Udredningsprojekt om boringsoptimering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredningsprojekt om boringsoptimering"

Transkript

1 Udredningsprojekt om boringsoptimering Hovedrapport DANVA RAPPORT NR. 80, Marts 2009 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Hovedrapport Marts 2009 Udgivelsesdato:

3 Hovedrapport Titel: Udredningsprojekt om boringsoptimering, hovedrapport DANVA rapport nr. 80 Udgiver: DANVA Vandhuset Danmarksvej Skanderborg ISBN: Udarbejdet af: Mikael Jørgensen Kontrolleret af: Carsten Vejergang Godkendt af: Mikael Jørgensen Finansiering: DANVA Marts

4 Hovedrapport 1 FORORD SAMMENFATNING INDLEDNING OG FORMÅL GRUNDBEGREBER LITTERATURSTUDIE ERFARINGSINDSAMLING COST- BENEFIT ANALYSER Energiberegninger. Regneark A Cost-benefit analyser af oparbejdning/syring af en ny boring. Regneark B Cost-benefit analyser af regenerering. Regneark C UDFØRELSE AF BORINGER Boremetoden Borevæskens beskaffenhed Højpermeable zoner og stopmaterialer BORINGENS DESIGN OG UDBYGNING Design og udbygning af kalkboringer Gruskastningens kornstørrelse Gruskastningens tykkelse Filterslidserne Filterrørets åbne areal Filterlængden Diameter af filteret Direkte indbyggede filtre Filterrør i lille dimension i gruskastningen Boredybden Installation af filterrør

5 Hovedrapport 9.12 Pumpens placering i boringen RENPUMPNING OG OPARBEJDNING AF BORINGER I SAND OG GRUS Plan for renpumpning og oparbejdning Oparbejdningsmetoder Cost-benefit betragtninger RENPUMPNING OG SYRING AF KALKBORINGER Metoder Cost-benefit betragtninger TEST, DRIFT OG OVERVÅGNING Test af boringers virkningsgrad Vandkvalitetsanalyser Drift Overvågning REGENERERING AF BORINGER I SAND OG GRUS Plan for regenerering Mekanisk rensning Behandling med syre Midler til dispergering (afspændingsmidler) Regenereringsfrekvens og cost-benefit betragtninger REGENERERING AF KALKBORINGER Syring Regenereringsfrekvens og cost-benefit betragtninger NATIONALT ENERGIBESPARELSESPOTENTIALE Opgørelse over vandindvindingen og fordeling på magasintyper Nationalt energibesparelsespotentiale for sand/grusboringer Nationalt energibesparelsespotentiale for kalkboringer Samlet nationalt energibesparelsespotentiale ved boringsoptimering

6 Hovedrapport 16 REFERENCER BILAG Indledning Udførelse af boringer Boringens design og udbygning Oparbejdning af boringer i sand og grus Regenerering AF kalkboringer... 4 APPENDICES: 1. Ordforklaring 2. Grundlag for opstilling af tommelfingerregler for, hvornår oparbejdning og syring af nye boringer bør overvejes udført 3. Regneark til udførelse af energiberegninger og cost-benefit betragtninger 4. Regneark til vurdering af den maksimale virkningsgrad ved partiel filtersætning 5

7 Hovedrapport 1 FORORD DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har gennemført et udredningsprojekt om boringsoptimering. Grontmij Carl Bro har stået for projektets udførelse med støtte fra en følgegruppe med følgende repræsentanter fra DANVA, Foreningen af Vandværker i Danmark, udvalgte vandforsyninger samt Foreningen af Danske Brøndborere: Karin Larsen, Danva Hans Nørgaard, FVD Mogens Brems Knudsen, Energi Viborg A/S Johan Linderberg, Odense Vandselskab as Jørgen Madsen, Københavns Energi A/S Christian Christiansen, Poul Christiansen A/S Flemming Gejl Christensen, GEO Peter B. Hasbo, Hasbo AS Udredningsprojektet er gennemført i henhold til et godkendt programforslag, dateret 19. februar I udredningsprojektet indgår et litteraturstudie. Litteraturstudiet er afrapporteret i en separat rapport, /1/. Endvidere har udredningsprojektet omfattet en erfaringsopsamling fra vandforsyninger og brøndborere. Den foreliggende hovedrapport præsenterer de væsentligste resultater fra erfaringsopsamlingen og sammenholder disse med resultaterne af litteraturstudiet. Der gives en række anbefalinger i relation til udførelse og regenerering af boringer, og endvidere gives et skøn over det samlede potentiale for energibesparelser, opnået ved boringsoptimering på landsplan. Rapporten er udarbejdet af Grontmij Carl Bro og repræsenterer ikke nødvendigvis hverken DANVAs eller følgegruppens synspunkter. Vi ønsker at bringe en stor tak til alle, der på forskellig vis har bidraget til projektets gennemførelse. 6

8 Hovedrapport 2 SAMMENFATNING Denne rapport kan læses i sin helhed, men den er i højere grad tænkt som et opslagsværk, hvor anbefalinger i relation til de forskellige elementer i arbejdet med boringer kan slås op. Et overblik over rapporten kan opnås ved at læse sammenfatningen samt de anbefalinger og konklusioner, der følger efter hvert afsnit eller kapitel. I sammenfatningen er kun de væsentligste konklusioner og anbefalinger medtaget. Definitioner af de væsentligste grundbegreber fremgår af boksen på næste side. Grundbegreber Den specifikke kapacitet for en boring defineres som boringens ydelse pr. m afsænkning ved pumpning, og den måles normalt i m3/t/m. Den specifikke kapacitet afhænger i nogen grad af pumpetiden og ydelsen. Virkningsgraden for en boring kan defineres som forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og den teoretisk mulige, maksimale specifikke kapacitet. Virkningsgraden måles i procent. Ved oparbejdning af en boring forstås her aktiviteter, der tjener til at hæve virkningsgraden af en ny boring eksempelvis returskylning eller trykluftsbehandling. Regenerering er aktiviteter til rensning og forøgelse af virkningsgraden for en boring, der har været i drift i en periode. I de fleste tilfælde indgår fjernelse af kemiske udfældninger med syre i regenereringen af en boring. Ved boringsoptimering forstås forøgelse af selve boringens virkningsgrad eller den specifikke kapacitet. Begrebet omfatter således ikke ændringer der vedrører pumpen eller pumpestrategien. Ved at hæve virkningsgraden for en indvindingsboring reduceres afsænkningen, og der spares energi ved pumpning. Endvidere vil den reducerede afsænkning for nogle boringer medføre, at boringsydelsen kan hæves. Dette er hovedtemaerne for den foreliggende rapport, der forsøger at besvare følgende spørgsmål: Hvordan hæves virkningsgraden? Hvornår og hvordan skal boringer regenereres? Hvornår kan det betale sig at ofre penge på boringsoptimering? Hvor meget energi kan der spares på landsplan? Og er der faktisk så mange danske boringer med lav virkningsgrad, at der er noget at komme efter? 7

9 Hovedrapport Danske boringers virkningsgrad I forbindelse med udredningsprojektet er der indsamlet data om indvindingsboringer fra en række større danske vandforsyninger. I figuren på næste side vises virkningsgrad, afsænkning og ydelsesinterval for 136 indvindingsboringer i sand eller grus. Som figuren viser, findes der en række danske indvindingsboringer, der har lav virkningsgrad, stor afsænkning og høj ydelse. For disse boringer er der et væsentligt energibesparelsespotentiale ved at hæve virkningsgraden. Det kan derfor konkluderes, at det er værd at se nærmere på boringsoptimering. Udførelse af boringer Der er ikke dokumentation for væsentlige forskelle i virkningsgraden imellem omvendte skylleboringer/lufthæveboringer, tørboringer/slagboringer og DTH-boringer. Hensyn til pris samt kvalitet af jordprøver vil således oftest være afgørende ved valg af boremetode. For direkte skylleboringer kan der derimod være risiko for lav virkningsgrad, så denne metode anbefales ikke til indvindingsboringer. Ved risiko for tab af meget borevæske ved skylleboring i højpermeable aflejringer kan oparbejdning af boringen være lettere ved udførelse af en tørboring, der kan overvejes, hvis dette er prismæssigt overkommeligt. I øvrigt anbefales det, at tab af borevæske registreres på borejournalen med henblik på planlægning af oparbejdningen. 8

10 Hovedrapport Virkningsgrad, afsænkning og ydelse for indvindingsboringer i sand/grus Afsænkning (m) Virkningsgrad (%) Ydelse 0-20 m3/t Ydelse m3/t Ydelse m3/t Ydelse m3/t Ydelse > 80 m3/t Virkningsgrad, afsænkning og ydelse for 136 indvindingsboringer i sand/grus. Der er mulighed for de største energibesparelser for boringer med lave virkningsgrader, høje afsænkninger og høje ydelser. Den gennemsnitlige virkningsgrad er 44,7 %. Et rimeligt og realistisk mål for den gennemsnitlige virkningsgrad for indvindingsboringer i drift vurderes at være 60 %. I områder med risiko for partikeltransport i formationen og tilstopning omkring boringen kan luftskylleboringer i ekstra stor diameter anbefales. Som følge af den øgede borediameter kan det være nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at fjerne resterne af borevæsken i den yderste del af gruskastningen og på borehullets væg. Som borevæske bør aldrig anvendes ren bentonit, men altid iblandes væsentlige mængder polymerer. Det kan ikke afgøres, om det under visse betingelser er fordelagtigt at nøjes med at anvende polymerer, og således helt undgå bentonitten. Hvis der i et område er erfaring for problemer med vedvarende mikrobiologisk forurening af nye boringer kan der stilles krav om, at der kun anvendes CMC med et lavt acetatindhold eller i stedet anvendes A63 som polymer. 9

11 Hovedrapport I fast kalk under grundvandsspejlet er rent vand den mest hensigtsmæssige borevæske. Boringens design og udbygning Kalkboringer bør fores til under det fremtidige driftsvandspejl, men det er mest hensigtsmæssigt at afslutte stabile kalkboringer åbne under driftsvandspejlet, da virkningsgraden typisk falder % ved filtersætning. I Danmark anvendes ofte en gruskastning, der er en smule mere finkornet end hvad der ville have været anvendt i udlandet. Der kan forsøges med lidt grovere gruskastning, hvis en længerevarende renpumpning/oparbejdning kan accepteres, og der kan opnås enighed om ansvaret for renpumpningen imellem brøndborer og bygherre. Gruskastningen bør normalt være imellem 35 og 152 mm tyk, dog evt. tykkere hvis der er risiko for partikelvandring omkring boringen (se ovenfor). Der foreslås udført forsøg, hvor der anvendes grovere filterslidser i forhold til gruskastningen, således at op til 15 % af gruskastningen kan passere slidserne. Det anses ikke generelt for fordelagtigt at anvende filterrør med kontinuerte slidser (typisk rustfri stålrør). Rørene kan dog forsøges anvendt i områder med meget store problemer med tilstopning af boringer, eller hvis filterhastigheden bliver meget høj ved filtre med almindelige slidser. Det anbefales generelt, at boringer med spændt vandspejl filtersættes i hele det vandførende lag, og at boringer i frit magasin filtersættes i % af det vandførende lag. Hvis der skal filtersættes væsentligt over boringens bund bør det altid overvejes straks at udføre en oparbejdning. Alternativt kan der udføres en ny boring umiddelbart ved siden af den først udførte boring, der således opfattes som en undersøgelsesboring. Endeligt kan borehullet opbores igen umiddelbart inden filtersætning for at fjerne boringsfilmen. Denne opboring kan ske i lidt større diameter, eller alternativt kan den zone, der skal filtersættes, fyldes op med grus. Gruset vil sikre at boringsfilmen fjernes, selv om opboringen sker i samme diameter som under første nedboring. Forerøret bør lukkes for oven med en prop under gruskastningen. 10

12 Hovedrapport Der er udført forsøg som viser, at en boring ved installation af pumpen i filteret i stedet for over filteret muligvis kan opnå en lidt højere virkningsgrad. Det kunne endvidere tænkes, at boringen bedre kan renholdes, hvis pumpen installeres i varierende dybde i filteret. Forsøg med denne metode foreslås udført. Renpumpning og oparbejdning af boringer i sand og grus. Ved oparbejdning af en boring fjernes finkornet materiale og eventuelle rester af boremudder etc. i gruskastningen og den nærmeste del af formationen. Ved en oparbejdning opnås typisk en højere virkningsgrad end ved simpel renpumpning. Ofte ses en forbedring af den specifikke kapacitet i intervallet %. Det er hensigtsmæssigt at træffe aftaler med boreentreprenøren om en eventuel oparbejdning af boringen allerede inden borearbejdet påbegyndes. Herved kan oparbejdningen iværksættes umiddelbart efter renpumpningen, hvis det skønnes relevant. Boringens virkningsgrad bestemmes om muligt ved renpumpningen eller en efterfølgende kortvarig prøvepumpning (typisk 60 minutter). Virkningsgraden kan give et fingerpeg om, hvor meget afsænkningen kan reduceres ved oparbejdning af boringen. Beslutningen om at iværksætte en oparbejdning kan træffes på grundlag af en costbenefit betragtning, som beskrives nærmere i kapitel 7 og afsnit Der er udarbejdet et regneark til støtte for en cost-benefit analyse (appendiks 3). Erfaringerne viser i øvrigt, at en oparbejdning næsten altid kan betale sig, hvis en forøgelse af boringens virkningsgrad kan udnyttes til at hæve boringens ydelse. Hvis boringsydelsen ligger fast, er mulighederne for at opnå en økonomisk gevinst ved oparbejdning eller syring af en ny boring større, jo større ydelsen, afsænkningen og den daglige pumpetid er. Følgende tommelfingerregel er opstillet: Hvis ydelse (m3/t) gange afsænkning (m) gange daglig pumpetid (t) er under 2000 kan man undlade oparbejdning, da denne næppe vil være rentabel. Er værdien over 2000 kan der udføres en cost-benefit analyse som grundlag for at beslutte, om boringen skal oparbejdes. Reglen gælder kun for nye boringer, kun i tilfælde, hvor boringsydelsen ligger fast, og kun hvis man ønsker, at udgiften til oparbejdningen kan betales af besparelserne i energiudgifter! 11

13 Hovedrapport Effekten af oparbejdningen kan moniteres løbende under udførelsen, f.eks. ved at måle stigningen efter 5 minutters pumpestop. Ved en gennemgribende oparbejdning anvendes først niveau-specifikke metoder, og der afsluttes med pumpning, returskylning og surging. Evt. indgår tillige behandling med kemikalier. Behandling med natrium hexametafosfat kan give meget gode resultater og kan særligt anbefales i tilfælde af tab af store mængder borevæske. Følgende oparbejdningsmetoder kan anbefales: Airlift surging og pumpning med returskylning. For en række andre oparbejdningsmetoder er der positive internationale erfaringer, men få eller ingen danske erfaringer. Disse metoder nævnes i kapitel 10 og forsøg med metoderne anbefales. Navnlig line swabbing, der illustreres her på siden, virker som en simpel og relativt billig metode til niveaubestemt oparbejdning. 12

14 Line swabbing (figuren) virker som en simpel og relativt billig metode til niveaubestemt oparbejdning. Fra /12/. Spuling kan på foreliggende grundlag ikke anbefales til oparbejdning af danske boringer. Renpumpning og syring af kalkboringer Selve renpumpningen af en kalkboring er generelt uproblematisk. Ved flowsyring af en ny kalkboring med saltsyre opnås typisk en 2 3 gange højere specifik kapacitet, og for nogle boringer opretholdes denne forbedring helt eller delvist i hele boringens levetid. Et eksempel herpå ses i nedenstående figur. Andre boringer stopper hurtigt til efter syringen. Spec. kapacitet [m3/h/m] 80 Regenerering Regenerering Udførelse af boring Pumpeydelse [m3/h] Spec kapacitet [m3/h/m] Pumpeydelse [m3/h] 10

15 Effekten af syring af en ny kalkboring, der i nogen grad tilstoppes under driften. Hvis ydelsen kan hæves i tilfælde af forbedret specifik kapacitet kan syring meget ofte betale sig. Cost-benefit analyse kan gennemføres ved anvendelse af regneark B i appendiks 3. Den vanskeligste del af analysen er at vurdere, i hvilken grad forbedringen af boringen er varig. Vandkemiske analyser, herunder niveaubestemte vandprøver, samt erfaring fra nærliggende boringer, kan anvendes til denne vurdering. Hvis boringsydelsen ligger fast, er mulighederne for at opnå en økonomisk gevinst ved oparbejdning eller syring af en ny boring større, jo større ydelsen, afsænkningen og den daglige pumpetid er. Samme tommelfingerregel som nævnt ovenfor for sand/grusboringer kan anvendes til at beslutte, om der skal udføres en cost-benefit betragtning over syring af boringen. 11

16 Test, drift og overvågning Det anbefales generelt at bestemme virkningsgraden for alle nye og idriftsatte indvindingsboringer i sand og grus. Virkningsgradsbestemmelsen vil i praksis kunne undlades, hvis den afsænkningsbetingede energiudgift (den udgift der medgår til at løfte vandet fra driftsvandspejlet til rovandspejlet i boringen) akkumuleret over en årrække er mindre end udgifterne til oparbejdning eller regenerering. Regneark A i appendiks 3 til denne rapport kan anvendes til beregning af den afsænkningsbetingede energiudgift. For kalkboringer kan virkningsgraden ikke i samme grad anvendes til at vurdere boringens forbedringspotentiale, da virkningsgraden kan være langt over 100 %. Det anbefales dog stadig at bestemme virkningsgraden, når der udføres en professionelt tolket, længerevarende prøvepumpning. For boringer med kraftig tendens til tilstopning kan niveaubestemt vandprøvetagning overvejes, idet tilstopningen kan skyldes en blanding af vandtyper i boringen. Det anbefales at undgå hyppig start og stop af pumpen for boringer, der har tendens til tilstopning med kemiske udfældninger. For boringer, der vurderes at stoppe til på grund af vandring af partikler, bør kontinuert pumpning undgås. Det er vigtigt at monitere den specifikke kapacitet for alle indvindingsboringer i sand/grus. Ved et fald på % i den specifikke kapacitet kan det overvejes, om faldet skyldes forhold ved driften af boringen, der vil kunne ændres. For kalkboringer er det normalt tilstrækkeligt at kontrollere, om driftsvandspejlet nærmer sig pumpen, så der må syres for at opretholde indvindingen. Regenerering af boringer i sand og grus Det anbefales at forsøge at vurdere, hvorfor en boring stopper til, og planlægge regenereringen ud fra denne vurdering. En fuld regenerering af en boring med udfældninger består af først en mekanisk rensning (børstning, spuling, pumpning eller anvendelse af vibrator), herefter en kemisk behandling og herefter mekanisk oparbejdning. Regenereringen udføres sektionsvist. Imellem fuld-skala regenereringer kan det nogle gange betale sig at udføre en mere simpel behandling med kemikalier. 12

17 Valg af syre skal foretages ud fra karakteren af udfældninger i boringen, samt efter om der er metaldele i boringen, der kan ætses af syre. Der kan anvendes en række andre kemikalier ud over syre, som nærmere beskrevet i kapitel 13. Det anbefales at monitere ph ved syring. Nedre grænse for ph er omkring 1. Syren bør oppumpes fra boringen når ph stiger til 3 3,5 for at undgå genudfældning, med mindre der anvendes nogle af de produkter, der holder metalioner i opløsning (se kapitel 13). Ved meget store problemer med tilstopning af en boring kan det overvejes at syre med pumpen installeret, med mindre der anvendes galvaniserede stigrør. Der kan anvendes en relativt svag syre samt en korrosionsinhibitor for at beskytte pumpen, eller syren kan introduceres i filterstrækningen under pumpen. For nye boringer i sand eller grus bør man normalt foretage en regenerering, når den specifikke kapacitet er faldet ca. 25 %. Hvis regenereringen udskydes er der risiko for, at fuldstændig regenerering ikke vil være mulig eller meget kostbar se eksemplet på nedenstående figur. For boringer, der allerede har været regenereret, eller hvor den specifikke kapacitet er faldet mere end 25 %, kan der foretages en cost-benefit analyse af, om regenerering betaler sig. 13

18 9 8 7 R Afsænkningen [m] R Afsænkning i en boring, der oplyses at have haft næsten konstant pumpeydelse. Ved R foretages regenerering. Første gang skete regenereringen rettidigt, og den specifikke kapacitet blev fuldstændigt genetableret. Anden gang skete regenereringen øjensynligt for sent, så den specifikke kapacitet ikke kunne genetableres. Figuren viser, at det kan være af betydning at foretage regenerering af boringen i tide. Der er udviklet et regneark (ark C i appendiks 3), der kan anvendes som støtte til udførelse af cost-benefit analyser af regenereringen. I mange tilfælde er en dybtgående analyse dog ikke nødvendig. Regenerering af kalkboringer Kalkboringer kan næsten altid regenereres fuldstændigt, så der er normalt ikke behov for at regenerere boringen, når faldet i specifik kapacitet har nået et vist niveau, som for sandboringer. Dog viser udredningsprojektet, at ca. 10 % af kalkboringerne ikke har kunnet regenereres til det oprindelige niveau. For disse boringer kunne det foreslås at forsøge at modificere regenereringsmetoden, så jern- og manganforbindelser bedre kan fjernes. 14

19 Regenerering af kalkboringer kan være nødvendigt for at opretholde indvindingen, hvis driftsvandspejlet nærmer sig pumpen i boringen, men regenerering af kalkboringer kan meget sjældent betale sig, hvis det ønskes, at udgifterne til regenerering skal kunne dækkes af de reducerede udgifter til energi. Nationalt energibesparelsespotentiale Der er udarbejdet et groft overslag over energibesparelsespotentialet ved boringsoptimering. Hvis boringsoptimeringen udføres på basis af cost-benefit betragtninger, således at de energibesparende foranstaltninger vurderes at være selvfinansierende, ligger besparelsespotentialet i størrelsesordenen 1 Gwh pr. år for de almene vandforsyninger, og yderligere ca. 0,6 Gwh pr. år for erhversindvinderne. Tests og forsøg med nye metoder I rapporten er angivet en række forslag til forskellige tests og nye metoder, der foreslås afprøvet i Danmark. Der udarbejdes en separat oversigt over disse tests og forsøg, som lægges på Danvas hjemmeside og fremsendes til de vandforsyninger og brøndboringsfirmaer, der har deltaget i undersøgelsen. Hensigten hermed er at gøre det lettere for interesserede vandforsyninger og brøndborere at gennemføre nogle af de foreslåede tests og forsøg. 3 INDLEDNING OG FORMÅL Udredningsprojektet om boringsoptimering omfatter en belysning af forhold, der påvirker en borings virkningsgrad. Virkningsgraden har direkte indflydelse på afsænkningen i boringen og dermed på energiforbruget i forbindelse med pumpning. Ved optimering af en borings virkningsgrad opnås således en energibesparelse, og i nogle tilfælde opnås endvidere en højere boringsydelse. Virkningsgraden kan påvirkes af følgende forhold: Formation og boringsydelse Boremetode Boremudderets beskaffenhed (for forskellige typer af skylleboringer) Filtertype, filterdimensionering og dimensionering af gruskastning Renpumpning og oparbejdning af boringen Regenerering af boringen 15

20 I Danmark har især vandforsyningerne og brøndborerne en række erfaringer i relation til optimering af boringers virkningsgrad, og der foreligger en del litteratur om emnet. Der er dog stor variation i den tilgang, som de forskellige brøndborere og vandforsyninger har til boringsoptimering. Der er tale om en disciplin, der i høj grad er baseret på erfaring og tradition, idet effekten af et boringsoptimerende tiltag ikke kan forudses med stor nøjagtighed. Herved adskiller boringsoptimeringen sig fra de fleste andre energibesparende foranstaltninger, hvor resultatet som regel kendes på forhånd. Hvor man for andre foranstaltningers vedkommende umiddelbart kan beregne en tilbagebetalingstid for den aktuelle investering, må man således for boringsoptimeringen basere sig på et skøn. I forbindelse med udredningsprojektet om boringsoptimering er der gennemført et litteraturstudie af såvel dansk som international litteratur. På grundlag af litteraturstudiet og indsamlingen af danske erfaringer beskrives forskellige metoder, teknikker og materialer, som anvendes i forbindelse med udførelse og regenerering af boringer. Der anlægges i videst muligt omfang en cost-benefit betragtning, hvor udgifter til forøgelse af boringernes virkningsgrad holdes op mod besparelserne i energi, målt såvel i kroner som i kilowatttimer. Der gives på dette grundlag en række anbefalinger til udførelse og regenerering af boringer. Hensigten med den foreliggende rapport er at støtte vandforsyninger, brøndborere og rådgivere i forbindelse med udførelse og regenerering af boringer, således at de foreliggende erfaringer udnyttes optimalt, og der opnås størst mulige energibesparelser for de mindst mulige udgifter. Det skal dog understreges, at rapporten bygger på generelle erfaringer, og at der er behov for at monitere effekten af de boringsoptimerende tiltag, der iværksættes i hvert enkelt tilfælde. Der gives i rapporten forslag til, hvorledes denne monitering kan udføres. Det skal præciseres, at udredningsprojektet ikke omfatter forhold, der vedrører selve pumpen, og heller ikke energibesparelser, der stammer fra ændringer i pumpestrategien. Tilsvarende er øvrige aspekter i relation til udførelse af en optimal boring ikke omfattet af rapporten, eksempelvis hvordan boringer bedst kan udføres med henblik på at sikre en god vandkvalitet. Det bemærkes i øvrigt, at hensyntagen til eksempelvis vandkvaliteten i nogle tilfælde kan medføre, at der ikke kan opnås en optimal virkningsgrad for en boring. Udredningsprojektet behandler ikke de aspekter, der vedrører arbejdsmiljø, myndighedsgodkendelser og bortskaffelse af kemikalier og andre restprodukter. Hvis nogle af de beskrevne metoder ønskes anvendt er det således op til de ansvarlige at søge oplysninger om disse forhold, og om nødvendigt godkendelse fra myndighederne. 16

21 Rapporten omfatter først nogle generelle afsnit om grundbegreber i relation til boringsoptimering samt om det udførte litteraturstudie og erfaringsindsamlingen. Herefter følger en række afsnit om de forskellige elementer i arbejdet med boringer. Hvert afsnit eller kapitel afsluttes med en række anbefalinger og evt. konklusioner i punktform, skrevet i kursiv. I appendiks findes en ordforklaring, og endvidere er vedlagt nogle regneark, der kan anvendes til energiberegninger og cost-benefit analyser samt til betragtninger over boringers virkningsgrad ved partiel filtersætning. Rapporten kan læses i sin helhed, men den er i højere grad tænkt som et opslagsværk, hvor anbefalinger i relation til de forskellige elementer i arbejdet med boringer kan slås op. Et overblik over rapporten kan opnås ved at læse sammenfatningen samt de anbefalinger og konklusioner, der følger efter hvert afsnit. Rapporten giver på ingen måde en udtømmende beskrivelse af de emner, den behandler, men fokuserer på forhold der er relateret til boringsoptimering. 4 GRUNDBEGREBER Grundbegreberne i relation til afsænkningen i en boring fremgår af figur 4.1. Ved pumpning udvikles en sænkningstragt. Sænkningstragtens form ude i grundvandsmagasinet er afhængig af ydelsen ved pumpning, pumpetiden og grundvandsmagasinets hydrauliske egenskaber, eventuelle positive eller negative hydrauliske barrierer samt eventuel pumpning i nærliggende boringer. 17

22 Figur 4.1. Figuren viser de væsentligste tryktab omkring en boring. Det totale tryktab stot deles op i: ds: Formationstabet, der sker i formationen uden for zonen, der er påvirket af borearbejdet ds : Tryktabet i zonen, der er påvirket af borearbejdet ds : Tryktabet i gruskastningen ds : Filtertabet ds + ds + ds kaldes boringstabet 18

23 Tæt ved boringen samt i selve boringskonstruktionen påvirkes sænkningen desuden af en række andre faktorer. Disse forhold illustreres på figur 4.1, der viser sænkningstragtens form og de væsentligste tryktab, der er omkring en boring. Mens formationstabet generelt ikke påvirkes af borearbejdets udførelse og boringens design vil de øvrige tryktab afhænge af boringens udførelse. Den specifikke kapacitet for en boring defineres som boringens ydelse pr. m afsænkning ved pumpning, og den måles i Danmark normalt i m3/t/m. Den specifikke kapacitet afhænger af pumpetiden, og i Danmark er der tradition for hovedsageligt at anvende den specifikke kapacitet efter 60 minutters pumpning. Den specifikke kapacitet afhænger i øvrigt i nogen grad af ydelsen ved pumpning. Forholdet imellem formationstabet og de øvrige tryktab kan udtrykkes ved boringens virkningsgrad. Virkningsgraden kan med henvisning til ovenstående figur bestemmes som ds/stot, svarende til, at virkningsgraden defineres som forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og den teoretisk mulige, maksimale specifikke kapacitet. Virkningsgraden måles i procent. Jo lavere virkningsgraden er, jo større er afsænkningen ved pumpning med en given ydelse. For en mere dybtgående behandling af ovenstående emner henvises til fagbøger indenfor emnet. 5 LITTERATURSTUDIE Som nævnt i indledningen er litteraturstudiet afrapporteret i en separat rapport, /1/. Studiet har omfattet 58 referencer. De væsentligste resultater af litteraturstudiet er medtaget i den foreliggende hovedrapport, i det omfang de har betydning for hovedrapportens konklusioner og anbefalinger, og inddrages i de relevante kapitler. I den foreliggende hovedrapport henvises ofte til litteraturstudiet uden yderligere reference, og kun hvor det skønnes særlig relevant er der henvist direkte til den originale litteratur. 19

24 6 ERFARINGSINDSAMLING Erfaringsindsamlingen er udført ved udsendelse af spørgeskemaer til 12 vandforsyninger og 10 brøndboringsfirmaer. Der er indkommet svar fra 11 af de 12 vandforsyninger, og der er efterfølgende foretaget opfølgning ved besøg hos 8 vandforsyninger og telefonisk opfølgning hos yderligere 2 vandforsyninger. Fra brøndboringsfirmaerne er der modtaget svar fra 4 ud af 10 firmaer, og der er foretaget telefonisk opfølgning fra alle 4 firmaer. Flere firmaer angiver, at de er i besiddelse af et meget stort datamateriale, men at det vil være meget tidskrævende at fremlægge eller analysere materialet. Spørgsmålene i spørgeskemaet er derfor generelt besvaret på grundlag af firmaernes erfaringer, og der er kun i begrænset omfang fremlagt dokumentation eller angivet specifikke tal. Resultaterne af erfaringsindsamlingen er anvendt i de efterfølgende afsnit, når det er relevant. Umiddelbart herunder anføres nogle af de mere generelle resultater. Nedenfor vises histogrammer over den gennemsnitlige afsænkning og den daglige pumpetid, som angivet af vandforsyningerne. Det bemærkes, at den gennemsnitlige afsænkning for de 136 boringer i sand eller grus, for hvilke der er indsamlet detaljerede oplysninger, som illustreres i figur 6.3, er 5,7 m. 20

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Boringer. 6. november 2012

Boringer. 6. november 2012 Boringer 6. november 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI 1-2 Geokemiker Lærke Thorling, GEUS UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER 3 4 Chefkonsulent, hydrogeolog

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Energioptimering af vandindvinding

Energioptimering af vandindvinding Energioptimering af vandindvinding DANVA Årskursus 56, 23 24. januar 2007 Thomas Abildgaard Jørgensen, Orbicon Kildepladsen Vandindvindingen fra en kildeplads påvirkes af mange forhold, og i hydraulisk

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR.

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. 63 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

Ølholm Vandværk Andelsselskab Skolevej 66 7160 Tørring

Ølholm Vandværk Andelsselskab Skolevej 66 7160 Tørring Ølholm Vandværk Andelsselskab Skolevej 66 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P20-2-11 02.7.2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Jordprøver fra grundvandsboringer

Jordprøver fra grundvandsboringer Jordprøver fra grundvandsboringer Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten Claus Ditlefsen, Jette Sørensen,Tom Martlev Pallesen, Dorthe Pedersen, Ole Bjørslev Nielsen, Christian

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com Bedre indeklima med Grander Grander Teknologi i varmesystemer www.grander.com Unaturlige forhold giver ofte problemer i varmekredsløb I varmekredsløb har vand vanskelige og unaturlige betingelser. Det

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 2 nye lavenergivinduer i boligforeningen BF. Version 1. 5/6/214 Indholdsfortegnelse Baggrund for renoveringen...

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Orienteringsmøde den 27.juni 2011. Noget om de mange tal bag genopretningspakken.

Orienteringsmøde den 27.juni 2011. Noget om de mange tal bag genopretningspakken. Orienteringsmøde den 27.juni 2011 Noget om de mange tal bag genopretningspakken. 1 Alternativ 16 - stigning 2,25% fra 2014 BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 BUDGET 2015 BUDGET 2016 BUDGET

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Formål: Undersøgelsesboringer. Anlæggets art: Alment vandværk. Indvindingsanlæg: Værket i Lejre. Boringernes beliggenhed: Lavringe Kildeplads

Formål: Undersøgelsesboringer. Anlæggets art: Alment vandværk. Indvindingsanlæg: Værket i Lejre. Boringernes beliggenhed: Lavringe Kildeplads HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Center for Byg & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere