Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk august 2013 J.nr.: NMK Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om afslag på dispensation til at opsætte hegn omkring matr. nr. 8t og 8u, Kregme By, Kregme, beliggende Skriverbakken 12, 3300 Frederiksværk Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Halsnæs Kommunes afgørelse af 1. november 2012 om, at der ikke kan gives dispensation efter lokalplan nr til at opsætte et hegn omkring matr. nr. 8t og 8u, Kregme By, Kregme, beliggende Skriverbakken 12, 3300 Frederiksværk, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over kommunens vurdering af nødvendigheden af at kanalisere offentlighedens adgang, jf. fredningsnævnskendelse i sag nr. 2257/75 fra 1978, pkt. 5, og hjemviser også denne del af afgørelsen til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Der er klaget over, at Halsnæs Kommune har meddelt afslag på dispensation fra 9.6 i Lokalplan nr , således at der ikke må opføres fast hegn omkring klagers ejendom, hverken om hele ejendommen eller alene om den del af ejendommen, der ligger udenfor strandbeskyttelseslinjen. Klager gør gældende, at der ikke i lokalplanen kan fastsættes bestemmelse om, at der ikke må være fast hegn i området, eftersom en fredningskendelse om området Hvide Klint i Kregme, afsagt af Overfredningsnævnet i 1978, om offentlig adgang m.v. fastslår, at Overfredningsnævnet har ved beslutningen om stiudlæg forudsat, at de af ejerne fremhævede gener ved den offentlige adgang søges afværget ved hegning på relevante steder bl.a. langs vestsiden af stien på matr. nr. 8 æ og 8 v og på matr. nr. 8 i og 8 g ved etablering af bomme el.lign. til sikring af kun gående færdsel samt ved opsætning af vejledende skiltning om fredningen med ordensreglement, hvorved bl.a. medtagning af løse hunde forbydes. Den efterfølgende lokalplan kan derfor ikke bestemme, at der ikke må hegnes i området. Sagens oplysninger Området, hvor ejendommen ligger, er omfattet af Lokalplan nr for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme. Lokalplanen er vedtaget i Om formålet med lokalplanen fremgår det af planens 1: Lokalplanens formål er at fastlægge de overordnede rammer for bebyggelse i lokalplanområdet. Det er at sikre: 1.1 At områdets anvendelse fastlægges til bolig- og fritidsformål, 1.2 At sikre områdets rekreative og naturmæssige værdier, 1.3 At sikre, at byggeri og andre anlæg indpasses i det bevaringsværdige miljø. Af anvendelsesbestemmelsen fremgår det blandt andet, at delområde B, hvor klagers ejendom ligger, kun må anvendes til sommerhuse og rekreative formål. I 9.6 er anført følgende om opsætning af hegn: 9.6 Der må ikke etableres nogen form for faste hegn i området. Undtaget herfra er mindre faste hegn i træ i en højde på maksimalt 1,5 meter til afskærmning af terrasser i forbindelse med beboelseshuse. Desuden kan der opsættes et fast hegn omkring affaldsbeholder, hvis affaldsbeholderen placeres i tilknytning til byggeri. Faste hegn i de enkelte områder skal holdes i farver som angivet i 8.4, 8.8 og Om tilladelser fra andre myndigheder er der anført følgende: 10.1 Inden for de fredede arealer skal Fredningsnævnet give tilladelse til ændringer, der er omfattet af fredninger. 2

3 Klagers ejendom er desuden omfattet af den fredning af arealer ved Hvide Klint i Kregme, der har fundet sted ved kendelse afsagt af overfredningsnævnet den 29. december 1978, sag nr. 2257/75, i det følgende benævnt fredningskendelsen. I fredningskendelsen, side 2, er der om fredningens indhold anført følgende: A. De almindelige fredningsbestemmelser tiltrædes, dog med tilføjelse om, at spørgsmål om hegning ved stier ligesom ved plejeforanstaltninger skal forelægges fredningsnævnet til afgørelse, såfremt enighed ikke opnås med ejeren. Om offentlig adgang m.v. på side 2, under punkt B, står der, at det udlagte stisystem skal opretholdes, idet sikring af offentlighedens adgang til kysten er en væsentlig del af fredningens formål. I den forbindelse er der om begrænsning af gener anført: Overfredningsnævnet har ved beslutningen om stiudlæg forudsat, at de af ejerne fremhævede gener ved den offentlige adgang søges afværget ved hegning på relevante steder bl.a. langs vestsiden af stien på matr. nr. 8 æ og 8 v og på matr. nr. 8 i og 8 g ved etablering af bomme el.lign. til sikring af kun gående færdsel samt ved opsætning af vejledende skiltning om fredningen med ordensreglement, hvorved bl.a. medtagning af løse hunde forbydes. På side 3, pkt. 5 er det anført om hegn, at Opstilling af hegn er ikke tilladt, udover hvad der måtte være nødvendigt i forbindelse med kanalisering af offentlighedens adgang, jf. ovenfor, i hvilket tilfælde kommunen opsætter hegn uden udgift for lodsejerne. Kan enighed herom ikke opnås, forelægges spørgsmålet for fredningsnævnet til endelig afgørelse. Halsnæs Kommune har den 10. juli 2012 meddelt afslag på dispensation til at etablere fast hegn omkring hele klagers ejendom eller dele heraf, og til at etablere et to meter højt plankeværk langs en sti. Samtidig har kommunen varslet klager om, at en kvasbunke på ejendommen, der kan fremstå som et fast hegn, skal fjernes. Klager har gjort gældende, at kvasbunken var etableret før lokalplanens ikrafttræden. Kommunen har herefter ved brev den 20. august 2012 trukket kravet om, at klager skal fjerne kvasbunken, tilbage. Klager har afstået fra at klage over afslaget på at etablere et to meter højt plankeværk. Den 1. november 2012 har kommunen på ny meddelt afslag på dispensation til at etablere fast hegn omkring hele ejendommen eller alene omkring den del heraf, der ikke ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, samt vurderet, at det ikke er nødvendigt med hegn for at kanalisere offentlighedens adgang i forhold til fredningen, da stien er tydeligt markeret i marken. Kommunen har begrundet afslaget på dispensation med, at det er i strid med intentionerne i lokalplanen, hvis formål det er, at fastholde områdets naturpræg. Kommunen har endvidere oplyst, at ejendommen for en dels vedkommende er omfattet af bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 15, hvorefter der ikke må etableres hegn indenfor strandbeskyttelseslinjen. 3

4 Klager har i forbindelse med klagesagens behandling ved nævnet oplyst, at kommunen i forbindelse med naboorienteringen også har hørt andre end dem, der er klagers umiddelbare naboer. Klager har oplyst, at disse andre kan have meget specifikke grunde til, hvorfor de ikke ønsker hegning i området, og at de ikke burde have været hørt. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det vil sige, at Natur- og Miljøklagenævnet kan tage stilling til, om kommunen lovligt har kunnet træffe den afgørelse, der er klaget over. Derimod kan nævnet ikke tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til klagers interesser. Kommunens afgørelse om, at hegning, jf. fredningskendelsen, ikke er nødvendig for at kanalisere offentlighedens adgang Det følger af naturbeskyttelseslovens 73, stk. 1, at kommunen påser overholdelsen af fredningsbestemmelser. Det er efter denne bestemmelse udgangspunktet, at Halsnæs Kommunes beslutning om, at det ikke er nødvendigt at foretage hegning for at kanalisere offentlighedens adgang indenfor Hvide Klint fredningen omkring klagers ejendom, er truffet som led i kommunens udøvelse af tilsyn vedrørende fredningen. I denne sag skal nævnet dog henlede kommunens opmærksomhed på fredningskendelsens pkt. 5. Eftersom kommunen og klager i denne sag ikke enige om, hvorvidt det er nødvendigt at opstille hegn i forbindelse med kanalisering af offentlighedens adgang, følger det af fredningskendelsens pkt. 5, at kommunen skal forelægge spørgsmålet for fredningsnævnet, der herefter træffer den endelige afgørelse i 1. instans. Natur- og Miljøklagenævnet afviser derfor at realitetsbehandle klagen over kommunens vurdering af nødvendigheden af at kanalisere offentlighedens adgang, jf. fredningskendelsens pkt. 5, og hjemviser denne del af afgørelsen til fornyet behandling i kommunen. Kommunens afgørelse om, at der ikke må opstilles hegn i medfør af Lokalplan nr Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen. Af lokalplanens 9.6 fremgår det, at der ikke må etableres nogen form for faste hegn i området, medmindre der er tale om mindre faste hegn i træ i en højde på maksimalt 1,5 meter til afskærmning af terrasser i forbindelse med beboelseshuse, eller opsætning af hegn omkring affaldsbeholder, såfremt denne er placeret i tilknytning til byggeri. Det er derfor ikke umiddelbart tilladt efter lokalplanen og dermed efter planlovens 18 at etablere et ca. 1-1,5 meter højt grønt trådhegn sat på træpæle rundt om hele ejendommen eller alene om den del, der ligger udenfor strandbeskyttelseslinjen. 4

5 Det følger af planlovens 19, stk. 1, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. En lokalplans principper er efter lovens forarbejder planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser der er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Fra bebyggelsesregulerende bestemmelser - herunder bestemmelser om omfang og placering af hegn - vil der almindeligvis kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af området. Halsnæs Kommune har meddelt afslag på ansøgningen om at opsætte hegn, da etablering af faste hegn er i strid med intentionerne i lokalplanen, der har som formål at fastholde områdets naturpræg. Det fremgår således af afgørelsen, at kommunens afslag på dispensation skyldes, at kommunen er af den opfattelse, at der ikke er hjemmel i lokalplanen til dispensere, jf. begrundelsen om, at en dispensation vil være i strid med lokalplanens intentioner og planens formål om at fastholde områdets naturpræg. Intentionerne med en lokalplan fremgår af planens redegørelsesdel, som imidlertid ikke udgør en bindende del af lokalplanen. Der er ikke i lokalplanens formålsbestemmelse anført noget om hegning, og nævnet finder ikke, at lokalplanens 9.6 udgør en del af planens principper. Kommunen vi derfor med hjemmel i planlovens 19 kunne dispensere fra planen. På denne baggrund ophæves kommunens afgørelse af 1. november 2012 og sagens hjemvises til fornyet behandling i kommunen. I forbindelse med kommunens skønsmæssige vurdering af, om kommunen ønsker at dispensere fra lokalplanens 9.6, finder nævnet, at det vil være hensigtsmæssigt, forinden afgørelse træffes, at kommunen opnår en afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt hegning i denne sag er nødvendig af hensyn til kanalisering af offentlighedens adgang, jf. fredningskendelsens pkt. 5. For så vidt angår det af klager oplyste om, at også andre end klagers umiddelbare naboer er blevet hørt, henviser nævnet til planlovens 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Også ejere og brugere i det område, der er omfattet af lokalplanen, samt naboer og andre, som efter kommunens skøn har en væsentlig interesse i sagen skal orienteres, medmindre kommunen skønner, at det er af underordnet betydning for disse personer, jf. planlovens 20, stk. 2. Nævnet finder ikke anledning til at efterprøve kommunens vurdering af omfanget af naboorientering. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Halsnæs Kommunes afgørelse af 1. november 2012 om, at der ikke kan gives dispensation efter lokalplan nr til at opsætte et hegn omkring matr. nr. 8t og 8u, Kregme By, Kregme, beliggende Skriverbakken 12, 3300 Frederiksværk, og hjemviser sagen til fornyet behandling. 5

6 Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over kommunens vurdering af nødvendigheden af at kanalisere offentlighedens adgang, jf. fredningsnævnskendelse i sag nr. 2257/75 fra 1978, pkt. 5, og hjemviser også denne del af afgørelsen til fornyet behandling i kommunen. Det bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke med denne afgørelse har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der efter naturbeskyttelseslovens 15 må opsættes hegn indenfor strandbeskyttelseslinjen. Nina Herskind Kst. ankechef / Karen Guldberg Rasmussen Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Bente Bjerring Nielsen; bente@hauer.dk Halsnæs Kommune, att.: Pia Larsen Weirum; mail@halsnaes.dk, sendes også til pilw@halsnaes.dk (sagsnr. 2012/ ) Fredningsnævnet for Nordsjælland; nordsjaelland@fredningsnaevn.dk (til orientering) 6