Evaluering af Værdibyg

Transkript

1 Evaluering af Værdibyg Udarbejdet af DAMVAD for Værdiskabende Byggeproces (Værdibyg) September 2014

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Evalueringens hovedresultater Anbefalinger fremadrettet 6 2 Introduktion og baggrund Baggrund for evalueringen Struktur 8 3 Evalueringens metodegrundlag Evalueringsdesign Metoder Spørgeskemaundersøgelse Interviews 12 4 Kendskab til Værdibygs arbejde Kendskab til Værdibyg som branche initiativ Kommunikationskanaler Kendskab til Værdibygs vejledninger 18 5 Relevans af Værdibygs arbejde Relevans af brancheinitiativ Relevans af hidtidige indsatsområder Relevans af kommunikations- og formidlingsarbejde 27 6 Handling og effekter på baggrund af Værdibygs arbejde Anvendelse af Værdibygs arbejde i målgruppen Effekter af Værdibygs arbejde 34 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 3

4 1 Evalueringens hovedresultater Denne evaluering har til formål at undersøge, hvorvidt brancheinitiativet Værdibyg ( Værdiskabende Byggeproces ) har gjort en forskel i byggebranchen. Værdibygs arbejde centrerer sig omkring udarbejdelse og formidling af skriftlige vejledninger til byggeriets aktører med anbefalinger og værktøjer til at håndtere udfordringer i byggeprocessen (se kapitel 5, tabel. 5.1 for en liste over de enkelte vejledningers formål). Initiativet skal bl.a. bidrage til færre fejl og mangler og øget kvalitet i byggeriet. Evalueringen er bygget op omkring en spørgeskemaundersøgelse og uddybende interviews blandt byggeriets bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører, og afdækker styrker og svagheder i det hidtidige arbejde, som vil kunne anvendes til at styrke Værdibygs indsats og formidlingsarbejde fremadrettet. Undersøgelsen peger på en ganske betydelig efterspørgsel, efter den type arbejde Værdibyg har til formål at lave uanset om respondenten kender til Værdibygs arbejde eller ej. Positiv vurdering af Værdibygs hidtidige arbejde For at kunne gøre en forskel på byggepladsen, skal Værdibygs vejledninger ikke alene behandle emner og problemstillinger, der er relevante for målgruppen af bygherrer, entreprenører, rådgivende ingeniører og arkitekter. Vejledningerne skal også have en form og et indhold, så de gør en forskel for brugerne i praksis. Det er derfor positivt, at pct. af de respondenter, der kender til Værdibygs vejledninger, vurderer, at de fungerer efter hensigten. Mellem hver femte og hver tredje respondent vurderer, at dette i høj grad er tilfældet. Stor interesse for Værdibygs arbejde Undersøgelsen peger på, at der er stor interesse for Værdibygs arbejde blandt de adspurgte aktører i byggeriet. Mere end tre fjerdele af spørgeskemaundersøgelsens bygherrer, entreprenører, rådgivende ingeniører og arkitekter vurderer, at Værdibygs arbejde er relevant for dem og deres virksomhed. Kun 3 pct. svarer, at Værdibygs arbejde slet ikke har interesse. Også de konkrete indsatsområder og emner, som behandles i Værdibygs vejledninger, anses generelt for relevante af målgruppen. Ud af de tretten vejledninger, der indgår i evalueringen, vurderes ni af dem at være relevante af pct. af undersøgelsens respondenter 1. I denne forbindelse peger undersøgelsen på, at det er vejledninger med eksempler på konkrete cases og praktiske værktøjer i form af fx regnemetoder eller udbudsmetoder, der har størst værdi for målgruppen. Dette er ikke alene tilfældet for de respondenter, der allerede kender Værdibygs arbejde. Således foretrækker 75 pct. af samtlige respondenter at få information om anbefalinger og værktøjer til optimering af byggeprocesser i form af skriftlige vejledninger med konkrete eksempler og praktiske værktøjer. Betydeligt potentiale for at udbrede kendskab Mens mere end 75 pct. af samtlige respondenter i undersøgelsen vurderer, at Værdibygs arbejde er relevant for dem, har knap 50 pct. af respondenterne aldrig hørt om Værdibyg. Blandt de respondenter der kender Værdibyg, angiver 25 pct., at de 1 To øvrige vejledninger, Kend din målgruppe og Kend dit medie, har ikke været en del af undersøgelsen, idet de primært henvender sig organisationer og institutioner, der arbejder med byggebranchen, frem for byggebranchen selv. 4 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

5 kun kender Værdibyg af navn. På grund af selektionsbias i undersøgelsen er den faktiske kendskabsgrad til Værdibyg i målgruppen formentlig lavere i praksis. I lyset af den relativt positive vurdering af Værdibygs arbejde, peger evalueringen således på et betydeligt potentiale for at udbrede kendskabet til Værdibygs arbejde blandt byggeriets aktører. Omkring hver tredje respondent, der har hørt om Værdibyg, anvender Værdibygs arbejde til inspiration i deres arbejde. Knap hver femte har anvendt arbejdet mere interaktivt, f.eks. ved at drøfte Værdibygs arbejde med hhv. kolleger og andre samarbejdspartnere i byggeret, mens blot 15 pct. har anvendt konkrete værktøjer aktivt i byggeprocessen. Dette er især tilfældet for entreprenører, hvor næsten 70 pct. af de adspurgte intet kender til Værdibygs arbejde. På tværs af aktørgrupper har Værdibyg bedst fat i bygherrerne, hvor næsten 60 pct. af de adspurgte kender til Værdibyg. Endvidere indikerer evalueringen, at der er bedre kendskab til Værdibyg blandt større virksomheder end mindre virksomheder. Dette er ikke nødvendigvis problematisk, da de store virksomheder i byggeriet også står for en stor del af de samlede aktiviteter i byggeriet. Når der ses på hvordan kendskabsgraden til Værdibyg kan øges blandt byggeriets aktører, fremstår nyhedsbreve og informationsmails som de foretrukne kommunikationskanaler for knap 70 pct. af undersøgelsens respondenter. Undersøgelsen peger bl.a. på, at brancheorganisationernes nyhedsbreve er en effektiv måde at nå ud til relevante respondenter. Hver tredje respondent, der allerede kender til Værdibyg, har hørt om Værdibyg via brancheorganisationernes nyhedsbreve eller medlemsblad. At mange respondenter opfatter brancheorganisationerne som garanter for kvalitet og validitet, synes i denne forbindelse at spille en vigtig rolle blandt samtlige aktørgrupper. Kommunikation og kenskab er nøglen til effekt Relevans og kendskab er ikke de eneste forudsætninger for, at Værdibygs arbejde kan gøre en forskel i branchen. Det er også nødvendigt, at Værdibygs arbejde anvendes og fører til faktiske adfærdsændringer i branchen. Omvendt angiver ca. 60 pct. af dem der har hørt om Værdibyg, at de ikke oplever nogen særlige barrierer for anvendelse af værdibygs arbejde, mens omkring en fjerdedel peger på manglende tid som en barriere, og kun få peger på manglende relevans o.l. Ses der alene på de respondenter, der har relativt godt kendskab til Værdibyg, er anvendelsen betydeligt højere. Her angiver knap 2 ud af 3, at de anvender Værdibyg til inspiration, mens omkring en tredjedel anvender konkrete værktøjer aktivt i byggeprocessen og drøfter arbejdet med kollegaer og samarbejdspartnere. Omvendt er der altså 1 ud af 3, der har relativt godt kendskab til Værdibyg, men som ikke anvender Værdibygs arbejde. Informationerne fra de uddybende interviews peger i denne forbindelse på, at det er vigtigt at kommunikere hvad respondenterne skal bruge Værdibyg til for at udbrede kendskab såvel som anvendelse. Ses der på de oplevede effekter af Værdibygs arbejde er billedet i høj grad det samme. Omkring hver tredje respondent, der har hørt om Værdibyg, mener, at Værdibyg har gjort dem mere opmærksomme på relevante problemstillinger i byggeprocessen, mens mellem pct. mener, at arbejdet har bidraget til bedre forståelse, samarbejdsrelationer og byggeprocesser. Kun omkring 15 pct. af respondenterne mener, at Værdibygs arbejde bidrager til bedre byggerier eller færre fejl i byggeprocessen. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 5

6 I forbindelse med de uddybende interviews nævnes især manglende kendskab og udbredelse som årsager til manglende oplevede effekter. Samtidig nævner flere respondenter, at Værdibygs arbejde fokuserer på at skabe holdningsændringer blandt byggeriets aktører, og at det må forventes at tage en vis tid. til den form og måde Værdibygs budskaber er blevet kommunikeret på, så længe vejledningerne holdes så praktiske som muligt med konkrete eksempler og værktøjer. Undersøgelsen peger således ikke på behov for nogen omfattende revidering af hverken kvaliteten eller indholdet af Værdibygs hidtidige arbejde eller formidlingsindsats. Ligesom der er sammenhæng mellem anvendelse og kendskabsgrad, er vurderingen af Værdibygs effekter mere positiv blandt dem, der kender relativt godt til Værdibyg. Her finder knap 2 ud af 3, at Værdibygs arbejde har gjort dem mere opmærksomme på relevante problemstillinger i byggeprocessen, mens knap 45 pct. finder, at Værdibygs arbejde har bidraget til bedre byggeprocesser og omkring 25 pct. vurderer, at det har resulteret i bedre byggerier. 1.1 Anbefalinger fremadrettet Samlet set peger evalueringen på, at det primære fokus i Værdibygs fremadrettede arbejde bør være at øge kendskabet til Værdibygs vejledninger blandt byggeriets aktørgrupper. For det første er de temaer Værdibygs vejledninger adresserer relevante for byggeriets aktører, og der er potentielt en stor interesse i målgruppen for de problemstillinger, Værdibyg søger at behandle. For det andet er andelen af respondenter i undersøgelsen, der har hørt om Værdibyg, forholdsvis lav, og andelen der kender arbejdet noget eller godt endnu lavere. Hvordan kan Værdibyg nå ud til flere? Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt at involvere de seks brancheorganisationer i kommunikationsindsatsen. Brancheorganisationernes nyhedsbreve fremstår som en effektiv kommunikationskanal. Hver tredje respondent, der allerede kender til Værdibyg, har hørt om Værdibyg via brancheorganisationernes nyhedsbreve eller medlemsblad, og mange peger på brancheorganisationernes kvalitetsstempel, som et vigtigt middel til at fange målgruppernes opmærksomhed. Dette er samtidig en omkostningseffektiv kommunikationsform sammenholdt med fx annoncer mv. Andre omkostningseffektive metoder, er søgemaskineoptimering eller Google Adwords, idet de uddybende interviews peger på, at mange i byggeriet benytter sig af internetsøgning, når praktiske problemer skal løses. Herudover er det vigtigt, at det formidles, hvad virksomhederne skal bruge Værdibygs arbejde til, samt at vejledningerne holdes så konkrete og praktiske som muligt. For det tredje er der en ganske positiv vurdering af Værdibygs hidtidige arbejde, og jo bedre respondenterne kender til Værdibygs arbejde, jo større er den oplevede effekt. Der er samtidig stor opbakning 6 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

7 2 Introduktion og baggrund Denne evaluering har til formål at undersøge, hvorvidt Værdibygs arbejde og vejledninger har gjort en forskel i branchen. I tillæg afdækker evalueringen styrker og svagheder i det hidtidige arbejde, som vil kunne anvendes til at styrke indsatsen og det relaterede formidlingsarbejde fremadrettet. Udgangspunktet for initiativet er den hypotese, at en byggeproces er særligt udsat for værditab i de mange faseskift og overleveringer mellem forskellige aktrører, der karakteriserer en byggeproces. Figur 2.1. illustrerer byggeriets typiske hovedfaser og centrale faseskift i et byggeris værdikæde. 2.1 Baggrund for evalueringen FIGUR 2.1 Centrale faseskift i byggeprocessen Værdibygs forretningsudvalg har efterspurgt en evaluering, der har til formål at: Sandsynliggøre om Værdibygs arbejde og vejledninger har haft den ønskede effekt i branchen. Afdække styrker og svagheder i det hidtidige arbejde, hvor der skelnes mellem hhv. arbejdets indhold og relevans og den relaterede kommunikations- og formidlingsindsats. I tilrettelæggelsen af evalueringen er der således et dobbelt sigte: Dels på målopfyldelse, resultater og effektivitet i det hidtidige arbejde, dels på muligheder for optimering og udvikling fremadrettet. Organiseringen af Værdibygs arbejde og processer er derimod uden for evalueringens genstandsfelt. Om Værdibyg Værdiskabende Byggeproces (Værdibyg) blev etableret i 2008 som et samarbejde mellem syv af byggeriets toneangivende organisationer, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, DANSKE ARK, Dansk Byggeri, TEKNIQ, BAT- Kartellet og DI Byg 2. Initiativet har til formål at understøtte en værdiskabende byggeproces for derigennem at sikre øget kvalitet i byggeriet. Kilde: DAMVAD på baggrund af Værdibyg 2014 At forbedre samarbejdet og kommunikationen på tværs af fag og virksomheder ses derfor som en central forudsætning for øget kvalitet og produktivitet i byggeriet. Værdibygs arbejde har indtil videre centreret sig omkring udarbejdelsen og formidlingen af skriftlige vejledninger til byggeriets aktører med anbefalinger og værktøjer til en bedre håndtering af udfordringer i byggeprocessen. Samtidig kan Værdibyg ses som en platform til dialog om udfordringer i byggesektoren på tværs af byggeriets fag og aktørgrupper. Siden initiativets opstart har Værdibyg, som det ses i Tabel 2.1 (næste side), udgivet i alt 16 vejledninger målrettet forskellige emneområder og aktører med henblik på at bidrage til optimerede byggeprocesser og øget kvalitet i byggeriet. Disse har jf. figuren været fokuseret omkring tre indsatsområder, navnlig faseskift uden værditab, udbud og aftaler samt formidling af udvikling i byggeriet. I efteråret 2013 igangsattes derudover arbejdet inden for et fjerde indsatsområde, navnlig Værdiskabende renoveringsprocesser. 2 I 2013 forlod DI Byg samarbejdet, således er der p.t. er seks brancheorganisationer bag initiativet. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 7

8 Vejledningerne er blevet til gennem workshop- og projektgruppeforløb med en række forskellige aktører i byggeriet. I alt har over 222 praktikere fra 93 af byggeriets virksomheder deltaget i udviklingen af vejledningerne. Selve processerne bag tilblivelsen af Værdibygs vejledninger er i henhold til udbudsmaterialet uden for denne evaluerings genstandsfelt. Ud over vejledningernes indhold og relevans i forhold til at bidrage til en bedre byggeproces for de involverede parter, er målgruppernes kendskab til værdibygs arbejde og anvendelsen af Værdibygs værktøjer en forudsætning for, at Værdibyg kan gøre en forskel i byggebranchen. Her står Værdibygs kommunikations- og formidlingsindsats centralt både ift. målgruppens kendskab (anvendes de rigtige kommunikationskanaler og -former?) og ift. målgruppens anvendelse (har vejledningsmaterialet den rette form?). 2.2 Struktur Rapporten er opbygget som følger: I Kapitel 3 præsenteres evalueringens metodegrundlag. I Kapitel 4 præsenteres detaljerede resultater af undersøgelsen vedrørende målgruppens kendskab til Værdibyg og Værdibygs arbejde ligesom der ses på, hvordan respondenterne har stiftet bekendtskab med Værdibyg. TABEL 2.1 Værdibygs vejledninger, udgivelsestidspunkt og fokusområde (sorteret efter udgivelsestidspunkt) Vejledning Udgivelsestidspunkt Fokusområde Kvalitet som tildelingskriterium December 2010 Udbud og aftaler Tidsplanredegørelse December 2010 Udbud og aftaler Perspektiver på byggeriets Faseskift (debatoplæg) Marts 2011 Faseskift uden værditab Kend din målgruppe September 2011 Formidling af udvikling i byggeriet Vælg dit medie Marts 2012 Formidling af udvikling i byggeriet Afregning af vinterforanstaltninger September 2012 Udbud og aftaler Projektoptimering Oktober 2012 Faseskift uden værditab Etablering af samarbejde November 2012 Faseskift uden værditab Rigtig fra start December 2012 Faseskift uden værditab Brugerinvolvering Januar 2013 Faseskift uden værditab Effektiv prækvalifikation Marts 2013 Udbud og aftaler Driftsorienteret byggeproces Maj 2013 Faseskift uden værditab Commissioning-processen Maj 2013 Faseskift uden værditab Leverandør- og samprojektering September 2013 Faseskift uden værditab Inddragelse af underentreprenører September 2013 Faseskift uden værditab Perspektiver på renoveringsprocesser (debatoplæg) Juni 2013 Værdiskabende Renoveringsprocesser 8 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

9 I Kapitel 5 ses der på målgruppens vurdering af arbejdets relevans og deres vurdering af Værdibygs hidtidige indsatsområder. Der ses også på målgruppens foretrukne kommunikationskanaler og ønsker til værktøjerne og anbefalingernes form. Kapitel 6 ses der nærmere på i handling og effekt i målgruppen. I hvilken grad anvendes værdibygs værktøjer i målgruppen og hvordan? Hvilke erfaringer har respondenterne med at anvende Værdibygs arbejde? EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 9

10 3 Evalueringens metodegrundlag 3.1 Evalueringsdesign DAMVADs evalueringsdesign bygger på to analytiske redskaber, forandringsteori og en kommunikationsmodel. Forandringsteori For det første anvendes forandringsteori som analytisk ramme for en sandsynliggørelse af hvorvidt Værdibygs arbejde har haft den ønskede effekt og til at identificere potentielle barrierer herfor. Som kommunikationsfagligt udgangspunkt for evalueringen har DAMVAD hentet inspiration nedenstående kommunikationsmodel 4, der viser, hvordan en kommunikationsproces typisk forløber i målgruppen. FIGUR 3.1 Kommunikationsmodel Når man evaluerer ved hjælp af forandringsteori, har man efterfølgende mulighed for at efterprøve, om der er sammenhæng mellem de aktiviteter, som indgår i projektet og de resultater der ønskes opnået. Man efterprøver så at sige hele årsags-virkningskæden fra aktivitet til resultat ved hjælp af indsamlede data, og derudfra kvalificerer man vurderingen af, om projektet virker som det oprindeligt var tænkt. Forandringsteori er således velegnet til at opstille relevante og projektnære målepunkter, der er egnet til en sandsynliggørelse af den hidtidige effekt af Værdibygs arbejde og vejledninger. Samtidig er det egnet til at afdække potentielle styrker og svagheder i det hidtidige arbejde, der kan anvendes til at styrke indsatsen fremadrettet. Kommunikationsmodel For det andet anvendes den klassiske kommunikationsmodel, AIDA 3 som analytisk ramme for evalueringen af Værdibygs hidtidige kommunikations- og formidlingsarbejde. på baggrund af bl.a. Sepstrup, Preben (2003) Det første trin i modellen, og dermed den grundlæggende forudsætning for, at værdibygs arbejde har en effekt er, at målgruppen eksponeres for budskabet, således at der skabes kendskab i målgruppen. Værdibyg har jf. kapitel 2 distribueret anbefalinger og værktøjer gennem bl.a. nyhedsbreve, lanceringsarrangementer, hjemmeside, post (direct mail) etc. Værdibygs midler er imidlertid relativt begrænsede. Således er dyrere kommunikationskanaler som f.eks. større events, merchandise, tv-spots, radio-spots, online-bannere og annoncering dagblade ikke benyttet. Det er derfor ikke usandsynligt, at en betydelig del af målgruppen faktisk ikke kender til Værdibygs arbejde. Efterfølgende kræves at modtagerne fatter interesse for budskabet, og at der skabes en efterspørgsel på produktet, som i dette tilfælde er vejledninger med anbefalinger og værktøjer til at opti- 3 AIDA er en forkortelse for Attention, Interest, Desire og Action og er en klassisk kommunikationsmodel, der beskriver den idealtypiske bevægelse, som en målgruppe skal foretage fra opmærksomhed om et produkt til ønsket om køb 4 Se også i Sepstrup, Preben (2003), Tilrettelæggelse af information, Systime 10 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

11 mere byggeprocesser. Dette forudsætter, at budskabets indhold såvel som form har relevans for modtagerne. Endelig er den ultimative effekt at skabe handling eller adfærdsændring i overensstemmelse med det formidlede budskab. Handling kan eksempelvis manifestere sig som søgen efter mere viden eller igangsættelse af konkrete initiativer. For hvert trin i kommunikationsprocessen involveres modtagerne gradvist mere og mere. Det betyder, at der typisk er færre modtagere jo længere hen i kommunikationsmodellen man bevæger sig. Kommunikationsprocessen går ikke nødvendigvis igennem alle faser i tragten, men det enkelte trin er som hovedregel en nødvendig betingelse for at få målgruppen videre til det efterfølgende trin i processen. Med udgangspunkt i modellen er det muligt at måle på resultaterne i tragtens forskellige faser for at undersøge, hvor målgruppen eventuelt falder fra på vej mod det ultimative formål at bidrage til bedre byggeprocesser og øget kvalitet i byggeriet. 3.2 Metoder Til indhentning af ny viden er anvendt både kvalitative og kvantitative metoder. Dette sikrer en evaluering, der både er repræsentativ og dybdegående og beskrives nærmere i det følgende Spørgeskemaundersøgelse Som led i evalueringen er gennemført en spørgeskemaundersøgelse i målgruppen for Værdibygs arbejde. Konkret omfatter Værdibygs målgruppe, personer med en vis grad af (projekt-) lederansvar inden for byggeriet. Undersøgelsespopulation og svarprocenter Undersøgelsespopulationen er identificeret med udgangspunkt i organisationerne bag Værdibygs medlemskredse, der dækker et bredt udsnit af centrale aktørgrupper i byggeriet. På denne baggrund, er identificeret i alt 4118 personer med kontaktoplysninger for hvem Værdibygs arbejde har relevans 5. Den faktiske målgruppe vil nødvendigvis være betydeligt mere omfattende end dette. Idet der ikke er foretaget nogen selektion på f.eks. kendskab eller holdning til Værdibyg. Der er derfor ikke nogen grund til at antage, at undersøgelsespopulationen ikke er repræsentativ for den egentlige målgruppe. Spørgeskemaundersøgelsens respondenter Der er opnået i alt 512 gennemførte besvarelser, hvilket svarer til en samlet svarprocent på 12,4 pct. I tabel 3.1. ses en oversigt over antallet af respondenter og svarprocenter fordelt på brancheorganisation. Det fremgår at svarprocenten er højest blandt Bygherreforeningens medlemmer, hvor i alt 31 pct. af de adspurgte har deltaget i undersøgelsen. Blandt de øvrige organisationer ligger svarprocenten mellem 9 og 15 pct. Denne relativt lave svarprocent kan medføre at undersøgelsens resultater er sårbare for selektionsbias. Dette skyldes at respondenter, der har et bedre kendskab til Værdibyg kan forventes, at være mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen. Idet der er taget særlig hensyn til risiko for selektionsbias i udarbejdelsen af invitationsmails og spørgeskemaundersøgelse bør tallene alligevel give en god indikation på den faktiske 5 For visse organisationer har det været relevant at frasortere delgrupper i medlemskredsen, der ikke vurderes at være omfattet af målgruppen for Værdibygs arbejde. Eksempelvis har FRI medlemsvirksomheder, der ikke arbejder med byggeri. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 11

12 kendskabsgrad. Samtidig er der tale om en forventelig svarprocent, i lyset af at der har været tale om en frivillig undersøgelse. Tabel 3.2 viser fordelingen af undersøgelsens 512 respondenter på hhv. aktørgruppe, stilling/rolle samt virksomhedsstørrelse: TABEL 3.1 Respondenter og svarprocenter Organisation Respondenter Svarprocent Bygherreforeningen 36 31% Dansk Byggeri 78 10% TEKNIQ % FRI % DANSKE ARK 72 10% BAT 15 9% Samlet % I en række tilfælde vil det være relevant at analysere, hvorvidt der er forskel i besvarelserne på tværs af forskellige typer respondenter. Tre karakteristika er i denne forbindelse særligt relevante: Den overordnede aktørgruppe i byggeriet, som respondentens virksomhed tilhører. Der skelnes mellem bygherrer (professionelle bygherrer samt bygherrerådgivere), rådgivende ingeniører, arkitekter samt entreprenører som dækker alt fra fagentreprenører og installatører; hovedentreprenører og totalentreprenør til håndværkere samt leverandører. Respondentens stilling/rolle i virksomheden på tværs af byggerivirksomheder, hvor der skelnes mellem virksomhedsledere, ansvarshavende projektmedarbejdere og øvrige medarbejdere. Størrelsen på respondentens virksomhed, målt på antallet af ansatte i den del af virksomheden, der beskæftiger sig med byggeri i Danmark. TABEL 3.2 Respondenter fordelt på aktørgruppe, stilling/rolle og virksomhedsstørrelse Segment Aktørgruppe Stilling/rolle ansvar Virksomhedsstørrelse Respondenter Andel Bygherre % Rådgivende ingeniør % Arkitekt % Entreprenør % Leder % Har projektledelses % Andet % 0-9 ansatte % ansatte % ansatte % 250+ ansatte % Det skal her bemærkes, at det lave antal besvarelser blandt respondenter, der hverken er virksomhedsledere eller projektledere er i overensstemmelse med målgruppen for Værdibygs arbejde jf. kapitel Interviews Med henblik på at uddybe og kvalificere besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i alt 11 interviews med personer i målgruppen. Med henblik på at dække forskellige aktørtyper er der interviewet respondenter fra samtlige aktørgrupper. Ift. størrelse er respondenterne blevet valgt, så de så vidt muligt tilhører den mest repræsenterede gruppe i undersøgelsen. 12 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

13 Interviewene gør det muligt at komme mere i dybden med erfaringer med brugen af Værdibygs vejledninger blandt de respondenter, der anvender vejledningerne, og betragtninger hos de respondenter, der kender til Værdibygs vejledninger, men ikke benytter dem. Samtidig tillader interviewene en uddybning af evt. barrierer og udfordringer, der er i forbindelse med kendskabet til og anvendelsen af Værdibygs vejledninger samt at indsamle input til fremadrettede forbedringsforslag. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 13

14 Bygherre (N=68) Rådgivende ingeniør (N=180) Arkitekt (N=66) Entreprenør (N=198) 4 Kendskab til Værdibygs arbejde I dette afsnit belyses respondenternes kendskab til Værdibygs arbejde på baggrund af resultaterne fra desk research, spørgeskemaundersøgelse og interviews. Kendskab til Værdibygs arbejde i målgruppen er jf. kapitel 3 første trin i en effektfuld formidlingsindsats, og en grundlæggende forudsætning for at Værdibygs arbejde kan have en effekt. Der ses bl.a. på kendskabet til Værdibyg som brancheinitiativ og de enkelte vejledninger, ligesom der ses på, hvordan respondenterne har stiftet bekendtskab med Værdibyg. Når der ses på kendskabsgraden på tværs af aktørgrupper, fremgår jf. figur 4.2, at især bygherrerne har et godt kendskab til Værdibygs arbejde. Næsten 60 pct. af bygherrerne svarer, at de kender godt eller noget til Værdibygs arbejde. Det samme gør sig gældende for ca. 30 pct. af arkitekterne og de rådgivende ingeniører, mens kun 9 pct. af entreprenørerne kender noget eller godt til Værdibygs arbejde. Næsten 70 pct. af de adspurgte entreprenører kender intet til Værdibygs arbejde. 4.1 Kendskab til Værdibyg som branche initiativ Figur 4.1 viser, at 25 pct. af de 512 adspurgte personer enten kender godt eller noget til Værdibygs arbejde, mens knap halvdelen angiver, at de intet kender til Værdibygs arbejde eller vejledninger. Den resterende fjerdedel kender kun Værdibyg af navn. Det skal bemærkes, at kendskabsgrad er sårbart for selektionsbias (se kapitel 3), hvorfor den faktiske kendskabsgrad i målgruppen, kan være endnu lavere. FIGUR 4.2 Kendskab til Værdibyg fordelt på faggrupper 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% FIGUR 4.1 Hvor godt kender du til brancheinitiativet Værdibygs arbejde? Godt/noget Kun af navn Intet Intet 48% Note: N=512 Godt 9% Noget 16% Kun af navn 27% Note: N= 512 Som det ses i figur 4.3, er der herudover nogen tendens til, at respondenter i større virksomheder har et bedre kendskab til Værdibyg. Mens omkring pct. af de store og mellemstore virksomheder kender godt eller noget til værdibyg, er det samme kun tilfældet for mellem pct. af de små virksomheder på under 50 ansatte. Ligeledes er andelen, der intet kender til Værdibyg 5-15 procentpoint højere blandt disse virksomheder, end for de større virksomheder. 14 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

15 FIGUR 4.3 Kendskab fordelt på virksomhedsstørrelse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-9 (N=121) Note: N= (N=198) Dette er særlig udtalt for entreprenørgruppen. Som vist i figur 4.4. kender omkring halvdelen af entreprenørerne fra de helt store virksomheder godt eller noget til Værdibyg, mens det samme er tilfældet for lidt over hver tiende i gruppen af mellemstore entreprenørvirksomheder. Der skal her tages forbehold for det lave antal virksomheder i denne gruppe. Større virksomheder og særligt større entreprenørvirksomheder kan anses som strategisk vigtige for Værdibyg i lyset af deres større markedsandele. Det er derfor positivt, hvis Værdibyg har relativt bedre fat i denne gruppe (N=92) Godt/noget Kun af navn Intet 250+ (N=101) FIGUR 4.4 Entreprenørernes kendskab til værdibyg 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-9 (N=21) Note: N=198 Når der ses på kendskabsgrad fordelt på respondenternes stilling, er der derimod ingen nævneværdige forskelle (N=119) (N=48) Godt/noget Kun af navn Intet Deltagelse i workshops og arrangementer I alt har 52 af undersøgelsens respondenter deltaget i et eller flere af Værdibygs arrangementer eller workshopforløb. De udgør altså ca. 10 pct. af alle respondenter i undersøgelsen og udgør samtidig størstedelen af de respondenter, der svarer at de kender godt til Værdibygs arbejde (N=10) Det er værd at bemærke, at andelen af respondenter, der har deltaget i workshops og arrangementer ikke er ens på tværs af aktørgrupper. Mens næsten 30 pct. af bygherrerespondenterne har deltaget jf. også den høje andel af disse, der kender godt til Værdibygs arbejde er andelen 12 pct., 7 pct., og 6 pct. for hhv. arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 15

16 Dette er interessant idet respondenter, der har deltaget i workshopforløb og derigennem har haft mulighed for at påvirke indholdet af Værdibygs arbejde, kan forventes at være mere positivt stemte i en evaluering. Det er derfor ikke overraskende, at bygherrerne fremstår særligt positive ift. Værdibygs relevans (kapitel 5) og effekt (kapitel 6). For segmenteringer på stilling og virksomhedsstørrelse, er der derimod ikke nævneværdige forskelle i deltagelsen på tværs af grupperne FIGUR 4.5 Hvordan har respondenterne hørt om Værdibyg? Via brancheorganisationens nyhedsbrev eller medlemsblad Via samarbejdspartnere i byggeriet Via Værdibygs hjemmeside Via min arbejdsplads/kollegaer Via omtale i medierne Kommunikationskanaler Med henblik på at afdække hvordan respondenterne er blevet eksponeret for Værdibygs arbejde, er de respondenter, der kender til Værdibygs arbejde blevet spurgt til, hvordan de har hørt om Værdibyg. Figur 4.5 viser, at den vigtigste hidtidige kilde til information om Værdibygs arbejde er brancheorganisationernes nyhedsbreve og medlemsblade. Samtidig fremgår af figur 4.6. (næste side), at dette er tilfældet for alle fire faggrupper. 42 pct. af bygherrerne, 34 pct. af de rådgivende ingeniører, 35 pct. af arkitekterne og 29 pct. af de entreprenører, der kender til Værdibyg, svarer således, at de har hørt om Værdibygs arbejde fra brancheorganisationens nyhedsbreve eller medlemsblad. I forbindelse med kurser, konferencer eller arrangementer Via andre hjemmesider Via post (direct mail) Andre sammenhænge 0% 10% 20% 30% 40% Note: Bemærk N=266. Andel af respondenter, der som minimum kender til Værdibyg af navn. Foruden nyhedsbreve og medlemsblade er der relativt mange, som svarer, at de har hørt om Værdibygs arbejde gennem samarbejdspartnere i byggeriet og fra Værdibygs egen hjemmeside. I afsnit 4.1 sås det, at især bygherrerne har et godt kendskab til Værdibygs arbejde. Et tættere samarbejde mellem Værdibyg og Bygherreforeningen, som følge af Værdibygs fysiske placering i Bygherreforeningens sekretariat, kan dermed være en mulig forklaring på det relativt gode kendskab i bygherregruppen. 16 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

17 Entreprenør (N=69) Arkitekt (N=40) Rådgivende ingeniør (N=105) Bygherre (N=52) FIGUR 4.6 Top 3 over informationskanaler for hver faggruppe Via Værdibygs hjemmeside Via brancheorg.'s nyhedsbrev eller medlemsblad Via min arbejdsplads/kollegaer Via brancheorg.'s nyhedsbrev eller medlemsblad Via samarbejdspartnere i byggeriet Via Værdibygs hjemmeside Via brancheorg.'s nyhedsbrev eller medlemsblad Via Værdibygs hjemmeside Via samarbejdspartnere i byggeriet Via brancheorg.'s nyhedsbrev eller medlemsblad Via samarbejdspartnere i byggeriet Via omtale i medierne 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Note: Bemærk N=266. Andel af respondenter, der som minimum kender til Værdibyg af navn. I figur 4.6 kan det ses, at de samme kilder har stor betydning på tværs af aktørgrupperne. For bygherrerne er andre kollegaer på arbejdspladsen dog også en relativt vigtig kilde, mens omtale i medierne fremhæves blandt entreprenørerne, hvor relativt mange kun kender Værdibyg af navn. De samme informationskanaler er også blandt de vigtigste, når resultatet opdeles på respondentens stilling eller virksomhedsstørrelse. Værdibygs hjemmeside Undersøgelsen viser, at Værdibygs hjemmeside er blandt de tre vigtigste hidtidige kilder til information om Værdibygs arbejde. De uddybende interviews peger på, at mange benytter google, når de skal finde løsninger til konkrete problemstillinger. Samtidig benyttes hjemmesiden som kilde til uddybende information, når respondenterne har stiftet bekendtskab med Værdibyg ad andre kanaler som f.eks. brancheorganisationernes nyhedsblade. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 17

18 TABEL 4.1 Hjemmesidestatistik for Værdibyg Juni Juni 2013 Juni Juni 2014 Sessioner Brugere Sider pr. session 3,55 3,76 Afvisningprocent 46 pct. 45 pct. Førstegangsbesøgende 53 pct. 54 pct. Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Værdibyg I tabel 4.1. fremgår udvalgte nøgletal fra Værdibygs hjemmesidestatistik de seneste to år. Det ses her, at hjemmesiden har en afvisningsprocent omkring 45 pct., hvilket betyder, at lidt under halvdelen af de personer, der klikker sig ind på Værdibygs hjemmeside, ikke klikker videre på hjemmesiden. Dette er ikke nogen usædvanlig høj afvisningsprocent, der typisk ligger i intervallet pct. for denne type hjemmesider 6, ligesom brugerne kan have fundet det de søgte på Værdibygs første side. Hjemmesiden synes dog at have potentiale som formidlingskanal for Værdibygs vejledninger, blandt de over 50 pct. førstegangsbesøgende, og her kunne man arbejde med at gøre Værdibygs vejledninger endnu mere synlige på hjemmesiden. 4.2 Kendskab til Værdibygs vejledninger Værdibyg har udgivet 16 vejledninger siden Ikke alle vejledninger er dog nødvendigvis lige kendte, ligesom respondentens aktørgruppe kan have betydning for kendskabsgraden. Figur 4.7. viser de tre mest kendte vejledninger segmenteret på aktørgruppe. Som det fremgår af figuren, er Effektiv prækvalifikation og Kvalitet som tildelingskriterium de to mest kendte vejledninger blandt både bygherrer, rådgivende ingeniører og arkitekter. Mens hhv. 38 pct. og 51 pct. af bygherrerne kender disse to vejledninger, er det samme tilfældet for omkring 20 pct. af arkitekterne og 15 pct. af de rådgivende ingeniører. Blandt entreprenørerne er der ingen enkeltvejledninger, der fremstår som særligt kendte. Listen toppes derimod af 5 vejledninger, som alle kendes af lidt over 5 pct. af de adspurgte entreprenører. Igen fremgår, at bygherregruppen har et mere indgående kendskab til Værdibyg og Værdibygs arbejde, end de øvrige aktørgrupper. Således, svarer flere bygherrer, at de kender vejledningerne i forhold til de andre aktørgrupper, ligesom kun 19 pct. af de bygherrer, der kender Værdibyg, angiver at de ikke kender nogen af vejledningerne. Den andel er betydeligt højere for de tre andre faggrupper, nemlig omkring 50 pct. 6 Google Analytics Benchmarks for average bounce rates. 18 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

19 Entreprenør (N=198) Arkitekt (N=66) Rådgivende ingeniør (N=180) Bygherre (N=68) Mens de første vejledninger blev udgivet allerede i 2010 udkom Værdibygs seneste publikation i efteråret 2013 (se tabel 2.1, kapitel 2) Dette kan have betydning for, hvor kendte vejledningerne er. Statistik på antal downloads af enkeltvejledninger over tid fra Værdibygs hjemmeside giver mulighed for at tage højde for sådanne forskelle i udgivelsestidspunkt. Dette er vist i figur 4.8, hvor det fremgår, at der er en tendens til øget kendskab og anvendelse over tid. Ikke desto mindre bekræfter figuren, at selv når der tages højde for varierende udgivelsestidspunkt, synes kendskabet målt ved antal downloads at være relativt højere for de vejledninger, som også fremgår som de 3-5 mest kendte i de respektive aktørgrupper (se figur 4.7.). Ses der eksempelvis på antal downloads 1 år efter udgivelsestidspunkt, er effektiv prækvalifikation og kvalitet som tildelingskriterium blandt de 5 vejledninger, med højeste antal downloads. Det skal bemærkes, at Værdibygs vejledninger også er publiceret i trykte eksemplarer, ligesom downloadede vejledninger kan videredistribueres. Der er altså alene tale om en grov proxy for kendskab. FIGUR 4.7 Hvilke af Værdibygs vejledninger kender du? Kvalitet som tildelingskriterium Effektiv prækvalifikation Brugerinvolvering Effektiv prækvalifikation Kvalitet som tildelingskriterium Commissioning-processen Kvalitet som tildelingskriterium Effektiv prækvalifikation Brugerinvolvering Afregning af vinterforanstaltninger Projektoptimering Etablering af samarbejde Rigtig fra start Inddragelse af underentreprenører 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: N=512 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 19

20 Vejledningen Tidsplanredegørelse skiller sig omvendt ud som en vejledning, der er relativt kendt målt på antallet af downloads, men som hverken fremstår som særligt kendt i spørgeskemaundersøgelsen, eller behandler et område af særlig interesse blandt respondenterne (se kapitel 5). En mulig forklaring på det høje antal downloads kan være, at vejledningen blev genstand for en pressemeddelelse fra COWI, hvilket resulterede i øget omtale. Dette understøtter igen potentialet for at udbrede kendskab gennem formidling via samarbejdspartnere. FIGUR 4.8 Udvikling i antal downloads af vejledningerne Downloads Effektiv Prækvalifikation Tidsplanredegørelse Commissioning-processen Kvalitet som tildelingskriterium Projektoptimering Etablering af samarbejde Afregning af vinterforanstaltninger Driftorienteret byggeproces Brugerinvolvering Rigtigt fra start Perspektiver på renoveringsprocesser Perspektiver på faseskift Kend din målgruppe Kvartaler efter udgivelse Vælg dit medie Leverandør- og samprojektering Inddragelse af underentreprenører Note: Hvis der ikke findes en observation på en bestemt dato, er resultatet interpoleret. Vejledningerne i signaturforklaringen er sorteret efter antal downloads 1 år efter udgivelsestidspunktet, således at den vejledning med det højeste antal downloads ét år efter udgivelse fremgår øverst. 20 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

21 5 Relevans af Værdibygs arbejde Ud over kendskab til Værdibygs arbejde er det en forudsætning for at arbejdet kan have effekt, at det opleves som relevant i målgruppen. Eksempelvis kan respondenter i målgruppen, der kender til Værdibygs arbejde, undlade at sætte sig ind i eller benytte sig af Værdibygs råd og vejledninger, fordi det ikke opleves som relevant for virksomheden indholdsmæssigt eller fordi budskabernes form og de benyttede kommunikationskanaler er uhensigtsmæssige. I denne del af undersøgelsen afdækkes det, hvorvidt Værdibygs arbejde, de konkrete vejledninger og den relaterede formidlingsindsats vurderes som relevante i målgruppen både blandt dem der allerede kender Værdibyg og blandt dem der ikke kender til arbejdet eller kun kender til Værdibyg af navn. FIGUR 5.1 Har praktiske værktøjer og anbefalinger, der skal skabe en samlet set bedre byggeproces interesse for dig/din virksomhed? Slet ikke 3% I mindre grad 12% Ved ikke 9% I nogen grad 39% I høj grad 37% 5.1 Relevans af brancheinitiativ Værdibyg har til formål at skabe en samlet set bedre byggeproces til gavn for byggeriets virksomheder, bygherrerne og brugerne. Dette gøres ved at udvikle praktiske værktøjer og anbefalinger til målgruppen i samarbejde med praktikerne selv. Når samtlige respondenter spørges til, hvorvidt denne type værktøjer og anbefalinger har interesse for respondenten og dennes virksomhed, svarer mere end tre fjerdele, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet. Kun 3 pct. svarer, at denne type anbefalinger og værktøjer slet ikke har interesse (jf. figur 5.1). Værdibygs arbejde vurderes således som relevant for størstedelen af respondenterne på trods af at knap halvdelen af disse respondenter intet kendskab har til Værdibyg. Igen, skal der tages det forbehold, at selektionsbias kan medføre, at de respondenter, der i finder denne type værktøjer interessante, i højere grad kan være tilbøjelige til at besvare undersøgelsen end øvrige respondenter. Note: N=512 Det er også interessant, at se på forskelle på tværs af byggeriets aktører. Som det fremgår af figur 5.2. er der betydelig interesse blandt samtlige aktørgrupper. Bygherrerne fremstår dog samlet set mest interesserede tæt efterfulgt af de rådgivende ingeniører. Hele 9 ud af 10 bygherrer og 8 ud af 10 rådgivende ingeniører finder at Værdibygs arbejde i høj eller nogen grad har interesse for deres virksomhed. Det samme er tilfældet for under 7 ud af 10 entreprenørerne, som også i mindre grad svarer, at arbejdet har i høj grad har interesse. Selektionsbias kan samtidig betyde, at det er entreprenører med størst interesse, der har valgt at besvare undersøgelsen. Bygherrer viste sig også i forrige kapitel at være den gruppe, som havde bedst kendskab til Værdibygs arbejde. Såfremt der alene ses på respondenter, der ikke kender Værdibygs arbejde, er interessen EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 21

22 for Værdibyg også generelt stor. Forskellen på faggrupperne er mindre, og rådgivende ingeniører ser ud til at have størst interesse for Værdibyg. Der må dog tages forbehold for, at relativt få bygherrer har svaret, at de ikke kender Værdibyg. FIGUR 5.2 Interesse for Værdibyg fordelt på aktørgruppe 70% 60% 50% 40% 30% 20% Respondentens stilling og rolle i byggeprocessen er en anden faktor, der kan have betydning for respondentens vurdering af Værdibygs relevans. Figur 5.3. viser, at personer med projektledelsesansvar i højere grad er interesserede i Værdibygs anbefalinger og værktøjer end ledere og andre ansatte. Knap 50 pct. af de adspurgte med projektledelsesansvar på deres arbejdsplads svarer således, at værdibygs arbejde i høj grad har interesse. Dette synes at bekræfte, at Værdibygs hidtidige fokus på ansatte med projektledelse som primærmålgruppe er velvalgt. FIGUR 5.3 Interesse for Værdibyg fordelt på stilling 50% 40% 10% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 30% 20% Bygherre (N=68) Rådgivende ingeniør (N=180) Arkitekt (N=66) Entreprenør (N=198) 10% Note: N=512 De uddybende interviews peger på entreprenørernes prisorientering, som den primære årsag til entreprenørernes mere moderate interesse for Værdibygs arbejde. Eksempelvis forklarer en mindre entreprenør, at selv om de berørte problemstillinger ser relevante ud, er det afgørende i sidste ende, at kunne være konkurrencedygtig på pris, mens metoder og processer koster penge. Det er ikke i kvaliteten, at værdien skabes hos mig. Jeg bliver altid målt på prisen. Entreprenør 0% Note: N=512 I høj grad I nogen grad I mindre grad Dette billede bekræftes også af næsten samtlige respondenter i de uddybende interviews. Værdibygs målgruppe er dem, der bestemmer hvordan projekterne skal eksekveres. Dvs. cheferne samt byggelederne og projektlederne. Slet ikke Leder (N=387) Projektleder (N=95) Andet (N=30) 22 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

23 En større rådgivende ingeniør og en håndværker i en større entreprenørvirksomhed forklarer: Det giver ingen mening at tage fat i den menige ingeniør. Vejen er via chefen! Rådgivende ingeniør Håndværkere er kun relevante for Værdibygs arbejde i kraft af, at medinddragelse sikrer øget kvalitet. Men målgruppen er byggelederne ikke mændene på byggepladsen. Håndværker FIGUR 5.4 Interesse for Værdibyg fordelt på virksomhedsstørrelse 50% 40% 30% 20% Sidst, men ikke mindst kan størrelsen på respondentens virksomhed have betydning for respondentens vurdering. Som det ses i figur 6.4. er der en positiv sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og efterspørgsel efter Værdibygs arbejde. Mens næsten halvdelen af respondenterne i de mellemstore ( ansatte) og store (250+ ansatte) virksomheder finder, at Værdibygs arbejde i høj grad er interessant for deres arbejdsplads, er det samme tilfældet for omkring en tredjedel af de små virksomheder (10-49 ansatte) og de mindste virksomheder (<10 ansatte). En segmentering på både faggruppe og virksomhedsstørrelse viser, at sammenhængen mellem interesse og virksomhedsstørrelse er mest markant blandt rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører. Interessen fra bygherrer er generelt høj, uafhængigt af virksomhedsstørrelse. For alle grupper, fordelt på både virksomhedsstørrelse og faggruppe, gælder det, at færre end hver tiende svarer, at de slet ikke er interesseret i Værdibygs arbejde eller vejledninger. 10% 0% Note: N=512 I høj grad I nogen grad I mindre grad 0-9 (N=121) (N=198) (N=92) 250+ (N=101) Den ganske betydelige interesse blandt de deltagende mindre entreprenørvirksomheder, kan virke overraskende. Selektionsbias kan her spille en rolle. De mindre byggevirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen er ikke nødvendigvis, repræsentative for målgruppen. Dette understøttes af de uddybende interviews, hvor håndværkerne i de små entreprenørvirksomheder typisk karakteriseres som svære at få fat i, og som udgangspunkt kommunikerer mundtligt (se afsnit 5.3). Slet ikke EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 23

24 5.2 Relevans af hidtidige indsatsområder Omdrejningspunktet af Værdibygs hidtidige arbejde har jf. kapitel 2 været udarbejdelsen og publikationen af vejledninger inden for specifikke indsatsområder. Med henblik på at vurdere relevansen af Værdibygs hidtidige indsatsområder, er samtlige respondenter blevet præsenteret for en liste med de respektive målsætninger for 14 af Værdibygs publikationer 7 oplistet i tabel 5.1, og spurgt til i hvilken grad de er interesserede i anbefalinger eller praktiske værktøjer, der skal bidrage til de oplistede formål. Som det fremgår af figur 5.5 er der betydelig interesse for Værdibygs hidtidige indsatsområder. Således bliver 9 ud af 13 hidtidige indsatsområder vurderet til at have høj eller nogen relevans af mellem 75 til 85 pct. af respondenterne. Især Rigtig fra start, etablering af samarbejde og projektoptimering vurderes særligt interessante blandt en stor del af respondenterne. Dette er omvendt ikke overraskede i lyset af den relativt brede gruppe af aktører, som disse vejledninger er målrettet. TABEL 5.1 Målsætninger med Værdibygs vejledninger Vejledning Målsætning Afregning af vin- Bedre grundlag for brug af afregningsmodeller for vinterforanstaltninterforanstaltningeger Bedre slutprodukter og øget brugertilfredshed gennem brugerinvolvering Brugerinvolvering Commissioningprocessen mere energieffektiv drift Bedre koordineret idriftsættelse og Driftsorienteret Indtænkning af driftsvenlige løsninger byggeproces og bedre totaløkonomi Effektiv prækvalifikation processer omkring Mere effektive og standardiserede prækvalifikation Etablering af samarbejde Inddragelse af underentreprenører Kvalitet som tildelingskriterium Leverandørprojektering og samprojektering Perspektiver på renoveringsprocesser Projektoptimering Rigtig fra start Tidsplanredegørelse Etablering af bedre samarbejde mellem forskellige parter på byggeprojektet Bedre samarbejde mellem entreprenører og underentreprenører Øget fokus på kvalitet i udbudsprocessen gennem anvendelse af kvalitative tildelingskriterier Bedre samarbejde mellem rådgiverne og leverandører om projektering Bedre byggeprocesser i renoveringsprojekter Bedre projektmateriale, tidlig inddragelse af de udførende, mere bygbare projekter og en mere effektiv byggeproces Bedre planlægning, koordinering, aftaler og kommunikation tidligt i byggeprojektet Øget klarhed i udbudsmaterialet om tidsmæssige risici i projektet 7 Publikationerne Kend din målgruppe og Vælg dit medie er ikke inkluderet, 24 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

25 Det er derfor vigtigt at se på forskelle på tværs af aktørgrupper. I figur 5.6. ses de tre indsatsområder, der har størst interesse blandt respondenterne fordelt på aktørgruppe. Det fremgår her at vejledningen Rigtig fra start, vurderes blandt top 3 mest relevante indsatsområder for samtlige aktørgrupper. Omkring 8-9 ud af 10 respondenter i hver gruppe svarer, at de i høj eller nogen grad finder værktøjer og anbefalinger, der skal bidrage til bedre planlægning, koordinering, aftaler og kommunikation tidligt i byggeprojektet, interessant for deres virksomhed. Mens etablering af bedre samarbejde mellem forskellige parter på byggeprojektet (Etablering af samarbejde) fremgår på top-3 listen af indsatsområder blandt rådgivere, arkitekter og entreprenører står Driftsorienteret byggeproces, der skal bidrage til indtænkning af driftsvenlige løsninger og bedre totaløkonomi relativt højt på listen blandt bygherrer og rådgivende ingeniører. FIGUR 5.5 Hvor interesseret er du i anbefalinger eller praktiske værktøjer på de områder vejledningerne behandler? Rigtig fra start Etablering af samarbejde Brugerinvolvering Projektoptimering Kvalitet som tildelingskriterium Leverandørprojektering og samprojektering Driftsorienteret byggeproces Perspektiver på renoveringsprocesser (debatoplæg) Tidsplanredegørelse Commissioning-processen Effektiv prækvalifikation Inddragelse af underentreprenører Afregning af vinterforanstaltninger 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% I høj grad I nogen grad Note: N=512. Respondenterne bliver bedt om at vurdere relevansen af vejledningerne på baggrund af målsætningen (jf. tabel 5.1) EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 25

26 Entreprenør (N=198) Arkitekt (N=66) Rådgivende ingeniør (N=180) Bygherre (N=68) Inddragelse af underentreprenører fremstod som relativt mindre relevant i det generelle billede, men er jf. figur 5.6 særligt relevant for entreprenørerne, for hvem det vurderes til at være blandt de mest relevante indsatsområder. Det er de tidlige faser, der er vigtige. Der skal være tilstrækkelig tid i opstartsfasen for at sikre kvalitet. Hvis du er dygtig, kan du skrue et rigtig godt projekt sammen. Men der skal forventningsafstemmes over for bygherren - Entreprenør At der er stor efterspørgsel i byggeriet på tværs af aktørgrupper, efter værktøjer, der kan sikre bedre processer i byggeriets tidlige faser, bekræftes i de uddybende interviews. Omvendt er Afregning af vinterforanstaltninger, Effektiv prækvalifikation og Commissioning processen indsatsområder, der har relativt lavere interesse i samtlige grupper. Interessen er dog stadig betydelig. 45 pct. af de adspurgte finder eksempelvis, at bedre grundlag for brug af afregningsmodeller for FIGUR 5.6 Interesse for indsatsområder behandlet i Værdibygs vejledninger fordelt på aktørgruppe Projektoptimering Rigtig fra start Driftsorienteret byggeproces Driftsorienteret byggeproces Etablering af samarbejde Rigtig fra start Rigtig fra start Etablering af samarbejde Kvalitet som tildelingskriterium Etablering af samarbejde Rigtig fra start Inddragelse af underentreprenører 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Note: N= EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

27 vinterforanstaltninger i høj grad eller nogen grad har interesse for dem/deres virksomhed. Det er interessant at bemærke, at det ikke nødvendigvis er de vejledninger, der ifølge respondenterne vurderes at behandle de mest relevante problemstillinger, der er mest kendte i målgruppen hvad enten det er målt på faktisk kendskab eller antal downloads på hjemmesiden (se kapitel 4). Mens problemstillinger behandlet i vejledningerne Rigtig fra start og Etablering af samarbejde vurderes relevant af flere end 8 ud af 10 respondenter, angiver kun omkring hver tiende respondent, at de kender til de pågældende vejledninger. I det omfang vejledningerne bidrager til de konkrete målsætninger, er der således betydeligt potentiale for at udbrede kendskabet til vejledningerne yderligere (se næste kapitel) Når respondenterne spørges til, hvorvidt der er andre emneområder, som kunne være relevante, er der få og spredte forslag. Emner der fremhæves af flere, lægger sig gerne tæt på Værdibygs nuværende indsatsområder, bl.a. totaløkonomi, brugerinddragelse og aflevering af byggerier, mere tillid mellem parterne og optimering af de tidlige faser i byggeprocessen. Af indsatsområder, der kunne være særligt relevante for håndværkere og mindre entreprenørvirksomheder, nævnes medinddragelse af håndværkere i de uddybende interviews, samt evt. indarbejdning af referencer til Værdibygs arbejde især på det kontraktuelle område i de nye AB aftaledokumenter. 5.3 Relevans af kommunikations- og formidlingsarbejde Det er ikke alene indholdet af Værdibygs vejledninger og arbejde, der har betydning for efterspørgslen i målgruppen. Også de kommunikationskanaler, der vælges til at formidle indholdet, og den form indholdet præsenteres i, har betydning for hvorvidt og i hvilket omfang budskabet når ud til målgruppen. I det følgende ses der nærmere på, hvilke kommunikationskanaler og medier, der foretrækkes blandt respondenterne, og hvorvidt der er forskel blandt respondenterne. Kommunikationskanaler Med henblik på at identificere de mest egnede kommunikationskanaler for den type information som Værdibyg formidler, er samtlige respondenter, der har udtrykt interesse for Værdibygs arbejde blevet bedt om at angive deres foretrukne informationskanaler for denne type information. Det fremgår af figur 5.7, at det er de elektroniske informationskanaler, som er foretrukket af flest respondenter. Således svarer over 60 pct., at de gerne vil have information via nyhedsbreve og informationsmails En række respondenter har dog angivet, at de gerne modtager information på flere forskellige måder. Knap halvdelen af respondenterne ønsker også at kunne indhente information om Værdibygs arbejde via internet, mens omkring hver tredje gerne modtager information på netværksmøder. Dette billede går igen, når der segmenteres på såvel aktørgruppe, respondenternes stilling og virksomhedsstørrelse. Brancheorganisationernes nyhedsbreve og Værdibygs hjemmeside er således ikke alene de kommunikationskanaler, der har haft størst gennemslagskraft, når de respondenter, der i forvejen kender Værdibyg, bliver bedt om at angive, hvordan de havde stiftet bekendtskab med arbejdet (se kapitel 4). Informationsmails, nyhedsbreve og hjemmesider er også den foretrukne informationskanal i den bredere målgruppe for Værdibygs arbejde. Det fremgår af de kvalitative interviews, at en vigtig årsag til nyhedsbrevenes gennemslagskraft, er den EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 27

28 status brancheorganisationerne nyder blandt virksomhederne. Udfordringen er mængden af informationer. Der sorteres benhårdt, og her er Danske Ark et kvalitetsstempel. Arkitekt Samtlige aktørgrupper peger på, at brancheorganisationernes kvalitetsstempel, er det, der får budskabet til at adskille sig blandt de øvrige, i en verden med begrænset tid og en oplevelse af informationsoverload. Hvis det kommer fra FRI som en nyhedsmail, tager man det alvorligt. Rådgivende Ingeniør De respondenter, der gerne så Værdibygs vejledninger præsenteret på netværksmøder, arrangementer, kurser m.v., fremhæver ofte disse mere mundtlige kommunikationsformer som en god måde, at få mere dybdegående information om enkeltvejledninger. Andre forslag til kommunikationskanaler, der nævnes i de uddybende interviews er annoncering på relevante portaler, internetsider og i fagblade. Her FIGUR 5.7 Ad hvilke kanaler foretrækker du at få information om anbefalinger og værktøjer til optimering af byggeprocesser? Via nyhedsbreve og informationsmails Via internettet Via netværksmøder Via eksterne seminarer, arrangementer eller netværksmøder Via kurser Via magasiner og fagblade Via arrangementer på min arbejdsplads Via post Ved ikke Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: N=512. Summerer ikke til 100 pct. idet det er muligt at angive flere end én foretrukken kanal. 28 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

29 nævnes bl.a. building-supply.dk, Licitationen, Ingeniøren, Byens Ejendom, Estate Media og faglige netværksfora, fx på LinkedIn. Skulle man gå målrettet efter håndværkergruppen, foreslås standere på håndværksmesser med STARK, XL-Byg og Carl Ras. Sidst men ikke mindst fremhæver flere, at det er vigtigt at understrege, hvad Værdibygs pjecer skal bruges til, og hvad byggevirksomhederne får ud af det for at nyhedsbreve, annoncer og artikler skal fange interesse. Kommunikationens form Når der ses på kommunikationens form foretrækker mere end 3 ud af 4 adspurgte at få information om anbefalinger og værktøjer til optimering af byggeprocesser i form af skriftlige vejledninger med konkrete eksempler og praktiske værktøjer (se figur5.8). Dette format foretrækkes af samtlige respondentgrupper på tværs af aktørgruppe, stilling og virksomhedsstørrelse. På en andenplads efter de mere praktiske vejledninger, kommer vejledninger af mere analytisk karakter, der foretrækkes af omkring hver tredje respondent. Kun blandt entreprenørgruppen samt de små virksomheder, dvs. med ansatte, er der FIGUR 5.8 På hvilken måde foretrækker du information om anbefalinger og værktøjer til optimering af byggeprocesser? Skriftlige vejledninger med konkrete eksempler og praktiske værktøjer Skriftlige vejledninger med analyser og anbefalinger Mundtlige præsentationer og oplæg Workshops og debatter med aktiv deltagelse Artikler Videoklip med information og videodemonstrationer med værktøjer Konsulentrådgivning på et konkret byggeprojekt Ved ikke Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: N=512. Summerer ikke til 100 pct. idet det er muligt at angive flere end ét foretrukkent format. EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 29

30 en lidt større andel der foretrækker mundtlige oplæg og præsentationer (hhv. 29 og 33 pct.) end mere analytiske vejledninger (hhv. 23 og 29 pct.). Flere respondenter i de uddybende interviews fremhæver i denne sammenhæng, at mange byggeledere er mindre boglige, og derfor er nemmere at fange via mundtlige præsentationer på arbejdspladsen o.l. Mundtlige oplæg og præsentationer angives som en foretrukken kilde af omkring hver fjerde respondent og repræsenterer således det tredje hyppigst nævnte kommunikationsformat. Kun blandt arkitekter og mikrovirksomheder er der relativt flere (hhv. 29 og 27 pct), der foretrækker artikler end mundtlige præsentationer, mens workshops og debatter kommer ind på en tredjeplads blandt bygherrerne (34 pct). Samlet set er der en udtalt støtte i Værdibygs målgruppe på tværs af aktørtyper, virksomhedsstørrelse og respondenternes stilling både blandt dem der allerede kender Værdibygs arbejde og blandt dem der aldrig har hørt om Værdibyg for at Værdibygs arbejde stadig formidles i form af skriftlige vejledninger. Disse bør dog holdes så praktiske som muligt med konkrete eksempler og værktøjer for at blive opfattet som relevante for en så bred gruppe som muligt. En respondent udtaler: Pjecerne skal være der, men der skal informere meres om dem! Rådgivende ingeniør I de uddybende interviews fremhæver såvel tilhængere af skriftlig som af mundtlig kommunikation samtidig vigtigheden af at præsentere cases, hvor det forklares, hvordan Værdibygs arbejde er blevet anvendt på konkrete byggeprojekter. Forklar kernepointerne og suppler dem med de personlige oplevelser. - Arkitekt 30 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

31 6 Handling og effekter på baggrund af Værdibygs arbejde Det sidste nødvendige trin for at Værdibygs arbejde skal kunne føre til en effekt på byggepladsen er, at respondenterne handler på baggrund af Værdibygs arbejde. I dette kapitel belyses derfor, i hvilken grad Værdibygs vejledninger faktisk anvendes og den selvoplevede effekt. I afsnit 6.1. ses der på anvendelsen af Værdibygs arbejde og barrierer herfor, mens der i afsnit 6.2. ses nærmere på, hvilke resultater respondenterne oplever som følge af at anvende vejledningerne. Det er af gode grunde kun de respondenter, der som minimum kender Værdibyg af navn, der spørges når anvendelse og effekt af Værdibygs arbejde skal vurderes. Ligeledes, er det vigtigt at understrege, at der er tale om en vurdering af den selvoplevede effekt af værdibygs arbejde, frem for en egentlig effektmåling. 6.1 Anvendelse af Værdibygs arbejde i målgruppen Når de respondenter, som i forvejen kender Værdibyg bliver spurgt til, hvorvidt og hvordan Værdibygs arbejde anvendes på deres arbejdsplads, svarer lidt over halvdelen af disse, at de ikke er bekendt med at Værdibygs arbejde eller vejledninger er blevet anvendt på deres arbejdsplads (jf. figur 6.1). Langt størstedelen af sidstnævnte personer, nemlig 84 pct. har dog også svaret, at de kun kender Værdibyg af navn. Til gengæld svarer mere end hver tredje, at de har brugt Værdibyg som inspiration i deres arbejde. Samtidig har knap hver femte drøftet Værdibygs arbejde med hhv. kolleger og andre samarbejdspartnere i byggeret, mens 15 pct. angiver, at de anvender konkrete værktøjer aktivt i byggeprocessen. FIGUR 6.1 Hvordan har du brugt Værdibygs arbejde eller vejledninger? Jeg er ikke bekendt med, at vi har brugt værdibygs arbejde eller vejledninger Jeg/vi er blevet inspireret af information og værktøjer i vores arbejde Jeg/vi har drøftet Værdibygs arbejde på min arbejdsplads Jeg/vi har drøftet Værdibygs arbejde med samarbejdspartnere i byggeprocessen Jeg/vi anvender konkrete værktøjer aktivt i byggeprocessen Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: N=266 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 31

32 Ses der alene på de respondenter, der kender godt eller noget til Værdibyg, angiver knap 2 ud af 3 at de anvender Værdibyg til inspiration, mens omkring 1 ud af 3 anvender konkrete værktøjer aktivt i byggeprocessen og har drøftet arbejdet med kollegaer og samarbejdspartnere. Kendskabsgrad fremstår med andre ord som en vigtig barriere for anvendelsen af Værdibygs arbejde. Forskellene på tværs af aktørgrupper genspejler ligeledes i høj grad de observerede forskelle i kendskabsgrad, der fremgik i kapitel 4. En undtagelse er, at mens bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniører hyppigst anvender Værdibygs arbejde som inspiration, anvender lige mange eller flere entreprenører Værdibygs arbejde på andre måder. Hvornår anvendes vejledningerne og hvorfor? I forbindelse med de uddybende interviews, fremhæver både arkitekter, rådgivere og bygherrer, der har hentet inspiration i Værdibygs arbejde, at Værdibygs vejledninger er gode som introducerende baggrundsviden, enten når man er relativt ny i faget eller inden for et specifikt område. En arkitekt udtaler: Jeg bruger primært vejledningerne som opslagsværk, når jeg står med en konkret udfordring, og fx skal bruge en beregningsformel, eller hvis jeg har brug for en fælles referenceramme over for en kunde. - Entreprenør At vejledningerne også anses som nyttige referencer over for samarbejdspartnere, fremhæves af flere entreprenører i de uddybende interviews. Det understøtter således spørgeskemaundersøgelsens resultater, der peger på at entreprenørerne i ofte anvender vejledningerne mere aktivt når de først anvender dem. Barrierer for anvendelse Når der spørges til, hvorvidt der er væsentlige forhold, der begrænser respondenterne og deres arbejdspladser i at bruge Værdibygs vejledninger, svarer næsten 6 ud af 10 respondenter, der kender til Værdibyg, at de ikke oplever særlige begrænsninger herfor (jf. figur 6.2). Samlet set er den væsentligste barriere for Værdibygs anvendelse således manglende kendskab til Værdibygs arbejde j.f. kapitel 5. En bygherre uddyber: Man får et højt kvalificeret fagligt indspark. Det fungerer som en slags efteruddannelse. - Arkitekt Jeg har ikke været klar over hvad de tilbyder. - Bygherre Ligeledes forklarer respondenter, der aktivt anvender Værdibygs vejledninger i byggeprocessen, at de primært bruger vejledningerne som opslagsværk. En entreprenør uddyber: Blandt de respondenter, der kender Værdibyg, repræsenterer manglende tid den væsentligste barriere for at anvende Værdibygs vejledninger. Dette anses som en barriere af mere end en fjerdedel af de respondenter, der har hørt om Værdibyg. For at der skal prioriteres ressourcer til Værdibyg, peger de uddybende interviews på, at det er vigtigt at kommunikere, hvad respondenterne skal bruge Værdibyg til for at udbrede kendskabsgrad såvel som anvendelse. 32 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

33 Færre end 10 pct. af respondenterne finder, at der er andre barrierer for anvendelse således som manglende opbakning fra udbydere, samarbejdspartnere eller ledere, ligesom det er meget få der finder, at vejledningernes indhold eller form ikke imødekommer deres behov. FIGUR 6.2 Oplever du begrænsninger i forhold til at anvende Værdibygs vejledninger? Nej, der er ingen særlige begrænsninger Ja, manglende tid Ved ikke Ja, manglende opbakning fra samarbejdspartnere/udbudsgiver Ja, vejledningernes fokus og indhold passer ikke med vores behov/prioritering Ja, vejledningernes form passer ikke med vores behov Ja, andet Ja, manglende opbakning fra ledelse Ja, manglende opbakning fra medarbejderne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: N=266 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 33

34 6.2 Effekter af Værdibygs arbejde Vurdering af vejledningerne For at kunne gøre en forskel på byggepladsen, skal Værdibygs vejledninger ikke alene være kendte i målgruppen og behandle emner og problemstillinger, der opleves at have relevans i målgruppen. Vejledningerne skal også have en udformning og et indhold, så de rent faktisk opleves at gøre en forskel for brugerne. Som det fremgår af figur 6.3, vurderer respondenterne i overvejende grad, at de enkelte vejledninger bidrager til de oplistede formål. For de fleste vejledninger finder mellem hver femte og hver tredje respondent således, at vejledningerne i høj grad bidrager til at opfylde de konkrete formål. Vurderet på denne måde fremstår Commissioning-processen efterfulgt af Kvalitet som tildelingskriterium og Etablering af samarbejde som de mest vellykkede af Værdibygs hidtidige vejledninger. Med henblik på at belyse dette, er de respondenter, der har angivet, at de kender til en given vejledning, blevet spurgt, hvorvidt de oplever, at vejledningen bidrager til formålet (se tabel 5.1.) Dette understøttes i de uddybende interviews, hvor Kvalitet som tildelingskriterium fremhæves på tværs af samtlige aktørgrupper som fælles bran- FIGUR 6.3 Fungerer vejledningen efter hensigten? Etablering af samarbejde (N=45) Effektiv prækvalifikation (N=78) Projektoptimering (N=61) Leverandørprojektering og samprojektering (N=54) Kvalitet som tildelingskriterium (N=86) Driftsorienteret byggeproces (N=46) Rigtig fra start (N=55) Commissioning-processen (N=50) Brugerinvolvering (N=55) Tidsplanredegørelse (N=46) Afregning af vinterforanstaltninger (N=52) Inddragelse af underentreprenører (N=33) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% I høj grad I nogen grad Note: Se tabel 5.1 for en liste over vejledningernes konkrete formål. Kun de personer som har svaret, at de kender den pågældende vejledninger i spørgsmål 7 er adspurgt. Derfor varierende antal respondenter. 34 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

35 chestandard for vægtning af kvalitet i udbudsprocesser. Selv entreprenørerne fremhæver denne vejledning, som et vigtigt referenceværk, som der ofte henvises til. Vi anvender ofte kvalitet som tildelingskriterium som opslagsværk det er en rettesnor for hvordan branchen er blevet enig om at sådanne udbudsprocesser skal gennemføres. Bygherre Omvendt fremstår Rigtig fra Start, som relativt mindre vellykket. Sidstnævnte er værd at understrege i lyset af at Rigtig fra start samtidig behandler det indsatsområde, som flest respondenter i den bredere målgruppe anser som relevant, og som af mange respondenter i de uddybende interviews fremhævedes som en af de vigtigste forudsætninger for øget kvalitet i byggeriet (se kapitel 5). Det kunne pege på, at dette emne kunne behandles ydereligere af Værdibyg. Omvendt peger flere interviewrespondenter på, at det der skal til, er en langsigtet holdningsændring, som ikke nødvendigvis kan ordnes fra én dag til den næste uanset kvaliteten af vejledningen. Det er ikke værdiløst, det Værdibyg laver. Men der skal en langsigtet holdningsbearbejdning til. Entreprenør Når der ses på andelen af respondenter, der vurderer at vejledningerne i høj eller i nogen grad bidrager til målsætningerne i tabel 5.1 angiver mellem 6 ud af 10 og 8 ud af 10 at dette er tilfældet. Vurderet på denne måde fremstår Etablering af samarbejde og Effektiv prækvalifikation som mest vellykkede, men der er forholdsvis lille forskel på de første 6 topscorere. håndtere opfattes som relevante og vejledningernes form og de anvendte kommunikationskanaler har bred opbakning i Værdibygs målgruppe. De respondenter, der faktisk kender til de konkrete vejledninger, finder også at disse bidrager til bedre byggeprocesser inden for det konkrete område. Når respondenterne i de uddybende interviews spørges til, hvad de finder nyttigt ved de enkelte vejledninger, fremhæves konkrete formuleringer, beregningsmetoder og cases af samtlige aktørgrupper. Samtidig er der en klar præference for korte vejledninger, der kan bruges som opslagsværk (se også afsnit 6.1.) En aktør udtaler: Det er vigtigt og godt, at vejledningerne er så korte og konkrete som de er. - Arkitekt Omvendt fremhæver de respondenter, der har kritikpunkter gerne mangel på konkrete eksempler eller værktøjer, at de finder vejledningerne for overordnede, eller at de finder det svært at omsætte vejledningerne til noget konkret i hverdagen. Samlede effekter af Værdibygs arbejde Med henblik på at vurdere de samlede effekter af Værdibygs arbejde, er de respondenter, der kender til Værdibyg blevet bedt om at tage stilling til en række udsagn og vurdere i hvilken grad de stemmer overens med respondentens erfaring med Værdibygs arbejde eller vejledninger. Dette fremgår af figur 6.4. Punkterne er rangeret efter antallet af respondenter som forholder sig positivt. For hvert punkt gælder det, at omkring 10 pct. svarer, at de slet ikke har den pågældende oplevelse, mens resten svarer ved ikke. Samlet set tegner der sig et billede, hvor ikke alene de problemstillinger, som vejledningerne søger at EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 35

36 Som det ses i figuren, er respondenternes vurdering af de bredere effekter af Værdibygs arbejde mere moderate, end de ganske positive vurderinger af arbejdets relevans og af de enkelte vejledninger. Kun omkring 15 pct. af respondenterne mener, at Værdibygs arbejde har i høj eller nogen grad bidrager til bedre byggerier eller færre fejl i byggeprocessen. Mens omkring hver tredje respondent, der som minimum kender Værdibyg af navn finder, at Værdibygs arbejde i høj eller nogen grad har gjort dem mere opmærksomme på relevante problemstillinger i byggeprocessen, finder omkring hver fjerde til hver femte, at arbejdet i høj eller nogen grad har bidraget til bedre forståelse og samarbejdsrelationer mellem parterne i byggeprocessen eller bedre byggeprocesser. Dette kan synes overraskende, i lyset af den ganske positive vurdering af arbejdets relevans, og den måde Værdibyg har behandlet konkrete indsatsområder på. I de uddybende interviews nævnes især manglende kendskab og udbredelse. Samtidig nævner flere respondenter behovet for en mere langsigtet holdningsændring over længere tid, navnlig ift. tidsplanlægning og budgettering. Hvis Værdibyg skal gøre en forskel skal de bidrage til et ændret mindset i byggeriet. Bygherre FIGUR 6.4 Erfaring med Værdibygs arbejde og vejledninger Har gjort mig mere opmærksom på relevante problemstillinger i byggeprocessen Har givet mig bedre forståelse for parterne i byggeprocessen Har bidraget til bedre byggeprocesser Har bidraget til at forbedre vores samarbejdsrelationer i byggeprocessen Har bidraget til bedre byggerier Har bidraget til at vi oplever færre fejl og mindre ressourcespild byggeprocessen 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% I høj grad I nogen grad I mindre grad Note: N=266. Respondenter der som minimum kender Værdibyg af navn. 36 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM

37 Af andre årsager til manglende effekt, nævnes bl.a. at det Værdibyg anbefaler i forvejen ligger tæt op ad virksomhedens egen praksis. I figur 6.5. ses der alene på de respondenter, der kender godt eller noget til Værdibyg. Her fremgår, at knap 2 ud af 3 i høj eller nogen grad oplever, at Værdibygs arbejde har gjort dem mere opmærksom på relevante problemstillinger. Dette svarer nogen lunde til den andel, der angiver at de anvender Værdibyg til inspiration. Ses der på mere konkrete effekter, angiver knap 45 pct. af disse respondenter, at Værdibygs arbejde i høj eller nogen grad har bidraget til bedre byggeprocesser, mens omkring 25 pct. vurderer at det har resulteret i bedre byggerier. Der er ingen nævneværdige forskelle på aktørgrupper, stilling m.v., når der tages højde for de observerede forskelle i kendskabsgrad mellem grupperne. Når respondenterne spørges ind til hvorfor eller hvordan de mener Værdibyg kan gøre en forskel, fremhæves i høj grad det tværgående samarbejde på tværs af byggeriets forskellige aktørgrupper. Idet dårlig tidsplanlægning og mangelfulde budgetter ofte anses som hovedkilden til fejl og ressourcespild i byggeprocessen, finder mange at en bedre tværfaglig organisation er en forudsætning for at kunne facilitere forventningsafstemning og kommunikation på tværs af byggeriets parter. Hvis nogen har muligheden for at gøre en forskel, så er det Værdibyg. På alle andre områder sidder vi i hver vores silo, med hvert vores virkelighedsbillede. - Rådgivende ingeniør FIGUR 6.5 Erfaring med Værdibygs arbejde eller vejledninger blandt dem der kender noget eller godt til Værdibyg Har gjort mig mere opmærksom på relevante problemstillinger i byggeprocessen Har givet mig bedre forståelse for parterne i byggeprocessen Har bidraget til bedre byggeprocesser Har bidraget til at forbedre vores samarbejdsrelationer i byggeprocessen Har bidraget til bedre byggerier Har bidraget til at vi oplever færre fejl og mindre ressourcespild byggeprocessen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% I høj grad I nogen grad I mindre grad Note: N=128 EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM 37

38 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Norsk adresse 123 N-2390 Oslo Tel EVALUERING AF VÆRDIBYG DAMVAD.COM