Kartoflens genetiske puslespil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartoflens genetiske puslespil"

Transkript

1 Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar til jagt på eksotiske gener og i stand til at forudsige forbrugernes krav til kartofler årtier ud i fremtiden. Det tager næste 30 år at udvikle en ny kartoffelsort, hvis nogle af generne skal krydses ind fra vilde kartoffelplanter. Læs om hvorfor kartoffelforædling er en kompliceret sag. Af Inga C. Bach, Planteforskning.dk, Kirsten Kørup Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning og Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel Kartofler anvendes ikke bare som tilbehør til aftensmaden eller til fremstilling af chips. Kartofler bruges også som råstof til produktion af stivelse, som anvendes som ingrediens i fødevarer eller til industrielle formål. Der er brug for kartoffelsorter med meget forskellige kvalitetsegenskaber, og samtidig skal sorterne opfylde dyrkningsmæssige krav fra avlerne. Et af de vigtigste krav fra kartoffelavlerne er, at nye sorter er modstandsdygtige mod kartoffelskimmel den plantesygdom, som var den direkte årsag til hungersnød i Europa for 150 år siden. Skimmelsvampen må ligesom alle andre organismer enten tilpasse sig til livsbetingelserne eller uddø. Derfor ændrer skimmelsvampen og andre skadegørere sine gener, så de kan angribe kartoffelsorter, der før var resistente. Forskere og forædlere tager kampen op og finder nye gener for resistens mod sygdomme og skadedyr, og udvikler modstandsdygtige kartoffelsorter af høj kvalitet til middagsbordet, chips eller stivelse. Terningerne kastes Det er kombinationen af gener, der bestemmer egenskaberne hos en kartoffelplante, og første trin i udviklingen af en ny sort er at kombinere generne fra forskellige kartoffelplanter på en ny måde. Det gøres i praksis ved at krydse planterne. Se figur 1. Derefter vurderes egenskaberne hos afkomsplanterne, og de bedste planter vælges ud. Kunsten er dels at vælge de bedst egnede forældreplanter og dels at finde præcis de afkomsplanter, der har den bedste kombination af gener. Hver afkomsplante kunne i princippet blive til en ny sort, men kun en meget lille del af dem vil være egnede. I praksis vælges mellem mange tusinde afkomsplanter for at finde en enkelt ny sort. Figur 1. Krydsning af kartofler. Pollen fra faderplanten drysses ud på en lille glasplade, og moderplantens støvfang dyppes i pollenet. Foto: LKF Vandel. Jagten på de gode gener Hvis en dyrket kartoffelsort krydses med en vild kartoffelart, får afkomsplanterne halvdelen af sine gener fra den vilde kartoffel. Disse gener giver dårlige egenskaber som f.eks. knortede knolde eller høj koncentration af giftige indholdsstoffer. Vilde kartofler bruges derfor ikke i forædling, hvis det kan undgås. Nogle gener findes imidlertid ikke i forædlet materiale. For eksempel kan der mangle gener for resistens mod sygdomme. For at opnå sorter med resistens kan det være nødvendigt at overføre gener for syg- 1

2 domsresistens fra vildarter til dyrkede kartofler. For at slippe af med de uønskede gener fra vild kartoffel, krydses udvalgte afkomsplanter med en forædlet sort. Det kræver mange generationer (tilbagekrydsninger) og dermed mange års arbejde, før alle de uønskede gener er fjernet, og kun de eftertragtede gener fra vildarten er tilbage. Når to forædlede planter krydses med hinanden, er der færre uønskede gener i spil, men også en forædlet sort kan indeholde mange uønskede gener, som først kommer til udtryk i afkomsplanterne. Frasortering af de uegnede Afkomsplanter, som ikke har potentiale til at blive til en ny sort, kasseres så tidligt som muligt i forædlingsprogrammet. Mange planter kasseres allerede i marken. Se figur 2. Dermed begrænses antallet af ressourcekrævende laboratorieanalyser mest muligt. Figur 3. Afprøvning for skimmelresistens. Sprinklerne holder bladene fugtige for at øge smittespredningen. Mange planter er næsten døde efter skimmel angreb. Foto: LKF Vandel. Figur 2. Potentielle nye sorter vurderes i marken. Knoldene bedømmes på størrelse, form, ensartethed, farve og indre fejl. Foto: LKF Vandel. Kvalitets- og dyrkningsmæssige egenskaber sammenholdes, og kun de bedste afkomsplanter fra en krydsning går videre i forædlingsprogrammet. Jo flere egenskaber, der skal kombineres, jo flere afkomsplanter skal der til, for at der findes en plante med den ønskede kombination af gener. Modstandsdygtige sorter Modstandsdygtighed (resistens) mod skimmel er en meget vigtig dyrkningsmæssig egenskab. Skimmelresistens er især vigtig for kartoffelsorter med lang vækstsæson, fordi svampen opformeres i løbet af vækstsæsonen. Når resistens mod skimmel skal vurderes i marken, giver man svampen særligt gode vækstbetingelser, så man tydeligt kan se de planter, der er modtagelige. Se figur 3. Kartofler kan også angribes af skurv, vira, nematoder og insekter. Mest mulig modstandskraft er ønskelig, men samtidig skal en ny sort opfylde mange andre krav, og derfor må forædleren gå på kompromis. Resistens mod skadegørere vurderes så vidt muligt i marken, men i nogle tilfælde er vurderingen af resistens usikker under markforhold. Man kan ikke se forskel på resistente planter og planter, der ikke er blevet udsat for smitte. Symptomfrie smittebærere af virus kan også forveksles med resistente planter. Sikker vurdering i marken kræver, at alle planterne bliver udsat for samme mængde smitte, og at alle de modtagelige planter udvikler symptomer. For nogle skadegørere, f.eks. MopTop virus, er vurderingen af planternes resistens så usikker under markforhold, at det i stedet er det nødvendigt at teste planterne i klimakamre, hvor vækstbetingelserne kan holdes konstante. Vurdering af kvalitet Vurdering af knoldenes kvalitetsegenskaber kræver ofte laboratorietest. Egnethed til fremstilling af chips eller som spisekartoffel vurderes efter tilberedning (Se figur 4 og 5), mens kartoflernes indholdsstoffer vurderes på grundlag af kemiske analyser. For eksempel måles mængden af stivelse i knoldene og stivelsens kemiske sammensætning analyseres. Stivelse består fortrinsvis af en enkelt komponent, nemlig glukose, men glukoseenhederne kan være sat sammen på forskellig vis (f.eks. lange kæder eller forgrenede strukturer), og mængden af andre komponenter i stivelsen (f.eks. fosfat) varierer. Det har stor betydning for anvendelsen. Laboratorieanalyser anvendes også til at bestemme koncentrationen af glycoalkaloider i knoldene. Glycoalkaloider er giftige stoffer, som forekommer naturligt i hele kartoffelplanten, men i højest koncentration i grønne plantedele. De fungerer som en del af kartoflens forsvar mod sygdomme og skadedyr. Glycoalkaloider er med til at give kartofler den karakteristiske smag, men indtagelse af store mængder kan være dødelig. Derfor skal indholdet i knoldene være lavt. Kon- 2

3 Figur 4. Spisesorters egenskaber ved kogning afprøves. Knoldene skal være fastkogende og må ikke farves mørkegrå efter kogning. Foto: LKF Vandel. Figur 5. Sorter til chips testes. De brune prøver er brankede på grund af for højt sukkerindhold. Foto: LKF Vandel. centrationen af disse giftige stoffer stiger, hvis kartoflerne opbevares under forkerte forhold, f.eks. i lys, eller hvis kartoflerne angribes af sygdomme, f.eks. skimmel. Den heldige kombination Krydsning af to kartoffelsorter giver som regel afkomsplanter med meget forskellige egenskaber. Selv når de to forældreplanter ligner hinanden, kan afkomsplanterne falde helt forskelligt ud. Eksempelvis kan afkomsplanterne variere fra meget modtagelige for skimmel til meget resistente, når to resistente sorter krydses. Den store variation Ordforklaring Allel et af de gener, der kan sidde i et bestemt locus. Co-dominans forskellige allele gener kommer til udtryk med samme styrke i en heterozygot. Diploid - to sæt kromosomer pr. celle. Dominant gen kun én allel behøver at være til stede i et locus at genet kommer til udtryk. Gen et stykke DNA, hvor den ene streng koder for et protein. Heterozygot - individ, hvor mindst et af de allele gener i et bestemt locus er forskelligt fra de andre. Homologe kromosomer kromosomer, som bærer allele gener. En diploid organisme har to sæt homologe kromosomer et sæt fra moderen og et sæt fra faderen. Homozygot individ, hvor de to (diploid) eller fire (tetraploid) allele gener i et bestemt locus er identiske. Locus det sted på et kromosom, hvor et bestemt gen er placeret. Recessivt gen et vigende gen, som skal være til stede på alle homologe kromosomer for at komme til udtryk. Tetraploid - fire sæt kromosomer pr. celle. skyldes dels, at gener i flere forskellige loci kan påvirke den samme egenskab, dels at en kartoffelplante kan have op til fire forskellige allele gener i et locus. De fleste planter og dyr er diploide, men en del af vores kulturplanter, deriblandt kartoffel, er tetraploide og har fire kromosomsæt. Fordoblingen af antallet af kromosomer betyder, at antallet af kombinationsmuligheder for generne øges drastisk. Ser man på et enkelt locus kan allelerne kombineres på op til 36 forskellige måder, når to tetraploide planter krydses, mens der kun er fire kombinationsmuligheder når to diploide planter krydses. Se Boks 1. Dominans eller samspil Hvis et af fire allele gener i et locus dominerer over de andre, vil plantens egenskab (fænotype) svare til den dominante allel. De recessive gener kommer kun til udtryk i de afkomsplanter, som mangler den dominante allel. Et eksempel ses i figur 6 og 7. Her afgør et enkelt dominant gen, om en kartoffelplante får gule eller farvede knolde. Farveintensiteten og nuancen er derimod styret af gener i flere forskellige loci. For simpelt nedarvede egenskaber med en tydelig fænotype kan man tælle sig frem til udspaltningsforholdet i afkomsplanterne. For eksempel er forholdet 1:1 mellem afkomsplanter med gule og farvede knolde (figur 6). For de fleste egenskaber er nedarvningsmønstret kompliceret. Det gælder for både dyrkningsmæssige egenskaber (f.eks. skimmelresistens) og for kvalitetsegenskaber (f.eks. kogefasthed eller stivelsesmolekylernes forgreningsgrad). Der er mange gener involveret og nogle virker positivt og andre negativt på egenskaben. Man kan ikke opdele afkomsplanterne i klart afgrænsede grupper, som enten har den ønskede egenskab eller ikke har den. I stedet vurderes det om planterne har mere eller mindre af egenskaben. Egenskaberne betegnes derfor kvantitative. Når der skal vælges ud blandt potentielle nye sorter 3

4 Figur 7. Genotypen kan udledes af udspaltningsforhold i næste generation. Af et udspaltningsforhold på 1:1 kan man udlede, at forældreplanten med de røde knolde har en enkelt kopi af den dominante allel ( ) og tre kopier af den recessive allel ( ) for gule knolde (A). Hvis forældreplanten med de røde knolde havde haft to kopier af den dominante allel ( ), ville 5/6 af afkomsplanterne have haft farvede knolde (B). Figur 6. Krydsning af kartoffelplanter med røde og gule knolde. På billedet ses én knold fra hver afkomsplante. Af afkomsplanterne fra denne krydsning fik halvdelen farvede knolde, mens den anden halvdel fik gule knolde. Et enkelt locus bestemmer, om en plantes knolde bliver gule eller farvede. Dette locus virker som en slags tænd/sluk-kontakt. Allelerne i dette locus koder ikke for en specifik farve, men bestemmer om en række andre gener (farvegener) bliver udtrykt. Hvis planten har den dominante allel for farve ( ), udtrykkes farvegenerne. Det er kombinationen af farvegener, som bestemmer knoldenes farvenuance. Der er ligeså stor variation i farvegenerne i afkomsplanter med gule knolde, som i afkomsplanter med farvede knolde, men afkomsplanter med gule knolde har den recessive allel ( ), og derfor er der slukket for dem. kompliceres sagen yderligere af, at mange kvantitative egenskaber påvirkes af dyrkningsbetingelserne, f.eks. regnmængde, gødningsniveau mv. Derfor skal der mange målinger og beregninger til, før det kan afgøres, hvilke planter, der kan blive til nye sorter. Manipulation med kartoflernes kromosomtal De fleste vilde kartoffelarter er diploide og har 24 kromosomer. De har altså kun halvt så mange kromosomer som den dyrkede kartoffel. Det betyder, at den vilde kartoffelart kun vanskeligt kan krydses med almindelige kartoffelsorter. Selvom kartofler normalt er tetraploide med 48 kromosomer, er det muligt at fremstille levedygtige og fertile kartoffelplanter, som kun har to sæt kromosomer, der svarer til kromosomerne i de vilde kartoffelarter. Se boks 2. Det halverede kromosomtal giver bedre mulighed for at krydse med diploide vilde kartoffelarter. Ved at foretage grundforædlingen i linier, som kun har 24 kromosomer, lettes udvælgelsen af velegnede planter betydeligt. De recessive gener er ikke skjult i samme grad, og nedarvningsmønstrene er langt mindre komplicerede end i den tetraploide kartoffel. Man kan derfor slippe af med uønskede gener i løbet af relativt få generationer. Kartoffelplanter Boks 1. Fordobling af kromosomtal mangedobler antallet af kombinationsmuligheder. Forfaderen til den kartoffel, som dyrkes i Europa, er diploid og har i alt 24 kromosomer, altså 12 kromosomer fra moderplanten og 12 tilsvarende (homologe) kromosomer fra faderplanten. Den dyrkede kartoffel er tetraploid og har fire homologe kromosomsæt. Hvor en diploid plante maksimalt kan have to forskellige allele gener i et locus, kan der være op til fire forskellige alleler i en tetraploid plante. Kønscellerne (ægcelle eller pollen) i den diploide kartoffel indeholder kun ét sæt kromosomer, mens den tetraploide kartoffel har to sæt kromosomer i kønscellerne. Hvis man blot ser på et enkelt locus, kan der dannes op til 6 forskellige kønsceller i en tetraploid kartoffel, mens der maximalt kan dannes to forskellige kønsceller i en diploid kartoffel. Ved befrugtning sammensmeltes to kønsceller (ægcelle fra moderplanten og pollen fra faderplanten). Når to diploide planter krydses, er der op til 4 kombinationsmuligheder (2 x 2) for hvert locus. For tetraploide planter er der op til 36 kombinationsmuligheder (6 x 6) for hvert locus. Kartoffel indeholder ca. forskellige loci, som er fordelt på de 12 forskellige kromosomer. 4

5 Boks 2. Kromosomtal kan halveres og fordobles. En diploid kartoffelplante kan fremstilles ved at krydse en almindelig kartoffelsort med en speciel klon af den vilde kartoffelart Solanum phureja. Når blomster hos en almindelig tetraploid kartoffel bestøves med pollen fra denne specielle S. phureja, presses ægcellen i nogle enkelte tilfælde til at danne en kim (et frø), uden at den er blevet befrugtet. Da ægceller ligesom pollen er dannet efter en reduktionsdeling, vil kromosomtallet være halveret i forhold til moderplanten. En anden metode er at dyrke pollenkorn på kunstige næringsmedier med diverse plantehormoner. Derved er det muligt at få enkelte pollenkorn til at danne nye planter med samme kromosomtal som kønscellen. Der er forskellige metoder til at fordoble kromosomtallet, så man igen får en tetraploid kartoffelplante. Den mest brugte metode er at bruge diploider, som danner ureducerede kønsceller. Normalt indeholder kønscellerne det halve antal kromosomer af forældreplanten, men sommetider sker der fejl i processen, så delingen mislykkes og kønscellerne får samme kromosomtal som forældreplanten. Disse kønsceller kan så befrugte almindelige tetraploide kartoffelplanter. En anden metode er at sammensmelte (fusionere) vægløse celler (protoplaster) fra to forskellige diploide kartoffelplanter. Farvede pollenkorn fra en diploid kartoffelplante. De fleste pollenkorn indeholder 12 kromosomer, men i nogle få pollenkorn fra en diploid plante er der ikke sket en reduktionsdeling. Disse pollenkorn har derfor 24 kromosomer det samme kromosomtal som normalt pollen fra tetraploide planter. På billedet er der tre pollenkorn, der er større end de andre. Disse pollenkorn har 24 kromosomer og kan befrugte en tetraploid kartoffelplante. De mange pollenkorn med 12 kromosomer giver ikke afkom i en tetraploid krydsning, og de dannede knolde vil derfor være tetraploide. med 24 kromosomer giver ikke tilstrækkeligt højt udbytte i forhold til tetraploide kartoffelplanter. Det er derfor nødvendigt at komme tilbage til det oprindelige kromosomtal på 48. Se boks 2. Genetiske markører Nogle egenskaber kan ikke umiddelbart vurderes, men kræver dyre og tidskrævende målinger for at blive fastlagt. For at begrænse antallet af dyre laboratorieundersøgelser og antallet af år til en ny sort kan markedsføres, arbejdes der hele tiden på at udvikle nye teknikker, som kan hjælpe i forædlingen. En af disse teknikker omfatter anvendelsen af genetiske markører, som fungerer som pejlemærker i kartoflens DNA. Hvis en markør ligger meget tæt på et gen, som koder for en bestemt egenskab, vil markøren som regel nedarves sammen med dette gen. Derfor kan man undersøge, om markøren er til stede i planten i stedet for at undersøge, om planten har egenskaben. Især ved indkrydsning af recessive egenskaber er DNA-markører en stor hjælp, fordi det er muligt at se om en plante bærer et ønsket gen, selvom det er skjult bag et dominant uønsket gen. Man kan så udvælge planter med det ønskede gen ved hjælp af DNA-markøren og bruge dem i det videre forædlingsarbejde. Først når alle dominante alleler er krydset ud, vil den recessive egenskab komme til udtryk. Nye metoder supplerer gamle I århundreder er der blevet udviklet kartoffelsorter ved hjælp af de klassiske forædlingsmetoder, krydsning og selektion, og den dyrkede kartoffel er derfor meget forskellig fra sine vilde forfædre. De gamle sorter er blevet forædlet udelukkende på grundlag af fænotyper og uden kendskab til de gener, der bestemmer egenskaberne. I næsten 100 år har man benyttet artskrydsninger til at overføre gener fra vilde kartoffelarter til den dyrkede kartoffel. I dag suppleres metoderne til krydsning og selektion af bioteknologiske metoder, men de grundlæggende principper er fortsat, at generne kombineres på en ny måde ved hjælp af krydsning, og at de bedste genotyper udvælges. 5

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011 Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund. v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden juni Ansøgning om tilskud i 2018

Kartoffelafgiftsfonden juni Ansøgning om tilskud i 2018 Ansøgning om tilskud i 2018 1. Projektets titel Genbank for kartofler 2. Projektansøger/ejer a. Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d. Navn og

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2014-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2a bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2007 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2007 kl TUDENTEREKAMEN AUGUT 2007 2007-6-2 BILGI ØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2007 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. TRE

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Forædling for Virus Y resistens Statusrapport for 2011

Forædling for Virus Y resistens Statusrapport for 2011 Forædling for Virus Y resistens 2011-2014. Statusrapport for 2011 Ansøger og projektansvarlig. a. navn og adresse på institution / virksomhed: LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel b. web-adresse: www/lkfvandel.dk

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2014 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HFe

Læs mere

PROGRAM Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL

PROGRAM Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL PROGRAM 40 Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af dette program skal du

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen

Læs mere