FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE"

Transkript

1 Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden hos en opsamlingsso. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HENRIETTE STEINMETZ MARIANNE KAISER UDGIVET: 12. FEBRUAR 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer og smågrise Management Sammendrag Alle grise i ugeholdet skal fravænnes på samme tid, og efternølere skal fravænnes til særligt optimerede stier i smågrisesektionen - der er ingen gevinst ved en ekstra uge hos en opsamlingsso. Dette var resultatet efter sammenligning af to fravænningsstrategier af efternølere i to besætninger. En efternøler var en gris, der havde et eller flere af følgende kendetegn ved fravænning: vejede maksimalt 5 kilo, var tynd, mager, langhåret eller svagelig. Ved fravænning blev efternølerne delt i to grupper: Kontrolgruppe: Forsøgsgruppe: Efternølerne blev flyttet til en opsamlingsso og fik en uge mere i farestalden. Grisene blev fravænnet på lige vilkår med de øvrige grise ugen efter. Efternølerne blev fravænnet på samme tid som deres eget ugehold, men til særligt optimerede smågrisestier. 1

2 Hos efternølerne i forsøgsgruppen var vægt og den daglig tilvækst lavere efter den første uge i de optimerede stier sammenholdt med efternøler, der havde været en uge hos en opsamlingssoen, men vægttabet blev indhentet. Efter syv uger var der ingen forskel mellem de to grupper af efternølere. Udgiften ved at lade efternølerne blive en uge hos en opsamlingsso var cirka dobbelt så høj som at flytte efternølerne til de optimerede stier. Strategien med at lade alle grise forlader farestalden på samme tid nedsætter smitte fra det ene hold til det næste. Den økonomiske gevinst af et lavt smittepres er vanskelig at beregne, men antages at være ganske betydelig. Når efternølerne fravænnes direkte til smågrisestalden anbefales det at: 1. definere en efternøler. Lær, hvordan de ser ud! 2. indrette 15 % optimerede stier 3. de optimerede stier skal indrettes, så der sikres et varmt og trækfrit nærmiljø med let adgang til foder og vand. Baggrund Det er almindelig praksis at holde % af grisene tilbage i farestalden og samle dem hos opsamlingssøer ved fravænning, uanset om besætningerne gennemfører 4- eller 5-ugers fravænning [1]. Ud over den øgede smittebelastning ved at flytte grise mellem sektioner er sent fravænnede pattegrise også en økonomisk belastning, fordi der samlet set fravænnes færre grise pr. faresti. Selv om fuld sektionering af farestalde er udbredt i lande som USA, Holland, Tyskland, Sverige og Frankrig, så findes der kun få undersøgelser af betydningen af fuld sektionering af fare- og smågrisestalde på grisens sundhed og tilvækst. Der er generel enighed om, at sektionering nedsætter forekomsten af sygdomme og kan reducere medicinforbruget. I en afprøvning af sektioneret drift i farestalden (grise og redskaber måtte ikke flyttes mellem sektionerne og der var obligatorisk skift af fodtøj) vejede hver gris fra den sektionerede farestald 230 gram mere ved fravænning end grise fra sektioner med kontinuerlig drift. Der var i samme undersøgelse en numerisk forskel i antal diarrébehandlinger og dødelighed [2]. Effekten af den sektionerede drift i farestalden blev imidlertid ikke vurderet i forhold til grisenes præstation i smågrisestalden. Så vidt vides findes der ingen undersøgelser, som har undersøgt effekten af fuld sektionering fra farestalden og frem til 30 kg. 2

3 Hovedparten af de fare- og smågrisestalde, der bygges i dag, er sektionerede. Men selv om staldene rengøres mellem hvert hold, er det kun få besætninger, der konsekvent overholder reglerne for smittebeskyttelse for sektionering. Typisk flyttes grise mellem sektioner og der benyttes samme fodtøj og de samme redskaber i alle sektioner/stier. For at kunne arbejde hen imod konsekvent fuldsektioneret drift kræves dokumentation for den optimale fravænningsstrategi af efternølere og smågrise. Afprøvningen havde til formål at sammenligne to forskellige former for fravænning og opstaldning af efternølere. Ved den ene fravænningsstrategi blev efternølere samlet hos opsamlingssøer og tilbageholdt en uge i farestalden. Ved den anden fravænningsstrategi blev efternølere fravænnet sammen med fareholde til særligt indrettede smågrisestier og sikret ekstra varme og specielt foder. Materiale og metode Besætninger Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Soholdene bestod af henholdsvis og 700 søer. Besætningerne havde produktion af 30 kg s grise og sektionerede smågrisestalde. I begge besætninger var det normal procedure at tilbageholde efternøler hos opsamlingssøer ved med fravænning. Produktionsforhold fremgår af tabel 1. 3

4 Tabel 1. Oversigt over produktionsforhold for to danske so besætninger med produktion af 30 kg s grise. Besætning 1 Besætning 2 Sohold årssøer 700 årssøer Status SPF + AP6, AP12 + myk. SPF + AP2, myk. og ødemsyge Driftsform Ugedrift: Cirka 50 søer pr. ugehold Fravænning ved 4 uger Ugedrift: Cirka 32 søer pr. ugehold Fravænning ved 4 uger Opsamlingssøer ved 3-4 (7) 2 (6) fravænning, antal (pct.) Antal faresektioner, stk. 8 faresektioner (5 sektioner med 48-8 faresektioner varierende fra stier 50 stier, 3 med stier) Indretning faresti Farestier med delvist fast gulv, pattegrisehuler med gulvvarme Farestier med delvist fast gulv, pattegrisehuler med gulvvarme Foder Hjemmeblandet vådfoder Tørfoder til pattegrise Indkøbt tørfoder Tørfoder til pattegrise Rengøring Vask mellem hvert hold Vask mellem hvert hold Smågrise Cirka producerede 30 kg s grise Cirka producerede 30 kg s grise Fravænnede pr. uge, stk. Cirka 700 grise til fravænning pr. uge. Cirka 450 grise til fravænning pr. uge Antal smågrisesektioner 8 smågrisesektioner hver med 24 stier med cirka 30 grise/sti. 8 smågrisesektioner hver med 16 stier med cirka 28 grise/sti. Indretning smågrisesti Smågrisestier med 1/3 fast gulv, 1/3 drænet gulv og 1/3 spaltegulv. Smågrisestier med 1/2 fast gulv og 1/2 spaltegulv. Overdækning af lejet Overdækning af lejet. Dimension smågrisesti, m L x B: (5 x 2,2) L x B: (4,3 x 2,2) Foder Tørfoder tildelt på gulv Vådfoder i ad libitum krybbe Tørfoder gulvfodring og rørfodringsautomat Antal foderblandinger 3 2 Vand En drikkekop/sti Via rørfodringsautomat samt drikkekop i hver sti Gulvvarme Ja Ja Rumvarme Ja Nej Ventilation Diffus + supplerende luftindtag via Diffus loftventiler Temperatur ved indsættelse, C Indsættelsesstrategi Størrelsessortering Størrelsessortering Rengøring Vask, desinfektion og udtørring/opvarmning mellem hvert hold Vask, desinfektion og udtørring/opvarmning mellem hvert hold 4

5 Alle grise i et ugehold blev vejet individuelt ved fravænning på dag efter fødsel og undersøgt i forbindelse med klassificering som efternøler. En efternøler blev defineret som en gris, der ved fravænning havde et eller flere af følgende kendetegn: Vejede maksimalt 5,0 kg Tynd eller mager (ribben og rygrad mærkes eller ses tydeligt) Langhåret (vurderet i forhold til jævnaldrende) Svagelige, uden at aflivning var påkrævet (har været syg og behandlet i farestalden, hæmmet tilvækst, mindre sår, klovbyld eller lignende). Raske grise med brok blev ikke klassificeret som efternølere. De udvalgte efternølere blev øremærket og tilfældigt opdelt i to grupper: Kontrolgruppe: Efternølerne der blev én uge ekstra i farestalden hos en opsamlingsso med adgang til besætningernes pattegrisefoderblanding. Efter den ekstra uge i farestalden blev grisene fravænnet til smågrisestalden efter besætningens normale fravænningsprocedure. Kontrolgruppens efternøler fik således samme type foder, vand og havde samme klima som besætningens øvrige smågrise. En opsamlingsso var en so, der havde fravænnet sine egne grise og efterfølgende gav die til efternølere i en uge. Forsøgsgruppe: Efternølerne der blev fravænnet samtidig med resten af ugeholdet og opstaldet i en optimeret sti i smågrisestalden (se særmere beskrivelse i tabel 2 + foto 1). Tabel 2 beskriver detaljerne omkring forsøgsgruppens opstaldningsforhold og særlig pleje. I hver smågrisesektion blev to eksisterende stier optimeret til efternølere (forsøgsgruppe). Der blev ved optimeringen af stierne lagt vægt på at sikre grisene et varmt nærmiljø, let adgang til foder og vand. Den optimerede sti blev gradvist ændret til en normal smågrisesti, i takt med ændringen i grisenes behov for varme. 5

6 Tabel 2. Oversigt over opstaldningsforholdene for efternølerne i forsøgsgruppen Forsøgsgruppe Indretning af smågrisesti (se foto 1): Skrå overdækning med nedadbukket kant, således at afstand mellem kant og halmbræt var 40 cm Varmelampe placeret i den bagerste del af overdækningerne (Veng, VE 122 IR styret varmelampe) Varmelampen blev slukket, når grisene begyndte at trække væk fra det varme område Halmbræt: 10 cm højt Strøelse efter behov i cirka 14 dage Ekstra vandkop med vandspejl (AP - Aqua level med kiptrug). Fodring: Fravænningsblanding (mælkeprodukter og sojaproteinkoncentrat, ingen sojaskrå) Zink (2.500 ppm) i foderblandingen var tilladt Efter første uge på fravænningsblandingen skiftede grisene gradvist over til besætningens normale smågrisefoderblanding. Normal belægning. Hvis ikke der var tilstrækkeligt med efternølere til at fylde de særligt indrettede stier, blev de ledige pladser erstattet med grise fra ugeholdet, der ikke indgik i afprøvningen. Dette sikrede maksimal udnyttelse af stipladserne, samt at temperatur- og klimaforhold blev bevaret som tiltænkt. Alle smågrisesektioner blev rengjort og desinficeret mellem hvert hold efter besætningens normale procedure. Udtørring og opvarmning blev kontrolleret af en medarbejder fra Videncenter for Svineproduktion inden indsættelse. Kriteriet for en indflytningsklar stald var, at gulvtemperaturen i lejet svarede til rumtemperaturen. Regulering af staldklimaet og fodringsstrategien i de almindelige smågrisestier fulgte besætningens normale procedure. Gulvvarmen blev reguleret på sektionsniveau. Alle grise blev tilset mindst én gang dagligt af staldpersonalet. Foto 1. Til venstres ses en almindeling sti, der blev sammenlignet med den optimeret stitype til højre. Den optimerede sti havde skrå overdækning, halmbræt, varmelampe, halm og supplerende vandforsyning med vandspejl 6

7 Alle grise blev vejet tre gange i afprøvningsperioden: Uge 0: Ved fravænning til en opsamlingsso / flytning til optimeret sti Uge 1: En uge efter første vejning Uge 7: Syv uger efter første vejning. Ved den sidste vejning sluttede afprøvningen. På det tidspunkt havde kontrolholdet været én uge hos opsamlingssoen og seks uger i smågrisestalden, mens forsøgsholdet havde været syv uger i smågrisestalden. Udover vægt blev der registreret afgangsårsager, behandlinger, klimaforhold og antal opsamlingssøer som blev anvendt til hvert ugehold. I farestalden var det på intet tidspunkt tilladt at flytte pattegrise mellem de forskellige ugehold, men det var derimod tilladt at benytte søer fra andre ugehold som opsamlingssøer. Fodringsstrategi I besætning 1 fik alle smågrise i de ti første dage efter fravænning tildelt besætningens tørfoder på gulvet ved overdækningen. Efternølerne i forsøgsgruppen fik derudover tildelt opblødt startblanding fire gange dagligt i langtrug i blandingsforholdet 2 kg foder/10 liter vand. Blandingen indeholdt ekstra vallepulver men ikke Vet-zink (tabel 2 og Appendiks1). Efter dag 10 gik alle grise gradvist over til den første vådfoderblanding og fra dag 28 blev grisene fodret med den anden vådfoderblanding. I besætning 2 fik alle smågrise tildelt smågrisefoder i rørfodringsautomater. Efternøglerne i forsøgsgruppen fik derudover tildelt fravænningsfoder på gulvet under overdækningen og i rørfodringsautomaterne. Blandingen indeholdt vallepulver og Vet-zink (tabel 2 og Appendiks 1). Efter cirka ti dage skiftede grisene gradvist over til anden smågriseblanding og ved cirka 20 kg over til slutblandingen. Efternølerne i kontrolgruppen fik henholdsvis besætningernes pattegriseblanding i farestalden og besætningernes smågriseblandinger i smågrisestalden. Syge og døde grise Syge efternølere (forsøg- og kontrolgruppen) blev behandlet individuelt ud fra besætningsdyrlægens vejledning. I besætning 2 var foderet tilsat Vet-zink recept fra besætningsdyrlægen. Ved alvorlig sygdom eller ved skader blev grisene flyttet til en særskilt sygesti. Døde og aflivede grise blev obduceret ved Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup. 7

8 Statistik og styrkeberegning Afprøvningen var designet som en forsøgs /kontrolundersøgelse. Efternølere indgik som gentagelse. Efternøler blev identificeret ved fravænning af fareholdet og tilfældigt fordelt til at blive i farestalden (kontrol) eller til at blive flyttet til smågrisestald (forsøg). Grisene sluttede i forsøget syv uger senere. Den primære parameter var daglig tilvækst. Denne blev analyseret i en lineær model, hvor gruppe, besætning og vægt ved start indgik som systematiske effekter og hold som tilfældig variabel. Der var for få observationer af behandlede og døde grise, til at der kunne foretages statistik på disse variable. Disse er i stedet behandlet deskriptivt. Resultater og diskussion Der blev ikke fundet vekselvirkninger (interaktioner) mellem besætningerne. Derfor præsenteres resultaterne for vægt og daglig tilvækst som et gennemsnit af de to besætninger. I afprøvningen indgår der resultater fra seks ugehold fra besætning 1 og otte ugehold fra besætning 2. Der blev i forsøgsperioden fravænnet og grise fra henholdsvis besætning 1 og 2. Der indgik i alt efternølere i afprøvningen - henholdsvis 646 efternølere fra besætning 1 og 484 efternølere fra besætning 2. Antallet af efternølere udgjorde således 16,0 % og 12,5 % af de fravænnede grise henholdsvis for besætning 1 og 2. Vægt og tilvækst I tabel 3 er vægten på grisene præsenteret ved gruppedeling (uge 0), efter én uge samt efter syv uger. Grisenes gennemsnitvægt ved forsøgets start var 4,4 kg for begge grupper. Efter én uge havde grisene hos opsamlingssøerne (kontrol) i gennemsnit taget 1,2 kg på, mens grisene i forsøgsgruppen havde en vægtforøgelse på 600 gram på den første uge (tabel 3). Denne forskel var statistisk sikker. Fravænningen havde således negativ effekt på forsøgsholdet den første uge. Vægtforskel blev imidlertid udjævnet. Ved afslutning af undersøgelsen (uge 7) var der således ikke længere forskel i vægt mellem de to grupper (se tabel 3). 8

9 Tabel 3. Efternøleres vægt ved fravænning efter en uge og efter syv uger hos efternølere, der havde fået en uge hos en opsamlingsso inden fravænning sammenlignet med efternølere, der var fravænnet direkte til en optimeret sti. Gennemsnitsværdierne er angivet med tilhørende 95-procentkonfidensintervaller i parentes Opsamlingsso - kontrol Optimeret sti - forsøg P-værdi N, antal efternølere Start uge 0, kg 4,4 4,4 0,527 (4,3 4,5) (4,3 4,5) Efter 1. uge, kg 5,6 5,0 < 0,0001 (5,5 5,8) (4,9 5,1) Slut efter 7. uge, kg 24,9 (24,3 25,6) 25,5 (24,8 26,1) 0,07 I tabel 4 ses den daglige tilvækst i de to forsøgsgrupper. Heraf fremgår, at efternølerne i forsøgsgruppen kun opnåede cirka den halve tilvækst efter den første uge i smågrisestalden sammenlignet med efternølerne hos opsamlingssøerne, men at denne forskel var udjævnet ved forsøgets afslutning. Set over hele afprøvningsperioden opnåede efternølerne, der var fravænnet til de optimerede stier, samme daglige tilvækst som kontrolgrisene, der havde gået en uge mere i farestalden hos en opsamlingsso. Tabel 4. Daglig tilvækst for efternølere, der havde fået en uge hos en opsamlingsso inden fravænning sammenlignet med efternølere, der var fravænnet direkte til en optimeret sti. Gennemsnitsværdierne er angivet med tilhørende 95-procentkonfidensintervaller Opsamlingsso (kontrol) Optimeret sti P-værdi (forsøg) N, antal efternølere Daglig tilvækst efter 1. uge, gram < ( ) (79 98) Daglig tilvækst slut, gram * ( ) ( ) * 7 uger efter forsøgets start Når de mindste pattegrise holdes tilbage i farestalden, og først fravænnes når de er store nok, så vil grisene naturligt være mere ens ved indsættelse i smågrisestalden, og forventes også at være mere ens ved udtagning. Omkostningen er imidlertid, at grisene har været længere tid i farestalden. Desuden stiger risikoen for at overføre smitte til det efterfølgende farehold. Når alle grisene i et farehold overføres til smågrisestalden på samme tid, vil nogle af grisene være små, og forventes også at være små, når de forlader smågrisestalden. Ved salg af grise med en bestemt minimumsvægt må disse overføres til buffersektioner, til de vejer nok. 9

10 I afprøvningen blev det ikke registreret, hvor mange grise, der var for små til salg, og dermed skulle flyttes til en buffersektion. I begge besætninger oplyste besætningsejerne imidlertid, at der ikke blev flyttet flere grise til buffersektionerne end vanligt. Dødelighed, sygdom og behandling Datagrundlaget for behandlede eller døde efternølere var ikke tilstrækkeligt til at udarbejde en statistisk analyse. Disse data er behandlet deskriptivt. Blandt de udvalgte efternøler var 84 % udelukkende små og vejede under 5 kg. De resterende 16 % var magre, langhårede eller på anden måde utrivelige. Cirka 92 % af alle efternølere overlevede, og der var kun en lille numerisk forskel i dødelighed mellem forsøgsgruppen og kontrolgruppen (se tabel 5). Tabel 5. Deskriptiv beskrivelse af sygdom, behandling og dødelighed hos efternølere Besætning 1 Besætning 2 Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg I alt Opsamlingsso Optimeret sti Opsamlingsso Optimeret sti N, antal efternølere Efternølere med sygdomsbemærkninger 38 (12) 43 (13) 46 (19) 49 (20) 176 (16) ved opstart, stk. (pct.) Antal behandlede efternølere, stk Antal behandlinger i alt Antal døde efternøler, stk. (pct.) 26 (8) 23 (7) 19 (8) 17 (7) 85 (7,5) De bakterier og virus, der optræder i besætningerne, og grisenes generelle sundhedstilstand vil altid være meget individuelle. Trods grundig instruktion i behandlingsstrategi og et forsøg på at ensrette behandlingerne, påbegyndte de to besætninger deres behandlinger ud fra meget forskellige kriterier. Det betød, at antallet af behandlede grise, og det samlede antal behandlinger var væsentlig større i besætning 1 end i besætning 2. Da behandlingsstrategierne var så forskellige, var det ikke muligt at drage en overordnet konklusion i relation til medicinforbruget. Dødeligheden blandt efternølere var ens mellem de to besætninger og lå i gennemsnit på 7,5 %. Der blev obduceret 85 grise og årsagerne dækkede over 26 forskellige diagnoser. Der var ikke en bestemt dødsårsag, som var særlig overrepræsenteret. 10

11 Økonomi I denne afprøvning blev der ikke fundet en væsentlig forskel i produktiviteten ved de to fravænningsmetoder. Der er kun beregnet marginalomkostninger mellem de to metoder. I tabel 6 ses omkostningerne ved håndtering af en efternøler henholdsvis i en optimeret smågrisesti og ved en opsamlingsso. Elforbruget til varmelampe samt ekstra foder er opgjort ud fra forbruget i forsøget. De resterende omkostninger er beregnet på basis af ekspertvurderinger (Finn Udesen, Videncenter for Svineproduktion). I besætning 1 indgik 321 efternølere (forsøgsgruppe), hvor forbruget af el var 314 kwh og forbruget af foder med vallepulver var 314 kg. Tilsvarende var der 245 efternølere (forsøgsgruppe) i besætning 2, hvor forbruget af el var 125 kwh og forbruget af foder med vallepulver var 400 kg. Som det fremgår af tabel 6, er omkostningerne ved at lade efternølerne blive ved en opsamlingsso cirka dobbelt så høj sammenlignet med udgiften ved at flytte efternølerne med ugeholdet til en optimeret smågrisesti. Således koster en efternøler ved en opsamlingsso 22 kr. mens en efternøler i en optimeret sti koster 11 kr. En uge mere i farestalden medfører et produktionstab på 0,11 kuld pr. årsso svarende til 0,6 fravænnede grise pr. kuld pr. opsamlingsso (se tabel 6). Tabel 6. Omkostninger ved håndtering af en efternøler hos en opsamlingsso eller i en optimeret smågrisesti Forbrug Kr. pr. styk Opsamlingsso Optimeret smågrisesti Antal grise pr. sti, stk Pris pr. sti, kr Husleje en uge, kr. 42 * 88 Ekstra energi til varmelampe (kwh), kr. 20 0,8 16 Ekstra foder med mælk til fravænningssti (kg), kr. Øget diegivningstid i 7 dage 0,6 frav Grise/kuld ** Sofoder i 7 dage (FEso), kr. 56 1,50 84 I alt marginale omkostninger pr. sti, kr Marginale omkostninger pr. gris, kr * Renter og afskrivninger, 10 pct. pr. år ** 2,42 kuld pr. årsso mod 2,31 kuld pr. opsamlingsso 11

12 I beregningerne er det forudsat, at arbejdet med at sortere og passe grisene er ens ved de to håndteringsmetoder. Jævnfør afprøvningens resultat er der ikke indregnet nogen forskel i produktivitet. I beregningerne er der ikke medtaget gevinsten/tab, ved at nogle opsamlingssøer må forventes at komme i brunst i farestalden. Ligeledes kendes værdien af den sundhedsfremmende effekt ved fuld sektionering ikke, men denne vurderes til at være af stor betydning. Anbefalinger Som tidligere anført blev efternølere udvalgt, hvis de havde et eller flere af følgende kendetegn: vejede 5,0 kg eller derunder, var tynde eller magre, var langhåret eller svagelige (fx havde været syg i farestalden, havde mindre sår, klovbylder og lignende). Til trods for en relativ ensartet beskrivelse af en efternøler vil udvælgelsen altid bero på en vurdering, som kan være forskellig mellem besætninger. Det anbefales at: lægge en strategi for, hvad der kendetegner en efternøler i egen besætning tage stikprøver af grisenes vægt ved hver fravænning, så der sker en kontinuerlig kalibrering af vægten etablere optimerede stier nok til alle efternølere i smågrisesektionen. Regn med 15 % efternølere med de kriterier, som blev benyttet i afprøvningen. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en gris er efternøler eller ej, anbefales det at anbringe grisen i den optimerede sti udarbejde en strategi for pasningen af de optimerede stier. Herunder et skema over varmetilsætning de enkelte dage, indstilling af overdækningen, antal daglige tilsyn, fodring på gulv, i trug og foderautomater man ikke går på kompromis med indretningen af den optimerede sti. Værdien af de enkelte delelementer for den optimerede sti, der blev anvendt i afprøvningen, kendes dog ikke. Det vurderes, at et varmt (skrå overdækning, halmbræt og varmelampe) og trækfrit nærmiljø og et godt foder (sojaproteinkoncentrat og mælk) er af væsentlig betydning for at opnå et vellykket resultat flytte syge grise til sygestier - ikke til de optimerede stier. 12

13 Konklusion Efternølere, som blev fravænnet med eget ugehold til særligt indrettede stier, havde samme vægt og tilvækst syv uger senere som efternølere, der blev en uge ekstra hos en opsamlingsso. Derfor anbefales det at etablere 15 % optimerede stier i alle smågrisestalde, og at fravænne alle grise i ugeholdet. Fravænning af samtlige pattegrise på én gang gav en bedre økonomi, da en stiplads i smågrisestalden er billigere end en stiplads i farestalden. Marginalomkostningen for efternølere hos en opsamlingsso i en uge var cirka dobbelt så høj sammenlignet med anvendelse af optimerede stier. Fravænning af hele ugehold gør det muligt at gennemføre sektioneret drift af farestalden med en forventet bedring af sundhed og fravænningsvægt. På baggrund af afprøvningens resultater anbefales det, at man ikke bruger opsamlingssøer til de mindste grise ved fravænning. Alle grise i hvert ugehold bør fravænnes samlet og efternølere skal placerer i særligt optimerede smågrisestier. Referencer [1] Thorup, F.; Callesen, J.; Udesen, F.K. (2006): Økonomisk betydning af 4 eller 5 ugers fravænningsalder. Meddelelse nr. 759, Dansk Svineproduktion [2] Thorup, F. (2005): Sektioneret drift i farestalden. Meddelelse nr. 720, Landsudvalget for Svin Deltagere Tekniker: Special tekniker Mogens Jakobsen Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: 3663-D //NP// 13

14 Appendiks 1 Startblanding til efternølerne Besætning 1 Besætning 2 Råvaresammensætning Råvaresammensætning 48 % hvede 37 % Hvede 10 % byg 25 % Hvede varmebehandlet 8 % rug 10 % kartoffelprotein 10 % fiskemel 7 % vallepulver 4 % svinefedt 6 % sojaproteinkoncentrat 20 % protein/vitaminer/mineraler 3 % druesukker Ekstra: + 20 pct. vallepulver 2 % havre Ingen zink 1,9 % monocalciumfosfat 1,7 % palme fedtsyre Indhold 1,0 % veg. fedt og olie, hørfrø 121 FEsv pr. 100 kg 1,0 % sukkerroemelasse 18,42 % råprotein + vitaminer/mineraler 7,49 % råfedt 2,17 % træstof 0,300 % VetZink 4,96 % råaske Indhold Beregnet indhold pr. FEsv 122 FEsv pr. 100 kg Gram st. ford. råprotein 131,5 18,10 % råprotein Gram st. ford. lysin 11,3 4,30 % råfedt Gram st. ford. methionin 3,8 2,10 % træstof Gram st. ford. treonin 6,6 6,10 % råaske Gram st. ford. trytofan 1,9 Gram st. ford. valin 6,2 Beregnet indhold pr. FEsv Gram st. ford. råprotein 134 Gram st. ford. lysin 11,0 Blandingsforhold Gram st. ford. methionin 3,7 2 kg tørfoder:10 l vand Gram st. ford. treonin 6,7 Gram st. ford. trytofan 2,3 Gram st. ford. valin 7,6 14

15 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller Prisen for håndtering af diarré via foderet Projektleder Sønke Møller Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Prisen for dine beslutninger Råvarevalg Antal blandinger 3. Nye råvarer 4. Konklusion

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Fodermøder, Billund og Aulum MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning 1 MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Besøgsrapporter

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere