Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr.

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Kandidatuddannelsen i revision (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 34. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 28. august 2009 behandlet Copenhagen Business School (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, version 2, januar Akkrediteringsrådet 25. september 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 4. september 2009 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 15. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.merc.aud. Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes kandidatuddannelsen i revision, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. oktober 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav For at kunne påbegynde Kandidatuddannelsen i revision må den studerende have bestået den almene erhvervsøkonomiske afgangseksamen, en af de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser eller den økonomiske kandidateksamen (cand.oecon.). Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere HD-dimittender i regnskabsvæsen eller i finansiering, jf. dog 10. Universitetet kan godkende, at en studerende med en anden adgangsgivende uddannelse end de i 4-6 nævnte eller tilsvarende uddannelser kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter universitetets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som de i 4-6 nævnte uddannelser. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering.

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

4 Akkrediteringsrapport Eksisterende kandidatuddannelse i revision Copenhagen Business School August 2009

5 Eksisterende kandidatuddannelse i revision Sommer 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling...6 Resumé af vurderingen...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger...8 Uddannelsens kompetenceprofil...9 Uddannelsens struktur...10 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...11 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...13 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...14 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...14 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...15 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...16 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)...17 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur...17 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer...19 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen...21 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor, Hans Robert Schwencke, Institutt for regnskap - revisjon og jus, BI Handelshøyskolen, Oslo Aftager: Partner, statsautoriseret revisor, Jens Frederiksen, KPMG Studerende: Stud.scient.pol., Kristine Als Velling, Statskundskab, Københavns Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 3. april 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 22. juni 2009 Høringssvar modtaget 20. juli 2009 Sagsbehandling afsluttet 14. august 2009 Bemærkninger 16. marts 2009: CBS har indsendt supplerende oplysninger om kriterium marts 2009: CBS har indsendt supplerende dokumentation vedr. det reelle frafald og studerendes erhvervsarbejde. 30. marts 2009: CBS har indsendt en korrektion i tabeller vedr. kriterium 4 med forklaring. 17. april 2009: CBS har indsendt supplerende oplysninger vedrørende legalitetsforhold. 4. juni 2009: CBS har indsendt supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens adgangskrav. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i revision til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1), da CBS har dialog om revisionsuddannelsen med aftagere, men ikke har en egentlig formaliseret dialog gennem eksempelvis et aftagerpanel. Ligeledes har CBS endnu ikke etableret en formel dialog med dimittender, men er ved at udvikle et koncept for dimittendundersøgelser. uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), da det vurderes, at VIP/stud.-ratioen og VIP/DVIP-ratioen ikke sandsynliggør, at de studerende har et tæt forhold til aktive forskere, eller at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Dog vurderes det, at der sikres forskningsbasering på DVIP ernes undervisningsaktivitet. Tilrettelæggerne er aktive forskere. 6

10 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i revision Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter ACE Denmark bemærker: Ingen bemærkninger. 7

11 Grundoplysninger Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Cand.merc.aud. kvalifikationsprofil Revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.-studiet) er en forskningsbaseret, videregående teoretisk overbygningsuddannelse på kandidatniveau. Uddannelsen kvalificerer til udøvelse af revision samt controlling af private og offentlige virksomheder og institutioner og udgør den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Uddannelsen kvalificerer endvidere til udøvelse af skatteretlig rådgivning og til ansættelse hos skattemyndighederne. Uddannelsen skal bibringe de studerende et grundlæggende kendskab til revisorhvervet og dets funktioner i almindelighed og revision i særdeleshed, således at det teoretiske grundlag for løsningen af revisors arbejdsopgaver beherskes. Denne kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse som specialviden, således at kandidaten ved løsning af problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden samt i samarbejde med andre at kunne behandle og løse tværgående problemstillinger. Som vidensgrundlag for at opfylde uddannelsens formål skal kandidaten have tilegnet sig detaljeret viden om revision, intern kontrol, regnskab, skatteret og erhvervsjura inden for udvalgte emneområder. Derudover er der en række valgfag, der giver mulighed for fordybelse i specialområder, der relaterer sig til revisors virke. Hermed får kandidaten kombineret med skrivning af kandidatafhandling mulighed for at designe sin individuelle kompetenceprofil inden for f. eks. revision af informationsteknologi, risikovurderinger, corporate governance, og/eller forskellige erhvervs- og skatteretlige discipliner m.v. Uddannelsen skal opøve kandidatens evne til anlæggelse af helhedssynsvinkler på virksomhedens eller organisationens komplekse forhold og styringsmæssige problemer af økonomisk og juridisk art, og til selvstændigt valg af arbejdsmetoder. Kandidaten skal besidde følgende kompetencer: Metodiske og analytiske kompetencer som forudsætning for at beskrive og løse problemer af revisionsmæssig, økonomisk og juridisk (herunder skatteretlig) art, der opstår i virksomheden eller organisationen, Metodiske kompetencer til selvstændigt gennemførelse af kritiske analyser og vurderinger, Evnen til at kunne forene revisionsmæssige, økonomiske og juridiske vurderinger i tværfaglige arbejdsgrupper og netværk, samt Personlige kompetencer som selvstændighed og fleksibilitet. Cand.merc.aud.-studiet er et dynamisk studie, der nødvendigvis løbende må tilpasses både den nationale og internationale udvikling m.h.t. revisors ydelser. Studienævnet har en kontinuerlig dialog med revisorprofessionen m.h.t. studiets indhold og struktur. (Bilag 3) 9

13 Uddannelsens struktur Skema over uddannelsens struktur: 1. semester Ledelsesinformationssystemer (7,5 ECTS-point) Erhvervsret (14 ECTS-point) Revision 1 (sammen med Revision 2 i alt 16,5 ECTS-point) 2. semester Ekstern rapportering (8,5 ECTS-point) Skatteret og arbejdsret (13,5 ECTS-point) Revision 2 (sammen med Revision 1 i alt 16,5 ECTS-point) 3. semester Valgfag (30 ECTS-point) 4. semester Kandidatafhandling (30 ECTS-point) Dokumentationsrapport, s. 14 Fagbeskrivelser for de obligatoriske fag fremgår af studieordningen, bilag 2, s

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse CBS har et Advisory Board for dekanen, som mødes 4 gange årligt og diskuterer CBS s strategiske ageren på uddannelsesområdet. Det giver ifølge CBS råd om udvikling af nye og eksisterende uddannelser i relation til arbejdsmarkedets behov (Dokumentationsrapport, s. 2). Der er vedlagt to referater fra møder i Advisory Board, hvoraf det fremgår, at diskussionen på disse møder ikke tager udgangspunkt i cand.merc.aud., men at der diskuteres emner som eksempelvis forskningsbasering, som kan have relevans for cand.merc.aud. (Bilag 13). Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at der er tale om en egentlig dialog om uddannelsen. CBS har planer om at etablere advisory boards på institutter og centre med det formål at sikre dialog med aktører fra erhvervslivet, studerende, alumner og andre interessenter (Dokumentationsrapport, s. 2). De er endnu ikke etableret. På besøget med ledelsen fremgik det, at alle institutter i løbet af foråret skal oprette advisory board, og at de på nuværende tidspunkt har udpeget nogle medlemmer. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er positivt, at CBS vil nedsætte et aftagerpanel, men at aftagerpanelet dog endnu ikke er etableret. CBS har på mødet med ledelsen oplyst, at der i aftagerpanelet på nuværende tidspunkt kun forventes at sidde en repræsentant fra revisorbranchen. Akkrediteringspanelet bemærker, at dette på den ene side kan betyde en svaghed i forhold til forståelsen af vilkårene hos kerneaftagergruppen (revisionsfirmaerne), og på den anden side en styrket forståelse af det forhold, at et stigende antal dimittender ikke anvender deres uddannelse til at blive revisorer. Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS i høj grad har en løbende uformel dialog om uddannelsen med relevante aftagere. Således har CBS løbende kontakt med aftagergruppen på følgende måder: løbende dialog med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og deltagelse i deres udvalgsmøder løbende dialog med de fire store internationale revisionsfirmaer (Ernst & Young, Price Waterhouse Coopers, KPMG og Deloitte) ad hoc møder med mindre revisionsvirksomheder (Dokumentationsrapport, s. 3). eksterne undervisere, hvilket også giver kontakt til aftagerne, da de ofte er ansat i revisionsfirmaer eller advokatvirksomheder (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS anvender den uformelle dialog i forhold til uddannelsen til eksempelvis at nedbringe gennemførelsestiden. Gennemførelsestiden forklares med aftagergruppens krav til de studerende, som arbejder hos aftagergruppen. Dialogen om at nedbringe den finder sted på møder med FSR s direktion og bestyrelse, ledelserne i de største revisionsfirmaer og i enkelte mellemstore revisionsfirmaer. Som led i dialogen diskuteres uddannelsens elementer (Dokumentationsrapport, s. 16). Dette indtryk blev bekræftet af ledelsen på besøget. CBS indgår også på anden vis i dialog med dimittender og aftagere: KPMG uddeler en årlig pris til den studerende med det højeste gennemsnit i studieåret. Danica uddeler tre priser til de bedste afhandlinger på landsplan. Revifora (har medlemmer blandt studerende og kandidater) har ansvaret for introduktionsforløb for de nye studerende. Dimittender og studerende deltager ved de løbende møder med revisionsfirmaerne og har derved mulighed for at give en uformel feedback (Dokumentationsrapport, s. 3f). 11

15 I forhold til kontakten til dimittender vurderer akkrediteringspanelet, at der på nuværende tidspunkt ikke systematisk indhentes viden om dimittenderne. CBS planlægger at foretage dimittendundersøgelser og arbejder på at udarbejde et koncept for disse. Det er planen, at der skal afholdes en pilotundersøgelse i efteråret 2009 for 1-2 uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 3). Dimittendundersøgelserne skal gennemføres hvert 4. år (bilag 14). Endelig indsamler CBS Career Center informationer om, hvor dimittenderne vil søge hen. Career Center rådgiver de studerende i denne proces (Dokumentationsrapport, s. 3). Det vurderes, at der er tale om en ikke systematisk måde at få viden om dimittenderne. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt delvist tilfredsstillende. Panelet vurderer, at CBS har en løbende dialog om revisionsuddannelsen med aftagere, men ikke har en formaliseret dialog gennem et aftagerpanel. Ligeledes har CBS endnu ikke etableret en formel dialog med dimittender, men er ved at udvikle et koncept for dimittendundersøgelser. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 13: Referater fra Advisory Board Bilag 14: Paradigme for koncept for dimittendundersøgelser på CBS 12

16 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der ligger over hovedområdets. Ledigheden er i 2004 på 0 % (9 %), i 2005 på 1 % (6 %) og i 2006 på 0 % (4 %). Tallene i parentes angiver ledigheden på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Der opstilles nogle typiske jobfunktioner på baggrund af informationer indsamlet via CBS Career Center: Revisor, konsulent, regnskabsassistent, regnskabskonsulent, regnskabschef, controller, økonomistyringsassistent, økonomistyringskonsulent og økonomistyringsmanager (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at jobfunktionerne er relevante for uddannelsen, men bemærker at informationer ikke er indsamlet på systematisk vis. Samlet set vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

17 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder på CBS. Således relateres faget ledelsesinformationer til forskningsområdet Accounting Information systems. Faget revision relateres til tre forskningsområder på Institut for Regnskab og Revision: National og international regulering af revision og revisorer, revisionens rolle i forbindelse med corporate governance og risikostyring, private og offentlige revisorers uddannelse og kompetencer og private og offentlig revisions organisering. Faget ekstern rapportering relateres til forskning inden for ekstern rapportering på Institut for Regnskab og Revision. Skatte- og erhvervsret relateres til forskning indenfor fagområdet (Dokumentationsrapport, s. 5f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. CBS giver i dokumentationsrapporten eksempler på, hvordan uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Eksempelvis opnås formålet om at bibringe de studerende et grundlæggende kendskab til revisorhvervet og dets funktioner i almindelighed og revision i særdeleshed, således at det teoretiske grundlag for løsningen af revisors arbejdsopgaver beherskes (Dokumentationsrapport, s. 7). Dette opnås ifølge CBS blandt andet i faget revision. Revisionsuddannelsen reguleres af EU s 8 direktiv, hvoraf det fremgår, hvilke fag den teoretiske viden skal omfatte. CBS viser, hvordan uddannelsen lever op til dette i et skema (Dokumentationsrapport, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Ifølge CBS opnår de studerende viden om videnskabelig teori og metode ved kandidatafhandlingen (Dokumentationsrapport, s. 10). I faget Revision indgår projektarbejde, hvilket vurderes, at bidrage til at give viden om videnskabelig teori og metode. På besøget med de studerende og underviserne fremgik det, at underviserne introducerer de studerende til juridisk metode i jurafagene, og at de studerende på det erhvervsøkonomiske område har metodekendskab fra HA. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at der opnås forskningsmetodiske kompetencer i forbindelse med kandidatafhandlingen. Projektarbejdet i Revision vurderes at være med til at sikre, at de studerende er i stand til at udarbejde kandidatafhandlingen og opnå forskningsmetodiske kompetencer herigennem. Samlet set vurderes kriteriet at være opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere defineres som lærerrepræsentanterne i studienævnet for revision, som er forskere fra Institut for Regnskab og Revision samt Juridisk Institut. Tilrettelæggernes CV er og publikationslister er vedlagt i bilag 15. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP, som er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at forholdet mellem antal VIP er og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Således er VIP/stud.-ratioen er på mellem 0,03 og 0,02 i årene Der er således 50 studerende pr. VIP (Supplerende dokumentation 30. marts 2009). På besøget med de studerende fremgik det dog, at de studerende oplevede, at underviserne var tilgængelige. Derudover oplever underviserne, at de får mange henvendelser i forbindelse med forelæsninger. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet ikke, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Således er VIP/DVIPratioen på mellem 0,6 og 0,88 i årene mod 1,41 på landsplan, hvilket således er cirka 57 % under tallet på landsplan (Supplerende dokumentation 30. marts 2009). CBS forklarer VIP/DVIP-ratioen med, at det er vanskeligt at rekruttere forskere på området, da relevante kandidater ansættes i de store virksomheder i København (Supplerende dokumentation 30. marts 2009). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, fag og projekter, hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere. Forskningsbaseringen sikres ved, at kurser som varetages af DVIP har en fagansvarlig VIP. Den fagansvarlige udarbejder forslag til pensum, fagbeskrivelse og læseplan. På besøget bekræftede ledelsen og underviserne dette. Desuden fortalte ledelsen, at DVIP erne tilknyttes instituttet for derved at integrere dem yderligere i forskningsmiljøet, og at der tilstræbes en tæt kontakt mellem den fagansvarlige og DVIP erne. DVIP erne på uddannelsen er relevante praktikere fra SKAT, de store revisionsfirmaer og advokatselskaber (Dokumentationsrapport, s. 11). I de fire store revisionsfirmaer foretages ifølge CBS aktiv forskning og udviklingsarbejde med hensyn til fagene revision/regnskab. DVIP erne bidrager således med praksis. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er en fordel, at DVIP erne er relevante praktikere, når en stor del af undervisningen varetages af DVIP er. Samlet set vurderes kriteriet at være opfyldt delvist tilfredsstillende, da det vurderes, at VIP/stud.-ratioen og VIP/DVIP-ratioen ikke sandsynliggør, at de studerende har et tæt forhold til aktive forskere, eller at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Dog vurderes det, at der sikres forskningsbasering på DVIP ernes undervisningsaktivitet. Tilrettelæggerne er aktive forskere. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation 30. marts 2009 Bilag 15: CV og publikationslister for cand.merc.aud. studienævnet 15

19 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. For cand.merc.aud. defineres de tilknyttede forskningsmiljøer som Institut for Regnskab og Revision og Juridisk Institut. Antal forskningspublikationer på Juridisk Institut er i 2006 på 101, i 2007 på 63 og i 2008 på 105. På Institut for Regnskab og Revision er antallet af forskningspublikationer på mellem 13 og 16 fra 2006 til 2008 (Dokumentationsrapport, s. 12). På mødet med ledelsen fremgik det, at der arbejdes på af få flere Ph.d.-studerende inden for regnskab og revision for derigennem at styrke forskningsmiljøet yderligere. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Både Juridisk Institut og Institut for Regnskab og Revision har i 2007 og/eller 2008 haft forskere på ophold i udlandet, haft medlemskaber af editorial boards, haft gæsteforskere og haft værtskaber for internationale konferencer. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

20 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Ifølge CBS er uddannelsen opbygget med fokus på uddannelsens kompetenceprofil, og således er fagelementernes målebeskrivelser afstemt med profilen. (Dokumentationsrapport, s. 14). Profilen er desuden afstemt med kravene i EU s 8. direktiv, bekendtgørelse om revisoreksamen samt Foreningen af Satsautoriserede Revisorer (Dokumentationsrapport, s. 14). På mødet med underviserne fremgik det, at CBS har valgt at have faget ledelsesinformationssystemer i stedet for et fag i regnskab. Akkrediteringspanelet bemærker, at konsekvensen af dette er, at der er relativt lidt regnskab og økonomistyring for en revisionsuddannelse, som både uddanner revisorer, men hvis dimittender også finder ansættelse i økonomistyringsfunktioner jf. kriterium 2 om relevante jobfunktioner. Det første studieår er obligatorisk, og CBS viser i dokumentationsrapporten, at fagene er placeret således, at fag der giver basisviden til efterfølgende fag placeres først. Eksempelvis er faget ledelsesinformation placeret før revision (Dokumentationsrapport, s. 14). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år (på tværs). Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester (på langs). Ifølge CBS opnås sammenhængen ved, at valgfagene (3. semester) bygger ovenpå færdigheder opnået på 1. og 2. semester. For at sikre at der ikke er overlap mellem valgfagene og fagene på 1. og 2. semester, udsender studienævnet en liste over hvilke valgfag på CBS, de studerende kan vælge. Kandidatafhandlingen indebærer progression ved, at de studerende skal kunne dokumentere akademiske færdigheder (Dokumentationsrapport, s. 14). Det blev bekræftet på mødet med de studerende, at der opleves at være progression i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Uddannelsen havde i 2006 et frafald på 43 % (14 %), i 2007 på 22 % (16 %) og i 2008 på 21 % af det oprindelige optag (Dokumentationsrapport, s. 15). Tallene i parentes angiver frafaldet for samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser på landsplan, dog foreligger frafald på landsplan for 2008 ikke. I både 2006 og 2007 er frafaldet over 25 % højere end landsgennemsnittet. I 2006 var frafaldet på 43 %, hvilket vurderes at være et stort udsving i frafaldet. CBS forklarer frafaldet med, at der foretages en automatisk udskrivning af de studerende, der ikke semestertilmelder sig. De indskrives efterfølgende igen (Dokumentationsrapport, s. 15). CBS har valgt at fokusere på at nedbringe studietiden og ikke frafaldet, da frafaldet vurderes at være begrænset (Dokumentationsrapport, s. 16). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet ikke, at CBS har en strategi til at nedbringe frafaldet, men samtidig er frafaldet faldende, hvilket er positivt. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes studieprogression er markant langsommere end på hovedområdet på landsplan. Studieprogressionen er i 2006 på 0,43 (0,69), i 2007 på 0,54 (0,7) og i 2008 på 0,54. Tallene i parentes angiver studieprogressionen for samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser på landsplan. Studieprogressionen forklares med, at de studerende har job ved siden af studiet, da studentergruppen består af både HAstuderende og HD-studerende, som er en gruppe, der typisk arbejder fuldtid ved siden af studiet. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at studieprogressionen skyldes, at uddannelsen ikke kan gennemføres på normeret tid jf. afsnit 17

21 om struktur og progression. Dette indtryk blev bekræftet af de studerende, som mente, at uddannelsen kan gennemføres på normeret tid. CBS har gennemført følgende tiltag til at højne gennemførelsesprocenten: Breve med tilbud om opfølgende samtale, hvor det understreges, at de studerende bliver meldt ud, hvis de ikke reagerer på henvendelsen og lægger en plan for fuldførelse af studiet. Aftagerdialog, da de studerende forsinkes pga. arbejde og arbejdsgivernes krav til de studerende. Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som i efteråret 2008 har udarbejdet et forslag, som studienævnet bearbejder (Dokumentationsrapport, s. 16). På den baggrund vurderes det, at CBS har en strategi og praksis i forhold til at håndtere langsom studieprogression på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene, da adgangskravene ifølge CBS sikrer, at alle har samme niveau (Dokumentationsrapport, s. 17). Dog bemærker akkrediteringspanelet, at der er en udfordring i forhold til at skabe et fælles udgangspunkt, da uddannelsen har to forskellige studentergrupper HA og HD. HA erne har en mere teoretisk viden, hvor HD erne har en mere praktisk viden. Derudover bemærker akkrediteringspanelet, at bachelorer i erhvervsøkonomi og erhvervsret har bedre forudsætninger for at følge de juridiske fag end HA erne og HD erne. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Praksis inddrages på forskellig vis i uddannelsen: Cases og projekter samt andre problemorienterede undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i konkrete virksomhedsproblemer. Gæsteforelæsere Temadage om relevante sager med eksterne oplæg (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er positivt, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Der er mulighed for at tage på udlandsophold på 3. semester i forbindelse med uddannelsen, da 3. semester er et valgfagssemester. 0,7 % af de cand.merc.aud.-studerende tager af sted, hvilket ifølge CBS formentlig skyldes, at de studerende har erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 18). Der er enkelte udenlandske studerende, og cand.merc.aud.-uddannelsen er blevet akkrediteret af ACCA og kan således erstatte obligatoriske elementer i den engelske revisoruddannelse (Dokumentationsrapport, s. 18). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s , Bilag 2: Studieordningen for cand.merc.aud. Bilag 3: Kvalifikationsprofil for cand.merc.aud. Bilag 7: Meritansøgningsskema 18

22 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Der anvendes ifølge CBS en variation af pædagogiske og didaktiske virkemidler som forelæsninger, dialogforelæsninger, øvelser og case- og projektarbejde (Dokumentationsrapport, s. 19). Der lægges vægt på projektarbejde og aktiv deltagelse i undervisningen, da det er en udfordring af få de studerende med erhvervsarbejde til at lægge den ekstra indsats (Dokumentationsrapport, s. 19). De studerende vurderer undervisnings- og arbejdsformer som led i evalueringer af fagene. Akkrediteringspanelet finder det positivt, at der er variation i de pædagogiske og didaktiske metoder, og at der indgår projektarbejde i revisionsfaget. I flere fag anvendes storholdsforelæsninger, og i den forbindelse bemærker akkrediteringspanelet, at det er hensigtsmæssigt, at storholdsforelæsninger suppleres af anden undervisningsaktivitet, da dialogen ved storholdsforelæsninger er begrænset. Ifølge CBS tilstræbes en vis variation i de anvendte prøveformer, da prøveformerne har forskellige styrker og svagheder. Variationen er væsentlig for at få et dækkende helhedsbillede af den studerendes kompetencer (Dokumentationsrapport, s. 19). Der varieres mellem skriftlige og mundtlige eksamensformer, mellem disciplinorienterede og problemorienterede og mellem bundne og frie opgaver. CBS giver eksempler på sammenhængen mellem prøveformer og fag. Eksempelvis udprøves skatteret og erhvervsret ved en 4 timers skriftlig prøve, hvilket tester de studerendes metodiske kompetencer (Dokumentationsrapport, s. 20). På denne baggrund vurderes det, at prøveformerne understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. CBS har på institutionsniveau CBS Learning Lab, der afholder obligatoriske kurser for alle nye undervisere og en obligatorisk pædagogisk adjunktuddannelse. Desuden udbyder Learning Lab åbne kurser til undervisere og faggrupper (Dokumentationsrapport, s. 20). I bilag 16 vedlægges forslag til en strategi for pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling. På institutniveau er pædagogisk kompetenceudvikling et tema på de årlige MUS-samtaler. Med den nye evalueringsmodel vil institutlederen få tilsendt evalueringsresultater (Dokumentationsrapport, s. 21). Ifølge CBS deltog VIP erne på CBS i 5684 kursustimer om efteruddannelse sidste år. På uddannelsesniveau anvendes studenterevalueringerne til at vurdere kvaliteten af undervisningen. Hvis en underviser er vurderet til under 2,8, drøfter studienævnet forholdet med den fagansvarlige. På den baggrund indgår den fagansvarlige i en dialog med underviseren. Dette har inden for de sidste tre år ført til, at en underviser på grund af et problematisk undervisningsforløb er blevet fjernet fra undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 21). I bilag 12 vedlægges evalueringsskabelonen. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der er en praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Der kræves ifølge CBS ikke særligt udstyr i forbindelse med uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 22). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Dog fortalte både de studerende, undervisere og ledelsen, at der generelt er pladsmangel, og at undervisningen i et enkelt fag finder sted i en kantine, hvilket akkrediteringspanelet bemærker ikke er optimale undervisningsforhold. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. 19

23 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Evalueringsskabelon VJ06 F08 Bilag 16: Pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling ved CBS 20

24 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse CBS kvalitetsmodel består af følgende fire elementer: 1. Strategisk uddannelsesledelse: Institutionelle strategier og politikker herunder en delstrategi med de overordnede pejlemærker, CBS udviklingskontrakt, CBS læringsstrategi og CBS strategi for pædagogisk kompetenceudvikling. 2. Uddannelsesledelse (Bilag 19): Studienævnet er overordnet ansvarlig for uddannelsens faglige og pædagogiske tilrettelæggelse, herunder at forholde sig til ovennævnte CBS strategier. 3. Fora for dialog om strategisk uddannelsesledelse og uddannelsesledelse (punkt 1 og 2) 4. Eksterne observatører: CBS er blevet evalueret og auditeret i forskelligt regi. (Dokumentationsrapport, s ) Cand.merc.aud.-studiets anvendelse af kvalitetssikringssystemet består af følgende: Studienævnet implementerer de institutionelle strategier og politikker. Studielederen udarbejder en studielederberetning, som forholder sig til opfyldelsen af målsætninger i de institutionelle strategier og politikker, identificerer studierelevante udfordringer og peger på mulige indsatsområder. Kilder til beretningen er de studerende, dimittender, aftagere, undervisernes, censorer, business intelligence og studieadministrationen. Den strategiske uddannelsesledelse fastlægges i en proces mellem Dekanen for uddannelse, den øvrige direktion, studieledelser og institutledere. Studienævnet er overordnet ansvarlig for uddannelsens faglige og pædagogiske tilrettelæggelse. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at CBS anvender kvalitetssikringssystemet i forhold til uddannelsen, og at der er en klar ansvarsfordeling og klare procedurer for kvalitetssikring af uddannelsen. Det bemærkes, at CBS ikke kender uddannelsens reelle frafald pga. proceduren med automatiske udskrivninger jf. kriterium 6, hvilket vanskeliggør en direkte anvendelse af tallet. Frafaldet er i sammenligning med landsgennemsnittet højt. Af dokumentationsrapporten fremgår det dog, at frafaldstallet indgår i studielederberetningen (Dokumentationsrapport, s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer, at CBS tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Studielederberetningen peger på mulige indsatsområder, og beretningen drøftes på et evalueringsmøde med studielederen og dekanen. Derudover arbejder CBS for eksempel på at øge studieprogressionen ved dialog med aftagere samt andre tiltag jf. kriterium 6. Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af evalueringerne anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte og undervisnings- og arbejdsformer. Der spørges ikke til de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen (bilag 12). Der findes en procedure for at samle op på evalueringer med en lav score, og således følges op i studienævnet, såfremt en underviser vurderes til under 2,8 jf. kriterium 7. Dermed bliver evalueringerne anvendt til at forbedre undervisningen. De studerende får dog ikke feedback på evalueringerne, da de er placeret efter undervisningen er afsluttet. Underviserne og de studerende var af den opfattelse, at evalueringerne bliver foretaget for sent i forhold til at lave forbedringer for de studerende, der evaluerer undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at evalueringer bør kommunikeres, da det ellers kan være medvirkende til at nedsætte svarprocenten, da evalueringerne ikke får betydning for de pågældende studerende. Samlet set vurderes kriteriet at være opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: 21

25 Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Evalueringsskabelon VJ06 F08 Bilag 17: CBS kvalitetsforståelse Bilag 18: Det lærende universitet Bilag 19: Læringsstrategi Bilag 20: Uddannelsesledelse Bilag 21: Strategioplæg uddannelsesområdet Bilag 22: Løsningsforslag til fremtidige studenterevalueringer 22

26 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse CBS henviser til studieordningen, hvor der i præamblet står, at uddannelsen er godkendt efter uddannelsesbekendtgørelsen. I formålet står der, at det er en videregående uddannelse på kandidatniveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen lever op til bekendtgørelsens indhold jf. studieordningens 1, stk. 2, og at fagindholdet ligger inden for revision. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Ifølge CBS stiller Kvalifikationsprofilen (bilag 3) i overensstemmelse med studieordningen (jf. 27, 28, 29, 30 og 31, bilag 2, p 8-11) krav om at kandidaterne skal besidde: Metodiske og analytiske kompetencer som forudsætning for at beskrive og løse problemer af revisionsmæssig, økonomisk og juridisk (herunder skatteretlig) art, der opstår i virksomheden eller organisationen, Metodiske kompetencer til selvstændigt gennemførelse af kritiske analyser og vurderinger, Evnen til at kunne forene revisionsmæssige, økonomiske og juridiske vurderinger i tværfaglige arbejdsgrupper og netværk, samt Personlige kompetencer som selvstændighed og fleksibilitet. (Dokumentationsrapport, s. 26) Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Samlet set vurderes kriterium 9 opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 26 Bilag 2: Studieordningen for cand.merc.aud. Bilag 3: Kvalifikationsprofil for cand.merc.aud. 23

27 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kandidatuddannelsen: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes realiserede læringsudbytte stemmer overens med uddannelsens kompetenceprofil. CBS argumenterer for, at kandidatafhandlingen viser det opnåede læringsudbytte. Gennemsnittet for kandidatafhandlingen er 7,66. Ledelsen fortalte, at de i aftagerdialogen fik at vide, at der var tilfredshed med dimittendernes læringsudbytte. Karaktergennemsnittet for de obligatoriske fag er noget lavere: Ekstern rapportering 3,38, skatteret 3,85 og ledelsesinformationssystemer 5,32. Akkrediteringspanelet bemærker, at CBS bør være opmærksom på det relativt lave karakterniveau i disse fag og årsagerne hertil, herunder at der er tydelig sammenhæng mellem undervisningsform og karakterniveau, idet der ser ud til at være en tendens til, at undervisningen i fagene med lavere karaktergennemsnit sker som storholdsforelæsninger. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 27 Bilag 6: Karakterfordeling udvalgte fag ved ordinær eksamen 24

28 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Uddannelsen er pt. godkendt til: Takst 1 Universitetet indstiller: Takst 1 Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. Titel Uddannelsens danske titel er pt. godkendt til: Cand.merc.aud. Universitetet indstiller: Cand.merc.aud. Uddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing Universitetet indstiller: Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. Den normerede studietid Uddannelsen er pt. godkendt til: 120 ECTS Universitetet indstiller: 120 ECTS Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Har uddannelsen en ministerielt fastsat adgangsbegrænsning? Nej. 25

29 Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Uddannelsen er omfattet af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (BEK nr. 338 af 06/05/ ) (Dokumentationsrapport, s. 29). Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. Censorkorps Uddannelsen er tilknyttet det erhvervsøkonomiske censorkorps (Dokumentationsrapport, s. 29). Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. Sprog Uddannelsen udbydes på: Dansk (Dokumentationsrapport, s. 29). Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. Adgang Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen (minimum 1 - for uddannelser, der giver ret til titlerne/betegnelserne cand.pæd., cand.cur., cand.scient.san. eller cand.polyt., skal der angives både en adgangsgivende bachelor- og professionsbacheloruddannelse) 4. For at kunne påbegynde Kandidatuddannelsen i revision må den studerende have bestået den almene erhvervsøkonomiske afgangseksamen, en af de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser eller den økonomiske kandidateksamen (cand.oecon.). 5. Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere HD-dimittender i regnskabsvæsen eller i finansiering, jf. dog Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere ansøgere, der har bestået en revisoruddannelse fra en handelsskole og som har bestået prøver indenfor fagområderne nationaløkonomi, investering og finansiering, informatik/edb, statistik, organisation, afsætningsøkonomi, og erhvervsøkonomiske planlægnings- og optimeringsmetoder. Pensum hertil skal udgøre et studenterårsværk. 7. Universitetet kan godkende, at en studerende med en anden adgangsgivende uddannelse end de i 4-6 nævn- 26

30 te eller tilsvarende uddannelser kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter universitetets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som de i 4-6 nævnte uddannelser. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering. (Dokumentationsrapport, s. 28) CBS oplyser i supplerende dokumentation den 4. juni 2009, at 6 vil blive fjernet fra studieordningen. Det nye adgangskrav er således: For at kunne påbegynde Kandidatuddannelsen i revision må den studerende have bestået den almene erhvervsøkonomiske afgangseksamen, en af de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser eller den økonomiske kandidateksamen (cand.oecon.). Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere HD-dimittender i regnskabsvæsen eller i finansiering, jf. dog 10. Universitetet kan godkende, at en studerende med en anden adgangsgivende uddannelse end de i 4-6 nævnte eller tilsvarende uddannelser kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter universitetets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som de i 4-6 nævnte uddannelser. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering. Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. De faglige mindstekrav Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej. Parallelforløb og fællesuddannelser Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej. Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen? Nej. Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej. Akkrediteringskonsulentens vurdering: Ingen bemærkninger. 27