Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra udløb S_U23 ved Floes til Afløb Floes

Transkript

1 1 - Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand Vandmiljø Randers A/S mail@vmr.dk Udvikling, Miljø og Teknik Miljø Natur og Landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra udløb S_U23 ved Floes til Afløb Floes Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Floes til Afløb Floes, etablering af regnvandsbassin på matrikel 9a, Floes By, Virring samt udledning af spildevand fra nødoverløb på pumpestation til Afløb Floes. Desuden træffes der afgørelse om, at etableringen af regnvandsbassinet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet og derfor ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er truffet i henhold til 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Klagefristen udløber den 16. august 2019 Søgsmålsfristen udløber den 19. januar

2 Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår for udledningen Vilkår for bassin Vilkår for udledning af spildevand fra nødoverløb Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Vandområder Grundvandsforhold Partshøring Bygge- og anlægsarbejder Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...11 Bilag til afgørelsen Kort: Placering af bassin og udløb Afgørelse VVM 2

3 1. Ansøgning Vandmiljø Randers A/S har den 7. maj 2019 søgt om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Floes til Afløb Floes. Desuden søges om tilladelse til udledning fra nødoverløb på pumpestation. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune er godkendelsesmyndighed for udledningen, og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Vandmiljø Randers A/S er driftsansvarlig for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en tilladelse til udledning af tag- og overfladevand via regnvandsbassin ved Floes til Afløb Floes, samt udledning af spildevand fra nødoverløb på pumpestation til Afløb Floes. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives tilladelse til etablering af nyt regnvandsbassin på matrikel 9a, Floes By, Virring. Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse. Med udnyttelse af denne tilladelse ophæves Århus Amts tidligere tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra oplandet. Separatkloakering af Floes samt ændring af udledningen fra mekanisk renset spildevand til udledning af renset tag- og overfladevand er omfattet af tillæg nr. 32 til Randers Kommunes spildevandsplan Med tillægget blev udledningspunktet flyttet således, at udledningen sker til starten af det offentlige vandløb Afløb Floes, som er rørlagt. Med denne udledningstilladelse flyttes udledningspunktet. Udledningen vil stadig ske til den rørlagte strækning af Afløb Floes. Den rørlagte strækning syd for udledningspunktet vil fremover være en spildevandsledning, som bliver optaget i Randers Kommunes spildevandsplan. Ændringen vil blive optaget i spildevandsplanen ved en kommende revision. Der er den 10. juli 2019 givet landzonetilladelse til etablering af bassinet. Udledningstilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen for landzonetilladelsen er udløbet. VVM-screening Etablering af et regnvandsbassin til tilbageholdelse af regnvand inden udledning til recipient vurderes omfattet af punkt 10g i bilag 2 af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der kan derfor ikke træffes afgørelse før projektet som minimum er miljøscreenet. På baggrund af en VVM-screening er der truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet. Projektet kan dermed gennemføres uden udarbejdelse af en VVMredegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 3.1 Vilkår for udledningen 1 Tilladelsen er gældende fra at klagefristen i landzonetilladelsen er udløbet og kun hvis der ikke er kommet klage over landzonetilladelsen. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for 3 år, hvilket vil sige, at anlægget skal være udført inden denne dato. Vandmiljø Randers A/S skal oplyse til Randers Kommune, når tilladelsen tages i brug. 2 Udledningen fra de regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår, som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. 3

4 Udløbsnr. S_U23 UTM koordinater øst / nord / Totalt areal [ha] Red. areal [ha] Fast afløb [l/s] Overløb [/år] Vådt volumen [m 3 ] Stuvnings volumen [m 3 ] 7,88 1,97 8 0, Tag- og overfladevand fra kloakopland S_23 skal som ansøgt ledes gennem forsinkelsesbassin inden udledning. Forsinkelsesbassinet skal etableres med permanent vandspejl (vådbassin) med en dybde på 1 meter, og skal i øvrigt udformes med henblik på optimal tilbageholdelse af forurenende stoffer. Anlægget skal etableres med dykket afløb. 4 Udledningen må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. 4.3 Vandområder. 5 Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandområdet. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. Udledningen må ikke give anledning til væsentlig erosion af vandløbet. Udledningen må ikke give anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandløbene. 6 I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til vandløbet. Det skal sikres ved opsamling af vand i bassin og bundfældning heri, før udledning til vandområdet. 7 Bassinet skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det virker optimalt. Opbygning af slamsediment kontrolleres min. hvert 5. år. Vandmiljø Randers A/S skal ved tilsyn med udløb og bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdt og slamsedimentets tykkelse. 8 Driften og vedligeholdelsen af bassinet skal følge Vandmiljø Randers A/S s driftsog vedligeholdelsesplan godkendt af Randers Kommune den 25. juli Vilkår for bassin 9 Bassinet skal etableres med tæt bund, sådan at udsivning af forurenende stoffer til grundvandet hindres. Lermembraner skal som minimum opfylde kravene beskrevet i DS/INF 466 (afsnit ): Permeabilitetskoefficient k < m/s Lerindhold L > 14 % Plasticitetsindeks Ip > 5 % PSTFloes; matr. 9a, Floes By, Virring PSTFloesnød UTM koordinater udløb øst / nord / Floes Spildevand (separate) Personer (pe)/ spv. mængde (m3/dg) 11 Nødoverløbet må kun benyttes i uforudsete situationer som strømsvigt, pumpehaveri eller lignende. Problemerne skal afhjælpes hurtigst mulig for at begrænse en eventuel udledning. 3.3 Vilkår for udledning af spildevand fra nødoverløb. 10 Tilladelsen er gældende under de forudsætninger, der fremgår af skema. Pumpestation Matrikel nr. Udløbs nr. Spildevand tilledes fra Kloakeringsform Pumpekapacitet (l/s) 51 / 6 5 4

5 12 Ved overløb skal udledningen af flyde- og ristestoffer begrænses. Efter en udledning skal recipienten straks oprenses for evt. ristestof, sand, slam o.l., der er tilført som følge af nødoverløbet. 13 Ved uheld, hvor der er fare for eller forekommer udledning, skal Miljøstyrelsen snarest mulig underrettes. Vandmiljø Randers A/S skal efterfølgende oplyse Miljøstyrelsen om årsag til den udledte mængde spildevand, og hvor lang tid udledningen har stået på. 14 Vandmiljø Randers A/S skal ved tilsyn med pumpestationerne føre driftsjournal, hvor der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn og eventuelle uregelmæssigheder i driften. 15 Der skal være etableret alarm med døgnovervågning på pumpestationen. 4 Grundlag for tilladelsen 4.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven jf. lovbek. nr. 241 af 13. marts 2019) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen 1469 af 12. december 2017) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen nr af 6. december 2018) Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bek. nr af 21. november 2017) Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbek. nr af 25. oktober Ansøgningens indhold I ansøgningen om udledningstilladelse er projektet beskrevet som følgende: Separatkloakering Vandmiljø Randers planlægger at separatkloakere Floes i andet halvår 2019 Nuværende oplande og udløb I Floes er der pt. etableret en fællesledning, der modtager regn- og spildevand (udløb fra septitanke) fra opland S_23. Fællesvandet ledes herefter urenset ud til Randers Fjord. Fremtidige forhold Som det ses på nedenstående udsnit fra spildevandstillægget, separeres regn og spildevand, hvorefter spildevandet pumpes til Uggelhuse, mens regnvandet ledes til regnvandsbassin og herefter ud til Randers Fjord. I forbindelse med separeringen af fælleskloakken i Floes ønsker Vandmiljø Randers at etablere et regnvandsbassin med udløb til Randers Fjord. Bassinet dimensioneres for en overløbshyppighed på n =1/5 (overløb hvert 5. år) og følger anbefalingerne fra Spildevandskomitéens skrifter. Tilladelse til udledning af overfladevand fra Floes Vandmiljø Randers søger om udledningstilladelse fra regnvandsbassinet på baggrund af nedenstående data: 5

6 Udløbsnummer: S_U23 Kloakeringstype: Separatkloakeret (udledning af ovefladevand) Oplande: S_23 Samlet oplandsareal: 7,9 ha Afløbskoefficient: 0,25 Reduceret areal: 1,975 red. ha Bassin: Vådvolumen: min. 400 m3 Stuvningsvolumen: 440 m3 Afløb: 8 l/s., svarende til 1 l/s/ha. Recipient: Randers Fjord Placering og udformning Vandmiljø Randers ønsker at placere regnvandsbassinet på matr. 9a, Floes By, Virring, som angivet i spildevandstillægget. Vandmiljø Randers køber arealet af nuværende lodsejer, hvorfor vi fremadrettet kommer til at eje matriklen. Placeringen af bassinerne er jf. Miljøportalen ikke i et 3 område eller anden form for miljøbeskyttelse/ naturbeskyttelseszone. Bassinet er dog placeret indenfor 300 m. af en drikkevandsboring. Der er dog fra Randers Kommune givet tilladelse til placeringen, med et krav om impermeabel bund. Bassinet bliver placeret, så det mest hensigtsmæssigt kan modtage overfladevandet fra Floes. Bassinet bliver: - etableret som et vådt bassin med en permanent vanddybde på minimum 80 cm - etableret med udløbsbygværk med vandbremse og spjæld, der giver mulighed for at lukke afløbet - indpasset i terrænet, så det fremstår som et naturligt vandhul. Anlægsskråningerne bliver udført med anlæg 5. Adgang til bassinerne foregår fra Grundvej. Adgangsvejen etableres på matr. 9a, op ad skellet ind mod matr. 8a. 4.3 Vandområder Spildevandet fra udledning S_U23 afledes til Afløb fra Floes på en rørlagt strækning. Ca. 270 meter ned bliver vandløbet åbent på en strækning af ca. 330 meter inden det løber i Randers Fjord. I vandområdeplanerne er Afløb Floes ikke målsat. Vandløbet er på nederste strækning omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IVarten odder. Randers Fjord Afløb Floes udløber i Randers Fjord. Randers Fjord har i vandområdeplanerne målsætningen godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Randers Fjord er udlagt som EF habitatområde fra Uggelhuse og ud mod Kattegat. Området fra Voer-Mellerup og ud er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del og Ramsarområde, dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde. I vandområdeplanerne fremgår det for Randers Fjord, at dens nuværende tilstand er moderat økologisk potentiale og ukendt kemisk tilstand. 4.4 Grundvandsforhold Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresse. Bassinet ligger i indvindingsopland til det almene vandværk Floes Vandværk, og indenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved det almene vandværk. 6

7 4.5 Partshøring Randers Kommune sendte udkast til tilladelse i høring hos Vandmiljø Randers. Vandmiljø Randers har bemærket, at det ikke er muligt at etablere nødoverløb til det nye regnvandsbassin. Nødoverløbet vil i stedet ske til recipienten. Randers Kommune har indarbejdet det i tilladelsen. 5 Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. 6 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til vandområdeplanerne. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer i kloaksystemerne, der har betydning for udledningerne, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. Det fremgår, jf. Miljø og regnvandssystemer erfaring og anbefalinger juni 2006, IDA Spildevandskomiteen, at: Miljøstyrelsens holdning er desuden, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskiller. samt at Miljøstyrelsen anbefaler derfor fortsat, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Vilkårene i afgørelsen er på denne baggrund fastsat som funktionskrav. Floes er i dag fælleskloakeret med bundfældningstanke ved hver ejendom. Spildevandet bliver herefter ledt til Afløb Floes uden yderligere rensning. Den eksisterende udledningstilladelse er givet til udledning af spildevand. I tilladelsen er der angivet en udledning på 35 l/s ved en to års hændelse i 5 min. Afløbet er ikke neddroslet. Randers Kommune har ikke kendskab til, at den eksisterende udledning skulle have givet anledning til hydrauliske problemer i vandløbet. Randers Kommune vurderer, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, da udledningen er reduceret til 8 l/s, svarende til naturlig afstrømning (1-2 l/s/ha). Randers Kommune vurderer at udledningen under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløb samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. I den aktuelle sag er der søgt om en bassinstørrelse med permanent vandspejl med et vådt volumen svarende til 200 m 3 /red. ha. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelse NMK af 25. november 2013 hjemvist Bornholm Regionkommunes tilladelse. Nævnet bemærker: at vådvolumen i regnvandsbassinet ifølge den nyeste forskning 1 om våde regnvandsbassiner i Danmark bør dimensioneres til at udgøre ca m 3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte overholder BAT, da tag- og overfladevand fra oplandet stammer fra en landsby, og der ingen industri er i området. Udledningen vurderes at være almindeligt belastet 1 Jf. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet,

8 separat regnvandsudløb og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet 2. Det forventes, at ændringen i udledning fra mekanisk renset spildevand til renset tagog overfladevand vil medføre en generel forbedring i nærrecipienten Afløb Floes. Tilsyn Tilsyn med bassinudløbet skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte, f.eks. om der er konstateret erosion i vandløbet, om vandløbet er uæstetisk, om udløbsledningen er defekt, er der ristestof og/eller fedt ved udledningen, er der slamaflejringer ved udløbet m.v. Udledningerne må jvf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. I enkelte tilfælde kan der i vandområdet ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Vedligeholdelse af regnvandsbassin For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin skal der være en plan for drift og vedligeholdelse af bassinet. I drifts- og vedligeholdelsesplanen indgår en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Randers Kommune har den 25. juli 2016 godkendt Vandmiljø Randers A/S s drifts- og vedligeholdelsesplan. Såfremt der er uhensigtsmæssigheder, eller det viser sig, at bassinet f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt, så kan planen justeres. Justeringerne skal godkendes at Randers Kommune. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 6 habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Udledning af spildevand kan potentielt påvirke arter eller naturtyper, som Natura områder er udpeget for at beskytte. Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. Randers Fjord Udledningen af tag- og overfladevand sker via Afløb Floes til Randers Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udledningen af renset regnvand fra tag- og overfladearealer erstatter den nuværende udledning af mekanisk renset spildevand. Spildevand fra oplandet ledes fremover til Randers Centralrenseanlæg, som udleder til Kristrup Landkanal/Randers Fjord. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: m 3 /år BOD kg-o 2 /år N kg-n/år P kg-p/år Udledning fra Floes Status* Udledning fra Floes Plan** ,6 12,6 2,1 *Beregnet ud fra rensegrader for rodzoneanlæg og septiktanke i Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr Biologisk rensning af spildevand fra enkeltejendomme. ** Beregnet ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune. 2 Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bek. nr af 21. november 2017) 8

9 Ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Randers Centralrenseanlæg. Den samlede udledning af næringsstoffer fra de berørte udledninger fremgår af nedenstående skema. Udledning Status Plan Randers Renseanlæg Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) Bundfældningstanke Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) 41,9 - Regnvand Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) 4 2 Ud fra skemaet vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor blive reduceret med 203 kg-n/år og 42 kg-p/år. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura 2000-området. I vandområdeplanerne er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Randers Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Randers Fjord. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives tilladelse til udledningen. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 10 i habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Vandløbet er på den nederste strækning inden Randers Fjord omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. Ændringen i udledningen vurderes at have en positiv indvirkning på odderens yngle- og rasteomåder, da udledningen af nærringstoffer reduceres, samt at udledningen neddrosles. Grundvandsforhold ved bassin Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresse. Bassinet ligger i indvindingsopland til det almene vandværk Floes Vandværk, og indenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved det almene vandværk. Grundet beliggenheden indenfor indvindingsopland til alment vandværk, vil en eventuel risiko for nedsivning af vejvand fra regnvandsbassinet til grundvandet være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet skal derfor etableres med impermeabel bund/membran. Bemærkninger nødoverløb Forudsætningen for tilladelsen er, at Vandmiljø Randers A/S jævnligt fører tilsyn og vedligeholder bygværkerne og afprøver alarmsystemerne, således at evt. udledning kun skyldes uforudsete hændelser og opdages hurtigt. Af samme grund må varslede strømafbrydelser eller reparationer ikke medføre brug af nødoverløb. Tilladelsen er til nødoverløb, og må kun benyttes i nødstilfælde. Dette kan betyde, at de aldrig vil træde i funktion. 9

10 I tilfælde af udledning fra pumpestationen eller fare herfor er det vigtigt, at der straks påbegyndes foranstaltninger til afhjælpning af problemet. Miljøstyrelsen skal straks underrettes Randers Kommune vurderer samlet at kunne give tilladelse til udledningen og regnvandsbassin, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med vandområdeplanerne. 7 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ejer af areal, Vandmiljø Randers A/S, Sundhedsstyrelsen (Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Fiskeriforening jf. miljøbeskyttelseslovens Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. VVM-afgørelse Randers Kommune har afgjort, at etablering af bassinet/udledningstilladelse ikke er VVM pligtig. Afgørelsen kan i henhold til 49 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), for så vidt angår de retlige forhold, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: Miljø- fødevareministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald Landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer Ved klage over VVM-afgørelsen kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme at meddelte tilladelse ikke må udnyttes. Hvis du ønsker at klage over nogle af afgørelserne, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Klageportalen ligger på og Klagen sendes gennem Klageportalen til den 10

11 myndighed, der har truffet afgørelsen. I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. miljøbeskyttelseslovens 101, eller en eventuel klage er afgjort. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet jf. miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Miljø- og Fødevareklagenævnet adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. 8 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret på kommunens hjemmeside. Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Vandmiljø Randers A/S (mail@vmr.dk) Ejer af matrikel 9A, Floes By, Virring Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (senord@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnranders-sager@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk, oestjylland@friluftsraadet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (formanden@fritidsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforening (fkjerulf@mail.dk) 11

12 2 - Bilag til tilladelse - Placering af bassin og udlø

13 3 - Afgørelse VVM Vandmiljø Randers A/S Mail: mail@vmr.dk Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Afgørelse VVM Udledning af tag- og overfladevand fra Floes til Afløb Floes Randers Kommunes har den 7. maj 2019 modtaget et VVM-ansøgningsskema fra Vandmiljø Randers A/S. Der er ansøgt om etablering af regnvandsbassin og ændring af udledningen af spildevand fra Floes jf. vedlagte ansøgning i bilag 1. Afgørelse Randers Kommune har foretaget en vurdering af det anmeldte projekt og på det grundlag vurderet, at projektet samlet set ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet, og derfor heller ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Afgørelsen er truffet efter 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Afgørelsen er truffet efter kriterierne i lovens bilag 6. Denne screeningsafgørelse er ikke en tilladelse til at igangsætte anlægsarbejder, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennemgå en miljøvurdering. Sagens oplysninger Ansøgningsskemaet til sagen omfatter de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. lovens 18, stk. 1. Projektet omfatter etablering af regnvandsbassin til rensning af tag- og overfladevand i forbindelse med separatkloakering af Floes. Tag- og overfladevand ledes fremover til Afløb Floes efter nedrosling og rensning i et regnvandsbassin. Tidligere udledning af mekanisk renset spildevand til Afløb Floes fjernes. Afløb Floes løber videre til Randers Fjord. Spildevandet fra Floes ledes fremover til rensning på Randers Centralrenseanlæg. Placering af bassinet fremgår af følgende: 13

14 Det ansøgte kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Vurdering af påvirkninger af miljøet Kommunen har vurderet, at projektet potentielt vil kunne berøre vandløb, Natura 2000-område, Bilag IV-arter og grundvandsinteresser. Det er på baggrund af ansøgningen og kommunens gennemgang vurderet: Der vil ikke forekomme væsentlige påvirkninger af vandløb i forbindelse med udledning af tag- og overfladevand. Der vil ikke forekomme påvirkninger af Natura 2000 og Bilag IV-arter. Der vil ikke forekomme påvirkninger af grundvandsinteresser. Vandløb Ansøgningen er som følge af separatkloakering af Floes. Herved fjernes udledningen af mekanisk renset spildevand fra Floes. Tag- og overfladevand fra Floes vil fremover blive ledt igennem et regnvandsbassin inden udledning til Afløb Floes. Floes er i dag fælleskloakeret med bundfældningstanke ved hver ejendom. Spildevandet bliver herefter ledt til Afløb Floes uden yderligere rensning. Den eksisterende udledningstilladelse er givet til udledning af spildevand. I tilladelsen er der angivet en udledning på 35 l/s ved en to års hændelse i 5 min. Afløbet er ikke neddroslet. Randers Kommune har ikke kendskab til, at den eksisterende udledning skulle have givet anledning til hydrauliske problemer i vandløbet. Randers Kommune vurderer, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, da udledningen er reduceret til 8 l/s, svarende til naturlig afstrømning (1-2 l/s/ha). Randers Kommune vurderer at udledningen under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløb samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. Det forventes, at ændringen i udledning fra mekanisk renset spildevand til renset tagog overfladevand vil medføre en generel forbedring i nærrecipienten Afløb Floes. 14

15 Natura 2000 Udledningen af tag- og overfladevand sker via Afløb Floes til Randers Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udledningen af renset regnvand fra tag- og overfladearealer erstatter den nuværende udledning af mekanisk renset spildevand. Spildevand fra oplandet ledes fremover til Randers Centralrenseanlæg, som udleder til Kristrup Landkanal/Randers Fjord. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: m 3 /år BOD kg-o 2 /år N kg-n/år P kg-p/år Udledning fra Floes Status* Udledning fra Floes Plan** ,6 12,6 2,1 *Beregnet ud fra rensegrader for rodzoneanlæg og septiktanke i Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr Biologisk rensning af spildevand fra enkeltejendomme. ** Beregnet ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune. Ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Randers Centralrenseanlæg. Den samlede udledning af næringsstoffer fra de berørte udledninger fremgår af nedenstående skema. Udledning Status Plan Randers Renseanlæg Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) Bundfældningstanke Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) 41,9 - Regnvand Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) 4 2 Ud fra skemaet vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor blive reduceret med 203 kg-n/år og 42 kg-p/år. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura 2000-området. I vandområdeplanerne er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Randers Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Randers Fjord. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives tilladelse til udledningen. 15

16 Bilag IV-arter Odder Vandløbet er på den nederste strækning inden Randers Fjord omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. Ændringen i udledningen vurderes at have en positiv indvirkning på odderens yngle- og rasteomåder, da udledningen af nærringstoffer reduceres, samt at udledningen neddrosles. Projektet vurderes på denne baggrund ikke at medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af Bilag IV-arter. Grundvandsinteresser Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresse. Bassinet ligger i indvindingsopland til det almene vandværk Floes Vandværk, og indenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved det almene vandværk. Grundet beliggenheden indenfor indvindingsopland til alment vandværk, vil en eventuel risiko for nedsivning af vejvand fra regnvandsbassinet til grundvandet være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet skal derfor etableres med impermeabel bund/membran. Projektet vurderes på denne baggrund ikke at medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af grundvandsinteresser. Konklusion Projektet vurderes samlet set ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet, og derfor heller ikke er omfattet af kravet om VVM-miljøvurdering. Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbek. nr af 25. oktober 2018 Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres samtidig med afgørelse om udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Bilag: VVM-ansøgning 16

17 4 - Bilag til Afgørelse VVM - Ansøgning Skema til brug for screening (VVM-pligt) efter bekendtgørelse 448 af 10. maj 2017 Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse, jf. anmeldelsen (kan vedlægges) Regnvandsbassin i Floes Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Vandmiljø Randers A/S, Tørvebryggen 12, 8900 Randers Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Bo Heidmann, Tørvebryggen Randers, , bohe@vmr.dk Projektets placering, adresse, matr. nr. og ejerlav Matr. 9a, Floes By, Virring, 8960 Randers SØ Projektet berører følgende kommune eller Randers Kommune kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok angives 17

18 Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag X 11 b Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Bent Søby Grundvej 7, 8960 Randers SØ Matr. 9a, Floes By, Virring 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Adgangsvejen til bassinet forventes etableres med Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 stabilgrus, og er ca. 5 m. bred og 170 m. lang dvs. 850 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 m 2 grusvej Nye arealer som befæstes ved projektet m 2 18

19 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevandsmængde til renseanlæg i anlægsperioden Spildevandsmængde med direkte udledning til vandløb, søer eller hav i anlægsperioden. Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkning i forbindelse med udførslen. Projektets samlede areal bliver ca. 0,4 ha. Der er behov for stabilgrus ifm. opbygning af adgangsvej Ikke relevant 08/19-12/19 Tekst Der anvendes ikke råstoffer i driftsfasen. 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Der forventes ingen yderligere affaldstyper. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig X vandforsyning? 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter? X Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. X Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt

20 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner? 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser. 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser. 16. Vil det samlede projekt når anlægsarbejder er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Såfremt, der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening medsendes disse oplysninger. 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede projekt når anlægsarbejdet er udført kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREFdokumenter, der ikke vil kunne overholdes. X Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BATkonklusioner, der ikke vil kunne overholdes. X Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen X Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. X Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. X Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. X Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. X Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? 29. Forudsætter projektet rydning af skov? X X Ikke relevant. X Hvis»ja«angiv hvilke: X X 20

21 (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? X X X X X 130 m. 3-området rummer ingen bilag IV arter Ca. 2,4 km. Ca. 2,1 km. Projektets placering Ja Nej Tekst 38 Er projektet placeret i et område, der i X kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse 39 Er projektet placeret i et område, der jf. X oversvømmelsesloven er udpeget som område med risiko for oversvømmelse 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i X området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre X nabolande? 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Overfladevandet renses i bassinet, hvilket det ikke gør i dag. Projektet medfører derfor en forbedring af rensningen af overfladevandet til fjorden. Projektet befinder sig indenfor 300 m. af en drikkevandsboring. Projektet befinder sig ca. 270 m. fra boringen. 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 08/ Bygherre/anmelder: Vandmiljø Randers A/S / BOHE Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. 21

22 Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed 22