Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studievalg, frafald, økonomi og eksamen"

Transkript

1 april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner opfatter valget af studium, frafald, økonomi under uddannelsen og ikke mindst eksamen og overgangen til arbejdsmarkedet. Ingeniørstuderende vælger i udpræget grad uddannelse ud fra en ægte interesse for faget, men samtidig viser analysen med stor tydelighed, at de studerende på ingeniøruddannelserne i stor udstrækning er påvirket af den naturvidenskabelige undervisning, de har oplevet tidligere i uddannelsessystemet. Frafald ligger uacceptabelt højt på ingeniøruddannelserne, og nærværende analyse viser desværre, at hvis først tvivlen indfinder sig, er frafaldet en næsten uundgåelig konsekvens. De studerende er gennem SU-systemet sikret en basisindtægt, men den suppleres af mange studerende med studiearbejde. Derfor er det interessant at se på indholdet og omfanget af studiearbejdet. Analysen viser, at relevant studiearbejde kan bidrage til at skabe bedre udbytte af uddannelserne, men at det også kan have en negativ indflydelse på gennemførelsestiden. Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet er et centralt emne i debatten i dag. Det er foreslået at øge de økonomiske incitamenter ved hurtig gennemførelse, men nærværende analyse viser, at dette kan være dyrt og problematisk. Modsat viser analysen, hvilke bekymringer de studerende har i forhold til overgangen fra uddannelse til ingeniørprofession. IDA anbefaler Analysen giver anledning til følgende anbefalinger: Den inspirerende naturfagsundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal styrkes herigennem kan rekrutteringen virkelig øges. Institutionerne skal være langt bedre til at følge op over for studerende, der får frafaldsovervejelser. Erhvervslivet skal være bedre til at tilbyde relevante studiejob til ingeniørstuderende.

2 Studievalg Valget af studium vil ofte være summen af en lang række påvirkninger, karriereønsker, interesser og måske også lidt tilfældigheder. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvorfor de valgte en ingeniør-/naturvidenskabelig uddannelse. Svarene er vist i tabel 1. 9 ud af 10 studerende har (heldigvis) haft en grundlæggende interesse for faget, men svarene afslører også, at det blandt de mandlige studerende er næsten halvdelen, der har haft gode karrieremuligheder i baghovedet, da de udfyldte ansøgningsskemaet til Den Koordinerede Tilmelding. Tilsvarende er det hver tredje mand, der har valgt uddannelsen, blandt andet fordi der er gode lønforhold. Det er kun en mindre gruppe af de studerende (14%), som svarer, at det var lidt tilfældigt, at de valgte ingeniørstudiet/en naturvidenskabelig uddannelse. Af de 10%, der ikke umiddelbart har haft en generel interesse for faget, da de valgte uddannelse, er det 43%, som lidt tilfældigt er begyndt inden for det tekniske/naturvidenskabelige område. I den samme gruppe (de 10% der ikke umiddelbart havde grundlæggende interesse for faget) er det halvdelen (51%), som overvejer at droppe studierne. Spørgsmålet om fravær diskuteres nærmere i afsnittet nedenfor. Tabel 1: Hvorfor valgte du dit nuværende studium (Der har været mulighed for at give flere svar) Mænd Kvinder Alle Interesse for faget 89% 91% 90% Gode karrieremuligheder 45% 35% 41% Udsigt til god løn 32% 19% 27% For at tilfredsstille mit opfinder-gen 26% 7% 18% Det var lidt tilfældigt 14% 15% 14% Jeg fik studiet anbefalet 13% 10% 12% Jeg kunne ikke komme ind på drømmestudiet 4% 5% 4% Det er en tradition i familien 3% 2% 3% Mine forældre valgte for mig 0% 0% 0% Andet 5% 5% 5% I direkte forlængelse af hvad der har motiveret de unge til at vælge netop en ingeniørmæssig eller naturvidenskabelig uddannelse, kommer spørgsmålet om, hvad der har lagt kimen til deres interesse for faget. Som det fremgår af tabel 2, er den væsentligste inspirationskilde til de unges interesse for teknik og naturfag en lærer. 40% svarer, at en inspireret fysik-, kemi-, biologi- eller naturfagslærer har været vigtig for deres interesse for faget. Svarene understreger vigtigheden af dygtige og engagerede lærere i både folkeskole og gymnasium, hvis man ønsker at gøre flere interesseret i naturfa- Side 2

3 gene og dermed også arbejde for at nedbringe manglen på ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund. En anden vigtig pointe er, at det ikke mindst er kvinderne, der har deres skolelærere som vigtige inspirationskilder til deres interesse for faget. Hvor drengene måske i højere grad allerede tidligt i livet får interesse for teknik, ligger det ikke i de traditionelle kvindelige værdier i opdragelsen at interessere sig for natur og teknik. Så meget desto vigtigere bliver lærerens rolle, hvis man ønsker at inspirere flere kvinder til at blive ingeniører, cand.scient.er eller lignende. Tabel 2: Hvem har været din inspirationskilde til din interesse for naturfag? (Der har været mulighed for at give flere svar) Mænd Kvinder Alle En lærer 34% 48% 40% Forældre 30% 37% 33% Artikler i aviser, tidsskrifter eller lignende 36% 27% 32% TV om emnet 30% 24% 28% Artikler på nettet 25% 9% 18% Venner 21% 11% 17% Anden familie 15% 12% 14% Andet 18% 19% 18% Frafald Der er i dag et betydeligt frafald på de videregående uddannelser. De seneste år er det omkring hver tredje studerende på ingeniøruddannelsen, der falder fra studierne. Allerede i dag er der betydelig mangel på ingeniører, og en fremskrivning af udviklingen på ingeniørarbejdsmarkedet 1 viser, at der allerede i 2015 kan mangle så mange som ingeniører. En reduktion af frafaldet på uddannelsen vil kunne løse en del af problemet, og der er derfor al mulig grund til at fokusere på årsagerne til frafald, og hvordan det kan nedbringes. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de tænker på at droppe deres nuværende studium. Det er kun 1%, der svarer, at det gør de ofte, men resultaterne afslører også, at så mange som 33% tænker på det fra tid til anden. Det er klart, at det ikke nødvendigvis betyder, at man er på vej ud af studiet, hvis man fra tid til anden er kørt lidt sur i det og tænker på, at det kunne lyde besnærende at lave noget andet. Alligevel må de mange, der overvejer at forlade studiet, tages alvorligt, ligesom de begrundelser de giver. Svarene i undersøgelsen kan derfor tages som et udtryk for, hvor skoen trykker i forhold til at mindske frafaldet på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. 1 Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund. TrendEduc, september 2008 Side 3

4 Tabel 3: Tænker du på at droppe dit nuværende studium? Ja, ofte 1% Ja, en gang imellem 7% Ja, men kun sjældent 26% Nej, aldrig 65% Ved ikke 1% I alt 100% Tabel 4 opsummerer de studerendes uddannelseshistorik og deres tilfredshed med deres nuværende valg. 51% er på deres første uddannelse og så tilfredse med det, at de aldrig tænker på at droppe studierne. Yderligere 11% har gået på en anden videregående uddannelse, men er skiftet og har nu fundet en uddannelse, som de er helt sikre på. I den anden ende af skalaen er der 4% af de studerende, som er droppet ud af en anden videregående uddannelse, og som også i større eller mindre grad er i tvivl, om deres nuværende valg er det rigtige. Tabel 4: Fordeling af uddannelsesskift Sikre på deres nuværende uddannelsesvalg - Er på deres første videregående uddannelse 51% - Har gået på (men ikke afsluttet) anden videregående uddannelse 11% - Har afsluttet anden videregående uddannelse 4% Usikre på deres nuværende uddannelsesvalg - Er på deres første videregående uddannelse 28% - Har gået på (men ikke afsluttet) anden videregående uddannelse 4% - Har afsluttet anden videregående uddannelse 2% I alt 100% Den mest almindelige begrundelse for at gå med overvejelser om at droppe det nuværende studium er en tvivl, om det nu også er den rigtige uddannelse, de har valgt. Halvdelen af den gruppe, som i perioder tænker på at forlade studiet, er således i tvivl, om det nu også er det rigtige, de er i gang med. Hver tredje af tvivlerne er stresset over studiet, mens det næsten er hver fjerde i tvivlergruppen, der har problemer med at klare de faglige krav. Hvis man vælger at tage udgangspunkt i, hvordan problemerne kan løses, er det altså halvdelen af tvivlergruppen, der kan adresseres med en bedre studievejledning inden studievalget. Det er selvfølgelig utopi helt at eliminere fejlvalg, ligesom studerende også kan skifte interesse undervejs i studierne, men der kunne være et potentiale for at reducere antallet af fejlvalg. En anden gruppe af tvivlere er dem, der svarer, at de har problemer af personlig karakter eller mangler socialt fællesskab på studiet. Her kunne en del af løsningen være bedre muligheder for personlig rådgivning på uddannelsesin- Side 4

5 stitutionerne, kombineret med en aktiv indsats for at inddrage studerende, der føler sig socialt isolerede i faglige og sociale aktiviteter. En tredje gruppe kunne adresseres med studiemotiverende tiltag, herunder bedre undervisning. Hele 55% af de studerende, som fra tid til anden overvejer at droppe studierne, forklarer det med mangel på motivation eller dårlig undervisning. Endelig kan man identificere en gruppe med dårlig økonomi. 19% af tvivlergruppen svarer, at de har problemer med deres økonomiske situation. I et senere afsnit diskuteres de studerendes syn på det nuværende SU-system. Opdelingen i de fire grupper er selvfølgelig firkantet, men kan alligevel give et overblik over, hvilke store grupper der kan adresseres med forskellige virkemidler. Tabel 5: Hvad er grunden til, at du tænker på at droppe studierne? (Det har været muligt at give flere svar) Alle der tænker på at droppe studiet Dem der ofte tænker på at droppe studiet Jeg er kommet i tvivl, om det er den rigtige uddannelse, jeg har 50% 42% Jeg l t har svært ved at motivere mig til studierne 46% 58% Studiet giver mig stress 34% 47% Jeg har svært ved at leve op til de faglige krav 22% 16% Dårlig økonomi 19% 16% Dårlig undervisning 18% 37% Personlige problemer 14% 21% Mangel på et socialt fællesskab 12% 21% Andet 12% 26% Note: Angiver andel af dem, der tænker på at droppe studierne Studiearbejde De studerendes økonomi og studiearbejde er ofte til diskussion. På den ene side betragtes det af mange af de studerende som et nødvendigt supplement til SU en, hvis studielånet ikke skal vokse eksplosivt. Samtidig kan et studiejob give vigtig erhvervserfaring, afhængig af hvor studierelevant arbejdet er. På den anden side kan studietiden trække ud, hvis ikke studiearbejdet levner plads til lærebøger, opgaver og eksaminer, ligesom mindre tid ved bøgerne kunne tænkes at give dårligere karakterer. Blandt de studerende på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser er det 58%, som har en eller anden form for arbejde ved siden af studierne. Som det fremgår af tabel 6, stiger andelen med studiearbejde, jo længere tid de studerende har været i gang. Blandt de nyoptagne er det 36%, der arbejder ved si- Side 5

6 den af studierne, mens så mange som 71% af dem, der har læst i fire år, supplerer SU en med arbejde. Tabellen viser også, at karakteren af arbejdet ændrer sig, som studiet skrider frem. Hvor der i begyndelsen af studietiden næsten udelukkende er tale om ikke studierelevant arbejde, har næsten halvdelen af de studerende, der har været i gang i fire år, studierelevant eller delvist studierelevant arbejde. Tabel 6: Har du arbejde ved siden af studierne? Nyoptagne Læst 2 år Læst 4 år Alle Har ikke arbejde ved siden af studierne 64% 39% 29% 42% Har studierelevant arbejde 3% 14% 25% 17% Har delvist studierelevant arbejde 4% 18% 24% 16% Har ikke-studierelevant arbejde 29% 29% 22% 25% I alt 100% 100% 100% 100% I gennemsnit arbejder de studerende 6 timer om ugen, men der er betydelig spredning i omfanget. Gennemsnittet trækkes ned af de 42%, der slet ikke arbejder ved siden af studierne. Hvis man udelukkende ser på de studerende med studiejob, er den gennemsnitlige arbejdstid 10 timer om ugen. De fleste arbejder mindre end 10 timer om ugen, mens der i den anden ende af skalaen befinder sig 6% af de studerende, som arbejder mere end 15 timer om ugen. Tabel 7: Omfanget af studiearbejde Intet studiearbejde 42% Under 10 timer 41% timer 11% Over 15 timer 6% I alt 100% Spøgsmålet er, om studiearbejde forlænger studietiden. En undersøgelse gennemført af IDA i foråret viste, at studiearbejde forlænger studietiden for kandidater med 3-5 måneder. Til gengæld kommer de hurtigere i job. I denne undersøgelse er de studerende blevet spurgt, om de forventer at gennemføre studiet på normeret tid. Der synes ikke at være noget entydigt mønster i svarene, ud over at jo længere tid man har læst, des mindre regner man med at være færdige på normeret tid. Det er altså ikke muligt i første omgang at konkludere, at studiearbejde giver forventet længere studietid. 2 Dimittendundersøgelse, 2008, Ingeniørforeningen (IDA) Side 6

7 Tabel 8: Sammenhæng mellem studiearbejde, antal år på studiet og vurdering af, om studiet gennemføres på normeret tid Tallene viser andel af de studerende, som forventer at være færdig på normeret tid. Har ikke studiearbejde Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans Nyoptagne 82% 88% 77% Læst 2 år 69% 59% 70% Læst 4 år 53% 48% 45% Ved at betragte de kandidatstuderende, der blev optaget i 2004, og som dermed nærmer sig det forventede tidspunkt for den afsluttende eksamen, kan man få et bud på, om omfanget af studiearbejde betyder, at det trækker ud med at få eksamensbeviset i hånden. I tabel 9 er vist sammenhængen mellem ugentlige arbejdstimer, og om man forventer at afslutte studiet på normeret tid. Tabellen viser, at det tilsyneladende forlænger studiet, når den ugentlige arbejdstid overstiger 10 timer. Tabel 9: Sammenhæng mellem antal timer, de studerende bruger på studiearbejde, og vurdering af om de gennemfører på normeret tid Forventer at afslutte studiet på normeret tid Har ikke studiearbejde 1-10 timer om ugen timer om ugen Over 15 timer om ugen 57% 55% 32% 33% En anden negativ konsekvens af (for meget) studiearbejde kunne være dårligere udbytte af undervisningen og dårlige eksamensresultater. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt om deres egen vurdering af studiearbejdet. Som det ses af tabellerne 10 og 11, vurderer hver fjerde studerende med studiearbejde uden relevans for studiet, at det påvirker deres karakterer negativt. Ser man på det studierelevante arbejde, mener 15%, at arbejdet forringer deres resultater, mens der omvendt er 25%, som mener, at relevant studiearbejde er til gavn for deres karakterer. Tabel 10: Hvilken betydning har dit studiejob for dine karakterer? Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans De bliver lavere 15% 25% Uden betydning 56% 68% Det bliver højere 27% 3% Ved ikke 2% 4% I alt 100% 100% På trods af et lidt mudret billede af, om studierelevant arbejde nu også er godt for eksamensbeviset, synes der ikke at være tvivl om, at det giver et større Side 7

8 fagligt udbytte af studierne. 77% af de studerende med studierelevant arbejde svarer, at arbejdet giver dem et større fagligt udbytte. Tabel 11: Hvilken betydning har dit studiejob for dit faglige udbytte af uddannelsen? (studerende optaget i 2004) Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans Udbyttet bliver lavere 3% 21% Arbejdet påvirker ikke udbyttet 17% 71% Udbyttet bliver højere 77% 4% Ved ikke 3% 4% I alt 100% 100% Såvel studierelevant som ikke-studierelevant arbejde synes at styrke de studerendes færdigheder mht. personlig udvikling. Det fremgår af svarene i tabel 12. Ikke overraskende ligger den store forskel i udbyttet inden for de mere tekniske discipliner. 42% af de studerende med studierelevant arbejde får styrket deres færdigheder inden for grundlæggende ingeniørteknik/naturfag, mens 56% svarer, at de udvikler deres færdigheder inden for mere specifikke fagtekniske områder. Tabel 12: Hvilke færdigheder får du styrket via dit studiejob? (Det har været muligt at give flere svar) Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans Grundlæggende ingeniørteknik/naturvidenskab 42% 1% Speciel fagteknik 56% 3% Teamarbejde 48% 37% Personlig udvikling 74% 60% Generel arbejdsmarkedserfaring 62% 57% Andet 14% 15% Også karrieremulighederne bliver styrket af studierelevant arbejde og også i en del tilfælde af ikke-studierelevant arbejde. Det er i hvert fald, hvad de studerende forventer, når man spørger dem, jf. svarene i tabel 13. Dermed bekræftes de tidligere resultater 3, der peger på, at studierelevant arbejde betyder hurtigere job efter den afsluttende eksamen, ligesom det i gennemsnit også betyder højere løn. 3 Dimittendundersøgelse, 2008, Ingeniørforeningen (IDA) Side 8

9 Tabel 13: Hvilken betydning har dit studiejob for dine karrieremuligheder efter uddannelsen? Har studierelevant arbejde Har arbejde uden studierelevans De bliver dårligere 0% 1% Det er uden betydning 3% 60% De bliver bedre 96% 37% Ved ikke 1% 4% I alt 100% 100% SU Statens uddannelsesstøtte er hjælp til de studerende i form af stipendier, der ydes kvit og frit, og SU-lån, der skal betales tilbage. Der ydes SU, i hvad der svarer til den normerede studietid plus ekstra 12 måneder. Ved siden af SU en er det muligt at tjene op til kroner om året 4. Med en timeløn på 100 kroner svarer det til, at det er muligt at have cirka 15 timers arbejde om ugen, uden at det har indflydelse på SU-beløbet. Hvis timelønnen ligger på 140 kroner, er der kun plads til godt og vel 10 timers arbejde om ugen. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de synes, det nuværende SU-system er rimeligt. Godt og vel halvdelen synes, at de nuværende regler er rimelige eller endda meget rimelige, mens yderligere 20% er neutrale i deres vurdering af systemet. Endelig mener hver fjerde studerende, at systemet er urimeligt. Tabel 14: Hvad er din samlede vurdering af det nuværende SU-system? Meget rimeligt 9% Rimeligt 42% Hverken eller 20% Urimeligt 20% Meget urimeligt 6% Ved ikke 3% Total 100% Blandt de studerende som mener, at de nuværende SU-regler er urimelige, er der flest, der peger på, at selve SU-ydelsen skal i vejret. Den gruppe, der egentlig mener, at SU-systemet er rimeligt, vil derimod foretrække, at beløbsgrænsen for indtægt ved siden af SU sættes op. Kun et mindretal af de stude tal Side 9

10 rende peger på, at antallet af SU-klip skal forhøjes, ligesom bedre muligheder for lavtforrentede lån heller ikke står øverst på ønskelisten. Tabel 15: De studerendes vurdering af SU-systemet og deres bud på, hvad der skal laves om SU en er Hverken SU en er rimelig eller urimelig Grænsen for indtægt ved siden af SU skal op 43% 26% 33% SU en skal op 23% 47% 46% Antallet af klip skal op 13% 15% 10% Bedre muligheder for lavtforrentede lån 11% 5% 2% Andet 10% 7% 9% Gennemførelse I bestræbelserne på at sikre mere arbejdskraft er der for den ældre del af befolkningen indført forskellige økonomiske incitamenter for at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er ikke indført lignende ordninger for at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, på trods af at det også er et mål i bestræbelserne på at skaffe mere arbejdskraft til virksomheder og offentlige arbejdsgivere. Som tankeeksperiment er de unge blevet stillet spørgsmålet, om en eventuel økonomisk gulerod kunne få dem til at gennemføre uddannelsen på normeret tid. 62% svarer, at de under alle omstændigheder forventer at gennemføre på normeret tid. 20% forventer ikke at gennemføre på normeret tid, men svarer at en præmie på skattefrie kroner kunne motivere dem til at sætte farten op. Yderligere 6% ville blive motiveret, hvis præmien blev sat op til skattefrie kroner. Tallene peger altså på, at man kunne få hver fjerde studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, hvis man indførte økonomiske incitamenter. Der er dog en del ubekendte i tankeeksperimentet, idet man ikke af tallene kan se, hvor lang tid det rent faktisk kunne lade sig gøre at reducere studietiden. Samtidig skal man være opmærksom på, at der er et betydeligt dødvægtstab til alle dem, der ikke forventer at overskride den normerede studietid, men som alligevel ville kunne gøre krav på en økonomisk præmie. Side 10

11 Tabel 16: Gennemførelse af studierne på normeret tid Forventer at gennemføre studiet på normeret tid 62% Forventer ikke at gennemføre på normeret tid, men kunne blive motiveret til at gennemføre på normeret tid, hvis der var en kontant skattefri præmie på kr. 20% Forventer ikke at gennemføre på normeret tid, men kunne blive motiveret til at gennemføre på normeret tid, hvis der var en kontant skattefri præmie på kr. 6% Forventer ikke at gennemføre på normeret tid og vil ikke blive yderligere motiveret af en kontant skattefri præmie på kr. 12% I alt 100% Praktik Som udgangspunkt er der indlagt obligatorisk praktikophold på studierne som diplomingeniør, eksportingeniør, levnedsmiddelingeniør og levnedsmiddelkandidat. Som stud.polyt. og stud.scient. er der mulighed for at lave et projekt i samarbejde med en virksomhed, men som det fremgår af tabel 17, er det stadig kun en mindre del af de studerende, som udnytter muligheden. Der er ellers tilsyneladende et meget positivt syn på værdien af praktikophold. Blandt de studerende, som rent faktisk har praktikophold som en del af uddannelsen, har ni ud af ti et positivt/meget positivt syn på det. Men også stud.scient.er og stud.polyt.er har et positivt syn på praktikophold. 57% har et positivt syn, mens kun 2% vurderer praktikophold som negativt. Tabel 17: Er praktikophold en del af dit uddannelsesforløb? Stud.scient. 10% 90% Civilingeniør 26% 74% Diplomingeniør 95% 5% Eksportingeniør 92% 8% Levnedsmiddelingeniør 84% 16% Levnedsmiddelkandidat 77% 23% Ja Nej Tabel 18: De studerendes vurdering af praktikophold som en del af uddannelsen Går på uddannelse Går på uddannelse Alle med praktikophold uden praktikophold Positivt/ meget positivt 90% 57% 68% Neutral 5% 21% 15% Negativ/ meget negativ 2% 2% 2% Ved ikke 3% 20% 15% I alt 100% 100% 100% Side 11

12 Eksamen Et flertal i Folketinget besluttede i 2005, at gruppeeksamen i alle uddannelser skulle afskaffes senest i Der har i den forbindelse været stor diskussion for og imod gruppeeksamen. De studerende i undersøgelsen er blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn om gruppeeksamen. Et stort flertal af de studerende mener, at gruppeeksamener afspejler den måde, man arbejder på arbejdsmarkedet. I samme åndedrag siger mere end halvdelen, at der ofte er deltagere i gruppeeksamen, som kører på frihjul, og som konsekvens heraf peger 81% af de studerende da også på, at hver enkelt deltager i gruppeeksamener bør have en individuel bedømmelse af deres præstation. Imidlertid er det kun 23% af de studerende, som mener, at frihjuls -problemet er så stort, at alle eksamener bør være helt individuelle. Tabel 19: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om eksamensformer? Helt/ delvis enig Hverken eller Helt/ delvis uenig Ved ikke Ved gruppeeksamen er der ofte en eller flere, der kører på frihjul 51% 12% 32% 5% 100% Gruppeeksamener afspejler den måde, man arbejder på arbejdsmarkedet 72% 11% 12% 5% 100% Ved gruppeeksamen skal alle have en individuel bedømmelse 81% 9% 8% 2% 100% af deres præstation Eksamener bør afskaffes helt 11% 11% 76% 2% 100% Alle eksamener bør være helt individuelle 23% 20% 55% 2% 100% I alt Forventninger Mødet med arbejdsmarkedet giver visse bekymringer blandt de studerende. Som det fremgår af tabel 20, er der flest, der er nervøse for at få et uinteressant job. Hver tredje frygter at få en dårlig leder, mens det tilsvarende er hver tredje, som er bekymret over, at den sociale del af studielivet forsvinder. I en tid, hvor ledigheden for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater har været historisk lav, er det bemærkelsesværdigt, at det stadig er hver fjerde studerende, der er bekymret for, om det vil lykkes at finde et job efter endt eksamen. Resultaterne understreger de studerendes bevidsthed om, at det er vigtigt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, uden der går for lang tid fra den afsluttende eksamen. Ellers har erfaringer fra tidligere dimittendårgange vist, at der er en gruppe, som simpelthen aldrig kommer i gang med at bruge sin uddannelse på arbejdsmarkedet. Tabellen viser også, at det især er kvinderne, som har de bekymringer. Side 12

13 Tabel 20: Hvad bekymrer dig mest, når du skal ud på arbejdsmarkedet? (Det har været muligt at give flere svar) Kvinder Mænd Alle At jeg får svært ved at få et job 18% 38% 26% At den sociale del af studielivet forsvinder 37% 32% 35% At det er for svært at få tid til familie og fritidsaktiviteter 30% 25% 28% At få stress 16% 18% 17% At få et uinteressant job 56% 50% 54% At få en dårlig leder 37% 31% 34% Et andet væsentligt emne ved mødet med arbejdsmarkedet er, hvor meget man kommer til tjene. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at give et bud på deres startløn. Som det ses af tabel 21 og 22, ligger gennemsnittet for de studerendes forventede løn ikke langt fra den faktiske løn, der gælder for dimittender. I den private sektor er tendensen, at mænd forventer lidt mere end det faktiske gennemsnit, mens kvinder omvendt forventer lidt mindre, end hvad der gælder for nyuddannede. Det tyder altså på, at kvinder systematisk undervurderer deres eget værd, når det kommer til lønnen, og det kan således allerede være her, en del af forklaringen på den konstaterbare lønforskel, der er mellem kvinder og mænd, skal findes. I tabel 22 er vist de tilsvarende tal for den gruppe, der forventer at blive ansat i den offentlige sektor. Igen forventer kvinderne mindre end mændene, men her forventer både kvinder og mænd mere, end hvad der gives til de nyansatte, som kommer direkte fra universitetet eller lignende. Tallene viser altså, at ud over at der er en kønsforskel i forventningerne til startlønnen, så har den offentlige sektor generelt svært ved at leve op til forventningerne til lønnen for ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund - både når det glæder kvinder og mænd. Tabel 21: Forventninger til startløn i privat sektor efter endt uddannelse Faktisk løn Forventning mænd Forventning kvinder (gns. september ) Cand.scient Civilingeniør Diplomingeniør IDAs lønstatistik 2008 Side 13

14 Tabel 22: Forventninger til startløn i offentlig sektor efter endt uddannelse Faktisk løn Forventning mænd Forventning kvinder (gns. september 2008) Cand.scient Civilingeniør Diplomingeniør Anbefalinger Med analysen sættes fokus på en række områder, hvor uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og ministerierne skal levere løsninger: Naturfagsundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne spiller en meget central rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg. Derfor skal denne undervisning have fokus, hvis vi skal have et håb om at forbedre rekrutteringen til ingeniøruddannelserne. Frafaldet skal minimeres. Desværre viser denne analyse, at når de studerende begynder at overveje at droppe studiet, er der god sandsynlighed for, at det sker. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor være langt bedre til at følge op over for studerende, der er frafaldstruede. Relevante studiejob er med til at øge udbyttet af studierne, men ikke alle studerende har adgang til relevante studiejob. Virksomhederne skal derfor være bedre til at tilbyde de studerende relevante studiejob. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller journalist (navn). Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studiemedlemmer. Undersøgelsen er foretaget i IDAs spørgepanel i perioden septemberoktober personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 28% procent af de i alt inviterede paneldeltagere. Side 14

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport Semesterstartsundersøgelse Sammenfatningsrapport På hvilket universitet studerer du? Svarprocent: 99% (N=67)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 29 Aarhus Universitet 256 Aalborg Universitet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup

Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Foråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere