AFGØRELSE i klagesag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til overdækning på Storkevænget, Skibby

Transkript

1 7. juni 2019 Sagsnr.: 18/08949 Klagenr.: CHMI AFGØRELSE i klagesag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til overdækning på Storkevænget, Skibby Frederikssund Kommune har den 11. oktober 2018 givet afslag på dispensation fra lokalplan nr. 087, et sommerhusområde vest for Vellerup by, til overdækning på ejendommen Storkevænget 19, 4050 Skibby. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet NÆVNENES HUS Toldboden Viborg Tlf CVR-nr Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1 af 8

2 1. Klagen til Planklagenævnet Ejendommens ejer klagede den 5. november 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Planklagenævnet modtog klagen den 13. november 2018 fra Frederikssund Kommune. Der er navnlig klaget over, at vejbyggelinjen ikke er målt korrekt i afgørelsen, og at kommunen ikke anvender de forskellige muligheder for dispensation på skrående grunde. 2. Sagens oplysninger 2.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ejendom, som ligger på Storkevænget 19, 4050 Skibby. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 087, et sommerhusområde vest for Vellerup by. Af lokalplanens 8.4 fremgår følgende om vejbyggelinjer: Bebyggelse, andre anlæg og konstruktioner må ikke placeres nærmere end 10 meter fra vejskel mod Nordvejen og Vigvejen. Bebyggelse, andre anlæg og konstruktioner må ikke placeres nærmere end 4,5 meter fra vejskel mod stamvejene Skjoldagervej og Birkebækvej. Bebyggelse, andre anlæg og konstruktioner må ikke placeres nærmere end 5 meter fra vejskel mod øvrige veje. Afstande skal måles til hovedindtrykket af facaden. Tagudhæng på op til 0,5 meter er tilladt ud over vejbyggelinjen. På grunde med meget skrående terræn vil Byrådet gerne dispensere til at placere sekundære bygninger nærmere vejskel og naboskel end hvad der ellers fastsættes i lokalplanen. Lokalplanens 8.6 indeholder en bestemmelse vedrørende bygningshøjden for småbygninger. Lokalplanens 8.6, 6. pkt., svarer til 8.4, 5. pkt Forløbet før kommunens afgørelse Klageren søgte den 25. september 2018 kommunen om lovliggørende dispensation til en allerede opført overdækning, omtalt som et vindfang. Det fremgår af ansøgningen, at overdækningen er placeret 3,5 m fra skel. Klageren vedlagde seks billeder af overdækningen. Klageren oplyste, at 2 af 8

3 billederne var taget fra ca. 1,80 m s højde. Klageren gjorde gældende, at billederne viste, at overdækningen ikke er synligt ude fra vejen. Klageren anførte afslutningsvist, at det var klagers opfattelse, at der var taget hensyn til tingenes beskaffenhed, og at overdækningen tilgodeså området ved ikke at være dominerende Kommunens afgørelse Frederikssund Kommune traf den 11. oktober 2018 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til overdækningen. Kommunen gav desuden påbud om lovliggørelse af overdækningen. Kommunen anførte, at lovliggørelse kan ske ved enten at fjerne den del af overdækningen, der overskrider vejbyggelinjen, eller ved at reducere overdækningens dimensioner, og søge dispensation til en mindre overskridelse af vejbyggelinjen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at overdækningen overskred vejbyggelinjen med ca. 1,5 m. Kommunen oplyste, at ejendommen er omfattet af lokalplan 087, og at overdækningen kræver dispensation fra 8.4 om, at bebyggelse ikke må placeres nærmere end 5 m fra vejskel. Kommunen anførte, at kommunen ved afgørelsen har lagt vægt på, at det er et væsentligt karaktertræk for området, at vejbyggelinjerne er friholdt for bebyggelse, som kommunen ønsker at fastholde. Kommunen har videre lagt vægt på, at der er tale om et forholdsvist stort vindfang, og at vindfanget kunne reduceres væsentligt uden at miste sin funktion. Yderligere har kommunen lagt vægt på, at der efter kommunens vurdering ikke gælder særlige forhold på ejendommen, der begrunder, at kommunen dispenserer fra kravet om afstand til vej. Kommunen anførte videre, at en tilladelse til overdækningen vil danne uønsket præcedens i området. Kommunen anførte i forlængelse heraf, at såfremt der ikke er en særlig begrundelse for at tillade overdækningen vil kommunen ikke efterfølgende kunne afvise tilsvarende ansøgninger, og at dette på sigt vil ændre områdets karakter. Kommunen anførte, at det ikke er en særlig begrundelse, at man lige nu ikke kan se overdækningen, fordi den ligger bag en hæk. Kommunen anførte yderligere, at kommunen ikke tidligere havde været bekendt med overdækningen, og at kommunen derfor ikke har udvist passivitet. Kommunen anførte, at klageren i sommeren 2018 blev bekendt med overskridelsen af vejbyggelinjen, da kommunen gav afslag på at bygge en carport i forhold til samme vejbyggelinje. Kommunen anførte, at der derfor ikke foreligger særlige indrettelseshensyn. Endeligt anførte kommunen, at formålet med at friholde vejbyggelinjearea- 3 af 8

4 let for bebyggelse opvejer det værdispild et afslag medfører Klagen og bemærkninger til klagen Korrespondance under klagesagen I sagen indgår klagen af 5. november Kommunen er kommet med bemærkninger til klagen i brev af 13. november Klagen Klageren anfører, at kommunen ikke har taget hensyn til bestemmelserne i lokalplanen for skrående grunde. Klageren henviser til lokalplanens 8.6. Klageren anfører videre, at de forskellige muligheder for dispensation på skrående grunde ikke bliver tilgodeset. Klageren anfører, at kommunen telefonisk har antaget, at grunden ikke er skrående. Klageren anfører, at vejbyggelinjen ikke er målt korrekt i afgørelsen. Klageren henviser til redegørelsen for området og zonestatus på side 22 i lokalplanen. 1 Klageren anfører, at man ikke kan se overdækningen fra vejen, på grund af terrænet og hækken, og at overdækningen derfor ikke påvirker væsentlige karaktertræk for området. Klageren oplyser, at overdækningen er opført for at undgå, at der lægger sig is foran døren. Klageren oplyser, at der altid er is om vinteren, fordi vejen ligger højere end huset. Klageren oplyser videre, at der er tale om 3 4x4 stolper med gennemsigtigt termotag. Klageren anfører yderligere, at overdækningen ikke er et vindfang Kommunens bemærkninger til klagen Frederikssund Kommune anfører, at det ikke er væsentligt om overdækningen betragtes som et vindfang eller ej, men at det i stedet er væsentligt, at der er tale om en åben overdækning foran hoveddøren. Kommunen anfører, at klageren i ansøgningen oplyser, at overdækningen er placeret ca. 3,5 m fra vejskel. Kommunen anfører, at dette stemmer overens med det, der fremgår af kommunens digitale kort. Kommunen anfører, at skitsen på lokalplanens side 22 illustrerer reglerne for terrænregulering, som beskrevet i 2.4, og at skitsen derfor ikke er umiddelbart relevant for sagen. Kommunen anfører, at den først og fremmest har lagt vægt på hensynet til det friholdte areal ved vejbyggelinjen. Kommunen anfører videre, at kommunen også har tillagt det betydning, at der efter kommunens vurdering ikke 1 Denne del af redegørelsen knytter sig til lokalplanens 2.4 om terrænregulering. 4 af 8

5 findes særlige forhold på grunden, der gør, at kommunen bør give dispensation fra bestemmelsen. Kommunen anfører, at de terrænmæssige forhold er indgået i denne vurdering, og at kommunen ikke finder, at forholdene på grunden er markant anderledes eller så specielle på den del af grunden, hvor overdækningen er placeret, at det begrunder en dispensation til så stor en overdækning. Kommunen anfører, at bestemmelsen om, at kommunen gerne vil give dispensation på grundende med meget skrående terræn ikke har karakter af en egentlig bestemmelse, da den ikke er direkte administrerbar. Kommunen uddyber, at bestemmelsen blandt andet ikke klart og entydigt definerer, hvornår en grund er meget skrående eller hvor tæt man må komme nærmere vejskel. Kommunen anfører, at den betragter disse tilføjelser i lokalplanens 8.4 og 8.6 som en form for serviceoplysning om, hvilke kriterier der blandt andet kan indgå i kommunens overvejelser, når kommunen skal træffe afgørelse om dispensationer i området. Kommunen anfører, at den har ønsket at tydeliggøre overfor borgerne i området, at det kun er helt særlige terrænforhold, der kan begrunde en dispensation fra vejbyggelinjen, der administreres ret stramt. Kommunen anfører, at det vil være en individuel afgørelse, hvor stor betydning det skrående terræn kan tillægges i den enkelte sag, og at bestemmelsen derfor ikke kan forstås som en ret eller et krav på at opnå dispensation. Kommunen anfører, at den ikke har tillagt det skrående terræn afgørende betydning. Kommunen anfører, at vejen ligger ca. 1 m højere end vindfanget, og at der er mulighed for at placere byggeriet længere inde på grunden. Kommunen anfører videre, at den ikke opfatter det som et væsentligt planmæssigt kriterie, at overdækningen ikke kan ses fra vejen på grund af hækken, da hækken uden videre vil kunne blive fjernet. Kommunen anfører yderligere, at det ikke er væsentligt, at overdækningen kun består af nogle stolper og pvc-tag, og at dette derfor ikke har indgået i afgørelsen. Endeligt anfører kommunen, at eventuelle gener i frostvejr ikke er et planmæssigt hensyn, der kan begrunde en dispensation fra vejbyggelinjen. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr Det er et retligt spørgsmål, om det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen og dermed er umiddelbart tilladt efter planloven, eller om det ansøgte kræver dispensation. 2 Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere ændringer. 5 af 8

6 Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation er imidlertid en skønsmæssig afgørelse, som Planklagenævnet ikke kan tage stilling til. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder i forhold til klagerens interesser. Nævnet kan som følge heraf ikke tage stilling til det af klager anførte om, at det ansøgte ikke medfører en væsentlig påvirkning af omgivelserne, og at overdækningen har til formål at forhindre isdannelse foran døren. Kommunen har også med afgørelsen givet påbud om lovliggørelse af overdækningen. Planklagenævnet har ikke behandlet denne del af afgørelsen, idet den ikke er påklaget Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. planlovens 18. Det betyder, at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, eller som ikke er reguleret af lokalplanen, er umiddelbart tilladte efter planloven. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Det er kun de egentlige lokalplanbestemmelser, der har bindende retsvirkning. Lokalplanens redegørelsestekst er alene af oplysende karakter, men kan i et vist omfang anvendes som fortolkningsbidrag til lokalplanbestemmelserne. Klageren anfører, at vejbyggelinjen ikke er målt korrekt i afgørelsen. Klageren henviser til redegørelsen for området og zonestatus på side 22 i lokalplanen. Planklagenævnet finder, at den skitse, der findes i redegørelsen for området og zonestatus på lokalplanens side 22, ikke har betydning for fortolkningen af vejbyggelinjen i medfør af 8.4. Nævnet har lagt vægt på, at skitsen illustrerer reglerne om terrænregulering, og ikke reglerne om bebyggelsens omfang og placering. Nævnet har videre lagt vægt på, at lokalplanens 8.4 entydigt bestemmer, at vejbyggelinjen skal måles fra vejskellet. Lokalplanen fastsætter i 8.4 vejbyggelinjer for samtlige veje, der er omfattet af lokalplanen. Vejbyggelinjen er for Storkevænget fastsat til 5 m fra vejskel. Det fremgår af oplysningerne i ansøgningen, at overdækningen er placeret ca. 3,5 m fra vejskel mod Storkevænget. Planklagenævnet finder ikke, at dette er i overensstemmelse med lokalplanen, og forholdet kræver derfor dispensation. Som nævnt under pkt. 3.1 er selve afgørelsen om der skal gives dispensation eller ej baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Planklagenævnet. 6 af 8

7 3.3. Pligt til at give dispensation En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. planlovens 19, stk. 1. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Klageren anfører, at kommunen ikke anvender de forskellige muligheder for dispensation på skrående grunde som lokalplanen giver. Planklagenævnet forstår dette som en henvisning til det sidste punktum i lokalplanens 8.4 og/eller 8.6. Planklagenævnet finder ikke, at denne del af bestemmelsen har et retligt indhold. Nævnet finder, at bestemmelsen ikke er formuleret tilstrækkeligt klart og præcist til at have retsvirkning. Bestemmelsen er ikke udformet på en sådan måde, at den pålægger kommunen nogen pligt til at give en dispensation, allerede fordi bestemmelsen ikke angiver, hvornår der er tale om en grund med meget skrående terræn Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Frederikssund Kommune afgørelse af 11. oktober 2018 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 087, et sommerhusområde vest for Vellerup by, til overdækning på ejendommen Storkevænget 19, 4050 Skibby. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. 3 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. 4. Gebyr Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Klagegebyrer tilbagebetales kun, hvis nævnet har afvist at behandle sagen, hvis klagen tilbagekaldes, eller hvis nævnet giver klageren medhold eller i øvrigt ændrer den afgørelse, der er klaget over. Det er ikke tilfældet i denne sag. Planklagenævnets afgørelse vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises til 3 i gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet. 4 3 Lov nr af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 4 Bekendtgørelse nr. 108 af 28. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet. 7 af 8

8 5. Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen Denne afgørelse gøres tilgængelig for Frederikssund Kommune (Byg og Miljø, sagsnr.: P ) samt for klageren via klageportalen og e-boks. Afgørelsen sendes desuden til eventuelle andre parter i klagesagen via e-boks. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Personoplysninger vil blive anonymiseret. Anja Bergman Thuesen Stedfortrædende formand 8 af 8