ForskEL- og ForskVE-udbud 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ForskEL- og ForskVE-udbud 2015"

Transkript

1 ForskEL- og ForskVE-udbud marts 2014 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist 1 2. Energipolitiske mål 2 3. Hvad kan der søges støtte til? 2 4. Indsatsområder 3 5. Hvem kan søge? 4 6. Hvor meget kan der søges? 5 7. Hvordan ansøges? 5 8. Vurderingskriterier 6 9. Behandling af ansøgninger Hvis der opnås støtte Lovgrundlag Øvrige dokumenter Andre støtteordninger 11 Bilag 1 Detaljeret beskrivelse af indsatsområder for ForskEL og ForskVE 1. Formål og ansøgningsfrist De PSO-finansierede programmer ForskEL og ForskVE administreres af Energinet.dk. ForskEL har til opgave at yde støtte til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, som har til formål at udvikle og indpasse miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem. Der er i 2015-ansøgningsrunden en ramme på 130 mio. kr. til støtte til projekter. ForskVE har til opgave at yde støtte til projekter, der fremmer udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, baseret på vedvarende energi. Der er i 2015-ansøgningsrunden en ramme på 25 mio. kr. til støtte til projekter. Projekterne skal understøtte de energipolitiske målsætninger. Ansøgningsfristen er torsdag den 4. september 2014 kl Ansøgninger til denne runde kan ikke indsendes efter dette tidspunkt. Dok. 13/ /30

2 Afgørelse om tilsagn eller afslag meddeles i perioden december 2014 til januar Der gøres opmærksom på, at EUDP og ELFORSK indkalder ansøgninger med samme ansøgningsfrist. Se pkt Energipolitiske mål Programmerne medvirker til at indfri de ambitiøse politiske målsætninger om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 % i 2020 samt gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændsler i ForskEL- og ForskVE-programmerne understøtter derved den grønne omstilling gennem nye moderne teknologier og processer. Med energiaftalen af 22. marts 2012 om den danske energipolitik har regeringen og et flertal i Folketinget aftalt en række energipolitiske initiativer og målsætninger med henblik på et mere energieffektivt samfund, en grøn og bæredygtig energiforsyning samt en række initiativer til udvikling af elsystemet til et smart elsystem. Endvidere har regeringen i energistrategien Vores Energi opstillet en række mere langsigtede mål, herunder at brugen af fossile brændsler til produktion af el og varme skal være faset helt ud i 2035, og at hele energiforsyningen i 2050 skal være dækket af vedvarende energi. 3. Hvad kan der søges støtte til? ForskEL Forskning, udvikling og demonstration ForskEL-programmet kan give støtte til projekter vedrørende anvendt forskning, udvikling samt pilot- og demonstrationsprojekter. Ved ydelse af støtte lægges hovedvægten dog på anvendt forskning og udvikling. Projekter med hovedvægten på demonstration støttes fortrinsvis af EUDP. Ved anvendt forskning forstås projekter af original karakter med henblik på at erhverve viden og indsigt med sigte på bestemte praktiske mål og anvendelser. Ved udvikling forstås anvendelse af viden med henblik på at fremstille nye eller forbedre eksisterende materialer, produkter, processer, metoder, systemer eller tjenester. Ved pilotprojekter forstås projekter, der foretager en eksperimentel afprøvning af en teknologi, et system eller en metode i en større skala end under laboratorieforhold, men mindre end fuldskala. Typisk kan pilotanlæg være 1:10 i forhold til fuldskala. Med demonstrationsprojekter forstås projekter, der foretager en eksperimentel afprøvning af en teknologi, et system eller en metode under virkelighedsnære forhold med henblik på efterfølgende markedsintroduktion eller, når demonstrationen giver anledning hertil, yderligere udvikling før markedsintroduktion. Dok. 13/ /30

3 ForskVE Udbredelse af elproduktionsanlæg med mindre kapacitet, herunder formidling Under ForskVE-programmet kan der ydes støtte til projekter, der fremmer udbredelsen af vedvarende energi, herunder formidlingsaktiviteter omkring teknologier. Energiudviklingsprojekter med støttebehov over 100 mio. kr. EUDP-, ForskEL-, ForskVE- og ELFORSK-programmerne giver mulighed for samfinansiering af udviklings- og demonstrationsprojekter med et samlet støttebehov på over 100 mio. kr. Ansøgere vil således kunne modtage støtte fra to eller flere af programmerne til samme projekt. Der forventes en egenfinansiering af mindst samme størrelse som støttebeløbet. En forudsætning er, at projektet understøtter de danske klima- og energipolitiske målsætninger, samt at projektdeltagerne har en fælles vision om både at gennemføre projektet og at etablere et forretningssamarbejde, som kan bringe energiteknologien videre mod kommercialisering. Det er også en forudsætning, at projektets formål falder inden for de enkelte programmers indsatsområder. Ansøgere med tanker om sådanne store projekter skal henvende sig til en af programudbyderne EUDP, Energinet.dk eller Dansk Energi med en foreløbig skitse til projektet i god tid før ansøgningsfristen, hvilket i år vil sige den 25. juni En gruppe med repræsentanter fra de berørte programmers sekretariater vil afklare praktiske forhold vedr. en sådan ansøgning. En komplet ansøgning skal indsendes til ansøgningsfristen 4. september 2014 kl. 12. Der aftales et individuelt forløb med tidsplan frem mod programmernes fælles godkendelse af det store projekt som led i udmøntningen af årets udbud. Ved overvejelser om en ansøgning bør det undersøges, om der er mulighed for medfinansiering fra fx EU eller anden side. Den samlede støtte til et projekt skal i givet fald rummes inden for EU s statsstøtteregler. 4. Indsatsområder I forlængelse af energiaftalen af marts 2012 har bestyrelserne for DSF, HTF, EUDP, ForskEL, ForskVE og ELFORSK i samarbejde identificeret følgende teknologiske indsatsområder: Energirenovering af eksisterende byggeri SmartGrid og Lagring af energi som værende af særlig betydning for realiseringen af den langsigtede energipolitiske målsætning om at omstille det danske energisystem til at være 100 % baseret på vedvarende energi. To af disse er relevante for ForskEL-programmet. ForskEL-programmet Tre hovedindsatsområder: Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af vedvarende energi Miljøvenlig elproduktion Dok. 13/ /30

4 "Miljøvenlig elproduktion" omhandler primært udvikling af forskellige nye teknologier til elproduktion, mens "SmartGrid" samt "Energilagring og sammentænkning af energisystemer" omhandler teknologier og koncepter, der gør det muligt at integrere store mængder vedvarende og fluktuerende elproduktion. Dette er illustreret i nedenstående figur: ForskVE-programmet Tidligere har indsatsområderne for ForskVE-programmet kun været produktionsteknologier som solceller, bølgekraft og biomasseforgasning. Fra 2014-udbuddet vil også andre produktionsteknologier baseret på vedvarende energikilder kunne støttes. Ligeledes vil teknologier, der fremmer udbredelsen af de vedvarende VEbaserede elproduktionsteknologier også kunne tilgodeses via ForskVEprogrammet. I bilag 1 kan læses en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder for ForskEL- og ForskVE-programmerne. 5. Hvem kan søge? Støtte fra ForskEL kan søges af offentlige eller private virksomheder eller videninstitutioner, herunder universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er), der er registreret i det Centrale Virksomhedsregister i Danmark. Også udenlandske projektdeltagere kan ansøge om støtte, men der lægges vægt på, at resultaterne vil fremme udviklingen af det danske elsystem og forudsat, at hovedansøger er registreret med dansk CVR nr. Dok. 13/ /30

5 6. Hvor meget kan der søges? Hver projektdeltager anfører i sit budget, hvorledes indsatsen i projektet forventes finansieret af støtte, egenfinansiering og eventuel finansiering fra anden side. Støttebeløb Der er ikke fastsat en øvre eller en nedre grænse for, hvor stort et støttebeløb, der kan ansøges om. Til information kan oplyses, at der tidligere er givet støtte i intervallet 0,25 25 mio. kr. pr. projekt, men generelt bevilges der årligt under ForskEL- og ForskVE-programmerne støtte til projekter, der hver især opnår støtte på mellem 0,5 og op til 30 mio. kr. Støtteintensitet Der er ikke en fast støtteintensitet for alle projekter. Støtteintensiteten fastsættes af ForskEL for hver deltager inden for rammerne af EU s statsstøtteregler ud fra blandt andet virksomhedsstørrelse, projekttype, de kommercielle aspekter samt involverede tekniske og økonomiske risici. Til projekter, der falder ind under EU s statsstøtteregler, kan der således ydes støtte op til det tilladte niveau efter disse regler. Offentlig finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter, der gennemføres af højere læreanstalter eller offentlige forskningsorganer, som ikke arbejder med profit for øje, og anvendt forskning gennemført uafhængigt af disse, er som hovedregel ikke omfattet af EU s rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation. For sådanne aktiviteter ydes støtte på op til 90 pct. For udviklings- og demonstrationsprojekter skal en grad af egenfinansiering på minimum 50 pct. tilstræbes. Bemærk at alle offentlige støttemidler til projektet skal medregnes. 7. Hvordan ansøges? Ansøgning indsendes elektronisk via ansøgningsportalen Her findes også en ansøgningsvejledning (se afsnit 12). På ansøgningsportalen skal ansøger oprettes som bruger, og der skal udfyldes et dataark for ansøger samt tre dokumenter, der uploades: 1. Projektbeskrivelse (tekstskabelon) 2. Budgetskema 3. Tidsplan (Gantt-diagram) Derudover skal der som minimum vedlægges et 1-sides CV for projektlederen. Dok. 13/ /30

6 Forskningsfagligt indhold For projekter med forskningsfagligt indhold skal der indsendes en forskningsfaglig beskrivelse inkl. en redegørelse for forskerstab og en forskningsplan til brug for en forskningsfaglig vurdering. CV er skal vedlægges for alle centrale deltagere. Dette er nærmere beskrevet i ansøgningsvejledningen. Kun ansøgninger med forskningsfagligt indhold evalueres særskilt på dette kriterie. Det skal understreges, at det ikke er diskvalificerende for en ansøgning, at den ikke indeholder forskning. Forretningspotentiale For demonstrationsprojekter og for ForskVE-projekter skal der indsendes en udvidet beskrivelse af forretningspotentialet. Dette er nærmere beskrevet i ansøgningsvejledningen og vil kræve en mere detaljeret beskrivelse i ansøgningen. Sprog Ansøgninger, hvor der søges om 3 mio. kr. og derover i støtte, skal indsendes på engelsk, så det er muligt at anvende udenlandske sagkyndige i forbindelse med evalueringen. Ansøgninger, hvor der ansøges om mindre end 3 mio. kr. til hele projektet, må indsendes på engelsk eller dansk. Orientering om tidligere projekter Oplysning om tidligere og igangværende offentligt støttede projekter kan bl.a. findes på 8. Vurderingskriterier Ved vurderingen af de modtagne ansøgninger lægges der vægt på følgende vurderingskriterier: 1. Beskrivelse af formål En klar beskrivelse af projektets formål og teknologiens stade, herunder det ansøgte projekts modenhed og risiko. 2. Tidsplan og Projektstruktur Projektets tilrettelæggelse i arbejdspakker og angivelse af milepæle. 3. Relevans Projektets betydning for energipolitiske mål og projektets potentiale. 4. Formidling Hvorledes bliver projektets resultater formidlet? 5. Organisering Beskrivelse af deltagende personer og deres kompetencer inkl. projektledelseskompetence, kort beskrivelse af medvirkende virksomheder, begrundelse for evt. ansøgt støtte til udenlandske deltagere. 6. Budget og finansiering Er projektet rimeligt, og er forudsætninger oplyst? Foreligger der bekræftelse fra parter på deres deltagelse? 7. Tilskyndelsesvirkning og gennemførlighed Er det sandsynliggjort, at projektet ikke vil blive gennemført i den ansøgte version, hvis der ikke opnås støtte? Er det sandsynliggjort, at projektet kan gennemføres? Dok. 13/ /30

7 8. Markedspotentiale Beskrivelse af konkurrencesituation, forventet marked (hvor, hvornår, hvor stort), planer for markedsføring. 9. Merværdi af projektet Beskrivelse af den endelige målgruppe og projektets merværdi (økonomi, komfort, funktionalitet mv.). 10. Forskningsfagligt indhold Projekter med forskningsindhold vurderes på kvaliteten af dette. 11. Miljøpåvirkning Har projektet beskrevet eventuelle væsentlige miljømæssige udfordringer ved teknologien? I så fald: er der opstillet relevante milepæle for at reducere/undgå de væsentlige miljøpåvirkninger fra teknologien? Er der væsentlige miljøpåvirkninger ved teknologien eller fremstilling af teknologien, som projektet ikke har anført? Opvejer projektets bidrag til en mere miljøvenlig elforsyning de negative miljøpåvirkninger fra projektet? Miljøvurderingen er en fuld integreret del af både ansøgning og udvælgelsesproces. Det skal understreges, at det ikke er diskvalificerende for en ansøgning at anføre negative miljøpåvirkninger. Tværtimod er det en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milepæle med henblik på at arbejde med påvirkningerne. 9. Behandling af ansøgninger De modtagne ansøgninger til ForskEL og ForskVE behandles efter følgende tidsplan, hvor også tidsplanen for ELFORSK og EUDP er angivet. Dok. 13/ /30

8 Ansøgninger vil få afslag, hvis: projektet ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at opfylde programmets formål ansøgnings- eller budgetskemaet ikke er udfyldt i overensstemmelse med kravene i vejledningen andre ansøgninger inden for samme indsatsområde er bedre kvalificeret og mere støtteværdige ansøgningen ikke er indsendt inden tidsfristen med de krævede bilag. Offentliggørelse af støttede projekter Ansøgningernes indhold behandles fortroligt inden for rammerne af Lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelse af støttede projekter: En oversigt over alle projekter, der modtager støtte, offentliggøres på I denne oversigt indgår en kortfattet beskrivelse af projektets formål, baseret på oplysningerne i ansøgningen. Beskrivelserne af de støttede projekter med oplysning om deltagerkreds og budget vises også på 10. Hvis der opnås støtte Hvis der opnås tilsagn om støtte til et projekt, er der en række krav, der skal opfyldes i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Der er opstillet et sæt generelle regler for udbetaling af støtte. Blandt andet gælder følgende: Koordinerings-, rapporterings- og regnskabspligt Tilsagnshaver (den projektansvarlige virksomhed/institution) er ansvarlig for projektets fremdrift og økonomi og har kontakten til Energinet.dk. Det indebærer bl.a. at indsamle oplysninger fra øvrige projektpartnere samt at videresende udbetalt støtte til disse. Formidling og udnyttelse af resultater samt rettigheder Projektresultater skal stilles til rådighed for offentligheden, dog kan der i forbindelse med optagelse af patenter tages hensyn til dette. I særlige tilfælde kan Energistyrelsen give tilladelse til, at resultater ikke offentliggøres. Ved projektets afslutning udarbejdes en rapport, der er egnet til offentliggørelse. Den projektansvarlige vil undervejs i projektet blive bedt om at levere billeder af projektets aktiviteter og frembringelser til brug for webportalerne. Information om alle projekter, der har modtaget støtte, offentliggøres på webportalen: Dok. 13/ /30

9 Udbetaling af støtte Støtte udbetales på grundlag af opgørelse af samtlige afholdte støtteberettigede udgifter og de støtteprocenter, som er fastsat for hver støttemodtager. I forbindelse med udbetaling af støtte skal der rapporteres om status for projektets faglige fremdrift. Udbetaling sker som udgangspunkt to gange årligt, men der kan aftales flere end to udbetalinger pr. år. Det er en betingelse for støtte, at aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om støtte, og at der foreligger en aftalefordeling af rettigheder. Den fulde beskrivelse af forpligtelser kan ses i regelsættet for programmerne. Se afsnit Lovgrundlag ForskEL er et PSO-finansieret forskningsprogram, som har til formål at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier til nettilslutning i elsystemet. Der udbydes hvert år en ramme, og indsatsområder for programmet godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Lovgrundlag og formål med ForskEL-programmet fremgår af elforsyningslovens (LBK ) og systemansvarsbekendtgørelsens (BEK 891 kapitel 7). ForskEL-programmet følger EU s statsstøtteregler, hvorfor de også angiver rammerne for, hvor meget støtte der kan opnås i det enkelte projekt. ForskVE-programmet finansieres også via PSO-midler og har til formål at fremme udbredelse af de mindre VE-teknologier. Lovgrundlag og formål med ForskVE-programmet fremgår af Lov om fremme af vedvarende energi (LBK ) samt Bekendtgørelsen om tilskud til at fremme udbredelse af vedvarende energi (BEK 692). 12. Øvrige dokumenter Vejledning og regler Ansøgningsvejledning Regelsæt for ForskEL og ForskVE Anden inspiration Fælles hjemmeside for alle danske energiforskningsprogrammer med samling af projektrapporter, nationale teknologistrategier, indsatsområder samt tal og statistik for dansk energiforskning Dok. 13/ /30

10 Ansøger opfordres til at orientere sig om nedenstående baggrundsdokumenter, publiceret på som inspiration og vejledning: Strategi A successful RD&D project Risk Appetite of the ForskEL-programme Inspiration til brugerinddragelse i ForskEL-projekter. Teknologiske og faglige dokumenter publiceret på og Teknologikatalog for individuel varme- og energitransport opv/ver_ _technology_data_for_individual_heating_plants_and_ energy_transport.pdf Teknologikatalog for el, fjernvarme, lagring og energikonvertering skning/technology_data_for_energy_plants.pdf SmartGrid Ready-kommunikation beskrevet i Smart Grid i Danmark 2.0 (DanGrid samarbejdet mellem Dansk Energi og Energinet.dk). Hovedrapport kan findes her: skning/smart_grid_i_dk.pdf, mens bilagsrapport ang. informationsmodel kan findes her: skning/dangrid%20-%20gr23.pdf. Andre publikationer relevant for dette udbud: Inno+ fra Forsknings og Innovationsstyrelsen Vækstplan for Energi og Klima fra Erhvervs- og Vækstministeriet Risø - Energy report Energinet.dk - Systemplan OS/Nyheder/Sider/Systemplan-med-to-minitemaer-omforsyningssikkerhed.aspx Energiforligsanalyserne energipolitik/politiske-aftaler-pa-energiomradet/energiaftalen-22-marts Energilagringsteknologier - Status og anbefalinger for dansk forskning, udvikling og demonstration fra DTU Energikonvertering Dok. 13/ /30

11 13. Andre støtteordninger Der findes en række støtteordninger inden for energiteknologi, der støtter forskning, udvikling, demonstration og/eller markedsmodning, se nedenstående figur. Ansøgere bør overveje, hvilken støtteordning der er mest relevant. Et udpluk over eksisterende energiteknologiske støtteordninger findes på: Energiforskningsprogrammernes støttemuligheder inden for de enkelte teknologiområder 2013 Energiforskningsprogram EUDP ELFORSK ForskEL ForskVE Vindenergi Bølgeenergi Brint og Brændselsceller Solenergi - til el - til varme Bio og affald - kraftvarme - biobrændstoffer Smart Grid og systemer Energieffektivitet Energilagring Andre teknologier Udviklingsforløb Højde angiver programmets prioritet A U P D M A U P D M A U P D M A U P D M Teknologiens udviklingsforløb A: Anvendt forskning U: Udvikling P: Pilot D: Demonstration M: Markedsmodning De overordnede indsatsområder for ForskEL, ForskVE og ELFORSK bliver årligt godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Herved sker der løbende en afgrænsning mellem ministeriets programmer (inkl. EUDP), der afvejer hensynet til på den ene side at mindske overlap programmerne imellem, og på den anden side tilgodeser behovet for, at mere tværgående projekter kan støttes i sin helhed under ét program. Specifikt kan det nævnes, at: ansøgninger, der fokuserer på energisystemer, der anvender SmartGrid, eller på miljøforbedringer og effektiviseringer af eksisterende el- og kraftvarmeanlæg, bør rettes til ForskEL-programmet. Ved store udviklings- og demonstrationsprojekter inden for disse områder kan det overvejes at søge finansiering fra såvel ForskEL og EUDP. forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøvenlige elproduktionsteknologier bør rettes til ForskEL, mens demonstrationsprojekter og mere kommercielle projekter bør rettes til EUDP. Dok. 13/ /30

12 forsknings- og udviklingsprojekter inden for effektiv energianvendelse bør rettes til ELFORSK, der har fokus på anvendelse af el, mens demonstrationsprojekter bør rettes til EUDP. egentlige forskningsprojekter henvises som udgangspunkt til andre støtteordninger på området, først og fremmest Det Strategiske Forskningsråd. Dok. 13/ /30

13 Bilag 1 ForskEL- og ForskVE-indsatsområder Udbud 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indsatsområder Strategiske fokusområder Teknologistrategier og programsamarbejde ForskEL-programmet Energilagring og sammentænkning af energisystemer Smart Grid og Integration af VE Miljøvenlig elproduktion Bioenergi Affald Brændselsceller Bølgekraft Offshore vindkraft Solceller Øvrige ForskVE-programmet Fokusområder Generelle betingelser for støtte Specielle forhold for de enkelte teknologier Uddybende bemærkninger Indsatsområder Programmerne støtter bredt fra forskning til demonstration indenfor miljøvenlige teknologier til elproduktion, lagring samt sammentænkning af energisystemer. Gennem programmerne skabes der ny viden og teknologi, som er en forudsætning for at fastholde den danske styrkeposition på energiområdet til glæde og gavn for danske arbejdspladser og vækst. Det sker med udgangspunkt i de danske energi- og miljøpolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, klima, miljø og omkostningseffektivitet. 1.1 Strategiske fokusområder Fælles for de projekter, som kan modtage støtte under ForskEL- og ForskVEprogrammerne, er, at der skal være en relevans i forhold til elsystemet, og de skal komme dansk elforsyning og det danske samfund til gavn i form af flere arbejdspladser, renere miljø, fastholdt forsyningssikkerhed og gerne øget eksport. Med energiaftalen af 22. marts 2012 om den danske klima- og energipolitik har regeringen og et flertal i Folketinget aftalt en række energipolitiske initiativer og målsætninger med henblik på et mere energieffektivt samfund, en grøn og bæredygtig energiforsyning samt en række initiativer til udvikling af elsystemet til et smart elsystem. Dok. 13/ /30

14 Med disse punkter for øje har programmerne udarbejdet Strategi Strategien beskriver bl.a. fokusområder og teknologiske indsatsområder for hhv. ForskEL og ForskVE og kan findes på Dette års udbud lægger sig naturligvis meget tæt op ad den nye Strategi 2014+, og programmernes fokus fremgår af Tabel 1. Tabel 1. ForskEL og ForskVE fokusområder under udbud 2015 Energilagring og sammentænkning af energisystemer. SmartGrid og integration af VE. Miljøvenlig elproduktion. Hovedindsats inden for bølgekraft, solceller og biomasseforgasning. Beslægtede områder om integration og udbredelse af VE. ForskEL Energilagring og sammentænkning af energisystemer Integration af store mængder fluktuerende elproduktion i elsystemet fra bl.a. vindmøller og solceller kræver etablering af nyt, stort elforbrug i perioder, hvor produktionen er høj. Omvendt er der brug for el fra regulerbare elproduktionsenheder i perioder, hvor produktionen fra de fluktuerende kilder ikke kan dække behovet. En af løsningerne hertil ligger i et samspil mellem de forskellige energisystemer: el, gas, varme og transport (Figur 1). Eksempelvis kan el konverteres til gas, der kan lagres og igen konverteres til el eller anvendes i transportsektoren. Varme fra konverteringsprocesserne kan udnyttes til opvarmning fx via fjernvarmesystemerne. Ligeledes kan fleksible anlæg indrettes til at producere el, gas, varme eller transportbrændstoffer alt efter behov og markedsværdi og synergier mellem forskellige anlæg kan udnyttes. Figur 1. Samspil mellem fremtidens energisystemer. Dok. 13/ /30

15 ForskEL SmartGrid og integration af VE Under området Smart Grid hører styring og regulering af elsystemet, markedsdesign af elmarkeder, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og ikke mindst aktivering af forbrugere af el. Specielt den fremtidige forbruger er en væsentlig faktor for succesen af det fremtidige Smart Grid. Således vil der i årets udbud være stor fokus på, hvorledes fx private, industrier og serviceerhverv kan motiveres til at bidrage. Integration af VE sker på alle områder i elsystemet, men er medtaget under Smart Grid, da de teknologiske løsninger og virkemidler ligger tæt op ad Smart Grid-tankegangen. ForskEL Miljøvenlig elproduktion Indsatsområderne herunder omhandler dels udvikling af nye elproducerende teknologier, dels billiggørelse af eksisterende. Afgørende er, at produktionsmetoden er baseret på vedvarende energi (VE) og endnu ikke er fuldt ud kommerciel. ForskVE Programmet vil fra og med dette udbud have bredere fokus og ikke kun være begrænset til at støtte elproduktionsteknologier som solceller, bølgekraft og biomasseforgasning. Også andre mindre produktionsteknologier baseret på vedvarende energikilder kan støttes. Ligeledes kan teknologier, der understøtter udbredelse af VE-baserede produktionsteknologier støttes. ForskVE-programmet muliggør, at projekter der tidligere har modtaget støtte via de øvrige energiforskningsprogrammer også kan støttes, når de er kommet tættere på markedsintroduktion. Samlet set vil ForskEL- og ForskVE-programmerne have særlig fokus på projekter, der har betydning for elsystemet samtidig med det udnytter samspillet mellem to eller flere af energisystemerne som illustreret i Figur 2. Figur 2. Sammenhængen mellem de tre hovedindsatsområder for ForskEL og til dels ForskVE. Dok. 13/ /30

16 1.2 Teknologistrategier og programsamarbejde ForskEL- og ForskVE-programmerne samarbejder medfølgende programmer om den samlede danske energiforskningsindsats Danmarks Innovationsfond (før 1. april 2014 DSF, HTF og RTI), Dansk Energi (ELFORSK) og Energistyrelsen (EUDP). Samarbejdet omfatter bl.a. koordinering af teknologiområder og rollefordeling. Ansøgere bør dog orientere sig om, hvilket program der er det mest oplagte for ansøgningen. De danske energiforskningsprogrammer har i fælleskab identificeret et behov for en fælles prioritering af tre særlige indsatsområder: Lagring af energi SmartGrid-teknologier Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse. Med den fælles prioritering ønsker programmerne at fremme ansøgninger inden for disse tre indsatsområder. Prioriteringen sker stadig med respekt for de enkelte programmer. Yderligere information kan hentes på 1.3 Horizon2020 og internationalt samarbejde I ForskEL- og ForskVE-programmerne lægges der stor vægt på internationalt samarbejde. Arbejdet med tilblivelsen af EU s nye støtteprogram Horizon2020 er blevet fulgt tæt og programmerne benytter forskellige virkemidler til at støtte op om det internationale arbejde. Først og fremmest er det muligt at søge 'Top-up'- finansiering af fx EU-finansierede projekter, hvor dansk deltagelse kan være værdifuldt på vejen mod et elsystem uafhængigt af fossile brændsler. Dernæst deltager ForskEL-programmet selv i forskellige ERA-NET-projekter inden for udvalgte teknologiområder som solceller, SmartGrid og bølgekraft. ERA-NET-projekter er også EU projekter, men hvor de fleste EU-projekter har teknologiudvikling som formål har de forskellige ERA-NET til formål at få nationale støtteprogrammer til at samarbejde og samfinansiere projekter. Således kan også partnere, der deltager i samfinansierede ERA-NET projekter med udvalgte europæiske partnere modtage støtte under ForskEL-programmet. 2. ForskEL-programmet 2.1 Energilagring og sammentænkning af energisystemer Lagring af el og energi er et af virkemidlerne til balancering af fluktuerende vindkraft og anden VE-produktion. Energilagring skal i fællesskab med sammentænkning af energisystemer sikre, at energien til hver en tid konverteres til den energiform, der efterspørges her og nu repræsenteret ved den højeste pris evt. lagres til senere brug. Energiforskningsprogrammerne har i fællesskab fået udarbejdet en rapport som giver anbefalinger til forskning, udvikling og demonstration af teknologier inden for energilagring. Rapporten er udarbejdet ved DTU - Energikonvertering og findes på Energinet.dk's hjemmeside (http://energinet.dk/da/forskning/nyheder/sider/danmark-skal-satse-paa-treslags-energilagring.aspx). Dok. 13/ /30

17 El til gas Omdannelse af el til gas (P2G Power-to-Gas) ved hjælp af elektrolyse kan medvirke til at aftage store mængder el i perioder med høj VE-elproduktion. Gas kan lagres i store mængder (TWh) og over lang tid (måneder) og kan dermed tilføje energisystemet en høj grad af fleksibilitet. Alkalisk elektrolyse er en kendt og industriel kommerciel teknologi, men der er behov for at øge virkningsgraden og billiggøre investeringen, hvis den skal anvendes til energiformål. De nyere teknologier, SOEC og PEM-elektrolyse udviklet ud fra brændselscelleteknologier, er ikke kommercielle i stor skala og kræver udvikling i forhold levetid, pris og effektivitet. SOEC har potentiale til at kunne anvendes til CO 2 /H 2 O-elektrolyse. Alkalisk elektrolyse til energiformål vurderes at være længst fremme, mens PEM og SOEC befinder sig på udviklingsstadiet og forventes først at være kommercielle efter ForskEL vil fokusere udviklingsindsatsen på celle-/stak-niveau på PEM- og SOECceller. På systemniveau vil indsatsen ligge på både alkalisk, SOEC og PEMelektrolyse. El til el Der eksisterer flere teknologier - store batterier, CAES (Compressed Air Energy Storage) og pumpekraft til lagring af el med senere konvertering til elektrisk form. Disse er dog stadig relativt dyre i dansk sammenhæng. Som eksempel kan nævnes, at pumpekraft i Danmark skal kunne konkurrere med tilsvarende ydelse f.eks. fra Norge. Dette kan sandsynligvis være tilfældet, hvis pumpekraftanlægget også kan levere systemydelser og ikke kun energibalancering. Virkningsgraden for processen el til el skal øges, foruden at prisen for lagring pr. kwh skal reduceres. Derudover er der behov for forskning og udvikling i forhold til fornuftig levetid, når teknologierne skal indpasses i en dansk markedsmæssig kontekst, hvor behovet for fx start/stop kan være stort. El til andet Med el til andet har man muligheden for at anvende VE-baseret el i varme- og transportsektoren. El til varme via både varmepumper (individuelle og store) samt elpatroner er stort set modne teknologier. Der kan være et udviklings- og demonstrationsbehov omkring fleksibel indpasning i markedet El til transport som elbiler (EV) og hybrider heraf er på forbrugssiden (G2V) kommercielt, mens elbiler som kilde til produktion af strøm (V2G) mangler væsentlig forskning og udvikling. Specielt langtidslagring vil blive efterspurgt i de dage og uger, hvor vinden ikke blæser. Teknologier, som kan bidrage til effektbalance, energibalance og med systemydelser, foretrækkes. ForskEL-programmet er begrænset til at støtte lagerteknologier, som er relevante for det danske elsystem, og som med udvikling, innovation og pilotprojekter kan bringes til demonstration. Dok. 13/ /30

18 I Tabel 2 ses en liste over relevante teknologier. Det skal dog bemærkes, at listen ikke er udtømmende, og at der godt kan være andre lagringsteknologier, der kan modtage støtte. ForskEL-støtte til elektrolyse skal have en relevans for elsystemet og skal således bidrage til indpasning af VE. Hvis hovedaktiviteten i et elektrolyseprojekt derimod har en relevans for gassystemet, vil projektet passe bedre under EUDP. Tabel 2. Støtteegnede kategorier inden for energilagring. Kategori Elektrolyse Energibærere Batterier, herunder el til transport Eksempler Anvendelse af teknologier som SOEC og PEMEC, mens klassisk alkalisk elektrolyse kun har interesse som del af integrerede systemer. Produktion og korttidslagring af VE-gasser og syntetiske brændsler med henblik på omsætning til el på samme anlæg. Med mindre der i øvrigt er en betydning for elsystemet, fx gennem fleksibelt elforbrug, henvises projekter vedrørende produktion af VE-gasser til EUDP. Systemer med AC-/DC- / DC/AC-invertering med lavt tab og integration i højspændingssystemet med mulighed for hurtig balancering af vindkraften. Luftlager (CAES) Samlede systemer med timebalancering af vindkraft og levering af systemtjenester for elsystemet. Projekter skal have fokus på den samlede virkningsgrad el-lager-el. El til el Varmepumper Internationalt Projekter med lagring af el i form af f.eks. pumpekraft kan kun støttes, hvis der forud er gennemført feasibility studier, som godtgør relevans for det danske elsystem i konkurrence med tilsvarende ressourcer i udlandet. ForskEL-programmet kan støtte feasibility studierne. Kan fungere som fleksibelt forbrug og kombineres med varmelagre for energioptimale løsninger, dog uden mulighed for genproduktion af el. Herunder også højtemperaturvarmepumper. Deltagelse i europæiske projekter er oplagt, da mange lande har behov for at udvikle muligheder for ellagring. Der er endvidere adgang til EU-medfinansiering. Bemærk endvidere, at ForskEL-programmet ikke har mulighed for at støtte meget dyre hardware-projekter som fx indkøb af batterier til test i det danske elsystem. Det forventes, at hardware-leverandører selv vil have en interesse i at teste deres udstyr og derfor bidrage til projektet med en væsentlig grad af egenfinansiering. Lagring af energi er udvalgt som et af de fælles højt prioriterede indsatsområder for de danske energiforskningsprogrammer. Lagring af energi kan være mange ting. Fx er projekter om lagring af energi i form af el, som kan omsættes til el igen meget relevant for ForskEL-programmet. Lagring af termisk energi i bygninger kan være relevant for ELFORSK og DSF. Lagring af energi som varme eller konvertering til gas kan være relevant for EUDP. Dok. 13/ /30

19 Polygeneration og integrerede anlæg Med polygeneration menes anlæg der ud over el kan producere andre produkter, fx gasformige eller flydende brændstoffer eller nogle helt andre produkter. Hermed kan anlæggene gøres fleksible, og produktionen kan på den måde optimeres. Der vil typisk være tale om levering af mindst et tredje produkt udover el og varme. Formålet er høj ressource- og energieffektivitet samt bedre driftsøkonomi ved produktion af el og varme. Integrerede anlæg omfatter anlæg, hvor flere forskellige teknologier er sammenbygget i en form for symbiose, så de gensidigt nyttiggør restprodukter fra hinanden. Det kan fx være varme, ilt, CO 2 osv. Det er dog en betingelse, at der er en klar forbindelse til elsystemet, enten i form af elproduktion eller i form af ellagring ved konvertering til andre energibærere. ForskEL støtter kun projekter, hvor der er en sammenhæng til elsystemet, enten i form af elproduktion eller lagring ved konvertering af el til andre energibærere. 2.2 SmartGrid og Integration af VE Indsatsområdet SmartGrid og integration af de fluktuerende VEproduktionsteknologier vind, sol og bølge er meget bredt. Herunder gives en præcisering af området samt mere konkrete eksempler på støtteegnede kategorier: Intelligente elsystemer, herunder Styring og regulering Markedsdesign Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Forbrug (fleksibilitet) Integration af VE, herunder Inverterbaseret produktion Modeller. Det er væsentligt, at vi til stadighed har et stort fokus på, hvorledes VE mest optimalt integreres i elsystemet. Det kræver nemlig intelligente og innovative løsninger, både for at udnytte den store produktion af el, når fx vinden blæser og ikke mindst have alternativer klar til, når vinden ikke blæser. Fokus på forbruger- og produktionsfleksibilitet, priselasticitet, marked og styring og regulering Etableringen af et SmartGrid kræver, at der udføres fokuserede og koordinerede udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der fremmer modningen af teknologierne og løsningerne, som skal være byggestenene i fremtidens intelligente elsystem. Dok. 13/ /30

20 Tabel 3. Støtteegnede kategorier inden for Smart Grid. Kategorier Styring og regulering Marked IKT Standardiseringsarbejde Forbrugerfleksibilitet og accept Produktionsfleksibilitet Modeller Internationalt Eksempler Plug and Play-løsninger. Effektbalancering. Systemydelser. Styring og regulering af distribuerede energiressourcer (DER) og demand response (DR). Optimering af elsystemet gennem bedre og markedsmæssig styring og regulering af alle produktionsenheder. Nye pladser til at kunne udnytte både produktion og forbrug () til fx effektbalancering og flaskehalshåndtering (se DanGrid-rapport). SmartGrid er i høj grad udvikling af IT-systemer for kommunikation, styring og regulering af distribuerede energisystemer. Det kan ligeledes være VPPløsninger for aggregering af mange mindre enheder og markedsintegration af elproducerende VE-anlæg. Støtte til deltagelse i egentligt standardiseringsarbejde støttes ikke. Derimod kan der ydes støtte til projekter med samarbejde om præ-standard udvikling og test. Pris- og styringssignaler til kunder. Kommunikationsudstyr. Vurdering af fleksibilitetspotentialet i eksisterende/fremtidigt elforbrug. Nyt intelligent og fleksibelt elforbrug til elbiler, varmesektoren m.m. Nye produkter til elkunder til optimering af forbrugsprofilen i relation til elmarkedets behov. Antropologiske og sociologiske studier. Fleksibel produktion der komplementerer vindproduktion. DC-/AC-inverteret elproduktion. Systemog markedsdeltagelse. Fx sol- og bølgeprognoser. Modeller og prognoser, der allerede er kommercielle støttes ikke. Samarbejde internationalt til styrket udvikling i Danmark. Særlig fokus på EU-støttede projekter, ENTSO-E-samarbejder og EEGI-projekter. ForskELprogrammet er med i ERA-NET SmartGrids, forventes at have fælles europæisk udbud i ForskEL-programmet vil koncentrere støtten om de kategorier, som beskrevet i tabel 3. Fælles for dem er, at der lægges vægt på, at kommunikationen følger vedtagne IEC-standarder (se SmartGrid Ready ) og understøtter den dobbelte Virtual Power Plant (VPP) tankegang med hhv.: - Markeds VPP: Aggregering af mange små forbrugs- og produktionsenheder på markedsvilkår gennem de balanceansvarlige - Teknisk VPP: Aggregering af tilstanden i det lokale net som styrings- og reguleringsværktøj for netselskabet. Dok. 13/ /30

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 25. april 2013/JBH ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist 1 2. Energipolitiske mål 2 3. Hvad kan der søges støtte til? 2 4. Indsatsområder 3 5. Hvem kan søge? 4 6. Hvor meget

Læs mere

ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-05240-2. Rapporten kan downloades på: www.energinet.

ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-05240-2. Rapporten kan downloades på: www.energinet. ForskEL-udbud 2016 ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-05240-2 Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk/da/forskning/ Foto: Jørgen Schytte 2 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist...

Læs mere

Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne

Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne Til Bestyrelsen Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne 23. april 2013 STV/STV 1. Indledning Energinet.dk administrerer de PSO-finansierede Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 1. november 2013 KBE/KBE Energinet.dk administrerer

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015

Indholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 29. oktober 2014 IPB/IPB Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

1. Projektbeskrivelse 2. Projektøkonomi 3. Gantt-diagram

1. Projektbeskrivelse 2. Projektøkonomi 3. Gantt-diagram Ansøgningsvejledning udbud 2015 Denne vejledning er udarbejdet som en hjælp for ansøger til at udfylde udarbejde ansøgning til ForskEL og ForskVE. Vejledning er opdelt i følgende tre afsnit som hver består

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling

Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling Strategi for FUD i Energinet.dk Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-00157-18 Rapporten

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program ENERGITEKNOLOGISK UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VEJLEDNING TIL ANSØGNING Indhold I. GENEREL VEJLEDNING TIL ANSØGERE 2 II. VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger til. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 2013-I. Januar 2013

Indkaldelse af ansøgninger til. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 2013-I. Januar 2013 Indkaldelse af ansøgninger til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 2013-I Januar 2013 EUDP, Amaliegade 44, 1256 København K Telefon: 33 92 67 00 www.ens.dk/eudp Indhold 1 INDKALDELSE

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen

Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Jeannette Møller Jørgensen JMJ@energinet.dk Forskningskoordinator Energinet.dk Om Energinet.dk 23. juni 2014 Test-en-elbil 2 Et elsystem

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

energi13 Året i overblik

energi13 Året i overblik energi13 Året i overblik forskning udvikling demonstration 2 energi13 året i overblik Den globale energiomstilling er i gang og vi skal udvikle løsningerne Både Danmark og resten af verden står foran en

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere