Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013

2 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst... 5 Faglighed... 6 Indledning... 6 Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse... 6 Elevers kompetencer i læsning og matematik... 7 Ungdomsuddannelse... 8 Indledning... 8 Elevernes placering 11 måneder efter afsluttet 9. klasse... 8 Elevernes placering 23 måneder efter afsluttet 9. klasse... 9 Chancelighed Indledning Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Elevernes overgang til ungdomsuddannelserne Mobning Trivsel Indledning Elevernes sygefravær og bekymrende fravær Mobning Trivsel Tryghed Uro i timerne Tillid og attraktivitet Indledning Forældres valg af den lokale folkeskole Fastholdelse af elever Elevtilfredshed Attraktiv arbejdsplads Sygefravær

3 Medarbejdertrivsel Styr på Økonomien Budgetoverholdelse Nøgletal Overholdelse af krav om minimumstimetal Skolens samlede faglige vurdering Rødkilde Skoles samlede faglige vurdering:

4 Indledning Kvalitetsrapport 2013 for Rødkilde Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. I indledningen er det beskrevet, hvordan rapporten er struktureret, så læseren kan navigere i rapportens indhold. De ændringer, der er sket i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, er ligeledes beskrevet. Den styringsmæssige kontekst, som skolens kvalitetsrapport indgår i, bliver afslutningsvist præsenteret. Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten I februar 2013 godkendte Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker for den københavnske folkeskole efter en høringsrunde med udbredt tilfredshed med de fem nye pejlemærker. Pejlemærkerne var resultatet af en proces, hvor Børne- og Ungdomsborgmesteren med bidrag fra en faglig sparringsgruppe ønskede at skabe en tydeliggørelse af den politisk-strategiske ledelse og målstyring af folkeskolen. Pejlemærkerne er altså udarbejdet med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig, politisk vedtaget retning i København, og at alle arbejder hen mod fælles mål. Pejlemærkerne er udarbejdet i samklang med Folkeskolereformen og lægger sig således tæt op ad den målsætning, der er præsenteret i reformen. Kvalitetsrapporten vil også fremover blive påvirket af de tanker, der kommer til udtryk i reformen, når der foreligger en ny bekendtgørelse om Kvalitetsrapport 2.0. De københavnske pejlemærker strukturerer den del af rapporten, som handler om oplevet og faglig kvalitet, og påvirker således tydeligt tankerne bag kvalitetsrapporten. Herudover er kvalitetsrapporten ændret markant på baggrund af en række forslag fra bl.a. skoleledere; bl.a. er der arbejdet på at gøre rapporten lettere tilgængelig end tidligere års udgaver. Dette er sket ved, at data i mindre grad end tidligere aggregeres og omregnes til såkaldte måltal. Ligeledes er omfanget af data, der præsenteres i rapporten, reduceret betragteligt. Indholdet i Kvalitetsrapport 2013 Som nævnt ovenfor, er denne kvalitetsrapport struktureret efter pejlemærkerne i sammenhæng med firefeltsmodellen (som er gældende for alle forvaltninger i Københavns Kommune). Firefeltsmodellen er grundlaget for den ledelsesmæssige dialog i Børne- og Ungdomsforvaltningen og er vist nedenfor. 3

5 Oplevet kvalitet Faglig kvalitet Styr på Økonomien Attraktiv Arbejdsplads Pejlemærkerne giver en uddybet forståelse af, hvad der menes med Oplevet henholdsvis Faglig Kvalitet. De fem pejlemærker er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. 4

6 Kvalitetsrapporten indeholder derudover to afsnit med overskrifterne Styr på Økonomien og Attraktiv Arbejdsplads (de sidste felter i firefeltsmodellen). Derudover suppleres rapporten med et afsnit med nøgletal. Sidst i rapporten findes Skolens samlede faglige vurdering, som udarbejdes af skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse. Det betyder, at indholdet i skolens kvalitetsrapport 2013 har følgende opbygning og overskrifter: 1. Faglighed 2. Ungdomsuddannelse 3. Chancelighed 4. Trivsel 5. Tillid & Attraktivitet 6. Attraktiv arbejdsplads 7. Styr på Økonomien 8. Nøgletal 9. Skolens samlede faglige vurdering Under hvert af disse afsnit præsenteres centrale data på området. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle felter af et pejlemærke er dækket ind med data. Dette skyldes to forhold; (1) dels at forvaltningen ikke er i besiddelse af data på samtlige områder og ikke ønsker at skabe et større bureaukrati omkring dataindsamling end nødvendigt, og (2) dels at forvaltningen ønsker at gøre kvalitetsrapporten mere overskuelig og lægge vægt på formidlingen af skolens resultater. Som en del af ambitionen om at lette formidlingen præsenteres data så simpelt som muligt og de metodiske og tekniske aspekter forklares i selve rapporten. Der er således, i modsætning til tidligere generationer af kvalitetsrapporter, ikke et selvstændigt teknisk bilag til denne rapport. Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst Skolens kvalitetsrapport er et styringsværktøj, der indgår i det samlede kvalitetsstyringssystem i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. - et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk via kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelse. Efterfølgende benyttes kvalitetsrapporten i den ledelsesmæssige dialog mellem områdechef og skoleleder, som i sidste ende munder ud i skolens resultataftale. I skolens resultataftale aftaler områdechef og skolens ledelse, hvordan der det næste år skal arbejdes på, at skolen i endnu højere grad end tidligere bidrager til at det samlede skolevæsen kan nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker. Den tillidsbaserede dialogmodel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som praktiseres ned gennem ledelseskæden fra det politiske udvalg til direktion over områdeforvaltninger og til den enkelte skole, bliver på denne måde understøttet af et datamateriale, der er medvirkende til at kvalificere de ledelsesmæssige drøftelser. Hermed understøttes en løbende vurdering af, om skolen får sat de aftalte indsatser i værk, og om det er muligt at se en effekt af indsatserne. Ligeledes skifter fokus fra en vurdering af, hvordan skolens resultater ser ud i forhold til andre skoler, til at have den enkelte skoles kapacitet til at skabe progression i centrum. 5

7 Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Indledning Eleverne skal være fagligt dygtige samtidig med, at de erhverver sig andre kompetencer. I dette afsnit er fokus primært på de faglige kompetencer, sådan som de bl.a. kommer til udtryk i elevernes præstationer ved afgangsprøverne. Selvom de data, der vises i dette afsnit, tager udgangspunkt i afgangsprøverne og en faglig vurdering af eleverne på forskellige klassetrin i læsning og matematik, betyder det ikke, at skolen ikke skal arbejde på de andre dimensioner i pejlemærket Faglighed. Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Den første tabel viser ukorrigerede gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afsluttende prøver Tabel 1: Gennemsnitskarakteren og udvikling over tid Bundne prøvefag samlet 6,06 6,02 6,08 Disciplinerne i de bundne prøvefag kan ses i tabel 2 nedenfor. I gennemsnittet vægtes prøveresultaterne i engelsk mundtlig og fysik/kemi dobbelt for at udligne, at der er fire prøver i faget dansk og to i faget matematik. På den måde tæller faget dansk dobbelt. Tabel 2: Karakterer i de enkelte fag/discipliner og udvikling over tid Ukorrigeret genne msnit Læsning Retskrivning Mundtlig dansk Skriftlig fremstilling Færdighedsregning Problemregning Engelsk mundtlig Fysik/ kemi ,73 5,60 6,74 9,12 6,37 5,24 6,23 5, ,21 4,97 6,23 6,97 5,56 3,44 7,13 6, ,28 4,97 6,49 6,32 5,25 4,65 7,45 6,34 6

8 Elevers kompetencer i læsning og matematik Skolen har angivet, hvor stor en andel af eleverne på forskellige klassetrin, der ikke vil kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin uden særlige tiltag. Data baserer sig på skolens vurdering. Tabel 3: andel elever med faglige udfordringer i læsning Andel af eleverne, der ikke uden særlige tiltag vil kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin 2013 Andel elever på 2. klassetrin 10 % Andel elever på 4. klassetrin 8 % Andel elever på 6. klassetrin 8 % Andel elever på 8. klassetrin 5 % Skolen har angivet, hvor stor en andel af eleverne på forskellige klassetrin, der ikke vil kunne følge med i matematikundervisningen på næste klassetrin uden særlige tiltag. Data baserer sig på skolens vurdering. Tabel 4: andel elever med faglige udfordringer i matematik Andel af eleverne, der ikke uden særlige tiltag vil kunne følge med i matematikundervisningen på næste klassetrin 2013 Andel elever på 3. klassetrin 6 % Andel elever på 6. klassetrin 4 % 7

9 Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Indledning Dette afsnit indeholder forskellige tabeller, der viser, hvilken uddannelsesmæssig vej de københavnske elever går efter afslutningen af 9. klasse. Afsnittet består af to tabeller, der henholdsvis viser, hvor elever befandt sig 11 måneder og 23 måneder efter afgang fra 9. klasse. Forvaltningen arbejder på at skabe et bedre datagrundlag, der kan understøtte de data, der vises i denne rapport. Fremover er det fx hensigten at vise, hvor mange elever der erklæres uddannelsesparate. De nyeste data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er endnu ikke tilgængelige. Elevernes placering 11 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 1. juni året efter de har forladt 9. klasse (tre årgange) sammenlignelig udvikling. Tabel 5: Elevernes placering året efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 1. juni året efter de har forladt 9. klasse Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Fra 9. klasse i 2010/11 43,8 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 39,1 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0,0 Andel i ungdomsuddannelse (eller i 10. klasse) 87,6 4,7 Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 7,8 Andel, der følger deres uddannelsesplan 96,9 8

10 Elever, der er fraflyttet kommunen, tælles ikke med i tabellen. Elevernes placering 23 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 1. juni 23 måneder efter de har forladt 9. klasse Tabel 6: Elevernes placering 23 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 1. juni næsten to år efter de har forladt 9. klasse Fra 9. klasse i 2009/10 Andelen, der er i gang med 10. klasse 1,5 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 57,6 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 18,2 Andelen, der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0,0 Andel i ungdomsuddannelse (eller gennemført) eller i 10. klasse 77,3 Andelen der er i gang med forberedende og udviklende aktiviteter 18,2 Andel, der følger deres uddannelsesplan 95,5 Elever, der er fraflyttet kommunen, tælles ikke med i tabellen. 9

11 Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Indledning Dette afsnit er med til at illustrere, i hvilken grad skolerne formår at skabe chancelighed for sine elever. Afsnittet er bygget op med data, der også bruges i andre afsnit af rapporten (karakterer ved afgangsprøverne, data om elevernes videre færd i ungdomsuddannelserne og mobbeprocent, som også er vist i afsnittet Trivsel). I dette afsnit gengives data dog i en chanceligheds-kontekst det betyder, at tallene vises i en anden sammenhæng, fx hvordan den fagligt svageste gruppe elever klarer sig i forhold til gennemsnittet, og hvordan det går for de tosprogede elever. Forvaltningen benytter, i modsætning til tidligere år, ikke socioøkonomisk korrigerede karakterer. Det skyldes, at Danmarks Statistik ikke har oplysninger om alle elevers baggrund, og at korrektionen udelukkende kan foretages for de elever, hvor socioøkonomiske data foreligger. Da der mangler data for ca. 10 procent af eleverne er data for de korrigerede karakterer ikke valide på skoleniveau. Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse Tabel 7: Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøvefag Alle elever 20 procent fagligt svageste elever Karakterdifference mellem de fagligt svageste og skolens gennemsnit (karakter-point) ,08 2,95 3, ,02 2,85 3,16 Til sammenligning er den gennemsnitlige karakterdifference mellem de svageste elever og skolens karaktergennemsnit for alle skoler i byen 3,4 karakterpoint. 10

12 Tabel 8: Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse tosprogede elever Karakterer, tosprogede elever Alle elever Tosprogede elever Gennemsnit i bundne prøvefag (ikke socioøkonomisk korrigerede karakterer) 6,08 5,37 Data fra Folkeskolens afgangsprøve Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. Elevernes overgang til ungdomsuddannelserne Tabel 9: tosprogede elevers overgang til ungdomsuddannelserne 11 måneder efter afsluttet 9. klasse Ungdomsuddannelse Alle elever Tosprogede elever Andel i ungdomsuddannelse efter 11 måneder 87,6 85,7 Data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning fra Mobning Tabel 10: Elevernes svar på, om de er blevet mobbet Mobbeprocent Alle elever Tosprogede elever Andelen af elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder 9,3% 16,2% Data fra Københavnerbarometeret

13 Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Indledning Datagrundlaget i dette afsnit baserer sig på to kilder. Den første kilde udgøres af skolens indberetning af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær benyttes som indikator for deres trivsel. Den anden kilde, der bruges, er spørgeskemaundersøgelsen Københavnerbarometeret, der bl.a. har fokus på elevernes trivsel. De senest opdaterede tal fra Københavnerbarometeret stammer fra foråret Undersøgelsen besvares af elever fra klasse, og i 2013 var svarprocenten på Rødkilde Skole 64,1. Elevernes sygefravær og bekymrende fravær Tabel 11: Elevernes sygefravær og samlede fravær Skolens gennemsnit Elevernes gennemsnitlige antal sygedage 7,8 8,1 Elevernes totale gennemsnitlige antal fraværsdage 12,0 12,3 Ekstraordinær frihed gennemsnitligt 2,6 dage pr. elev. Ulovligt fravær gennemsnitligt 1,3 dage pr. elev. Til sammenligning har de københavnske folkeskolelever i gennemsnit 6,3 sygedage, mens det totale fravær er 12,6 dage. Tabel 12: Elevernes bekymrende fravær Skolens gennemsnit Antal elever med bekymrende fravær Gennemsnitligt antal bekymrende fraværsdage for disse elever 18 elever 18,5 dage 17 elever 8,2 dage Der skal være opmærksomhed på, at en del elever ikke har været i skole under lockout-perioden (18 skoledage eller ca. 9 procent af skoledagene på et år). Der er i data ikke kompenseret for denne forskel. Dette kan betyde, at et evt. fald i elevfravær på op mod 9 procent ikke nødvendigvis udtrykker et reelt fald i elevernes fravær. 12

14 Mobning Nedenstående tabel viser andelen af skolens elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder. Tabel 13: Mobbeprocent Mobbeprocent Andelen af elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder 10,7% 9,3% Til sammenligning er den gennemsnitlige mobbeprocent i København 9,2 % (10,2 i 2012) Trivsel Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole for tiden?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget dårligt og 6 betyder meget godt. Tabel 14: Trivsel Trivsel Elevernes svar på spørgsmålet Hvad synes du om at gå i skole for tiden? 4,49 4,32 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 4,37. Tryghed Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvor tryg føler du dig, når du er i skole?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget utryg og 6 betyder meget tryg. Tabel 15: Tryghed Tryghed Elevernes svar på spørgsmålet Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? 4,93 4,73 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 4,91. 13

15 Uro i timerne Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Hvor meget ro er der normalt i din klasse i timerne?. Eleverne svarer på en skala fra 1-6 hvor 1 betyder meget uro og 6 betyder meget ro. Tabel 16: Uro i timerne Uro i timerne Elevernes svar på spørgsmålet Hvor meget ro er der normalt i din klasse i timerne? 3,48 3,40 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 3,36. 14

16 Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Indledning Dette afsnit indeholder data, der viser, i hvilken grad forældrene vælger Rødkilde Skole. Dette suppleres af en beregning af, om skolen kan fastholde sine elever. Afslutningsvis er præsenteret et spørgsmål om elevernes tilfredshed med deres skole. Dette spørgsmål stammer fra Københavnerbarometeret (se under Trivsel). Forældres valg af den lokale folkeskole Denne oversigt dækker eleverne på skolen fra børnehaveklasse-2. klasse. Tabel 17: Forældrenes valg af skole Skolegennemsnit 2010/ / /13 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 55% 54% 53% Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri grundskole 28% 31% 29% 17% 15% 18% Fastholdelse af elever Nedenstående tabel viser i hvilken grad skolen er i stand til at fastholde sine elever. Udregningen er baseret på perioden og på elever, der ikke har skiftet bopæl. Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2011 med klasse det følgende skoleår (altså 2012) fra normalklasse til normalklasse. Herefter er dette nettotal opgjort som den procentvise nettoændring i forhold til elevtallet i Det vil sige, at et negativt tal er udtryk for udsivning af elever, mens et positivt tal er udtryk for, at skolen tiltrækker flere elever, end den mister. 15

17 Tabel 18: Fastholdelse af elever Fastholdelse af elever Nettotilgang/nettoafgang opgjort som andel af elevtallet -1,5% Til sammenligning er det gennemsnitlige tal for alle kommunens skoler: -1,89 %. Elevtilfredshed I nedenstående tabel vises skolens gennemsnit på spørgsmålet om tilfredshed til eleverne fra klasse. Spørgsmålet lyder Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? og vurderes på en femtrinsskala fra 1 meget utilfreds til 5 - meget tilfreds. Tabel 19: Elevtilfredshed Elevtilfredshed Elevernes svar på spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? 3,47 3,53 Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen i ,75. 16

18 Attraktiv arbejdsplads Det er vigtigt, at skolerne i København er attraktive arbejdspladser, så dygtige medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes og så medarbejdernes motivation er i top. Sygefravær kan være en indikation på, hvordan arbejdsmiljøet er på en arbejdsplads. Derfor er sygefraværet medtaget i dette afsnit. Der laves større trivselsmålinger for alle medarbejdere i Københavns Kommune. Den trivselsmåling, hvorfra spørgsmål i dette afsnit er medtaget, er gennemført i foråret Da denne trivselsmåling er ændret markant fra den sidste, der blev gennemført i 2010, er der ikke medtaget sammenligningstal. Den næste trivselsmåling gennemføres efter planen i Sygefravær Sygefraværet er tidligere opgjort i dage, men systemet er nu ændret, så sygefraværet i Københavns Kommune opgøres i dagsværk og på kalenderår. Data fra 2010 og 2011 er ligeledes opgjort i dagsværk. Tabel 20: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Opgjort i dagsværk Kort sygefravær 10,3 7,0 7,8 Langt sygefravær 7,4 3,8 2,8 Sygefravær i alt 17,7 10,8 10,6 I Børne- og Ungdomsforvaltningen var sygefraværet i 2012 til sammenligning på 13,5 dagsværk. Dette skal ifølge den vedtagne målsætning reduceres til 12,7 dagsværk i Medarbejdertrivsel Spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7. Tabel 21: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres 2013 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,6 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 5,9 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? 4,6 17

19 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,42. Tabel 22: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding 2013 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? 5,6 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? 4,2 18

20 Styr på Økonomien For at kunne skabe stabilitet i en organisation og de bedste forudsætninger for at levere en høj kvalitet er det vigtigt, at der er styr på økonomien. Derfor er dette afsnit medtaget i kvalitetsrapporten. Budgetoverholdelse Nedenstående tabel viser, i hvilken grad skolen overholder det udmeldte budget. Dette er vist som over/underforbrug i procent af fleksibelt budget. Overforbrug er vist ved et negativt tal. Et negativt resultat kan være udtryk for, at skolen afdrager på gæld. Derfor er et negativt resultat ikke problematisk, hvis skolen overholder sin handleplan. En negativ afvigelse på op til 2 procent skal skolen selv håndtere og skal ikke opfattes som problematisk. Tabel 23: Budgetoverholdelse Budgetoverholdelse 2012 Graden af budgetoverholdelse -13,3 Skolen er på handleplan. Der skal laves en revideret handleplan, området er i dialog med skolen. 19

21 Nøgletal Tabel 24: Skole-nøgletal Skoleåret 2012/13 Spor på skolen (0.-9.) 10.kl Nej Antal spor pr. klassetrin i gennemsnit 3,2 Tosprogsprocent klasse pr. september ,6 Andel af eleverne i klasse der er indskrevet i fritidshjem eller KKFO Antal tidssvarende computere (under fem år gamle): antal stationære computere antal bærbare computere antal tablets (ipads mv.) 97, Tabel 25: Elev-nøgletal Pr. 5. september 2011 Pr. 5. september 2012 Antal elever i alt (sum af nedenstående) Antal elever i almenklasser, børnehavekl. 9. klasse Antal elever i 10. klasse (almenklasser) 0 Antal elever i modtagelsesklasser 0 0 Antal elever i specialklasser 0 0 Antal elever i indskolingsklasser 0 0 Antal elever i obs-klasser 0 0 Antal elever i sproggrupper 0 0 Gennemsnitligt antal elever pr. almenklasse, klasse (gennemsnit) Antal elever pr. lærerårsværk i almenklasser ( klasse) 23,0 22,8 16,9 14,7 20

22 Tabel 26: Skolens principper og strategier Skolen har udarbejdet principper for følgende områder Undervisning i dansk som andetsprog Elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen Specialpædagogisk bistand og holddannelse Evalueringsindsatsen, herunder den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Samarbejde mellem skole og hjem, herunder anvendelsen af elevplaner? Ja Nej Ja Ja Ja Undervisningsandel Andel af lærernes arbejdstid på almenskoler, som anvendes til undervisning. Beregnet som andel af det samlede løntimetal (inkl. ferier og fridage): 34,7 Beregnet som andel af det samlede løntimetal (ekskl. ferier og fridage): 40,3 Gennemførelse af planlagte timer og vikardækning Tabel 27: Gennemførelse af planlagte timer 2012/13 Andel af planlagte timer der gennemføres i indskolingen 100 Andel af planlagte timer der gennemføres på mellemtrinnet 100,0 Andel af planlagte timer der gennemføres i udskolingen 100,0 Lockoutperioden er ikke medtaget i oversigten. Tabel 28: Hvad sker der, når den skemalagte lærer er fraværende? Andel af undervisningen 2012/13 Uddannet lærer, når den skemalagte lærer er fraværende 11,4 Ikke uddannet lære, når den skemalagte lærer er fraværende 88,6 Klasse uden lærer, men med tilsyn, når den skemalagte lærer er fraværende Mellemtime eller hjemsendelse, når den skemalagte lærer er fraværende,0,0 21

23 Overholdelse af krav om minimumstimetal Forvaltningen følger op på den enkelte skoles overholdelse af krav om minimumstimetal, således at de elever, der ikke har modtaget undervisning svarende til minimumstimetallet, modtager denne undervisning på et senere tidspunkt i deres skoletid. Skolen opfylder de nationale krav til minimumstimetallene 22

24 Skolens samlede faglige vurdering 23

25 Rødkilde Skoles samlede faglige vurdering: I forbindelse med seneste Kvalitetsrapport fra 2011 satte vi i Rødkilde Skoles Udviklingskontrakt fokus på tre udviklingsområder. 1. Trivsel i elev- medarbejder- og forældregruppe samt sygefravær 2. Effektiv økonomistyring 3. Bedre faglige resultater Ad 1. Trivsel i elev- medarbejder- og forældregruppe samt sygefravær Vi kan konstatere, at Vi har haft bred fremgang på trivselsmålinger i Københavnerbarometeret både i 2012 og Eleverne er generelt glade for at gå i skole, som det fremgår af Kvalitetsrapporten Vi har sænket skolens medarbejderfravær pga. sygdom fra 22.2 dage til 10.8 dage pr. år. Fraværet er faldet på alle områder. Både kort og langt fravær, antal perioder og længden af den enkelte periode. Vi har vendt en udvikling, hvor forældre fravalgte Rødkilde skole med faldende elevtal som konsekvens (ca. 10% i perioden ), til at vi de fra er har stigende elevtal (ca. 4% i perioden Vi ligger i Kvalitetsrapporten 2013 bedre end det kommunale gennemsnit for fastholdelse af elever (-1,5% over for det kommunale gennemsnit på -1,89%). I februar 2013 har skolebestyrelsen iværksat en forældretilfredshedsundersøgelse, som viser bred tilfredshed hos forældrene og stor optimisme i forhold til skolens udvikling de kommende år. Ad 2. Effektiv økonomistyring. Skolen havde i 2010 et meget stort driftsunderskud, som er opstået bl.a. på baggrund af faldende elevtal. Skolens ledelse har iværksat en økonomisk genopretningsplan, som i første omgang skulle rette op på driftsunderskuddet, og i anden omgang skulle gøre det muligt at afvikle skolens gæld, som pr. 31/ I gennemførte skolen en rationalisering af driften, som bl.a. indebar sammenlægninger af klasser på 6 årgange og nedbringelse af lønudgifter. Det har betydet at vi nu har en drift, der balancerer, og at vi i 2013 begynder at afdrage på skolens gæld (frem til 2016). Skolen kører økonomisk meget stramt, men det er lykkedes at gennemføre denne rationalisering samtidig med at vi har forbedret trivsel, og loyalitet over skolen. Skolen er på økonomisk handleplan og er i tæt dialog med forvaltningen omkring den økonomiske udvikling. Ad. 3 Vi har siden kvalitetsrapporten 2011 forbedret skolens samlede faglige resultater marginalt. Samtidig er afstanden mellem de stærkeste elever og de svageste elever mindsket en smule. Dette skal ses i lyset af at skolens tosprogsprocent er steget med 6% i perioden. Kvalitetsrapporten 2013 viser ikke som tidligere tal for den faglige udvikling korrigeret for elevernes socioøkonomiske 1

26 baggrund. Det er skolens vurdering, at den en sådan visning ville vise en endnu mere positiv faglig udvikling. Skolens ledelse konstaterer på denne baggrund, at de udviklingstiltag, der blev iværksat på baggrund af Kvalitetsrapporten 2011 er blevet sat godt i vej, og har givet et tilfredsstilende udbytte. Det er naturligvis et arbejde der pågår også i den kommende periode. Ud over en fortsættelse af denne udvikling, sætter skolen ind på nogle centrale områder i perioden Rødkilde Skole har lavet en udviklingsplan for perioden Planen hedder Rødkilde 2015 og ligger på skolens hjemmeside. Den rummer særligt tre fokusområder: Omorganisering af udskolingen. Vi ønsker at udvikle udskolingen, så undervisningen opleves mere meningsfuld for eleverne gennem større elevengagement og indflydelse. Dette gør vi mhp. at forbedre de faglige resultater, at ruste eleverne til ungdomsuddannelse og holde på elever i udskolingen, hvor vi i en årrække har set en nedgang i elevtallet. Professionalisering af skole-hjem-samarbejdet. Dette arbejde indebærer revidering af principper for skole-hjem-samarbejdet mhp. på at støtte bedre op omkring den enkelte elevs skolegang. Derudover er det et element i skolens arbejde med at skabe tillid til Folkeskolen gennem at forbedre og professionalisere kommunikationen fra skole til forældre over Forældreintra, gennem film, infoboards og nyhedsblade. Det er et arbejde, som har været sat på dagsordenen i de seneste år, og som vi begynder at se nogle positive resultater af. Etablering af undervisningsaktiviteter på tværs af den traditionelle klasseorganisering såkaldte Rødkildetimer. Som en måde at lave undervisningsdifferentiering, forbedre trivsel og skabe engagement i elevernes læreprocesser, har vi i nogle år haft stor succes med aktiviteter, der går på tværs af den normale klassedannelse. Det kan være holddannelser med forskellige snit (interesse, læringsstile m.m.), eller tværfaglige projekter på tværs af hele skolen, hvor de store elever er buddies med de yngre. Vi vurderer at det ikke mindst for engagement og fællesskab har meget gavnlige effekter. Dette arbejde vil vi arbejde på at udbygge. Alle ovenstående elementer er i tråd med de tanker, vi regner med vil blive resultatet af den kommende Folkeskolereform. Det er naturligvis også et arbejde, som vil fylde meget i de kommende år. I den forbindelse vil det være afgørende for Rødkilde skoles fortsatte positive faglige udvikling, at vi formår: at skabe gode involverende processer for såvel elever og medarbejdere som forældre og eksterne interessenter og partnere. at fastholde og udbygge et rigtig godt samarbejde med fritidshjem og børnehaver. at skabe transparens og god kommunikation omkring skolens aktiviteter. og ikke mindst at lykkes med at fastholde og udbygge forældrenes og medarbejdernes loyalitet overfor skolen i en situation, hvor vi skal udvikle samtidig med at skolen afvikler gæld frem til og med

27 Med venlig hilsen Anders Busk Skoleleder 3

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Dyvekeskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Katrinedals Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bellahøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Amager Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Nørre Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Hyltebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Grupperne - en folkeskole med særlig profil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Peder Lykke Skolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 1 Indledning Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Charlottegården giver læseren et samlet overblik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Rådmandsgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Oversigt over data, der er medtaget i Kvalitetsrapport 2012

Oversigt over data, der er medtaget i Kvalitetsrapport 2012 Oversigt over data, der er i en er mere enkel og med færre og lettere gennemskuelige data. Dermed er en del tal ikke i, da de bygger på komplicerede beregninger, der gør tal vanskelige at forstå. Dette

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sundbyøster Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes præstationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Randersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Skolen er en attraktiv arbejdsplads

Skolen er en attraktiv arbejdsplads Skolen er en attraktiv arbejdsplads Delmål 1: Der er et tilfredsstillende samarbejde på skolen At medarbejderne giver udtryk for, at de oplever retfærdighed og tillid på deres arbejdsplads Nedenfor kan

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Elevernes præstationer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Elevernes resultater i de nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vigerslev Alles Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vanløse Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Bilag 6.1.1 Kvalitetsrapport 2015 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Ellebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Højdevangens Skole

Kvalitetsrapport for Højdevangens Skole Kvalitetsrapport 2017 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Tagensbo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Skolens vurdering og indsatser...

Læs mere