningsprocedure i samarbejde med plads anvisningen. Kort aktuel status Er fremført for tre rådmænd. Er fremført for byrådet på budgetseminar hvor tilbagemeldingerne overvejende var positive. Pladsanvisningen er positivt indstillet på at afhjælpe udfordringer Der kan med fordel ansøges midler fra innovationspuljen til drift og etablering Principper for budget Principper: Alle penge i dagtilbuddet er fælles Har en afdeling økonomiske vanskeligheder er det et fælles ansvar Det er DTL og den pædagogiske leder, som i et samarbejde beslutter de økonomiske dispositioner og strategier i den enkelte afdeling. Lokale økonomimøder jan/sep og efter behov Ressourcerne skal være mobile, så de kan anvendes, der hvor de giver størst merværdi for dagtilbuddet. Over en 10 årig periode forventes det at den enkelte afdeling går i 0 Afdelingernes budgetansvar og opgaver (PL erne): - Overholdelse af den timemæssige tildeling for pædagogisk personale - Sikring af sprog- og disp-timernes rette fordeling og brug i praksis Udgifter afholdt af den enkelte afdeling: - Mindre investeringer (individuel vurdering evt. med LT) - Forældrearrangementer og aktiviteter - Legetøj - Lejlighedsgaver - Pædagogiske aktiviteter og beskæftigelsesmaterialer - Trivsel i egen afdeling - Kortere uddannelsesforløb (individuel vurdering) Fællesafdelingens budgetansvar og opgaver (DTL eren): - Sikring af overholdelsen af den timemæssige tildeling 27

28 - Sikring af en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne - Alle økonomiske opgaver (betaling, fakturering, refusioner m.m.) Udgifter afholdt af fællesafdelingen: - Dagtilbudsleder og HK, Kontor artikler, IT - Køkkenmedarbejdere og råvarer if. kostfremstilling, Abena - Handyman og redskaber i.f.t. udførelsen af arbejdet - Ressourcepersoner (sprog, TR, SIK, IT-ansvarlige) - Rengøring eksternt og internt (dog fra afdelingernes budget) - Vedligeholdelse jf. femårsplanerne (i samarbejde med afdelingerne) - Længere uddannelsesforløb for alle, herunder obligatoriske (individuel vurdering) - Bestyrelsesarbejde - Større investeringer - Ad hoc-udgifter (større uforudsete udgifter, buffer-vikarpulje, renoveringer m.m.) - Jubilæum og gaver - Busser - Trivsel - Massage - Studieture og øvrige tiltag - Eventuelle afskedigelser m. lønefterslæb Budget-tanker 2012 Vedr. normering: Der tildeles Økonomi til alle afd. efter følgende faktorer: Børne indtag Beløb pr. barn 0-2 år 3- skole Deltid u/kost Deltid m/kost Fuldtid u/kost Fuldtid m/kost Dertil skal lægges den enkelte afdelings 4a-timer, dispensationstimer (H-tildelinger) og udsatte børn timer. Der udregnes en samlet vikarpulje på 3,69 % af den grundlæggende lønsum for den enkelte afdeling altså uden opskrivning som følge af sprog- eller disp-timer. Timetallet udregnes ud fra følgende standarder Standardtimelønninger: Timeløn Årsløn Pædagoger 193, Pædagogmedhjælper 158, Assistent, kontor 158, Køkkenmedarbejdere 158, Rengøringsassistenter 160, Dagplejepædagog 219,

29 Dagplejer 177, Pædagogisk leder 219, Hvilke variabler er der så? Vedr. børnetal: Der arbejdes for en børneindskrivning på % set over hele året. Der kan tages særlige hensyn, således at børnetallet i perioder kan være på 110 %. Vedr. driftsmidler: Driftsmidlerne ligger stadig ved den enkelte afdeling. Disse tildeles efter den kendte 6000 / 3000 kr. s tildeling for hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn. Det betyder, at driftsbudgettet for en institution vil være kr. Tallet reguleres ikke som følge af merindskrivning eller færre børn i en periode. Fravær: Omfanget af fravær har direkte indflydelse på den daglige normering eftersom der ikke Samlet budget Forventet resultat Akkumuleret overskud Udfordringer; Børneindtag, Nye besparelser, Nulvækst 29