Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde"

Transkript

1 Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014

2 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen 9 Opgaveformulering 11 Hjælpemidler 12 Afgangsprøven i håndarbejde 15 Fremtiden 16 Bekendtgørelse Side 2 af 17

3 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Prøveforberedende undervisning på valgholdet hjemkundskab. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget håndarbejde, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget håndarbejde, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og prøvebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 918 af 13. juli 2010) er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i håndarbejde. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Side 3 af 17

4 Indledning Prøveforberedende undervisning på valgholdet håndarbejde. Folkeskoleloven giver mulighed for at oprette valghold i håndarbejde efter 7. klasse. I henhold til folkeskolelovens 14, stk. 3, kan en elev ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i disse fag kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Undervisningen på valgholdet skal leve op til fagets formål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og den vedtagne læseplan. I den vejledende læseplan, som kan læses i Fælles Mål Håndarbejde, faghæfte nr. 9, står, at undervisningen skal bygge på det obligatoriske forløb og være en fortsat og mere dybtgående beskæftigelse med den tekstile designproces, tekstile udtryksformer og emner. Den tekstile designproces er altså grundlaget for undervisningen og indeholder også kulturhistorie, samfundsmæssige og kulturelle forhold samt tekstiler som kommunikationsmiddel. Det er altså givet, at eleverne skal kende og bruge den tekstile designproces med hensyn til både teori og praksis. Derfor skal valgfagsundervisningen tilrettelægges i samarbejde med eleverne, så der både er bredde og dybde i indholdet og i arbejdet. Når man arbejder med den tekstile designproces, er det vigtigt at komme hele processen igennem, men de enkelte dele kan vægtes forskelligt efter det valgte emne. Det giver dybden i arbejdet. Valg af emner inden for eksempelvis beklædning og brugstekstiler, billeder og skulpturer samt rum og scenografi giver bredden i undervisningen. Side 4 af 17

5 Indstilling til prøven Eleverne har mulighed for at indstille sig til prøven i håndarbejde i slutningen af 8. klasse eller senere, afhængig af hvornår eleven har afsluttet undervisningen i faget. Undervisningens indhold skal leve op til prøvekravene, hvilket vil sige, at undervisningen lever op til Fælles Mål for hånd arbejde som valgfag, og den af kommunalbestyrelsen vedtagne læseplan. Prøven er valgfri, og afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene. Skolen foretager indstillingen til prøven for det hold, som ønsker at gå op, jævnfør Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tidsfrister for tilmelding. Eleven skal have god information om de praktiske og proceduremæssige forhold, der vedrører prøveaflæggelsen, blandt andet prøvetidspunkter, frist for tilmelding og betingelser for at deltage. Endvidere skal institutionens leder sørge for, at eksaminanden bliver bekendt med regler om udeblivelse fra prøven, anvendelse af hjælpemidler, konsekvenser af at komme for sent samt klageprocedure og klagefrister. Side 5 af 17

6 Prøvens form Prøven er en praktisk/mundtlig prøve. Eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udfærdiget. Eleverne vil undervejs blive eksamineret mundtligt om valg af materialer, teknikker, fremgangsmåde, æstetiske overvejelser og lignende områder, som angår målet for faget og fagets centrale kundskabsog færdighedsområder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, som er beskrevet i prøvebekendtgørelsens bilag 1. Det vil sige, at eleverne skal prøves i forhold til de centrale bestemmelser, som er gældende for faget. Prøven er offentlig, men skolens leder kan fravige denne bestemmelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eleven taler for det. Det vil ikke være rimeligt for hverken elev eller bedømmerne, at nogle forældre, kammerater og andre lærere, hele tiden eller med mellemrum, er i lokalet under prøvens sidste fire timer. Der står da også i prøvebekendtgørelsen, at institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven. Det betyder også, at lokalet skal være gjort klar til prøvedagen, der skal være ryddeligt, og adgangen til materialer, maskiner og redskaber skal være let for eleven. Grundlaget for valgfagsundervisningen er fagets formål, de tre CKF er og den godkendte læseplan, og på dette grundlag kan læreren udarbejde sin årsplan. Årsplanen er de indholdsvalg, læreren har foretaget på baggrund af læseplanen og i samarbejde med eleverne. Årsplanen og den deraf planlagte og gennemførte undervisning danner grundlag for undervisningsbeskrivelsen, som skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, oplysninger om organisationsform og om, hvor mange timer det er besluttet at anvende til prøveaflæggelsen. Side 6 af 17

7 Undervisningsbeskrivelsen Undervisningsbeskrivelsen skal sammen med prøveopgaven sendes til censor, så denne modtager materialet senest 14 kalenderdage før de sidste fire timer af prøven. Kopi af undervisningsbeskrivelsen skal ligeledes udleveres til eleverne, så de er klar over, hvilket stof der er opgivet til prøven. En fyldestgørende og korrekt udfyldt undervisningsbeskrivelse er et særdeles væsentligt materiale, for at censor kan få indblik i, hvilket fagligt stof der har været arbejdet med i undervisningen. Desuden er den et vigtigt redskab for censor i forbindelse med vurdering af elevens præstation samt for læreren, når denne skal formulere prøveopgaver. I undervisningsbeskrivelsen eller på et medfølgende ark til censor noteres oplysninger om klasse/hold, antal elever til prøven og datoer for, hvilke timer i undervisningstiden der anvendes til påbegyndelse af opgaven, samt dato og tidspunkt for prøveafholdelsen, hvor censor er til stede. Umiddelbart efter censor har modtaget disse oplysninger, skal censor og lærer drøfte prøveaflæggelsen, opgaven og eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er censor, som tager kontakt til læreren, og det er derfor hensigtsmæssigt, at læreren skriver et følgebrev med træffetid på skolen og eventuelt privat telefonnummer. Kravet til undervisningsbeskrivelsen er, at den skal indeholde oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder: a. Design og produkt b. Håndværksmæssige arbejdsområder c. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Desuden anføres oplysninger om organisationsform. Beskrivelsen af organisationsform skal vise, hvorledes undervisningen har været planlagt, og hvordan man har arbejdet. Har det primært været individuelt arbejde med fælles oplæg, eller har det været fælles projekter med individuelle løsninger? En beskrivelse kunne for eksempel se sådan ud: Til hvert forløb har der været et fælles inspirationsoplæg og information samt eventuelle mindre teknikkurser. Eleverne har skitseret deres ideer, eksperimenteret med små modeller, afprøvet dem og derefter valgt materiale og den endelige form. Alt efter temaet/området har eleverne arbejdet i fællesskab eller helt individuelt. Hvert område/tema har haft en fælles afslutning i form af udstilling og fremlæggelse af produktet. Side 7 af 17

8 Det er vigtigt at supplere undervisningsbeskrivelsen med andet, som fortæller, hvordan rammerne for den daglige undervisning har været. Har det været et semesterdelt forløb med skiftende elever, har det været projektorienteret undervisning, har holdet i perioder deltaget i tværgående emner og projekter, og er der nogle fysiske eller økonomiske rammer, der har haft afgørende betydning for undervisningens gennemførelse? Elevsammensætningen og holdstørrelsen kan i særlige tilfælde være på sin plads at nævne. Ovenstående skal ses som deleksempler på en undervisningsbeskrivelse. Der er ingen bestemt måde eller rækkefølge at skrive på, og det kan være hensigtsmæssigt at beskrive hvert fagligt område eller undervisningsperiode for sig. Det vigtigste er, at det samlet set giver et billede af, hvad undervisningen har indeholdt, og hvordan der er arbejdet. Anvendt praksis med den løbende interne evaluering af håndarbejde kan ofte være en god hjælp til udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen. Er det portfoliometoden, som er udgangspunktet for at foretage evaluering af de forskellige undervisningsforløb, vil læreren og eleverne have et brugbart materiale, der tydeliggør, hvad der har været arbejdet med igennem tiden. Det kan være i form af skitser, billeder og produkter. En portfoliomappe er ikke kun anvendelig i forbindelse med den forestående afgangsprøve, men naturligvis et ideelt stykke værktøj i arbejdet med at evaluere forløbet sammen med eleverne. Formålet med at foretage denne løbende evaluering er fremadrettet, forstået på den måde, at det giver læreren et billede af undervisningens kvalitet, så hun på denne baggrund kan planlægge de kommende forløb i faget. Det er en måde, hvorpå man kan dokumentere, hvad der er arbejdet med, hvordan der er arbejdet med det, og hvilket udbytte eleverne fik af det. Det sidste skal naturligvis ses i forhold til fagets slutmål. I prøveoplægget skal læreren anføre, hvor mange lektioner eleverne vil få til at påbegynde den praktiske prøve i undervisningstiden. Læreren kan vælge at lade eleverne få op til otte af de sidste undervisningstimer hertil afhængigt af opgavens indhold. De undervisningstimer, som her anvendes, vil man naturligt lade ligge så tæt på prøvedagen som muligt. Så kommer selve prøvedagen, hvor censor møder op, og her skal eleverne have fire timer a 60 minutter til at færdiggøre opgaven. Side 8 af 17

9 Opgaveformulering Opgaven skal udarbejdes af læreren, så flere af fagets områder inddrages. Der skal kun udarbejdes én opgave per hold, der går til prøve samtidig. Men denne opgave skal have individuelle løsningsmuligheder. Det vil sige, at opgaven skal kunne udføres af alle elever, og der skal være mulighed for at arbejde ud over det almindelige daglige niveau. Prøven skal give et billede af, hvorvidt elevernes kundskaber og færdigheder lever op til fagets formål og slutmål. Formålet for faget er blandt andet, at eleverne bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse af produktet og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, som har æstetisk og funktionel værdi. Slutmålene for faget er de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: Design og produkt, Håndværksmæssige områder og Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Formålet og indholdet i de tre CKF er kan i sin helhed læses i Fælles Mål Håndarbejde, faghæfte nr. 9. At udtænke et godt prøveoplæg kan være en udfordring. Opgaven skal være så bred, at den giver mulighed for individuelle løsningsmuligheder, og at eleven kan sætte sit personlige præg på produktet. Samtidig skal det heller ikke være så bredt, at eleven nærmest bliver stillet frit. Oplægget skal stille krav og udfordre, og det skal give eleven mulighed for at vise sine færdigheder og kundskaber i forhold til de tre CKF er. Eksempel på prøveoplæg Det kan være en idé at anslå et tema for opgaven, for eksempel En vinterferie i Norge eller Sommer på Bornholm. Temaet skal dog følges op med mere præcise krav til opgavens løsning, for eksempel en skianorak eller en badedragt, fritidstøj eller festtøj, rygsæk eller strandtaske. Man kan beskrive et hovedemne, for eksempel fritidstøj, eller være mere konkret, eksempelvis en sommerjakke til dig selv. Præcise krav, kombineret med forslag til valgmuligheder inden for form, dekoration, materialer og teknikker, kan tilgodese spredningen på holdet. Et tænkt prøveforløb FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I HÅNDARBEJDE HÅNDKØBING SKOLE JUNI 2009 Side 9 af 17

10 Onsdag den 4. juni, to lektioner a 45 minutter på valgholdet. Onsdag den 11. juni, to lektioner a 45 minutter på valgholdet. Onsdag den 18. juni, fire timer a 60 minutter med censor, klokken Ud af skolen og hvad så? Først sommerferie, sommerfest, sommerjob eller rejse, og så videre til... Nu har du muligheden for at lave netop den jakke, der passer til noget af det, du skal i den nærmeste fremtid. Du bestemmer, hvad din jakke skal bruges til. Du skal lave en jakke til dig selv. Jakken skal kunne bruges sommer/efterår. Den skal passe til den lejlighed, du har besluttet dig for. Den skal kunne lukkes og have mindst én lomme. Der vil i bedømmelsen af din præstation blandt andet blive lagt vægt på: Din planlægning af arbejdet, fremgangsmåden i arbejdet og løsningen af opgaven. Din brug af redskaber og værktøj og dine valg af materialer. Din viden om redskaber og om de teknikker, du bruger. Produktets udseende og kvalitet. I de sidste fire klokketimer af prøven vil censor være til stede sammen med din lærer. Du vil her blive spurgt om de valg, du gør undervejs, og om, hvordan du arbejder med opgaven. Alle hjælpemidler må benyttes. I dette eksempel står, hvilken prøve det drejer sig om, tidsmæssige betingelser, et tema i form af et kort oplæg, de helt præcise krav til opgavens løsning, og hvad der i bedømmelsen vil blive lagt vægt på. Side 10 af 17

11 Hjælpemidler Det er vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning opnår en færdighed i og fortrolighed med de forskellige hjælpemidler, som bruges i håndarbejdsundervisningen, så de med en vis sikkerhed også kan bruge dem til prøven. Når det gælder symaskiner, computere, strygejern og andre hjælpemidler, der er til stede i begrænset omfang, må der ved opgaveformuleringen tages højde herfor, så der ikke opstår unødvendig ventetid for eleverne. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der for eksempel på selve prøvedagen er flere computere til rådighed, ligesom det er bedst, at eleverne har hver sin symaskine. Andre hjælpemidler, for eksempel litteratur, dias, snitmønstre mv., må være let tilgængelige for eleverne. Eleverne må i øvrigt medbringe og anvende alle hjælpemidler, jf. prøvebekendtgørelsen, 11, Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af prøvebekendtgørelsens bilag 1 og 2, jf. dog stk. 2. Det betyder, at eleverne blandt andet må medbringe alt, hvad de har anvendt i det daglige. Der er kun en begrænsning, som fremgår af prøvebekendtgørelsen 10: Skolens leder skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Eleverne må anvende computer ved prøven med den begrænsning, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelses 11 Stk. 2. Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. Ligeledes skal skolen sikre sig, at den ovenfor citerede 11 overholdes. Eleverne må anvende alle de programmer, de har brugt i den daglige undervisning og dermed er fortrolige med. Ligeledes må eleven medbringe egne noter elektronisk på en usb-nøgle eller lignende, idet skolen sikrer, at der i det medbragte ikke findes programmer, der sætter eleven i stand til at kommunikere utilsigtet. Det er fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, opslagsværker mv. De må ikke anvende andre hjælpemidler end de tilladte, og de må ikke kommunikere med andre. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til eller sociale medier som fx Messenger, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke mobiltelefoner eller smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og itforanstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Side 11 af 17

12 Skolens leder kan fortsat beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde jævnfør prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2. Side 12 af 17

13 Afgangsprøven i håndarbejde Afgangsprøven i håndarbejde er i princippet opdelt i følgende faser: Tilmelding til prøven: Skolen meddeler Undervisningsministeriet, hvilke hold der går op. Forberedelse af prøven: Læreren udarbejder prøveoplægget og skriver undervisningsbeskrivelsen. Prøvens start: Udlevering af opgaven og påbegyndelse af arbejdet i undervisningstiden. Information til censor: Undervisningsbeskrivelsen, prøveoplæg og praktiske forhold ved prøveafholdelsen sendes til censor. Prøvens afslutning: De fire timer, hvor censor er til stede. Det fortsatte arbejde med løsning af opgaven. Vurdering og bedømmelse. Karakterfastsættelse. Meddelelse til Undervisningsministeriet. Blanket med karakterliste indberettes til ministeriet. Når prøven starter, får de elever på valgholdet, som skal til prøve, udleveret opgaven med eventuelle bilag. De resterende elever på valgholdet arbejder videre med det, de er i gang med. Prøveeleverne arbejder nu i det antal timer, læreren har valgt til hele prøven. Det er en god idé at læreren registrerer, på hvilken måde eleverne, som går til prøve, arbejder og griber tingene an. Der kan med fordel noteres på et vurderingsark, der er udarbejdet til netop den opgave. I de sidste fire timer af prøven er censor til stede. Ligesom der i prøvens første timer foregår en almindelig samtale om arbejdet, skal en sådan samtale mellem elever, lærer og censor naturligt fortsætte. Eleverne skal kunne forklare og begrunde valg af fremgangsmåde og produkt. Denne begrundelse indgår i karakterfastsættelsen. Under denne eksamination, som skal foregå individuelt, kan censor stille uddybende spørgsmål. Censor og læreren, der er eksaminatoren, skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personlig brug i tilfælde af udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Disse notater skal opbevares i et år. Når de sidste fire timer er afsluttet, forlader eleverne lokalet, og lærer og censor foretager en bedømmelse af produkterne samt af elevernes begrundede valg af fremgangsmåde og produkt, jævnfør bekendtgørelsen. Når hver elev har fået sin bedømmelse i form af en talkarakter, er prøven afsluttet. For elevens skyld kan det være fint, hvis lærer og censor Side 13 af 17

14 mundtligt begrunder karakterfastsættelsen. Dette er dog ikke et krav. Vær opmærksom på, at vi kun opererer med rene karakterer. Det må en eventuel mundtlig begrundelse bygge på. Eleven har fået rent den ene eller den anden karakter. Af hensyn til lærers og censors videre virke vil det som regel være gavnligt at sætte sig sammen og evaluere forløbet, når den sidste elev er gået. Her kan forløbet tales igennem, og erfaringer fra dagen kan være udbytterige for begge parter fremover. Denne afsluttende samtale er vigtig i forhold til udvikling af undervisningen og prøven i håndarbejde. Formålet med prøven, som er reguleret i prøvebekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med den tekstile designproces der er en tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede idé, arbejdets planlægning og selve produktets udformning eleven viser stor sikkerhed i anvendelsen af redskaber og forskellige teknikker der benyttes et hensigtsmæssigt og bredt udvalg af materialer til opgaven eleven har en sikker viden om materialers kvalitet og egenskaber produktet fremstår med ingen eller få uvæsentlige mangler, har et personligt præg og signalerer funktionel og æstetisk værdi opgaven er løst på fremragende vis, og elevens teoretiske overvejelser, såvel under arbejdsprocessen som i den afsluttende formidling, leveres med overbevisning. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen er god, når eleven arbejder koncentreret og overvejende sikkert med den tekstile designproces der er i store træk sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve produktets udformning, men mindre perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs eleven viser overvejende sikkerhed i anvendelsen af redskaber og forskellige teknikker og Side 14 af 17

15 demonstrerer et stabilt kendskab til anvendelige materialer og teknikker produktet fremstår som færdigt eller stort set færdigt og signalerer såvel funktionel som æstetisk værdi, mens elevens teoretiske overvejelser såvel under arbejdsprocessen, som i den afsluttende formidling, fremstår forholdsvis tøvende og ustrukturerede opgaven alt i alt vurderes til at være løst på en god måde, men med en del mangler eleven arbejder under hele forløbet koncentreret og velovervejet med den tekstile designproces. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (02) Præstationen er tilstrækkelig, når eleven arbejder til dels usystematisk og noget usikkert med den tekstile designproces der er delvis sammenhæng mellem prøveoplægget, processens faser og selve produktets udformning længere perioder med usikkerhed kan forekomme undervejs elevens anvendelse af redskaber er præget af en vis usikkerhed materiale- og teknikvalg er enkelt og holdt inden for det, som er mest oplagt og enkelt at bruge produktet fremstår som færdigt eller delvist færdigt men med flere alvorlige fejl, hvilket begrænser dets funktionelle og æstetiske værdi elevens teoretiske overvejelser er gennem det samlede forløb meget begrænsede det vurderes, at eleven kender til enkle tekstile arbejds- og udtryksformer, men tydeligvis mangler et mere sammenhængende overblik løsningen på den stillede opgave fremstår som færdig, eller delvist færdig, men med flere alvorlige fejl, hvilket forstyrrer den visuelle kommunikation. eleven kender til enkle tekstile udtrykseffekter, men mangler tydeligvis et mere sammenhængende overblik. Side 15 af 17

16 Fremtiden Den daglige undervisning i håndarbejde er baggrunden for prøven. Det er her, der undervises i faget, og her, eleverne lærer det, de senere kan prøves i. Skal der ske en udvikling af prøverne, må grunden lægges i den daglige undervisning. Det er vigtigt, at håndarbejdslæreren, i sin faggruppe på skolen, i kommunen, på kurser, og hvor faget i øvrigt er til debat, er med til at diskutere fagets didaktik. Det er vigtigt, at der løbende sker en fornyelse i forhold til den almindelige udvikling i skolen og på det faglige plan, så faget i fremtiden, måske i en ny faglig sammenhæng, også får den bedste begrundelse for, at det er en del af folkeskolen. Både den almindelige censur ved afgangsprøven og den beskikkede er en glimrende anledning til denne diskussion, formidling og udvikling af faget. Side 16 af 17

17 Bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 1 Folkeskolens afgangsprøve Frivilligt prøvefag (valgfag) 16. Håndarbejde Prøven er praktisk/mundtlig Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform, og hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives afhængigt af opgavens indhold indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt Der prøves i at kunne fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger og gennemfører et arbejdsforløb fra idé til færdigt produkt, anvende hensigtsmæssige arbejdsgange, bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og formgive og fremstille et produkt, der har æstetisk og funktionel værdi Der gives én karakter. Side 17 af 17

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier. Skoleåret Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget medier Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret Vejledning til folkeskolens prøver i faget forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2017-18 1 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2017 Indhold Formål med vejledningen... 4 Prøvegrundlag...

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Formålet med prøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium 1 Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb For censorer. Krav til fagprøven Censors opgave 7-trins skalaen

IBC International Business College Hovedforløb For censorer. Krav til fagprøven Censors opgave 7-trins skalaen Krav til fagprøven Censors opgave 7-trins skalaen Krav til fagprøven Generelle krav Fagprøven har til formål at: evaluere elevens opnåede faglige, personlige og generelle kvalifikationer inden for det

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Indhold Eksamensvilkår... 1 Mødetid... 2 Udeblivelse... 2 Hvornår er en prøve begyndt?... 2 Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde...

Læs mere

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til: Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede

Læs mere

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016

Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016 Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2015/2016 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Til- og framelding til eksamen... 3 2. Mødetidspunkter... 3 3. Prøvens start... 3 4. Konsekvenser af at komme for sent...

Læs mere

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for receptionistuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Projektopgaven Skriftlig prøve Mundtlig prøve Side 4 Bedømmelsesplan

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Handelsgymnasiet Ribe HHX

Handelsgymnasiet Ribe HHX Handelsgymnasiet Ribe HHX Eksamensreglement 2015 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse Der undervises i håndarbejde på 1-8 klassetrin. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 9. Håndarbejde

Fælles Mål. Faghæfte 9. Håndarbejde Fælles Mål Faghæfte 9 Håndarbejde Fælles Mål Faghæfte 9 Håndarbejde Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 8-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015

Læs mere

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx Ribe Handelsskole Hhx Eksamensreglement 2013 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en elev

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Eksamensvagt - vejledning for godkendte eksamensvagter hos Innowell. inno well. online uddannelser og kurser - den intelligente vej til succes

Eksamensvagt - vejledning for godkendte eksamensvagter hos Innowell. inno well. online uddannelser og kurser - den intelligente vej til succes Eksamensvagt - vejledning for godkendte eksamensvagter hos Innowell inno well online uddannelser og kurser - den intelligente vej til succes Kære eksamensvagt Tak fordi du er en del af Innowells team af

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Censorvejledning for. Teknisk designer

Censorvejledning for. Teknisk designer Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Eksamensreglement 2016

Eksamensreglement 2016 Eksamensreglement 2016 Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne Skriftlige og mundtlige eksamener Fuldtidsuddannelserne 1 Mundtlig eksamen For specifik information i forhold til din uddannelse

Læs mere

Svendeprøvevejledning produktør

Svendeprøvevejledning produktør Svendeprøvevejledning produktør (Censorvejledning) August 2011 Formål med vejledningen... 3 Retningslinjer for den praktiske prøve... 4 Dagens forløb... 4 Trækning af to opgaver samt forberedelse... 5

Læs mere

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole Skriftlige prøver Generelt 1. Det er aldrig lovligt at kommunikere med andre end eksamensvagterne under en skriftlig prøve. Og denne kommunikation

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM REGLER FOR EKSAMEN OG INTERNE PRØVER Gældende for 2015-16 Ved evt. forsinkelse eller sygdom, ring straks til: Elisabeth: 51 39 75 66 eller Trine Enni: 61 94 85 22 RTG Side 1

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF SOMMER 2016 Eksamensregler 2016 Skriftlig eksamen Vær helt sikker på hvor den enkelte prøve afholdes. Skriftlig dansk, engelsk A + B, matematik A + B + C afholdes på

Læs mere

7. Hjælpemidler. 10. Klage og klageprocedure. 6. Snyd ved eksamen. 8. Øvrige informationer om prøver 9. Fejl og mangler

7. Hjælpemidler. 10. Klage og klageprocedure. 6. Snyd ved eksamen. 8. Øvrige informationer om prøver 9. Fejl og mangler Disposition 1. Generelt om eksamen 2. Eksamensplaner 3. Antallet af prøver 4. Sygdom 5. Hvornår er en prøve begyndt? Hvad sker der, hvis jeg kommer for sent? 6. Snyd ved eksamen 7. Hjælpemidler 8. Øvrige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6. VALGFAG 2013/14 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3 Billedkunst 4 Drama 5 Hjemkundskab 6 Håndarbejde 7 Musik - stjerne for en aften 8 Sløjd 9 Sport &

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Svendeprøveopgaven Den Selvvalgte opgave Den bundne opgave

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Maj 2016 Indhold 1. Afsluttende standpunktskarakterer... 1 1.1 Karakterskala... 1 1.2 Eksamener/årsprøver... 1 1.3 Karakterer... 2 2. Eksamensreglement og regler

Læs mere

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent Form Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i et emne, eksempelvis: En råvare En fødevare og forskellige tilberedningsmetoder Et måltid Indhold,

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Marts 2013. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Marts 2013. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V Marts 2013 Skuemestervejledning Beslagsmedeuddannelsen Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning... 3 Indledning... 3 Skuemestrene...

Læs mere

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensreglement og anvendelse af it Eksamen og terminsprøver 2014/2015 Eksamensreglement og anvendelse af it 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Overtrædelse af eksamensreglementet 4 Eksamensstart 4 Mødetid 4 Tilsynsførende 4 Hjælpemidler

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensreglement og anvendelse af it Eksamen og terminsprøver 2015/2016 Eksamensreglement og anvendelse af it INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Eksamensstart 3 Mødetid 3 Prøvestart 3 Prøvevagt 3 Hjælpemidler 4 Mundtlig eksamen 4 Sygdom

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere