IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2008-2012"

Transkript

1 IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler Udviklingsplan Status Handlingsplan Maj 2007 IT-udviklingsplan side 1

2 IT- plan for Solrød Kommunes folkeskoler Indhold: 1. Forord...side 3 2. IT-planens delområder...side 4 3. Udviklingsplan...side Eleverne...side Informatikværkstedet...side SkoleIntra og SkoleKom...side Det pædagogiske servicecenter...side Lærerne...side Software...side Hardware...side Arbejdspladser...side Handlingsplan for kapitel 3...side Status for software, hardware og hovedområderne...side Status for software og hardware pr. 1/ side Status for hovedområderne...side Handlingsplan for software og hardware i årene side Arbejdspladser...side Software...side Netværk, internet og Sektornet...side Vedligeholdelse...side Finansieringsoversigt...side Økonomi...side Definitioner...side Økonomioversigt...side 38 IT-udviklingsplan side 2

3 1. Forord Skolerne i Solrød har brugt IT-udstyr i undervisningen siden Skolernes IT-udviklingsplan er siden 1985 blevet revideret næsten årligt på grund af den hastige udvikling på IT-området Nærværende plan, IT-plan , bygger på de forrige udviklingsplaner og på udviklingsarbejder og erfaringer. Den samlede plan har været til høring i skoleledergruppen, skolebibliotekargruppen, konsulentgruppen og i gruppen af skolernes IT-lærere. Resultatet af høringerne er blevet indarbejdet i planen. Solrød Strand maj 2007 Preben Larsen IT-udviklingsplan side 3

4 2. IT-planens delområder Udviklingsplanen I henhold til folkeskoleloven skal skolerne inddrage IT i undervisningen i alle fag. I Danmark er det en kulturteknik at kunne anvende en computer på linie med at kunne læse, skrive og regne, og folkeskolerne i Solrød skal kunne tilbyde kvalificeret anvendelse af computere i undervisningen fra børnehaveklassen til afgangsklassen. Det er målet, at eleverne i løbet af deres skoletid har arbejdet med IT integreret i undervisningen på alle klassetrin på en sådan måde, at eleverne kender til de grundlæggende ITmuligheder, de efter folkeskolen møder i virksomheder og på videreuddannelsessteder. Udviklingsplanen beskriver den ønskede udvikling for folkeskolerne i Solrød på IT-området i årene Udviklingsplanen er inddelt i hovedområderne 3. Udviklingsplanen 3.1 Eleverne 3.2 Informatikværkstedet 3.3 SkoleIntra og Skolekom 3.4 IT og Det Pædagogiske Servicecenter 3.5 Lærerne 3.6 Software 3.7 Hardware 3.8 IT-Arbejdspladser 3.9 Handlingsplan for kap. 3 Fra 2001 har skolerne fået tildelt et fast årligt beløb til IT-udvikling. Beløbet har været på kommunens budgetoversigt 4 år frem, og skolerne har derved fået mulighed for at langtidsplanlægge IT-udviklingen. Udviklingsplanen bygger på, at denne mulighed også er til stede i planens åremål. Handlingsplan for software og hardware Status Statusdelen beskriver status for IT-udstyret på skolerne pr. 1/ Handlingsplanen Skolernes hardware og software er indrettet, så mange forskellige behov kan opfyldes på samtlige IT-arbejdspladser på en hensigtsmæssig måde. Samtidig tilstræbes en stor grad af ensartethed for software og hardware skolerne imellem. Ud fra visionerne i udviklingsdelen beskriver IT-handlingsdelen skolernes behov for IT-udstyr i årene Handlingsplanen er inddelt i hovedområderne 4. Status for software, hardware og hovedområderne 4.1 Status for software og hardware pr. 1/ Status for hovedområderne IT-udviklingsplan side 4

5 5. Handlingsplan for software og hardware for årene Arbejdspladser 5.2 Software 5.3 Netværk, internet og Sektornet 5.4 Vedligeholdelse 6. Finansieringsoversigt 6.1 Økonomi 6.2 Definitioner 6.3 Økonomioversigt IT-udviklingsplan side 5

6 3. Udviklingsplanen 3.1 Eleverne Formål Formålet med at anvende IT i undervisningen i Solrød Kommune er, at den enkelte elev: bliver fortrolig med at anvende IT-værktøjer og -metoder. får kendskab til begreber, der knytter sig til IT. bliver i stand til at anvende IT problemløsende, udforskende og kreativt. bliver i stand til at vurdere valg og fravalg af IT i forhold til arbejdets indhold. bliver i stand til at finde og anvende digitale informationer. bliver i stand til at vurdere digitale informationer etisk og moralsk. får forståelse for IT's indvirkning på og betydning for individ og samfund. Kort sagt bliver i stand til at indgå som aktiv borger i IT-samfundet. Undervisning i, med og om IT skal ske, således: at anvendelsen af IT ikke bliver et mål i sig selv. at IT kun indgår, hvor det er naturligt og givende. at IT indgår som ét blandt flere midler til at udvikle og forbedre undervisningen. at der fokuseres på grundlæggende og generelle færdigheder og begreber. at læringsplanens mål opfyldes gradvist igennem skoleforløbet. at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs og klasses muligheder. at eleven fornemmer sammenhæng og progression Læringsplan for IT og medier på skolerne i Solrød Kommune Hensigten med denne læringsplan er at udstikke fælles mål for skolernes læring i, med og om IT og medier. Læringen skal sikre, at eleverne bliver i stand til at: bruge IT og medier (betjeningskompetence) forstå IT og medier (forståelseskompetence) forholde sig til IT og medier (refleksionskompetence) Grundlaget er Junior PC-kørekortet (JPCK), som alle kommunens skoler er tilmeldt. Junior PC-kørekortet administreres af UNI-C, som er en selvstændig IT-virksomhed under Undervisningsministeriet. Kørekortet blev introduceret i 2004 og har sin egen hjemmeside på hvor lærere i Solrød Kommune kan logge på med deres eget UNI-login og få vejledning og inspiration til integrationen af IT og medier. Fra denne side udskrives også beviserne for Junior PC-kørekortet (se senere). Hensigten med Junior PC-kørekortet er at sikre, at eleverne udvikler tidssvarende IT- og mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. Målene i Junior PC-kørekortet er hentet ud af fagenes Fælles Mål. Der er således ikke tale om, at der med Junior PCkørekortet er kommet et nyt sæt mål ind i undervisningen. Klassens lærere er i fællesskab ansvarlige for, at eleverne når de beskrevne mål i Junior PCkørekortet, fordi IT og medier skal integreres i alle fag, og fordi målene er hentet fra fagenes IT-udviklingsplan side 6

7 Fælles Mål. Junior PC-kørekortet er derfor en oplagt opgave for klasseteamene. Junior PCkørekortet skal opfattes som en hjælp til en klasses lærere til i fælleskab at integrere IT og medier i den almindelige undervisning. Junior PC-kørekortet består ligesom fagenes Fælles Mål af slutmål og tre trinmål. Hvert trin afsluttes med en evaluering og udskrivning af et bevis til hver enkelt elev fra kørekortets hjemmeside. Det er ikke fastlagt på hvilke klassetrin, de tre trinmål skal placeres. De enkelte skoler beslutter derfor selv på hvilke klassetrin, de vil placere trinmålene. Skolen kan også vælge at lade trinmålene være flydende, så det enkelte klasseteam selv vurderer, hvornår klassen skal evalueres. Afgørende er, at slutmålene nås inden udgangen af 9. klasse. Skolerne udarbejder deres egen læringsplan for IT og medier med udgangspunkt i Junior PCkørekortet og denne læringsplan. Skolernes læringsplaner revideres og ajourføres efter behov. Skoler, der er tilmeldt Junior PC-kørekortet, har forpligtet sig til at have én eller flere ITkoordinatorer, som kan hjælpe klasseteam og faglærere med at planlægge og evaluere integrationen af IT og medier. Til denne funktion afsættes i Solrød Kommune 2 timer pr. klasse, der evalueres. Det er ledelsens ansvar, at skolen har en uddannet IT-koordinator. Ved planlægning af undervisningsforløb, hvori IT og medier indgår, kræves såvel fagdidaktiske som IT- og mediedidaktiske overvejelser. Der må ud over de gængse fagdidaktiske overvejelser træffes valg om, hvilke værktøjer, det er mest hensigtsmæssigt at inddrage, og hvordan det bedst gøres. Det er derfor vigtigt, at lærerne kender og kan udnytte de forskellige værktøjers pædagogiske muligheder. I princippet har hvert værktøj sin egen didaktik, som lærerne må kende til Junior PC-kørekortets trinmål Junior PC-kørekortets 5 hovedområder præsenteres på de følgende sider. På kørekortets hjemmeside, findes tilhørende vejledning. IT-udviklingsplan side 7

8 1. hovedområde: IT- og mediestøttede læreprocesser IT- og mediestøttede læreprocesser, hvor hovedvægten ligger på elevens evne til at bruge IT- og medier som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Ikke alene i skolen, men også i uformelle situationer skal eleven forholde sig til de muligheder, der ligger i netbaserede grupper og fællesskaber. Eleven skal sammen med andre kunne udnytte de muligheder, der er for at lære i de netbaserede miljøer. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Digitale undervisningsmaterialer bruge digitale undervisningsmaterialer bruge IT- og mediebaserede værktøjer i procesorienterede arbejdsformer forholde sig til IT- og mediebaserede arbejdsformer Logbog og portfolio bruge en digital logbog bruge en digital portfolio forholde sig til en digital logbog og portfolio Eksperimenter og simulering bruge IT- og medieværktøjer til at eksperimentere og simulere med som en del af et læreforløb programmere enkle forløb i IT- og medieværktøjer forholde sig til eksperimenter som en del af læreforløb Elektroniske platforme bruge en elektronisk platform til læring og kommunikation forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform forholde sig til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer arbejde procesorienteret bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge IT- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform IT-udviklingsplan side 8

9 2. hovedområde: Informationsindsamling Informationsindsamling er koncentreret om de informationer, der kan findes på internettet og tilhørende databaser. Eleven skal kunne bruge de værktøjer og tjenester, der bruges til at finde, hente og sortere informationer på nettet. Han/hun skal kunne analysere afsenderens hensigt og mål med at gøre informationen tilgængelig på nettet og forholde sig til validitet og kvalitet, inden han/hun bruger den. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Internettet - søgning bruge internettet bruge hypertekster bruge forskellige søgetjenester gøre rede for principperne bag søgetjenester opstille og bruge en søgestrategi Internettet - vurdering og udvælgelse af information forholde sig til søgeresultater udvælge information i søgeresultater analysere søgeresultater forholde sig til regler for copyright Databaser bruge digitale databaser Digital dataopsamling bruge digitale dataopsamlingsværktøjer bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer kende enkle principper for internettets struktur bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere indholdet på et websted analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer IT-udviklingsplan side 9

10 3. hovedområde: Produktion og analyse Produktion og analyse handler om de traditionelle IT-værktøjsprogrammer og de IT-baserede medieværktøjer. Eleven skal kende og kunne bruge produktionsmetoder og virkemidler i et moderne mediesamfund. Ved selv at arbejde med produktion opnår eleven indsigt i mediernes begreber og virkemidler. Han/hun skal kunne analysere og tage stilling til de medier, som leverer en meget stor del af den information, der udsendes i en stadig stigende strøm. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Skabe og producere producere og arbejde med tekster på computeren arbejde med tal på computeren optage og arbejde med lyd på computeren optage og arbejde med billeder på computeren optage og arbejde med video på computeren producere tekst-, lyd-, billeder, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Analyse og vurdering forholde sig til tekst-, lyd-, billede-, videoog multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til form, indhold og medie i en konkret kommunikationssituation forholde sig til IT- og medieproducenters formål og hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra demokratiske, æstetiske og etiske forhold arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et IT- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser planlægge og tilrettelægge en produktion af et IT- og medieprodukt forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed IT-udviklingsplan side 10

11 4. hovedområde: Kommunikation Kommunikation handler om den elektroniske udveksling af information som , i konferencer og som webkommunikation. Eleven skal selv og sammen med andre kunne betjene, udnytte og udvikle sig i netbaserede fællesskaber, som er en del af samfunds-, fritids- og arbejdslivet. Kommunikationsmulighederne giver adgang til en større verden, ikke mindst den uden for vores egne grænser. Ud over at kunne betjene værktøjerne skal eleven være bevidst om regler og normer for accepteret adfærd på nettet. Han/hun skal være i stand til at sige fra, før kommunikationen løber af sporet. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Offentliggørelse - publicering bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter Kommunikation bruge elektroniske platforme på internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber Kommunikation og samfund forholde sig til IT- og mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester IT-udviklingsplan side 11

12 5. hovedområde: Computere og netværk Computere og netværk beskriver de kompetencer eleven skal udvikle for at kunne benytte hjemmets, skolens eller virksomhedens computere og lokalnet. Eleven skal ud over at kunne bruge udstyret, kende begreber og retningslinier i forbindelse med IT og medier. Han/hun skal kunne tage stilling til spørgsmål om arbejdsmiljø, sikkerhed, virus og hacking. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Computeren som arbejdsplads bruge en computer som et personligt arbejdsredskab bruge et lokalt netværk Sikkerhed forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af computere og netværk bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold forholde sig til regler og etik ved computerarbejde Fysisk arbejdsmiljø bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde vide, hvordan man forebygger ergonomiske arbejdsskader som følge af computerarbejde kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø IT-udviklingsplan side 12

13 3.1.4 Evaluering af elevernes IT- og mediekompetencer Efter hvert af de tre trin skal eleverne have evalueret deres IT- og mediekompetencer og udleveret et bevis med tre læreres underskrifter. Beviset udskrives fra kørekortets hjemmeside. Klasseteamet er ansvarlig for integrationen af IT og medier og evalueringen af de opnåede kompetencer, mens skolens IT-koordinator får 2 timer pr. klasse, der evalueres, til at hjælpe med dette arbejde - bl.a. til udskrivning af beviser. Som tidligere nævnt er målet, at eleverne bliver i stand til at: bruge IT og medier (betjeningskompetence) forstå IT og medier (forståelseskompetence) forholde sig til IT og medier (refleksionskompetence) Betjeningsfærdigheder kan måles forholdsvis hurtigt, mens forståelses- og refleksionskompetencer bedst manifesterer sig over et tidsforløb. Erfaringen viser, at der kræves forskellige metoder til at afdække, om eleverne har nået de opstillede mål. Junior PC-kørekortet opstiller syv forskellige metoder til at evaluere elevernes IT- og mediekompetencer. Metoderne er beskrevet nedenfor. Evalueringens udformning og tilrettelæggelse afhænger i praksis af mange faktorer, fx de praktiske rammer, sædvane i klassen, lærerens præferencer, lærerens egne IT- og mediekompetencer osv. Det kan være en fordel at kombinere flere metoder. Problematikken omkring evalueringen er uddybet på kørekortets hjemmeside. 1. Samtale med eleverne Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål. 2. Problemløsning Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de IT- og medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil i forløbet. 3. Digital portfolio (mappe) Elev og lærere udvælger i fælleskab produkter til en portfolio, der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces. 4. Procesbeskrivelse i logbog I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når han/hun beskriver, hvad han/hun vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder han/hun har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet. 5. Afprøvning af kompetencer Elevernes kompetencer kan afprøves i form af test, der kan være lærerfremstillede, eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer. 6. Vurdering af IT- og medieprodukter I læreforløb med IT og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte metoder osv. IT-udviklingsplan side 13

14 7. Dagligt indtryk I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes IT- og mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og aktiviteter. 3.2 Informatikværkstedet Klasseteam og faglærere har sammen ansvaret for, at eleverne får de IT- og mediekompetencer, der nævnes i Junior PC-kørekortet. Det vil være oplagt at aftale hvilke lærere, der er ansvarlige for hvilke områder: fx at dansklæreren introducerer tekstbehandling, matematiklæreren regneark, natur/teknik-læreren præsentation osv. Nogle områder er dog så omfattende og tværfaglige, at klassens lærere må løfte opgaven i fællesskab. Det gælder ikke mindst internettet (fx søgning, udvælgelse, kildekritik, bearbejdning, formidling, ophavsret). For at støtte klasseteam og faglærere i dette arbejde, skal der på hver skole afsættes mindst 5 timer om ugen til én eller flere pædagogiske IT- og medievejledere (Informatikværkstedet). Antallet af timer bør tilpasses antallet af elever. Hjælpen kan ydes ad-hoc eller som kurser for klasser sammen med lærere, til grupper af elever, til enkeltelever og til lærere og lærerteam i forbindelse med lærernes forberedelse af undervisningen. Såfremt skolen vælger at oprette obligatoriske kurser for klasserne, planlægger og forestår de pædagogiske IT-vejledere disse kurser - evt. koordineret med de kurser, som det pædagogiske servicecenter tilbyder. De pædagogiske IT-vejledere har en særlig opgave i forbindelse med introduktion af nye programmer, ElevIntra, SkoleKom, skolens netværk og koder m.v. Det er skolens ansvar, at pædagogiske IT-vejledere har en pædagogisk ITvejlederuddannelse eller tilsvarende kompetence. Informatikværkstedets standardkurser: Se næste side. IT-udviklingsplan side 14

15 Informatikværkstedet kan for eksempel tilbyde følgende standardkurser: Tekstbehandling Billedbehandling Grundlæggende Word Tegning og skrivning Adobe Photoshop, PhotoFiltre og tekstbehandling Videregående Word Skanning og digitalfoto Adobe Photoshop og, PhotoFiltre Integreret layout i tekstbehandling og Indsamling, redigering og brug af billeder Word - Photoshop - internet Regneark Grundlæggende Excel Videregående Excel Problemløsninger og grafik Excel Database Grundlæggende Multimedie internet Skolens netværk Videoredigering Lydbehandling Undervisningsprogrammer Præsentation (tekst-billed-lyd) Mediator Brug af internet i sammenhæng med undervisningsprojekter Internet Explorer Grundkursus i brug af skolens netværk Brug af og konferencer i forbindelse med undervisningsprojekter SkoleKom Videoredigering Videoredigeringsanlæg og Pinnacle Studio Behandling af lyd Audacity (lydbehandlingsprogram) Anvendelse af undervisningsprogrammer Ovenstående skema er et eksempel på, hvordan lærerne i Informatikværkstedet kan planlægge standardkurserne. I kursiv er nævnt eksempler på de programmer, som på den enkelte skole bruges i forbindelse med kurserne. Når der for eksempel under regneark står Grundlæggende Excel i klasse betyder det, at man senest i løbet af 5. klasse skal have præsenteret eleverne for et simpelt regneark. Hvis det passer i undervisningen må man selvfølgelig gerne begynde at anvende regneark tidligere end 3. klasse. Når Grundkursus i brug af skolens netværk starter i 1. klasse er det fordi, man allerede i den grundlæggende tekstbehandling i 1. klasse benytter skolens netværk til at gemme tekster, og derfor skal eleverne have et grundkursus tilpasset klassetrinet allerede i 1. klasse. Informatikværkstedets standardkurser er tilbud. Den enkelte lærer behøver ikke bruge Informatikværkstedets tilbud, hvis læreren selv kan forestå undervisningen i det pågældende område. 3.3 SkoleIntra og SkoleKom Skoleintra Skolernes Intranet er webbaseret, og kan derfor bruges fra alle computere tilsluttet internettet. Intranettet bygger på programsystemet SkoleIntra, der indeholder følgende dele: IT-udviklingsplan side 15

16 SkolePorten, som er en del af hver skoles offentlige hjemmeside. Kræver ikke password. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. Kræver forældrepassword. Med et password har den enkelte forældre adgang til den pågældende klasses forældreintranet. LærerIntra, som er lærernes Intranet. Kræver lærerpassword ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Kræver elevpassword. Med et elevpassword har eleven adgang til Intranettet for den pågældende klasse. I forbindelse med arbejdet med IT i klasserne bruges ElevIntra i mange sammenhænge. Da ElevIntra er webbaseret, kan det også bruges hjemmefra. Eleverne og lærerne har hermed mulighed for at integrere arbejdet i skolen og arbejdet hjemme på en hensigtsmæssig måde SkoleKom SkoleKom er skolernes - og konferencesystem. SkoleKom er et tilbud til både lærere og elever, og det giver adgang til et fælles system med personlig samt et konferencesystem med både åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer, hvor for eksempel lærerne på en skole kan have eget konferencesystem. Adgangen til SkoleKom er et fælles loginsystem, Uni-Login, hvor adgangskoderne kan bruges til mange forskellige tjenester. Adgangen til de nationale test er Uni-Login for både lærere og elever. 3.4 IT og Det pædagogiske Servicecenter Skolebiblioteket fik med skoleloven af 1993 en styrket funktion i folkeskolen: 19 stk. 2 Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Visionen fra projektet: "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet". Et skolebibliotek bør være et sted, der aktivt bidrager til skabelsen af læringsmiljøer, hvor elevernes egen aktivitet er i centrum, og hvor gamle og nye medier spiller sammen. Dette er målet vi vil arbejde frem imod. En af de første betingelser for at kunne opfylde dette må være, at skolebiblioteket har åbent i hele skoletiden gerne med dobbeltdækning i mange timer midt på dagen, så skolebibliotekaren har god mulighed for at give individuel vejledning til materialesøgning via bøger, tidsskrifter, internet m.v. og hjælp til IT- og medieopgaver. Dobbeltdækning vil desuden give mulighed for, at én i teamet i perioder kan gå fra for at give elever kurser i skolebiblioteksorientering, IT eller medier. Der bør desuden reserveres tid specielt til afvikling af projektopgaverne i klasserne Lokaleforhold Citat fra "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet : Skolebiblioteket... en del af skolens læringsmiljø. Set fra elevernes synsvinkel indebærer det, at skolebiblioteket opfattes som en forlængelse af klasseværelset, f.eks ved informationssøgning, produktion af opgaver, oplevelseslæsning og lignende. IT-udviklingsplan side 16

17 Det er vigtigt, at skolebiblioteket er centralt beliggende. Det skal ligge i umiddelbar nærhed af eller tæt på elev- og lærerarbejdsrum, lyd- og videoredigeringsrum, IT-lokale, pædagogisk værksted og lærerværelset. Princippet forlængede er vigtig: At materialer, programmer, hjælp og støtte til opgaver ikke må være længere væk forlænget Skolebiblioteket skal være stort nok til at kunne rumme diverse bogsamlinger og et rimeligt antal pc'er opkoblet til skolens lokalnet og internettet. Der skal være elevarbejdspladser med og uden pc'er, så enkeltelever, grupper af elever og hele klasser kan arbejde der. På skolebiblioteket skal brugerne kunne søge information via bøger, interne/eksterne baser, cd-rom=er, intra- og internet. Via en fælles server (Dantek BiblioMatik) ligger skolebibliotekernes fælles base på internettet. Her kan der søges på alle skolens maskiner med adgang til internettet samt hjemmefra. Skolebiblioteket skal give vejledning og mulighed for at hjemlåne bøger til opgaveløsning, læsetræning og fritidslæsning, da skolebiblioteket ikke længere kun er et sted, hvor man går ind for at låne bøger. Her kan eleverne frit arbejde med alle medier! Skolebiblioteksteam Til skolebiblioteket er knyttet et team, der tilsammen dækker spektret af medieformer og IT-funktioner. Alle i dette team skal være uddannet, så de kan afhjælpe simple problemer indenfor AV, IT og skolebiblioteksområdet, mens tager sig af det mere specifikke. Dette team skal kunne afhjælpe opståede problemer indenfor én dag. Hvis ikke, skal der være mulighed for at tilkalde hjælp via en IT- eller AV-Lærer. Skolebiblioteksteamet står i fællesskab for udlån, kurser, vejledninger og løbende support af disse funktioner. Teamet skal gives mulighed for at afholde kursus både til elever og lærere i brug af skolebibliotek, IT og medier, udbygget med skriftlige minivejledninger til de apparater, IT-værktøjer, søgebaser m.v. Teamet udarbejder i fællesskab minivejledninger til skolens apparater (f.eks. skanner, redigeringsanlæg, digitalkamera, cd-brænder), medier og IT-programmer, så elever og lærere hurtigt kan hjælpes på vej. Dette vil forhindre, at materiel/programmel står ubenyttet hen, fordi kun enkelte kender til brugen af det. Teamet skal have et nært samarbejde med fagudvalgene, ledelsen og kommunebiblioteket og til dels Center for Undervisningsmidler i Roskilde. Det er også vigtigt at holde årlige teammøder samlet for de fire skolers skolebiblioteks-, IT- og medieteam, så teamene løbende får koordineret, orienteret og inspireret hinanden om nye initiativer, tiltag m.v. Skolens egne skolebiblioteks-, IT- og medieteam afholder møder med ledelsen og med andre team. Teamet kan udarbejde en samlet skolebiblioteks-, IT- og mediehandleplan for klasserne på de enkelte årgange. Undervisningen indenfor disse tre områder tilrettelægges funktionelt, således at kompetencerne udnyttes i konkrete undervisningsforløb. Teamet planlægger og koordinerer i samarbejde med klassens team elevernes arbejdsperioder på skolebiblioteket samt deres brug af undervisningsmidler, for blandt andet at udnytte de fælles ressourcer optimalt og vurdere, hvornår det er hensigtsmæssig at inddrage undervisningen i de tre områder i de konkrete undervisningsforløb. IT-udviklingsplan side 17

18 3.4.3 Brugerne Citat fra "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og Skolebibliotekararbejdet er først og fremmest et pædagogisk arbejde, der indbefatter vejledning og undervisning af både elever og af lærerkolleger. Det er endvidere en del af jobbet som skolebibliotekar at tage initiativ til kurser og udvikling inden for påtrængende områder. Det er her naturligt, at det sker i tæt samarbejde med ledelsen. Skolebiblioteket er med i front, når det handler om at understøtte og udvikle pædagogisk nytænkning, for eksempel i forbindelse med projektarbejdsformen. Brugerne - eleverne og lærerne - tilbydes et dynamisk læringsmiljø, hvor de kan bearbejde og formidle de indsamlede informationer under vejledning, for på denne måde kan undervisningen varieres mellem de forskellige organisationsformer som klasseundervisning, gruppearbejde, parsamarbejde samt individuel fordybelse og eksperimenteren Lærerne For at udnytte den enkelte skoles materiale bedst muligt er det nødvendigt, at brugerne bliver instrueret i anvendelsen. Lærerne skal kunne anvende de relevante maskiner, programmer og værktøjer som findes på skolen. Det vil på nogle områder være nødvendigt med kurser - interne og eksterne - hvis det skal sikres, at lærerne følger med i IT-udviklingen, ligesom det vil være en god investering at etablere en egentlig ordning med pædagogisk IT-vejledning af lærerne. Denne vejledning kan varetages af skolens IT-vejledere og lærerne i Informatikværkstedet og kan udvides med en eller flere resursepersoner på skolebiblioteket. Det er også vigtigt, at der etableres et kommunalt netværk med mulighed for udveksling af erfaringer og informationer. Interne kurser kunne for eksempel være kurser i brugen af SkoleKom, anvendelse af databaserne i SkoDa, internetsøgning og skolens intranet. Også her vil en mappe eller folder kunne støtte lærerne. En sådan mappe kunne indeholde f.eks.: Databaser i SkoDa (f.eks. vejledning i adgang og søgning) SkoleKom (f.eks. mailboks og konferencer for lærere og elever) internettets bibliografiske muligheder (f.eks. Netpunkt, Forfatterweb, Roskilde CFU, Solrødbasen) internettet som faglitteratur (f.eks. SkoDa, netbaseret faglitteratur, søgning på nettet) Eleverne I skolebiblioteket skal eleverne have mulighed for at foretage: informationssøgning informationsbearbejdning informationsformidling Informationssøgning læres gennem undervisning i både IT og bibliotekskundskab, mens informationsbearbejdning og -formidling læres gennem brug af billede, lyd og IT. Dermed er der en naturlig sammenhæng i undervisningen på de 3 områder. Da eleverne frigøres fra læreren gennem for eksempel projektarbejdsformen, skal skolebiblioteket være parat til at inspirere og vejlede dem i at inddrage og indtænke de forskellige medier i deres opgaver, og i at anvende de bedst egnede medier til de specifikke opgaver. Skolebibli- IT-udviklingsplan side 18

19 oteket skal løbende give eleverne vejledning og kurser i brug af de forskellige medier og værktøjer. Skolebiblioteket skal også give eleverne kursus i, og mulighed for, at anvende e- mail, internetsøgning og spil. I forbindelse med kurser for elever udarbejdes mini-vejledninger, og der oprettes hjemmesider med links til de konkrete opgaver eller links til sider på nettet, hvor der er gode muligheder for at hente relevante informationer for eksempel i forbindelsen med projektopgaven. Skolebiblioteket skal desuden give eleverne mulighed for at bearbejde deres indsamlede informationer via diverse tekst- og layoutprogrammer, multimedie-produktioner m.v., og give dem mulighed for og hjælp til fremvisning af de færdige produkter Undervisningsmaterialer Citat fra "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og Skolebiblioteket integrerer gamle og nye medier. Skolebiblioteket integrerer skrift, lyd- billede og multimedier og har som sit arbejdsområde derfor både det trykte medie, båndoptager, foto, video og computer. Derfor tilstræbes det, at der er sammensættes et team omkring skolebiblioteket, der dækker alle medier. Det er vigtigt at samtlige medier integreres på skolebiblioteket, så vejledning kan samles på et centralt sted. Skolebibliotekets samling er registreret på edb og udlånes og er søgbart på en nem og tilgængelig måde. Dette gælder både skolebibliotekets egen samling og skolebibliotekernes fællessamling. Skolebiblioteket bør være et sted, der aktivt bidrager til skabelsen af læringsmiljøer, hvor elevernes egen aktivitet er i centrum, og hvor gamle og nye medier spiller sammen. IT-udviklingsplan side 19

20 3.5 Lærerne I henhold til folkeskoleloven skal lærerne inddrage IT i undervisningen i alle fag. Lærernes udnyttelse af IT i undervisningen afhænger af muligheder og uddannelse Muligheder Det skal sikres, at lærerne har mulighed for at anvende tidssvarende IT i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. På skolerne skal der derfor være adgang til IT-udstyr, hvor lærerne kan forberede undervisningen uden at være afhængig af, om computerne er optaget af elever. De fleste lærere har computere hjemme, og hjemmecomputerne bruges til forberedelse af undervisningen. Ved valg af software på skolerne sikres det, at lærerne i stor udstrækning har lov til at bruge skolernes software på hjemmecomputerne. Ved aftaler om arbejdstid for lærere med særlig IT-viden sikres det, at skolens lærere kan få råd og vejledning af en eller flere IT-lærere på skolen. Lærernes muligheder sammen med elever: Se afsnit 3.2 om Informatikværkstedet Uddannelse Ved kursusvirksomhed sikres det, at den viden, som lærerne erhverver, vedligeholdes og udvides i overensstemmelse med udviklingen på IT-området. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for hver lærer, således at hver lærer opnår en viden svarende til indholdet i Skole-IT, Det Pædagogiske IT-Kørekort. I de kommende skoleår tilbydes følgende kurser: Skole-IT, Det Pædagogiske IT-Kørekort: Skole-IT er et fleksibelt tilrettelagt kursus, hvor læreren sammen med sine kolleger får et grundlæggende computerkendskab og lærer at bruge de mest almindelige programmer. Læreren får også indsigt i, hvordan man integrerer informations- og medieteknologien i undervisningen. Se Grundkursus i IT Kurset afholdes lokalt på hver skole efter behov. Kurset henvender sig til begyndere og lettere øvede lærere, som har behov for et grundkursus inden man begynder på IT-kørekortet. Kurset er en del af de kommunale kurser under kursuskoordinatoren. Lokale faglige kurser Kurserne afholdes efter behov hvert år indenfor områderne tekstbehandling, regneark, databaser, undervisningsprogrammer, , SkoleIntra, internet mm. Kurserne er en del af de kommunale kurser under kursuskoordinatoren. Kurser på Danmarks Pædagogiske Universitet og andre kursusudbydere Lærere kan deltage i kurser på Danmarks Pædagogiske Universitet og andre uddannelsesinstitutioner. Disse kurser søges og godkendes i den normale ansøgningsprocedure for disse kurser. IT-udviklingsplan side 20

21 3.6 Software Licens Skolerne bruger en række forskellige programtyper: Undervisningsprogrammer, Officeprogrammer, grafikprogrammer, præsentationsprogrammer, sikkerhedsprogrammer mm. Programmerne har forskellige målgrupper, og forhandles på næsten lige så mange måder, som der er programudbydere. De professionelle erhvervsprogrammer har andre licenstyper end undervisningsprogrammerne, og skolerne er derfor nødt til at have en effektiv licensstyring på flere niveauer. De fleste programudbydere har en speciel skolepolitik, som normalt forvaltes gennem firmaer, som har specialiseret sig i salg af software til skoler. For at sikre, at skolerne til stadighed opfylder licensreglerne, vil skolerne normalt bruge disse forhandlere ved indkøb af software. Hvis det er muligt, indkøber skolerne software med kommunelicens eller skolelicens. Herved sikres det, at skolerne overholder licensbetingelserne Indkøb af Software Inden den endelige beslutning om indkøb af software ligger en lang række pædagogiske og praktiske beslutninger. Når beslutningen er taget vurderes indkøbsmulighederne, herunder om det er muligt og eventuelt billigere at indkøbe flere skoler sammen. Skolerne er ikke afhængige af hinanden ved indkøb af software ligesom de heller ikke er afhængige af hinanden ved indkøb af andre undervisningsmidler. Indenfor de økonomiske rammer opdateres al software til nyeste udgave. Så vidt muligt opdateres softwaren samtidig på alle skolerne Undervisningsprogrammer Skolerne skal anvende IT i alle fag og i alle klasser. Undervisningsprogrammer er undervisningsmidler, som kræver en computer for at kunne virke, men derudover er de ikke anderledes end andre undervisningsmidler på skolerne. Ved anvendelse af software i form af undervisningsprogrammer opfyldes den del af IT-anvendelsen, hvor der undervises med IT. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. I samarbejde med IT-konsulenten og IT-medarbejderne på den enkelte skole vedligeholdes bestanden af undervisningsprogrammer, sådan at der, indenfor de eksisterende økonomiske rammer, til stadighed benyttes de nyeste versioner af de anvendte programmer i alle fag. En del undervisningsprogrammer vil være fælles for skolerne, og i størst mulig udstrækning koordineres nyanskaffelser og opdateringer, så skolerne opretholder og videreudvikler en fælles bestand af undervisningsmaterialer. Herudover vil skolerne have en række undervisningsprogrammer, som kun findes på en eller få skoler i kommunen. Disse programmer en anskaffet ud fra en vurdering af det aktuelle behov på skolen, og er et udtryk for, at skolerne er forskellige. De fleste undervisningsprogrammer købes under skolelicenser, der er aftalt for eksempel gennem Region Sjælland, centrale forlagsaftaler og centrale aftaler med de enkelte software- IT-udviklingsplan side 21

22 producenter i Danmark. En del undervisningsprogrammer købes med skolelicens i abonnement. Der er derfor normalt ikke økonomiske fordele ved at indkøbe undervisningsprogrammer fælles. I de tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel i fællesindkøb koordineres indkøbet mellem skolerne Officesoftware Officesoftware er de programpakker, som indeholder tekstbehandling, regneark, database, præsentationsprogram mm. Det skal være muligt for eleverne at bruge skolens officesoftware, navnlig tekstbehandling, på linie med den officesoftware, de har hjemme, såfremt eleverne hjemme har et forholdsvis almindeligt tekstbehandlingsprogram (eleverne har som regel Word hjemme). Skolernes officesoftware skal derfor være indrettet sådan, at eleverne kan flytte tekster mm. mellem deres computer hjemme og skolens computere uden problemer. På skolerne i Solrød anvendes (i 2007) officepakken Microsoft Office 2003 med tekstbehandlingsprogrammet Word 2003 Det er hensigtsmæssigt, at skolerne anvender samme officepakke. Udskiftning af officesoftware koordineres derfor med IT-konsulenten og de øvrige skoler når det er aktuelt. Officepakker sælges under forskellige skolelicensregler og til skolepriser, der er forhandlet mellem programudbyderen og for eksempel Region Sjælland (CFU i Roskilde). Priserne er normalt uafhængige af, hvor mange skoler i den enkelte kommune der køber samtidig Anden software Ud over de nævnte softwaretyper benytter skolerne en række andre programmer til DeskTop- Publishing, grafisk arbejde, skanner, digitalkamera, kommunikation, præsentation mm. Også anvendelsen af disse programtyper standardiseres, så skolerne anvender de samme programmer i den udstrækning det er muligt Software: Pædagogisk vejledning Den pædagogiske vejledning af lærerne i forbindelse med anvendelse af undervisningssoftware foretages lokalt på den enkelte skole af Informatikværkstedet i forbindelse med Informatikværkstedets kursusvirksomhed for klasser og lærere sammen. Det er vigtigt, at elever og lærere hurtigt kan få hjælp af lokale kollegaer i stedet for at skulle vente på, at læreren måske kan komme på et kursus i fremtiden. Herudover forestår IT-konsulenten lokale kurser efter behov, i samarbejde med den lokale kursuskoordinator Software: Teknisk service Den tekniske vedligeholdelse af skolernes software foretages af skolernes IT-tilsyn, der også i begrænset omfang kan hjælpe lærerne med løsning af problemer omkring software. IT-udviklingsplan side 22

23 3.7 Hardware Hardware omfatter alt IT-udstyr, der ikke er programmer: Computere, printere, skannere, højttalere, høretelefoner, CD-brændere, faste og trådløse netværkskomponenter, interaktive whiteboards samt diverse tilbehør. I områdets periferi findes digitalkameraer, videoprojektorer, videoredigeringskort, stregkodeskannere mm. Om disse enheder hører ind under IT-udstyr eller for eksempel AV-udstyr afhænger af den brug, de primært er beregnet til. Eleverne på skolerne i Solrød skal have mulighed for at blive præsenteret for, og arbejde med, den nyeste teknologi på IT-området indenfor de rammer, som undervisningen i folkeskolen sætter. Det er ikke pædagogisk nødvendigt, eller økonomisk muligt, at alt udstyr på skolerne er af nyeste model, men en del af udstyret skal være det. Det er målet, at elever, der forlader skolen efter 9. klasse, har arbejdet med hardware, der er så nyt, at de kender til de grundlæggende muligheder, som udstyret i virksomheder og på videreuddannelsessteder har. Det tilstræbes, at skolernes IT-udstyr er så ensartet som muligt både på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Denne ensartethed sikres ved at samordne nyanskaffelser og opdateringer og ved at aftale graden af egentlige kassationer. Med en stor ensartethed bliver servicering overkommelig, og skolerne kan hjælpe hinanden, når der opstår problemer. Desuden kan elever og lærere nemt benytte udstyret på andre skoler, hvis det bliver nødvendigt. Skolernes IT-udstyr er indkøbt indenfor en femårig periode. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt er forældet, og bliver kasseret med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Skolernes IT-udstyr er derfor ikke ensartet i den forstand at det er de samme computere, der står overalt. Derimod er der altid blevet nyindkøbt fælles, så det er de samme typer computere i forskellige aldre, der er på alle skolerne. Denne politik vil fortsætte. Skolerne arbejder med en forældelsesfrist på 5 år for IT-udstyr. Kommunens administrative IT har en forældelsesfrist på 3 år. De sidste år har institutioner i Solrød, herunder skolerne, kunnet overtage 3 år gamle computere, som kommunens administrative IT-afdeling har udfaset til en rimelig pris. Også dette tilbud har skolerne i begrænset omfang taget imod i den udstrækning det brugte IT-udstyr har kunnet finde anvendelse. Tilbuddet kommer en gang om året, når de administrative arbejdspladser opdateres, og ved hvert tilbud vurderer skolerne, om det er hensigtsmæssigt at opdatere og installere udstyr, der efter 1-2 år falder for aldersgrænsen Placering af hardware Skolernes hardware placeres, så der tages hensyn til de mange forskelligartede opgaver, der skal løses med den hardware, der er til rådighed. Opstillingen på skolerne prioriteres, således at så mange elever som muligt kan bruge alt udstyret, og således at enkeltcomputere ikke fastlåses til brug af nogle få elever. Det er målet, at alle opgaver skal kunne løses med et minimum af flytninger af udstyr. Ud fra de enkelte skolers fysiske forhold, opstilles elevcomputerne i edb-lokale(r), i mediateket, i smågrupper, i specialcentre, i faglokaler, og i klasser. En stor del af skolernes computere er bærbare computere med trådløst netværk, som nemt kan opstilles efter behov. IT-udviklingsplan side 23

24 3.7.2 Indkøb af hardware Indkøb af hardware sker fortrinsvis som fællesindkøb en eller nogle få gange om året. Fællesindkøbene samordnes om muligt med en eller flere nabokommuner for at opnå maksimale rabatter. Indkøbene aftales af skolernes IT-medarbejdere og koordineres af IT-konsulenten. Denne indkøbspolitik fortsættes i de kommende år. Det er ikke ønskeligt at alle computere, der kunne indkøbes for eksempel over en 4-årig periode, bliver indkøbt samtidig. Efter et par år ville skolerne have en samling af ældre computere og ingen nye. Ved nyindkøb hvert år, har skolerne hele tiden udstyr med den nyeste teknologi Udskiftning og opdatering af hardware Skolernes bestand af computere fordeler sig aldersmæssigt nogenlunde ligeligt over en periode på ca. 5 år. I computernes sidste leveår kan det blive nødvendigt at opdatere nogle af dem med ekstra ram mm. således at de kan opfylde kravet om alsidig anvendelse. Computere ældre end 5 år er ikke tidssvarende, og kasseres med mindre de kan bruges til specielle opgaver, der ikke kræver nyere computere til afvikling. Med en levetid på ca. 5 år for en skole-pc, må det påregnes, at 20% af skolernes arbejdspladser skal udskiftes hvert år i årene fremover. I de kommende år forventer skolerne samme fremgangsmåde med hensyn til udskiftning og opdatering. Ved årlige udskiftninger sikres det, at skolerne hele tiden har et antal helt nye computere, som kan afvikle de nyeste programmer. Ved årlige opdateringer sikres det, at skolernes ældste computere er funktionsdygtige indtil det ikke mere kan betale sig at opdatere dem Servicering af hardware Servicering af hardware foretages fortrinsvis af skolernes IT-medarbejdere. Hvis der opstår problemer med hardware skal de kunne ordnes umiddelbart, og om muligt indenfor det undervisningsmodul, hvor problemerne opstår. Lærere og elever skal kunne forvente: At det udstyr, der planlægges efter, fungerer når det skal bruges. At fejlbehæftet udstyr repareres hurtigt. At skolen har tilstrækkeligt udstyr til, at fejlbehæftet udstyr, der ikke umiddelbart kan repareres, i de fleste tilfælde kan erstattes af andet udstyr, så undervisningen kan fortsætte som planlagt. Skolernes IT-medarbejdere skal være i stand til at vægte både pædagogik og teknik i forhold til opståede problemer. Ved indkøb af hardware prioriteres forhandlerens servicering af det solgte udstyr højt. En del udstyr sælges med længere garanti end det lovbefalede, og ved nyindkøb vægtes en lang garantiperiode højt. Ligeledes vægtes forhandlerens evne til at foretage hurtig service på det solgte udstyr og dets tilslutningsmuligheder højt Sikring af hardware På hver skole foretages en løbende vurdering af sikkerheden for skolens hardware i forhold til risikoen på skolen. Indenfor de mulige økonomiske rammer sikres al hardware mod tyveri, hærværk, bortkomst, tab, sjusk mm., idet der tages både pædagogiske, økonomiske og tekniske hensyn ved sikringen. IT-udviklingsplan side 24

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet Læreprocesser der sætter dem i stand til at.. Procesorienterede arbejdsforløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Junior PC Kørekort 0. til 3. klasse Risingskolen

Junior PC Kørekort 0. til 3. klasse Risingskolen Junior PC Kørekort 0. til 3. klasse Risingskolen Trin 1 Læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

trinmål arbejde procesorienteret

trinmål arbejde procesorienteret Hovedområder i Junior-PCkørekort IT- og mediestøttede læreprocesser Elevkompetencer Det forventes at eleven: kan bruge grundlæggende funktioner i relevante IT- og medieværktøjer samt kende de mest almindelige

Læs mere

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Nordfyns Kommune 2008 En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen - bygger på Junior PC-kørekort konceptet for Folkeskolen Den overordnede opgave med Junior PC-kørekortet er at udvikle et IT-bevis

Læs mere

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen

En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Nordfyns Kommune 2007 En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen - bygger på Junior PC-kørekort konceptet for Folkeskolen Den overordnede opgave med Junior PC-kørekortet er at udvikle et IT-bevis

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

Elementer i Junior PC-kørekort. Beskrivelserne indeholder 3 elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder:

Elementer i Junior PC-kørekort. Beskrivelserne indeholder 3 elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder: Baggrund for Junior PC-kørekort. Opgaven omkring Junior PC-kørekortet er konkretiseret i følgende tekst: Den overordnede opgave er at udvikle et IT-bevis rettet til eleverne i folkeskolen, der kan bidrage

Læs mere

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm Projektet henvender sig til de fag og tværfaglige projekter, hvor der arbejdes med elevproducerede fortællinger

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse: Side 2 af 17 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: Kommissorium...3 Om strategien...3 Arbejdsgruppen...3 Vision...4 Status...5 Generel IT-udvikling...5 IT i undervisningen...6 IT som undervisningsmål...7 IT som værktøj...8

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Forslag til IT-vejledning og teknisk tilsyn i dynamisk samarbejde mellem IT-vejlederen og Centeret for Informatik København

Forslag til IT-vejledning og teknisk tilsyn i dynamisk samarbejde mellem IT-vejlederen og Centeret for Informatik København Forslag til IT-vejledning og teknisk tilsyn i dynamisk samarbejde mellem IT-vejlederen og Centeret for Informatik København Udarbejdet af IT-vejleder ved Hellig Kors Skole Lise Bramsen og IT-vejleder ved

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne bruge piletasterne Kunne bruge musen enter, shift-, mellemrums- og backspacetasters navn og brug Kunne udføre simple skriveopgaver

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

Ansvar Klasselæreren er ansvarlig for, at klasseteamet implementerer handleplanen. Teamet tager stilling til, om medievejlederen skal inddrages.

Ansvar Klasselæreren er ansvarlig for, at klasseteamet implementerer handleplanen. Teamet tager stilling til, om medievejlederen skal inddrages. MEDIEHANDLEPLAN SKOVVANGSKOLEN sidst red. 7. november 2004 Ansvar Klasselæreren er ansvarlig for, at klasseteamet implementerer handleplanen. Teamet tager stilling til, om medievejlederen skal inddrages.

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Fantasi Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin. Målet er at eleverne: Arbejder med fantasi i billeder og tekst Får et kendskab til Cobrakunst Kan se og undersøge malerier fra

Læs mere

IKT Handleplan for Randersgades Skole

IKT Handleplan for Randersgades Skole IKT Handleplan for Randersgades Skole IKT Handleplan Skolens IKT handleplan er en plan, der gør det overskueligt for elever og lærere at se hvad der forventes de enkelte klasser har arbejdet med på it-området.

Læs mere

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration Klædeskabet Dette projekt henvender sig til dansk og billedkunst i indskolingen samt håndarbejde på 4. 5. klassetrin. Målet med forløbet er: At eleverne skriver enkle tekster ud fra billeder og her bruge

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter , 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag. Skulpturtur Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag. Målet er at eleverne: Arbejder med skulpturer - og historierne bag skulpturerne

Læs mere

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser bruge it- og medieværktøjer i et procesorienteret arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

trinmål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

trinmål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: It og medieundervisning 4. 6. klasse Hovedområd er i Junior-PCkørekort Elevkompetencer Junior-PC-kørekort trinmål Fag trinmål IT- og mediestøtte de læreprocesse r Det forventes at eleven: kan bruge grundlæggende

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

FAG DANSK MATEMATIK BILLEDKUNST TEAM

FAG DANSK MATEMATIK BILLEDKUNST TEAM FAG DANSK MATEMATIK BILLEDKUNST TEAM 0. klasse Tænd/sluk kursus. Personligt brugernavn til hver elev. Skrive tal og bogstaver i skriveprogrammet WORD Evt. 10 finger system Værsgo grammer 1. klasse Bruge

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

IT- og mediehandleplan for Sct. Jørgens Skole

IT- og mediehandleplan for Sct. Jørgens Skole IT- og mediehandleplan for Sct. Jørgens Skole IT- og mediehandleplan for Sct. Jørgens Skole 7. okt. 2006 Forord It- og mediehandleplanen skal være med til at sikre Sct. Jørgens Skole som en JPCK-skole,

Læs mere

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Penselstrøg fra Dengang Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Målet er at eleverne: Får indsigt i Hans Smidths liv Får indsigt i tiden med paralleller

Læs mere

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i

Læs mere

Medieplan for Egholmskolen Mål og muligheder for arbejde med IT på Egholmskolen

Medieplan for Egholmskolen Mål og muligheder for arbejde med IT på Egholmskolen Medieplan for Egholmskolen og muligheder for arbejde med IT på Egholmskolen 0. klasse IT Opnå en vis fortrolighed med computerens betjening. Revideret 21. 5. 08 Tænd og sluk Logge på netværk Bruge mus

Læs mere

Navision i undervisningen

Navision i undervisningen Navision i undervisningen Side 1 af 8 Indhold Indledning...3 Eleverne...3 Skolemæssige forudsætninger...3 Elevernes alder...3 Arbejdserfaring...3 IT forudsætninger...3 IT på grundforløbet...4 Hvornår vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2010 - juni

Læs mere

It områder og trinmål

It områder og trinmål It områder og trinmål Egebjergskolen 2010 Sådan kan det gøres Index: Områder og trinmål: It og mediestøttede læreprocesser s. 3 4 Informationsindsamling. S. 5 6 Produktion og analyse.. s. 7 8 Kommunikation..

Læs mere

Tema 3 Skolens kultur og organisationsudvikling

Tema 3 Skolens kultur og organisationsudvikling Jette Vestergaard Jul Videbæk Skole Pædagogisk it-vejleder uddannelse (PIT) 2008/2009 Tema 3 Skolens kultur og organisationsudvikling 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Status... 3 Hardware... 4 Programmer

Læs mere

IT-Strategiplan vers. af 10.10.04. Greve Kommune 2004

IT-Strategiplan vers. af 10.10.04. Greve Kommune 2004 IT-Strategiplan vers. af 10.10.04 Greve Kommune 2004 Forord IT-strategiplanen findes fra side 3 IT-læringsplanen findes side 13 it_handleplan 2004 - Senest gemt af Niels Westergård 20-09-2005 2 IT-strategiplan

Læs mere

Computer og print ved skriftlige prøver på Laursens Realskole

Computer og print ved skriftlige prøver på Laursens Realskole Forudsætninger for at anvende it til prøverne: 1. Ved nogle skriftlige prøver er det tilladt at bruge it-udstyr. It-udstyr betyder en computer + en smartphone og/eller en tablet. FLY-funktionen SKAL være

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Skolens Læringscenter

Skolens Læringscenter P Æ D A G O G I S K M E D I E C E N T E R L Æ R I N G S C E N - T E R T E A M E T Skolens Læringscenter 3 0. J U N I 2 0 0 8 Består af forskellige funktioner: Læringscenterteamets opgaver Skole-bibliotekarer

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

IT- og medieplan. 7. klasse - 9. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. 7. klasse - 9. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser stilling til procesorienterede arbejdsforløb stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen

Læs mere

IT- og medieplan. 4. klasse - 6. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. 4. klasse - 6. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan være hinandens

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Mere IT i folkeskolen

Mere IT i folkeskolen Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

En introduktion til. IT-sikkerhed 16-12-2015

En introduktion til. IT-sikkerhed 16-12-2015 En introduktion til 16-12-2015 1 En rettesnor for din brug af IT I Dansk Supermarked Group forventer vi, at du er orienteret om, hvordan du skal bruge IT, når du er ansat hos os. I denne guide kan du læse

Læs mere

IT på Johannesskolen

IT på Johannesskolen IT på Johannesskolen Gældende fra skoleåret 2002/03 Mål: Eleverne skal beherske brugen af de almindelige IT-værktøjer. Brugen af IT skal indgå som en naturlig del af undervisningen. Dvs. værktøjet skal

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab. www.skive.dk

Læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab. www.skive.dk Læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab IT- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 1 Vejledning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i

Læs mere

IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og mediestøttede læreprocesser IT- og mediestøttede læreprocesser IT- og mediestøttede læreprocesser Elevsprog Eleven skal Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan it bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres.

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. It-koordinatorspørgeskema

International Computer and Information Literacy Study. It-koordinatorspørgeskema International Computer and Information Literacy Study It-koordinatorspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed Hensigt med lære At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder og stemninger. At turde noget, spille skuespil samt udtrykke sig klart og tydeligt. At gå tæt på mennesker, at udvikle kritisk

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

Digital Media Multimedie som håndværk

Digital Media Multimedie som håndværk Digital Media Multimedie som håndværk Multimedie integrator programmering og design Multimedie animator 3d-animation og visualisering Visualisering Programmering Design 1 Digital Media uddannelsen og virksomheden

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids

Læs mere

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen Ledelsen forventer, at der sammen med årsplanerne fra hver klasse medfølger en IKT handleplan, som beskriver, hvorledes IKT indgår i undervisningen. IKT-kompetenceplan

Læs mere

Kursuskalender (oversigt) IT-KURSER. Kursusbeskrivelse: Målgruppe: Begyndere. Lay-out Formål: (MS Publisher) xx/xx 200x kl. xx.xx

Kursuskalender (oversigt) IT-KURSER. Kursusbeskrivelse: Målgruppe: Begyndere. Lay-out Formål: (MS Publisher) xx/xx 200x kl. xx.xx XX Skole (oversigt) 200x/200x IT-KURSER Kursusnavn: Log on (startkursus nye lærere) Tekstbehandling (begyndere) Målgruppe: Begyndere Tekstbehandling (øvede) XX Skoles programmer Lay-out (MS Publisher)

Læs mere

Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning

Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning 4 Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning Dantek A/S Vestergade 41 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 99 info@dantek.dk www.dantek.dk Dantek BiblioMatik Den pædagogiske biblioteksløsning Først og

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Man skal lære informations- og kommunikationstek-nologi på linie med læsning, skrivning og regning.

Man skal lære informations- og kommunikationstek-nologi på linie med læsning, skrivning og regning. IT Edb skal integreres i alle skolens fag, som beskrevet i faghæftet EDB og de enkelte fags læseplaner. Undervisningsministeriet har beskrevet retningslinierne for, hvordan de generelle IT-færdigheder

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Mediefagplan. Side 1 af 32 Mediefagplan for Bjergmarkskolen

Mediefagplan. Side 1 af 32 Mediefagplan for Bjergmarkskolen Mediefagplan Side 1 af 32 Mål og indhold Den overordnede målsætning for medieundervisning for hele grundskoleforløbet er, at eleverne skal udvikle virkelyst, lærelyst, tidssvarende mediekompetencer samt

Læs mere

Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017

Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2012 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Forord... 3 Medieguidens delområder...

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

VDI-GUIDE FOR AALESTRUP REALSKOLE

VDI-GUIDE FOR AALESTRUP REALSKOLE VDI-GUIDE FOR AALESTRUP REALSKOLE Af Martin Lohse Mikkelsen IT-vejleder - Side 1 af 37 Forord Dette dokument skal hjælpe dig med brugen af skolens VDI system. Et VDI-system er en virtuel computer, som

Læs mere

Litha Nielsen Pædagogisk it-vejleder Ørting-Falling Skole

Litha Nielsen Pædagogisk it-vejleder Ørting-Falling Skole Pædagogisk it-vejleder Ørting-Falling Skole Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Statusbeskrivelse af skolens It-situation s. 4 Maskinstatus s. 4 Junior PC kørekort - status s. 4 Medarbejder pc - status

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Uddannelsesplan EUD-IT

Uddannelsesplan EUD-IT Uddannelsesplan EUD-IT Navn: Keld Lund Andersen Adresse: Hjortshøjparken 82 By: Hjortshøj Tlf.: 86 22 22 75 E-mail: kla@ats.dk Ansættelsesskole: Aarhus tekniske Skole Undervisningsområde: Mediegrafisk

Læs mere

Kursustilbud. Office 2010. Få hjælp til de nye programmer på din PC. www.regionsyddanmark.dk/office

Kursustilbud. Office 2010. Få hjælp til de nye programmer på din PC. www.regionsyddanmark.dk/office Kursustilbud Office 2010 Få hjælp til de nye programmer på din PC www.regionsyddanmark.dk/office Region Syddanmark går over på Office 2010 og Windows 7 Windows 7 og Office 2010 Samtlige arbejdspladser

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Grenå, Vid Gymnasier, Videndjurs HTX

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere