Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår."

Transkript

1 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Undersøgelse af studieaktivitet, rapport Læreruddannelsen på Fyn, marts 2012 Rapporten indeholder: Baggrund for undersøgelsen Sammenfatning af resultaterne Introduktion til begreber, som anvendes i undersøgelsen Oplysninger om respondenterne Resultater fra de studerende spørgeskemaundersøgelse Undervisernes evaluering af studiedage Baggrund for undersøgelsen Som en del af kvalitetsarbejdet kan fællesrådet hvert år under kvalitetsområde 5: skiftende fokusområder, udpege et særligt område til evaluering det pågældende år. Fællesrådet har udpeget nedenstående fokusområde til evaluering i dette studieår. Fællesrådet indstiller: Via et spørgeskema undersøges de studerendes oplevelse af studieaktivitet. Hvordan virker studiedage; studiegruppearbejdet og forelæsninger? Spørgeskemaet til de studerende er udformet i samarbejde mellem formand og næstformand i fællesrådet, studielederen, uddannelseschefen (som er tilforordnede fællesrådet) og kvalitetsmedarbejderen. Link til spørgeskemaet blev udsendt elektronisk til de studerendes outlook mail d. 28. februar. Undersøgelsen blev lukket d. 12. marts. Der blev udsendt rykkermail d. 7/3 og d. 11/3. Det er besluttet at underviserne bidrager til undersøgelsen ved at resultaterne af de studerende undersøgelse bliver forelagt dem på et møde, hvorefter underviserne har mulighed for at bidrage med viden og vurderinger. En sammenskrivning af undervisernes evaluering er placeret sidst i dette dokument. Rapporten tilgår fællesrådet, som på baggrund af rapporten rådgiver ledelsen om handlingstiltag. Sammenfatning af resultaterne Undersøgelsen giver mange oplysninger om de studerendes studiemønstre, og hvordan de opfatter de forskellige undervisningsaktiviteter. Forelæsninger skiller sig ud fra de øvrige undervisningsaktiviteter på flere måder. De studerende svarer at forelæsninger hovedsagelig har vægt på tilegnelse af faktuel viden og på at få indsigt i sammenhænge/koble faktuel viden (spm 4), og forelæsninger giver kun i ringe grad (41%) eller i mindre grad (30 %) grundlag for (anledning til) at gå i gang med studieaktiviteter (spm 11). De studerende vurderer deres udbytte af forelæsninger til 2 på en skala fra 1-5, og 47 % vurderer at kvaliteten af forelæsninger er dårlig og 34 % at den er nogenlunde. I kommentarerne (spm 13) nævner studerende

2 2 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 faciliteterne, forelæsernes performance og sammensætningen af forelæsninger som problemer. Halvdelen (50%) har deltaget i % af forelæsningerne på studiedagene, 20% i 61-80%, og de resterende 30 % har deltaget i 60% eller mindre (spm 10). Til sammenligning svarer 70 % at de deltager i % af undervisningsaktiviteterne (spm 19). Indførelse af studiedage med forelæsninger har efter 32% af de studerendes opfattelse givet mindre undervisning, 18% mener at det giver samme mængde undervisning (spm 8). 64 % af de studerende svarer at de bruger studiedagene til at deltage i forelæsninger, 52 % svarer studiegruppearbejde og 50 % svarer individuelle studier (spm 9). En lille del bruger dagene til vejledning, respons eller praktikrelateret arbejde (14%), og 27% holde fri fra uddannelsen på studiedage. I kommentarerne efterlyser studerende mere sammenhæng mellem studiedage og holdundervisning, informationer om hvad der skal arbejdes med ud over at gå til forelæsninger og at studiedagene er placeret en fast ugedag. De fleste studerende mener at de og studiegruppen får den fornødne støtte til studieaktiviteter. 16 % svarer at i høj grad og 58 % svarer i nogen grad. 16 % svarer i mindre grad og 4 % i ringe grad. Men i de studerendes kommentarer er der en række ønsker og forslag til støtte i studiegrupperne og til vejledning og respons på studiearbejdet. Underviserne er enige i de studerende vurdering af forelæsninger og studiedage. Underviserne er optaget af at få sammenhæng mellem forelæsninger og den øvrige undervisning, og at have kompetencer til at kunne forelæse. Underviserne har en række forslag til forbedringer, men peger også på mange begrænsninger i konceptet med studiedage. Introduktion til begreber som anvendes i undersøgelsen Uddannelsen består af forskellige undervisningsaktiviteter og studieaktiviteter. Undervisningsaktiviteterne er: Forelæsninger/flerholdsundervisning Holdundervisning Vejledning Respons. Studieaktiviteterne foregår som: Individuelle selvstudier Studiegruppearbejde (de formelle grupper til praktik og studieprodukter) Uformelle grupper-/par som de studerende selv etablerer Ved individuelle selvstudier bruger undersøgelsen følgende aktiviteter: Læser tekster som forberedelse til undervisning Løser opgaver (øvelser) som forberedelse til undervisning Arbejder med studieprodukt og årgangsopgaver/professionsprojekt Praktikrelateret arbejde Skaber, udvikler ex. læremidler

3 3 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Laver undersøgelser Ved studiegruppearbejde bruger undersøgelsen følgende aktiviteter: Løser opgaver (øvelser) som forberedelse til undervisning Diskuterer tekster og teorier Arbejder med studieprodukt og årgangsopgaver/professionsprojekt Praktikrelateret arbejde Skaber, udvikler ex. læremidler Laver undersøgelser Ved undersøgelse af hvilken læring forskellige aktiviteter lægger vægt på bruges følgende videns- og måltyper: Tilegne faktuel viden Få indsigt i sammenhænge/koble faktuel viden Anvende viden og indsigt til at løse opgaver Analysere situationer og problemstillinger Skabe, udvikle og sammenfatte Vurdere Oplysninger om respondenterne Omkring 480 studerende ud af 1170 har svaret på de enkelte spørgsmål. Det er 41 %, hvilket er tilstrækkeligt til at data er statistisk sikkert. Der er dog formentlig for få respondenter i undergrupperne: Ældre årgang, merit og under 20 år, til at materialet kan sige noget statistisk sikkert om disse grupper (24 ud af 80 merit, 7 fra ældre årgang, 13 fra under 20 år). Se uddybning i tabellerne nedenfor. Hvilken årgang er du på i studiet lige nu? Respondenter Procent 1 årgang ,3% 2 årgang ,4% 3 årgang ,2% 4 årgang 84 17,6% Ældre 7 1,5% Merit 24 5,0% I alt ,0% Dit køn? Respondenter Procent Kvinde ,5%

4 4 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Mand ,5% I alt ,0% Din alder? Respondenter Procent Under 20 år 13 2,7% Mellem 20 og 22 år ,8% Mellem 23 og 25 år ,2% Mellem 26 og 30 år 78 16,3% Mellem 31 og 35 år 39 8,1% Over 35 år 57 11,9% I alt ,0% Resultater fra de studerendes spørgeskemaundersøgelse Studiernes indhold Spørgsmål 1: Hvad foretager du dig, når du har individuelle selvstudier? Under de individuelle selvstudier (spm 1) forekommer det oftest at de studerende læse tekster og arbejde med studieprodukt og professionsprojekt. Det næst hyppigste er at løse opgaver / øvelser og lave praktikrelateret arbejde. Det er sjældent at de studerende skaber og udvikler eller laver undersøgelser. Variationer årgang, køn, alder.

5 5 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts a: Mænd læser ikke så ofte som forberedelse (51-39% i ofte og nogle gange). Merit læser oftere og ældre studerende årige læser sjældnere. 1b: årige løser opgaver sjældnere Aktiviteten falder med årgangen. Merit ligger mellem 2. og 3. årgang. 1c: årige arbejder oftere med studieprodukter og professionsprojekter. 1d: Merit og ældre studerende laver sjældnere praktikrelateret arbejde 1e: Studerende under 20 skaber, udvikler sjældnere. Ældre studerende og de årige skaber, udvikler oftere. 1f: Studerende under 20 laver undersøgelser sjældnere. Spørgsmål 2: Hvad foretager du dig, når du har studiegruppearbejde? Andet, som de studerende nævner de foretager sig i studiegruppearbejde: Forbereder oplæg til fremlæggelse på klassen Giver hinanden konstruktiv feedback Hygger, socialt samvær Finder noget relevant teori fra andre bøger Under studiegruppearbejde (spm 2) forekommer det oftest at de studerende arbejder med studieprodukter og professionsprojekter, løser opgaver /øvelser, samt diskuterer tekster og teorier. Dernæst kommer praktikrelateret arbejde. Det er sjældent, at de studerende skaber, udvikler og laver undersøgelser, men det forekommer oftere i studiegruppen end ved individuelt selvstudie. Desuden forekommer der mere praktikrelateret arbejde i studiegrupper end ved selvstudie. Variationer 2a: Studerende under 20 løser opgaver oftere, 2. årgang løser opgaver lidt sjældnere 2d. Studerende over 35 laver praktikrelateret arbejde sjældnere. 3. og 4. årgang laver praktikrelateret arbejde sjældnere.

6 6 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Spørgsmål 3: Deltager du i en studiegruppe/par du/i selv har etableret som supplement til den formelle studiegruppe? Svarene er opdelt på årgang. Hvis ja, Hvad foretager du dig i den uformelle gruppe? 45% af de studerende på 4 årgang deltager i en uformel studiegruppe / par (spm 3). Tallet falder for hver årgang ned til 16% på 1. årgang. I de uformelle grupper/par foretages der oftere diskussioner af tekster og teorier og sjældnere arbejde med studieprodukter, professionsprojekter og praktikrelateret arbejde (spm 3a) end i de formelle studiegrupper.

7 7 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Variationer: 3c: Arbejde med studieprodukt og professionsprojekt forekommer oftere på 3. årgang (83% svarer ofte eller nogle gange), dernæst kommer 4. årgang, så 2. årgang og sidst 1. årgang, hvor 53% svarer ofte eller nogle gange. 3d: Praktikrelateret arbejde forekommer oftere på 1. og 3. årgang, og sjældnere på 2. og 4. årgang. Spørgsmål 4: Hvilken læring lægges der vægt på i de forskellige undervisnings- og studieaktiviteter? Forelæsninger har hovedsagelig vægt på tilegnelse af faktuel viden og på at få indsigt i sammenhænge/koble faktuel viden. Holdundervisning opleves som en blanding af de forskellige læringer, dog med mindre vægt på vurdere og skabe, udvikle, sammenfatte. Vejledning opleves også som en blanding, dog ikke med vægt på tilegnelse af faktuel viden, og heller ikke med så stor vægt på de øvrige typer som ved holdundervisning. Ved respons er der primært fokus på vurdering. Ved individuelle studier er der efter de studerende opfattelse også vægt på alle typer, mindst på vurdering og skabe, udvikle, sammenfatte. Studiegruppearbejde opfattes også som en blanding med mest vægt på anvende viden og indsigt, dernæst analyse af situationer og problemstillinger, dernæst indsigt i sammenhænge og skabe, udvikle og sammenfatte, og mindst vægt på faktuel viden og vurdere.

8 8 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Hvilken læring Hvilken aktivitet lægger vægt herpå tilegnelse af faktuel viden ved forelæsninger (67%) og holdundervisning (56%) Indsigt i sammenhænge holdundervisning (68%), studiegrupper, individuelle studier og forelæsning (43%). Anvende viden og indsigt studiegruppearbejde (71%), holdundervisning og individuelle studier (58%). Analyse af situationer og problemstillinger studiegruppearbejde (63%), holdundervisning og individuelle studier (49%) Skabe, udvikle og sammenfatte studiegruppearbejde (53%), holdundervisning og individuelle studier (38%). Vurdere respons (46%). Variation: 4a: Mænd opfatter det lidt anderledes 60/42/10/14, dvs. mindre vægt på faktuel viden og mere vægt på anvendelse og analyse. Udbytte Spørgsmål 5: Prioriter hvor meget du får ud af hver uddannelsesaktivitet (5 er størst udbytte) De studerende får størst udbytte af holdundervisning (4,1 ud af 5), og mindst udbytte ud af forelæsninger (2,0). De øvrige aktiviteter ligger mellem 3,5 og 3,7. Variationer De yngste får mere ud af undervisningsaktiviteterne, undtagen dog forelæsninger (20-22 år på 1,7). 5d. 1. og 2 årgang får mindre ud af forelæsning (1,8). 3. og 4. årgang får mere ud af forelæsning (2,3). Merit får også mere ud af forelæsning end de øvrige. 5f. 4. årgang får mindre ud af studiegruppearbejde.

9 9 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Jo ælder des mere får de ud af individuelle studier i forhold til studiegruppe. Spørgsmål 6: Prioriter hvor meget du får ud af hver studieaktivitet (5 er størst udbytte) Alle aktiviteter prioriteres fra 3,0 4,3 ud af 5 mulige. Praktikrelateret arbejde prioriteres højest, dernæst kommer at diskutere tekster og teorier, og arbejde med studieprodukter og professionsprojekter. At lave undersøgelser prioriteres lavest, og dernæst læse tekster, læse opgaver og skabe, udvikle. Variation: 6d. 4. årgang har prioriteret studieprodukter og professionsprojekt lavere.

10 10 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Kvaliteten Spørgsmål 7: Hvordan vurderer du kvaliteten af hver uddannelsesaktivitet? Kvaliteten vurderes klart bedst i holdundervisning (85% svarer meget god eller god), dernæst kommer studiegruppearbejde (69%) og individuelle studieaktiviteter (67%), efterfulgt af vejledning (57%) og respons (57%). Forelæsninger vurderes dårligt (47% svarer dårlig, og 17% meget god eller god). Variation 7a: Op til 22 år vurderer holdundervisning bedre end gennemsnittet. 7b. Under 20 år og år vurderer forelæsning bedre år og 2. årgang vurderer forelæsning dårligere (8% i meget god og god, mod gennemsnittet på 17%) 7c. Ældre årgange og merit vurderer vejledning dårligere end gennemsnittet. 7f. 4. årgang vurderer studiegruppearbejde dårligere. Forelæsninger Forelæsninger får en dårlig vurdering. Nedenfor fremgår det i hvilken grad de studerende, der har vurderet forelæsningerne har deltaget i dem. Det fremgår at 47% af det studerende, der har vurderet forelæsningerne som dårlige har deltaget i % af forelæsningerne.

11 11 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Spørgsmål 10: Hvor stor en % del af forelæsningerne på studiedagene har du deltaget i? sammenholdt med 7B: Hvordan vurderer du kvaliteten af forelæsninger? Studiedage Spørgsmål 8: Hvordan har indførelse af studiedage med forelæsninger efter din opfattelse påvirket mængden af din undervisning? (NB. ikke relevant for 1. årgang pga. manglende sammenligningsgrundlag) 32% af de studerende mener at indførelse af studiedage med forelæsninger har givet mindre undervisning, 18% at det giver samme mængde undervisning (spm 8). Nedenfor er svarene opdelt pr. årgang, og det fremgår at på 2. årgang er der flere, der svarer mindre undervisning, og på 3. og 4. årgang er der flere, der svarer samme mængde undervisning.

12 12 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Spørgsmål 9: Hvad bruger du studiedagene til? 64% af de studerende svarer at de bruger studiedagene til at deltage i forelæsninger, 52 % svarer studiegruppearbejde og 50 % svarer individuelle studier. En lille del bruger dagene til vejledning, respons eller praktikrelateret arbejde (14%), og 27% holde fri fra uddannelsen.

13 13 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Variation: Nedenfor er svarene opdelt på årgang. På 1. årgang bruger flere studerende studiedagene til forelæsninger (81%) og studiegruppearbejde (62%). Antallet, der bruger tiden på individuelle studier stiger for hver årgang. Spørgsmål 10: Hvor stor en % del af forelæsningerne på studiedagene har du deltaget i? Halvdelen (50%) har deltaget i % af forelæsningerne på studiedagene, 20% i 61-80%, og de resterende 30 % har deltaget i 60% eller mindre.

14 14 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Nedenfor er svarene opdelt på årgang, og det viser sig at 1. årgang deltager i flest og 4. årgang i færrest. Studieaktiviteter Spørgsmål 11: I hvilken grad giver de forskellige undervisningsaktiviteter grundlag for (anledning til) at gå i gang med studieaktiviteter? De studerende vurderer at holdundervisning skiller sig ud ved at give bedst grundlag for (anledning til) at gå i gang med studieaktiviteter (49% svarer i høj grad og 40% i nogen grad). Herefter følger vejledning (28 / 47%)) og respons (18 / 46%). Forelæsninger giver kun i ringe grad (41%) eller i mindre grad (30%) anledning til at gå i gang med studieaktiviteter. Variation 11a: På 2. årgang synes færre at forelæsninger giver anledning til at gå i gang med studieaktiviteter (56% svarer i ringe grad, gennemsnittet er 41%). Tendensen er at jo ældre studerende des mere giver forelæsninger anledning til at gå i gang med studieaktiviterer.

15 15 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts b. På 3. årgang synes færre at holdundervisning giver anledning til studieaktivitet (svarer 39% i høj grad, gennemsnittet er 49%.) Spørgsmål 12: I hvilken grad får du og din studiegruppe den fornødne støtte til studieaktiviteter? De fleste studerende (58%) mener at de i nogen grad får den fornødne støtte. 16 % svarer i høj grad, og 16% svarer i mindre grad. Spørgsmål 13: Hvad savner du evt. støtte til ved studieaktivitet? De studerende kunne skrive kommentarer. De studerendes svar er sammenfattet, bearbejdet og opdelt i temaer af kvalitetsmedarbejderen: Studiegrupper At grupperne sammensættes efter bestemte kriterier, f.eks. faglig sammensat eller efter personlighed eller eksempelvis CL princippet. Fokus på gruppedynamik og teambuilding (evt. kursus CL inspireret). Fokus på at få alle inkluderet i fællesskabet. At få engagement fra alle gruppemedlemmer. At det bliver tjekket om studiegrupperne fungerer, og der bliver fulgt op hvis de ikke gør. At der er støtte til svage personer i en gruppe. At fastlagte studiegrupper kan omdannes når der ikke kan samarbejdes i gruppen. At vi også arbejder i andre grupper end de faste studiegrupper. Det giver inspiration. Opgaver At der gives fyldestgørende informationer om opgaver og afleveringer. At der er fokus på formen/strukturen af forskellige opgaver, da mange af formuleringerne er lidt flyvske/uforståelige. At der er mere specifikke mål og beskrivelser af, hvordan modulopgaver mm. skal bygges op.

16 16 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 At der er plads/anslag til fordybelse, så den største udfordring ikke bliver at få produktet til at passe med antal tilladte anslag. Bedre planlægning af hvornår vores modulopgaver ligger, så de ikke ligger i en klump. Vejledning og respons At der er løbende vejledninger, der beskrives som vejledning under skriveprocessen til opgaver, f.eks. at vejlederen går rundt til grupperne men der arbejdes. Der er behov for gode råd, at blive kigget efter i sømmene og få feedback. At der er mere vejledning og længere tid til vejledning. At vejledningen er mere klar og målrettet og indeholder gode råd. At der er mere øvelse i tekstarbejde og skriftlige formuleringer med henblik på bachelorskrivning og andre opgaver. At vejledningen placeres på de strategisk rigtige tidspunkter. At der er fælles vejledning hvor man kan få andres input. At der er vejledning i forbindelse med studiegruppearbejdet i forbindelse med praktik. At der er respons på andet end større skriftlige opgaver. Forelæsninger At forelæsningerne har bedre kvalitet, f.eks. forelæsernes tale og udtryk. At der er bedre faciliteter til forelæsningerne f.eks. stik og borde. Der er for meget, der bliver lagt over på forelæsningerne og sammensætningen af forelæsninger virker rodet. Det er en god idé med forelæsninger, f. eks. for at give overblik. Studiedage At der er informationer om og støtte til hvad der skal arbejdes med på studiedagene ud over at gå til forelæsninger. At der er mere sammenhæng mellem holdundervisning og studiedage. At studiedagene ligger en fast ugedag. Det er meget forvirrende og upraktisk, at de ligger på mange forskellige dage og det giver uro i arbejde med linjefaget. Indhold Mere praktisk viden med fokus på vores kommende lærergerning. Mere fokus på at udvikle sit eget undervisningsmateriale og egne produkter. Mere kobling mellem studiet og praktikken generelt. At der altid er forslag til supplerende læsning. At der er hjælp at hente til at prioritere læsestoffet, når der er rigtig meget til en undervisningsgang. Form At der er nærvær, forventninger, plads til fællesskab og respekt for individuelle behov.. At der er mere holdundervisning så man kan nå at snakke og diskutere i stedet for selvstudier. Det giver større udbytte, fordi der er færre om én underviser.

17 17 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 At der er flere opgaver i studiegrupper i tilknytning til undervisningen. At der er mere individuelt arbejde. At værkstedstimerne på 1. årgang fortsætter på 2. årgang. Tid At der er mulighed for mere lærerstøtte i faget, da der ikke er specielt mange undervisningstimer. At der er flere undervisningstimer, og mere tid til vejledning med undervisere. At underviserne har mere tid til de studerende i det daglige, f.eks. til spørgsmål, så pauserne ikke skal bruges. At der er undervisningsfri til fordybelse i BA, så der er motivation og overskud til de andre fag/opgaver. Savner støtte til faget både i undervisningen og til opgaveskrivning. Da vi ikke har specielt mange timer grundet forelæsninger og besparelser, hvilket gør faget overfladisk og uinteressant. Lokaler/faciliteter At der er adgang til faglokaler f.eks. musik alle ugens dage indtil kl. 22. At der er fast holdlokaler hvor man kan sidde og studere efter undervisningen. At der er studieområder på Middelfartvej uden støj fra kantine og gange, men med ro til fordybelse. Det nye kantinemiljø er et godt tiltag! Men rammerne på Middelfartvej inviterer ikke til gruppearbejde. Informationer At der er mere overskuelighed på Fronter, og at der bliver ryddet op, og studierelevante og ikke relevante informationer adskilles. At det er nemmere at få fat på underviserne, og andre folk man har brug for. At der er informationer om studieændringer, når man starter efter barsel, og at der er hjælp at hente til at komme i gang. Meritter At merit studerende ikke bliver glemt.

18 18 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Forberedelsen Spørgsmål 14: Hvordan vurderer du din forberedelse til studieaktiviteter? 53% vurderer deres egen forberedelse til studieaktiviteter som god, og 43% af de medstuderendes forberedelse er god. Variationer: Mænd vurderer deres egen forberedelse lidt dårligere, og under 20 år vurderer deres forberedelse bedre. Spørgsmål 15: Hvordan vurderer du dine medstuderendes forberedelse til studieaktiviteter? Variation: På 2. og 4. årgang bliver forberedelsen vurderet dårligere end gennemsnittet. Dårligst på 2. årgang. På 1. og 3. årgang bliver forberedelsen vurderet lidt bedre end gennemsnittet.

19 19 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Studiegruppens arbejde, spørgsmål 16: a. Fremmer det udbyttet af studiegruppens arbejde at gruppen er sammensat på forhånd? Flest studerende mener ikke at det fremmer udbyttet af studiegruppens arbejde, at gruppen er sammensat på forhånd (49% svarer nej, og 29% ja). Variation: 1. årgang er mere positive overfor studiegrupper sammesat på forhånd (lige mange ja og nej 40%). Under 20 år svarer flere ja end nej. Mænd er mere positive overfor studiegrupper sammensat på forhånd (38% svarer ja, 44% nej) b. Fremmer det udbyttet af studiegruppens arbejde at der er en fast studiegruppe hele året? Hovedparten af de studerende mener, at det fremmer udbyttet af studiegruppens arbejde, at der er en fast gruppe hele året (59% svarer ja, 27% nej). c. Er der behov for mere støtte til samarbejdet i gruppen? Omtrent lige mange svarer ja og nej til, om der er behov for mere støtte til samarbejdet i gruppen. En stor andel på 24% svarer ved ikke.

20 20 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Variation: I gruppen under 22 år svarer flere ja end nej. På 2. årgang svarer 52% ja og 30% nej. På 3. og 4. årgang er nej % større end gennemsnittet. Dvs blandt de yngste og på første årgange er der mere behov for støtte. Dog undtagen gruppen over 35 år hvor lige mange svarer ja og nej (36%). Anvendelse af tid Spørgsmål 17: Hvor mange timer bruger du i gennemsnit om ugen på at arbejde med din uddannelse? Flest studerende (26%) svarer, at de bruger timer i gennemsnit om ugen på at arbejde med uddannelsen. 76% af de studerende svarer i intervallet timer. 17% svarer i intervallet mindre end Variation De årige har flere (31%) i kategorien timer.

21 21 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Spørgsmål 18: Hvor stor en andel af din arbejdstid til uddannelsen bruger du på: De fleste studerende bruger mest tid på undervisningsaktiviteter (spm 18) (56% bruger mellem 41-80% af tiden på undervisningsaktiviteter). Dernæst kommer individuelle studier og studiegruppearbejde. Der er få studerende, som bruger tid på uformelle grupper (13% bruger 21-40% af tiden herpå). Variation: 18a. 3. årgang bruger mere af deres tid på undervisningsaktiviteter. 18b. 4. årgang bruger mere af deres tid på individuelle studier. Mænd bruger lidt mindre andel af arbejdstiden på individuelle studier. 18c. 1. årgang bruger mere af deres tid på studiegruppearbejde. Spørgsmål 18 opgjort som indeks tal:

22 22 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Spørgsmål 18 opdelt på årgang 18a. Undervisningsaktiviteter 18b. Individuelle studier

23 23 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts c. Studiegruppearbejde 18d. Uformelle grupper/par Der er størst variation i studiegruppearbejde, hvor 1. årgang bruger større andel af arbejdstiden. Ved individuelle studier bruger 4. årgang størst andel af arbejdstiden.

24 24 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Spørgsmål 19: Hvor stor en andel af undervisningsaktiviteterne deltager du i? Svarene er opdelt på årgang. Deltagelsen er størst på 1.årgang, og falder til 2. og 3. årgang, og er lavest på 4. årgang. Undervisernes evaluering af studiedage, Læreruddannelsen på Fyn, marts 2012 Sammenskrivning af undervisernes kommentarer og overvejelser. Underviserne fik forelagt resultat af undersøgelsen af de studerendes studieaktivitet. Herefter blev underviserne bedt om at overveje styrker, svagheder, muligheder og begrænsning ved hele konceptet med studiedage, hvor det normale skema bliver af løst af forelæsninger etc. i udvalgte fag. Underviserne skrev deres overvejelser og synspunkter ned, og afleverede dem til kvalitetsmedarbejderen, som har lavet en sammenskrivning. Styrker Kan give mere undervisning for pengene, hvis det er veltilrettelagt. Måske ville det virke som et afbræk fra den normale undervisning, hvis der ikke var så mange forelæsninger. Plan med faste ugedage giver overblik. Svagheder Udbytte ved forelæsninger er tilsyneladende ringe. Jf. læringspyramiden er forelæsninger det man lærer mindst af. Envejskommunikation og manglende dialog og mulighed for at arbejde anvendelsesorienteret. Mangler koordinering og organisering. Placering og indhold burde være aftalt inden semesterstart. Der er ikke tematisk sammenhæng mellem forelæsninger på dagen.

25 25 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport, undersøgelse af studieaktivitet og studiedage. KAAG, marts 2012 Forelæsninger forløber som et parallelspor, de involverede ikke ser. Manglende sammenhæng mellem forelæsning og efterfølgende eller forudgående studielektioner, og forelæseren har f.eks. ikke mulighed for at give feedback. Samlæsning mellem flere årgange spænder ben for en fornuftig planlægning af dagen. At dagene (vist) ikke altid udnyttes i alle modulerne. Initialer på planen afslører ikke hvem underviserne er. At aktiviteter på studiedagen ikke fremgår af skemaet, men af en anden plan. At alle underviseres skal forelæse uanset kompetencer. Studiedagene er kun en logistisk konstruktion. Begrænsninger Underviserne mangler kompetencer til forelæsning. Der mangler dialogmulighed ved forelæsninger. Antallet af forelæsninger er fastlagt uden hensyn til relevans. Kan hullerne mellem forelæsningerne overhovedet udnyttes? Manglende mulighed for kobling til holdundervisningen. Studerende bliver forvirrede af de skiftende dage og lokaliteter. De fysiske rammer er for dårlige, der skal være mulighed for at tage noter (borde og stik), og mulighed for at veksle med gruppeorganisering. Arbejdstiden slår ikke til. 2 x 2 lektioners forelæsning pr. dag er rigeligt / for meget for mange studerende. Muligheder Man kan arbejde med en hel årgang eller en stor gruppe studerende med samme emne, f.eks. i forbindelse med praktik eller professionsprojekt. Faggrupper kan udvælge et kernestof i faget og præsentere det for studerende ved forelæsninger. Forelæsninger kan fungere, hvis underviserne kan koble indholdet i forelæsningerne til indholdet i holdundervisningen, men det kræver planlægning, som er afsluttet inden studiestart. At undervisere med specialviden har lejlighed til at formidle den underviserne byder selv ind i fagfordelingen med forelæsninger. Mulighed for fordybelse, hvis der var tematisk sammenhæng ml, forelæsninger på dagen. Fremadrettet kan studiedagene laves til temadage med en variation i arbejds-, undervisnings-, og organisationsformer. Forelæsningen kunne gøres mere dialogiske og de studerende aktive, hvis rammerne var bedre. Linjefagene har også behov for studiedage. Hvis studiedagene blev ændret fra forelæsningsdage til fagdage, ville det give mulighed for at arbejde varieret med fagene, f.eks. at start projektforløb med et hold. Man kunne tilrettelægge en hel dag f.eks. med igangsættende forelæsning, et problembaseret caseforløb, og så en afsluttende forelæsning. Opsamling ovenstående vedrører bl.a. Forelæsning som læringsstøttende undervisnings- og arbejdsform

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Bioanalytikeruddannelsen Hold:SB513 Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):aino Elmegaard Larsen (pædagogisk og faglig ansvarlig) Dato (stud_puls tilbagemelding):23/9-15

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Rapport. Evaluering af læring og rammerne herfor på Datamatikeruddannelsen samt afledt opfølgningsplan. Efterår 2008

Rapport. Evaluering af læring og rammerne herfor på Datamatikeruddannelsen samt afledt opfølgningsplan. Efterår 2008 Rapport Evaluering af læring og rammerne herfor på Datamatikeruddannelsen samt afledt opfølgningsplan Efterår 2008 Datamatikeruddannelsen, Ejlskovsgade 3, indgang D, 5000 Odense C, Tlf. 65452420 Side 1

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende?

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende? Opsummering for de enkelte spørgsmål: 2. I hvilken grad vurderer du modtagelsen på uddannelsen passende? 54 % vurderes i meget høj grad og i høj grad og passende af 36 % 3. I hvilken grad vurderer du dit

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 7. semester, Kommunikation, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 41 Besvaret af: 10 + 5 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2014 Hvor mange timer

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol. 10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.dk Agenda: Dogmeregler Dogmeregler i praksis Effekt af dogmeregler

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Trivselsundersøgelse n n og e-designer: Landskronagade 6-7 København Ø T 6 6 F 6 6 99 Indholdsfortegnelse Indledning... Metode... Trivselsanalyse for design... 7 Styrker og indsatsområder... 9 Hold. gang...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS)

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

International godstransport

International godstransport Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik Uddannelse Godschauffør Speciale 49-55, 20, 22, 24, 4, stk.

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 VELKOMMEN PÅ DIGITAL

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere