LUP. Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst

Transkript

1 LUP Lokal Udviklings Plan for Dagtilbud Tilst

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 RAMMESÆTNING... 4 ARBEJDET MED LÆREPLANER... 4 VORES LOKALE KENDETEGN MISSION, PÆDAGOGIK OG VISIONER... 5 DAGTILBUDDETS KENDETEGN... 5 VORES MISSION... 5 LOKALE VISIONER - INKLUSION... 6 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER... 7 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER AFSTEDKOMMET AF KVALITETSRAPPORTEN % MÅLSÆTNINGEN... 7 BARNET I CENTRUM ÅR TIDLIG KOORDINERET INDSATS IFT. SPROG OG TEGN PÅ MISTRIVSEL... 7 OVERGANGE IMELLEM DAGTILBUD OG SKOLE... 7 TRIVSEL... 7 PROJEKT TILST... 7 RUMMELIGHED... 8 FORÆLDREINDDRAGELSE... 8 SYGEFRAVÆR... 8 BØRNS BMI... 8 DE NI STRATEGIER... 8 BILAG 1 LOV OM SOCIAL SERVICE...10 BILAG 2- NUZO...12 BILAG 3 FORÆLDREINDDRAGELSE OG KOMMUNIKATION...15 BILAG 4 - BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF OVERVÆGTIGE BØRN I TILST...17 BILAG 5 TRIVSEL OG SYGEFRAVÆR...19 BILAG 6 OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE...22 BILAG 7 FÆLLES FORSTÅELSE FOR TEGN PÅ MISTRIVSEL...23 BILAG 8 - LOKAL DISPONERING OVER KATEGORI 1 OG 2 H MIDLER...25 BILAG 9 LOKAL ANVISNINGSRET...26 BILAG 10 PÆDAGOGIK OG MENNESKESYN...27 BILAG 11 LEDELSE...28 BILAG 12 TIDLIG SPROGLIG INDSATS...30 BILAG % MÅLSÆTNING...32 BILAG 14 ØKONOMISKE OVERVEJELSER

3 Forord Vi har i Dagtilbud Tilst, valgt at bruge udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan som et aktiv, der understøtter vores fusion. Fusionen består af ti afdelinger, der hver især bidrager med hver deres unikke kompetencer. Det har været og er stadig - en spændende, udviklende og til tider udfordrende proces. Når jeg nu står med vores udviklingsplan i hånden, kan jeg se, at vi er nået rigtigt langt i fusionen. Mange tiltag er allerede godt i gang. Især i forhold til 95 % målsætningen, rummelighed og MED-arbejdet er vi godt undervejs. I forlængelse af kvalitets rapporten beskriver LUP en tiltag, som vi i løbet af den næste tid skal forsøge at implementere yderligere i vores praksis. Andre tiltag er lige søsat, og andre er planlagt og skal til at effektueres. Vi skal bruge udviklingsplanen som et redskab til at understøtte, udvikle, fastholde og evaluere disse tiltag. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børn og unges udviklingsplan, samt områdeudviklingsplanen. Tilst er udvalgt til Nytænkning af inklusion, og i den forbindelse er der fire del projekter, som har direkte indflydelse på dagtilbuddet. Det er; tildeling af kategori 1 og 2 h midler, lokal anvisningsret, udgående myndighed, behandling og forebyggelse af overvægtige børn. Disse projekter er endnu ikke endeligt procesbeskrevet og bliver derfor vedlagt som bilag i den form, som de har i skrivende stund. Dagtilbudsleder Morten Berg 3

4 Rammesætning Lup en er et overordnet ramme -og målstyringsværktøj, som understøttes af lokale praksisnære SMTTE og ROYE modeller, der løbende evalueres i afdelingerne og i lederteamet. Det er vigtigt for lederteamet, at de overordnede mål bliver lokalt forankret, så indsatserne differentieres og tilrettelægges ud fra lokale forhold og dermed giver den bedst mulige effekt. Vi har i lederteamet besluttet at betragte lup en som et dynamisk ledelsesværktøj, der skal understøtte arbejdet med de ni strategier og særlige indsatsområder fra kvalitetsrapporten. Arbejdet med læreplaner Dagtilbud Tilst skal leve op til Dagtilbudslovens 8, som beskriver grundlaget for at drive daginstitutioner i Danmark Alle afdelinger arbejder lokalt og på tværs med læreplanstemaerne: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling., 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Der udarbejdes kontinuerligt SMTTE og ROYE modeller i alle afdelinger i forhold til læreplanstemaerne. Disse tiltag effektueres og evalueres løbende. Der arbejdes hele året med alle seks læreplanstemaer. Der ydes en særlig opmærksomhed på temaerne sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling som beskrevet på følgende årshjul: Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse april, maj, juni Natur og naturfænomener juli, august, september Sociale kompetencer Kultur og kulturelle udtryk januar, februar, marts Sprog oktober, november, december Alsidig personlig udvikling 4

5 Vores lokale kendetegn mission, pædagogik og visioner Dagtilbuddets kendetegn Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri og parcelhuse. Dagtilbuddet består af ni institutioner og dagplejen i Tilst. Institutionerne er; en vuggestue, en børnehave, og syv integrerede institutioner. Der er ca. 170 ansatte og 550 børn. Børnesammensætningen afspejler mangfoldigheden i nærområdet. I Dagtilbud Tilst bygger samarbejdet på anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang. Vi arbejder bevidst med at skabe den bedste trivsel og udvikling for alle børn i dagtilbuddet gennem en tidlig koordineret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns/families ressourcer. Dagtilbuddet har et godt og konstruktivt samarbejde med lokale og eksterne samarbejdspartnere. I Dagtilbud Tilst vil vi kendes på følgende: Vi ser muligheder frem for begrænsninger Vi gør en forskel for det enkelte barn Vi har en anerkendende tilgang Vi har et højt fagligt niveau Vi tør stille krav Vi vil fusionen Vi prioriterer tværfagligt samarbejde Vores mission I lovgrundlaget er det beskrevet, hvilke færdigheder og kompetencer vi skal prioritere at udvikle hos børnene. Ud fra de krav har vi formet et pædagogisk tilbud, som, vi mener, bedst kan understøtte børenes udvikling. Dette gør vi ved at arbejde ud fra et dialektisk menneskesyn og ved at arbejde med børns nærmeste udviklingszone (NUZO) (Bilag2). Vores mission er at bidrage til at børn og unge udvikler evne, vilje og styrke til at sikre udvikling og sammenhængskraft i vores samfund. Det er forældrene, der har ansvaret for deres børn og unge, men vi er alle med til at gøre en forskel i vores møde med børnene og deres familier. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på, at barnet bedst udvikler sine kompetencer ved, at de voksne tager afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udviklet ved, at vi udfordrer barnet. Dette kan gøres ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til, at barnet kan udfordre sig selv og sine omgivelser. Dog er det vigtigt at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd (Uddybet i Bilag 10, pædagogik og menneskesyn). 5

6 Lokale visioner - inklusion I Dagtilbud Tilst tror vi på, at; alle har ret til at være en del af et meningsfuldt fællesskab alle børn skal indgå i mindst ét meningsfuldt fællesskab og have mindst én god ven og én god voksenrelation fællesskabet er forpligtende og en ressource på linje med mangfoldighed fællesskabet synliggør forskelligheder og vanskeligheder, men samtidig tilbyder det hjælp til den enkelte Et barn er inkluderet, når; Barnet deltager aktivt i hverdagens fællesskaber i børnehaven, skolen og fritidstilbud Barnet indgår legeaftaler, deltager i lejrture etc. Barnet profiterer af undervisningen og den pædagogiske indsats Barnet mødes med åbenhed og accept også i forhold til særlige behov Forældrene inddrages og støttes efter behov i at tage medansvar I Dagtilbud Tilst har vi visioner om: Flere børn, der trives og har venskaber. Bedre forældretilfredshed og inddragelse. At fastholde alle børn i et skoletilbud. 96 % får en ungdomsuddannelse. Flere børn i normalklasser og institutioner Flere børn, der vokser op i eget hjem Hvad vi har allermest brug for her i livet er nogen som får os til at yde hvad vi kan (klogbogen af Gunnel og Kjell Sward) 6

7 Særlige indsatsområder Vi har i dagtilbuddet særligt fokus på følgende indsatsområder: Særlige indsatsområder afstedkommet af kvalitetsrapporten. Der er følgende udviklingspunkter: Forældreinddragelse (Bilag 3) Kommunikation (Bilag 3) Sygefravær (Bilag 5) Børnenes BMI (Bilag 4) 95 % målsætningen I forhold til 95 % målsætningen (Bilag 13)har vi i 2011/2013 valgt at have et særligt fokus på følgende temaer: Rummelighed / Inklusion Social Kapital Sprog Forældreinddragelse Barnet i centrum I foråret 2013 indgår en del af personalet i et fælles uddannelses -og forskningsprojekt, der har fokus på den tidlige koordinerede indsats på 0-3 års området. Mål og indhold forfines henover foråret år tidlig koordineret indsats ift. sprog og tegn på mistrivsel (Bilag 12) Overgange imellem dagtilbud og skole (Bilag 6) Trivsel (Bilag 5) Projekt Tilst I Tilst arbejder vi med nytænkning af inklusion, som er et tværmagistratsligt projekt, hvor man arbejder med at nytænke samarbejdet imellem MBU og MSB. Disse projekter er beskrevet i særskilte målstyringsmodeller og er vedlagt som bilag. o Udarbejdelse nyt netværksmøde (Udgående myndighed, er under udarbejdelse) o Udmøntning af kategori 1 og 2 ressourcer (Bilag 8) o Lokal anvisningsret (Bilag 9) o Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst (Bilag 4) 7

8 Rummelighed Nøgleord: o o o o o o Fælles beskrivelser dokumentation Tidlig lokal indsats Lederinternat maj 2012 Personaledag d Deltagelse i fællesskaber for alle Lokal uddannelse af inklusionsvejledere Lokalt børne- og familie forum. Butterfly kursus Forældreinddragelse Nøgleord: o o o Spørgeskema Kommunikation Udarbejdelse og implementering af 0-18 års intranet for Tilst Sygefravær Nøgleord: o o Fokus på langtidssygefravær Procedure for sygesamtaler og trivselssamtaler (Bilag 5) Børns BMI (Bilag 4) De ni strategier I forbindelse med udarbejdelse af vores fælles LUP, beskrives hvordan vi fremadrettet vil arbejde med strategierne. Vi har i ledelsesteamet aftalt en procedure, hvor vi får beskrevet mål, fokusområder og evalueringsplaner inden for disse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Århus Kommunes virksomhedsmodel. Vi havde en ambition om at komme detaljeret igennem alle 9 strategier inden udgangen af Vi har i ledelsesteamet erkendt, at det var for ambitiøst og ville blive på bekostning af den ønskede effekt. Der er etableret ad hoc-grupper i ledelsesteamet til arbejdet med de ni strategier. Ad hoc-grupperne udarbejder et oplæg til hver enkelt indsats. Oplæggene præsenteres efterfølgende for lederteamet, som sammen kvalificerer og forfiner disse, inden de sendes ud som indsatser i afdelingerne. Nogle af tiltagende er blevet besluttet på et ledermøde uden om ad hoc-gruppen. 8

9 Læring og udvikling o Barnet i centrum o Overgang imellem skole og dagtilbud (Bilag 6) o 95 % Målsætning o Sprogforløb for 0-3 års området (Bilag 12) o Forfinelse af sprogindsatsen 2013 o Butterfly forløb sidst i 2012 Trivsel og sundhed o Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst (Bilag 4) Rummelighed o Fælles forståelse for tegn på mistrivsel (Bilag 7) o Uddannelse af inklusions vejledere (Taskforce) er ved at blive beskrevet o Procedure ved ansøgning om ekstra ressourcer er udarbejdet Forældresamarbejde -og samspil o Spørgeskema er ved at blive udarbejdet (Bilag 3) Ledelse o (Bilag 11) Personale o Trivsel (Bilag 5) o Sygefravær (Bilag 5) Kommunikation o Strategi for arbejdet med hjemmeside og kommunikation med forældre er ved at blive udarbejdet (Bilag 3) Organisering o MED o Administrativt fællesskab med Tilst skole - er ved at blive beskrevet. o Udgående myndighed er ved at blive beskrevet o Lokal disponering over kategori 1 og 2 h midler (Bilag 8) o Lokal anvisningsret (bilag 9) Drift o Bilag med Økonomiske overvejelser (Bilag 14) Ovenstående er en status på hvilke pejlemærker, vi styrer efter i ledelsesteamet. 9

10 Bilag 1 Lov om social service Århus kommunes lov og værdiggrundlag 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling., 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Indsatsen i Børn og Unge skal bæres af ét fælles værdigrundlag, der er gældende for alle medarbejdere. Århus Kommunes værdier er de overordnede leveregler for vores arbejde: Troværdighed man skal kunne have tillid til os Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling Engagement den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Børn og Unge har desuden formuleret Den røde tråd, som sammen med kommunens overordnede værdier er pejlemærker for vores tilgang. Den røde tråd er vores forståelse af helhed og sammenhæng og indebærer at: Vi skal have et højt ambitionsniveau på alle børns vegne med en differentieret indsats baseret på det enkelte barns forudsætninger. Vi skal behandle børn forskelligt for at give dem lige muligheder Vi skal tænke i helheder og ikke i kasser. Det er børn og unge, som er i centrum. Vi har en fælles begrebsforståelse for læring og udvikling af faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Med udgangspunkt i ovenstående har Børn og Unge opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet og hensigtsmæssigt mod at nå byrådets målsætninger med dannelsen af Børn og Unge samt vision og mission for Børn og Unge. De ni strategier er: Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed Forældresamarbejde og samspil Ledelse 10

11 Personale Organisering Drift Kommunikation Desuden forventes det at alle fagpersoner i Børn og Unge: Har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, samt er nærværende og engagerede i mødet med børn unge og forældre. Anerkender barnets og den unges udgangspunkt for læring og udfordrer dem i forhold hertil såvel individuelt som i fællesskaber. Sikrer, at alle børn og unge har gode relationer og udvikler ansvarlighed i de fællesskaber, de er en del af. Tilrettelægger arbejdet, så børnene kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, og så de får mulighed for indsigt i egen læring og udvikling. Sætter mål og evaluerer børnenes læring. Sikrer at der er progression i arbejdsprocesserne, der udvikler børnenes handlekompetencer. Visionen i Børn og Unge er at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge der oplever medborgerskab - og bruger det 11

12 Bilag 2- NUZO Det dialektiske menneskesyn: For at beskrive vores menneskesyn har vi valgt at stille to modeller op overfor hinanden, nemlig det dialektiske (fig. 2) og det autoritære menneskesyn (Fig. 1 ) Fig. 1 Barn Forældre Institution / dagpleje I figur 1. det autoritære menneskesyn, symboliserer pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker ud fra nogle foruddefinerede normer værdier og kompetencer. Disse vil blive stillet op som en forventning fra omgivelserne og betragtes som stationære. Dvs. De er evigt gyldige og det er ikke tilladt at stillespørgsmålstegn ved dem. I denne figur betragtes barnet som en blank tavle, som det er opdragerens rolle at udfylde. Ud fra dette menneskesyn er det ikke tilladt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, og hvis man gør, bliver det betragtet som oprør og autoriteterne vil opdrage igennem straf og restriktioner. Det er ikke nødvendigt at forklare værdier og normer i et autoritært samfund, for sådan er det bare! Her er altså tale om en udefra styret færdighedsudvikling. 12

13 Fig. 2. Barn/individ Forældre Institution dagpleje I fig. 2 beskriver pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker i et dialektisk forhold. Her betragtes barnet som en ligeværdig medspiller, her er altså tale om inddragelse i stedet for opdragelse. Ud fra dette menneskesyn vil kravene til færdighederne være mere foranderlige og derfor er det tilladt at undre sig over disse. Barnet har til stadighed mulighed for at afprøve og undre sig over disse værdier og normer. Hvis rollemodellerne giver plads til det, kan barnet reagere ægte og på denne måde få mere indflydelse på sin egen norm, værdi og kompetenceudvikling. Her er altså tale om en indefra styret udvikling, og værdierne i dette menneskesyn er baseret på anerkendelse og ligeværdighed. 13

14 Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone: Fig. 3. Barnets psykiske, sociale og kognitive kompetencer Niveau NUZO Nærmeste udviklingszone udfordringer, støtte, muligheder muligheder Handlekompetence Vygotsky beskriver, at det barnet selv kan ved egen hjælp - altså kan klare på egen hånd, er den aktuelle udviklingszone. Den nærmeste udviklingszone er det, barnet næsten kan ved hjælp fra et andet barn eller en anden voksen. Området uden for den nærmeste udviklingszone er det, barnet pt. ikke kan, men en del vil over tid være inden for rækkevidde, dvs. et udviklingspotentiale. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på at, man bedst udvikler barnets kompetencer ved at tage afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udvidet ved, at vi udfordrer det ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til at udfordre sig selv og sine omgivelser i forhold til nogle af de færdigheder, vi gerne vil udvikle hos barnet. Dog er det vigtigt, at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd. Derfor skal man ikke forsøge at bevæge sig længere op af akserne, end det er realistisk. Man skal altså hele tiden forsøge at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklingszone. 14

15 Bilag 3 Forældreinddragelse og kommunikation Status/sammenhæng Ved den seneste forældretilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbud Tilst forholdsvist lavt i forhold til forældrenes oplevelse af at være inddraget i forhold vedrørende dagtilbuddet. Bestyrelse og ledelse ønsker at forbedre dette. Effekt Mål o Forældrene oplever øget inddragelse i forhold til dagtilbuddet Øget sammenhæng i kommunikation og forventninger mellem professionelle og familier i Tilst o Indikatorer/tegn Ved næste tilfredshedsundersøgelse matcher, eller er højere end, forældrenes oplevelse af at være inddraget med gennemsnittet i Århus kommune Øget antal hits på hjemmesiden Ved næste tilfredshedsundersøgelse matcher, eller er højere end, forældrenes oplevelse af at være inddraget med gennemsnittet i Århus kommune Personalet i øget grad betragter hjemmesiden som et pædagogisk værktøj Evalueringsplan o Effekten måles i den kommende forældretilfredshedsundersøgelse Effekten måles i den kommende kvalitetsrapport Evaluering o På bestyrelsesmøde i marts 2014 Til kvalitetssamtalen i 2014 Ydelser o Der udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse til alle forældre i dagtilbuddet for afdække behovet for inddragelse og afklaring af hvilke områder forældrene prioriterer at blive inddraget i o En optimering af informationsniveauet via hjemmeside/intranet, velkomstpjece til kommende forældre, lokale nyhedsbreve og informationstavler og skærme o Kvartalsvis nyhedsavis for dagtilbuddet, med afsæt i læreplanstemaerne Udarbejdelse af lokalt intranet for hele 0-18 års området i Tilst Organisation o o Spørgeskemaet udsendes medio januar og evalueres på bestyrelsesmødet medio marts, hvorefter særlige indsatsområder udpeges Indkøb og udvælgelse af intranet, ansættelse af kommunikationsmedarbejder 15

16 o Ugentlige møder mellem kommunikationsmedarbejder og DTL o Uddannelse af ledelse og en ressourceperson i hver afdeling i forhold til it-brug o Afholdelse af månedlige redaktionsmøder med deltagelse fra alle afdelinger o Kommunikationsmedarbejder skriver aktuelle artikler i samarbejde med de enkelte afdelinger Hjemmesiden skal som minimum opdateres hver 14. dag i hver afdeling Ressourcer o Personale, forældre og bestyrelse Personale, kommunikationsmedarbejder, forældre og DTL 16

17 Bilag 4 - Behandling og forebyggelse af overvægtige børn i Tilst Titel: Fed start på livet fra indgriben til forebyggelse. Vi vil: Tovholder: Screene Morten alle 3 Elise årige i dagtilbuddet. Sundhedsplejen afholder livstilsbesøg. Livstils indikatorer indarbejdes i SUS materialet. Ansætte antropolog, der undersøger mulige veje ind i familiernes kost og motionsvaner. Ud fra undersøgelsen lave en helhedsorienteret indsats hvor familier, professionelle og frivillige deltager. Motivere børn og familier til en sundere livsstil -9 mdr 99 år Sundhedsplejen afholder graviditetsbesøg. Inddrage Sundhed og trivsel i forhold til vejledning på projektet. Frigøre ressourcer hos sundhedsplejen til at deltage i projektet. Etablere en tidlig indsats, som bliver varig. Tage kontakt til Fedt for fight for skolestartere. Hvad vil vi med det? Reducere antallet af overvægtige og stærkt overvægtige ved screeningen til skoleopstart med 75 % Hvordan, tror vi, det vil virke? Trivslen hos børn og unge vil stige. Flere børn og unge vil opleve at de deltager i meningsfyldte fællesskaber. Flere forældre påtager sig lederskab i familien. Hvordan kan vi se, om det virker? Antallet af overvægtige og stærkt overvægtige er ved screeningen til skoleopstart reduceret med min. 75 % Antallet af deltagere i Fedt for fight falder. Udviklingspotentialet hos børn og unge i Tilst forøges. 17

18 Hvad er de vigtigste milepæle? Der ansættes en antropolog Der foretages en screening Der frigøres ressourcer hos sundhedsplejen til samarbejdet. Kort aktuel status Projektet er stadig på et meget overordnet plan. Der udarbejdes mål og delmål på underprojekter og tiltag, som udkrystalliseres i forlængelse af antropologens undersøgelse og samarbejdet med Sundhed og Trivsel. 18

19 Bilag 5 Trivsel og sygefravær I vores lederteam har vi en filosofi om, at kvalitet i det pædagogiske arbejde hænger nøje sammen med tilfredse og oplyste medarbejdere. Det afhænger i høj grad af tydelig og synlig ledelse. Ledelse der forstår og mestrer at dosere mængden af opgaver, så medarbejderne føler sig tilpas udfordret og rustet til at løse de opgaver, de møder og stilles overfor. Medinddragelse, medindflydelse og kommunikation er centrale nøglebegreber. Ledelsesniveauet arbejder på at skabe retning, råderum og rammer, samt at den enkelte medarbejder føler sig anerkendt og accepteret, set og hørt. Ledelsesniveauet stræber efter at arbejde hen imod, at medarbejderens interesse og lyst er det, der skaber trivsel og faglig udvikling. Både hos den enkelte men ligeledes i gruppen. Lysten driver værket eller Den der har evnen har ansvaret. Med det i mente forsøger vi at skabe de bedste arbejdsbetingelser og den bedst mulige trivsel for den enkelte medarbejder - hele tiden med fagligheden for øjet. Fremadrettet ser vi som væsentligt, at arbejde med følgende supplerende tiltag, for ad den vej fortsat at sikre den gode trivsel: Personalegoder som eksempelvis, massageordning og frugtordning. Relevante caféaftener Faglig udvikling af den enkelte samt fælles uddannelse og kurser Trivsel Status/sammenhæng Der er i dagtilbuddet generelt en god trivsel. Som ansatte i dagtilbuddet er vi altid interesserede i at vedligeholde og øge trivslen. Effekt Mål At vedligeholde og øge trivslen. Indikatorer/tegn Et faldende sygefravær. Kommende trivselsundersøgelser viser fremgang. Evalueringsplan Sygefraværet følges løbende og indsatsen evalueres endelig medio juni 2013 (Ansvarlig Morten) Trivsel og sygefravær er tages jævnligt med på dagsordenen på med og ledermøder (Ansvarlig Morten) Evaluering Der afholdes møder imellem pl og DTL hvor indsatsen evalueres og justeres. Maj måned. 19

20 Ydelser Der er udarbejdet lokale handleplaner som følge af trivselsrapporten Med udvalget og ledergruppen finder et fælles indsatsområde i foråret Hele ledergruppen er på TUS kursus Der udarbejdes en fælles Sygefraværspolitik Organisation Der udarbejdes en trivselspolitik af trivselsgruppen i samarbejde med MED. Trivselsgruppen udarbejder en fælles strategi, der godkendes i ledergruppen og MED Der afholdes Med møder Der afholdes ledermøder hvor trivsel er temasat Der afholdes møder imellem pl og DTL, hvor trivsel dagsordensat Ressourcer Medudvalg Lokal økonomi Personale Ledelse Konsulentfirma Sygefravær/trivsel Fælles principper og indsatser på organisationsniveau. Status/sammenhæng Antallet af korte sygefraværsperioder ligger under Århus kommunes gennemsnit. Antallet af sygefraværsdage ligger over og skyldes primært langtidssygefravær. Vi følger i dagtilbuddet Børn og unges sygefraværspolitik som minimum Effekt Sygefraværet reduceres, så det kommer til at ligge under Århus kommunes gennemsnit. Sygefravær håndteres ud fra samme principper i dagtilbuddet. Trivslen stiger. 20

21 Hurtigere tilbagevenden til dagtilbuddet - gerne med differentierede opgaver Ydelser - Tæt kontakt ved langtidssygefravær fra lederen med opfølgende ugentlige samtaler, hvor det afdækkes i hvilket omfang, den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen og udføre relevante opgaver. - Med afsæt i den enkelte medarbejders sygeprofil vurderes det, hvor lang tid der skal gå, inden vedkommende indstilles til afsked. - Der udarbejdes en fælles trivselspolitik i samarbejde med MED-udvalget, hvor der er fokus på hvornår man er syg og hvad det er, som gør folk langtidsraske. - Som opstart, på udarbejdelsen af sygefraværspolitikken / indsatsen afholdes der et møde med MED/ ledelsesgruppen og langtidsraske, hvor det afklares hvad der gør folk langtidsraske. - Ledelsen hjælper med at organisere arbejdet for den enkelte ansatte således at fravær forebygges. - Ved sygefravær over 4 uger gives der sparring på lederniveau i ledergruppen i forhold til en handleplan Organisation - Evalueringsplan - Evalueringsplan Indsatsen evalueres d Indikatorer - Langtidssygefraværet falder med 25 % foråret Ressourcer - Personalet - Ledelsen 21

22 Bilag 6 overgangen mellem dagtilbud og skole Der er basis for at udvide samarbejdet omkring overgange og indsatser imellem skole og dagtilbud. Dette for at vi sikrer videndeling omkring indsatser i forhold til børn og familier. Dette vil skabe mulighed for et udvidet samarbejde imellem fagpersonalet og dermed skabe større sammenhængskraft i indsatsen omkring det enkelte barn (Den røde tråd). Vi tror på, at flere faglige indfaldsvinkler er med til at nuancere og forfine indsatsen omkring det enkelte barn (Den, der har evnen, har ansvaret. ) Et udvidet samarbejde kan ligeledes skabe mulighed for fælles kompetenceløft og sidemandsoplæring for personalet og dermed højne fagligheden. Fra februar 2012 etableres der et udvidet samarbejde imellem skole og dagtilbud ud fra følgende ROYE model: Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Fysiske lokaler på skolen Periodisk personale fra skolen Personale fra skolegrupper Gymnastiksal 2 x 3 timer om ugen Mulighed for lokal sparring i forhold til rammer for opgaveløsning Materialer (indkøbes på daginstitutionernes budget) Goddag dag Besøgsaften Overgangsgruppe Alle institutioner melder tilbage til Lars i forhold til de 6 spørgsmål fra sidst Deadline fredag Morten Berg og Lars melder tilbage til institutionerne med datoer til ad hoc gruppen senest fredag d Ad hoc gruppens tovholder på skolen er en praksisnær person. Morten og Lars udarbejder information til kommende skolebørns forældre. Info udleveres dels på skolens infoaften for nye forældre og dels i de enkelte institutioner til kommende skolebørns forældre. Udfyldes af personalet fra de tværgående grupper d Tryghed Kendskab til skole Bedre forberedt på skolelivet Gensidigt kendskab til fokuspunkter Grundlag for klassedannelse Tilst skole som det naturlige skolevalg Kendskab til nye kammerater Dette arbejde evalueres, justeres og forfines løbende på overgangsmøder. I 2012 arbejdes der med udvidede overgange for særlige børn i overgangsgruppen. 22

23 Bilag 7 Fælles forståelse for tegn på mistrivsel Fælles forståelse for tegn på mistrivsel / normalitets begrebet Status/sammenhæng I Tilst dagtilbud er der forskellige måder at betragte normalitetsbegrebet på. Ved at sætte fokus på temaet håber vi på at skabe et fælles sprog og forståelse for, hvad der er inden for normalitetsbegrebet. Vi vil gerne forpligtige personalet på at reagere ud fra fælles tegn på mistrivsel og derefter have en fælles overordnet handleplan - fra bekymring til indsatsen. Ved at have et fælles sprog og fælles beskrivelser optimeres overgangene for børn. Effekt Mål Tidlig opsporing og indsats. Opkvalificering af viden og faglighed Kontinuitet og fastholdelse af indsatsen. opkvalificering af PL s rolle i forhold til lokal støtte og vejledning på opgaven - for at videreformidle til personalegruppen. Fælles beskrivelsesværktøjer og handleplaner Handleplaner ved overleveringer forfølges. Fælles forståelse for barnets reform. De pædagogiske ledere er klædt på til at tage de svære samtaler Indikatorer/tegn Øget antal lokale konsultative fora Taskforce bliver anvendt Børn kommer tidligere på konsultativt forum. Ensartet niveau i beskrivelser af børn ved lokal ansøgning og overgange De lokalt aftalte værktøjer anvendes. Indsatserne er mere orienteret imod det gule og orange i forebyggelsestrekanten. Øget italesættelse af tidlig indsats i lederregi. Øget samarbejde imellem afdelingerne. Personalet anvender værktøjer og beskrivelser. 23

24 De pædagogiske ledere er opsøgende i forhold til viden og opkvalificering. Personale effekten kan ses i lokale smtte Evalueringsplan Alle ledere udarbejder differentieret SMTTE på introduktion af arbejdsmetoder/tegn osv. efter lederdagen. På ledermødet d er der mulighed for sparring på SMTTE i forhold til lokal handleplan i grupper af to. Disse grupper anvendes efterfølgende som sparringsteams i forhold til opgaven. Der afholdes mindst to sparringsmøder frem imod december. Evaluering På ledermøder d Ydelser Afholdelse af fælles uddannelsesdag for leder gruppen 31/ Temaer: Normalitetsbegrebet, signs of safety - vejen ind til familien, tegn på udsathed hos barn og familie, hvordan håndteres familier efter den svære samtale, hvordan sikrer vi at indsatsen efterfølgende er i ressource perspektiv. Der udarbejdes en fælles mappe med beskrivelsesmodeller, tegn osv. af rummelighedsgruppen. Lokale forløb i de enkelte afdelinger. Løbende evaluering og sparring på indsatser i ledergruppen Etablering af lokalt børneforum Organisation Lederinternat. Evalueringsplan Børne/familieforum - som opstart i ledergruppen, senere udbredes det til dagtilbuddet. En gang i kvartalet. Der er mødepligt for lederne. Der er mulighed for at få sparring ift. Underretninger og tvivlsspørgsmål på ledermøder. Ressourcer Ledergruppen Eksterne konsulenter 24