Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen. Mere end udsat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen. Mere end udsat"

Transkript

1 Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen Mere end udsat En undersøgelse af hjemløse kvinders udsathed for seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutioner

2 Karen Aunsø Nielsen, Louise Schack Hansen og Marie Skov Larsen Mere end udsat - en undersøgelse af hjemløse kvinders udsathed for seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutioner Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet, 2010 Vejleder Henning Olsen Antal anslag: Forsidefoto: Niels Morten Hvilsom

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT... 5 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT... 7 INDLEDNING... 7 HIDTIDIG FORSKNING... 8 Hjemløse kvinder udsat for overgreb... 9 Risikofaktorer forbundet med overgreb...9 Sociale relationer...10 PROBLEMFELT Seksuelle overgreb Kønsblandede hjemløseinstitutioner Forskningsvinkel Problemstilling Abstraktionsniveau Årsager til seksuelle overgreb KAPITEL 2 METATEORETISK POSITIONERING...17 UNDERSØGELSENS METATEORETISKE STANDPUNKT KAUSALITETSFORSTÅELSE BEGREBSAFKLARING Hjemløshed Hjemløseinstitutioner Seksuelle overgreb TANKEOPERATIONER I KRITISK REALISME KAPITEL 3 UNDERSØGELSENS TEORETISKE UDGANGSPUNKT...27 METATEORETISK RAMME FOR VALG AF TEORI TEORI MED FOKUS PÅ KRIMINALITET Kriminologi Viktimologi...29 Klassisk kriminologi...29 Miethe og Meiers model Valg af teori med fokus på kriminalitet Introduktion til modellen TEORI OM MAKROSTRUKTURERS INDVIRKNING Feministisk teori Intersektionalitet Valg af teori på strukturelt niveau Et revideret intersektionalitetsbegreb Sociale differentieringsformer KRITIK AF TEORI Kritik af Miethe og Meiers model Kritik af intersektionalitetsbegrebet UNDERSØGELSENS TRANSITIVE MODEL Individualisering af kapitler findes bagerst i rapporten

4 KAPITEL 4 EMPIRIMETODE...41 METODEVALG Intensivt forskningsdesign KRITISK REALISTISK INTERVIEW INTERVIEWOVERVEJELSER Selektionskriterier for udvælgelse af informanter Etiske overvejelser EVALUERING AF INTERVIEW KVALITETSVURDERING Generaliserbarhed Validitet og reliabilitet KAPITEL 5 ANALYSE...52 ANALYSESTRATEGI Trin Trin Trin Trin ANALYSEDEL 1 INTERSEKTIONALITET Den maskuline majoritetssituation Historisk strukturelle forhold for hjemløse kvinder Maskulinisering af hjemløseinstitutionerne Rolleforventninger til kvinden ANALYSEDEL 2 UDØVERS MOTIVATION Økonomisk ugunstig situation Svagt socialt netværk Pro-kriminelle værdier Psykiske og biologiske karaktertræk Generaliserede behov Ikke-kriminelle alternativer ANALYSEDEL 3 OFFERKARAKTERISTIKA OG DEN SOCIALE KONTEKST Hjemløse kvinders offerkarakteristika Nærhed...68 Udsathed...71 Attraktivitet...74 Beskyttelsesfaktorer...76 Personlige sårbarhedsfaktorer...81 Den sociale kontekst Det fysiske område...86 Analyse af rammer for adfærd...90 ANALYSEDEL 4 - REKONSTRUKTION SAMMENFATNING OG KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEFORTEGNELSE

5 BILAG BILAG 1: FORSKNINGSUNDERSØGELSE BILAG 2: SØGESTRATEGI FOR FORSKNINGSUNDERSØGELSE BILAG 3: EKSTENSIV OG INTENSIVT FORSKNINGSDESIGN BILAG 4: UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE BILAG 5: SKEMA TIL UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE BILAG 6: INTERVIEWGUIDE BILAG 7: UDDYBENDE ETISKE OVERVEJELSER BILAG 8: INFORMANTKONTAKT BILAG 9: GENNEMFØRELSE AF TRANSSKRIBERING BILAG A-G: TRANSSKRIBEREDE INTERVIEW

6

7 ABSTRACT Focus on homeless women are deficient both in the specific social work and in research, which is generally characterized by an optic targeting homeless men, which appears to lack a gender perspective in the field. This study contributes important new knowledge about women's vulnerability in an area, which is less highlighted in past research. The study deals with a hitherto unexposed phenomenon in the illustration; the circumstances, which affect some homeless women, become victims of sexual abuse by homeless men at the homeless institutions. Homeless women are a particularly vulnerable group in society. Their social problems are manifold and simultaneously the homeless women represent only approx. 22% of the total number of homeless, which marks women's lives in many ways. Homeless institutions today are primarily organized and structured to include men. This structure can be historically and discursively traced back more than a century and it is a result of the way homelessness and women's roles have been perceived and articulated through time. These conditions allow that institutions today are characterized by a masculine dominance which includes virility, aggressiveness and other male forms of expression. This culture implies that the homeless women in their sexual minority generally must subordinate themselves to male ratio. Moreover, the structural character of masculine dominance in institutions creates opportunity where homeless men can sexually assault homeless women, making women more vulnerable. Homeless men's motivation to commit sexual assault can occur due to various factors. Marginalization may cause a feeling of inadequacy and thereby loss of masculinity in men. This is attempted neutralized through an extreme masculinity, which may lead to sexual assault. Similarly, factors such as poverty, a weak social network, and lack of recognition in society, an obvious crime scene or an easy target may lead to motivation to commit an assault. Women can individually have a greater or lesser risk of victimization, where the survey trends indicate that factors such as mental illness, abuse and staying at night shelters. Trends also show that factors such as social protection from a partner and masculine strategies can minimize the homeless women's risk of sexual assault. The institutional conditions require a change in attitude which includes focus on homeless women. Moreover, the building of the institutions must change thus women's safety and needs are met. 5

8 MERE END UDSAT The survey is based on intensive study patterns, which primarily consists of interviews with 7 homeless women located in Frederiksberg and Copenhagen. The problem is addressed by a critical realistic perspective with the inclusion of a gender perspective, through intersectionality and in combination with crime theory as the phenomenon is illustrated on several levels. The structural and discursive aspects are highlighted with a focus on women's oppression through their social status as homeless and their gender positioning in the field. The crime theory illustrates in a lesser extent offenders motivation and in greater extent women's risk in relation to sexual assault. This by visualizing individual female victim characteristics and the social context for them, the latter factor includes behavioral culture and the structural organization of the homeless institutions in which each woman moves and may have been sexually assaulted. 6

9 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT INDLEDNING I Danmark er hjemløshed et område, der forbindes med en del forskelligartede problematikker 2. De mennesker, der lever i en hjemløshedssituation, har ofte massive sociale problemer, som kan have forbindelse til stof- og alkoholmisbrug eller psykiske lidelser (Høgsbro m.fl., 2003b: 7). Det vurderes i SFIs kortlægning af hjemløshed fra 2009» at mellem og personer på årsbasis berøres af hjemløshed«(benjaminsen, 2009: 30). Af denne yderst komplekse og vanskeligt stillede gruppe danner kvinderne en minoritet, da de kun udgør 22 % af det samlede antal hjemløse 3 (Ibid.: 37). Dette placerer dem ofte i en yderligere udsat position, hvilket især kommer til udtryk i de institutionelle tilbud, der er oprettet til begge køn (Flyverbom m.fl., 2008: 13). Vi har tidligere udført en undersøgelse af interaktionen mellem hjemløse mænd og kvinder på de kønsblandede hjemløseinstitutioner, hvor en tidligere hjemløs kvinde har udtalt sig om hvorledes, det er at være på institutionerne blandt mange mænd:»jamen det kan godt være rigtig svært * + det er jo dem, der er flertallet, og det er ligesom dem, der styrer det, ikk. Og bestemmer * + Så man kører sådan... Prøver at køre lidt med i, nogen gange i ting man egentlig ikke... måske var gået med til normalt * + Så går lidt længere end man måske plejer, ikk... For at bare være i fred...«(larsen m.fl., 2009: 54). Hjemløse kvinder kan således - i forsøget på at få et sted at sove eller bare lidt fred - opleve at deres personlige grænser overskrides. De udsatte positioner, hjemløse kvinder herved er placeret i på hjemløseinstitutionerne, er ligeledes blevet fremhævet af forskellige fagfolk med kendskab til området under vores indledende undersøgelse af feltet. Ved ophold på de kønsblandede institutioner er hjemløse kvinder således ifølge fagfolk særligt i risiko for at blive udsat for forskellige overgreb fra de hjemløse mænd. Dette skyldes i henhold til vores tidligere undersøgelse, at de kønsblandede hjemløseinstitutioner er præget af en stærk maskulin 2 Der findes derfor en del forskellige definitioner af hjemløshed. For en afklaring af hvorledes hjemløshed defineres i indeværende undersøgelse se afsnittet Begrebsafklaring. 3 I denne optælling er kvinder på krisecentre ikke medtalt (Benjaminsen, 2009: 22) 7

10 MERE END UDSAT dominans 4, som giver sig til udtryk i både verbale, fysiske og seksuelle krænkelser af de hjemløse kvinder (Larsen m.fl., 2009: 80). Dette ses ligeledes i, at nogle hjemløseinstitutioner forsøger at lave særregler for at afskærme kvinderne, når de skal overnatte sammen med mændene. Katrine Thomasen, som er projektmedarbejder på et Fælles Ansvar ll 5 projekt rettet mod kvinder i Københavns Kommune, har eksempelvis udtalt, at personalet på en natcafé i København ikke kan garantere for kvindernes sikkerhed, hvis de sover i sovesal sammen med mændene, da det indebærer en risiko for seksuelle overgreb. Hjemløseinstitutionerne skal principielt kunne rumme begge køn, men der synes at være en klar forskel i vilkårene for henholdsvis mandlige og kvindelige brugere. Dette understreges ligeledes i forskningen, idet institutionernes hårde miljø kan virke ekskluderende for kvinder, hvilket bevirker, at mange kvinder forsøger alle andre alternativer før de henvender sig på disse institutioner (Munk m.fl., 2001: 120). Tilbud rettet specifikt til de mest udsatte hjemløse kvinder med eksempelvis misbrug eller psykisk lidelse er yderst begrænset (Ibid.: 120). Dette kan føre til, at alternativerne indebærer at underkaste sig vold eller seksuel udnyttelse fra tilfældige mandlige bekendtskaber for at få tag over hovedet (Schütten & Hvidtfeldt, 1992: 40). Herved er de hjemløse kvinder, som opholder sig på de kønsblandede institutioner ofte de mest socialt udsatte, hvilket indebærer et liv med massive sociale problemer (Kristensen, 1994: 61). Ved at opholde sig på disse institutioner kommer de ligeledes i risiko for at blive udsat for overgreb. Det undrer os, at dette fænomen kan forekomme i et samfund med en ellers udbygget velfærdsstat. HIDTIDIG FORSKNING Ovennævnte fokusområde omhandlende hjemløse kvinders risiko for overgreb inden for kønsblandede hjemløseinstitutioner kan indebære utallige forskelligartede problemstillinger, da 4 Med henvisning til Bourdieu defineres maskulin dominans som et asymmetrisk magtforhold mellem kønnene, hvorved kvinder domineres af mænd. Opdelingen mellem kønnene kommer til at forekomme naturlig og uundgåelig, idet den er til stede i objektiveret tilstand i hele den sociale verden (Bourdieu, 2007: 30-47). Dette vil være måden, hvorpå begrebet anvendes i denne undersøgelse. 5 Fælles Ansvar II er regeringens handlingsprogram for de svageste grupper i samfundet. Det tager udgangspunkt i, at alle også samfundets socialt udsatte grupper skal have muligheden for at skabe sig en meningsfuld tilværelse, der afspejler deres behov og ønsker. Lokaliseret på 8

11 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT både målgruppen og temaet er yderst komplekst. En undersøgelse inden for dette genstandsfelt fordrer derfor et nærmere indblik i de forskningstendenser, der findes på området 6. HJEMLØSE KVINDER UDSAT FOR OVERGREB Voldelige overgreb er ikke ualmindeligt for hjemløse, og de har en højere risiko for at blive ofre for kriminalitet (Evans & Forsyth, 2004) 7. De hjemløse kvinder synes dog at være yderligere udsat end de hjemløse mænd (Kushel m.fl., 2003; Buhrich m.fl., 2000), hvilket indebærer en stor udsathed og risiko for overgreb (Olbers, 2006; Rosengren, 2003; Tucker m.fl., 2005). Der findes dog ligeledes amerikansk forskning, som afviser, at hjemløse kvinder er mere udsat for voldelige overgreb end mænd (Wenzel m.fl., 2000a). Forskning viser, at mere en to femtedele af hjemløse kvinder i Danmark har været udsat for fysisk vold - i forhold til en tredjedel for mændenes vedkommende (Pedersen m.fl., 2008). Der er mere konsensus omkring, at hjemløse kvinder i højere grad end mændene er udsat for seksuelle overgreb (Kushel m.fl., 2003; Goodman m.fl., 1995; Tyler m.fl., 2001; Wenzel m.fl., 2000a; Evans & Forsyth, 2004; Pedersen m.fl., 2008). I Danmark peger forskningen eksempelvis på, at hjemløse kvinder har seks gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end hjemløse mænd (Pedersen m.fl., 2008). RISIKOFAKTORER FORBUNDET MED OVERGREB Inden for forskningen bliver temaet om hjemløse kvinder og overgreb ofte centreret omkring, at det er vold, der på en eller anden måde har forårsaget hjemløsheden. Dette kan enten dreje sig om voldelig adfærd fra en ægtefælle eller samlever (Clarke m.fl., 1997) eller om fysiske og seksuelle overgreb under opvæksten (Breton & Bunston, 1992; Zugazaga, 2004). Ydermere anføres vold under opvæksten som en risikofaktor for, at man som hjemløs kvinde, bliver udsat for vold (Nyamathi m.fl., 2001). En væsentlig andel forskning beskæftiger sig med de øvrige risikofaktorer, der er forbundet med vold mod hjemløse kvinder. Misbrug, psykisk sygdom, frygten for vold og risikofyldte aktiviteter som prostitution anføres som væsentlige individuelle faktorer (Wenzel m.fl., 6 Grundet kompleksitet i målgruppen har vi ligeledes undersøgt forskningen om hjemløshed i Danmark og om hjemløse kvinder. Studier af disse områder er derfor vedlagt som bilag 1. 7 For en nærmere beskrivelse af hvorledes dette studie af forskningsfeltet er udført se bilag 2 9

12 MERE END UDSAT 2001; Heslin m.fl., 2007; Nyamathi m.fl., 2001; Coston & Finckenauer, 1993). Ligeledes fremhæves betydningen af mere strukturelle risikofaktorer, som lokalsamfundets manglende evne til at mønstre beskyttere samt tilstedeværelsen af potentielle gerningsmænd (Heslin m.fl., 2007; Buccino, 1997). Sådanne risikofaktorer bliver ligeledes anført i en undersøgelse af risikoen for seksuelle overgreb mod unge hjemløse, hvori det ligeledes påpeges, at kønnet er en afgørende faktor i forhold til, om en udsat person bliver offer for et overgreb, hvilket bevirker, at kvinder har en særlig høj risiko (Tyler m.fl., 2001). SOCIALE RELATIONER Ved fysiske eller seksuelle overgreb på hjemløse kvinder har udøverens relation til den pågældende kvinde været genstand for forskningsstudier. Det har været anført, at udøverne ofte er kvindens ægtefælle eller kæreste, tilfældige bekendtskaber eller prostitutionskunder (Rosengren, 2003; Breton & Bunston, 1992; Nyamathi m.fl., 2001; Tucker m.fl., 2005). Dette kan således indebære, at udøverne er en del af det samme miljø som de hjemløse kvinder. For at leve i dette risikofyldte og maskulint dominerede miljø må de hjemløse kvinder derfor udvikle forskellige overlevelsesstrategier, hvilket kan indebære, at kvinderne finder sammen med en mand, der kan yde dem tryghed og give dem adgang til magt og indflydelse (Munk m.fl., 2001; Rosengren, 2003). Sådanne forhold kan dog ligeledes indebære et liv med frygt og vold, hvilket nogle kvinder vælger at udstå, fordi de ikke synes at have andre bedre alternativer (Rosengren, 2003). En anden overlevelsesstrategi, som kvinderne anvender, indebærer, at de gør brug af adfærdsmønstre, der er socialt defineret som eksempelvis feminine, maskuline eller kønsløse, for derigennem at beskytte sig selv mod kønsspecifikke overgreb såsom voldtægt (Huey & Berndt, 2008). Fysiske og seksuelle overgreb på hjemløse kvinder bliver kædet sammen med en øgning i psykiske problemer, dårligere helbred og misbrugsproblemer (D Ercole & Struening, 1990; Goodman m.fl., 1997a; Goodman m.fl., 1997b; Wenzel m.fl., 2000b; Ingram m.fl., 1996). Disse problemer, som kan opstå som følge af overgreb, kan være medvirkende til at øge risikoen for yderligere overgreb og derigennem få en selvforstærkende effekt, som kan være svær at bremse (D Ercole & Struening, 1990). 10

13 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT Temaet for denne undersøgelse har på forskellig vis været omdrejningspunkt for udenlandsk forskning, som omhandler forskellige typer overgreb begået under forskellige omstændigheder. Med baggrund i vores indledende overvejelser om dette tema vil fokusområdet for denne undersøgelse være overgreb begået af hjemløse mænd inden for kønsblandede hjemløseinstitutioner. Enkelte forskningsstudier beskæftiger sig med den utryghed og risiko, der som hjemløs kvinde er forbundet med at opholde sig på disse mandsdominerede institutioner. Der synes dog på baggrund af vores undersøgelse af eksisterende forskning på området ikke at være fortaget forskningsstudier, som specifikt fokuserer på hjemløse kvinders udsathed for overgreb begået af hjemløse mænd inden for hjemløseinstitutioner for begge køn. PROBLEMFELT SEKSUELLE OVERGREB Den kønsrelaterede forøgede udsathed for hjemløse kvinder gør sig særligt gældende i forhold til seksuelle overgreb, da de oftere udsættes for dette end hjemløse mænd (Kushel m.fl., 2003). I forhold til danske kvinder generelt har hjemløse kvinder ligeledes en væsentlig større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, da andelen af hjemløse kvinder, der inden for et år har været udsat for fuldbyrdet voldtægt, er 12,7 % (Pedersen m.fl., 2008) sammenlignet med 0,3 % af kvinderne i normalbefolkningen (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007). Denne tendens ses ligeledes ved voldtægtsforsøg samt andre typer seksuelle overgreb som for eksempel ubehagelig seksuel berøring og blotteri. Dette har flere end hver fjerde hjemløse kvinde oplevet inden for et år (Pedersen m.fl., 2008), og blandt danske kvinder generelt er det mindre end 2 % (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007). Det tyder således på, at hjemløse kvinder har væsentligt højere risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end kvinder i normalbefolkningen. Dette er ligeledes en problematik, der ifølge fagfolk er relevant inden for de kønsblandede hjemløseinstitutioner (jf. Indledning). På denne baggrund er seksuelle overgreb mod kvinder på hjemløseinstitutioner omdrejningspunktet for denne undersøgelse. Med gennemgangen af hidtidig forskning er det sandsynliggjort, at der ikke tidligere er udført forskningsstudier med konkret fokus på seksuelle overgreb indenfor kønsblandede hjemløseinstitutioner. Dette stiller vi os især undrende overfor, da kvinder, der frekventerer disse 11

14 MERE END UDSAT institutioner, i forvejen er yderst udsatte (Munk m.fl., 2001) og deres situation forværres yderligere ved seksuelle overgreb (D Ercole & Struening, 1990). Dette fordrer, at der gøres en indsats i forhold til de seksuelle overgreb, der ifølge fagfolk finder sted mod disse kvinder inden for rammerne af hjemløsetilbuddene. KØNSBLANDEDE HJEMLØSEINSTITUTIONER Baggrunden for at fokusere på problematikken inden for de kønsblandede hjemløseinstitutioner er, at disse institutioner er organisatorisk opbygget med henblik på at yde hjælp og støtte til hjemløse. Herved synes det paradoksalt, at hjemløse kvinder ved ophold på disse institutioner kan blive udsat for seksuelle overgreb. Ydermere er en del af disse institutioner drevet efter 110 i Serviceloven 8, hvilket betyder, at det offentlige har et ansvar i forhold til driften af institutionen og derved også er forpligtet i forhold til overgrebene. Ved at fokusere på de kønsblandede institutioner opnår vi således et ændringspotentiale, da det via socialt arbejde på stederne vil være muligt at forbedre forholdene for de hjemløse kvinder. De hjemløseinstitutioner, som indeværende undersøgelse vil fokusere på, er lokaliseret i København 9. Alternativt kunne undersøgelsesfeltet omhandle institutioner fra de fire største byer i Danmark, hvor hovedparten - 66 % - af alle hjemløse opholder sig (Benjaminsen, 2009, 46). En sådan bredere geografisk afgrænsning kan eventuelt sikre et indblik i en mere varieret del af målgruppen inden for flere organisatorisk forskelligartede hjemløseinstitutioner, hvilke kan bevirke, at problematikker omkring seksuelle overgreb udformer sig forskelligt. Grundet tidsbegrænsningen for undersøgelsen er det dog ikke muligt at gennemføre så omfattende og geografisk vidtfavnende et studie. Dette synes dog ikke problematisk, da et fokus udelukkende på København indebærer et undersøgelsesområde, der har det største udbud af sociale tilbud til hjemløse i Danmark (Ibid.: 59). Ydermere opholder over en tredjedel af landets hjemløse sig i København (Ibid.: 46). En undersøgelse med afsæt i dette område kan derfor ligeledes indbefatte 8 Lov om social service LBK nr. 941 af 01/10/ : Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Indenrigs- og socialministeriet, Hermed menes inden for grænserne af Københavns og Frederiksberg Kommune. Ved følgende henvisninger til København som by, vil det være i denne betydning 12

15 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT et bredt udvalg af forskellige typer hjemløseinstitutioner samt rumme et bredt udsnit af hjemløse kvinder. Derudover er der en større procentdel af de hjemløse i København, der overnatter på hjemløsetilbud som herberger og natvarmestuer end i de andre store byer (Ibid.: 48), hvilket ligeledes vil indbefatte kvinder. Dette bevirker, at et geografisk fokus rettet mod København inkluderer en større andel kvinder, som frekventerer hjemløseinstitutionerne i højere grad og derved er potentielle ofre for de seksuelle overgreb. FORSKNINGSVINKEL Da der ifølge vores forskningsstudie ikke tidligere er forsket på dette specifikke område, er der mulighed for at anlægge adskillige vinkler på emnet. Grundet netop denne manglende forskning synes det centralt at beskæftige sig nærmere med eksistensen af fænomenet, som seksuelle overgreb inden for hjemløseinstitutionerne udgør. Undersøgelsen vil derfor koncentreres omkring årsagerne til disse seksuelle overgreb. Dette afsæt kan afstedkomme forskellige vinkler i forhold til hvilken målgruppe, der fokuseres på. Ved indeværende undersøgelse vil det overordnede fokus være på de hjemløse kvinder, der inden for institutionerne er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Idet hjemløse mænds rolle som udøvere ligeledes er væsentlig i forhold til seksuelle overgreb og kvindernes situation, vil vi i en vis udstrækning medtage dette forhold i undersøgelsen. Ved at have hovedfokus på kvinderne, kan vi inddrage et kønsperspektiv, som tager udgangspunkt i deres hjemløshedssituation, der adskiller sig væsentligt fra mændenes, og som kan have betydning for kvindernes udsathed for seksuelle overgreb. Denne kønsforskel indebærer, at de hjemløse kvinder agerer som minoritet i et maskulint domineret miljø. Desuden peger hidtidig forskning på, at kvindernes personlige livsbetingelser såsom misbrug, psykisk sygdom og risikofyldte aktiviteter, ligeledes har betydning i forhold til overgreb. Derudover finder vi, at dansk forskning i for ringe grad har fokuseret på hjemløse kvinder, hvorfor denne undersøgelse har fokus på netop denne gruppe. På denne baggrund er vi nået frem til den følgende problemstilling. 13

16 MERE END UDSAT PROBLEMSTILLING Hvilke forhold indvirker på, at nogle hjemløse kvinder bliver udsat for seksuelle overgreb fra hjemløse mænd på hjemløseinstitutioner? ABSTRAKTIONSNIVEAU Denne problemstilling kan undersøges på forskellige niveauer: mikroniveau hvor hjemløse kvinders risikofaktorer for seksuelle overgreb er genstandsfelt, mesoniveau hvor interaktionen mellem hjemløse kvinder og hjemløse mænd centreres eller makroniveau hvor der fokuseres på strukturelle faktorer, der har indflydelse på, at de seksuelle overgreb finder sted. For at opnå en bredere forståelse af problemet og de faktorer, der har indflydelse på dets eksistens, belyses problemstillingen på alle niveauer. Herved kan opnås en forståelse af hvilke faktorer på de forskellige niveauer, der har betydning for fænomenets eksistens. Dette vil især grundet den føromtalte manglende forskning på feltet danne grundlag for en uddybende perspektivering, som behandler ændringspotentialet i det sociale arbejde. På trods af at undersøgelsens hovedfokus ikke er på det konkrete sociale arbejde, der udføres på institutionerne, kan erkendelsesprocessen med fokus på årsagerne til seksuelle overgreb danne grundlag for udarbejdelsen af løsningsforslag. I forhold til ændringer af forholdene for hjemløse kvinder fokuserer delprojektet Fokus på kvinder i væresteder under Fælles Ansvar II i Københavns Kommune på at opnå, at værestedstilbud i højere grad også skal tilpasses kvinder. Projektets mål er:»på kort sigt skal ledere og medarbejdere (på værestederne, red.) opnå en eksplicit bevidsthed om kvindedimensionen for værestederne. På længere sigt skal ledere og medarbejdere tage konkrete initiativer til at ændre kultur, holdninger og adfærd på stederne«10. Sidstnævnte vil ligeledes være det overordnede mål for perspektiveringen i indeværende undersøgelse. Der bidrages således med retningslinjer for, hvorledes en del af det sociale arbejde på hjemløseinstitutionerne kan tilrettelægges, for at årsagerne hæmmes og kvindernes risiko for overgreb derved minimeres. Da der ikke umiddelbart foreligger forskning om den konkrete problemstilling, må der inddrages forskningsresultater fra andre felter om dette emne. 10 Fokus på kvinder i væresteder (projekt 183,2). Lokaliseret på 14

17 KAPITEL 1 UNDERSØGELSENS GENSTANDSFELT ÅRSAGER TIL SEKSUELLE OVERGREB At belyse seksuelle overgreb 11 er yderst komplekst, da dette kan tage mange forskellige former og finde sted i forskelligartede kontekster (Krug m.fl., 2002). Med indeværende undersøgelses fokus på årsagerne til seksuelle overgreb synes det relevant at undersøge, hvilke faktorer der inden for forskningen betones som forårsagende seksuelle overgreb generelt set 12. Der anføres flere forskellige risikofaktorer, som fra forskellige vinkler kan medvirke til, at seksuelle overgreb finder sted. Det indebærer således faktorer vedrørende offeret, udøveren og omgivelserne (Krug m.fl., 2002). I forhold til risikofaktorer forbundet med seksuelle overgreb oplistes alder som væsentligt i forhold til at blive offer, da unge kvinder er i større risiko end ældre (Acierno m.fl., 1999; Ingemann- Hansen m.fl., 2009; Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Krug m.fl., 2002). Det anføres, at seksuelle overgreb oftest begås af en for kvinden kendt udøver (Abbey m.fl., 2001; Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Krug m.fl., 2002). Oplevelser af seksuelle overgreb i barndommen bliver ligeledes fremhævet som en faktor, der øger personers risiko for at blive seksuelt offer som voksen (Acierno m.fl., 1999; Grauerholz, 2001; Krug m.fl., 2002). Dette bliver blandt andet begrundet i, at det tidligere overgrebs indvirkning på kvindens personlighed samt interaktion med andre kan gøre hende til et lettere offer (Grauerholz, 2001). Ligeledes angives det, at aktiv PTSD øger kvinders risiko for at blive voldtaget (Acierno m.fl., 1999). Yderligere bliver det fremhævet, at involvering i risikofyldte aktiviteter for eksempel prostitution øger risikoen væsentligt for at blive offer for seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Indtagelse af alkohol og andre rusmidler anføres som en væsentlig faktor i forhold til, at seksuelle overgreb finder sted. Dette kan både være for offerets og udøverens vedkommende (Abbey m.fl., 2001; Ingemann-Hansen, 2009; Krug m.fl., 2002). I forhold til offeret anføres det, at indtagelse af alkohol eller andre rusmidler gør det vanskeligt for kvinden at beskytte sig selv, idet hendes tolkninger af situationen og handlemuligheder kan være påvirkede (Abbey m.fl., 2001; Krug m.fl., 2002). Alkoholindtagelse kan desuden placere kvinden i omgivelser, hvor der er større risiko for at støde på en potentiel udøver af overgreb (Abbey m.fl., 2001). 11 For en nærmere beskrivelse af hvorledes dette studie af forskningsfeltet er udført se bilag Da projektets fokus er overgreb mod voksne kvinder, har vi valgt ikke at medtage forskning om overgreb mod børn. 15

18 MERE END UDSAT Det angives i forskningen, at mænd, der er seksuelt voldelige, ofte har en overdrevet følelse af maskulinitet og generelt set er mere fjendtligt indstillet over for kvinder end andre mænd (Krug m.fl., 2002). Yderligere fremsættes det, at seksuelt voldelige mænd ofte har problemer med deres adfærdsmæssige kontrol samt lavt selvværd (Krug m.fl., 2002). Opvækst i følelsesmæssigt ustøttende familier præget af fysisk vold eller en stærk patriarkalsk struktur forbindes ligeledes med en risiko for at begå seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Det fremføres ligeledes som en risikofaktor for seksuelle overgreb, hvis en potentiel udøver har indtaget alkohol eller andre rusmidler, da dette kan nedtone hans hæmninger, sløre hans dømmekraft og forringe hans evne til at tolke andres signaler (Abbey m.fl., 2001; Krug m.fl., 2002). Det omgivende miljø kan ligeledes udgøre risikofaktor for, at seksuelle overgreb finder sted. I forhold til de fysiske omgivelser finder hovedparten af seksuelle overgreb sted i en bolig - ofte offerets eller udøverens hjem - hvorimod en mindre andel finder sted i det offentlige rum (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007; Krug m.fl., 2002). Det sociale miljø i et lokalsamfund kan spille en væsentlig rolle i forhold til sandsynligheden for, at seksuelle overgreb finder sted, idet stærke overbevisninger om mandlig overlegenhed og dominans kan holdningsmæssigt legitimere seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Fattigdom kan ligeledes indvirke på risikoen for overgreb. Dette kan både være i forhold til, at fattige kvinder er mere udsat i kraft af, at de ofte opholder sig på mere risikofyldte steder og at fattige mænd vurderes at have større risiko for at begå seksuelle overgreb (Krug m.fl., 2002). Sidstnævnte kædes sammen med, at marginaliserede mænd udvikler maskuline idealer, som blandt andet betoner kvindehad og deltagelse i kriminalitet, hvilket bevirker, at seksuel vold mod kvinder bliver normaliseret inden for disse miljøer (Bourgois, 1996). Endvidere kan faktorer på samfundsniveau spille ind på opfattelsen af seksuelle overgreb og derved på risikoen herfor inden for lokalsamfundet. Der nævnes eksempelvis lovgivning og politiske tiltag angående kønsmæssig ligestilling generelt, som kan indvirke på, hvorledes kønnenes indbyrdes positioner forstås og seksuelle overgreb opfattes i et lokalområde (Krug m.fl., 2002). De fremfundne forskningsbaserede årsager vil i denne undersøgelse blive anvendt i forhold til hvorledes disse spiller ind ved seksuelle overgreb på hjemløse kvinder. 16

19 KAPITEL 2 METATEORETISK POSITIONERING UNDERSØGELSENS METATEORETISKE STANDPUNKT Undersøgelsens form, design og slutning vil i høj grad bero på det metateoretiske udgangspunkt, idet måden hvorpå man opfatter virkeligheden samt egenskaberne for menneskelig erkendelse, nødvendigvis må danne ramme for udformningen af samt influere på udfaldet af undersøgelsen. Med udgangspunkt i problemstillingen kan omdrejningspunktet være den virkelighed, der ligger i de involverede parters subjektive tolkninger af seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutionerne. Det metateoretiske udgangspunkt vil følgelig være, at et fænomens mening ikke findes i fænomenets ontologiske eksistens, men i den enkeltes adfærd i forbindelse hermed. Det er således gennem adfærd, at meninger og forestillinger opstår (Levin & Trost, 2005: 108f). Denne interaktionistiske tilgang er i sin epistemologi præget af fænomenologien, idet fokus er på at analysere den direkte erfaring, som den melder sig for bevidstheden samt at lade sig lede af de umærkelige variationer for at indfange virkeligheden (Rendtorff, 2007: 285). Det epistemologiske sigte vil således være et pragmatisk fokus på det interpersonelle og interaktionistiske forhold mellem mænd og kvinder på hjemløseinstitutionerne ud fra, hvorledes de subjektivt tolker interaktionen i forbindelse med seksuelle overgreb (Hutchinson & Oltedal, 2006: 91). Alternativt kan problemstillingen lægge op til en konstruktivistisk tilgang, hvorved det ontologiske standpunkt vil være, at de seksuelle overgreb er socialt skabt af historiske og sociale processer. Erkendelsen af seksuelle overgreb vil her være fremsat subjektivt i kraft af sproglig italesættelse inden for et diskursivt felt (Rasborg, 2007: 349f). Med dette udgangspunkt for undersøgelsen kan epistemologien ikke adskilles fra ontologien, idet de seksuelle overgreb modsat den interaktionistiske tilgang ikke indbefatter nogen virkelig objektiv eksistens. Virkeligheden indtager først en fast orden, når den italesættes (Ibid.: 353). Fremgangsmåden, hvorpå de seksuelle overgreb undersøges, kan derved være - med opmærksomhed på eget diskursive ståsted - at udforske det diskursive felt, hvori fænomenet er givet mening (Hansen, 2007: 389). En tredje metateoretisk positionering kan tage udgangspunkt i, at seksuelle overgreb indenfor hjemløseinstitutionerne er del af en ontologisk virkelighed uafhængig af vores viden om den, men 17

20 MERE END UDSAT at denne virkelighed ikke er umiddelbar givet og derved ikke direkte empirisk tilgængelig. Denne måde at betragte verden på findes i kritisk realisme, som plæderer for en transcendental realisme, idet perspektivet anser de strukturer og mekanismer, der genererer hændelser, som vidensobjekter og viden som produceret i videnskabens sociale handling (Bhaskar, 1975: 25). Dette medfører, at det epistemologiske spørgsmål, om hvordan viden er mulig, i kritisk realisme er flyttet til de mekanismer, som skaber hændelser. Herved bliver det grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål: hvordan må virkeligheden være beskaffen, for at videnskab skal kunne finde sted? (Ibid.: 23). Med disse tre mulige metateoretiske afsæt følger forskellige fokusområder, som kan være mere eller mindre relevante i forhold til undersøgelsen af problemstillingen. Den interaktionistiske tilgang har sit hovedfokus på de involveredes subjektive tolkninger af interaktionen, men inddrager derved ikke de samfundsmæssige forholds betydning for, hvorfor hjemløse kvinder bliver udsat for seksuelle overgreb. Dette synes problematisk, da der i høj grad eksisterer forhold på makroniveau indenfor hjemløshedsområdet, som har indvirkning på dette, jf. Hidtidig forskning. Dette niveau kan således vanskeligt medtages indenfor denne metateoretiske tilgang. Med den konstruktivistiske tilgang fokuseres der netop på makroniveauet i forhold til italesættelsen af seksuelle overgreb mod hjemløse kvinder. Herved vil fokus være på diskursen eller mangel på samme omkring fænomenet. Ved anvendelse af denne positionering kan det synes monstrøst at betragte seksuelle overgrebe, der må forekomme meget virkelige for de involverede kvinder, som et fænomen uden en ontologisk realitet. Ydermere har perspektivet ikke til formål at anskueliggøre hvorvidt, der eksisterer reelle faktorer på individniveau, som kan have indflydelse på fænomenets eksistens, hvilket bevirker at mikroniveauet ikke medtages. Med udgangspunkt i Hidtidig forskning kan dette forekomme problematisk for undersøgelsens fokusområde, idet der ligeledes synes at eksistere forhold på dette niveau, som har indvirkning på, at seksuelle overgreb mod hjemløse kvinder finder sted. Indenfor kritisk realistisk ontologi er overvindelse af modsætningen mellem mikro- og makroniveau en væsentlig pointe, idet sociale strukturer og aktører anses for at være to adskilte men indbyrdes forbundne fænomener. Der eksisterer således sociale strukturer som f.eks. sproget, der betinger aktørernes handlinger samtidig med, at aktørerne reproducerer og transformerer sociale strukturer (Danermark m.fl., 2003: 133f). Herved placerer kritisk realisme sig 18

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde - en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. 2007 Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

11. Sex og risikoadfærd

11. Sex og risikoadfærd 11. Sex og risikoadfærd Forfatter: Ronny Tikkanen 1 Seksuel risikoadfærd hvad viser forskningen? Inden for hiv-præventionen har diskursen teoriuddannelse og diskussion bevæget sig fra risikogrupper til

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere