Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Transkript

1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 75 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder 2. Formålet med projektet Projektets formål er at udvikle et bæredygtigt økologisk alternativ til vinterdækning af økologiske gulerødder. På baggrund af et forslag til revidering af økologireglerne, om at udfase brugen af konventionel halm og gødning i den økologiske produktion, og for at forbedre CO 2 -regnskabet for gulerødder, skal der gøres en indsats for et alternativ til konventionel halm, der bruges til vinterdækning af økologiske gulerødder. Dyrkningssystemerne til levering af gulerødder i vintersæsonen er bygget op omkring brug af halm. Derfor vil konsekvenserne for den økologiske gulerodsproduktion være meget store, når den ikke længere har adgang til konventionel halm. Hele dyrkningskonceptet skal tænkes igennem, for at minimere brugen af dækkemateriale i produktionen. Herefter skal markedet undersøges for økologiske alternativer til konventionel halm, f.eks. hamp eller afklip fra særlig miljøfølsomme områder. De relativt store tab af kalium, og til dels kvælstof, skal begrænses, også ved at tænke genanvendelse og evt. biogas ind i en samlet løsning. Den økologiske gulerodsbranche støtter op om projektet og prioriterer indsatsen højt. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. Aktiviteter Projektet var oprindelig tænkt opdelt i 3 faser: Fase 1 i 2010, fase 2 i 2010 og første halvdel af 2011, og fase 3 i 2011 og første halvdel af Pga. manglende finansiering fra Fonden for Økologisk Landbrug (FØL), afsluttes projektet imidlertid midt i fase 2. Fase 1: Idéfase Aktiviteten i denne fase er at indsnævre de praktiske og økonomiske muligheder, der findes, givet de forudsætninger den danske gulerodsproduktion giver. Et ekspertpanel, med viden om dyrkning af gulerødder, klima og mikroklima, maskinteknik og isoleringsfysik, blev sammensat, og hele dyrkningsprocessen blev minutiøst gennemgået. Dette førte til en bred vifte af tiltag, der blev underkastet en faglig vurdering. Det konkluderedes, at de 3 følgende muligheder, i kombination og hver for sig, kunne opfylde formålet i praksis: 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm 2. Reduktion af mængden af halm, samt evt. genanvendelse af halm 3. Alternativer til halm Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 6

2 Fase 2: Afprøvning og demonstration Potentialet for at erstatte konventionel halm med økologisk, blev gennemgået. De aktører der er relevante, og har den fornødne viden blev kontaktet. På baggrund af en teoretisk gennemgang af de økologiske kornarealer, blev potentialet herfor regnet ud. Hovedvægten blev lagt på en reduktion af anvendte halmmængder, samt genanvendelse af halmen. Center for Energieffektivisering og Ventilation under Teknologisk Institut har lavet en varmeteknisk vurdering af brug af halm og andre isoleringsmaterialer, for at se på muligheder for reduktion i brug af halmmængderne til isolering. Der er 2 årsager til, at halm i det nuværende system ikke isolerer optimalt: 1. Nedbør gør halm våd i bunden af måtten (oven på plasten), hvorved isoleringsevnen reduceres betydeligt. 2. Vinden nedsætter isoleringsevnen i toppen af måtten, idet luften kan bevæge sig i halmens øverste lag. Fase 3: Afprøvning og demonstration på markniveau Fase 3 har ikke været påbegyndt, og var planlagt påbegyndt i Resultater Fase 1: Idéfase 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm 2. Reduktion af mængden af halm, samt evt. genanvendelse af halm 3. Alternativer til halm Ad 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm En teoretisk gennemgang af produktion af halm, samt dialog med de største halmformidlere i Danmark, Halm 80 og Halm Syd, viser, om det overhovedet er sandsynligt, at den ønskede mængde økologiske halm kan skaffes. I 2009/10 er der vinterdækket 290 ha økologiske gulerødder; hele arealet er beliggende i Jylland. Dette kræver tons halm til dækning, ved gns. Forbrug på 40 tons halm/ha. Ved et udbytte på gns. 2,5 tons halm pr. ha. på økologiske kornmarker, svarer dette til et forsyningsareal på ha med økologisk korn. I 2008 blev der produceret økologisk korn på knap ha i Jylland, hvor halmen bruges til strøelse, foder og brændsel, heraf var de ca ha hvede. MEN mellem tons økologisk halm eksporteres, heraf hovedsagelig hvedehalm. Resten snittes og indarbejdes i jorden. Hvedehalm er også bedst til vinterdækning. Import af halm anses ikke for realistisk. Halmeksportørerne bekræfter, at det vil være endog særdeles vanskeligt, at opdrive de mængder økologisk halm, der er tale om, men stiller sig åbne for at se på løsninger, under følgende betingelser: Der vil primært være tale om byg- og havrehalm Det skal planlægges 2-3 år forud Der skal laves en 3-5 årig aftale på mængden Pris aftales ved møde Muligheden for at erstatte konventionel halm med økologisk er kun til stede, hvis halmforbruget/ha reduceres tilsvarende. Ad 2. Reducere brugen af halm, samt genanvende det Nogle producenter bruger op mod 100 tons halm/ha, for at sikre sig tilstrækkelig isolering. Frost kan trænge ind fra siden af bedet pga. ujævnt udlagt halm, og blæst kan flytte lidt på halmen. Der er eksperimenteret med reducerede mængder af halm, og i milde vintre fungerer det godt. I vinteren 09/10 (og sandsynligvis også 10/11), kunne reduktion af halm ikke udføres, uden at der samtidigt ændres på udlægningsteknik eller praksis, idet frost mange steder har ødelagt gulerødder. Ekspertgruppen, besluttede, at denne del af projektet skulle Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 6

3 omhandle: 1. Hvor meget isolerer halm, og hvordan øges isoleringseffekten, så mængden af halm kan reduceres? 2. Findes der teknikker, der sikrer en vis genanvendelse af halmen? Reduktion af halmforbruget, og genanvendelse af halmen, vil direkte bidrage til en reduktion af CO 2 -emmissionen, samt reducere et potentielt tab af næringsstoffer. Ekstern konsulenthjælp, med ekspertise indenfor isoleringsfysik, blev inddraget, for at dokumentere halms og andre relevante materialers isoleringsegenskaber. Der blev sat fokus på dobbeltdækning med plast, både over og under halmen, med en forventning om, at dette vil kunne øge isoleringseffekten. Samtidig blev der rettet fokus på genanvendelse. Ad 3. Alternative dækkematerialer til halm eller alternative teknikker til halmdækning Valg af alternative dækkematerialer skal kunne opfylde følgende krav: Der skal være tilstrækkelig af det hvert år og muligt at skaffe Det skal være prismæssigt ikke være dyrere end ved traditionel halmdækning Der må ikke være negative aspekter såsom ukrudtsfrø Det skal være muligt at genbruge, eller nemt at skaffe sig af vejen Ekspertgruppen har valgt at arbejde videre med en kombineret indsats, som består af afprøvning af følgende 4 strategier: 1. Halm med plast i bunden og plast på toppen udføres af Teknologisk Institut 2. Plasttunnel med halm udføres på Billeslund 3. Opsamling af halm og presning Laurs Nielsen 4. Brug af bobleplast - Thomas Gårdhus Fase 2: Afprøvning og demonstration Ovennævnte strategier var planlagt at skulle demonstreres i storparceller. Center for Energieffektivisering og Ventilation under Teknologisk Institut har lavet en varmeteknisk vurdering af brug af halm og andre isoleringsmaterialer, for at se på muligheder for reduktion i brug af halmmængderne til isolering. Der er 2 årsager til, at halm i det nuværende system ikke isolerer optimalt: 1. Nedbør gør halm våd i bunden af måtten (oven på plasten), hvorved isoleringsevnen reduceres betydeligt. 2. Vinden nedsætter isoleringsevnen i toppen af måtten, idet luften kan bevæge sig i halmens øverste lag. Der blev derfor udført beregninger på dobbeltdækning af halmmåtten, dvs. med plast under og over halmmåtten, (kaldes vintermåtte i det følgende). Der er flere fordele herved, idet halmen i måtten i teori forbliver tør, og kan presses igen, efter optagning af gulerødderne. Der er ikke taget stilling til, hvordan plasten skal udlægges, svejses sammen, halmen skal påfyldes, eller efterfølgende hvordan måtten skal skæres op i siderne, for at få halmen ud. Det var tanken, at denne indsats blev en del af fase 2 eller 3. Vinden kan evt. også flytte måtten, så det er nødvendigt at se på stabilisering i marken. Den vigtigste faktor for isolering er varmeledningsevnen, lambda-værdien. Jo lavere lambda-værdi, jo bedre isoleringsevne og jo mindre varmetransport. Varmeledningsevnen i halm blev målt ved 3 forskellige densiteter. Halm var ikke tørret inden lambda-målinger. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 6

4 Målinger er foretaget for dækning med almindelig plast, samt med bobleplast. Figur 1 Varmeledning i halm. Metode Densitet kg/m 3 Materiale Lambdaværdi W/mK Nødvendig tykkelse frostfri Tons halm pr. ha Halm Traditionel 12,5 0, Halm Halm Mineraluld Halm Vintermåtte, alm. plast Vintermåtte, alm. plast Vintermåtte, bobleplast, 2 lag 25 0,05 62, , , , ,05/0, ,2 Tabel 1. Målt varmeledningsevne Fase 3: Afprøvning og demonstration på markniveau Fase 3 er ikke blevet udført, og skulle have været en opfølgning i større målestok af de tiltag, der vil blive demonstreret i fase 2. Selvom fase 3 ikke bliver gennemført, må det anses at projektets resultater har haft en meget positiv effekt, som vil bidrage til en videreudvikling af den danske økologiske gulerodsproduktion. 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelse Deltagerne i projektet repræsenterer størsteparten af den økologiske gulerodsproduktion. Udbredelsespotentialet er derfor stort, og interessen fra de involverede har været stor. De løsninger, der er diskuteret og analyseret, vil individuelt blive afprøvet hos avlere. Den direkte involvering af erfa-grupperne i økologisk gulerodsproduktion har betydet, at projektets faser og resultater kom til producenternes kendskab umiddelbart. 4.2 Gennemslagskraft Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 6

5 a. Generelt Der har været stor interesse for projektet, idet avlerne opfatter de udfordringer, som kan opstå med udfasning af konventionel halm, som meget alvorlige. Deltagelse i demonstrationsaktiviteterne har i et vist omfang fundet sted i erfa-grupperegi, hvor den indbyrdes motivation har bidraget til projektets succes. b Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 7 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 75 d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 86 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: Vinterdaekning_oko_guleroedder.htm f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere Møde gulerodsproducenter Informations- og arbejdsmøde Skejby Tange Harlev. J Sdr. Felding Bording Storvorde Flakkebjerg Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Den økologiske gulerodsproduktion er i hurtig vækst, og forventes fortsat at være lokomotiv i den økologiske grønsagsproduktion. Projektets udkomme har bidraget med at skabe grundlag for en videreudvikling af den økologiske gulerodsproduktion. Det må derfor slås fast, at projektet har været med til at sikre den danske økologiske gulerodsproduktion, og derved sikre arbejdspladser. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Da den økologiske gulerodsproduktion i Danmark udvikler sig på basis af det omtalte dyrkningssystem, og at fortsat udvikling eller bare en konstituering af det bestående dyrkningsomfang, forudsætter et sådant system, vurderes at projektet har bidraget til en fremtidig tilpasning af brugen af konventionel halm i den økologiske gulerodsproduktion, og derved styrket konkurrenceevnen. d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen En reduktion af halmforbruget vil alt andet lige reducere overskud af næringsstoffer herunder kvælstof. Desuden vil genanvendelse af halmen forbedre næringsstofbalancen yderligere. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 6

6 5. Deltagere og kontakter i projektet Teknologisk Institut v. seniorkonsulent Otto Paulsen Navn Adresse Adresse Postnr. og by Tange Frilandsgartneri A/S v. gartneriejer Klaus Vestergaard Skjern Å Øko gulerod v. Thomas Gårdhus f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Da halm er en forudsætning i dyrkningssystemet til økologiske gulerødder i Danmark, er bidrag der kan sikre dette system med til at gøre produktionen mere robust. Energieffektivisering og Ventilation Gregersensvej 3 Tange Søvej 42 Bjergevej Tåstrup 8850 Bjerringbro 7280 Sdr. Felding Laurs Nielsen Kærvej Storvorde Billeslund A/S v. chefgartner Frank van Beek Hedely v. Jens Christian Nielsen Halm 80 Halm Syd, v. Hans Otto Sørensen Gartnerirådgivningen v. konsulent Richard de Visser Gartnerirådgivningen v. rådgivningsleder Dorrit Andersen Billeslund Gram Birkemosevej 7-9 Chr. hede 7441 Bording 5800 Nyborg Ullerupvej 91 Skærbæk Hvidkærvej Odense SV Hvidkærvej Odense SV 6. Eventuelle yderligere oplysninger Projektet har opnået positive resultater, men er blevet afbrudt i fase 2, da medfinansiering i 2011 ikke faldt på plads. På trods af det, er der opnået interessante og relevante demonstrationsaktiviteter, der vil kunne føre til en styrkelse af den danske økologiske gulerodsproduktion. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 6