Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen."

Transkript

1 Version:

2 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt Kommunale Skolevæsen vil skabe en fælles retning, en fælles forståelse og et fælles overblik, så kommunens skoler med den nye skolepolitik kan få en fælles platform for deres videre udvikling. Politikken er gældende for en 4-årig periode - skoleårene 2008/09 til 2012/13. Skolepolitikken i Jammerbugt Kommune" er et supplement til det eksisterende grundlag for folkeskolen, herunder: Folkeskoleloven af 2003, Salamanca-Erklæringen, som Danmark underskrev i 1994, Den sammenhængende børnepolitik, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. juni De kommunalt vedtagne Servicemål udgør ligeledes et grundlag, der skal afspejle sig i Jammerbugt Kommunes skolepolitik : Visionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for- og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der i lokalmiljøet danner rammen om børnenes udvikling og dannelse. Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at kunne opleve sig som værdsat med de ressourcer, det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau. En skolepolitik handler om i hvilken retning den enkelte skole og skolevæsenet skal udvikle sig. I denne skolepolitik for Jammerbugt Kommunale Skolevæsen suppleres gældende grundlag ved at fokusere på seks udvalgte temaer: Tema: Inklusion...4 Tema: Trivsel og læring...5 Tema: Skolens udvikling...7 Tema: Forældresamarbejde...8 Tema: Oplevelse af sammenhænge...9 Tema: De fysiske rammer...10 Der er ingen prioriteret rækkefølge. Fokusområderne er de udstukne rammer, som skolerne skal arbejde i. I de seks temaer beskrives de skolepolitiske mål, der udgør den ønskede ramme for udviklingen på områderne. Side 2

3 Skolernes arbejde frem mod lokale mål, der er afledt af de overordnede skolepolitiske mål, skal fra år 2009 beskrives i skolernes udviklingsplaner. Skolefritidsordningen er en integreret og væsentlig del af skolen. Derfor refererer betegnelsen skole til både skolens undervisnings- og fritidsdel. Jammerbugt Kommunes skolepolitik forpligter således både i forhold til skolens undervisnings- og fritidsdel. En fremtidig skolestrukturdebat bør ses i sammenhæng med en diskussion og politisk forholden sig til hvilken udvikling, der ønskes i alle områder af Jammerbugt Kommune. Denne udgave af Jammerbugt Kommunes skolepolitik tager ikke stilling til disse overvejelser. Jammerbugt Kommunes skolepolitik skal politisk godkendes til oktober Dette første udkast til Skolepolitik for Jammerbugt Kommune er udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med den nedsatte styregruppe for udarbejdelse af skolepolitik i Jammerbugt Kommune. Oplægget skal debatteres ved dialogmødet den 26. februar 2008 kl på Brovst Skole. Udkastet er udarbejdet under hensyn til såvel det ovenfor beskrevne grundlag for folkeskolen som til de to temaaftener ang. udarbejdelse af skolepolitik i Jammerbugt Kommune. Inden temamødet den 26. februar har der været mulighed for at drøfte oplægget i skolernes pædagogiske råd, elevråd, skolebestyrelser samt ved eventuelle temaaftener i de enkelte lokalsamfund (det er op til den enkelte skolebestyrelse at afvikle et sådant arrangement). Styregruppen ser frem til en konstruktiv drøftelse tirsdag den 26. februar. Videre information om mødets afvikling fremsendes senere. Efterfølgende vil oplægget blive bearbejdet og fremsendt til skolerne med henblik på at kvalificere det andet dialogmøde tirsdag den 25. marts kl på Brovst Skole. Med venlig hilsen Styregruppen Side 3

4 Tema: Inklusion med udgangspunkt i en anerkendende relations- og ressourceorienteret pædagogik. Folkeskolen er en skole for alle. Derfor skal skolen være inkluderende. Inklusion handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. Børn og unge skal opleve, at de er en del af en sammenhæng. De skal imødekommes gennem bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer - såvel indholdsmæssigt som strukturelt. Motiverede børn og unge lærer bedst. Passende udfordringer skaber lærelyst, engagement og gåpåmod. Børn og unges selvværd og ansvarlighed er størst, når de møder passende udfordringer og deltager i aktiviteter, som de har et vist talent for, og som de kan se meningen med. Inklusion fremmes således blandt andet af undervisningsdifferentiering, målfastsættelse for den enkelte, løbende evaluering, fleksibel holddannelse og varierende arbejdsmetoder. De nære professionelle i Jammerbugt Kommune skal blive fortrolige med at arbejde med den anerkendende tilgang til læring, der udgør en relations- og ressourceorienteret pædagogik 1. Skolens specialpædagogiske bistand skal organiseres således, at der fleksibelt kan støttes op om passende udfordringer til gavn for alle børn og unge i skolen. Skoleforvaltningen og PPR skal understøtte udviklingen af skolernes kompececentre. En inkluderende skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene. Forældrenes viden og holdninger er afgørende for at sikre rummelighed i skolen. Inddragelse af det enkelte barn / den enkelte unge og dennes forældre styrker barnets / den unges udvikling. Samarbejdet i distriktsteamet omkring udsatte børn og unge videreudvikles, så det bliver et effektivt redskab med henblik på en tidlig, lokal, inkluderende og koordineret indsats. 1 Der henvises endvidere til ICDP-programmet (International Childhood Development Program). Side 4

5 Tema: Trivsel og læring Der sikres et miljø og en hverdag, som understøtter børn og unges trivsel og som fremmer udviklingen af faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer til at håndtere viden og læreprocesser. Børn og unge i Jammerbugt Kommune skal tilegne sig dannelse, der gør det muligt at manøvrere i et mangfoldigt og omskifteligt samfund. Trivsel/omsorg er en forudsætning for at læring lykkes. Det er vigtigt, at barnet/den unge føler sig mødt og anerkendt, indgår i forpligtende relationer samt oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole i Jammerbugt Kommune. Derfor er det vigtigt, at den enkelte skole: sikrer, at alle på skolen bliver mødt i et anerkendende perspektiv, udarbejder og evaluerer trivselspolitik i samarbejde med børnene / de unge, inddrager undervisningsmiljøundersøgelserne aktivt i undervisningen, forebygger og forholder sig aktivt til o -mobning o -vold o sorg, styrker børnenes / de unges motoriske udvikling og oplevelsesmuligheder gennem o -udendørsaktiviteter o -varierede idrætsaktiviteter, udvikler samarbejdet med sundhedsplejen med fokus på de sundhedsfremmende samtaler og brug af sundhedsplejersken i undervisningen, giver børnene / de unge gode muligheder for at vælge at spise sund mad i skoletiden. Side 5

6 Udgangspunktet for enhver læreproces er elevens nysgerrighed og engagement. Der skal være plads til- og anerkendelse af forskellige måder at lære på. Viden forudsætter - udover trivsel - bearbejdning og aktiv tilegnelse. Barnet/den unge lærer at arbejde med viden som noget foranderligt i en kontinuerlig proces. De skal lære at forholde sig til voksende mængder af information, som de selv omdanner til viden. Det foregår i forskellige processer, med forskellige tilgange og med forskelligt perspektiv. Lærernes kvalifikationer er naturligvis en afgørende forudsætning for høj faglig kvalitet i undervisningen. Lærerne skal være veluddannede og kunne bruge deres faglige færdigheder, og beherske pædagogiske metoder og midler i formidlingen af denne faglige viden. Der skal arbejdes med holddannelse og varierende grupper. Undervisningen organiseres i fleksible og strukturerede forløb. Projektarbejdsformen er med til at støtte, at eleverne er handlende og opsøgende. Fælles Mål indgår som et naturligt værktøj, når lærerne planlægger undervisningen. Brugen af målfastsættelse og evalueringsmetoder for det enkelte barn / den unge både som enkeltindivid og som medlem af et fællesskab er en naturlig del af undervisningen. Skolerne anvender egnede metoder, f.eks. portefølje, til evaluering og dokumentation af børnenes / de unges alsidige personlige udvikling. Der lægges vægt på, at metoderne er baseret på dialog med børnene / de unge og forældrene. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen ønsker vi veluddannede, fagligt dygtige lærere, der: har en anerkendende indfaldsvinkel til børn og unge, fremmer et positivt læringsorienteret klima, fx ved anvendelse af relations- og ressourceorienteret pædagogik, anvender en flerhed af former og metoder, stiller individualiserede krav, mestrer indholdsmæssig klarhed, mestrer forståelsesorienteret kommunikation, støtter og udfordrer den enkeltes læring og udvikling. Side 6

7 Tema: Skolens udvikling Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på styrkelse af den pædagogiske ledelse, den strategiske ledelse, den administrative ledelse og personaleledelsen. Pædagogisk ledelse er en faglig ledelse, der tager fagligt ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledende grundlagsdokumenter og forskellige interessenters indspil. Pædagogisk ledelse læner sig samtidig op af opfattelsen af at se ledelse i et relationsforhold mellem de, der leder, og de, der deltager i processen. Det, som i særlig grad er ledelsens ansvar, er at kvalificere beslutningsprocesser om udviklingen og initiere de nødvendige kommunikations-, refleksions- og læreprocesser mellem børnene /de unge, ledelsen og medarbejderne i organisationen. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen ønsker vi ledere, der møder den enkelte medarbejder med respekt og positive forventninger, der giver den enkelte støtte og opmærksomhed i løsningen af opgaver, der giver den enkelte udfordringer, der kan virke personligt og fagligt udviklende, der arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet, og som stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, der bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling opfattes som sider af samme sag. Den pædagogiske ledelse skal i den fireårige periode denne skolepolitik er gældende lægge stor vægt på at det pædagogiske personale bliver fortrolige med den relations- og ressourceorienterede pædagogik 2. Denne indsats må vægtes tungt ved anvendelse af ressourcerne til efteruddannelse. Kvaliteten af de relationer børnene / de unge indgår i har afgørende betydning for læringen. Her har den nære professionelle stor betydning. Ledelse og medarbejdere udvikler en praksis, der er med til at sikre et spændende og udfordrende læringsmiljø samt understøtter skolens mål og skaber en systematik, dokumenterer den pædagogiske praksis. Først og fremmest med henblik på at lære af hinanden - lære af de bedste. Videndeling er nøglen til fortsat kvalitetsudvikling. Skolernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og struktur har mange forskellige tilrettelæggelsesformer - f.eks. klasseundervisning, holddannelse, anvendelse af kreative læringsrum og forskellige tidsmoduler. Skolens medarbejdere samarbejder på det organisatoriske og på det indholdsmæssige niveau. Samarbejdet inden for- og mellem faggrupper styrkes, bl.a. gennem delegation af kompetence og ansvar. 2 Jf. Servicemålene for Jammerbugt Kommunale Skolevæsen. Side 7

8 Tema: Forældresamarbejde Skolen inddrager forældrene i skolens virksomhed. Den enkelte skole synliggør, hvordan forældre kan få viden om- og indflydelse på skolens virksomhed, herunder på egne børns skolegang. Blandt andet derved forsøges det at fastholde forældreinteressen i de første skoleår op gennem skoleforløbet. Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etablering, udvikling og fastholdelse af samarbejdet med forældrene. Skolen sikrer, at gensidige forventninger mellem skole og hjem tydeliggøres. Skolen arbejder med klare værdier og dialog om barnets / den unges skolegang i samarbejdet med forældrene. Med henblik på at sikre forældrenes engagement og ansvarlighed kan der i nogle tilfælde indgås kontrakter mellem skole og forældre om lektiehjælp, fremmøde osv. Skoleportalen er et vigtigt redskab i forhold til dialogen mellem skole og forældre. Via portalen formidler skolen sin kultur, sit værdigrundlag mv. Den enkelte lærer/de enkelte lærerteam arbejder med skole/hjem-samarbejdet via Skoleportalen, f.eks. i form af logbøger og meddelelser til forældregruppen. Forældrene er en ressource, der inddrages aktivt i undervisningen, for eksempel som gæstelærere. Det formelle samarbejde i demokratiske fora videreudvikles med hensyn til form og indhold. Skolen er platform for dialog med- og inddragelse af forældre og samarbejdspartnere i lokalområdet. Side 8

9 Tema: Oplevelse af sammenhænge Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse styrkes, og samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel videreudvikles. Ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fremmer i samarbejde med forældrene børnenes trivsels- og læringsmiljø. Skolen sikrer, at der er samarbejde om- og kontinuitet i arbejdet mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og skolefritidsordningen. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, som skal opleve en sammenhængende hverdag. Samarbejdet sikrer, at børnenes personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles og udfordres, så de tilegner sig viden og dannelse. Samarbejdet med forældrene i forbindelse med skolestarten videreudvikles. Alle voksne med ansvar for børnene bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene. Skoler der volumenmæssigt har størrelsen til det bør arbejde frem mod at faseopdele skolen i henholdsvis indskolings-, mellemtrin- og udskolingsfasen. Derved vil det pædagogiske personale dels kvalificere arbejdet med pågældende alderstrin, og i særdeleshed kvalificere arbejdet med relationerne til børnene / de unge i pågældende fase. Udskolingsforløbet ses som et sammenhængende forløb fra årgang. Der henvises til Fælles Mål, som er Undervisningsministeriets beskrivelse af de faglige forløb i folkeskolen. Den fremtidige skolestruktur bør tage hensyn til dette faglige og pædagogiske forhold. Side 9

10 Tema: De fysiske rammer Når alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, stiller det store krav til et samspil mellem pædagogik og de fysiske rammer. Undervisningen skal differentieres og være fleksibel, således at der kan arbejdes med forskellige former for organisering af undervisningen. Det stiller krav til skolens læringsrum og dets fleksibilitet med hensyn til indretning, udstyr, materialer, materiel osv. Tværfaglig- og projektundervisning betyder langt større krav til differentiering/fleksibilitet; der vil blive mere bevægelse, og der kræves mere plads til det enkelte barn / den unge, når han/hun ikke længere bare skal sidde ned det meste af tiden. Sidst, men ikke mindst, skulle der gerne blive tale om en større rumlig alsidighed. Både i forhold til de aktiviteter der udspiller sig, men også i forhold til, hvem der skal bruge rummene, små og store børn har langt fra altid samme behov. Hvad enten det drejer sig om nybygning, ombygning eller tilbygning er følgende nøgleord væsentlige: Fleksibilitet / differentiering / foranderlighed Åbenhed, rumligt flow Multifunktionalitet Større rum / rumlige sammenhænge Skolens fysiske miljø skal således være åbent og fleksibelt for at fremme et kreativt læringsmiljø. Det fysiske miljø understøtter undervisning og øvrige aktiviteter. Det skal også være med til at gøre skolen til et sjovt og oplevelsesrigt sted at være. Derfor skal der sættes fokus på kreativ anvendelse af skolens arealer og faciliteter, og betydningen af den æstetiske dimension i omgivelserne som en del af et godt grundlag for læring medtænkes. Der bør udarbejdes en overordnet udbygnings- og vedligeholdelsesplan. Ved ombygninger / renoveringer bør den faseopdelte skole understøttes. IKT-udstyr skal være lettilgængeligt. Ved indretning af lokaler og ved indkøb af materialer og møbler tages sundhedsmæssige hensyn. Energibesparende og miljøfremmende foranstaltninger vægtes højt. Side 10

11 Som nævnt indledningsvis angiver skolepolitikken i hvilken retning skolevæsenet skal udvikle sig. Ved de årlige skoleudviklingssamtaler, som afholdes med skolechefen forud for aflevering af skoleudviklingsplanen, evalueres den enkelte skoles arbejde frem mod de lokale mål, der er afledt af de overordnede skolepolitiske mål. Skolepolitikken bliver således evalueret løbende. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er: at kvalificere grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten, at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; mellem ledelse og bestyrelse, at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling. Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder, operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evalueringsplaner, præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen, præciserer krav til dokumentation. I løbet af 2011 nedsættes et kommissorium med henblik på overordnet at evaluere indsatsen og vurdere behovet for nye indsatsområder for den kommende årrække. Børne- og Kulturudvalget Jammerbugt Kommune Side 11

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag Side 1

Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag Side 1 Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag 1849-15265 Side 1 Indledning Denne skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, august 2008 E-Doc: Sag Side 1

Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, august 2008 E-Doc: Sag Side 1 Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, august 2008 E-Doc: Sag 1849-15265 Side 1 Indledning Denne skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Vi baserer

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Forord. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget.

Forord. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget. Forord Det er kommunens opfattelse, at børnene er forældrenes ansvar men samtidig har forældre og kommune et fælles ansvar for at give børn de bedste opvækstbetingelser. Disse betingelser skal skabes i

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

!"&'! %( # )! * * +!#!, -

!&'! %( # )! * * +!#!, - ! "! !"# $ %!"&'! %( # )! * * +!#!, -. )! /01!'( #&."( # 23(4 5'%6 3$4 # 6173$4 $ %!&$!'$( )8-89: 6!# %! &!" # $ % &!%$ # $ %1!; ", "!!!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! *< 3 *=4 %.8886!!! "=< "1 /.! -'34" 1!1%!!1!

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder. Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere