Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen. Mere end udsat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen. Mere end udsat"

Transkript

1 Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen Mere end udsat En undersøgelse af hjemløse kvinders udsathed for seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutioner

2 Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen Mere end udsat - en undersøgelse af hjemløse kvinders udsathed for seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutioner Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet, 2010 Vejleder Henning Olsen Antal anslag: Forsidefoto: Niels Morten Hvilsom

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT... 5 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT... 7 INDLEDNING... 7 HIDTIDIG FORSKNING... 8 Hjemløse kvinder udsat for overgreb... 9 Risikofaktorer forbundet med overgreb...9 Sociale relationer...10 PROBLEMFELT Seksuelle overgreb Kønsblandede hjemløseinstitutioner Forskningsvinkel Problemstilling Abstraktionsniveau Årsager til seksuelle overgreb KAPITEL 2 METATEORETISK POSITIONERING...17 UNDERSØGELSENS METATEORETISKE STANDPUNKT KAUSALITETSFORSTÅELSE BEGREBSAFKLARING Hjemløshed Hjemløseinstitutioner Seksuelle overgreb TANKEOPERATIONER I KRITISK REALISME KAPITEL 3 UNDERSØGELSENS TEORETISKE UDGANGSPUNKT...27 METATEORETISK RAMME FOR VALG AF TEORI TEORI MED FOKUS PÅ KRIMINALITET Kriminologi Viktimologi...29 Klassisk kriminologi...29 Miethe og Meiers model Valg af teori med fokus på kriminalitet Introduktion til modellen TEORI OM MAKROSTRUKTURERS INDVIRKNING Feministisk teori Intersektionalitet Valg af teori på strukturelt niveau Et revideret intersektionalitetsbegreb Sociale differentieringsformer KRITIK AF TEORI Kritik af Miethe og Meiers model Kritik af intersektionalitetsbegrebet UNDERSØGELSENS TRANSITIVE MODEL Individualisering af kapitler findes bagerst i rapporten

4 KAPITEL 4 EMPIRIMETODE...41 METODEVALG Intensivt forskningsdesign KRITISK REALISTISK INTERVIEW INTERVIEWOVERVEJELSER Selektionskriterier for udvælgelse af informanter Etiske overvejelser EVALUERING AF INTERVIEW KVALITETSVURDERING Generaliserbarhed Validitet og reliabilitet KAPITEL 5 ANALYSE...52 ANALYSESTRATEGI Trin Trin Trin Trin ANALYSEDEL 1 INTERSEKTIONALITET Den maskuline majoritetssituation Historisk strukturelle forhold for hjemløse kvinder Maskulinisering af hjemløseinstitutionerne Rolleforventninger til kvinden ANALYSEDEL 2 UDØVERS MOTIVATION Økonomisk ugunstig situation Svagt socialt netværk Pro-kriminelle værdier Psykiske og biologiske karaktertræk Generaliserede behov Ikke-kriminelle alternativer ANALYSEDEL 3 OFFERKARAKTERISTIKA OG DEN SOCIALE KONTEKST Hjemløse kvinders offerkarakteristika Nærhed...68 Udsathed...71 Attraktivitet...74 Beskyttelsesfaktorer...76 Personlige sårbarhedsfaktorer...81 Den sociale kontekst Det fysiske område...86 Analyse af rammer for adfærd...90 ANALYSEDEL 4 - REKONSTRUKTION SAMMENFATNING OG KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEFORTEGNELSE

5 BILAG BILAG 1: FORSKNINGSUNDERSØGELSE BILAG 2: SØGESTRATEGI FOR FORSKNINGSUNDERSØGELSE BILAG 3: EKSTENSIV OG INTENSIVT FORSKNINGSDESIGN BILAG 4: UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE BILAG 5: SKEMA TIL UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE BILAG 6: INTERVIEWGUIDE BILAG 7: UDDYBENDE ETISKE OVERVEJELSER BILAG 8: INFORMANTKONTAKT BILAG 9: GENNEMFØRELSE AF TRANSSKRIBERING BILAG A-G: TRANSSKRIBEREDE INTERVIEW

6

7 ABSTRACT Focus on homeless women are deficient both in the specific social work and in research, which is generally characterized by an optic targeting homeless men, which appears to lack a gender perspective in the field. This study contributes important new knowledge about women's vulnerability in an area, which is less highlighted in past research. The study deals with a hitherto unexposed phenomenon in the illustration; the circumstances, which affect some homeless women, become victims of sexual abuse by homeless men at the homeless institutions. Homeless women are a particularly vulnerable group in society. Their social problems are manifold and simultaneously the homeless women represent only approx. 22% of the total number of homeless, which marks women's lives in many ways. Homeless institutions today are primarily organized and structured to include men. This structure can be historically and discursively traced back more than a century and it is a result of the way homelessness and women's roles have been perceived and articulated through time. These conditions allow that institutions today are characterized by a masculine dominance which includes virility, aggressiveness and other male forms of expression. This culture implies that the homeless women in their sexual minority generally must subordinate themselves to male ratio. Moreover, the structural character of masculine dominance in institutions creates opportunity where homeless men can sexually assault homeless women, making women more vulnerable. Homeless men's motivation to commit sexual assault can occur due to various factors. Marginalization may cause a feeling of inadequacy and thereby loss of masculinity in men. This is attempted neutralized through an extreme masculinity, which may lead to sexual assault. Similarly, factors such as poverty, a weak social network, and lack of recognition in society, an obvious crime scene or an easy target may lead to motivation to commit an assault. Women can individually have a greater or lesser risk of victimization, where the survey trends indicate that factors such as mental illness, abuse and staying at night shelters. Trends also show that factors such as social protection from a partner and masculine strategies can minimize the homeless women's risk of sexual assault. The institutional conditions require a change in attitude which includes focus on homeless women. Moreover, the building of the institutions must change thus women's safety and needs are met. 5

8 MERE END UDSAT The survey is based on intensive study patterns, which primarily consists of interviews with 7 homeless women located in Frederiksberg and Copenhagen. The problem is addressed by a critical realistic perspective with the inclusion of a gender perspective, through intersectionality and in combination with crime theory as the phenomenon is illustrated on several levels. The structural and discursive aspects are highlighted with a focus on women's oppression through their social status as homeless and their gender positioning in the field. The crime theory illustrates in a lesser extent offenders motivation and in greater extent women's risk in relation to sexual assault. This by visualizing individual female victim characteristics and the social context for them, the latter factor includes behavioral culture and the structural organization of the homeless institutions in which each woman moves and may have been sexually assaulted. 6

9 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT INDLEDNING I Danmark er hjemløshed et område, der forbindes med en del forskelligartede problematikker 2. De mennesker, der lever i en hjemløshedssituation, har ofte massive sociale problemer, som kan have forbindelse til stof- og alkoholmisbrug eller psykiske lidelser (Høgsbro m.fl., 2003b: 7). Det vurderes i SFIs kortlægning af hjemløshed fra 2009» at mellem og personer på årsbasis berøres af hjemløshed«(benjaminsen, 2009: 30). Af denne yderst komplekse og vanskeligt stillede gruppe danner kvinderne en minoritet, da de kun udgør 22 % af det samlede antal hjemløse 3 (Ibid.: 37). Dette placerer dem ofte i en yderligere udsat position, hvilket især kommer til udtryk i de institutionelle tilbud, der er oprettet til begge køn (Flyverbom m.fl., 2008: 13). Vi har tidligere udført en undersøgelse af interaktionen mellem hjemløse mænd og kvinder på de kønsblandede hjemløseinstitutioner, hvor en tidligere hjemløs kvinde har udtalt sig om hvorledes, det er at være på institutionerne blandt mange mænd:»jamen det kan godt være rigtig svært * + det er jo dem, der er flertallet, og det er ligesom dem, der styrer det, ikk. Og bestemmer * + Så man kører sådan... Prøver at køre lidt med i, nogen gange i ting man egentlig ikke... måske var gået med til normalt * + Så går lidt længere end man måske plejer, ikk... For at bare være i fred...«(larsen m.fl., 2009: 54). Hjemløse kvinder kan således - i forsøget på at få et sted at sove eller bare lidt fred - opleve at deres personlige grænser overskrides. De udsatte positioner, hjemløse kvinder herved er placeret i på hjemløseinstitutionerne, er ligeledes blevet fremhævet af forskellige fagfolk med kendskab til området under vores indledende undersøgelse af feltet. Ved ophold på de kønsblandede institutioner er hjemløse kvinder således ifølge fagfolk særligt i risiko for at blive udsat for forskellige overgreb fra de hjemløse mænd. Dette skyldes i henhold til vores tidligere undersøgelse, at de kønsblandede hjemløseinstitutioner er præget af en stærk maskulin 2 Der findes derfor en del forskellige definitioner af hjemløshed. For en afklaring af hvorledes hjemløshed defineres i indeværende undersøgelse se afsnittet Begrebsafklaring. 3 I denne optælling er kvinder på krisecentre ikke medtalt (Benjaminsen, 2009: 22) 7

10 MERE END UDSAT dominans 4, som giver sig til udtryk i både verbale, fysiske og seksuelle krænkelser af de hjemløse kvinder (Larsen m.fl., 2009: 80). Dette ses ligeledes i, at nogle hjemløseinstitutioner forsøger at lave særregler for at afskærme kvinderne, når de skal overnatte sammen med mændene. Katrine Thomasen, som er projektmedarbejder på et Fælles Ansvar ll 5 projekt rettet mod kvinder i Københavns Kommune, har eksempelvis udtalt, at personalet på en natcafé i København ikke kan garantere for kvindernes sikkerhed, hvis de sover i sovesal sammen med mændene, da det indebærer en risiko for seksuelle overgreb. Hjemløseinstitutionerne skal principielt kunne rumme begge køn, men der synes at være en klar forskel i vilkårene for henholdsvis mandlige og kvindelige brugere. Dette understreges ligeledes i forskningen, idet institutionernes hårde miljø kan virke ekskluderende for kvinder, hvilket bevirker, at mange kvinder forsøger alle andre alternativer før de henvender sig på disse institutioner (Munk m.fl., 2001: 120). Tilbud rettet specifikt til de mest udsatte hjemløse kvinder med eksempelvis misbrug eller psykisk lidelse er yderst begrænset (Ibid.: 120). Dette kan føre til, at alternativerne indebærer at underkaste sig vold eller seksuel udnyttelse fra tilfældige mandlige bekendtskaber for at få tag over hovedet (Schütten & Hvidtfeldt, 1992: 40). Herved er de hjemløse kvinder, som opholder sig på de kønsblandede institutioner ofte de mest socialt udsatte, hvilket indebærer et liv med massive sociale problemer (Kristensen, 1994: 61). Ved at opholde sig på disse institutioner kommer de ligeledes i risiko for at blive udsat for overgreb. Det undrer os, at dette fænomen kan forekomme i et samfund med en ellers udbygget velfærdsstat. HIDTIDIG FORSKNING Ovennævnte fokusområde omhandlende hjemløse kvinders risiko for overgreb inden for kønsblandede hjemløseinstitutioner kan indebære utallige forskelligartede problemstillinger, da 4 Med henvisning til Bourdieu defineres maskulin dominans som et asymmetrisk magtforhold mellem kønnene, hvorved kvinder domineres af mænd. Opdelingen mellem kønnene kommer til at forekomme naturlig og uundgåelig, idet den er til stede i objektiveret tilstand i hele den sociale verden (Bourdieu, 2007: 30-47). Dette vil være måden, hvorpå begrebet anvendes i denne undersøgelse. 5 Fælles Ansvar II er regeringens handlingsprogram for de svageste grupper i samfundet. Det tager udgangspunkt i, at alle også samfundets socialt udsatte grupper skal have muligheden for at skabe sig en meningsfuld tilværelse, der afspejler deres behov og ønsker. Lokaliseret på 8

11 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT både målgruppen og temaet er yderst komplekst. En undersøgelse inden for dette genstandsfelt fordrer derfor et nærmere indblik i de forskningstendenser, der findes på området 6. HJEMLØSE KVINDER UDSAT FOR OVERGREB Voldelige overgreb er ikke ualmindeligt for hjemløse, og de har en højere risiko for at blive ofre for kriminalitet (Evans & Forsyth, 2004) 7. De hjemløse kvinder synes dog at være yderligere udsat end de hjemløse mænd (Kushel m.fl., 2003; Buhrich m.fl., 2000), hvilket indebærer en stor udsathed og risiko for overgreb (Olbers, 2006; Rosengren, 2003; Tucker m.fl., 2005). Der findes dog ligeledes amerikansk forskning, som afviser, at hjemløse kvinder er mere udsat for voldelige overgreb end mænd (Wenzel m.fl., 2000a). Forskning viser, at mere en to femtedele af hjemløse kvinder i Danmark har været udsat for fysisk vold - i forhold til en tredjedel for mændenes vedkommende (Pedersen m.fl., 2008). Der er mere konsensus omkring, at hjemløse kvinder i højere grad end mændene er udsat for seksuelle overgreb (Kushel m.fl., 2003; Goodman m.fl., 1995; Tyler m.fl., 2001; Wenzel m.fl., 2000a; Evans & Forsyth, 2004; Pedersen m.fl., 2008). I Danmark peger forskningen eksempelvis på, at hjemløse kvinder har seks gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end hjemløse mænd (Pedersen m.fl., 2008). RISIKOFAKTORER FORBUNDET MED OVERGREB Inden for forskningen bliver temaet om hjemløse kvinder og overgreb ofte centreret omkring, at det er vold, der på en eller anden måde har forårsaget hjemløsheden. Dette kan enten dreje sig om voldelig adfærd fra en ægtefælle eller samlever (Clarke m.fl., 1997) eller om fysiske og seksuelle overgreb under opvæksten (Breton & Bunston, 1992; Zugazaga, 2004). Ydermere anføres vold under opvæksten som en risikofaktor for, at man som hjemløs kvinde, bliver udsat for vold (Nyamathi m.fl., 2001). En væsentlig andel forskning beskæftiger sig med de øvrige risikofaktorer, der er forbundet med vold mod hjemløse kvinder. Misbrug, psykisk sygdom, frygten for vold og risikofyldte aktiviteter som prostitution anføres som væsentlige individuelle faktorer (Wenzel m.fl., 6 Grundet kompleksitet i målgruppen har vi ligeledes undersøgt forskningen om hjemløshed i Danmark og om hjemløse kvinder. Studier af disse områder er derfor vedlagt som bilag 1. 7 For en nærmere beskrivelse af hvorledes dette studie af forskningsfeltet er udført se bilag 2 9

12 MERE END UDSAT 2001; Heslin m.fl., 2007; Nyamathi m.fl., 2001; Coston & Finckenauer, 1993). Ligeledes fremhæves betydningen af mere strukturelle risikofaktorer, som lokalsamfundets manglende evne til at mønstre beskyttere samt tilstedeværelsen af potentielle gerningsmænd (Heslin m.fl., 2007; Buccino, 1997). Sådanne risikofaktorer bliver ligeledes anført i en undersøgelse af risikoen for seksuelle overgreb mod unge hjemløse, hvori det ligeledes påpeges, at kønnet er en afgørende faktor i forhold til, om en udsat person bliver offer for et overgreb, hvilket bevirker, at kvinder har en særlig høj risiko (Tyler m.fl., 2001). SOCIALE RELATIONER Ved fysiske eller seksuelle overgreb på hjemløse kvinder har udøverens relation til den pågældende kvinde været genstand for forskningsstudier. Det har været anført, at udøverne ofte er kvindens ægtefælle eller kæreste, tilfældige bekendtskaber eller prostitutionskunder (Rosengren, 2003; Breton & Bunston, 1992; Nyamathi m.fl., 2001; Tucker m.fl., 2005). Dette kan således indebære, at udøverne er en del af det samme miljø som de hjemløse kvinder. For at leve i dette risikofyldte og maskulint dominerede miljø må de hjemløse kvinder derfor udvikle forskellige overlevelsesstrategier, hvilket kan indebære, at kvinderne finder sammen med en mand, der kan yde dem tryghed og give dem adgang til magt og indflydelse (Munk m.fl., 2001; Rosengren, 2003). Sådanne forhold kan dog ligeledes indebære et liv med frygt og vold, hvilket nogle kvinder vælger at udstå, fordi de ikke synes at have andre bedre alternativer (Rosengren, 2003). En anden overlevelsesstrategi, som kvinderne anvender, indebærer, at de gør brug af adfærdsmønstre, der er socialt defineret som eksempelvis feminine, maskuline eller kønsløse, for derigennem at beskytte sig selv mod kønsspecifikke overgreb såsom voldtægt (Huey & Berndt, 2008). Fysiske og seksuelle overgreb på hjemløse kvinder bliver kædet sammen med en øgning i psykiske problemer, dårligere helbred og misbrugsproblemer (D Ercole & Struening, 1990; Goodman m.fl., 1997a; Goodman m.fl., 1997b; Wenzel m.fl., 2000b; Ingram m.fl., 1996). Disse problemer, som kan opstå som følge af overgreb, kan være medvirkende til at øge risikoen for yderligere overgreb og derigennem få en selvforstærkende effekt, som kan være svær at bremse (D Ercole & Struening, 1990). 10

13 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT Temaet for denne undersøgelse har på forskellig vis været omdrejningspunkt for udenlandsk forskning, som omhandler forskellige typer overgreb begået under forskellige omstændigheder. Med baggrund i vores indledende overvejelser om dette tema vil fokusområdet for denne undersøgelse være overgreb begået af hjemløse mænd inden for kønsblandede hjemløseinstitutioner. Enkelte forskningsstudier beskæftiger sig med den utryghed og risiko, der som hjemløs kvinde er forbundet med at opholde sig på disse mandsdominerede institutioner. Der synes dog på baggrund af vores undersøgelse af eksisterende forskning på området ikke at være fortaget forskningsstudier, som specifikt fokuserer på hjemløse kvinders udsathed for overgreb begået af hjemløse mænd inden for hjemløseinstitutioner for begge køn. PROBLEMFELT SEKSUELLE OVERGREB Den kønsrelaterede forøgede udsathed for hjemløse kvinder gør sig særligt gældende i forhold til seksuelle overgreb, da de oftere udsættes for dette end hjemløse mænd (Kushel m.fl., 2003). I forhold til danske kvinder generelt har hjemløse kvinder ligeledes en væsentlig større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, da andelen af hjemløse kvinder, der inden for et år har været udsat for fuldbyrdet voldtægt, er 12,7 % (Pedersen m.fl., 2008) sammenlignet med 0,3 % af kvinderne i normalbefolkningen (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007). Denne tendens ses ligeledes ved voldtægtsforsøg samt andre typer seksuelle overgreb som for eksempel ubehagelig seksuel berøring og blotteri. Dette har flere end hver fjerde hjemløse kvinde oplevet inden for et år (Pedersen m.fl., 2008), og blandt danske kvinder generelt er det mindre end 2 % (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007). Det tyder således på, at hjemløse kvinder har væsentligt højere risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end kvinder i normalbefolkningen. Dette er ligeledes en problematik, der ifølge fagfolk er relevant inden for de kønsblandede hjemløseinstitutioner (jf. Indledning). På denne baggrund er seksuelle overgreb mod kvinder på hjemløseinstitutioner omdrejningspunktet for denne undersøgelse. Med gennemgangen af hidtidig forskning er det sandsynliggjort, at der ikke tidligere er udført forskningsstudier med konkret fokus på seksuelle overgreb indenfor kønsblandede hjemløseinstitutioner. Dette stiller vi os især undrende overfor, da kvinder, der frekventerer disse 11

14 MERE END UDSAT institutioner, i forvejen er yderst udsatte (Munk m.fl., 2001) og deres situation forværres yderligere ved seksuelle overgreb (D Ercole & Struening, 1990). Dette fordrer, at der gøres en indsats i forhold til de seksuelle overgreb, der ifølge fagfolk finder sted mod disse kvinder inden for rammerne af hjemløsetilbuddene. KØNSBLANDEDE HJEMLØSEINSTITUTIONER Baggrunden for at fokusere på problematikken inden for de kønsblandede hjemløseinstitutioner er, at disse institutioner er organisatorisk opbygget med henblik på at yde hjælp og støtte til hjemløse. Herved synes det paradoksalt, at hjemløse kvinder ved ophold på disse institutioner kan blive udsat for seksuelle overgreb. Ydermere er en del af disse institutioner drevet efter 110 i Serviceloven 8, hvilket betyder, at det offentlige har et ansvar i forhold til driften af institutionen og derved også er forpligtet i forhold til overgrebene. Ved at fokusere på de kønsblandede institutioner opnår vi således et ændringspotentiale, da det via socialt arbejde på stederne vil være muligt at forbedre forholdene for de hjemløse kvinder. De hjemløseinstitutioner, som indeværende undersøgelse vil fokusere på, er lokaliseret i København 9. Alternativt kunne undersøgelsesfeltet omhandle institutioner fra de fire største byer i Danmark, hvor hovedparten - 66 % - af alle hjemløse opholder sig (Benjaminsen, 2009, 46). En sådan bredere geografisk afgrænsning kan eventuelt sikre et indblik i en mere varieret del af målgruppen inden for flere organisatorisk forskelligartede hjemløseinstitutioner, hvilke kan bevirke, at problematikker omkring seksuelle overgreb udformer sig forskelligt. Grundet tidsbegrænsningen for undersøgelsen er det dog ikke muligt at gennemføre så omfattende og geografisk vidtfavnende et studie. Dette synes dog ikke problematisk, da et fokus udelukkende på København indebærer et undersøgelsesområde, der har det største udbud af sociale tilbud til hjemløse i Danmark (Ibid.: 59). Ydermere opholder over en tredjedel af landets hjemløse sig i København (Ibid.: 46). En undersøgelse med afsæt i dette område kan derfor ligeledes indbefatte 8 Lov om social service LBK nr. 941 af 01/10/ : Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Indenrigs- og socialministeriet, Hermed menes inden for grænserne af Københavns og Frederiksberg Kommune. Ved følgende henvisninger til København som by, vil det være i denne betydning 12

15 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT et bredt udvalg af forskellige typer hjemløseinstitutioner samt rumme et bredt udsnit af hjemløse kvinder. Derudover er der en større procentdel af de hjemløse i København, der overnatter på hjemløsetilbud som herberger og natvarmestuer end i de andre store byer (Ibid.: 48), hvilket ligeledes vil indbefatte kvinder. Dette bevirker, at et geografisk fokus rettet mod København inkluderer en større andel kvinder, som frekventerer hjemløseinstitutionerne i højere grad og derved er potentielle ofre for de seksuelle overgreb. FORSKNINGSVINKEL Da der ifølge vores forskningsstudie ikke tidligere er forsket på dette specifikke område, er der mulighed for at anlægge adskillige vinkler på emnet. Grundet netop denne manglende forskning synes det centralt at beskæftige sig nærmere med eksistensen af fænomenet, som seksuelle overgreb inden for hjemløseinstitutionerne udgør. Undersøgelsen vil derfor koncentreres omkring årsagerne til disse seksuelle overgreb. Dette afsæt kan afstedkomme forskellige vinkler i forhold til hvilken målgruppe, der fokuseres på. Ved indeværende undersøgelse vil det overordnede fokus være på de hjemløse kvinder, der inden for institutionerne er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Idet hjemløse mænds rolle som udøvere ligeledes er væsentlig i forhold til seksuelle overgreb og kvindernes situation, vil vi i en vis udstrækning medtage dette forhold i undersøgelsen. Ved at have hovedfokus på kvinderne, kan vi inddrage et kønsperspektiv, som tager udgangspunkt i deres hjemløshedssituation, der adskiller sig væsentligt fra mændenes, og som kan have betydning for kvindernes udsathed for seksuelle overgreb. Denne kønsforskel indebærer, at de hjemløse kvinder agerer som minoritet i et maskulint domineret miljø. Desuden peger hidtidig forskning på, at kvindernes personlige livsbetingelser såsom misbrug, psykisk sygdom og risikofyldte aktiviteter, ligeledes har betydning i forhold til overgreb. Derudover finder vi, at dansk forskning i for ringe grad har fokuseret på hjemløse kvinder, hvorfor denne undersøgelse har fokus på netop denne gruppe. På denne baggrund er vi nået frem til den følgende problemstilling. 13

16 MERE END UDSAT PROBLEMSTILLING Hvilke forhold indvirker på, at nogle hjemløse kvinder bliver udsat for seksuelle overgreb fra hjemløse mænd på hjemløseinstitutioner? ABSTRAKTIONSNIVEAU Denne problemstilling kan undersøges på forskellige niveauer: mikroniveau hvor hjemløse kvinders risikofaktorer for seksuelle overgreb er genstandsfelt, mesoniveau hvor interaktionen mellem hjemløse kvinder og hjemløse mænd centreres eller makroniveau hvor der fokuseres på strukturelle faktorer, der har indflydelse på, at de seksuelle overgreb finder sted. For at opnå en bredere forståelse af problemet og de faktorer, der har indflydelse på dets eksistens, belyses problemstillingen på alle niveauer. Herved kan opnås en forståelse af hvilke faktorer på de forskellige niveauer, der har betydning for fænomenets eksistens. Dette vil især grundet den føromtalte manglende forskning på feltet danne grundlag for en uddybende perspektivering, som behandler ændringspotentialet i det sociale arbejde. På trods af at undersøgelsens hovedfokus ikke er på det konkrete sociale arbejde, der udføres på institutionerne, kan erkendelsesprocessen med fokus på årsagerne til seksuelle overgreb danne grundlag for udarbejdelsen af løsningsforslag. I forhold til ændringer af forholdene for hjemløse kvinder fokuserer delprojektet Fokus på kvinder i væresteder under Fælles Ansvar II i Københavns Kommune på at opnå, at værestedstilbud i højere grad også skal tilpasses kvinder. Projektets mål er:»på kort sigt skal ledere og medarbejdere (på værestederne, red.) opnå en eksplicit bevidsthed om kvindedimensionen for værestederne. På længere sigt skal ledere og medarbejdere tage konkrete initiativer til at ændre kultur, holdninger og adfærd på stederne«10. Sidstnævnte vil ligeledes være det overordnede mål for perspektiveringen i indeværende undersøgelse. Der bidrages således med retningslinjer for, hvorledes en del af det sociale arbejde på hjemløseinstitutionerne kan tilrettelægges, for at årsagerne hæmmes og kvindernes risiko for overgreb derved minimeres. Da der ikke umiddelbart foreligger forskning om den konkrete problemstilling, må der inddrages forskningsresultater fra andre felter om dette emne. 10 Fokus på kvinder i væresteder (projekt 183,2). Lokaliseret på 14

17 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT ÅRSAGER TIL SEKSUELLE OVERGREB At belyse seksuelle overgreb 11 er yderst komplekst, da dette kan tage mange forskellige former og finde sted i forskelligartede kontekster (Krug m.fl., 2002). Med indeværende undersøgelses fokus på årsagerne til seksuelle overgreb synes det relevant at undersøge, hvilke faktorer der inden for forskningen betones som forårsagende seksuelle overgreb generelt set 12. Der anføres flere forskellige risikofaktorer, som fra forskellige vinkler kan medvirke til, at seksuelle overgreb finder sted. Det indebærer således faktorer vedrørende offeret, udøveren og omgivelserne (Krug m.fl., 2002). I forhold til risikofaktorer forbundet med seksuelle overgreb oplistes alder som væsentligt i forhold til at blive offer, da unge kvinder er i større risiko end ældre (Acierno m.fl., 1999; Ingemann- Hansen m.fl., 2009; Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Krug m.fl., 2002). Det anføres, at seksuelle overgreb oftest begås af en for kvinden kendt udøver (Abbey m.fl., 2001; Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Krug m.fl., 2002). Oplevelser af seksuelle overgreb i barndommen bliver ligeledes fremhævet som en faktor, der øger personers risiko for at blive seksuelt offer som voksen (Acierno m.fl., 1999; Grauerholz, 2001; Krug m.fl., 2002). Dette bliver blandt andet begrundet i, at det tidligere overgrebs indvirkning på kvindens personlighed samt interaktion med andre kan gøre hende til et lettere offer (Grauerholz, 2001). Ligeledes angives det, at aktiv PTSD øger kvinders risiko for at blive voldtaget (Acierno m.fl., 1999). Yderligere bliver det fremhævet, at involvering i risikofyldte aktiviteter for eksempel prostitution øger risikoen væsentligt for at blive offer for seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Indtagelse af alkohol og andre rusmidler anføres som en væsentlig faktor i forhold til, at seksuelle overgreb finder sted. Dette kan både være for offerets og udøverens vedkommende (Abbey m.fl., 2001; Ingemann-Hansen, 2009; Krug m.fl., 2002). I forhold til offeret anføres det, at indtagelse af alkohol eller andre rusmidler gør det vanskeligt for kvinden at beskytte sig selv, idet hendes tolkninger af situationen og handlemuligheder kan være påvirkede (Abbey m.fl., 2001; Krug m.fl., 2002). Alkoholindtagelse kan desuden placere kvinden i omgivelser, hvor der er større risiko for at støde på en potentiel udøver af overgreb (Abbey m.fl., 2001). 11 For en nærmere beskrivelse af hvorledes dette studie af forskningsfeltet er udført se bilag Da projektets fokus er overgreb mod voksne kvinder, har vi valgt ikke at medtage forskning om overgreb mod børn. 15

18 MERE END UDSAT Det angives i forskningen, at mænd, der er seksuelt voldelige, ofte har en overdrevet følelse af maskulinitet og generelt set er mere fjendtligt indstillet over for kvinder end andre mænd (Krug m.fl., 2002). Yderligere fremsættes det, at seksuelt voldelige mænd ofte har problemer med deres adfærdsmæssige kontrol samt lavt selvværd (Krug m.fl., 2002). Opvækst i følelsesmæssigt ustøttende familier præget af fysisk vold eller en stærk patriarkalsk struktur forbindes ligeledes med en risiko for at begå seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Det fremføres ligeledes som en risikofaktor for seksuelle overgreb, hvis en potentiel udøver har indtaget alkohol eller andre rusmidler, da dette kan nedtone hans hæmninger, sløre hans dømmekraft og forringe hans evne til at tolke andres signaler (Abbey m.fl., 2001; Krug m.fl., 2002). Det omgivende miljø kan ligeledes udgøre risikofaktor for, at seksuelle overgreb finder sted. I forhold til de fysiske omgivelser finder hovedparten af seksuelle overgreb sted i en bolig - ofte offerets eller udøverens hjem - hvorimod en mindre andel finder sted i det offentlige rum (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Krug m.fl., 2002). Det sociale miljø i et lokalsamfund kan spille en væsentlig rolle i forhold til sandsynligheden for, at seksuelle overgreb finder sted, idet stærke overbevisninger om mandlig overlegenhed og dominans kan holdningsmæssigt legitimere seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Fattigdom kan ligeledes indvirke på risikoen for overgreb. Dette kan både være i forhold til, at fattige kvinder er mere udsat i kraft af, at de ofte opholder sig på mere risikofyldte steder og at fattige mænd vurderes at have større risiko for at begå seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Sidstnævnte kædes sammen med, at marginaliserede mænd udvikler maskuline idealer, som blandt andet betoner kvindehad og deltagelse i kriminalitet, hvilket bevirker, at seksuel vold mod kvinder bliver normaliseret inden for disse miljøer (Bourgois, 1996). Endvidere kan faktorer på samfundsniveau spille ind på opfattelsen af seksuelle overgreb og derved på risikoen herfor inden for lokalsamfundet. Der nævnes eksempelvis lovgivning og politiske tiltag angående kønsmæssig ligestilling generelt, som kan indvirke på, hvorledes kønnenes indbyrdes positioner forstås og seksuelle overgreb opfattes i et lokalområde (Krug m.fl., 2002). De fremfundne forskningsbaserede årsager vil i denne undersøgelse blive anvendt i forhold til hvorledes disse spiller ind ved seksuelle overgreb på hjemløse kvinder. 16

19 KAPITEL 2 METATEORETISK POSITIONERING UNDERSØGELSENS METATEORETISKE STANDPUNKT Undersøgelsens form, design og slutning vil i høj grad bero på det metateoretiske udgangspunkt, idet måden hvorpå man opfatter virkeligheden samt egenskaberne for menneskelig erkendelse, nødvendigvis må danne ramme for udformningen af samt influere på udfaldet af undersøgelsen. Med udgangspunkt i problemstillingen kan omdrejningspunktet være den virkelighed, der ligger i de involverede parters subjektive tolkninger af seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutionerne. Det metateoretiske udgangspunkt vil følgelig være, at et fænomens mening ikke findes i fænomenets ontologiske eksistens, men i den enkeltes adfærd i forbindelse hermed. Det er således gennem adfærd, at meninger og forestillinger opstår (Levin & Trost, 2005: 108f). Denne interaktionistiske tilgang er i sin epistemologi præget af fænomenologien, idet fokus er på at analysere den direkte erfaring, som den melder sig for bevidstheden samt at lade sig lede af de umærkelige variationer for at indfange virkeligheden (Rendtorff, 2007: 285). Det epistemologiske sigte vil således være et pragmatisk fokus på det interpersonelle og interaktionistiske forhold mellem mænd og kvinder på hjemløseinstitutionerne ud fra, hvorledes de subjektivt tolker interaktionen i forbindelse med seksuelle overgreb (Hutchinson & Oltedal, 2006: 91). Alternativt kan problemstillingen lægge op til en konstruktivistisk tilgang, hvorved det ontologiske standpunkt vil være, at de seksuelle overgreb er socialt skabt af historiske og sociale processer. Erkendelsen af seksuelle overgreb vil her være fremsat subjektivt i kraft af sproglig italesættelse inden for et diskursivt felt (Rasborg, 2007: 349f). Med dette udgangspunkt for undersøgelsen kan epistemologien ikke adskilles fra ontologien, idet de seksuelle overgreb modsat den interaktionistiske tilgang ikke indbefatter nogen virkelig objektiv eksistens. Virkeligheden indtager først en fast orden, når den italesættes (Ibid.: 353). Fremgangsmåden, hvorpå de seksuelle overgreb undersøges, kan derved være - med opmærksomhed på eget diskursive ståsted - at udforske det diskursive felt, hvori fænomenet er givet mening (Hansen, 2007: 389). En tredje metateoretisk positionering kan tage udgangspunkt i, at seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutionerne er del af en ontologisk virkelighed uafhængig af vores viden om den, men 17

20 MERE END UDSAT at denne virkelighed ikke er umiddelbar givet og derved ikke direkte empirisk tilgængelig. Denne måde at betragte verden på findes i kritisk realisme, som plæderer for en transcendental realisme, idet perspektivet anser de strukturer og mekanismer, der genererer hændelser, som vidensobjekter og viden som produceret i videnskabens sociale handling (Bhaskar, 1975: 25). Dette medfører, at det epistemologiske spørgsmål, om hvordan viden er mulig, i kritisk realisme er flyttet til de mekanismer, som skaber hændelser. Herved bliver det grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål: hvordan må virkeligheden være beskaffen, for at videnskab skal kunne finde sted? (Ibid.: 23). Med disse tre mulige metateoretiske afsæt følger forskellige fokusområder, som kan være mere eller mindre relevante i forhold til undersøgelsen af problemstillingen. Den interaktionistiske tilgang har sit hovedfokus på de involveredes subjektive tolkninger af interaktionen, men inddrager derved ikke de samfundsmæssige forholds betydning for, hvorfor hjemløse kvinder bliver udsat for seksuelle overgreb. Dette synes problematisk, da der i høj grad eksisterer forhold på makroniveau indenfor hjemløshedsområdet, som har indvirkning på dette, jf. Hidtidig forskning. Dette niveau kan således vanskeligt medtages indenfor denne metateoretiske tilgang. Med den konstruktivistiske tilgang fokuseres der netop på makroniveauet i forhold til italesættelsen af seksuelle overgreb mod hjemløse kvinder. Herved vil fokus være på diskursen eller mangel på samme omkring fænomenet. Ved anvendelse af denne positionering kan det synes monstrøst at betragte seksuelle overgrebe, der må forekomme meget virkelige for de involverede kvinder, som et fænomen uden en ontologisk realitet. Ydermere har perspektivet ikke til formål at anskueliggøre hvorvidt, der eksisterer reelle faktorer på individniveau, som kan have indflydelse på fænomenets eksistens, hvilket bevirker at mikroniveauet ikke medtages. Med udgangspunkt i Hidtidig forskning kan dette forekomme problematisk for undersøgelsens fokusområde, idet der ligeledes synes at eksistere forhold på dette niveau, som har indvirkning på, at seksuelle overgreb mod hjemløse kvinder finder sted. Indenfor kritisk realistisk ontologi er overvindelse af modsætningen mellem mikro- og makroniveau en væsentlig pointe, idet sociale strukturer og aktører anses for at være to adskilte men indbyrdes forbundne fænomener. Der eksisterer således sociale strukturer som f.eks. sproget, der betinger aktørernes handlinger samtidig med, at aktørerne reproducerer og transformerer sociale strukturer (Danermark m.fl., 2003: 133f). Herved placerer kritisk realisme sig 18

Seksuelle overgreb inden for hjemløseinstitutioner

Seksuelle overgreb inden for hjemløseinstitutioner STOF nr. 15, 2010 FAKTA Hjemløseinstitutioner til begge køn danner rammerne om tilbud til en gruppe yderst socialt udsatte mennesker, men stederne bærer i høj grad præg af en maskulint domineret omgangsform.

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR Preben Brandt Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR pb@udenfor.dk www.udenfor.dk Husbanken. Samling i boligsocialt udviklingsprogram. Sandefjord. 14.-15.11 2011

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere