Kartoflens genetiske puslespil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartoflens genetiske puslespil"

Transkript

1 Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar til jagt på eksotiske gener og i stand til at forudsige forbrugernes krav til kartofler årtier ud i fremtiden. Det tager næste 30 år at udvikle en ny kartoffelsort, hvis nogle af generne skal krydses ind fra vilde kartoffelplanter. Læs om hvorfor kartoffelforædling er en kompliceret sag. Af Inga C. Bach, Planteforskning.dk, Kirsten Kørup Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning og Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel Kartofler anvendes ikke bare som tilbehør til aftensmaden eller til fremstilling af chips. Kartofler bruges også som råstof til produktion af stivelse, som anvendes som ingrediens i fødevarer eller til industrielle formål. Der er brug for kartoffelsorter med meget forskellige kvalitetsegenskaber, og samtidig skal sorterne opfylde dyrkningsmæssige krav fra avlerne. Et af de vigtigste krav fra kartoffelavlerne er, at nye sorter er modstandsdygtige mod kartoffelskimmel den plantesygdom, som var den direkte årsag til hungersnød i Europa for 150 år siden. Skimmelsvampen må ligesom alle andre organismer enten tilpasse sig til livsbetingelserne eller uddø. Derfor ændrer skimmelsvampen og andre skadegørere sine gener, så de kan angribe kartoffelsorter, der før var resistente. Forskere og forædlere tager kampen op og finder nye gener for resistens mod sygdomme og skadedyr, og udvikler modstandsdygtige kartoffelsorter af høj kvalitet til middagsbordet, chips eller stivelse. Terningerne kastes Det er kombinationen af gener, der bestemmer egenskaberne hos en kartoffelplante, og første trin i udviklingen af en ny sort er at kombinere generne fra forskellige kartoffelplanter på en ny måde. Det gøres i praksis ved at krydse planterne. Se figur 1. Derefter vurderes egenskaberne hos afkomsplanterne, og de bedste planter vælges ud. Kunsten er dels at vælge de bedst egnede forældreplanter og dels at finde præcis de afkomsplanter, der har den bedste kombination af gener. Hver afkomsplante kunne i princippet blive til en ny sort, men kun en meget lille del af dem vil være egnede. I praksis vælges mellem mange tusinde afkomsplanter for at finde en enkelt ny sort. Figur 1. Krydsning af kartofler. Pollen fra faderplanten drysses ud på en lille glasplade, og moderplantens støvfang dyppes i pollenet. Foto: LKF Vandel. Jagten på de gode gener Hvis en dyrket kartoffelsort krydses med en vild kartoffelart, får afkomsplanterne halvdelen af sine gener fra den vilde kartoffel. Disse gener giver dårlige egenskaber som f.eks. knortede knolde eller høj koncentration af giftige indholdsstoffer. Vilde kartofler bruges derfor ikke i forædling, hvis det kan undgås. Nogle gener findes imidlertid ikke i forædlet materiale. For eksempel kan der mangle gener for resistens mod sygdomme. For at opnå sorter med resistens kan det være nødvendigt at overføre gener for syg- 1

2 domsresistens fra vildarter til dyrkede kartofler. For at slippe af med de uønskede gener fra vild kartoffel, krydses udvalgte afkomsplanter med en forædlet sort. Det kræver mange generationer (tilbagekrydsninger) og dermed mange års arbejde, før alle de uønskede gener er fjernet, og kun de eftertragtede gener fra vildarten er tilbage. Når to forædlede planter krydses med hinanden, er der færre uønskede gener i spil, men også en forædlet sort kan indeholde mange uønskede gener, som først kommer til udtryk i afkomsplanterne. Frasortering af de uegnede Afkomsplanter, som ikke har potentiale til at blive til en ny sort, kasseres så tidligt som muligt i forædlingsprogrammet. Mange planter kasseres allerede i marken. Se figur 2. Dermed begrænses antallet af ressourcekrævende laboratorieanalyser mest muligt. Figur 3. Afprøvning for skimmelresistens. Sprinklerne holder bladene fugtige for at øge smittespredningen. Mange planter er næsten døde efter skimmel angreb. Foto: LKF Vandel. Figur 2. Potentielle nye sorter vurderes i marken. Knoldene bedømmes på størrelse, form, ensartethed, farve og indre fejl. Foto: LKF Vandel. Kvalitets- og dyrkningsmæssige egenskaber sammenholdes, og kun de bedste afkomsplanter fra en krydsning går videre i forædlingsprogrammet. Jo flere egenskaber, der skal kombineres, jo flere afkomsplanter skal der til, for at der findes en plante med den ønskede kombination af gener. Modstandsdygtige sorter Modstandsdygtighed (resistens) mod skimmel er en meget vigtig dyrkningsmæssig egenskab. Skimmelresistens er især vigtig for kartoffelsorter med lang vækstsæson, fordi svampen opformeres i løbet af vækstsæsonen. Når resistens mod skimmel skal vurderes i marken, giver man svampen særligt gode vækstbetingelser, så man tydeligt kan se de planter, der er modtagelige. Se figur 3. Kartofler kan også angribes af skurv, vira, nematoder og insekter. Mest mulig modstandskraft er ønskelig, men samtidig skal en ny sort opfylde mange andre krav, og derfor må forædleren gå på kompromis. Resistens mod skadegørere vurderes så vidt muligt i marken, men i nogle tilfælde er vurderingen af resistens usikker under markforhold. Man kan ikke se forskel på resistente planter og planter, der ikke er blevet udsat for smitte. Symptomfrie smittebærere af virus kan også forveksles med resistente planter. Sikker vurdering i marken kræver, at alle planterne bliver udsat for samme mængde smitte, og at alle de modtagelige planter udvikler symptomer. For nogle skadegørere, f.eks. MopTop virus, er vurderingen af planternes resistens så usikker under markforhold, at det i stedet er det nødvendigt at teste planterne i klimakamre, hvor vækstbetingelserne kan holdes konstante. Vurdering af kvalitet Vurdering af knoldenes kvalitetsegenskaber kræver ofte laboratorietest. Egnethed til fremstilling af chips eller som spisekartoffel vurderes efter tilberedning (Se figur 4 og 5), mens kartoflernes indholdsstoffer vurderes på grundlag af kemiske analyser. For eksempel måles mængden af stivelse i knoldene og stivelsens kemiske sammensætning analyseres. Stivelse består fortrinsvis af en enkelt komponent, nemlig glukose, men glukoseenhederne kan være sat sammen på forskellig vis (f.eks. lange kæder eller forgrenede strukturer), og mængden af andre komponenter i stivelsen (f.eks. fosfat) varierer. Det har stor betydning for anvendelsen. Laboratorieanalyser anvendes også til at bestemme koncentrationen af glycoalkaloider i knoldene. Glycoalkaloider er giftige stoffer, som forekommer naturligt i hele kartoffelplanten, men i højest koncentration i grønne plantedele. De fungerer som en del af kartoflens forsvar mod sygdomme og skadedyr. Glycoalkaloider er med til at give kartofler den karakteristiske smag, men indtagelse af store mængder kan være dødelig. Derfor skal indholdet i knoldene være lavt. Kon- 2

3 Figur 4. Spisesorters egenskaber ved kogning afprøves. Knoldene skal være fastkogende og må ikke farves mørkegrå efter kogning. Foto: LKF Vandel. Figur 5. Sorter til chips testes. De brune prøver er brankede på grund af for højt sukkerindhold. Foto: LKF Vandel. centrationen af disse giftige stoffer stiger, hvis kartoflerne opbevares under forkerte forhold, f.eks. i lys, eller hvis kartoflerne angribes af sygdomme, f.eks. skimmel. Den heldige kombination Krydsning af to kartoffelsorter giver som regel afkomsplanter med meget forskellige egenskaber. Selv når de to forældreplanter ligner hinanden, kan afkomsplanterne falde helt forskelligt ud. Eksempelvis kan afkomsplanterne variere fra meget modtagelige for skimmel til meget resistente, når to resistente sorter krydses. Den store variation Ordforklaring Allel et af de gener, der kan sidde i et bestemt locus. Co-dominans forskellige allele gener kommer til udtryk med samme styrke i en heterozygot. Diploid - to sæt kromosomer pr. celle. Dominant gen kun én allel behøver at være til stede i et locus at genet kommer til udtryk. Gen et stykke DNA, hvor den ene streng koder for et protein. Heterozygot - individ, hvor mindst et af de allele gener i et bestemt locus er forskelligt fra de andre. Homologe kromosomer kromosomer, som bærer allele gener. En diploid organisme har to sæt homologe kromosomer et sæt fra moderen og et sæt fra faderen. Homozygot individ, hvor de to (diploid) eller fire (tetraploid) allele gener i et bestemt locus er identiske. Locus det sted på et kromosom, hvor et bestemt gen er placeret. Recessivt gen et vigende gen, som skal være til stede på alle homologe kromosomer for at komme til udtryk. Tetraploid - fire sæt kromosomer pr. celle. skyldes dels, at gener i flere forskellige loci kan påvirke den samme egenskab, dels at en kartoffelplante kan have op til fire forskellige allele gener i et locus. De fleste planter og dyr er diploide, men en del af vores kulturplanter, deriblandt kartoffel, er tetraploide og har fire kromosomsæt. Fordoblingen af antallet af kromosomer betyder, at antallet af kombinationsmuligheder for generne øges drastisk. Ser man på et enkelt locus kan allelerne kombineres på op til 36 forskellige måder, når to tetraploide planter krydses, mens der kun er fire kombinationsmuligheder når to diploide planter krydses. Se Boks 1. Dominans eller samspil Hvis et af fire allele gener i et locus dominerer over de andre, vil plantens egenskab (fænotype) svare til den dominante allel. De recessive gener kommer kun til udtryk i de afkomsplanter, som mangler den dominante allel. Et eksempel ses i figur 6 og 7. Her afgør et enkelt dominant gen, om en kartoffelplante får gule eller farvede knolde. Farveintensiteten og nuancen er derimod styret af gener i flere forskellige loci. For simpelt nedarvede egenskaber med en tydelig fænotype kan man tælle sig frem til udspaltningsforholdet i afkomsplanterne. For eksempel er forholdet 1:1 mellem afkomsplanter med gule og farvede knolde (figur 6). For de fleste egenskaber er nedarvningsmønstret kompliceret. Det gælder for både dyrkningsmæssige egenskaber (f.eks. skimmelresistens) og for kvalitetsegenskaber (f.eks. kogefasthed eller stivelsesmolekylernes forgreningsgrad). Der er mange gener involveret og nogle virker positivt og andre negativt på egenskaben. Man kan ikke opdele afkomsplanterne i klart afgrænsede grupper, som enten har den ønskede egenskab eller ikke har den. I stedet vurderes det om planterne har mere eller mindre af egenskaben. Egenskaberne betegnes derfor kvantitative. Når der skal vælges ud blandt potentielle nye sorter 3

4 Figur 7. Genotypen kan udledes af udspaltningsforhold i næste generation. Af et udspaltningsforhold på 1:1 kan man udlede, at forældreplanten med de røde knolde har en enkelt kopi af den dominante allel ( ) og tre kopier af den recessive allel ( ) for gule knolde (A). Hvis forældreplanten med de røde knolde havde haft to kopier af den dominante allel ( ), ville 5/6 af afkomsplanterne have haft farvede knolde (B). Figur 6. Krydsning af kartoffelplanter med røde og gule knolde. På billedet ses én knold fra hver afkomsplante. Af afkomsplanterne fra denne krydsning fik halvdelen farvede knolde, mens den anden halvdel fik gule knolde. Et enkelt locus bestemmer, om en plantes knolde bliver gule eller farvede. Dette locus virker som en slags tænd/sluk-kontakt. Allelerne i dette locus koder ikke for en specifik farve, men bestemmer om en række andre gener (farvegener) bliver udtrykt. Hvis planten har den dominante allel for farve ( ), udtrykkes farvegenerne. Det er kombinationen af farvegener, som bestemmer knoldenes farvenuance. Der er ligeså stor variation i farvegenerne i afkomsplanter med gule knolde, som i afkomsplanter med farvede knolde, men afkomsplanter med gule knolde har den recessive allel ( ), og derfor er der slukket for dem. kompliceres sagen yderligere af, at mange kvantitative egenskaber påvirkes af dyrkningsbetingelserne, f.eks. regnmængde, gødningsniveau mv. Derfor skal der mange målinger og beregninger til, før det kan afgøres, hvilke planter, der kan blive til nye sorter. Manipulation med kartoflernes kromosomtal De fleste vilde kartoffelarter er diploide og har 24 kromosomer. De har altså kun halvt så mange kromosomer som den dyrkede kartoffel. Det betyder, at den vilde kartoffelart kun vanskeligt kan krydses med almindelige kartoffelsorter. Selvom kartofler normalt er tetraploide med 48 kromosomer, er det muligt at fremstille levedygtige og fertile kartoffelplanter, som kun har to sæt kromosomer, der svarer til kromosomerne i de vilde kartoffelarter. Se boks 2. Det halverede kromosomtal giver bedre mulighed for at krydse med diploide vilde kartoffelarter. Ved at foretage grundforædlingen i linier, som kun har 24 kromosomer, lettes udvælgelsen af velegnede planter betydeligt. De recessive gener er ikke skjult i samme grad, og nedarvningsmønstrene er langt mindre komplicerede end i den tetraploide kartoffel. Man kan derfor slippe af med uønskede gener i løbet af relativt få generationer. Kartoffelplanter Boks 1. Fordobling af kromosomtal mangedobler antallet af kombinationsmuligheder. Forfaderen til den kartoffel, som dyrkes i Europa, er diploid og har i alt 24 kromosomer, altså 12 kromosomer fra moderplanten og 12 tilsvarende (homologe) kromosomer fra faderplanten. Den dyrkede kartoffel er tetraploid og har fire homologe kromosomsæt. Hvor en diploid plante maksimalt kan have to forskellige allele gener i et locus, kan der være op til fire forskellige alleler i en tetraploid plante. Kønscellerne (ægcelle eller pollen) i den diploide kartoffel indeholder kun ét sæt kromosomer, mens den tetraploide kartoffel har to sæt kromosomer i kønscellerne. Hvis man blot ser på et enkelt locus, kan der dannes op til 6 forskellige kønsceller i en tetraploid kartoffel, mens der maximalt kan dannes to forskellige kønsceller i en diploid kartoffel. Ved befrugtning sammensmeltes to kønsceller (ægcelle fra moderplanten og pollen fra faderplanten). Når to diploide planter krydses, er der op til 4 kombinationsmuligheder (2 x 2) for hvert locus. For tetraploide planter er der op til 36 kombinationsmuligheder (6 x 6) for hvert locus. Kartoffel indeholder ca. forskellige loci, som er fordelt på de 12 forskellige kromosomer. 4

5 Boks 2. Kromosomtal kan halveres og fordobles. En diploid kartoffelplante kan fremstilles ved at krydse en almindelig kartoffelsort med en speciel klon af den vilde kartoffelart Solanum phureja. Når blomster hos en almindelig tetraploid kartoffel bestøves med pollen fra denne specielle S. phureja, presses ægcellen i nogle enkelte tilfælde til at danne en kim (et frø), uden at den er blevet befrugtet. Da ægceller ligesom pollen er dannet efter en reduktionsdeling, vil kromosomtallet være halveret i forhold til moderplanten. En anden metode er at dyrke pollenkorn på kunstige næringsmedier med diverse plantehormoner. Derved er det muligt at få enkelte pollenkorn til at danne nye planter med samme kromosomtal som kønscellen. Der er forskellige metoder til at fordoble kromosomtallet, så man igen får en tetraploid kartoffelplante. Den mest brugte metode er at bruge diploider, som danner ureducerede kønsceller. Normalt indeholder kønscellerne det halve antal kromosomer af forældreplanten, men sommetider sker der fejl i processen, så delingen mislykkes og kønscellerne får samme kromosomtal som forældreplanten. Disse kønsceller kan så befrugte almindelige tetraploide kartoffelplanter. En anden metode er at sammensmelte (fusionere) vægløse celler (protoplaster) fra to forskellige diploide kartoffelplanter. Farvede pollenkorn fra en diploid kartoffelplante. De fleste pollenkorn indeholder 12 kromosomer, men i nogle få pollenkorn fra en diploid plante er der ikke sket en reduktionsdeling. Disse pollenkorn har derfor 24 kromosomer det samme kromosomtal som normalt pollen fra tetraploide planter. På billedet er der tre pollenkorn, der er større end de andre. Disse pollenkorn har 24 kromosomer og kan befrugte en tetraploid kartoffelplante. De mange pollenkorn med 12 kromosomer giver ikke afkom i en tetraploid krydsning, og de dannede knolde vil derfor være tetraploide. med 24 kromosomer giver ikke tilstrækkeligt højt udbytte i forhold til tetraploide kartoffelplanter. Det er derfor nødvendigt at komme tilbage til det oprindelige kromosomtal på 48. Se boks 2. Genetiske markører Nogle egenskaber kan ikke umiddelbart vurderes, men kræver dyre og tidskrævende målinger for at blive fastlagt. For at begrænse antallet af dyre laboratorieundersøgelser og antallet af år til en ny sort kan markedsføres, arbejdes der hele tiden på at udvikle nye teknikker, som kan hjælpe i forædlingen. En af disse teknikker omfatter anvendelsen af genetiske markører, som fungerer som pejlemærker i kartoflens DNA. Hvis en markør ligger meget tæt på et gen, som koder for en bestemt egenskab, vil markøren som regel nedarves sammen med dette gen. Derfor kan man undersøge, om markøren er til stede i planten i stedet for at undersøge, om planten har egenskaben. Især ved indkrydsning af recessive egenskaber er DNA-markører en stor hjælp, fordi det er muligt at se om en plante bærer et ønsket gen, selvom det er skjult bag et dominant uønsket gen. Man kan så udvælge planter med det ønskede gen ved hjælp af DNA-markøren og bruge dem i det videre forædlingsarbejde. Først når alle dominante alleler er krydset ud, vil den recessive egenskab komme til udtryk. Nye metoder supplerer gamle I århundreder er der blevet udviklet kartoffelsorter ved hjælp af de klassiske forædlingsmetoder, krydsning og selektion, og den dyrkede kartoffel er derfor meget forskellig fra sine vilde forfædre. De gamle sorter er blevet forædlet udelukkende på grundlag af fænotyper og uden kendskab til de gener, der bestemmer egenskaberne. I næsten 100 år har man benyttet artskrydsninger til at overføre gener fra vilde kartoffelarter til den dyrkede kartoffel. I dag suppleres metoderne til krydsning og selektion af bioteknologiske metoder, men de grundlæggende principper er fortsat, at generne kombineres på en ny måde ved hjælp af krydsning, og at de bedste genotyper udvælges. 5

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011 Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund. v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2007 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2007 kl TUDENTEREKAMEN AUGUT 2007 2007-6-2 BILGI ØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2007 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. TRE

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2014-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2a bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2014 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HFe

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2017

Ansøgning om tilskud i 2017 1. Genbank for kartofler. Ansøgning om tilskud i 2017 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d.

Læs mere

1. Kost og fordøjelse

1. Kost og fordøjelse 1. Kost og fordøjelse - Gøre rede for kostens bestanddele og give en oversigt over de enkelte bestanddeles opgaver i kroppen. - Gennemgå fordøjelsessystemets opbygning og beskrive fordøjelsen af kulhydratet

Læs mere

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Designer-mus designer-menneske Ændring i det menneskelige genom er der et formål? Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Tidslinie 1958 Kloning af dyr (frø)

Læs mere

Biodiversitet er mere end gamle danske dit og dat

Biodiversitet er mere end gamle danske dit og dat Forside BioZoom 2005 Nummer 1 Biodiversitet er mere end gamle danske... Biodiversitet er mere end gamle danske dit og dat Publiceret Januar 2005 Center for Bio-diversitet er et uafhængigt informationscenter

Læs mere

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Senneppens historie RUNKESENNEP Bornholmsk sennep INGREDIENSER: 3 spsk gul sennep 3 spsk

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. 1. Anvendelse af bladanalyser til brug for behovsbestemt gødskning Kartofler kræver en optimal tilførsel af alle essentielle næringsstoffer igennem hele vækstsæsonen.

Læs mere

PROGRAM Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL

PROGRAM Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL PROGRAM 40 Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af dette program skal du

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose... Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere