Udredningsprojekt om boringsoptimering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredningsprojekt om boringsoptimering"

Transkript

1 Udredningsprojekt om boringsoptimering Hovedrapport DANVA RAPPORT NR. 80, Marts 2009 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Hovedrapport Marts 2009 Udgivelsesdato:

3 Hovedrapport Titel: Udredningsprojekt om boringsoptimering, hovedrapport DANVA rapport nr. 80 Udgiver: DANVA Vandhuset Danmarksvej Skanderborg ISBN: Udarbejdet af: Mikael Jørgensen Kontrolleret af: Carsten Vejergang Godkendt af: Mikael Jørgensen Finansiering: DANVA Marts

4 Hovedrapport 1 FORORD SAMMENFATNING INDLEDNING OG FORMÅL GRUNDBEGREBER LITTERATURSTUDIE ERFARINGSINDSAMLING COST- BENEFIT ANALYSER Energiberegninger. Regneark A Cost-benefit analyser af oparbejdning/syring af en ny boring. Regneark B Cost-benefit analyser af regenerering. Regneark C UDFØRELSE AF BORINGER Boremetoden Borevæskens beskaffenhed Højpermeable zoner og stopmaterialer BORINGENS DESIGN OG UDBYGNING Design og udbygning af kalkboringer Gruskastningens kornstørrelse Gruskastningens tykkelse Filterslidserne Filterrørets åbne areal Filterlængden Diameter af filteret Direkte indbyggede filtre Filterrør i lille dimension i gruskastningen Boredybden Installation af filterrør

5 Hovedrapport 9.12 Pumpens placering i boringen RENPUMPNING OG OPARBEJDNING AF BORINGER I SAND OG GRUS Plan for renpumpning og oparbejdning Oparbejdningsmetoder Cost-benefit betragtninger RENPUMPNING OG SYRING AF KALKBORINGER Metoder Cost-benefit betragtninger TEST, DRIFT OG OVERVÅGNING Test af boringers virkningsgrad Vandkvalitetsanalyser Drift Overvågning REGENERERING AF BORINGER I SAND OG GRUS Plan for regenerering Mekanisk rensning Behandling med syre Midler til dispergering (afspændingsmidler) Regenereringsfrekvens og cost-benefit betragtninger REGENERERING AF KALKBORINGER Syring Regenereringsfrekvens og cost-benefit betragtninger NATIONALT ENERGIBESPARELSESPOTENTIALE Opgørelse over vandindvindingen og fordeling på magasintyper Nationalt energibesparelsespotentiale for sand/grusboringer Nationalt energibesparelsespotentiale for kalkboringer Samlet nationalt energibesparelsespotentiale ved boringsoptimering

6 Hovedrapport 16 REFERENCER BILAG Indledning Udførelse af boringer Boringens design og udbygning Oparbejdning af boringer i sand og grus Regenerering AF kalkboringer... 4 APPENDICES: 1. Ordforklaring 2. Grundlag for opstilling af tommelfingerregler for, hvornår oparbejdning og syring af nye boringer bør overvejes udført 3. Regneark til udførelse af energiberegninger og cost-benefit betragtninger 4. Regneark til vurdering af den maksimale virkningsgrad ved partiel filtersætning 5

7 Hovedrapport 1 FORORD DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har gennemført et udredningsprojekt om boringsoptimering. Grontmij Carl Bro har stået for projektets udførelse med støtte fra en følgegruppe med følgende repræsentanter fra DANVA, Foreningen af Vandværker i Danmark, udvalgte vandforsyninger samt Foreningen af Danske Brøndborere: Karin Larsen, Danva Hans Nørgaard, FVD Mogens Brems Knudsen, Energi Viborg A/S Johan Linderberg, Odense Vandselskab as Jørgen Madsen, Københavns Energi A/S Christian Christiansen, Poul Christiansen A/S Flemming Gejl Christensen, GEO Peter B. Hasbo, Hasbo AS Udredningsprojektet er gennemført i henhold til et godkendt programforslag, dateret 19. februar I udredningsprojektet indgår et litteraturstudie. Litteraturstudiet er afrapporteret i en separat rapport, /1/. Endvidere har udredningsprojektet omfattet en erfaringsopsamling fra vandforsyninger og brøndborere. Den foreliggende hovedrapport præsenterer de væsentligste resultater fra erfaringsopsamlingen og sammenholder disse med resultaterne af litteraturstudiet. Der gives en række anbefalinger i relation til udførelse og regenerering af boringer, og endvidere gives et skøn over det samlede potentiale for energibesparelser, opnået ved boringsoptimering på landsplan. Rapporten er udarbejdet af Grontmij Carl Bro og repræsenterer ikke nødvendigvis hverken DANVAs eller følgegruppens synspunkter. Vi ønsker at bringe en stor tak til alle, der på forskellig vis har bidraget til projektets gennemførelse. 6

8 Hovedrapport 2 SAMMENFATNING Denne rapport kan læses i sin helhed, men den er i højere grad tænkt som et opslagsværk, hvor anbefalinger i relation til de forskellige elementer i arbejdet med boringer kan slås op. Et overblik over rapporten kan opnås ved at læse sammenfatningen samt de anbefalinger og konklusioner, der følger efter hvert afsnit eller kapitel. I sammenfatningen er kun de væsentligste konklusioner og anbefalinger medtaget. Definitioner af de væsentligste grundbegreber fremgår af boksen på næste side. Grundbegreber Den specifikke kapacitet for en boring defineres som boringens ydelse pr. m afsænkning ved pumpning, og den måles normalt i m3/t/m. Den specifikke kapacitet afhænger i nogen grad af pumpetiden og ydelsen. Virkningsgraden for en boring kan defineres som forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og den teoretisk mulige, maksimale specifikke kapacitet. Virkningsgraden måles i procent. Ved oparbejdning af en boring forstås her aktiviteter, der tjener til at hæve virkningsgraden af en ny boring eksempelvis returskylning eller trykluftsbehandling. Regenerering er aktiviteter til rensning og forøgelse af virkningsgraden for en boring, der har været i drift i en periode. I de fleste tilfælde indgår fjernelse af kemiske udfældninger med syre i regenereringen af en boring. Ved boringsoptimering forstås forøgelse af selve boringens virkningsgrad eller den specifikke kapacitet. Begrebet omfatter således ikke ændringer der vedrører pumpen eller pumpestrategien. Ved at hæve virkningsgraden for en indvindingsboring reduceres afsænkningen, og der spares energi ved pumpning. Endvidere vil den reducerede afsænkning for nogle boringer medføre, at boringsydelsen kan hæves. Dette er hovedtemaerne for den foreliggende rapport, der forsøger at besvare følgende spørgsmål: Hvordan hæves virkningsgraden? Hvornår og hvordan skal boringer regenereres? Hvornår kan det betale sig at ofre penge på boringsoptimering? Hvor meget energi kan der spares på landsplan? Og er der faktisk så mange danske boringer med lav virkningsgrad, at der er noget at komme efter? 7

9 Hovedrapport Danske boringers virkningsgrad I forbindelse med udredningsprojektet er der indsamlet data om indvindingsboringer fra en række større danske vandforsyninger. I figuren på næste side vises virkningsgrad, afsænkning og ydelsesinterval for 136 indvindingsboringer i sand eller grus. Som figuren viser, findes der en række danske indvindingsboringer, der har lav virkningsgrad, stor afsænkning og høj ydelse. For disse boringer er der et væsentligt energibesparelsespotentiale ved at hæve virkningsgraden. Det kan derfor konkluderes, at det er værd at se nærmere på boringsoptimering. Udførelse af boringer Der er ikke dokumentation for væsentlige forskelle i virkningsgraden imellem omvendte skylleboringer/lufthæveboringer, tørboringer/slagboringer og DTH-boringer. Hensyn til pris samt kvalitet af jordprøver vil således oftest være afgørende ved valg af boremetode. For direkte skylleboringer kan der derimod være risiko for lav virkningsgrad, så denne metode anbefales ikke til indvindingsboringer. Ved risiko for tab af meget borevæske ved skylleboring i højpermeable aflejringer kan oparbejdning af boringen være lettere ved udførelse af en tørboring, der kan overvejes, hvis dette er prismæssigt overkommeligt. I øvrigt anbefales det, at tab af borevæske registreres på borejournalen med henblik på planlægning af oparbejdningen. 8

10 Hovedrapport Virkningsgrad, afsænkning og ydelse for indvindingsboringer i sand/grus Afsænkning (m) Virkningsgrad (%) Ydelse 0-20 m3/t Ydelse m3/t Ydelse m3/t Ydelse m3/t Ydelse > 80 m3/t Virkningsgrad, afsænkning og ydelse for 136 indvindingsboringer i sand/grus. Der er mulighed for de største energibesparelser for boringer med lave virkningsgrader, høje afsænkninger og høje ydelser. Den gennemsnitlige virkningsgrad er 44,7 %. Et rimeligt og realistisk mål for den gennemsnitlige virkningsgrad for indvindingsboringer i drift vurderes at være 60 %. I områder med risiko for partikeltransport i formationen og tilstopning omkring boringen kan luftskylleboringer i ekstra stor diameter anbefales. Som følge af den øgede borediameter kan det være nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at fjerne resterne af borevæsken i den yderste del af gruskastningen og på borehullets væg. Som borevæske bør aldrig anvendes ren bentonit, men altid iblandes væsentlige mængder polymerer. Det kan ikke afgøres, om det under visse betingelser er fordelagtigt at nøjes med at anvende polymerer, og således helt undgå bentonitten. Hvis der i et område er erfaring for problemer med vedvarende mikrobiologisk forurening af nye boringer kan der stilles krav om, at der kun anvendes CMC med et lavt acetatindhold eller i stedet anvendes A63 som polymer. 9

11 Hovedrapport I fast kalk under grundvandsspejlet er rent vand den mest hensigtsmæssige borevæske. Boringens design og udbygning Kalkboringer bør fores til under det fremtidige driftsvandspejl, men det er mest hensigtsmæssigt at afslutte stabile kalkboringer åbne under driftsvandspejlet, da virkningsgraden typisk falder % ved filtersætning. I Danmark anvendes ofte en gruskastning, der er en smule mere finkornet end hvad der ville have været anvendt i udlandet. Der kan forsøges med lidt grovere gruskastning, hvis en længerevarende renpumpning/oparbejdning kan accepteres, og der kan opnås enighed om ansvaret for renpumpningen imellem brøndborer og bygherre. Gruskastningen bør normalt være imellem 35 og 152 mm tyk, dog evt. tykkere hvis der er risiko for partikelvandring omkring boringen (se ovenfor). Der foreslås udført forsøg, hvor der anvendes grovere filterslidser i forhold til gruskastningen, således at op til 15 % af gruskastningen kan passere slidserne. Det anses ikke generelt for fordelagtigt at anvende filterrør med kontinuerte slidser (typisk rustfri stålrør). Rørene kan dog forsøges anvendt i områder med meget store problemer med tilstopning af boringer, eller hvis filterhastigheden bliver meget høj ved filtre med almindelige slidser. Det anbefales generelt, at boringer med spændt vandspejl filtersættes i hele det vandførende lag, og at boringer i frit magasin filtersættes i % af det vandførende lag. Hvis der skal filtersættes væsentligt over boringens bund bør det altid overvejes straks at udføre en oparbejdning. Alternativt kan der udføres en ny boring umiddelbart ved siden af den først udførte boring, der således opfattes som en undersøgelsesboring. Endeligt kan borehullet opbores igen umiddelbart inden filtersætning for at fjerne boringsfilmen. Denne opboring kan ske i lidt større diameter, eller alternativt kan den zone, der skal filtersættes, fyldes op med grus. Gruset vil sikre at boringsfilmen fjernes, selv om opboringen sker i samme diameter som under første nedboring. Forerøret bør lukkes for oven med en prop under gruskastningen. 10

12 Hovedrapport Der er udført forsøg som viser, at en boring ved installation af pumpen i filteret i stedet for over filteret muligvis kan opnå en lidt højere virkningsgrad. Det kunne endvidere tænkes, at boringen bedre kan renholdes, hvis pumpen installeres i varierende dybde i filteret. Forsøg med denne metode foreslås udført. Renpumpning og oparbejdning af boringer i sand og grus. Ved oparbejdning af en boring fjernes finkornet materiale og eventuelle rester af boremudder etc. i gruskastningen og den nærmeste del af formationen. Ved en oparbejdning opnås typisk en højere virkningsgrad end ved simpel renpumpning. Ofte ses en forbedring af den specifikke kapacitet i intervallet %. Det er hensigtsmæssigt at træffe aftaler med boreentreprenøren om en eventuel oparbejdning af boringen allerede inden borearbejdet påbegyndes. Herved kan oparbejdningen iværksættes umiddelbart efter renpumpningen, hvis det skønnes relevant. Boringens virkningsgrad bestemmes om muligt ved renpumpningen eller en efterfølgende kortvarig prøvepumpning (typisk 60 minutter). Virkningsgraden kan give et fingerpeg om, hvor meget afsænkningen kan reduceres ved oparbejdning af boringen. Beslutningen om at iværksætte en oparbejdning kan træffes på grundlag af en costbenefit betragtning, som beskrives nærmere i kapitel 7 og afsnit Der er udarbejdet et regneark til støtte for en cost-benefit analyse (appendiks 3). Erfaringerne viser i øvrigt, at en oparbejdning næsten altid kan betale sig, hvis en forøgelse af boringens virkningsgrad kan udnyttes til at hæve boringens ydelse. Hvis boringsydelsen ligger fast, er mulighederne for at opnå en økonomisk gevinst ved oparbejdning eller syring af en ny boring større, jo større ydelsen, afsænkningen og den daglige pumpetid er. Følgende tommelfingerregel er opstillet: Hvis ydelse (m3/t) gange afsænkning (m) gange daglig pumpetid (t) er under 2000 kan man undlade oparbejdning, da denne næppe vil være rentabel. Er værdien over 2000 kan der udføres en cost-benefit analyse som grundlag for at beslutte, om boringen skal oparbejdes. Reglen gælder kun for nye boringer, kun i tilfælde, hvor boringsydelsen ligger fast, og kun hvis man ønsker, at udgiften til oparbejdningen kan betales af besparelserne i energiudgifter! 11

13 Hovedrapport Effekten af oparbejdningen kan moniteres løbende under udførelsen, f.eks. ved at måle stigningen efter 5 minutters pumpestop. Ved en gennemgribende oparbejdning anvendes først niveau-specifikke metoder, og der afsluttes med pumpning, returskylning og surging. Evt. indgår tillige behandling med kemikalier. Behandling med natrium hexametafosfat kan give meget gode resultater og kan særligt anbefales i tilfælde af tab af store mængder borevæske. Følgende oparbejdningsmetoder kan anbefales: Airlift surging og pumpning med returskylning. For en række andre oparbejdningsmetoder er der positive internationale erfaringer, men få eller ingen danske erfaringer. Disse metoder nævnes i kapitel 10 og forsøg med metoderne anbefales. Navnlig line swabbing, der illustreres her på siden, virker som en simpel og relativt billig metode til niveaubestemt oparbejdning. 12

14 Line swabbing (figuren) virker som en simpel og relativt billig metode til niveaubestemt oparbejdning. Fra /12/. Spuling kan på foreliggende grundlag ikke anbefales til oparbejdning af danske boringer. Renpumpning og syring af kalkboringer Selve renpumpningen af en kalkboring er generelt uproblematisk. Ved flowsyring af en ny kalkboring med saltsyre opnås typisk en 2 3 gange højere specifik kapacitet, og for nogle boringer opretholdes denne forbedring helt eller delvist i hele boringens levetid. Et eksempel herpå ses i nedenstående figur. Andre boringer stopper hurtigt til efter syringen. Spec. kapacitet [m3/h/m] 80 Regenerering Regenerering Udførelse af boring Pumpeydelse [m3/h] Spec kapacitet [m3/h/m] Pumpeydelse [m3/h] 10

15 Effekten af syring af en ny kalkboring, der i nogen grad tilstoppes under driften. Hvis ydelsen kan hæves i tilfælde af forbedret specifik kapacitet kan syring meget ofte betale sig. Cost-benefit analyse kan gennemføres ved anvendelse af regneark B i appendiks 3. Den vanskeligste del af analysen er at vurdere, i hvilken grad forbedringen af boringen er varig. Vandkemiske analyser, herunder niveaubestemte vandprøver, samt erfaring fra nærliggende boringer, kan anvendes til denne vurdering. Hvis boringsydelsen ligger fast, er mulighederne for at opnå en økonomisk gevinst ved oparbejdning eller syring af en ny boring større, jo større ydelsen, afsænkningen og den daglige pumpetid er. Samme tommelfingerregel som nævnt ovenfor for sand/grusboringer kan anvendes til at beslutte, om der skal udføres en cost-benefit betragtning over syring af boringen. 11

16 Test, drift og overvågning Det anbefales generelt at bestemme virkningsgraden for alle nye og idriftsatte indvindingsboringer i sand og grus. Virkningsgradsbestemmelsen vil i praksis kunne undlades, hvis den afsænkningsbetingede energiudgift (den udgift der medgår til at løfte vandet fra driftsvandspejlet til rovandspejlet i boringen) akkumuleret over en årrække er mindre end udgifterne til oparbejdning eller regenerering. Regneark A i appendiks 3 til denne rapport kan anvendes til beregning af den afsænkningsbetingede energiudgift. For kalkboringer kan virkningsgraden ikke i samme grad anvendes til at vurdere boringens forbedringspotentiale, da virkningsgraden kan være langt over 100 %. Det anbefales dog stadig at bestemme virkningsgraden, når der udføres en professionelt tolket, længerevarende prøvepumpning. For boringer med kraftig tendens til tilstopning kan niveaubestemt vandprøvetagning overvejes, idet tilstopningen kan skyldes en blanding af vandtyper i boringen. Det anbefales at undgå hyppig start og stop af pumpen for boringer, der har tendens til tilstopning med kemiske udfældninger. For boringer, der vurderes at stoppe til på grund af vandring af partikler, bør kontinuert pumpning undgås. Det er vigtigt at monitere den specifikke kapacitet for alle indvindingsboringer i sand/grus. Ved et fald på % i den specifikke kapacitet kan det overvejes, om faldet skyldes forhold ved driften af boringen, der vil kunne ændres. For kalkboringer er det normalt tilstrækkeligt at kontrollere, om driftsvandspejlet nærmer sig pumpen, så der må syres for at opretholde indvindingen. Regenerering af boringer i sand og grus Det anbefales at forsøge at vurdere, hvorfor en boring stopper til, og planlægge regenereringen ud fra denne vurdering. En fuld regenerering af en boring med udfældninger består af først en mekanisk rensning (børstning, spuling, pumpning eller anvendelse af vibrator), herefter en kemisk behandling og herefter mekanisk oparbejdning. Regenereringen udføres sektionsvist. Imellem fuld-skala regenereringer kan det nogle gange betale sig at udføre en mere simpel behandling med kemikalier. 12

17 Valg af syre skal foretages ud fra karakteren af udfældninger i boringen, samt efter om der er metaldele i boringen, der kan ætses af syre. Der kan anvendes en række andre kemikalier ud over syre, som nærmere beskrevet i kapitel 13. Det anbefales at monitere ph ved syring. Nedre grænse for ph er omkring 1. Syren bør oppumpes fra boringen når ph stiger til 3 3,5 for at undgå genudfældning, med mindre der anvendes nogle af de produkter, der holder metalioner i opløsning (se kapitel 13). Ved meget store problemer med tilstopning af en boring kan det overvejes at syre med pumpen installeret, med mindre der anvendes galvaniserede stigrør. Der kan anvendes en relativt svag syre samt en korrosionsinhibitor for at beskytte pumpen, eller syren kan introduceres i filterstrækningen under pumpen. For nye boringer i sand eller grus bør man normalt foretage en regenerering, når den specifikke kapacitet er faldet ca. 25 %. Hvis regenereringen udskydes er der risiko for, at fuldstændig regenerering ikke vil være mulig eller meget kostbar se eksemplet på nedenstående figur. For boringer, der allerede har været regenereret, eller hvor den specifikke kapacitet er faldet mere end 25 %, kan der foretages en cost-benefit analyse af, om regenerering betaler sig. 13

18 9 8 7 R Afsænkningen [m] R Afsænkning i en boring, der oplyses at have haft næsten konstant pumpeydelse. Ved R foretages regenerering. Første gang skete regenereringen rettidigt, og den specifikke kapacitet blev fuldstændigt genetableret. Anden gang skete regenereringen øjensynligt for sent, så den specifikke kapacitet ikke kunne genetableres. Figuren viser, at det kan være af betydning at foretage regenerering af boringen i tide. Der er udviklet et regneark (ark C i appendiks 3), der kan anvendes som støtte til udførelse af cost-benefit analyser af regenereringen. I mange tilfælde er en dybtgående analyse dog ikke nødvendig. Regenerering af kalkboringer Kalkboringer kan næsten altid regenereres fuldstændigt, så der er normalt ikke behov for at regenerere boringen, når faldet i specifik kapacitet har nået et vist niveau, som for sandboringer. Dog viser udredningsprojektet, at ca. 10 % af kalkboringerne ikke har kunnet regenereres til det oprindelige niveau. For disse boringer kunne det foreslås at forsøge at modificere regenereringsmetoden, så jern- og manganforbindelser bedre kan fjernes. 14

19 Regenerering af kalkboringer kan være nødvendigt for at opretholde indvindingen, hvis driftsvandspejlet nærmer sig pumpen i boringen, men regenerering af kalkboringer kan meget sjældent betale sig, hvis det ønskes, at udgifterne til regenerering skal kunne dækkes af de reducerede udgifter til energi. Nationalt energibesparelsespotentiale Der er udarbejdet et groft overslag over energibesparelsespotentialet ved boringsoptimering. Hvis boringsoptimeringen udføres på basis af cost-benefit betragtninger, således at de energibesparende foranstaltninger vurderes at være selvfinansierende, ligger besparelsespotentialet i størrelsesordenen 1 Gwh pr. år for de almene vandforsyninger, og yderligere ca. 0,6 Gwh pr. år for erhversindvinderne. Tests og forsøg med nye metoder I rapporten er angivet en række forslag til forskellige tests og nye metoder, der foreslås afprøvet i Danmark. Der udarbejdes en separat oversigt over disse tests og forsøg, som lægges på Danvas hjemmeside og fremsendes til de vandforsyninger og brøndboringsfirmaer, der har deltaget i undersøgelsen. Hensigten hermed er at gøre det lettere for interesserede vandforsyninger og brøndborere at gennemføre nogle af de foreslåede tests og forsøg. 3 INDLEDNING OG FORMÅL Udredningsprojektet om boringsoptimering omfatter en belysning af forhold, der påvirker en borings virkningsgrad. Virkningsgraden har direkte indflydelse på afsænkningen i boringen og dermed på energiforbruget i forbindelse med pumpning. Ved optimering af en borings virkningsgrad opnås således en energibesparelse, og i nogle tilfælde opnås endvidere en højere boringsydelse. Virkningsgraden kan påvirkes af følgende forhold: Formation og boringsydelse Boremetode Boremudderets beskaffenhed (for forskellige typer af skylleboringer) Filtertype, filterdimensionering og dimensionering af gruskastning Renpumpning og oparbejdning af boringen Regenerering af boringen 15

20 I Danmark har især vandforsyningerne og brøndborerne en række erfaringer i relation til optimering af boringers virkningsgrad, og der foreligger en del litteratur om emnet. Der er dog stor variation i den tilgang, som de forskellige brøndborere og vandforsyninger har til boringsoptimering. Der er tale om en disciplin, der i høj grad er baseret på erfaring og tradition, idet effekten af et boringsoptimerende tiltag ikke kan forudses med stor nøjagtighed. Herved adskiller boringsoptimeringen sig fra de fleste andre energibesparende foranstaltninger, hvor resultatet som regel kendes på forhånd. Hvor man for andre foranstaltningers vedkommende umiddelbart kan beregne en tilbagebetalingstid for den aktuelle investering, må man således for boringsoptimeringen basere sig på et skøn. I forbindelse med udredningsprojektet om boringsoptimering er der gennemført et litteraturstudie af såvel dansk som international litteratur. På grundlag af litteraturstudiet og indsamlingen af danske erfaringer beskrives forskellige metoder, teknikker og materialer, som anvendes i forbindelse med udførelse og regenerering af boringer. Der anlægges i videst muligt omfang en cost-benefit betragtning, hvor udgifter til forøgelse af boringernes virkningsgrad holdes op mod besparelserne i energi, målt såvel i kroner som i kilowatttimer. Der gives på dette grundlag en række anbefalinger til udførelse og regenerering af boringer. Hensigten med den foreliggende rapport er at støtte vandforsyninger, brøndborere og rådgivere i forbindelse med udførelse og regenerering af boringer, således at de foreliggende erfaringer udnyttes optimalt, og der opnås størst mulige energibesparelser for de mindst mulige udgifter. Det skal dog understreges, at rapporten bygger på generelle erfaringer, og at der er behov for at monitere effekten af de boringsoptimerende tiltag, der iværksættes i hvert enkelt tilfælde. Der gives i rapporten forslag til, hvorledes denne monitering kan udføres. Det skal præciseres, at udredningsprojektet ikke omfatter forhold, der vedrører selve pumpen, og heller ikke energibesparelser, der stammer fra ændringer i pumpestrategien. Tilsvarende er øvrige aspekter i relation til udførelse af en optimal boring ikke omfattet af rapporten, eksempelvis hvordan boringer bedst kan udføres med henblik på at sikre en god vandkvalitet. Det bemærkes i øvrigt, at hensyntagen til eksempelvis vandkvaliteten i nogle tilfælde kan medføre, at der ikke kan opnås en optimal virkningsgrad for en boring. Udredningsprojektet behandler ikke de aspekter, der vedrører arbejdsmiljø, myndighedsgodkendelser og bortskaffelse af kemikalier og andre restprodukter. Hvis nogle af de beskrevne metoder ønskes anvendt er det således op til de ansvarlige at søge oplysninger om disse forhold, og om nødvendigt godkendelse fra myndighederne. 16

21 Rapporten omfatter først nogle generelle afsnit om grundbegreber i relation til boringsoptimering samt om det udførte litteraturstudie og erfaringsindsamlingen. Herefter følger en række afsnit om de forskellige elementer i arbejdet med boringer. Hvert afsnit eller kapitel afsluttes med en række anbefalinger og evt. konklusioner i punktform, skrevet i kursiv. I appendiks findes en ordforklaring, og endvidere er vedlagt nogle regneark, der kan anvendes til energiberegninger og cost-benefit analyser samt til betragtninger over boringers virkningsgrad ved partiel filtersætning. Rapporten kan læses i sin helhed, men den er i højere grad tænkt som et opslagsværk, hvor anbefalinger i relation til de forskellige elementer i arbejdet med boringer kan slås op. Et overblik over rapporten kan opnås ved at læse sammenfatningen samt de anbefalinger og konklusioner, der følger efter hvert afsnit. Rapporten giver på ingen måde en udtømmende beskrivelse af de emner, den behandler, men fokuserer på forhold der er relateret til boringsoptimering. 4 GRUNDBEGREBER Grundbegreberne i relation til afsænkningen i en boring fremgår af figur 4.1. Ved pumpning udvikles en sænkningstragt. Sænkningstragtens form ude i grundvandsmagasinet er afhængig af ydelsen ved pumpning, pumpetiden og grundvandsmagasinets hydrauliske egenskaber, eventuelle positive eller negative hydrauliske barrierer samt eventuel pumpning i nærliggende boringer. 17

22 Figur 4.1. Figuren viser de væsentligste tryktab omkring en boring. Det totale tryktab stot deles op i: ds: Formationstabet, der sker i formationen uden for zonen, der er påvirket af borearbejdet ds : Tryktabet i zonen, der er påvirket af borearbejdet ds : Tryktabet i gruskastningen ds : Filtertabet ds + ds + ds kaldes boringstabet 18

23 Tæt ved boringen samt i selve boringskonstruktionen påvirkes sænkningen desuden af en række andre faktorer. Disse forhold illustreres på figur 4.1, der viser sænkningstragtens form og de væsentligste tryktab, der er omkring en boring. Mens formationstabet generelt ikke påvirkes af borearbejdets udførelse og boringens design vil de øvrige tryktab afhænge af boringens udførelse. Den specifikke kapacitet for en boring defineres som boringens ydelse pr. m afsænkning ved pumpning, og den måles i Danmark normalt i m3/t/m. Den specifikke kapacitet afhænger af pumpetiden, og i Danmark er der tradition for hovedsageligt at anvende den specifikke kapacitet efter 60 minutters pumpning. Den specifikke kapacitet afhænger i øvrigt i nogen grad af ydelsen ved pumpning. Forholdet imellem formationstabet og de øvrige tryktab kan udtrykkes ved boringens virkningsgrad. Virkningsgraden kan med henvisning til ovenstående figur bestemmes som ds/stot, svarende til, at virkningsgraden defineres som forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og den teoretisk mulige, maksimale specifikke kapacitet. Virkningsgraden måles i procent. Jo lavere virkningsgraden er, jo større er afsænkningen ved pumpning med en given ydelse. For en mere dybtgående behandling af ovenstående emner henvises til fagbøger indenfor emnet. 5 LITTERATURSTUDIE Som nævnt i indledningen er litteraturstudiet afrapporteret i en separat rapport, /1/. Studiet har omfattet 58 referencer. De væsentligste resultater af litteraturstudiet er medtaget i den foreliggende hovedrapport, i det omfang de har betydning for hovedrapportens konklusioner og anbefalinger, og inddrages i de relevante kapitler. I den foreliggende hovedrapport henvises ofte til litteraturstudiet uden yderligere reference, og kun hvor det skønnes særlig relevant er der henvist direkte til den originale litteratur. 19

24 6 ERFARINGSINDSAMLING Erfaringsindsamlingen er udført ved udsendelse af spørgeskemaer til 12 vandforsyninger og 10 brøndboringsfirmaer. Der er indkommet svar fra 11 af de 12 vandforsyninger, og der er efterfølgende foretaget opfølgning ved besøg hos 8 vandforsyninger og telefonisk opfølgning hos yderligere 2 vandforsyninger. Fra brøndboringsfirmaerne er der modtaget svar fra 4 ud af 10 firmaer, og der er foretaget telefonisk opfølgning fra alle 4 firmaer. Flere firmaer angiver, at de er i besiddelse af et meget stort datamateriale, men at det vil være meget tidskrævende at fremlægge eller analysere materialet. Spørgsmålene i spørgeskemaet er derfor generelt besvaret på grundlag af firmaernes erfaringer, og der er kun i begrænset omfang fremlagt dokumentation eller angivet specifikke tal. Resultaterne af erfaringsindsamlingen er anvendt i de efterfølgende afsnit, når det er relevant. Umiddelbart herunder anføres nogle af de mere generelle resultater. Nedenfor vises histogrammer over den gennemsnitlige afsænkning og den daglige pumpetid, som angivet af vandforsyningerne. Det bemærkes, at den gennemsnitlige afsænkning for de 136 boringer i sand eller grus, for hvilke der er indsamlet detaljerede oplysninger, som illustreres i figur 6.3, er 5,7 m. 20

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Grundlaget for boretilsyn Borekontrakt, evt. inkl. referat af kontraktforhandlinger Gældende lovgivning Tilladelser

Læs mere

Optimering af boringer - energibesparelser og cost-benefit analyser

Optimering af boringer - energibesparelser og cost-benefit analyser Optimering af boringer - energibesparelser og cost-benefit analyser Seniorrådgiver Mikael Jørgensen, Grontmij Carl Bro. 1. Indledning Afsænkningen under pumpning er i nogle vandindvindingsboringer anseelig,

Læs mere

Udredningsprojekt om boringsoptimering

Udredningsprojekt om boringsoptimering Udredningsprojekt om boringsoptimering Litteraturstudie DANVA RAPPORT NR. 81, Marts 2009 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udredningsprojekt om boringsoptimering Litteraturstudie Marts 2009 10 Titel:

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Effektive indvindingsboringer, nødvendigheden af oparbejdning og overvågning af specifik kapacitet

Effektive indvindingsboringer, nødvendigheden af oparbejdning og overvågning af specifik kapacitet Effektive indvindingsboringer, nødvendigheden af oparbejdning og overvågning af specifik kapacitet ATV møde nr. 91 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Bæredygtig vandindvinding. Er Jeres boring lige

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Indvinding af drikkevand

Indvinding af drikkevand Indvinding af drikkevand Boringer Kapitel 6, side 24 www.geus.dk Borearkivet blev oprettet i medfør af Vandforsyningsloven af 1926, med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Vandforsyningen Brovst & Omegn

Vandforsyningen Brovst & Omegn Vandforsyningen Brovst & Omegn Undersøgelse af 4 indvindingsboringer Resultater fra logging Forslag til ombygninger Forslag til fremtidig indvindingsstrategi Nyt kildefelt Egenkontrol & e-tilstandsrapport

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1) BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Nedenfor følger de specifikationer, der vil blive anført ved udbud af boreentreprisen på den pågældende lokalitet.

Nedenfor følger de specifikationer, der vil blive anført ved udbud af boreentreprisen på den pågældende lokalitet. Nyborg Kommune Natur & Miljø Torvet 1 5800 Nyborg Att.: Irene Reinholt Andersen MAEMOSEN VANDVÆRK - SPECIFIKATIONER PÅ BOREARBEJDE Ref.1: Ansøgning om etablering af undersøgelsesboring Nyborg Kommune har

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

v a n vandforsyningsteknik d for synin g steknik NIRAS A/S

v a n vandforsyningsteknik d for synin g steknik NIRAS A/S vandforsyningsteknik 59 Vand- forsynings- teknik 59 Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Vandhuset, Danmarksvej 26 8660 Skanderborg tlf. 70 21 00 55 fax 70 21 00 56 e-mail: danva@danva.dk

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE. Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a).

ARBEJDSBESKRIVELSE. Etablering af antal lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a). ARBEJDSBESKRIVELSE Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a). Grundlag for entreprisen Denne beskrivelse. Ved tilbudsgivningen udfyldes

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014 Boring anvendes til: Indvinding DGU nr. / lokal nr.: 70.206 / boring 1 Etableret år: 17/10-1984 Brøndborer: Per Smed Sørensen, Randers Borejournal foreligger (ja/nej): ja Mærkning DGU nr.: 70.206 Terrænkote

Læs mere

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre: Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om

Læs mere

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Ferritslev Vandværk Administration Ådalen 27 5863 Ferritslev 6598 1905 Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Hermed ansøges om lånegaranti overfor Kommunekredit for et lån på kr. 600.000,-

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING?

BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING? BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING? GERT ANDERSEN RAMBØLL GEOFYSIK OG GEOHYDROLOGI BOREHULS LOGGING 1 20 ÅRS RÅVANDS ANALYSER BORINGS DYNAMIK - FLUID LEDNINGSEVNE Ledningsevne (før),under og efter

Læs mere

Bilag 4 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Fløng Vandværk a.m.b.a. Ansøgning om etablering af ny boring.

Bilag 4 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Fløng Vandværk a.m.b.a. Ansøgning om etablering af ny boring. Bilag 4 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ansøgning om etablering af undersøgelsesboring Navn og adresse på bygherre Fløng

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde. Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land

Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde. Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land Kolofon X Titel: Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune Vandforsyningsplan for Vejle Kommune. Vejle Kommune, Natur og Miljøforvaltningen side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Lovgrundlag...3 3 Definitioner...3 4 Indledning...4 4.1 Tilsyn med alle enkeltvandforsyninger...4

Læs mere

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Jens Studsgaard Jensen Vejlevej 54 7330 Brande 1. april 2014 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring - Vejlevej 54, Brande Boringens beliggenhed

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø. Geolog Carsten Vigen Hansen

SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø. Geolog Carsten Vigen Hansen SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø Geolog Carsten Vigen Hansen SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø Følgegruppemøde Disposition: 1. Præsentation af Natur og Miljø 2. Kommunes rolle Aktiv deltager i følgegrupper

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Tilslutningstilladelse for Jægerspris Kraftvarme, Håndværkervej 9 3630 Jægerspris

Tilslutningstilladelse for Jægerspris Kraftvarme, Håndværkervej 9 3630 Jægerspris Captia: 022969-2014 Tilslutningstilladelse for Jægerspris Kraftvarme, Håndværkervej 9 3630 Jægerspris Tilslutningstilladelse for afledning af grundvand i forbindelse med renpumpning af to nye boringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Boringer. 6. november 2012

Boringer. 6. november 2012 Boringer 6. november 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI 1-2 Geokemiker Lærke Thorling, GEUS UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER 3 4 Chefkonsulent, hydrogeolog

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Den 1. november 2016 Peter Spøer pespo@svana.dk 1 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Dagsorden BNBO Overordnet omkring baggrunden for projektet BNBO Koncept

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere