Empowerment lettere sagt end gjort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empowerment lettere sagt end gjort"

Transkript

1 empowerment Empowerment lettere sagt end gjort Ønsket om personlig uvikling, større ansvar for eget liv og fremtid samt indflydelse på egen behandling er blevet en trend i moderne velfærdstænkning - også på misbrugsområdet: Brugerne skal styrkes og udvikles. AF BAGGA BJERGE I nyere dansk socialbehandlingssprog er det engelske begreb empowerment slået an. Vi har ellers gode danske ord for beslægtede forestillinger: at bemyndige, at give magt, at styrke, at gøre modstandsdygtig, at sætte i stand til, at selvstændiggøre men når mennesker, som er brugere af offentlige sociale behandlingstilbud, og som pga. fx stofmisbrug og hjemløshed har behov for hjælp, er det p.t. empowerment, der er sagen: Brugerne af sociale ydelser skal gennem ansvarliggørelse, fremtidsplanlægning og indflydelse på egen behandling optimere deres livssituation og gerne bevæge sig hen imod en idealforestilling om et selvforvaltende, frit og ansvarligt samfundsindivid. Empowerment-paradigmets sejrsgang betyder, at det er blevet en udbredt forestilling inden for det velfærdsstatslige, sociale arbejde, i den offentlige debat, i sociallovgivningen, i teorier om socialt arbejde samt i diskussioner i kommunerne og på institutionerne. Samfundsborgere bør have rum til og mulighed for at få indflydelse på deres livssituation her og nu, men også i fremtiden, og det enkelte individ ses som selvforvaltende, fritstillet, ansvarligt for valg i forhold til både eget liv og i relation til samfundets bedste. Overordnet er det dét, der lægges op til, og dét, den primære øvelse går ud på i det sociale ar- Guerrilla Girls bejde. Men hvordan ser det ud i praksis? Hvordan forsøges ambitionen om empowerment af brugerne realiseret i den daglige behandling i samspillet mellem medarbejdere, brugere og system? På baggrund af litteraturstudier og et etnografisk feltarbejde med fokus på empowerment i praksis i et forsøgsprojekt for svagtstillede mennesker i substitutionsbehandling på institutionen Humlehøjen kan jeg drage tre konklusioner: 1. At god og rigtig empowerment-orienteret behandling ikke lader sig gøre i den daglige bureaukratiske praksis i det omfang, der overordnet lægges op til. Det skyldes bl.a., at empowerment forudsætter nogle bestemte kompetencer hos dem, der skal nyde godt af det. 2. At brugere måske nok delvis overtager empowerment-ideologiens forestillinger, men at brugerne også trækker på erfaringer fra det paradigme, som empowerment var tænkt som afløser for - det formynderiske behandlingsparadigme. 3. At de vanskeligheder, som er til 37

2 stede ved implementeringen af empowerment-orienteret behandling, afspejler et mere generelt dilemma i gadeplansbureaukratiers praksis: dilemmaet mellem på den ene side at tilgodese det enkelte individ og på den anden side mere overordnede hensyn. For at hjælpe, opkvalificere og udvikle brugere af den sociale sektors kompetencer lægges der overordnet op til, at alle brugerne skal inddrages i processen og derigennem myndiggøres - eller med andre ord det, jeg vælger at kalde empoweres. I bogen Empowerment teori og praksis Empowerment på dansk udtrykker bogens forfattere Andersen, Brok og Matthiassen den holdning og det menneskesyn, som ligger til grund for empowermentparadigmet således:..mennesker opfattes som frie, men ansvarlige individer, som er i et uafrysteligt samspil med andre mennesker og det omgivende samfund..[..] enhver har myndighed i sit eget liv og dermed ret til selv at tage beslutninger, og enhver har også et eller andet sted evnen til at skabe forandring Det enkelte individ ses altså som frit. Der er en tro på, at alle mennesker lige meget, hvor dårligt stillede eller hvor socialt marginaliserede de er har en mulighed og et ønske om at tage selvstændige beslutninger og ændre på deres livssituation. Samtidig knytter empowerment-tanken også an til en forestilling om, at frihed og ansvar er to sider af samme sag. Individet er frit, men skal forvalte sin frihed ansvarligt i forhold til andre mennesker og sine handlinger. Det kan fx dreje sig om den enkelte metadonbrugers behandling, behandlere og sin livssituation i det hele taget: Den enkelte bruger skal eksempelvis lære at blive bedre til at overholde aftaler, lære om demokratiske processer via fællesmøder eller støttes i at lære at lægge en dæmper på sine frustrationer i samtaler med socialforvaltningen, fx hvis brugeren ikke tilkendes det, vedkommende ønsker. En følge af empowerment-paradigmet bliver derfor, at brugere, som ikke er i stand til at leve deres liv ansvarligt og selvforvaltende i forhold til den frihed, som de med den nye tilgang gives, må lære og guides på sporet af dette. Tidligere kunne man tale om, at medarbejderne tydeligt var dem, der vidste, hvordan brugernes problemstillinger skulle løses, og de havde ret og pligt til at rette brugerne ind efter det rette spor inden for det, man kunne kalde for behandlingsparadigmet. I empowerment-paradigmet er der stadig en implicit intention om at få brugerne ind på det rette samfundsmæssige spor gennem det sociale arbejde. I den officielle vejledning til serviceloven står fx, at brugerne i kommuner og amter må ind i en form for læreproces for at kunne administrere indflydelsesmuligheden, som de får via indførelsen af fx brugerinddragelse (Socialministeriet, 1998). Trods intentionerne om at møde brugerne i øjenhøjde institutionaliserer serviceloven altså denne implicitte afretning. Med andre ord fordrer frihed, ansvar og selvforvaltning en bestemt slags handlinger og kompetencer, som brugerne skal guides på sporet af, og det er disse idealer, der p.t. søges og er søgt implementeret i hele den sociale sektor. Humlehøjen Det projekt, som jeg har undersøgt, har til hensigt at hjælpe socialt og helbredsmæssigt svagtstillede metadonbrugere, der ikke tidligere har eksisteret passende tilbud til. Brugernes hverdag præges af påvirkethed, koncentrationsbesvær, fysiske samt mentale dårligdomme, akutte problemstillinger etc. Projektet fokuserer på at give brugerne en helhedsorienteret indsats. Det vil sige, at der fokuseres på så mange facetter af den enkelte brugers liv som muligt (helbred, boligsituation, familie etc.) ved at inddrage brugeren så meget som muligt i de beslutningsprocesser, der vedrører denne. På lige fod med andre misbrugsbehandlingscentre udføres sagsbehandling og metadonudlevering, men der tilbydes også aktiviteter som madlavning, hjælp til flytning, bisiddelse under retssager etc. Desuden søges brugerne også fastholdt i deres behandling ved at integrere den medicinske og den psykosociale del i indsatsen over for brugerne, hvilket ellers traditionelt holdes adskilt. 38

3 Kan det lade sig gøre? Hvis vi vender tilbage til min første konklusion, lægges der altså overordnet op til, at behandling skal være empowerment-orienteret. I praksis ser det imidlertid ud, som om mange af brugerne ikke formår, ikke ønsker eller ikke gives mulighed for at agere selvstændigt, frit og ansvarligt i overensstemmelse med empowerment-paradigmets forestillinger. Man kan filosofere over, hvorfor det mon er tilfældet. Mit bud er, at empowerment-paradigmet baserer sig på nogle specifikke forestillinger om at være fri-, selvstændig- og ansvarliggjort i behandlingsøjemed. Dette forudsætter nogle bestemte kompetencer og handlinger, som inkluderer planlægning, stabilitet, ansvarlighed over for andre etc., hvilke mange brugere ikke bestrider eller er synderligt interesserede i at bestride p.g.a. påvirkethed, koncentrationsbesvær, smerter og manglende erfaring: Et eksempel på dette fra praksis er, da jeg kommer tilbage til Humlehøjen efter at have besøgt et søsterprojekt i den forgangne uge. Brugerne Mike og Torben har været oppe at slås. De har begge et stort alkoholmisbrug og kan blive meget aggressive, hvis de bliver tirrede. Slåskampen har efter sigende været en voldsom oplevelse for både brugere og medarbejdere, da medarbejderne har måttet lægge sig imellem de stridende parter. Oplevelsen resulterede desuden i, at projektet blev lukket kl (mod normalt kl ) dagen derpå, fordi medarbejderne valgte at holde møde om hændelsen. Der skal efterfølgende holdes et fællesmøde for brugere og medarbejderne på projektet, hvor slåskampen og medarbejdernes møde skal diskuteres. Desuden skal der tales om, hvordan man i fællesskab skal forholde sig til lignende problemstillinger fremover. For at sætte nogle gode rammer for mødet, arrangeres en større frokost for mødets deltagere. Da vi begynder at sætte mad og tallerkener på bordet, er brugeren Lene dukket op. Hun er meget beruset og bliver ved med at fortælle, at hun har haft nogle gæster i weekenden, som har svinet hendes lejlighed til, og som ikke har hjulpet med at rydde op igen. Inden mødet rigtig kommer i gang, afbryder Lene mange gange, og brugeren Knud bliver ved med at sige, at hun skal holde kæft` og kalder hende fulde svin`. Dette står på i ca. 10 minutter, indtil Lene bliver rasende og kommer farende hen mod Knud og vil slå ham. En bruger og medarbejder får - under Knuds og brugeren Toves råb om, at Lene er fuld - bakset hende ud i køkkenet, hvor medarbejderen Else tager over og kører hende hjem. Tove råber, at det er for dårligt, at folk kommer her, når de er påvirkede. Tove, Knud og brugeren Bo mener, at det er personalets ansvar at bryde ind og stoppe konflikter. Tove siger, at der skal brugerinddragelsen altså stoppe`. Hun mener, at det er personalet, der skal vurdere, hvornår folk opfører sig upassende. Eksemplet viser, at medarbejderne som udgangspunkt forsøgte at få draget brugerne ind i de beslutninger og diskussioner, der vedrører projektets dagligdag, og høre brugernes meninger om forskellige problemstillinger så som slåskampe. De forsøgte med andre ord at handle i overensstemmelse med de generelle forestillinger om den frie og ansvarlige bruger af systemet og forsøger at basere den daglige behandling på at lytte til, respektere brugernes meninger og lære brugerne om demokratiske beslutningsprocesser. Dog vanskeliggøres forsøg på inddragelse af brugerne, fordi fx fællesmøder går i opløsning, når brugerne reagerer aggressivt. Der kan således ses uoverensstemmelser mellem de officielle forestillinger om empowerment og brugerinddragelse og konkrete muligheder for at lave empowerment-baseret behandling i praksis. Succesfuld empowermentorienteret behandling i form af fx fællesmøder, hvor man lytter til hinanden, argumenterer, diskuterer og finder løsninger sammen, kræver med andre ord nogle brugere, som agerer i overensstemmelse med den samfundssmæssige definition af, hvad en god og rigtig livsførelse er altså, at brugerne er i besiddelse af de fornødne kompetencer. Når empowerment lykkes Enkelte brugere formåede til fulde at profitere af det nye paradigmes muligheder som fx brugeren Klaus. Han var som de andre brugere også mærket af mange års misbrug, syg- 39

4 dom, liv på gaden etc., men var fra den første dag på projektet meget engageret i hverdagen: ryddede op, hjalp med madlavning, kom med forslag til udflugter og foredrag, arrangerede tur. I modsætning til de andre ville han altså gerne deltage aktivt, tage ansvar og planlægge, hvilket han i høj grad også fik mulighed for, da han i det daglige viste, at han godt kunne selv og på mange måder levede op til forestillingen om den ansvarsfulde og selvforvaltende bruger. Klaus mente selv, at hans erfaringer fra tidligere, hvor han havde arbejdet som kok og solgt aviser for Hus forbi, satte ham i stand til at tage ansvar og fx være primus motor bag en udflugt. Han havde i kontrast til mange af de andre brugere ikke haft nær så meget kontakt til systemet, så de kompetencer, som gjorde ham i stand til at agere i overensstemmelse med empowerment-tanken, havde han altså erhvervet sig, inden han kom ind i projektet. Empowerment-orienteret behandling er med andre ord noget nemmere at sætte i værk med brugere, der kan, vil og har kompetencerne i forvejen. For størsteparten af brugere på Humlehøjen gælder det dog, at empowerment og brugerinddragelse er nemmere sagt end gjort. Levn fra tidligere paradigmer Man kunne derfor have frygtet, at brugernes manglende forudsætninger for at leve op til empowermenttanken var endnu en måde, hvorpå de blev marginaliserede i forhold til almindelige borgere og brugere af systemet. Der er imidlertid stadig elementer fra behandlingsparadigmet, som af medarbejdere og brugere opleves som nødvendige, effektive eller rimelige, og det gør det muligt for brugerne at få indflydelse og sætte deres agenda igennem, selvom de ikke mestrer de empowermentparadigmatiske kompetencer. Dette leder mig til min anden konklusion: Tiltag som empowerment iværksættes ikke i et socialt tomrum. Lanceringen af empowerment sker i samspil og med modspil fra tidligere relationer, erfaringer, traditioner og sociale strukturer. Disse er over tid indlejret i såvel brugerne som medarbejderne og giver alle en fornemmelse eller sans for, hvad der dels accepteres og dels synes mest effektivt og strategisk rigtigt at gøre. Brugernes praktiske sans og strategier er prægede af tidligere tiders tilgang til social behandling i form af behandlingsparadigmet, hvori brugere af det offentlige system, firkantet sagt, ses som passive, uansvarlige og ikke selvforvaltende. De har således erfaringer med sig fra mange års kontakt med et system, hvori de er blevet vænnet til at indtage en passiv rolle i forhold til medarbejderne og i deres behandling. I eksemplet med fællesmødet var det faktisk brugeren Knud, der udløste Lenes voldsomme handling ved gentagende gange at kalde hende for fulde svin, og med empowerment-paradigmets indtog kunne man måske have forventet sig, at det således også var brugerne, der skulle stå til ansvar for eskaleringen eller deeskaleringen af situationen. Når det alligevel giver mening for Tove at sige, at der skal brugerinddragelsen altså stoppe, skyldes det, at der, uagtet hvor meget man måtte gå ind for forestillingen om den frie, ansvarsbevidste bruger, stadig er levn fra tidligere tider. Forestillingerne om narkomaner som sådan nogle, der ikke selv kunne tage ansvar, er stadig nærværende særligt hos brugerne - hvorfor behandlerne ofte kommer til at tage ansvar. Kendetegnende for Tove var, at hun på lige fod med mange andre brugere som regel ønskede at undgå at tage ansvar og stå til regnskab for sine handlinger, fordi det fx var besværligt og ubehageligt at få skæld ud, når man lavede ballade. Men Toves manglende ønske om at stå til ansvar hang i høj grad også sammen tidligere erfaringer med, at det var nemmere at få medarbejderne til at handle, fordi hun ikke rigtig magtede det selv. Eller som hun udtrykte det i et interview, hvor vi bl.a. tale om, at hun var i færd med at søge pension, efter at hun er begyndt i projektet: jeg kan ikke få fingeren ud af røven og ordne noget som helst, så det er rart, at der er nogen, der lige kan gøre det.de[medarbejderne] foreslår meget. Det er fx dem, der har foreslået det med pensionen: Tove, skal du ikke i gang med den pension? Kom nu! Så har jeg været oppe i a-kassen og hos min læge. De har hele tiden sparket mig i røven for at få mig ind i systemet. Det er meget rart, for ellers havde jeg ikke fået ordnet en skid. Tove befinder sig godt tilpas ved, at medarbejderne tager over og arrangerer i forhold til pensionssøgningen. Tove kan således køre med på frihjul og skal dermed ikke selv lægge et stort stykke arbejde og ansvar for dagen. Hun har været stofmisbruger i over 20 år og har haft kontakt med systemet i mange år og i mange sammenhænge, hvorfor hun kender til bureaukratisk praksis og ved, at hvis hun skal have noget igennem, skal hun have andre til at gøre det for sig. Som en del af Toves erfaring ligger altså, at systemets repræsentanter arrangerer og sparker hende i røven, og det giver derfor ikke mening at skulle være alt for ansvarlig og selvstændig. Et lignende perspektiv formuleres således af brugeren Knud: Nu fx mig, jeg har det dårligt med at ringe op til socialkontorer. Jeg hader at ringe i telefon, så skal medarbejderne ligesom gå ind at gøre det, for jeg kan ikke selv. Systemet har fornægtet os, og det ved vi på forhånd, at det vil gøre, så derfor kan vi næsten ikke klare at skulle igennem alt den tumult med sagsbehandling og retssystemet. Knud har en erfaringsbaseret forventning om eller fornemmelse af, at han vil blive fornægtet, når 40

5 han skal tage kontakt til fx socialkontoret, hvorfor han i sin givne situation anser det for mere gavnligt, hvis medarbejderne ringer for ham. Det kan med andre ord bedre betale sig for Knud, at en vellidt medarbejder ringer på hans vegne og forklarer hans problemstilling. Knud har en opfattelse af, at medarbejdernes synspunkter ikke bliver fornægtet i modsætning til hans forventning om at blive klassificeret som stofmisbruger over telefonen og dermed få en dårligere behandling. Det kan også anses som mere gavnligt for brugerne at satse på hjælp til problemstillinger her og nu, fordi det opleves som meget vigtigere at få ringet til socialkontoret angående en forsinket udbetaling af pension, at få ordnet pension, at få renset et sår osv., end at skulle lægge langsigtede planer og opkvalificere sig til fremtiden. Med andre ord er behandlingsparadigmets rollefordeling stadig til stede i mange brugeres forestilling om den behandling, de skal tilbydes på projektet. Den levede praksis og brugernes forestillinger er mere orienteret mod konkrete problemstillinger her og nu end mod den fremtidsrettede livsoptimeringproces, som moderne socialt arbejde lægger op til. Derfor trækker mange brugere på erfaringer fra behandlingsparadigmet, når de søger at opnå indflydelse og sætte deres agenda igennnem hvilket i stor udstrækning lykkes, fordi et projekt som Humlehøjen også præges af tidligere relationer, erfaringer, traditioner og sociale strukturer inden for området, som det giver ganske god mening at trække på, når en problemstilling skal håndteres i behandlingen. Gadeplansbureaukratiets iboende dilemma I velfærdsstatslig social behandling er der altid en række begrænsninger for, hvilke muligheder den enkelte institution, medarbejder og bruger har i den daglige praksis. Der ligger ganske vist ikke specifikke begrænsninger i lovgivningen og de kommunale retningslinierne for den måde, hvorpå empowermentorienteret social behandling skal foregå tværtimod. Men begrænsninger findes til gengæld i rigt mål i forbindelse med ressourcehensyn og prioriteringer, således at man ofte må gå på kompromis med det, som man umiddelbart oplever som værende i overensstemmelse med empowerment-paradigmatiske forestillinger om at ansvarliggøre og give indflydelse til alle brugere i hverdagen. I stedet må medarbejderne ofte prioritere og differentiere deres arbejdstid i forhold til, hvad der bedst kan betale sig, ikke alene i forhold til indsatser over for den enkelte bruger, men også tiltag, der synes oplagt i forhold til at imødekomme størstedelen af projektets brugere som fx åbningstider, hvilket leder mig frem til et eksempel, der illustrerer artiklens tredje konklusion: Humlehøjen havde åbent i hverdagen fra om morgenen og til ud på eftermiddagen, og det var til stor ærgrelse for medarbejdere og brugere, at der var en kommunalt betinget begrænsning om, at institutionen ikke kunne hjælpe brugerne i weekenden, men at brugerne var henvist til fx at hente metadon på byens misbrugscenter, hvor byens andre metadonister henter metadon i hverdagen. Medarbejderen Eva fortalte mig, at Humlehøjens brugere ofte opførte sig meget mere uroligt og larmende end andre metadonister, når der skulle hentes metadon på misbrugscentret i weekenderne. Brugerne havde utrolig svært ved at finde sig til rette under disse andre rammer, hvilket ikke alene var til gene for dem, men også for misbrugscentrets personale og de faste brugere på dette sted. Selvom Humlehøjen er et forsøgsprojekt, er der altså begrænsninger for, hvor anderledes det må være i forhold til andre amtslige eller kommunale tilbud. Empowermentparadigmet har således begrænsede vilkår i et system, der også er præget af mere traditionelle former for organisering af en offentlig indsats. I kommunens familieafdelings virksomhedsplan, under hvilken Humlehøjen organisatorisk hører, pointeres det fx, at det sociale arbejde skal foregå med udgangspunkt i den enkelte brugers forudsætninger, ønsker og behov. I praksis gælder det dog ikke på alle områder, end ikke områder som af brugere og medarbejdere opleves og erfares som nødvendige og fagligt underbyggede. Omvendt kan man argumentere 41

6 BAGGA BJERGE ANTROPOLOG, PH.D.-STUD. VED CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING for, at netop det, at projekterne ikke må have åbent i weekenderne, understøtter empowerment-paradigmet i den forstand, at brugerne således tvinges til at benytte byens andre tilbud og holde weekend på lige fod med andre samfundsborgere. Projekternes åbnings- og især lukketider tjener således som normaliserede faktorer, da brugerne herigennem skal lære at tage ansvar for deres handlinger og liv også uden for projekternes ramme. Det strukturelle dilemma er inden for empowerment-paradigmets logik ikke nødvendigvis ønskværdigt at overskride, fordi selve det sociale arbejde er fokuseret på at integrere det enkelte individ på den mest normale måde i det omgivende samfund. Der opleves med andre ord en afstand mellem på den ene side de officielle forestillinger og forskrifter og på den anden side de oplevede muligheder i praksis. Den daglige balancegang mellem det enkelte individ og overordnede hensyn er et vilkår i gadeplansbureaukratiet, som i praksis må accepteres og håndteres. Problemstillinger som følge af dette tydeliggøres i feltet, fordi behandlingstilgange og -former med et særligt fokus på netop hensynet til det enkelte individs indflydelse og frihed er dominerende i de officielle forestillinger om godt socialt arbejde. Efterlysning: Mere debat Af gadeplansbureaukratiets iboende dilemma fremstår dobbeltheden i empowerment-paradigmet, som går ud på, at det er en ganske bestemt form for frihed og selvforvaltning, som giver mulighed for formelt ansvar og inddragelse. På den ene side skal svagtstillede brugere fri-, selvstændig- og ansvarliggøres i den offentlige sektor, men det skal på den anden side ske på baggrund af nogle bestemte dominerende samfundsmæssige forestillinger om, hvordan det lader sig gøre bedst muligt. Endemålet i empowerment-paradigmet og gadeplansbureaukratier i al almindelighed er således på mange måder er enslydende: Den sociale behandling skal optimere samfundets borgere, således at de passer bedst muligt ind i forhold til flertallet af samfundets borgere, og dette skal gøres på en måde, der er effektiv (og derved økonomisk) for den enkelte bruger og for samfundet som helhed. Empowerment-paradigmets forestillinger, der dominerer den politiske, kommunale, amtslige, lovmæssige, socialfaglige og ideologiske tilgang til socialt arbejde og behandling i velfærdsstaten i dag, skal dog ikke afskrives som spekulative og praksisfjerne ideer. Der er bestemt mange gode ting i at ville opkvalificere brugere til at leve et mere ansvarligt og selvforvaltende liv med udgangspunkt i empowerment-tanken. Det er blot værd at være opmærksom på nogle af de vanskeligheder, der er til stede, når empowerment-orienteret behandling skal fungere, og de konsekvenser som reformeringen af tilgangen til det sociale arbejde har i praksis. Det ville derfor være forfriskende med mere debat om og diskussioner af empowerment og brugerinddragelse, ikke alene i forhold til, hvordan man gerne så, at det virkede, hvordan det burde virke, men også i forhold til hvad der rent faktisk sker, og ikke mindst hvad forudsætningerne er for at empowerment kommer til at virke i den levede praksis. LITTERATUR Andersen, M. L., P. N. Brok et al.: Empowerment - teori og praksis - Empowerment på dansk. Forlaget Dafolo. Frederikshavn Socialministeriet: Lov om social service og Vejledning om den sociale indsats for de mest udsatte voksne. Sindslidende, stof- og alkoholafhængige, hjemløse m.fl Empowerment og brugerinddragelse i praksis I bogen Empowerment og brugerinddragelse i praksis: mellem forestillinger og det muliges kunst En antropologisk analyse af forestillinger om godt socialt arbejde i relation til praksis blandt svagtstillede metadonbrugere fokuserer Bagga Bjerge på, hvorfra og hvorfor disse forestillinger opstår, og hvordan de søges formidlet til samfundets borgere. I forlængelse heraf analyseres konkrete bestræbelser på at implementere empowerment i praksis på projektet Humlehøjen for svagtstillede metadonbrugere. Publikationen baserer sig på materiale fra Bjerges feltarbejde og speciale på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, afd. for Antropologi og Etnografi ved Aarhus Universitet samt materiale fra arbejdet som studentermedhjælper ved CRF. Udgivet af CRF, sider. 85 kr. præcisering Redaktionen er af LVS blevet gjort opmærksom på at enkelte af de billeder, der ledsagede interviewet med Niels Danstrup i sidste nummer af STOF (nr. 8), er hentet fra sammenhænge, der ikke umiddelbart har med Fredericia Kommunes Misbrugscenter at gøre. Således er der anvendt billedmateriale fra LVS's cykelløb Tour de Udsat og fra Dansk Væresteds Idræts Adventure Race. Billedet fra sidstnævnte er ikke som angivet taget af Tune Andersen, men af Kathrine Stjernholm. Vi beklager. Red. 42

Det sociale arbejdes daglige praksis

Det sociale arbejdes daglige praksis Det sociale arbejdes daglige praksis Det sociale arbejdes daglige praksis Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG a Det sociale

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Empowerment og brugerinddragelse i praksis: mellem forestillinger og det muliges kunst

Empowerment og brugerinddragelse i praksis: mellem forestillinger og det muliges kunst Empowerment og brugerinddragelse i praksis: mellem forestillinger og det muliges kunst Empowerment og brugerinddragelse i praksis: mellem forestillinger og det muliges kunst En antropologisk analyse af

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, seniorforsker den@sfi.dk Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere EnviNa 29. November 2016 v/ Julia Bjerre Hunt, Ingerfair ? Konfliktens anatomi: Hvad er en konflikt, hvorfor opstår de og hvilke

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere