Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
|
|
- Rikke Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 75 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder 2. Formålet med projektet Projektets formål er at udvikle et bæredygtigt økologisk alternativ til vinterdækning af økologiske gulerødder. På baggrund af et forslag til revidering af økologireglerne, om at udfase brugen af konventionel halm og gødning i den økologiske produktion, og for at forbedre CO 2 -regnskabet for gulerødder, skal der gøres en indsats for et alternativ til konventionel halm, der bruges til vinterdækning af økologiske gulerødder. Dyrkningssystemerne til levering af gulerødder i vintersæsonen er bygget op omkring brug af halm. Derfor vil konsekvenserne for den økologiske gulerodsproduktion være meget store, når den ikke længere har adgang til konventionel halm. Hele dyrkningskonceptet skal tænkes igennem, for at minimere brugen af dækkemateriale i produktionen. Herefter skal markedet undersøges for økologiske alternativer til konventionel halm, f.eks. hamp eller afklip fra særlig miljøfølsomme områder. De relativt store tab af kalium, og til dels kvælstof, skal begrænses, også ved at tænke genanvendelse og evt. biogas ind i en samlet løsning. Den økologiske gulerodsbranche støtter op om projektet og prioriterer indsatsen højt. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. Aktiviteter Projektet var oprindelig tænkt opdelt i 3 faser: Fase 1 i 2010, fase 2 i 2010 og første halvdel af 2011, og fase 3 i 2011 og første halvdel af Pga. manglende finansiering fra Fonden for Økologisk Landbrug (FØL), afsluttes projektet imidlertid midt i fase 2. Fase 1: Idéfase Aktiviteten i denne fase er at indsnævre de praktiske og økonomiske muligheder, der findes, givet de forudsætninger den danske gulerodsproduktion giver. Et ekspertpanel, med viden om dyrkning af gulerødder, klima og mikroklima, maskinteknik og isoleringsfysik, blev sammensat, og hele dyrkningsprocessen blev minutiøst gennemgået. Dette førte til en bred vifte af tiltag, der blev underkastet en faglig vurdering. Det konkluderedes, at de 3 følgende muligheder, i kombination og hver for sig, kunne opfylde formålet i praksis: 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm 2. Reduktion af mængden af halm, samt evt. genanvendelse af halm 3. Alternativer til halm Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 6
2 Fase 2: Afprøvning og demonstration Potentialet for at erstatte konventionel halm med økologisk, blev gennemgået. De aktører der er relevante, og har den fornødne viden blev kontaktet. På baggrund af en teoretisk gennemgang af de økologiske kornarealer, blev potentialet herfor regnet ud. Hovedvægten blev lagt på en reduktion af anvendte halmmængder, samt genanvendelse af halmen. Center for Energieffektivisering og Ventilation under Teknologisk Institut har lavet en varmeteknisk vurdering af brug af halm og andre isoleringsmaterialer, for at se på muligheder for reduktion i brug af halmmængderne til isolering. Der er 2 årsager til, at halm i det nuværende system ikke isolerer optimalt: 1. Nedbør gør halm våd i bunden af måtten (oven på plasten), hvorved isoleringsevnen reduceres betydeligt. 2. Vinden nedsætter isoleringsevnen i toppen af måtten, idet luften kan bevæge sig i halmens øverste lag. Fase 3: Afprøvning og demonstration på markniveau Fase 3 har ikke været påbegyndt, og var planlagt påbegyndt i Resultater Fase 1: Idéfase 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm 2. Reduktion af mængden af halm, samt evt. genanvendelse af halm 3. Alternativer til halm Ad 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm En teoretisk gennemgang af produktion af halm, samt dialog med de største halmformidlere i Danmark, Halm 80 og Halm Syd, viser, om det overhovedet er sandsynligt, at den ønskede mængde økologiske halm kan skaffes. I 2009/10 er der vinterdækket 290 ha økologiske gulerødder; hele arealet er beliggende i Jylland. Dette kræver tons halm til dækning, ved gns. Forbrug på 40 tons halm/ha. Ved et udbytte på gns. 2,5 tons halm pr. ha. på økologiske kornmarker, svarer dette til et forsyningsareal på ha med økologisk korn. I 2008 blev der produceret økologisk korn på knap ha i Jylland, hvor halmen bruges til strøelse, foder og brændsel, heraf var de ca ha hvede. MEN mellem tons økologisk halm eksporteres, heraf hovedsagelig hvedehalm. Resten snittes og indarbejdes i jorden. Hvedehalm er også bedst til vinterdækning. Import af halm anses ikke for realistisk. Halmeksportørerne bekræfter, at det vil være endog særdeles vanskeligt, at opdrive de mængder økologisk halm, der er tale om, men stiller sig åbne for at se på løsninger, under følgende betingelser: Der vil primært være tale om byg- og havrehalm Det skal planlægges 2-3 år forud Der skal laves en 3-5 årig aftale på mængden Pris aftales ved møde Muligheden for at erstatte konventionel halm med økologisk er kun til stede, hvis halmforbruget/ha reduceres tilsvarende. Ad 2. Reducere brugen af halm, samt genanvende det Nogle producenter bruger op mod 100 tons halm/ha, for at sikre sig tilstrækkelig isolering. Frost kan trænge ind fra siden af bedet pga. ujævnt udlagt halm, og blæst kan flytte lidt på halmen. Der er eksperimenteret med reducerede mængder af halm, og i milde vintre fungerer det godt. I vinteren 09/10 (og sandsynligvis også 10/11), kunne reduktion af halm ikke udføres, uden at der samtidigt ændres på udlægningsteknik eller praksis, idet frost mange steder har ødelagt gulerødder. Ekspertgruppen, besluttede, at denne del af projektet skulle Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 6
3 omhandle: 1. Hvor meget isolerer halm, og hvordan øges isoleringseffekten, så mængden af halm kan reduceres? 2. Findes der teknikker, der sikrer en vis genanvendelse af halmen? Reduktion af halmforbruget, og genanvendelse af halmen, vil direkte bidrage til en reduktion af CO 2 -emmissionen, samt reducere et potentielt tab af næringsstoffer. Ekstern konsulenthjælp, med ekspertise indenfor isoleringsfysik, blev inddraget, for at dokumentere halms og andre relevante materialers isoleringsegenskaber. Der blev sat fokus på dobbeltdækning med plast, både over og under halmen, med en forventning om, at dette vil kunne øge isoleringseffekten. Samtidig blev der rettet fokus på genanvendelse. Ad 3. Alternative dækkematerialer til halm eller alternative teknikker til halmdækning Valg af alternative dækkematerialer skal kunne opfylde følgende krav: Der skal være tilstrækkelig af det hvert år og muligt at skaffe Det skal være prismæssigt ikke være dyrere end ved traditionel halmdækning Der må ikke være negative aspekter såsom ukrudtsfrø Det skal være muligt at genbruge, eller nemt at skaffe sig af vejen Ekspertgruppen har valgt at arbejde videre med en kombineret indsats, som består af afprøvning af følgende 4 strategier: 1. Halm med plast i bunden og plast på toppen udføres af Teknologisk Institut 2. Plasttunnel med halm udføres på Billeslund 3. Opsamling af halm og presning Laurs Nielsen 4. Brug af bobleplast - Thomas Gårdhus Fase 2: Afprøvning og demonstration Ovennævnte strategier var planlagt at skulle demonstreres i storparceller. Center for Energieffektivisering og Ventilation under Teknologisk Institut har lavet en varmeteknisk vurdering af brug af halm og andre isoleringsmaterialer, for at se på muligheder for reduktion i brug af halmmængderne til isolering. Der er 2 årsager til, at halm i det nuværende system ikke isolerer optimalt: 1. Nedbør gør halm våd i bunden af måtten (oven på plasten), hvorved isoleringsevnen reduceres betydeligt. 2. Vinden nedsætter isoleringsevnen i toppen af måtten, idet luften kan bevæge sig i halmens øverste lag. Der blev derfor udført beregninger på dobbeltdækning af halmmåtten, dvs. med plast under og over halmmåtten, (kaldes vintermåtte i det følgende). Der er flere fordele herved, idet halmen i måtten i teori forbliver tør, og kan presses igen, efter optagning af gulerødderne. Der er ikke taget stilling til, hvordan plasten skal udlægges, svejses sammen, halmen skal påfyldes, eller efterfølgende hvordan måtten skal skæres op i siderne, for at få halmen ud. Det var tanken, at denne indsats blev en del af fase 2 eller 3. Vinden kan evt. også flytte måtten, så det er nødvendigt at se på stabilisering i marken. Den vigtigste faktor for isolering er varmeledningsevnen, lambda-værdien. Jo lavere lambda-værdi, jo bedre isoleringsevne og jo mindre varmetransport. Varmeledningsevnen i halm blev målt ved 3 forskellige densiteter. Halm var ikke tørret inden lambda-målinger. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 6
4 Målinger er foretaget for dækning med almindelig plast, samt med bobleplast. Figur 1 Varmeledning i halm. Metode Densitet kg/m 3 Materiale Lambdaværdi W/mK Nødvendig tykkelse frostfri Tons halm pr. ha Halm Traditionel 12,5 0, Halm Halm Mineraluld Halm Vintermåtte, alm. plast Vintermåtte, alm. plast Vintermåtte, bobleplast, 2 lag 25 0,05 62, , , , ,05/0, ,2 Tabel 1. Målt varmeledningsevne Fase 3: Afprøvning og demonstration på markniveau Fase 3 er ikke blevet udført, og skulle have været en opfølgning i større målestok af de tiltag, der vil blive demonstreret i fase 2. Selvom fase 3 ikke bliver gennemført, må det anses at projektets resultater har haft en meget positiv effekt, som vil bidrage til en videreudvikling af den danske økologiske gulerodsproduktion. 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelse Deltagerne i projektet repræsenterer størsteparten af den økologiske gulerodsproduktion. Udbredelsespotentialet er derfor stort, og interessen fra de involverede har været stor. De løsninger, der er diskuteret og analyseret, vil individuelt blive afprøvet hos avlere. Den direkte involvering af erfa-grupperne i økologisk gulerodsproduktion har betydet, at projektets faser og resultater kom til producenternes kendskab umiddelbart. 4.2 Gennemslagskraft Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 6
5 a. Generelt Der har været stor interesse for projektet, idet avlerne opfatter de udfordringer, som kan opstå med udfasning af konventionel halm, som meget alvorlige. Deltagelse i demonstrationsaktiviteterne har i et vist omfang fundet sted i erfa-grupperegi, hvor den indbyrdes motivation har bidraget til projektets succes. b Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 7 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 75 d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 86 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: Vinterdaekning_oko_guleroedder.htm f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere Møde gulerodsproducenter Informations- og arbejdsmøde Skejby Tange Harlev. J Sdr. Felding Bording Storvorde Flakkebjerg Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Den økologiske gulerodsproduktion er i hurtig vækst, og forventes fortsat at være lokomotiv i den økologiske grønsagsproduktion. Projektets udkomme har bidraget med at skabe grundlag for en videreudvikling af den økologiske gulerodsproduktion. Det må derfor slås fast, at projektet har været med til at sikre den danske økologiske gulerodsproduktion, og derved sikre arbejdspladser. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Da den økologiske gulerodsproduktion i Danmark udvikler sig på basis af det omtalte dyrkningssystem, og at fortsat udvikling eller bare en konstituering af det bestående dyrkningsomfang, forudsætter et sådant system, vurderes at projektet har bidraget til en fremtidig tilpasning af brugen af konventionel halm i den økologiske gulerodsproduktion, og derved styrket konkurrenceevnen. d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen En reduktion af halmforbruget vil alt andet lige reducere overskud af næringsstoffer herunder kvælstof. Desuden vil genanvendelse af halmen forbedre næringsstofbalancen yderligere. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 6
6 5. Deltagere og kontakter i projektet Teknologisk Institut v. seniorkonsulent Otto Paulsen Navn Adresse Adresse Postnr. og by Tange Frilandsgartneri A/S v. gartneriejer Klaus Vestergaard Skjern Å Øko gulerod v. Thomas Gårdhus f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Da halm er en forudsætning i dyrkningssystemet til økologiske gulerødder i Danmark, er bidrag der kan sikre dette system med til at gøre produktionen mere robust. Energieffektivisering og Ventilation Gregersensvej 3 Tange Søvej 42 Bjergevej Tåstrup 8850 Bjerringbro 7280 Sdr. Felding Laurs Nielsen Kærvej Storvorde Billeslund A/S v. chefgartner Frank van Beek Hedely v. Jens Christian Nielsen Halm 80 Halm Syd, v. Hans Otto Sørensen Gartnerirådgivningen v. konsulent Richard de Visser Gartnerirådgivningen v. rådgivningsleder Dorrit Andersen Billeslund Gram Birkemosevej 7-9 Chr. hede 7441 Bording 5800 Nyborg Ullerupvej 91 Skærbæk Hvidkærvej Odense SV Hvidkærvej Odense SV 6. Eventuelle yderligere oplysninger Projektet har opnået positive resultater, men er blevet afbrudt i fase 2, da medfinansiering i 2011 ikke faldt på plads. På trods af det, er der opnået interessante og relevante demonstrationsaktiviteter, der vil kunne føre til en styrkelse af den danske økologiske gulerodsproduktion. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 6
03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder. 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2012
03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2012 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål er at udvikle
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereIndstillingsskema til Vækstforum
Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereHELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed
HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten
Læs mereMaterialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereFrederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereHamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder
Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk
Læs mereBeretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år
Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:
Læs mereHvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus
Læs mereVi holder hvad vi lover!
Præisolerede Flexrør Vi holder hvad vi lover! Side 1 INTRODUKTION 3E-Flex er et rørsystem for varme og kolde medier til primært fjernvarme, men kan med fordel også anvendes til brugsvand eller køling.
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereSlutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg
Slutrapport Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Titel: Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg oncepter til overvindelse af barrierer
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereVi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.
Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereMalet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS
GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereWorkshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014
Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.
Læs mereVirksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland
22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereAfsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning
Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:
Læs mereSKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-
Læs mereSANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE
SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereDet Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)
Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereSE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereRegnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd
2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereJ.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:
Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereBilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse
Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse ) %* Til adm. direktør Hjalte Aaberg Teknik- og Miljøforvaltningen 24. september 2012 Vibeke Iversen
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereHer kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops.
Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. WORKSHOP 1 I 27. maj 2014 Eksportparathed Vi ser på, hvad det helt konkret er der sker, når virksomheder går på eksportmarkedet, og hvorfor så
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereInformations Teknologi Indholdsfortegnelse
Informations Teknologi Indholdsfortegnelse Arbejdsmetode:... 2 System udviklingen:... 2 Forløbs beskrivelse:... 2 Test:... 3 Arbejdsmetode: Vi startede med at finde ud af, hvad vi ville lave. Vi besluttede
Læs mere