Empowerment lettere sagt end gjort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empowerment lettere sagt end gjort"

Transkript

1 empowerment Empowerment lettere sagt end gjort Ønsket om personlig uvikling, større ansvar for eget liv og fremtid samt indflydelse på egen behandling er blevet en trend i moderne velfærdstænkning - også på misbrugsområdet: Brugerne skal styrkes og udvikles. AF BAGGA BJERGE I nyere dansk socialbehandlingssprog er det engelske begreb empowerment slået an. Vi har ellers gode danske ord for beslægtede forestillinger: at bemyndige, at give magt, at styrke, at gøre modstandsdygtig, at sætte i stand til, at selvstændiggøre men når mennesker, som er brugere af offentlige sociale behandlingstilbud, og som pga. fx stofmisbrug og hjemløshed har behov for hjælp, er det p.t. empowerment, der er sagen: Brugerne af sociale ydelser skal gennem ansvarliggørelse, fremtidsplanlægning og indflydelse på egen behandling optimere deres livssituation og gerne bevæge sig hen imod en idealforestilling om et selvforvaltende, frit og ansvarligt samfundsindivid. Empowerment-paradigmets sejrsgang betyder, at det er blevet en udbredt forestilling inden for det velfærdsstatslige, sociale arbejde, i den offentlige debat, i sociallovgivningen, i teorier om socialt arbejde samt i diskussioner i kommunerne og på institutionerne. Samfundsborgere bør have rum til og mulighed for at få indflydelse på deres livssituation her og nu, men også i fremtiden, og det enkelte individ ses som selvforvaltende, fritstillet, ansvarligt for valg i forhold til både eget liv og i relation til samfundets bedste. Overordnet er det dét, der lægges op til, og dét, den primære øvelse går ud på i det sociale ar- Guerrilla Girls bejde. Men hvordan ser det ud i praksis? Hvordan forsøges ambitionen om empowerment af brugerne realiseret i den daglige behandling i samspillet mellem medarbejdere, brugere og system? På baggrund af litteraturstudier og et etnografisk feltarbejde med fokus på empowerment i praksis i et forsøgsprojekt for svagtstillede mennesker i substitutionsbehandling på institutionen Humlehøjen kan jeg drage tre konklusioner: 1. At god og rigtig empowerment-orienteret behandling ikke lader sig gøre i den daglige bureaukratiske praksis i det omfang, der overordnet lægges op til. Det skyldes bl.a., at empowerment forudsætter nogle bestemte kompetencer hos dem, der skal nyde godt af det. 2. At brugere måske nok delvis overtager empowerment-ideologiens forestillinger, men at brugerne også trækker på erfaringer fra det paradigme, som empowerment var tænkt som afløser for - det formynderiske behandlingsparadigme. 3. At de vanskeligheder, som er til 37

2 stede ved implementeringen af empowerment-orienteret behandling, afspejler et mere generelt dilemma i gadeplansbureaukratiers praksis: dilemmaet mellem på den ene side at tilgodese det enkelte individ og på den anden side mere overordnede hensyn. For at hjælpe, opkvalificere og udvikle brugere af den sociale sektors kompetencer lægges der overordnet op til, at alle brugerne skal inddrages i processen og derigennem myndiggøres - eller med andre ord det, jeg vælger at kalde empoweres. I bogen Empowerment teori og praksis Empowerment på dansk udtrykker bogens forfattere Andersen, Brok og Matthiassen den holdning og det menneskesyn, som ligger til grund for empowermentparadigmet således:..mennesker opfattes som frie, men ansvarlige individer, som er i et uafrysteligt samspil med andre mennesker og det omgivende samfund..[..] enhver har myndighed i sit eget liv og dermed ret til selv at tage beslutninger, og enhver har også et eller andet sted evnen til at skabe forandring Det enkelte individ ses altså som frit. Der er en tro på, at alle mennesker lige meget, hvor dårligt stillede eller hvor socialt marginaliserede de er har en mulighed og et ønske om at tage selvstændige beslutninger og ændre på deres livssituation. Samtidig knytter empowerment-tanken også an til en forestilling om, at frihed og ansvar er to sider af samme sag. Individet er frit, men skal forvalte sin frihed ansvarligt i forhold til andre mennesker og sine handlinger. Det kan fx dreje sig om den enkelte metadonbrugers behandling, behandlere og sin livssituation i det hele taget: Den enkelte bruger skal eksempelvis lære at blive bedre til at overholde aftaler, lære om demokratiske processer via fællesmøder eller støttes i at lære at lægge en dæmper på sine frustrationer i samtaler med socialforvaltningen, fx hvis brugeren ikke tilkendes det, vedkommende ønsker. En følge af empowerment-paradigmet bliver derfor, at brugere, som ikke er i stand til at leve deres liv ansvarligt og selvforvaltende i forhold til den frihed, som de med den nye tilgang gives, må lære og guides på sporet af dette. Tidligere kunne man tale om, at medarbejderne tydeligt var dem, der vidste, hvordan brugernes problemstillinger skulle løses, og de havde ret og pligt til at rette brugerne ind efter det rette spor inden for det, man kunne kalde for behandlingsparadigmet. I empowerment-paradigmet er der stadig en implicit intention om at få brugerne ind på det rette samfundsmæssige spor gennem det sociale arbejde. I den officielle vejledning til serviceloven står fx, at brugerne i kommuner og amter må ind i en form for læreproces for at kunne administrere indflydelsesmuligheden, som de får via indførelsen af fx brugerinddragelse (Socialministeriet, 1998). Trods intentionerne om at møde brugerne i øjenhøjde institutionaliserer serviceloven altså denne implicitte afretning. Med andre ord fordrer frihed, ansvar og selvforvaltning en bestemt slags handlinger og kompetencer, som brugerne skal guides på sporet af, og det er disse idealer, der p.t. søges og er søgt implementeret i hele den sociale sektor. Humlehøjen Det projekt, som jeg har undersøgt, har til hensigt at hjælpe socialt og helbredsmæssigt svagtstillede metadonbrugere, der ikke tidligere har eksisteret passende tilbud til. Brugernes hverdag præges af påvirkethed, koncentrationsbesvær, fysiske samt mentale dårligdomme, akutte problemstillinger etc. Projektet fokuserer på at give brugerne en helhedsorienteret indsats. Det vil sige, at der fokuseres på så mange facetter af den enkelte brugers liv som muligt (helbred, boligsituation, familie etc.) ved at inddrage brugeren så meget som muligt i de beslutningsprocesser, der vedrører denne. På lige fod med andre misbrugsbehandlingscentre udføres sagsbehandling og metadonudlevering, men der tilbydes også aktiviteter som madlavning, hjælp til flytning, bisiddelse under retssager etc. Desuden søges brugerne også fastholdt i deres behandling ved at integrere den medicinske og den psykosociale del i indsatsen over for brugerne, hvilket ellers traditionelt holdes adskilt. 38

3 Kan det lade sig gøre? Hvis vi vender tilbage til min første konklusion, lægges der altså overordnet op til, at behandling skal være empowerment-orienteret. I praksis ser det imidlertid ud, som om mange af brugerne ikke formår, ikke ønsker eller ikke gives mulighed for at agere selvstændigt, frit og ansvarligt i overensstemmelse med empowerment-paradigmets forestillinger. Man kan filosofere over, hvorfor det mon er tilfældet. Mit bud er, at empowerment-paradigmet baserer sig på nogle specifikke forestillinger om at være fri-, selvstændig- og ansvarliggjort i behandlingsøjemed. Dette forudsætter nogle bestemte kompetencer og handlinger, som inkluderer planlægning, stabilitet, ansvarlighed over for andre etc., hvilke mange brugere ikke bestrider eller er synderligt interesserede i at bestride p.g.a. påvirkethed, koncentrationsbesvær, smerter og manglende erfaring: Et eksempel på dette fra praksis er, da jeg kommer tilbage til Humlehøjen efter at have besøgt et søsterprojekt i den forgangne uge. Brugerne Mike og Torben har været oppe at slås. De har begge et stort alkoholmisbrug og kan blive meget aggressive, hvis de bliver tirrede. Slåskampen har efter sigende været en voldsom oplevelse for både brugere og medarbejdere, da medarbejderne har måttet lægge sig imellem de stridende parter. Oplevelsen resulterede desuden i, at projektet blev lukket kl (mod normalt kl ) dagen derpå, fordi medarbejderne valgte at holde møde om hændelsen. Der skal efterfølgende holdes et fællesmøde for brugere og medarbejderne på projektet, hvor slåskampen og medarbejdernes møde skal diskuteres. Desuden skal der tales om, hvordan man i fællesskab skal forholde sig til lignende problemstillinger fremover. For at sætte nogle gode rammer for mødet, arrangeres en større frokost for mødets deltagere. Da vi begynder at sætte mad og tallerkener på bordet, er brugeren Lene dukket op. Hun er meget beruset og bliver ved med at fortælle, at hun har haft nogle gæster i weekenden, som har svinet hendes lejlighed til, og som ikke har hjulpet med at rydde op igen. Inden mødet rigtig kommer i gang, afbryder Lene mange gange, og brugeren Knud bliver ved med at sige, at hun skal holde kæft` og kalder hende fulde svin`. Dette står på i ca. 10 minutter, indtil Lene bliver rasende og kommer farende hen mod Knud og vil slå ham. En bruger og medarbejder får - under Knuds og brugeren Toves råb om, at Lene er fuld - bakset hende ud i køkkenet, hvor medarbejderen Else tager over og kører hende hjem. Tove råber, at det er for dårligt, at folk kommer her, når de er påvirkede. Tove, Knud og brugeren Bo mener, at det er personalets ansvar at bryde ind og stoppe konflikter. Tove siger, at der skal brugerinddragelsen altså stoppe`. Hun mener, at det er personalet, der skal vurdere, hvornår folk opfører sig upassende. Eksemplet viser, at medarbejderne som udgangspunkt forsøgte at få draget brugerne ind i de beslutninger og diskussioner, der vedrører projektets dagligdag, og høre brugernes meninger om forskellige problemstillinger så som slåskampe. De forsøgte med andre ord at handle i overensstemmelse med de generelle forestillinger om den frie og ansvarlige bruger af systemet og forsøger at basere den daglige behandling på at lytte til, respektere brugernes meninger og lære brugerne om demokratiske beslutningsprocesser. Dog vanskeliggøres forsøg på inddragelse af brugerne, fordi fx fællesmøder går i opløsning, når brugerne reagerer aggressivt. Der kan således ses uoverensstemmelser mellem de officielle forestillinger om empowerment og brugerinddragelse og konkrete muligheder for at lave empowerment-baseret behandling i praksis. Succesfuld empowermentorienteret behandling i form af fx fællesmøder, hvor man lytter til hinanden, argumenterer, diskuterer og finder løsninger sammen, kræver med andre ord nogle brugere, som agerer i overensstemmelse med den samfundssmæssige definition af, hvad en god og rigtig livsførelse er altså, at brugerne er i besiddelse af de fornødne kompetencer. Når empowerment lykkes Enkelte brugere formåede til fulde at profitere af det nye paradigmes muligheder som fx brugeren Klaus. Han var som de andre brugere også mærket af mange års misbrug, syg- 39

4 dom, liv på gaden etc., men var fra den første dag på projektet meget engageret i hverdagen: ryddede op, hjalp med madlavning, kom med forslag til udflugter og foredrag, arrangerede tur. I modsætning til de andre ville han altså gerne deltage aktivt, tage ansvar og planlægge, hvilket han i høj grad også fik mulighed for, da han i det daglige viste, at han godt kunne selv og på mange måder levede op til forestillingen om den ansvarsfulde og selvforvaltende bruger. Klaus mente selv, at hans erfaringer fra tidligere, hvor han havde arbejdet som kok og solgt aviser for Hus forbi, satte ham i stand til at tage ansvar og fx være primus motor bag en udflugt. Han havde i kontrast til mange af de andre brugere ikke haft nær så meget kontakt til systemet, så de kompetencer, som gjorde ham i stand til at agere i overensstemmelse med empowerment-tanken, havde han altså erhvervet sig, inden han kom ind i projektet. Empowerment-orienteret behandling er med andre ord noget nemmere at sætte i værk med brugere, der kan, vil og har kompetencerne i forvejen. For størsteparten af brugere på Humlehøjen gælder det dog, at empowerment og brugerinddragelse er nemmere sagt end gjort. Levn fra tidligere paradigmer Man kunne derfor have frygtet, at brugernes manglende forudsætninger for at leve op til empowermenttanken var endnu en måde, hvorpå de blev marginaliserede i forhold til almindelige borgere og brugere af systemet. Der er imidlertid stadig elementer fra behandlingsparadigmet, som af medarbejdere og brugere opleves som nødvendige, effektive eller rimelige, og det gør det muligt for brugerne at få indflydelse og sætte deres agenda igennem, selvom de ikke mestrer de empowermentparadigmatiske kompetencer. Dette leder mig til min anden konklusion: Tiltag som empowerment iværksættes ikke i et socialt tomrum. Lanceringen af empowerment sker i samspil og med modspil fra tidligere relationer, erfaringer, traditioner og sociale strukturer. Disse er over tid indlejret i såvel brugerne som medarbejderne og giver alle en fornemmelse eller sans for, hvad der dels accepteres og dels synes mest effektivt og strategisk rigtigt at gøre. Brugernes praktiske sans og strategier er prægede af tidligere tiders tilgang til social behandling i form af behandlingsparadigmet, hvori brugere af det offentlige system, firkantet sagt, ses som passive, uansvarlige og ikke selvforvaltende. De har således erfaringer med sig fra mange års kontakt med et system, hvori de er blevet vænnet til at indtage en passiv rolle i forhold til medarbejderne og i deres behandling. I eksemplet med fællesmødet var det faktisk brugeren Knud, der udløste Lenes voldsomme handling ved gentagende gange at kalde hende for fulde svin, og med empowerment-paradigmets indtog kunne man måske have forventet sig, at det således også var brugerne, der skulle stå til ansvar for eskaleringen eller deeskaleringen af situationen. Når det alligevel giver mening for Tove at sige, at der skal brugerinddragelsen altså stoppe, skyldes det, at der, uagtet hvor meget man måtte gå ind for forestillingen om den frie, ansvarsbevidste bruger, stadig er levn fra tidligere tider. Forestillingerne om narkomaner som sådan nogle, der ikke selv kunne tage ansvar, er stadig nærværende særligt hos brugerne - hvorfor behandlerne ofte kommer til at tage ansvar. Kendetegnende for Tove var, at hun på lige fod med mange andre brugere som regel ønskede at undgå at tage ansvar og stå til regnskab for sine handlinger, fordi det fx var besværligt og ubehageligt at få skæld ud, når man lavede ballade. Men Toves manglende ønske om at stå til ansvar hang i høj grad også sammen tidligere erfaringer med, at det var nemmere at få medarbejderne til at handle, fordi hun ikke rigtig magtede det selv. Eller som hun udtrykte det i et interview, hvor vi bl.a. tale om, at hun var i færd med at søge pension, efter at hun er begyndt i projektet: jeg kan ikke få fingeren ud af røven og ordne noget som helst, så det er rart, at der er nogen, der lige kan gøre det.de[medarbejderne] foreslår meget. Det er fx dem, der har foreslået det med pensionen: Tove, skal du ikke i gang med den pension? Kom nu! Så har jeg været oppe i a-kassen og hos min læge. De har hele tiden sparket mig i røven for at få mig ind i systemet. Det er meget rart, for ellers havde jeg ikke fået ordnet en skid. Tove befinder sig godt tilpas ved, at medarbejderne tager over og arrangerer i forhold til pensionssøgningen. Tove kan således køre med på frihjul og skal dermed ikke selv lægge et stort stykke arbejde og ansvar for dagen. Hun har været stofmisbruger i over 20 år og har haft kontakt med systemet i mange år og i mange sammenhænge, hvorfor hun kender til bureaukratisk praksis og ved, at hvis hun skal have noget igennem, skal hun have andre til at gøre det for sig. Som en del af Toves erfaring ligger altså, at systemets repræsentanter arrangerer og sparker hende i røven, og det giver derfor ikke mening at skulle være alt for ansvarlig og selvstændig. Et lignende perspektiv formuleres således af brugeren Knud: Nu fx mig, jeg har det dårligt med at ringe op til socialkontorer. Jeg hader at ringe i telefon, så skal medarbejderne ligesom gå ind at gøre det, for jeg kan ikke selv. Systemet har fornægtet os, og det ved vi på forhånd, at det vil gøre, så derfor kan vi næsten ikke klare at skulle igennem alt den tumult med sagsbehandling og retssystemet. Knud har en erfaringsbaseret forventning om eller fornemmelse af, at han vil blive fornægtet, når 40

5 han skal tage kontakt til fx socialkontoret, hvorfor han i sin givne situation anser det for mere gavnligt, hvis medarbejderne ringer for ham. Det kan med andre ord bedre betale sig for Knud, at en vellidt medarbejder ringer på hans vegne og forklarer hans problemstilling. Knud har en opfattelse af, at medarbejdernes synspunkter ikke bliver fornægtet i modsætning til hans forventning om at blive klassificeret som stofmisbruger over telefonen og dermed få en dårligere behandling. Det kan også anses som mere gavnligt for brugerne at satse på hjælp til problemstillinger her og nu, fordi det opleves som meget vigtigere at få ringet til socialkontoret angående en forsinket udbetaling af pension, at få ordnet pension, at få renset et sår osv., end at skulle lægge langsigtede planer og opkvalificere sig til fremtiden. Med andre ord er behandlingsparadigmets rollefordeling stadig til stede i mange brugeres forestilling om den behandling, de skal tilbydes på projektet. Den levede praksis og brugernes forestillinger er mere orienteret mod konkrete problemstillinger her og nu end mod den fremtidsrettede livsoptimeringproces, som moderne socialt arbejde lægger op til. Derfor trækker mange brugere på erfaringer fra behandlingsparadigmet, når de søger at opnå indflydelse og sætte deres agenda igennnem hvilket i stor udstrækning lykkes, fordi et projekt som Humlehøjen også præges af tidligere relationer, erfaringer, traditioner og sociale strukturer inden for området, som det giver ganske god mening at trække på, når en problemstilling skal håndteres i behandlingen. Gadeplansbureaukratiets iboende dilemma I velfærdsstatslig social behandling er der altid en række begrænsninger for, hvilke muligheder den enkelte institution, medarbejder og bruger har i den daglige praksis. Der ligger ganske vist ikke specifikke begrænsninger i lovgivningen og de kommunale retningslinierne for den måde, hvorpå empowermentorienteret social behandling skal foregå tværtimod. Men begrænsninger findes til gengæld i rigt mål i forbindelse med ressourcehensyn og prioriteringer, således at man ofte må gå på kompromis med det, som man umiddelbart oplever som værende i overensstemmelse med empowerment-paradigmatiske forestillinger om at ansvarliggøre og give indflydelse til alle brugere i hverdagen. I stedet må medarbejderne ofte prioritere og differentiere deres arbejdstid i forhold til, hvad der bedst kan betale sig, ikke alene i forhold til indsatser over for den enkelte bruger, men også tiltag, der synes oplagt i forhold til at imødekomme størstedelen af projektets brugere som fx åbningstider, hvilket leder mig frem til et eksempel, der illustrerer artiklens tredje konklusion: Humlehøjen havde åbent i hverdagen fra om morgenen og til ud på eftermiddagen, og det var til stor ærgrelse for medarbejdere og brugere, at der var en kommunalt betinget begrænsning om, at institutionen ikke kunne hjælpe brugerne i weekenden, men at brugerne var henvist til fx at hente metadon på byens misbrugscenter, hvor byens andre metadonister henter metadon i hverdagen. Medarbejderen Eva fortalte mig, at Humlehøjens brugere ofte opførte sig meget mere uroligt og larmende end andre metadonister, når der skulle hentes metadon på misbrugscentret i weekenderne. Brugerne havde utrolig svært ved at finde sig til rette under disse andre rammer, hvilket ikke alene var til gene for dem, men også for misbrugscentrets personale og de faste brugere på dette sted. Selvom Humlehøjen er et forsøgsprojekt, er der altså begrænsninger for, hvor anderledes det må være i forhold til andre amtslige eller kommunale tilbud. Empowermentparadigmet har således begrænsede vilkår i et system, der også er præget af mere traditionelle former for organisering af en offentlig indsats. I kommunens familieafdelings virksomhedsplan, under hvilken Humlehøjen organisatorisk hører, pointeres det fx, at det sociale arbejde skal foregå med udgangspunkt i den enkelte brugers forudsætninger, ønsker og behov. I praksis gælder det dog ikke på alle områder, end ikke områder som af brugere og medarbejdere opleves og erfares som nødvendige og fagligt underbyggede. Omvendt kan man argumentere 41

6 BAGGA BJERGE ANTROPOLOG, PH.D.-STUD. VED CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING for, at netop det, at projekterne ikke må have åbent i weekenderne, understøtter empowerment-paradigmet i den forstand, at brugerne således tvinges til at benytte byens andre tilbud og holde weekend på lige fod med andre samfundsborgere. Projekternes åbnings- og især lukketider tjener således som normaliserede faktorer, da brugerne herigennem skal lære at tage ansvar for deres handlinger og liv også uden for projekternes ramme. Det strukturelle dilemma er inden for empowerment-paradigmets logik ikke nødvendigvis ønskværdigt at overskride, fordi selve det sociale arbejde er fokuseret på at integrere det enkelte individ på den mest normale måde i det omgivende samfund. Der opleves med andre ord en afstand mellem på den ene side de officielle forestillinger og forskrifter og på den anden side de oplevede muligheder i praksis. Den daglige balancegang mellem det enkelte individ og overordnede hensyn er et vilkår i gadeplansbureaukratiet, som i praksis må accepteres og håndteres. Problemstillinger som følge af dette tydeliggøres i feltet, fordi behandlingstilgange og -former med et særligt fokus på netop hensynet til det enkelte individs indflydelse og frihed er dominerende i de officielle forestillinger om godt socialt arbejde. Efterlysning: Mere debat Af gadeplansbureaukratiets iboende dilemma fremstår dobbeltheden i empowerment-paradigmet, som går ud på, at det er en ganske bestemt form for frihed og selvforvaltning, som giver mulighed for formelt ansvar og inddragelse. På den ene side skal svagtstillede brugere fri-, selvstændig- og ansvarliggøres i den offentlige sektor, men det skal på den anden side ske på baggrund af nogle bestemte dominerende samfundsmæssige forestillinger om, hvordan det lader sig gøre bedst muligt. Endemålet i empowerment-paradigmet og gadeplansbureaukratier i al almindelighed er således på mange måder er enslydende: Den sociale behandling skal optimere samfundets borgere, således at de passer bedst muligt ind i forhold til flertallet af samfundets borgere, og dette skal gøres på en måde, der er effektiv (og derved økonomisk) for den enkelte bruger og for samfundet som helhed. Empowerment-paradigmets forestillinger, der dominerer den politiske, kommunale, amtslige, lovmæssige, socialfaglige og ideologiske tilgang til socialt arbejde og behandling i velfærdsstaten i dag, skal dog ikke afskrives som spekulative og praksisfjerne ideer. Der er bestemt mange gode ting i at ville opkvalificere brugere til at leve et mere ansvarligt og selvforvaltende liv med udgangspunkt i empowerment-tanken. Det er blot værd at være opmærksom på nogle af de vanskeligheder, der er til stede, når empowerment-orienteret behandling skal fungere, og de konsekvenser som reformeringen af tilgangen til det sociale arbejde har i praksis. Det ville derfor være forfriskende med mere debat om og diskussioner af empowerment og brugerinddragelse, ikke alene i forhold til, hvordan man gerne så, at det virkede, hvordan det burde virke, men også i forhold til hvad der rent faktisk sker, og ikke mindst hvad forudsætningerne er for at empowerment kommer til at virke i den levede praksis. LITTERATUR Andersen, M. L., P. N. Brok et al.: Empowerment - teori og praksis - Empowerment på dansk. Forlaget Dafolo. Frederikshavn Socialministeriet: Lov om social service og Vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne. Sindslidende, stof- og alkoholafhængige, hjemløse m.fl Empowerment og brugerinddragelse i praksis I bogen Empowerment og brugerinddragelse i praksis: mellem forestillinger og det muliges kunst En antropologisk analyse af forestillinger om godt socialt arbejde i relation til praksis blandt svagtstillede metadonbrugere fokuserer Bagga Bjerge på, hvorfra og hvorfor disse forestillinger opstår, og hvordan de søges formidlet til samfundets borgere. I forlængelse heraf analyseres konkrete bestræbelser på at implementere empowerment i praksis på projektet Humlehøjen for svagtstillede metadonbrugere. Publikationen baserer sig på materiale fra Bjerges feltarbejde og speciale på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, afd. for Antropologi og Etnografi ved Aarhus Universitet samt materiale fra arbejdet som studentermedhjælper ved CRF. Udgivet af CRF, sider. 85 kr. præcisering Redaktionen er af LVS blevet gjort opmærksom på at enkelte af de billeder, der ledsagede interviewet med Niels Danstrup i sidste nummer af STOF (nr. 8), er hentet fra sammenhænge, der ikke umiddelbart har med Fredericia Kommunes Misbrugscenter at gøre. Således er der anvendt billedmateriale fra LVS's cykelløb Tour de Udsat og fra Dansk Væresteds Idræts Adventure Race. Billedet fra sidstnævnte er ikke som angivet taget af Tune Andersen, men af Kathrine Stjernholm. Vi beklager. Red. 42

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214

Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214 Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra forvaltningschefen 4 003. Budgetscreening

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Formål/mål Formålet er at styrke din gennemslagskraft i TRrollen Målene er: at styrke

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere