Auditory Verbal Therapy
|
|
- Jørgen Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Auditory Verbal Therapy VCDDH s Nyheder Online, november Auditory Verbal Therapy Foredrag af Jacqueline Stokes og Elizabeth Tyszkiewich i Legoland ved decibels årlige arrangement for professionelle den 30. september 2005 Af Tina Bruun Larsen, lærer, Skolen på Kastelsvej og Peter Balle, souschef, SFO, Sdr. Parkskolen. Jacqueline Stokes og Elizabeth Tyszkiewich, begge certificerede AV-terapeuter fra England, var kommet for at give de tilmeldte 74 danske professionelle et tale/hørepædagogisk input ved decibels årlige arrangement for professionelle. Når jeg ser, hvordan min normalthørende, toårige søn lærer at tale, får jeg hver dag levende bevis på, at naturligheden i kommunikationen med et hørende barn alene er et resultat af hans hørelse, ikke af min naturlighed. Barnet initierer simpelthen reaktionerne i moderen, og jeg oplever mig selv respondere hele dagen lang. AVT (Auditory Verbal Therapy) er et individualiseret, auditivt udviklingsprogram, der indarbejdes af det hørehandicappede barns familie i tæt samarbejde med en AV-terapeut. Målet er, at barnet opnår alderssvarende talesproglige evner og fuld social deltagelse blandt hørende i hele barndommen og senere. Formålet med AVT er ikke at undervise barnet, men at hjælpe de voksne (forældre, familie, professionelle) omkring barnet, da de er de centrale undervisere i barnets dagligdag. Mor til en datter med svært høretab I England implanteres døve børn tidligt og målet for AVT-programmet er, at børnene inden skolestart, dvs. ved 4½ år, har opnået et alderssvarende talesprog. Dagens foredrag var delt i to. Formiddagens foredrag fokuserede på, hvordan AVT kan gennemføres i forbindelse med leg og kommunikation, for at støtte inklusion i den almindelige skole. Eftermiddagens program handlede om praktiske fremgangsmåder og videoobservation i forbindelse med små børn (førskolealder) og ældre børn (skolealder). Optimale lytteforhold Som noget helt grundlæggende skal det naturligvis sikres, at lyttesituationen er optimal. Det vil sige, at de voksne skal sørge for at en række forhold skal være i orden: Det tekniske udstyr skal være i orden og hele tiden optimeret efter de nye tekniske fremskridt. Barnet skal kunne høre alle talelyde ordentligt. Sid tæt på og ved siden af barnets bedste øre. Minimér lyde, som kan forstyrre barnets mulighed for at høre, hvad der bliver sagt. Anvend acoustic highlightning. Sørg for at din tale er nem at høre og forstå ved at variere intonation, understrege vigtige ord, lav pauser mellem sætninger, varier det auditive mønster for at fange barnets opmærksomhed (f.eks. ved at hviske). Vær rolig og opmærksom Sørg for at have barnets auditive opmærksomhed før du taler
2 Sørg for, at der ikke er flere, der taler på samme tid. Familiemedlemmer skal inddrages og vejledes, således at alle samarbejder om at støtte barnet. Enhver ny gruppe voksne omkring barnet skal have viden om de bedste auditive forhold og betingelser for barnet. Auditory Verbal Therapy gennem spil/leg og konversation for at støtte inklusion i den almindelige skole Talehøre-udvikling gennem samtale og kommunikation var omdrejnings-punktet for formiddagens foredrag. Med videoklip fra de to AV-terapeuters egen praksis så vi forskellige eksempler på, hvordan de voksnes bidrag til samtalen med et barn fungerer. Vi så nærmere på, hvad der kan befordre - og hvad der kan forhindre - samtale og kommunikation. At lytte er en aktiv proces, hvor der sker mange ting i hjernen. Normalt skifter den auditive opmærksomhed hele tiden, men for at udvikle et barns auditive opmærksomhed er det vigtigt at kunne fastholde den. En samtale, som har barnets interesse, og som opleves som vigtig af barnet, skærper barnets auditive opmærksomhed. Derfor er det bedste sted at tage udgangspunkt for AVT netop i samtalen. Desuden er en væsentlig forudsætning for succesfuld talehøre-træning, at det, barnet lærer, kan overføres til daglige situationer, hvor kommunikation spiller så stor en rolle. En vellykket kommunikation er afhængig af, at parterne har en fælles forståelse for, hvad kommunikation er. Viden om emnet, regler for spørgsmål/svar, turtagning osv. er fundamental for kommunikation. Børnenes viden om kommunikation varierer afhængigt af deres alder, og deres sproglige udvikling, og det er derfor nødvendigt, at den voksne tilpasser sig barnets niveau, dvs. nøje følger barnets reaktion på situationen. Det kan ikke nytte noget, at man som professionel gennemfører et program, som barnet på intet tidspunkt forstår og derfor ikke kan deltage i. Vi så flere eksempler på, hvordan man som professionel fuldstændig kan overse barnets reaktioner og derfor har svært ved at inddrage barnet i en kommunikation. Vi så også eksempler på, hvordan man, ved at være opmærksom på barnets reaktioner og tilpasse egne initiativer efter dem, kan skabe en god kommunikativ situation. Grundlaget for samtale er begge parters lige deltagelse, men hvis den ene part ikke er særligt kompetent kan samtalen ende med at blive meget ulige. Eksempler på ulige samtalesituationer: Den voksne taler hele tiden Den voksne stiller en masse spørgsmål og besvarer dem derefter selv. Den voksne drukner barnet med ting i et forsøg på at få fat i dets opmærksomhed. Der anvendes ikke-verbale spil. Den voksne forsøger at dirigere barnets opførsel. (f.eks. siger: Nej, nej, du må ikke smide bolden. ). Den voksne forklarer andre om barnet, mens det hører på det. (f.eks. siger højt til andre: Han har en meget kort hukommelse eller Han har meget svært ved.. ) Alle voksne bør iagttage samtalesituationerne med følgende spørgsmål i baghovedet: Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 2
3 Hvordan er det at være dette barn? Hvad kan de voksne gøre for at få samtalen til at fungere? Der er flere måder, hvormed den voksne kan bidrage til, at samtalen bliver en succes: Gå langsomt frem og sørg for pauser. Det er vigtigt at give barnet tid og ro til at indlede tale. Den voksne skal sørge for at tale mindre og ikke bedøve barnet med tale. Giv flere eksempler/modeller og tilskyndelser, færre spørgsmål. Sørg for optimale betingelser for auditiv opmærksomhed: rolige omgivelser, ikke for meget uro og for mange ting, ændring af stemmen for at understrege, hvad barnet skal være særligt auditivt opmærksom på, benytte logiske rækkefølger (f.eks. ready, steady. Hvorefter barnet skal sige go ). At man har fælles emne/fokus. Man kan anvende den såkaldte Først sige, så gøre -teknik for at rette barnets opmærksomhed mod det fælles emne. Målet er, at barnet anvender sit syn på emnet og hørelsen til at få informationer. Gør det muligt for den anden at tage tur Vurdér parternes bidrag og følg op på det Brug sprog af høj værdi, dvs. sprog som kan bruges til at udveksle tanker, til at organisere eller få fat i ting, man behøver. De første ord barnet lærer skal være vigtige ord. Det kan f.eks. være: Ja, nej, min, kom her, gå væk, stop, jeg ønsker.. (mad, tøj, osv.). Formiddagens program sluttede af med endnu en understregning af, at AVT ofte er rettet mod at hjælpe forældrene, til at lære barnet sprog. Praktiske fremgangsmåder og videoobservationer for de yngste børn I dette forum blev der lagt vægt på arbejdet med de cochlear implanterede børn fra 0-2 år. Jacqueline Stokes startede med at klarlægge hvad det lille barn bruger sin hørelse til: Trøst kunne høre forældrenes stemmer. Forudsigelse og forventning kunne høre hvis der kommer andre ind i lokalet. At kunne advare opmærksom på fare. Finde årsag og resultat høre spørgsmål og give respons. Lære om omgivelserne lyden af de ting der omgiver barnet. Følelser høre hvis andre er glade, kede af det osv. Rum, distance og sted - vide hvor mor og far er tryghed ved at kunne orientere sig. Opmærksomhed og omsorg kan relatere sig til omgivelserne. Føle forbindelse være en ligeværdig del af familien. Høre egen stemme vide hvad stemmen kan bruges til. Starte vekselvirkning bruge gestus, mimik og lyde i den begyndende kommunikation. Min mor kan udføre mirakler. Hver gang hun åbner hoveddøren, står der altid nogen. Når jeg åbner døren, er der aldrig nogen!! Citat fra et døvt barn Studier indenfor hjerne udvikling viser at sanse stimulation af hørecenteret i hjernen er yderst vigtigt, og faktisk påvirker det den aktuelle organisering for vejen til hørecenteret i hjernen. Carol Flexer The power of Hearing in The listener Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 3
4 Herefter gjorde Jacqueline Stokes det klart, at det er vigtigt at være meget opmærksom på, hvad man gør i arbejdet med det nyimplanterede barn, så man sikrer en rolig og harmonisk udvikling. Med udgangspunkt i hvad det hørende barn bruger hørelsen til, kan man undgå fejludvikling som man f.eks. kender fra sent opdagede døve børn: det lille barn bliver mindre sikker, svær at berolige, kan ikke sove og vil ikke lade den voksne gå. Samtalerne bliver færre og barnet bliver mindre lydhør overfor de voksne, barnet har svært ved at holde opmærksomheden, kan virke kontrollerende, overaktiv og aggressiv. Familiens arbejdsmetoder skal tage udgangspunkt i barnets udviklingsniveau og være afvekslende, så kommunikationen bliver en succes og så familien oplever en positiv udvikling. De hørende børn i familien skal ikke glemmes i denne proces de skal ligeledes være en del af samspillet. Familien skal have godt kendskab til teknologien, som hele tiden skal være optimal. Ligeledes skal familien kende til de forskellige strategier i sprogarbejdet, f.eks. at være tæt på barnets implanterede øre, når der tales og trænes. (Barnet mister 12 decibel, hvis både voksen og barn står op. (Distancen fra mund til øre). Man skal ligeledes være opmærksom på, at det i undervisningen ikke kun handler om, at lære barnet nye ord men de skal også kende betydningen og funktionen af ordet. F.eks. ordet hund hvad gør den? Hvad spiser den? Den jager, den spiser, den bider, den har lopper, der er forskellige typer af hunde osv. Praktiske fremgangsmåder og videoobservationer for de ældre børn Der er i øjeblikket væsentlig forskel på de børnegrupper, man arbejder med i England og de børnegrupper, vi har i Danmark. I England har man ikke mere børnegrupper med så sent implanterede børn, som vi oplever i Danmark. Elizabeth Tyszkiewich, som skulle formidle sine erfaringer med børn i skolealderen, var ikke forberedt på, at der blandt de tilstedeværende professionelle var en stor interesse for at høre, hvordan man kan støtte de sent implanterede børn. Det var ikke muligt for hende at tilpasse sit foredrag, så det også kunne dække denne gruppe, da resultaterne for disse børn er så meget anderledes. Men hun fortalte kort om nogle af de engelske erfaringer med gruppen, da interessen blandt de tilstedeværende var så stor. De engelske erfaringer er, at børn, der er implanteret ved 7-8 års alderen, har meget svært ved at nå målene, og at det simpelthen kan være nødvendigt at se i øjnene, at det ikke kan lade sig gøre at udvikle hørelse og tale i tilstrækkelig grad. Deres erfaringer er, at børnene på trods af motivation og hårdt arbejde ikke kommer så langt, og at udbyttet ofte ikke står mål med indsatsen. Hun mente, at det er forståeligt, at en stor del af børnene giver op. Det er vigtigt, at de professionelle og øvrige voksne omkring barnet forstår og respekterer, at barnets udgangspunkt er, at det har et udviklet tegnsprog, at det allerede har gennemgået en identitetsudvikling baseret på at være døv, og at barnets sociale netværk oftest er andre døve børn. I talehøretræningen med disse børn opgiver man ikke tegnene. Derefter koncentrerede foredraget sig om de engelske erfaringer med tidligt implanterede børn. Det er meget forskelligt, hvordan talehøretræningen foregår med de små børn i førskolealderen og med børn i skolealder. I skolealderen spiller kommunikation og sociale relationer en stigende rolle for det enkelte barn. For begge grupper handler det imidlertid om, at de i perioder har brug for talehørepædagogisk støtte til at løse forskellige kommunikative og/eller sproglige problemer. Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 4
5 I forskellige videoklip så vi eksempler på, hvordan hørelse fungerer på forskellige alderstrin, og hvordan man som professionel kan støtte høreudviklingen hos børnene. Allerede i 6-måneders alderen har et normalthørende barn udviklet viden om og kendskab til lyd. Når et hørende barn er 6-7 måneder gammel er refleksen til at reagere auditivt indarbejdet. Det vil sige, at barnet f.eks. reagerer og registrerer lyd, selvom det er optaget af noget andet. Hos døve forsvinder denne refleks, og det betyder, at den skal udvikles hos et barn, der bliver implanteret. Opgaven er i første omgang at finde ud af, hvordan man kan bringe et hørehandicappet barn til det 6-7 måneders stadie, hvor så meget allerede arbejder sammen. Fra dag ét er høreudviklingen for et hørehandicappet barn anderledes, end den er for et hørende barn. Barnets auditive respons overfor forældrene er anderledes, og derfor ændres forældrenes reaktioner og opførsel også. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad børn i en tilsvarende alder magter auditivt, fordi der meget let sker det, at forventningerne sættes lavere. Men samtidigt er det også vigtigt at sætte små mål, som kan indfries! Dagens tag-med-hjem besked kan f.eks. være, at barnet i løbet af den næste måneds tid skal lære at reagere, når man siger dets navn. Kommunikation med andre børn er den største udfordring for et barn med CI. Børn er ofte utydelige i deres artikulation, og de er mere upræcise i deres forklaringer. Samtidigt bliver lyttebetingelserne væsentligt dårligere, når flere børn er sammen, f.eks. i forbindelse med udendørs leg. Der ligger altså en stor opgave for de voksne i at hjælpe børnene til at udvikle deres kommunikative kompetencer, så de kan magte forskellige kommunikationssituationer. Vi så forskellige eksempler på, hvordan AV-terapeuten kan afhjælpe eventuelle kommunikationsproblemer mellem det hørehandicappede barn og et normalthørende børn (veninde, søskende). Som for de voksne sker der i flere tilfælde det, at de hørende børns sprog og kommunikation med det hørehandicappede barn ændres, fordi de tilpasser sig det hørehandicappede barns anderledes reaktioner og kommunikation. Udfordringen for de voksne er at finde ud af, hvordan de kan støtte børnene i at få kommunikationen til at fungere så normalt som muligt. Afsluttende betragtninger Dagens foredrag efterlod flere indtryk i os, og vi vil som afslutning formulere nogle af de tanker, vi har gjort os i forbindelse med foredragene. Foredragsholderne understregede flere gange betydningen af de voksnes støtte til børnene. Der er brug for voksenstøtte på alle alderstrin, selvfølgelig tilpasset de enkelte alderstrins forskellige behov. For at et barn skal kunne komme fra a til b, er det nødvendigt, at de voksne tager ansvar for at skabe udvikling. Det er ikke nok at lade barnet smutte ud og lege med hørende kammerater og så tro, at det udvikler normal tale og hørelse. Vi fik ikke et klart indtryk af de engelske erfaringer med hensyn til mængden og graden af den støtte, som er nødvendig, og det er formentligt også meget individuelt. Men man må regne med at Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 5
6 børnene i perioder har behov for korrektioner af små eller store problemer. Som professionelle inden for hørehandicapområdet forekommer det os at være af stor betydning at få afdækket mængden og graden af støtte, som man kan forvente vil være nødvendig til de danske børn, man vil inkludere i den almindelige skole. Kommunikation var omdrejningspunktet for dagens foredrag. Kommunikation er væsentlig for et barns sproglige, sociale og personlige udvikling, men i løbet af dagen så vi flere eksempler på, at det ikke er helt nemt at sikre en succesfuld kommunikation. Der ligger mange udfordringer for de voksne i at hjælpe børnene på vej. Der anvendes som regel ikke tegn inden for AVT, og vi er ikke tvivl om, at CI sammen med en kvalificeret tale/høre træning og støtte fra familie og andre voksne giver børnene en god tale- og høreudvikling. Men i forbindelse med gennemgangen af videooptagelserne kunne vi ikke lade være med at tænke på at anvendelse af nogle tegn i nogle af situationerne ville have hjulpet barnet til en mere vellykket og naturlig kommunikation. Kommunikation med andre børn er den største udfordring for et barn med CI. De voksne må sørge for, at der er en optimal lyttesituation, hvor de tekniske hjælpemidler er i orden og optimeret efter de nye tekniske fremskridt, og hvor der ikke er flere, der taler samtidigt. Barnet vil imidlertid også skulle fungere i mindre optimale lyttesituationer, f.eks. i legesituationer med baggrundsstøj. Vi voksne, professionelle og familie, har et ansvar for at følge børnenes sproglige udvikling nøje og støtte dem i at udvikle deres kommunikative kompetencer. Heri ligger også et ansvar for at holde øje med det enkelte barns trivsel og dets sociale udvikling, fordi det er dér signalerne om, hvor godt sprog og kommunikation fungerer, vil vise sig. Tina Bruun Larsen og Peter Balle er begge medlemmer af Videnscentrets faglige råd. Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 6
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merePusterummet på Sengeløse Skole
Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereDen Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereSådan bruger du bedst e-mærket
1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereEt tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år)
Stafetlog Et tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år) Barnets navn: Hans Peter Hansen Barnets cpr-nr.: 123456-7890 (5½ år) Forældres navne: Lilly
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereDøgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet
Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSkolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde
MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille
Læs mere2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.
2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mere3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang
3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs mereVelkommen til Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,
Læs mereI Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mere