VLGH. DIIRUVODJHWRJPLVWHLDOWPLRNU. Tallene for de enkelte a-kasser er angivet LELODJ.

Transkript

1 $.6DPYLUNH /2.RQVHNYHQVYXUGHULQJDI9. VVSDUHNDWDORJSn GDJSHQJHRPUnGHW Det danske dagpengesystem har to funktioner. Dels kan arbejdsløse modtage dagpenge i tilfælde af uforskyldt ledighed. Dels understøtter dagpengesystemet et fleksibelt arbejdsmarked på områder hvor varige, fuldtidsjobs ikke tilbydes af arbejdsgiverne. Den fleksible mulighed for at udbetale supplerende dagpenge medvirker til at sikre et optimalt udbud af arbejdskraft, fordi de arbejdsløse kan overtage arbejde, der udbydes på deltid og samtidig modtage dagpenge for de ledige timer. Alternativet vil være, at jobbene inden for bestemte erhverv og geografiske områder ikke besættes, hvilket påvises i nærværende notat. Omvendt er LO og AK-Samvirke også opmærksomme på, at dagpengesystemet kan have den modsatte effekt: At begrænse udbuddet af arbejdskraft. LO og AK-Samvirke peger i den sammenhæng på, at personer, der er ansat i deltidsjob, og som modtager supplerende dagpenge, naturligvis VNDO overtage arbejde på fuld tid, hvis arbejdet tilbydes. Denne rådighedspligt ser LO og AK-Samvirke gerne tydeliggjort fremover og er parat til at drøfte konkrete løsninger. Formålet med regeringens besparelser er, at... forbedre incitamentstrukturen i dagpengesystemet og herigennem bidrage til en forøgelse af arbejdsstyrken. Hovedformålet med forslagene er at mindske udbetalingen af supplerende dagpenge, idet 710 mio. kr. af besparelsen på mio. kr. vedrører mindsket udbetaling af supplerende dagpenge. Regeringen angiver, at forslagene primært sigter mod at begrænse udbetalingen af supplerende dagpenge til specielt de højst lønnede. Allerede her halter regeringens argumentation imidlertid. Datakørsler fra Arbejdsdirektoratet viser således, at 97 pct. af de personer der modtog supplerende dagpenge havde en årsindkomst på under kr., mens 80 pct. havde en årsindkomst på mindre end kr. Samlet set er vurderingen derfor, at regeringens spareforslag vil ramme en meget bred gruppe af dagpengemodtagere, ligesom forslagene generelt vil mindske lønmodtagere og selvstændiges incitamenter til at forsikre sig mod ledighed. )RUVODJHQHVLQGKROG Med forbehold for forslagenes endelige udformning præsenterer LO og AK-Samvirke forslagenes konsekvenser på individniveau for udbuddet af arbejdskraft for efterspørgslen på arbejdskraft for samfundsøkonomien.

2 Forslagene kendes indtil videre kun fra pressen. Forslagene er i overskriftsform angivet i nedenstående tabel. De nuværende regler og udbetalte beløb i supplerende dagpenge i vist i ELODJ. 0LRNU Alle skal kun kunne modtage supplerende dagpenge i maksimalt 52 uger 320 Mindsteudbetalingsreglen øges fra 7,4 timer til 14,8 timer 300 Indtægtsgrænse på kr. for at modtage supplerende dagpenge 90 Perioden for beregning af dagpenge øges fra 13 til 26 uger 150 Karensperiode for månedlige indkomster over kr. 150,DOW Kilde: Børsen & Politiken 2

3 )RUVODJHQHVNRQVHNYHQVHUSnLQGLYLGQLYHDX %HJU QVQLQJSnPDNVLPDOWXJHU Personer, der arbejder på fast nedsat tid og har et opsigelsesvarsel på mere end en dag, skal have en frigørelsesattest for at modtage supplerende dagpenge. Personer, som ikke har et opsigelsesvarsel, kan modtage supplerende dagpenge i mere end 52 uger. Forslaget vil derfor ramme personer uden opsigelsesvarsel, hvilket hovedsageligt vil være vikarer, dagarbejdere og andre løst ansatte. En analyse i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, foretaget af LO, viser, at i 2002 modtog i alt personer supplerende dagpenge i mere end 52 uger indenfor 70 uger. Blandt disse personer er medlemmer i Pædagogmedhjælpernes a-kasse, Restaurations- og Bryggeriarbejdernes a-kasse, Kvindelige Arbejderes a-kasse, Kristelig a-kasse og HK s a-kasse overrepræsenteret. PMF s a-kasse og RBF s a-kasse har hhv. 6,8 og 5,5 gange så mange medlemmer, der modtager supplerende dagpenge, som den gennemsnitlige a-kasse. Ufaglærte og kontor- og handelspersonale rammes dermed hårdest af regeringens spareforslag. Samme analyse viser, at det er udsatte grupper i yderkommuner som regeringen rammer med sit spareforslag, jf. senere i notatet. Personer som i forvejen har løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og som vil have svært ved at finde anden fuldtidsbeskæftigelse. 8GRYHU GHQ NRQRPLVNHVODJVLGHLQGHKROGHUIRUVODJHWGHUPHGRJVnHQVRFLDORJJHRJUDILVNVODJ VLGH. QGULQJDIPLQGVWHXGEHWDOLQJVUHJOHQ I dag kan der ikke udbetales dagpenge for mindre end 7,4 timer i løbet af en uge, som led i den såkaldte mindsteudbetalingsregel. Det foreslås at hæve denne mindsteudbetalingsregel til 14,8 timer, dvs. 2 dage. Personer der i dag fyres - fx tirsdag ved arbejdstids ophør - vil normalt modtage G-dags betaling for onsdag og torsdag og derefter dagpenge for fredag (7,4 time) svarende til 623 kroner. Såfremt forslaget gennemføres, vil disse personer slet ikke modtage dagpenge i ugen, idet antallet af ledige dagpengeberettigede timer vil udgøre mindre end 14,8. Specielt bygningsarbejdere, der oplever meget skifteledighed i løbet af året, vil blive ramt gentagne gange af forslaget. Forslaget er ikke en decideret karensdag, men et skridt på vejen. Med henblik på at belyse konsekvenserne af de foreslåede ændringerne af mindsteudbetalingsreglen, har AK-Samvirke og LO i samarbejde med fem store a-kasser gennemførte en dataanalyse. De fem a-kasser organiserer tilsammen medlemmer, svarende til 37 pct. af alle forsikrede, og tegner sig for cirka halvdelen af de berørte ledige. Tallene fra disse datakørsler viser, at alene i disse 5 a-kasser vil ca medlemmer blive ramt af forslaget. Disse personer vil miste 180 mio. kr. i dagpenge. De 5 a-kasser tegner sig for halvdelen af ledigheden. Såfremt man opregner disse tal, YLOSHUVRQHUEOLYHUDPW DIIRUVODJHWRJPLVWHLDOWPLRNU. Tallene for de enkelte a-kasser er angivet LELODJ. Et eksempel: Gennemføres regeringens forslag på dette område, vil en person der i dag får supplerende dagpenge kunne risikere at blive afskåret fra supplerende dagpenge i ek- 3

4 sempelvis 52 uger. Denne persons økonomiske tab ved regeringens forslag bliver herefter 623 kr. i to dage om ugen i 52 uger. Dette svarer til et tab på kr. (WDEOHULQJDILQGW JWVJU QVHQSnNU Det er uklart for hvilken periode indkomsten skal opgøres, ligesom det er uklart, hvordan den tænkes administreret. Det er givet, at forslaget vil medføre ganske store administrative byrder hos A-kasserne. Cirka 13 pct. af modtagerne af supplerende dagpenge i 2001, svarende til ca personer, havde en årsindkomst over kr. og vil derfor kunne blive berørt af forslaget ved ledighed. 3HULRGHQIRUEHUHJQLQJDIGDJSHQJH JHVIUDWLOXJHU I dag beregnes dagpengesatsen med udgangspunkt i indtjeningen de seneste 13 uger. Det foreslås, at perioden øges til 26 uger. Formålet er at øge incitamentet hos den ledige til at påtage sig et midlertidigt lavere lønnet job. Det virker uklart, hvordan forslaget kan medføre en så stor besparelse. Muligvis sigter forslaget hovedsagelig på beregningen af dagpengesatsen for dimittender. Ifølge den nuværende lovgivning skal de 13 ugers indtjening ske i en VDPPHQK QJHQGH beskæftigelsesperiode. Det er LO s og AK-Samvirkes vurdering, at mange dimittender indenfor mange fagområder vil være meget lang tid om at opnå 26 ugers sammenhængende beskæftigelse. Et eksempel: Dimittender indenfor byggeområdet. Personer i disse fag hjemsendes ofte af deres arbejdsgiver på grund af materialemangel og andre omstændigheder. Forslaget vil derfor have den konsekvens over for disse grupper, at personerne vil modtage dimittendsats i ganske lang tid. Den aktuelle dagpengesats er 623 kr., mens dimittendsatsen er 511 kr. Det betyder, at personer der med de nye regler fastholdes på dimittendsatsen kommer til at miste 112 kr. KYHUHQHVWHGDJGHHUOHGLJH..DUHQVSHULRGHUIRULQGW JWVJUXSSHURYHUNUPnQHGOLJW Regeringen foreslår, at personer, der tjener mere end kr. om måneden, skal have omregnet den del af indtægten der ligger over kr. til timer ved hjælp af omregningssatsen. De omregnede timer skal afspadseres, inden der kan udbetales dagpenge. Forslaget medfører derfor indførelse af en generel karensperiode for ledige, der har en indtægt på mere end om måneden. Såfremt lønmodtagerne fordeles på indkomst viser tallene, at mindst a-kassemedlemmer vil have en årsindkomst, der RPUHJQHWsvarer til en gennemsnitlig månedsløn på kr. 6DPWOLJH af disse medlemmer vil LIUHPWLGHQ opleve en forringelse af deres forsikringsvilkår, hvad enten de bliver ledige eller ej. Den forringelse, disse medlemmer oplever, kan sammenlignes med, at samtlige landets forsikringsselskaber pludselig hævede selvrisikoen for bilforsikringer med til kroner. I ELODJ er vist, i hvor lange perioder personerne vil opleve karantænen. 4

5 .RQVHNYHQVHU IRU XGEXG DI DUEHMGVNUDIW RJ DUEHMGVPDU NHGHWVIOHNVLELOLWHW Forslagene om begrænsningen af de supplerende dagpenge til maksimalt 52 uger, ændringen af mindsteudbetalingsreglen samt etableringen af indtægtsgrænsen på kr. kan i sum trække i retning af en reduktion af arbejdskraftudbudet og understøtter derfor ikke regeringens ønske om at øge arbejdskraftudbuddet. Forslagene påvirker desuden arbejdsmarkedets fleksibilitet i negativ retning. Arbejdsmarkedet låses med andre ord. %HJU QVQLQJSnPDNVLPDOWXJHU De faggrupper og enkeltindivider, der i dag modtager supplerende dagpenge over 52 uger, er i hovedsagen beskæftiget inden for brancher, hvor man anvender midlertidig arbejdskraft i form af bl.a. løsarbejdere og vikarer. Som eksempler kan peges på fiskeindustrien, restaurationsbranchen og det sociale område, der anvender midlertidig arbejdskraft som en væsentlig fleksibel arbejdsstyrke. Hvis der indføres en generel begrænsning af muligheden for at modtage supplerende dagpenge, vil det betyde, at personer med midlertidige jobs ikke vil kunne modtage supplerende dagpenge. Disse personer vil med de nugældende regler i stedet for kunne modtage fulde dagpenge. Chancen for at de pågældende personer kan overtage fuldtidsjobs i større skala er næppe realistisk. Det effektive arbejdskraftudbud reduceres derfor, fordi de lediges incitament til at overtage midlertidige jobs bliver afgørende svækket. Som et konkret eksempel på forslagets mulige effekt kan peges på fiskeindustrien. Her vil konsekvensen af det reducerede arbejdsudbud have særdeles negative regionaløkonomiske konsekvenser. For det første fordi personerne, der tidligere var midlertidig ansat i fiskeindustrien, vil have meget svært ved at opnå beskæftigelse i andre sektorer, da udbuddet af jobs er beskedent disse steder, idet der netop er tale om udkantsområder. For det andet fordi det ikke kan udelukkes, at fiskeindustrien, som konsekvens af det mindskede arbejdsudbud, i bedste fald vil flytte produktionen til andre områder med stort indtægtstab for hele regionen til følge. En datakørsel på baggrund af beskæftigelsesministeriets DREAM-register dokumenterer klart, at de ledige på supplerende dagpenge, der rammes af regeringens spareforslag rent faktisk især arbejder i geografiske yderområder. Således er de fem kommuner, hvor der i andel af befolkningen er flest på supplerende dagpenge: Thyborøn-Harboøre, Skagen, Sydlangeland, Læsø og Samsø. Altså alle kommuner, som har et særligt arbejdsmarked, hvor det er svært at finde fuldtidsbeskæftigelse. I nedenstående tabel er vist de 5 hårdest ramte kommuner. En tabel over de ti hårdest ramte kommuner er vist i ELODJ. 5

6 7RSRYHUNRPPXQHUVRPKDUDQGHOVP VVLJWIOHVWOHGLJHSnVXSSOHUHQGHGDJSHQJH LPHUHHQGXJHUDQWDORJSFW.RPPXQH $QWDOOHGLJHPHGVXSSOGDJSHQJH 3FWDIEHIRONQLQJHQ Thyborøn-Harboøre 64 1,303 Skagen 100 0,812 Sydlangeland 22 0,526 Læsø 11 0,488 Samsø 19 0,445 3nODQGVSODQ Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, Statistikbanken samt egne beregninger. Inden for vikarbranchen vil det reducerede arbejdsudbud kunne føre til mangel på bl.a. plejepersonale inden for ældreområdet, hvilket, på det menneskelige plan, vil være til gene for de berørte og i modstrid med regeringens ønske om en opprioritering af dette område. Også dette forslag strider derfor mod regeringens ønske om, at det skal kunne betale sig at arbejde. QGULQJDIPLQGVWHXGEHWDOLQJVUHJOHQ Forhøjelse af mindsteudbetalingsgrænsen fra 7,4 ledige timer om ugen til 14,8 ledige timer om ugen betyder, at personer, der har deltidsstillinger på mere end 22,2 timer om ugen ikke har ret til supplerende dagpenge. Disse personer får et mærkbart indtægtstab og kan derfor miste incitamentet til at fastholde et deltidsjob på mere end 22,2 timer. Med en timeløn på mindre end 140 kr. i timen vil personerne kunne øge indtægten ved at overgå til fuldtidsledighed. I det omfang de ledige ikke opnår fuldtidsbeskæftigelse, vil det effektive arbejdskraftudbud blive reduceret pga. den manglende fleksibilitet i udbuddet. (WDEOHULQJDILQGW JWVJU QVHQSnNU Personer med deltidsarbejde og månedlige indtægter omkring kr. vil ikke have et økonomisk incitament til at øge arbejdstiden, fordi de supplerende dagpenge bortfalder. Personkredsen er f.eks. vikaransatte inden for den offentlige sektors sociale områder. Hvis de pågældende grupper ikke opnår fuldtidsarbejde, vil det effektive arbejdskraftudbud reduceres pga. den manglende fleksibilitet kr. indtægtsgrænsen medfører..duhqvshulrghuirulqgw JWVJUXSSHURYHUNUPnQHGOLJW Som ved forslaget om en indtægtsgrænse på årligt, vil der også ved dette forslag være en personkreds for hvem, der ikke vil være noget økonomisk incitament til at øge arbejdstiden, idet dagpengene derved bortfalder. (IWHUVS UJVOHQSnDUEHMGVNUDIW Forudsætningen for at regeringens regnestykke går op i form af færre dagpengeudgifter er at arbejdsgiverne i stedet for at udbyde deltidsstillinger i højere grad tilbyder fuldtidsstillinger. Inden for de brancher, hvor løs- og vikararbejde er særligt udbredt, er det urealistisk at forestille sig, at arbejdskraftefterspørgslen pludselig ændrer karakter, fordi dagpengereglerne ændres. 6

7 Imidlertid vil reglerne om 52 ugers begrænsning af retten til supplerende dagpenge og forhøjelsen af mindsteudbetalingsreglen betyde, at det indenfor de nævnte brancher og fagområder vil kunne blive svært at skaffe personale. Problemet med at skaffe personale vil kunne føre til, at de nævnte brancher vil løse problemet med forskellige former for substitution, dvs. erstatningsløsninger. Inden for f.eks. restaurationsbranchen kan substitutionen være sort arbejde, fordi den hvide arbejdskraft er gjort ufleksibel. Inden for store offentlige områder vil fleksibilitetsbehovet søges løst gennem substitution ved hjælp af overarbejde af det faste personale. Viser det sig jf. ovenstående, at antallet af deltidsjobs - og dermed antallet af jobåbninger falder - vil det alt andet lige blive sværere for arbejdsmarkedets randarbejdskraft og nyuddannede mv. at vinde indpas på arbejdsmarkedet. 6DPIXQGV NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHU Der foreligger pt. ikke dokumentation for påstanden om, hvorvidt sparemålene er realistiske. Set i lyset af forslagenes potentielle negative effekt på arbejdsudbuddet, syner sparemålene meget optimistiske, idet det skal medregnes, at mange af forslagene øger incitamentet til at modtage dagpenge på fuld tid frem for nedsat tid. Tabellen nedenfor illustrerer statens årlige dagpengeomkostninger i forbindelse med x antal 1000 fuldtidsledige. $QWDOOHGLJH cuoljhrpnrvwqlqjhuyhg IXOGWLGVOHGLJKHGPLRNU DUHQVSHULRGHUIRULQGW JWVJUXSSHURYHUPnQHGOLJW Forslaget reducerer væsentligt dagpengeretten for lønmodtagere med indtægter over kr. Personer, der både har en indtægt over dette beløb, og som har en lav risiko for ledighed, og som i forvejen halverer deres indtægt i tilfælde af arbejdsløshed på dagpenge, vil miste incitamentet til at være arbejdsløshedsforsikret og medlem af en a-kasse. Denne grup- 7

8 pe kan i høj grad betragtes som systemets gode betalere, der kun belaster systemet marginalt, og via deres marginale belastning er med til at holde administrationsudgifterne nede for den resterende del af medlemmerne. Hvis de gode betalere efterhånden mister incitamentet til fortsat betaling af a-kassebidrag, fordi deres rettigheder udhules, svækkes det samlede system. Dette risikerer ikke mindst at ramme de lavere lønnede indkomstgrupper, der i høj grad har gavn af den solidariske omfordeling af den økonomiske byrde ved at drive a-kassesystemet. Derudover betyder indførelse af indtægtsgrænser en svækkelse af det eksisterende forsikringsprincip, som samfundet og den enkelte har gensidig fordel af. Svækkelse af denne mekanisme kan få langt større negative følger, end dette notat beskriver, og anses derfor for at være et alvorligt langsigtet perspektiv. I den ovenfor skitserede situation risikerer vi et samfund, hvor såvel arbejdsmarkedets kerne- og randarbejdskraft fravælger det eksisterende arbejdsløshedsforsikringssystem, og hvor det offentlige i sidste ende risikerer at ende med regningen, hvis disse grupper ender på kontanthjælp i forbindelse med ledighed. Samlet set kan disse dis-incitamenter til arbejdsløshedsforsikring medføre, at ikke ubetydelige grupper enten melder sig ud af a-kassen eller ikke melder sig ind. Da 2,3 mio. personer i dag er a-kassemedlemmer, vil en udmeldelse af blot få procent have ganske betydelige konsekvenser for statens indtægter i form af mindsket indbetaling af a-kassebidrag til staten. Tabellen nedenfor illustrerer konsekvenserne, hvis x antal 1000 personer melder sig ud af a-kasserne eller undlader at melde sig ind. Tabellen afslører bl.a., at hvis blot 2 pct. af a- kassernes medlemmer svarende til ca personer, melder sig ud af a-kasserne vil staten miste knap 150 mio. kr. i indtægt, hvilket svarer til, at sparemålet for dagpengebegrænsninger for lønmodtagere med indtægter over kr. pr. måned er forsvundet. Et scenarium hvor blot 2 pct. melder sig ud eller undlader at melde sig ind - er bestemt ikke urealistisk. Det kan derfor konkluderes, at forslaget samlet set, udover at medføre menneskelige omkostninger, kan risikere at føre til, at statens umiddelbare besparelse ædes op af færre medlemsindtægter. 8

9 NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUIRUVWDWHQDII UUHPHGOHPPHULDNDVVHUQH $QWDOPHGOHPPHU cuoljwphgohpvelgudj 6DPOHWLQGW JWPLRNU DPPHQIDWQLQJ Regeringens sparemål på dagpengeområdet er urealistisk, fordi forslagene rammer de samme personer flere gange. Konsekvenserne for udbuddet af arbejdskraft kan let risikere at være reduktion i det effektive udbud pga. manglende fleksibilitet og fordi arbejdsgiverne ikke entydigt efterspørger fuldtidsarbejdskraft. Konsekvenserne for efterspørgsel på arbejdskraft er realistisk set substitution i form af sort arbejde og overarbejde hos fast personale. Samfundsøkonomisk vil udgiftsbesparelserne være urealistiske pga. udsigten til flere personer på fulde dagpenge, fordi arbejdsgiverne ikke entydigt efterspørger fuldtidsarbejdskraft. Desuden vil mellemindkomster og højere lønnede grupper finde det uattraktivt at forblive i arbejdsløshedsforsikringssystemet og staten vil miste indtægter. Arbejdsløshedsforsikringen svækkes med langsigtede konsekvenser. Den negative påvirkning af det samlede arbejdskraftudbud og arbejdskraftefterspørgsel forringer statens indtægtsgrundlag i form af et reduceret beskatningsgrundlag hos virksomheder og medarbejdere. 9

10 %LODJ 2ULHQWHULQJRPVXSSOHUHQGHGDJSHQJH I alt blev der i 2002 udbetalt ca. 1,6 mia. kr. i supplerende dagpenge, MIWDEHO. Supplerende dagpenge er her defineret som samtlige dagpenge udbetalt til personer, der er ledige i mindre end 37 timer om ugen. Som det fremgår, udbetales supplerende dagpenge hovedsagelig til LO-grupperne. Blandt LO-grupperne modtog specielt specialarbejderne ydelsen. Næst efter specialarbejderne var det HK ere, KAD ere og medlemmer af Offentligt Ansattes a-kasse, der modtog ydelsen. 10

11 7DEHO6XSSOHUHQGHGDJSHQJH 0LRNUFD $QWDOSHUVRQHU 0RGWDJHWEHO EL JHQQHPVQLWNU /2DNDVVHU Blik og Rør 0, El-faget 2, Funktionærerne og Servicefagene 16, Grafisk 8, Handels- og Kontorfunktionærerne 245, Kvindelige Arbejdere 106, Malersvendene (- dec. 2002) 3, Maritim (- dec. 2002) 12, Metalarbejdere 25, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere 17, Offentligt Ansatte 121, Pædagogiske medhjælpere 90, Restaurations- og Bryggeriarbejderne 61, Socialpædagogerne 22, Specialarbejderne 220, Statstjenestemændene og Teleforbundet 6, Teknikerne 18, Træ-Industri-Byg 17, )7)DNDVVHU Børne- og Ungdomspædagogerne 30, Danmarks Lærere i Folkeskolen 18, Danske Sygeplejersker 4, EDB-faget og Merkonomerne (- dec. 2002) 3, Forsvaret 0, Funktionærene og Tjenestemændene 153, $&DNDVVHU Akademikerne 32, Civiløkonomerne 9, Erhvervssproglig 8, Ingeniørerne 11, Magistrene 57, /HGHUQHVDNDVVH Lederne 17, $QGUHDNDVVHU Sælgeres A-kasse 5, Firma-funktionærerne 14, Journalisterne (- dec. 2002) 5, Kristelige 190, HOYVW QGLJHDNDVVHU Selvstændige Erhvervsdrivende 30, Danske Næringsdrivende 9, ,DOW 1600, Anm.: Kun fuldtidsforsikrede, som udgør ca. 97 pct. af de forsikrede er medtaget. Da tallene er fra 199 er medtaget visse A-kasser der ikke eksisterer i dag. Kilde: Arbejdsdirektoratet, 1999, opregnet til 2002 niveau. 11

12 Af de ca. 1,6 mia. kr., der blev udbetalt til supplerende dagpenge i 2002, vedrørte hovedparten dagpenge udbetalt til personer på fast nedsat tid 1, MIWDEHO. Af de ca. 900 mio. kr., der blev udbetalt til personer på fast nedsat tid, udbetales ca. 200 mio. kr. til personer med frigørelsesattest. Derudover udbetales der ca. 500 mio. kr. til personer der enten fyres i løbet af ugen eller starter på nyt job i løbet af ugen. Cirka 200 mio. kr. udbetales til personer, der modtager supplerende dagpenge af andre årsager. 7DEHO)RUGHOLQJHQDIGHVXSSOHUHQGHGDJSHQJH. 0LRNUFD Fast nedsat tid 900 Påbegyndt arbejde i ugen 200 Fyret i ugen 300 Andet 200,DOW Kilde: Arbejdsdirektoratet, opregnet til 2002 niveau. 1 Arbejdsdirektoratet definerer fast nedsat tid som supplerende dagpenge i mindst 10 ud af 13 uger. 12

13 %LODJ 7DEHO$QWDO PHGOHPPHUEHU UWDIPLQGVWHXGEHWDOLQJVUHJOHQVDPWGHW NRQRPL VNHWDEIRUGHEHU UWH $QWDOPHGOHPPHU 7RWDOXGEHWDOLQJ TIB SID OAA KAD HK ,DOW 13

14 %LODJ Tabellen viser konsekvenserne af regeringens udspil i forbindelse med supplerende dagpenge og reglerne om timeoverførsel. Tjener du som lønmodtager mere end kroner om måneden i gennemsnit over tre måneder, skal der ske timeoverførsel på baggrund af din indtægt. Det betyder, at du får en periode uden dagpenge. Tjener du eksempelvis kroner om måneden, betyder det, at der vil gå fem dage, inden du vil kunne få dagpenge, når du bliver ledig. *QVPnQHGOLJHLQGNRPVWGH'DJHXGHQGDJSHQJHND VHQHVWHPnQHGHULQGHQ OHGLJKHG UHQVGDJH 0LVWHGHGDJSHQJHPHG UHJHULQJHQVIRUVODJ , , , , , , , , , , , , , , , Over ,

15 %LODJ 7RS RYHU NRPPXQHU VRP KDU DQGHOVP VVLJW IOHVW OHGLJH Sn VXSSOHUHQGH GDJ SHQJHLRYHUXJHUDQWDORJSFW.RPPXQH $QWDOOHGLJHPVXSSOGDJSHQJH 3FWDIEHIRONQLQJHQ Thyborøn-Harboøre Skagen Sydlangeland Læsø Samsø Hirtshals Hanstholm Midtdjurs Lemvig Støvring nODQGVSODQ Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, Statistikbanken, samt egne beregninger. Tirsdag, den 16. september 2003 Christian Sølyst, LO Lars Preisler, AK-Samvirke Helmer Baadsgaard, AK-Samvirke Torben D. Jensen, AK-Samvirke )RUNRPPHQWDUHUNRQWDNW Harald Børsting, LO Morten Kaspersen, AK-Samvirke )RUWHNQLVNHVS UJVPnONRQWDNW Lars Preisler, AK-Samvirke Christian Sølyst 15