Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen"

Transkript

1 Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet. Udarbejdet af Malene Manniche og Jeanette Bisgaard Sørensen Stud. Cand. Scient. Idræt og Sundhed April

2 Indholdsfortegnelse 45 MINUTTERS MOTION OG BEVÆGELSE... 3 MOTION OG BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN... 3 UDFORDRINGER... 4 STRUKTURERING AF MOTION OG BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN... 4 FYSISKE RAMMER... 4 INKLUSION... 5 FAGLIGHED I UNDERVISNINGEN... 5 TID TIL MOTION OG BEVÆGELSE... 6 INSPIRATIONSMATERIALE... 6 MULIGHEDER... 7 TRIVSEL OG SAMARBEJDE... 7 INKLUSION... 7 FYSISKE RAMMER... 8 SUNDHED... 8 FAGLIGHED I UNDERVISNINGEN... 8 VIDEN- OG INSPIRATIONSDELING:... 9 STRUKTURERING AF MOTION OG BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN... 9 HVAD ANBEFALER VI? INSPIRATIONSMATERIALE VIDEN OM FYSISK AKTIVITET OG LÆRING BESKRIVELSE AF INTERVENTIONER REFERENCELISTE KONTAKTINFORMATIONER

3 45 minutters motion og bevægelse Med reformen kommer kravet om gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse i løbet af skoledagen på alle klassetrin (Undervisningsministeriet, 2014a). Den øgede mængde motion og bevægelse vil styrke elevernes læring, motivation og sundhed (Ibid.). De 45 minutter kan både implementeres i den fagopdelte - og understøttende undervisning, og det er op til skolernes ledelse at sikre implementeringen (Ibid.). Forskning viser, at fysisk aktivitet styrker elevernes kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed (Undervisningsministeriet, 2014b). Samt at disse effekter påvises både ved fysisk aktivitet af kortere og længere varighed (Ibid.). Dog påpeger eksperter, at der stadig mangler viden om, hvilke former for fysisk aktivitet, pædagogik og omgivelser, der virker bedste i forhold til at øge læring hos eleverne (Kunststyrelsen, 2011). Motion og bevægelse i undervisningen Projektet, der ligger til grund for denne rapport, er et aktionsforskningsprojekt udført i samarbejde mellem et lærerteam på Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet. Projektets formål var at undersøge udfordringer og muligheder ved at implementere motion og bevægelse i lærerteamets undervisning af en 6. klasse. Selve implementeringen forgik to torsdage, hvor forskellige former for motion og bevægelse blev implementeret. Forud for interventionerne havde lærerteamet i en workshop arbejdet med, hvordan motion og bevægelse kan bestå af forskellige former for fysisk aktivitet og på baggrund af dette planlagt to interventioner (Von Seelen, 2013). Se beskrivelse af de to interventioner på side 11. Løbende i projektet evaluerede lærere og elever på, hvilke udfordringer og muligheder de oplevede ved de forskellige former for fysisk aktivitet. Til en fælles evaluering blev de vigtigste erfaringer diskuteret. I det følgende gennemgår vi de udfordringer og muligheder, dette projekt belyser i forhold til implementering af motion og bevægelse i undervisningen. Det er nødvendigt at være bevidst om den kontekst, disse resultater er fremkommet i, samt at lignende projekter i en anden klasse, eller på en anden undervisningsdag, måske havde bidraget med andre perspektiver på udfordringer og muligheder. Dog håber vi på, at dette projekts resultater kan bidrage til en vurdering og diskussion af, hvorvidt motion og bevægelse i undervisningen er en mulig løsning efter sommerferien, samt på hvilken måde dette implementeres bedst muligt. 3

4 I det følgende gennemgås først udfordringer og muligheder belyst i projektet, herefter samles op på hvad vi vurderer som muligheder og nødvendigheder i forhold til implementeringen af motion og bevægelse i løbet af skoledagen. Udfordringer Strukturering af motion og bevægelse i undervisningen I projektet blev vi opmærksomme på udfordringer ved henholdsvis at samle 45 minutter på én gang og at fordele disse i løbet af en skoledag. Udfordringerne, ved at samle 45 minutter på én gang, var vurderingen af hvilken lektion, der skulle rumme den fysiske aktivitet og stillede store krav til den enkelte lærer, om implementering af fysisk aktivitet i alle lektionens aktiviteter. Derudover vurderede eleverne i deres evaluering, at 45 minutter samlet ikke har samme positive effekt på deres koncentrationsevne og følelse af friskhed, som den opdelte. I forhold til 45 minutters samlet aktivitet vurderede lærerne, at det vil være nødvendigt med bad og omklædning efterfølgende af hensyn til eleverne i 6. klasse. Dette er dog ikke nødvendigvis relevant for elever på andre klassetrin. I forbindelse med 45 minutter fordelt over en hel skoledag, var tidsmængden til instruktion og afrunding af hver aktivitet især en udfordring, hvilket blev vurderet som tidsspilde af både elever og lærere. Med udgangspunkt i den nuværende timelængde på 40 minutter i 6. klasse, blev det vurderet, at dette var for kort et tidsrum til at implementere f.eks. 10 minutters motion og bevægelse i. Fysiske rammer Ved implementering af motion og bevægelse i løbet af en skoledag, må de fysiske rammer, som skolegårde, gymnastiksale, klasselokalernes størrelse etc. tænkes ind i løsningen. Hvis motion og bevægelse inkluderes i den faglige undervisning, som normalt foregår i klasselokalerne, er det nødvendigt at overveje en koordinering af brug af skolens øvrige faciliteter. Ikke al motion og bevægelse vil kunne foregå i klasselokalet, og ikke alle klasser vil kunne benytte andre faciliteter samtidigt - En samlet koordinering er derfor nødvendig. Herudover er det relevant at overveje, hvilke aktiviteter de forskellige skolegårde inviterer til, idet eksempelvis Den sorte gård primært appellerer til fodbold, basket og parkour, og måske har begrænsede anvendelsesmuligheder til andre former for motion og bevægelse relevant i en 4

5 undervisningssituation. Ligeledes foregik projektet i februar og marts måned, uden dårlige vejrforhold af betydning for undervisning udenfor. I løbet af vinterhalvåret vil der dog være behov for at genoverveje organiseringen af fysisk aktivitet og mulighederne for at være indenfor, afhængigt af vejrforhold. Inklusion Inklusion indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole med den fornødne støtte og faglige udfordringer (Undervisningsministeriet, 2014b). Ved implementering af motion og bevægelse i undervisningen skal disse elever og deres behov også tages i betragtning. Dertil kommer andre udfordringer som f.eks. fysiske skader og manglende lyst til deltagelse, som kan medføre mangel på deltagelse hos alle elever. I nærværende projekt bestod lærernes udfordring i at skabe en undervisningssituation, der rummede alle elevers behov og samtidigt levede op til kravene om motion og bevægelse. Vores projekt viste udfordringer i forhold til elever, med særlige behov, og deres evne til at indgå i en anderledes undervisningssituation med mindre struktur. I nogle af interventionerne valgte enkelte elever at forlade undervisningssituationen, fordi de af forskellige årsager ikke magtede situationen. Læreren stod her overfor valget om at blive i undervisningssituationen, og lade de resterende elever fortsætte med øvelsen, eller at tage hånd om eleven, der forlod undervisningen. I undervisningen så vi muligheder i forhold til inklusion og motion og bevægelse, men successen afhang af lærernes ressourcer. I undervisningssituationer med to lærer til stede, hvoraf én kunne hjælpe elever med særlige behov, lykkedes inklusionen i højest grad. Det vil derfor være nødvendigt at overveje behovet for flere ressourcer i undervisningen, hvis motion og bevægelse implementeres deri. Derudover vil det være nødvendigt at overveje, hvordan elever med fysiske skader o.l. kan indgå i undervisning med motion og bevægelse, eventuelt ved at have supplerende øvelser til rådighed. Faglighed i undervisningen Flere lærere gav udtryk for, at det faglige niveau blev lavere, eller at de nåede mindre pensum, når læring og aktivitet blev kombineret i undervisningen. En udfordring var at vurdere, hvorvidt de fagligt stærke elever lærte noget af undervisningen inkluderende motion og bevægelse, samt hvor det faglige niveau skulle lægges med udgangspunkt i de svageste eller stærkeste elever? En udfordring var både at implementere motion og bevægelse i undervisningen, at inkludere alle elever 5

6 samt at opretholde et højt fagligt niveau. Det kan i denne forbindelse overvejes, hvorvidt motion og bevægelse skal have et fagligt indhold, eller fungere som en pause (f.eks. Brain Break), der bidrager med øget koncentration i den følgende undervisning. I evalueringen gav lærerne udtryk for, at undervisningen, hvor den fysiske aktivitet havde et fagligt indhold, var den mest udfordrende, samt at det var svært at måle og vurdere, hvorvidt eleverne lærte noget. Tid til motion og bevægelse I projektet så vi udfordringer, i forhold til tiden lærerne brugte på at forberede undervisning med motion og bevægelse, og tiden der blev brugt i selve undervisningen. Lærerne brugte i gennemsnit 18 minutter på at forberede undervisning med motion og bevægelse, hvilket vurderes som meget i forhold til den forberedelsestid, der er til rådighed. Udfordringen var at finde på nye måder at undervise på, at forberede dette, samt at udvikle nyt undervisningsmateriale, der tilgodeser alle elevers behov. Derudover påpeges behovet for kontinuerligt at udvikle nyt undervisningsmateriale for at lave en afvekslende undervisning med et tilstrækkeligt fagligt niveau. At have tilstrækkeligt forberedelsestid til rådighed er en nødvendig ressource, for at lærerne føler sig klædt på til at implementere motion og bevægelse i deres undervisning. I undervisningen var en udfordring at nå samme mængde pensum i en time med motion og bevægelse sammenlignet med en traditionel time. 10 minutters aktivitet tog minimum 15 minutter med instruktion og afrunding, hvilket gjorde det svært at holde tidsplanen i forhold til den øvrige undervisning. At skulle implementere motion og bevægelse i undervisningen, med et samtidigt fokus på inklusion og det faglige indhold, kunne udgøre en ekstra stressfaktor for lærerne. Forskning viser at bevægelse i undervisningen fremmer læring på flere områder, men udfordringen i den konkrete undervisningssituation er, at denne læring er svær at måle og vurdere (Undervisningsministeriet, 2014b). Udfordringen er derfor at vurdere, hvorvidt den øgede mængde tid, brugt på instruktion, stadig er positiv, fordi selve aktiviteten medfører øget læring hos eleverne, sammenlignet med en traditionel undervisningssituation. Inspirationsmateriale Som det fremgår af oversigten over inspirationsmateriale, side 10, eksisterer der flere kilder til inspiration til motion og bevægelse i undervisningen, og i projektet blev forskellige former for inspirationsmateriale afprøvet. Udfordringer med inspirationsmaterialet er at finde netop det 6

7 materiale og den rette leg eller øvelse, som passer ind i det aktuelle emne, der undervises i. Ligeledes er ikke al inspirationsmateriale lige gennemarbejdet, hvilket betyder at lærerne stadig må gennemgå det for fejl og mangler, hvilket medfører øget forberedelsestid. Muligheder Trivsel og samarbejde Der ses i projektet en tendens til, at motion og bevægelse i undervisningen har flere positive effekter i forhold til elevernes trivsel og samarbejde. I løbet af begge dage, hvor vi implementerede motion og bevægelse, var stemningen god blandt eleverne. De udviste kreativitet og engagement i aktiviteterne og var gode til at samarbejde, hjælpe og tage hensyn til hinanden. Flere af eleverne gav i overensstemmelse med dette udtryk for, at det var dejligt at samarbejde med hinanden gennem fysiske aktiviteter. Motion og bevægelse i undervisningen lader endvidere til at kunne bryde grænser mellem eleverne. Dette var tilfældet i en fagligt igangsat fangeleg, hvor drenge og piger fra aktivitetens start var generte og ikke ville holde hinanden i hånden, men da fangelegen var godt i gang, blev eleverne grebet af stemningen og konkurrenceelementet og glemte, at det var pinligt. Mange elever udtrykte at aktiviteterne var sjove, og at det var dejligt at lære på en anderledes måde. Størstedelen af de afprøvede aktiviteter i projektet foregik på skolens udearealer. Dette ytrede en stor del af eleverne glæde omkring, da de synes det var dejligt, at få lov til at være mere udenfor i den friske luft i undervisningstiden. Inklusion Til trods for førnævnte udfordringer i forbindelse med inklusion i undervisning med motion og bevægelse, så vi muligheder i forhold til dette i projektet. Motion og bevægelse kan give elever med særlige behov succesoplevelser på andre parametre end det faglige, da der i forbindelse med motion og bevægelse er fokus på flere aspekter end blot det faglige. De kan lykkes med det fysiske eller sociale aspekt af aktiviteten og på den måde opleve aktiviteten som succesfuld, til trods for, at det faglige er en udfordring. Observationer af aktiviteterne belyste at inklusion gennem motion og bevægelse kan fungere og bidrage til en succesoplevelse, hvis de rette ressourcer i form af f.eks. en ekstra lærer er tilstede, samt hvis aktiviteterne planlægges med fokus på alles deltagelse. 7

8 Derudover kan motion og bevægelse i undervisningen skabe bedre forudsætninger for læring hos elever, der lærer bedre gennem bevægelse frem for traditionel undervisning (Dansk Skoleidræt, 2014). I projektet blev der endvidere observeret, hvordan læring gennem motion og bevægelse blev et fælles ansvar for både elever og lærer, idet eleverne i høj grad hjalp hinanden med opgaveløsning, således også de fagligt stærke elever og eleverne med særlige behov. Fysiske rammer I projektet belyste vi flere muligheder i forhold til anvendelsen af skolens fysiske rammer. Flere af de afprøvede aktiviteter foregik i Sorte gård og Grønne gård. Til trods for arealernes indretning, lykkedes det lærerne, at udnytte arealernes potentialer optimalt. Grønnegårdens niveauforskelle blev eksempelvis anvendt aktivt, for at øge elevernes puls under en aktivitet. Ligeledes blev Kondistien anvendt én gang i forløbet, hvor især dens potentiale i forhold til fysisk aktivitet af høj intensitet blev tydelig. I projektet blev flere af aktiviteterne udført i klassen, hvilket kunne lade sig gøre med aktiviteter af et vis omfang. Flere piger og enkelte drenge anvendte, i frikvarterene, klasselokalet til at danse i. Denne naturlige interesse for dans kan med fordel udnyttes aktivt i undervisningen som f.eks. brain breaks. Ligeledes havde lærerne stor succes med at benytte skolens gymnastiksal, i forbindelse med pauser, hvor eleverne kunne bevæge sig og få pulsen op inden næste time. Sundhed Implementering af motion og bevægelse i undervisningen har udover øget læring, også positive, sundhedsmæssige effekter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive minimum 60 minutter dagligt af moderat intensitet, og at de endvidere tre gange ugentligt er fysisk aktive i 30 minutter af høj intensitet (Sundhedsstyrelsen, 2014c). Disse anbefalinger kan gennem motion og bevægelse i undervisningen i højere grad imødekommes, og en stor del af eleverne gav udtryk for, at det var dejligt at være mere fysisk aktive og at få pulsen op i løbet af skoledagen. Faglighed i undervisningen Som tidligere beskrevet gav lærerne udtryk for udfordringer i forhold til at opretholde samme faglige niveau med motion og bevægelse i undervisningen. 8

9 Der blev i projektet observeret en tendens til, at motion og bevægelse med et fagligt indhold udfordrede eleverne på en anden måde, end traditionel undervisning gjorde koordination og tankevirksomhed samtidig med f.eks. tabeltræning lader til at øge sværhedsgraden af tabellerne. Om denne form for læring er bedre læring end læring på traditionel vis, er det ikke muligt at konkludere, men det kan formodes, at det er gavnligt for eleverne at blive udfordret på forskellig vis. Til evalueringen diskuterede lærerne mulighederne ved at fokusere på, hvordan mere motion og bevægelse kunne fremme eksempelvis elevernes koncentrationsevne. En bedre koncentrationsevne er ikke fagligt specifikt, men en forudsætning for et højt fagligt niveau generelt i undervisningen. Flere elever udtrykte, at det var rart at lære og bevæge sig samtidigt, og endvidere at den øgede bevægelse øgede deres koncentrationsevne og gjorde dem mere friske. Dette stemmer overens med observationer fra undervisningen, hvor der, efter aktiviteter med motion og bevægelse, generelt blev observeret mere arbejdsro i timerne. Viden- og inspirationsdeling: Der blev i projektet givet udtryk for, at det, at inddrage motion og bevægelse i undervisningen, kan kræve øget forberedelsestid. Denne udfordring kan imødegås gennem øget viden- og inspirationsdeling lærere imellem. En sådan viden- og inspirationsdeling kræver, at der organiseres et forum, hvor lærerne har mulighed for at dele det materiale, som de har udviklet, så andre kan benytte sig af dette og dermed spare ressourcer og reducere deres forberedelsestid. Der eksisterer allerede tilgængeligt inspirationsmateriale på internettet og i kataloger, hvilket gør det let at nå frem til brugbart eksisterende materiale og på den måde spare forberedelsestid. Vi har dog tidligere påpeget udfordringer i forbindelse med dette, men når materialet fungerer, er det eksisterende inspirationsmateriale en tilgængelig ressource som forholdsvis let kan benyttes. Strukturering af motion og bevægelse i undervisningen I projektet er der afprøvet to former for strukturering af motion og bevægelse i undervisningen 45 minutters samlet motion og bevægelse samt 45 minutter delt op i løbet af skoledagen. Ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse samlet, var fordelene, at hver enkelt lærer ikke skulle tage stilling til motion og bevægelse i deres undervisning, samt at der ikke var så mange skift i løbet af skoledagen, hvilket var en fordel i forhold til eleverne med særlige behov. Omvendt var fordelene ved at dele de 45 minutters motion og bevægelse op i flere kortere aktiviteter, at den 9

10 enkelte lærer ikke følte, at det i så høj grad gik ud over den enkelte lektion, samt at størstedelen af eleverne udtrykte, at denne form for strukturering havde den største effekt i forhold til deres koncentrationsevne. Lærerne vurderede, at det var mindre krævende at implementere brain breaks i deres undervisning og at få korte breaks af 15 minutter i undervisningen eller 45 minutter udenfor den faglige undervisning, f.eks. i den understøttende undervisning, vil være en optimal løsning på reformen. Hvad anbefaler vi? På baggrund af dette projekts erfaringer anbefaler vi, at der etableres et samarbejde mellem ledelse og lærere omkring planlægningen af de 45 minutters motion og bevægelse i løbet af skoledagen, hvoraf motion og bevægelse i undervisningen er én mulighed. I denne planlægning kan erfaringerne fra dette projekt med fordel medtænkes. Ligeledes kan erfaringer fra andre projekter inddrages se mere på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor blandt andet rapporten Erfaringsopsamling om motion og bevægelse og artikler om erfaringer fra andre skoler er tilgængelige. Derudover vurderede lærerne i dette projekt, at især udfordringerne med at opretholde et tilstrækkeligt fagligt niveau i undervisningen, inklusion af alle elever og metoder til at vurdere, hvorvidt motion og bevægelse reelt fremmer elevernes læring, skal være en del af beslutningen om, på hvilken måde de 45 minutter skal implementeres. Når rammerne for implementering af de 45 minutter er besluttet, vil efteruddannelse og kompetenceudvikling hos alle lærere skabe bedre forudsætninger for en succesfuld implementering efter sommerferien. Dansk Skoleidræt og Nordea Fonden tilbyder eksempelvis kurser i Sæt skolen i bevægelse, se mere på saetskolenibevaegelse.dk. Derudover tilbyder KOSMOS, det nationale videnscenter for børn og unges sundhed, ligeledes sparring omkring implementeringen af motion og bevægelse på de enkelte skoler. Læs mere på vicekosmos.dk. Inspirationsmateriale Styrpaasundheden.dk (Danske Skoleidræt) Saetskolenibevaegelse.dk (Nordea Fonden og Dansk Skoleidræt) Aktiv Læring Hjernenæring (Tønder Kommune) 10

11 Energisers (Aalborg Universitet) Energizing Brain Breaks (Hæfte til køb) Youtube.com eksempler på brain breaks Viden om fysisk aktivitet og læring Saetskolenibevaegelse.dk Undervisningsminsteriet.dk: Idan.dk: (Idrættens Analyseinstitut) KOSMOS det nationale videncenter for børn og unges sundhed, vicekosmos.dk Beskrivelse af interventioner Intervention 1 Intervention 2 Morgenbånd 11

12 Matematik Fysisk aktivitet i 40 min. Fagligt indhold med lav intensitet. 10 min. Fagligt indhold med lav intensitet. Historie 10 min. Fagligt indhold med lav til høj intensitet. Dansk 10 min. Brain Break. Engelsk 10 min. Høj intensitet. Natur/Teknik Fysisk aktivitet i 10 min. Brain Break. 10 min. Fagligt indhold med høj intensitet. Med udgangspunkt i Von Seelen (2013). Referenceliste Dansk Skoleidræt (2014). Sæt skolen i bevægelse. Forskning og dokumentation. Lokaliseret den 10. Marts 2014 på: Kunststyrelsen (2011). Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference. Lokaliseret den 15. April 2014 på : Sundhedsstyrelsen (2014). Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (5-17 år). Lokaliseret den 22. april 2014 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/boern-og-unge.aspx 12

13 Undervisningsministeriet (2014a). Bevægelse. Lokaliseret den 15. April 2014 på: Undervisningsministeriet (2014b). Omstilling til øget inklusion. Lokaliseret den 10. April 2014 på Undervisningsministeriet (2014c). Eksperten om bevægelse. Lokaliseret den 3. februar 2014 på Von Seelen, J. (2013). Taksonomi over typer af fysisk aktivitet. Lokaliseret den 4. Februar 2014 på Kontaktinformationer Malene Manniche, tlf , Jeanette Bisgaard Sørensen, tlf , 13

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen

Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen Sundhedsambassadører Furesø Kommune Farum d. 11. november 2013 Daniel Bundgaard Afdelingsleder for idrætsskolen Bellahøj Skole Københavns Idrætsskole

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed)

Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) Mål med workshoppen At I får en kort intro til rammerne for bevægelse I skolen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser

Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser Forår 2009 Kontormotion, der virker! AfMartinSpangOlsen Konceptet Krop & Kontor er navnet på et koncept, som Martin Spang Olsen i samarbejde med Mads Andreasen har udviklet til Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013 Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Nyhedsblad for Lyngholmskolens forældre

Nyhedsblad for Lyngholmskolens forældre Nyhedsblad marts 2011 side 1 Nyhedsblad for Lyngholmskolens forældre marts 2011 INDHOLD 1 Opsamling fra forældremødet den 1. marts 2011 3 Skolebestyrelsens hjemmeside 4 Ombygning af idrætsfaciliteterne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Skolernes Trivselsdag

Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen. Skolernes Trivselsdag afholdes hvert år den første fredag i marts - i 2016 er det d. 4. marts. Skolernes Trivselsdag

Læs mere

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match

Læs mere

Horslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15

Horslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15 Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17, Aarhus Kommune SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb - udbydes i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015

Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen

- et informationsbrev fra ledelsen MÆLKEVEJEN JUNI 2015 - et informationsbrev fra ledelsen Storforældremøde afholdt d. 26.05.15. Aftenens tema var Vi Vil Alle Være Her, og valget af dette tema for et møde for alle forældre var en udløber

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Strategiens formål DBU har fra 2014 lanceret en fireårig kommunestrategi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund

Læs mere

Pusterummet på Sengeløse Skole

Pusterummet på Sengeløse Skole Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere