O P M A N D S K E N D E L S E

Transkript

1 O P M A N D S K E N D E L S E af 18. juni 2009 i Faglig voldgiftssag FV : Fællesudvalget for Musikundervisere inden for musikskoleområdet (FMM) (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Kommunernes Landsforening (KL) (advokat Christian K. Clasen)

2 2 INDLEDNING Denne sag mellem Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet (FMM) og Kommunernes Landsforening (KL) angår spørgsmålet, om og eventuelt i hvilket omfang det kan pålægges musikskoleunderviserne at udføre skemalagt undervisning på andre dage end mandag - fredag. Tvisten angår blandt andet forståelsen af 13 i overenskomsten om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere mellem KL og FMM. Tvisten er opstået på baggrund af, at Odense Musikskole i sæsonen 2007/2008 udbød en musikgrundskole om lørdagen for børn i aldersgruppen 1-6 år. Undervisningen af samtlige hold foregik på lørdage og blev af kommunen anset for omfattet af undervisernes timeforpligtelse i henhold til overenskomsten. Tvisten blev drøftet på et mæglingsmøde den 2. juli 2007, hvor det konstateredes, at der ikke kunne opnås enighed mellem parterne. I referatet af mødet hedder det blandt andet: Repræsentanter for KL og Odense Kommune samt repræsentanter for FMM Parterne drøftede sagen vedr. Odenses Musikskoles udbud af musikundervisning om lørdagen for det kommende skoleår. FMM gør gældende, at Odense Kommune ikke er berettiget til ensidigt at placere undervisningsaktiviteter på lørdage og søn- og helligdage. Dette følger af, at der i overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere er indbygget en forudsætning om, at den skemalagte undervisning skal placeres på ugens fem første hverdage (mandag fredag). Endvidere følger det af, at der i det almindelige overenskomstsystem er indbygget en forudsætning om, at lørdage og søn- og helligdage er fridage. KL afviste det af FMM anførte, idet det af overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere ikke fremgår at der er hindringer for at tilrettelægge undervisning om lørdagen. Tvisten er af FMM ved klageskrift af 5. september 2007 blevet indbragt for denne faglige voldgiftsret, der har bestået af faglig sekretær Morten Ridder og juridisk konsulent H. C. Tjellesen, udpeget af FMM, kontorchef Marianne Brinch-Fischer og chefkonsulent Thorbjørn Christensen, udpeget af KL, og som opmand højesteretsdommer Per Sørensen. Sagen er forhandlet den 31. marts og 2. april 2009.

3 3 PÅSTANDE Klager, FMM, har nedlagt påstand om, at KL skal anerkende, at den i parternes overenskomst 13, stk. 1, anførte arbejdstid alene kan placeres på ugens dage fra mandag til fredag i det omfang, der er tale om skemalagt undervisning. Indklagede, KL, har påstået frifindelse. SAGEN Overenskomsten Det er FMM s opfattelse, at omfanget af musikskolelærernes undervisningsforpligtelse i henhold til overenskomsten er fastlagt med udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser herom. Den første overenskomst for musikskolelærere blev indgået i 1983, og da lød folkeskolelovens 13, stk. 1, således: Afsnit I månedslønnede 2 Arbejdstid Stk. 1 Som fuldtidsbeskæftigede betragtes musikskolelærere med et pligtigt årligt løntimetal på 1080 løntimer (27 løntimer ugentligt i 40 uger). I overenskomstens 13 og 14 hedder det blandt andet: 13. Arbejdstid Stk. 1 Som fuldtidsbeskæftiget betragtes en musikskolelærer med et pligtigt årligt undervisningstimetal på 1000 undervisningstimer (25 undervisningstimer pr. uge i 40 uger). Stk. 4 Det i stk. 1 nævnte undervisningstimetal er fastsat under hensyntagen til, at det påhviler musikskolelærere ud over at tilrettelægge og forberede undervisning at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, herunder blandt andet:

4 4 a) kontakten mellem musikskolen og elevens hjem, b) deltagelse i lærermøder og kollegiale konferencer, c) medvirke ved indkøb af instrumenter og andet undervisningsmateriale, d) medvirke til gennemførelse af koncerter, e) medvirke ved løsning af forskellige sociale opgaver vedrørende eleverne, f) medvirke ved gennemførelsen af eventuelle koncertturneer, g) tid til den enkelte lærers øvetid. Stk. 10 Det ugentlige undervisningstimetal opgøres ved sammentælling af det ugentlige skematimetal og eventuelle timereduktioner i henhold til stk De beregnede timereduktioner af enhver art afrundes til nærmeste timetal med 2 decimaler. 14. Ulempeydelser For undervisningstimer, som efter forud godkendt skema læses i tiden kl , samt for delt tjeneste ydes natpenge og ydelser for delt tjeneste efter de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. bestemmelserne i henholdsvis 1, stk. 1 og 6, og 3, stk. 1 og 2, i Finansministeriets cirkulære af 26. februar Som det også fremgår af referatet af mæglingsmødet den 2. juli 2007, er det FMM s opfattelse, at det følger af såvel overenskomsten som af parternes fælles forudsætning, at kommunerne ikke er berettiget til ensidigt at placere skemalagt undervisning på lørdage og søn- og helligdage. Det er heroverfor KL s opfattelse, at overenskomsten ikke er til hinder for en sådan placering. KL bestrider endvidere, at parterne har haft en sådan fælles forudsætning, idet der tværtimod gennem årene har været tradition for, at aktiviteterne der i vidt omfang varetages af deltidsansatte medarbejdere i tillæg til disses beskæftigelse andetsteds ligger uden for den almindelige skoletid som et fritidstilbud for børn og unge og også for voksne. I et udateret notat vedrørende blandt andet undervisningsårets længde i musikskolerne, betegnet KL s added value til overenskomsten som er afstemt med DMpF/FMM, hedder det blandt andet: Undervisningsårets længde / ugedage /planlægning 13, stk. 1 definerer en musikskolelærers fuldtidsbeskæftigelse som 1000 timer i form af 25 undervisningstimer pr. uge i 40 uger. De 40 uger beregnes som 5 x 40 dage = 200 dage, og der tælles frem eller tilbage fra undervisningsårets begyndelses- eller sluttidspunkt, idet ferie- og SH-dage ikke indgår i dagene. Herefter ligger undervisningsåret fast, og musikskolelærerne kan ikke pålægges undervisning ud over denne periode.

5 5 Metoden bevirker, at antallet af de forskellige ugedage varierer alt efter hvordan sh-dagene falder i et givet år. Mange musikskoler planlægger traditionel undervisning på den måde, at en given instrumental undervisning foregår på en bestemt ugedag. Dette forhold, sammenholdt med den måde, hvorpå undervisningsåret fastlægges på, bevirker, at det kan være vanskeligt at ramme 1000 undervisningstimer i det enkelte år. Nogle musikskolelærere vil nå et lavere timetal, og nogle vil nå et lidt højere timetal, men med denne planlægningsmetode vil det skulle tåles. Musikskolelærere med et samlet højere undervisningstimetal end 1000 vil således ikke være berettigede til overtidsbetaling, og musikskolelærere med et samlet lavere undervisningstimetal end 1000 vil ikke være forpligtede til at fortsætte deres eks. mandagsundervisning ud over undervisningsårets fastsatte længde. Det er musikskolelederens opgave at planlægge undervisningen, således at det samlede undervisningstimetal når så tæt på 1000 som muligt. Notatet fremkom efter et møde den 21. januar 2000 med deltagelse af repræsentanter fra KL og DMpF (Dansk Musikpædagogisk Forening). Forud for mødet havde DMpF udfærdiget et notat, hvori det blandt andet hedder: Notat vedr. længden af undervisningsåret i musikskolerne Af 11, stk. 1 i Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere (KL/FMM) fremgår, at en fuldtidsansat musikskolelærers årlige løntimetal udgør løntimer svarende til 25 løntimer ugentligt i 40 uger. Af bemærkningen til 5, stk. 4 fremgår, at der skal foretages en omregning af løntimetallet, hvis undervisningsåret er kortere end 40 uger. Af 14 fremgår, at en løntime omfatter en undervisningslektion på 45 minutter. Som det fremgår af bemærkningen til 5, stk. 4, er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af arbejdet i musikskolerne, at undervisningsåret omfatter 40 uger. Dette har imidlertid ikke været genstand for en forhandling mellem overenskomstens parter, men må tilskrives, at man ved de første overenskomsters indgåelse har associeret til de i Folkeskolen gældende forhold. Her er det som bekendt ved lov fastsat, at et undervisningsår skal indeholde 200 undervisningsdage. Et undervisningsår på 40 uger omfatter således såvel i Folkeskolen som i musikskolen 200 undervisningsdage. Antallet af ugedage i undervisningsdage i de enkelte undervisningsår vil variere afhængig af den fastsatte begyndelsesdato og/eller den fastsatte slutdato. Typisk vil der være flest tirsdage, onsdage og torsdage, mens der vil være færre mandage og fredage. Det samlede antal undervisningsdage vil imidlertid altid udgøre 200. Det kan altså konstateres, at det grundlæggende princip er, at en månedslønnet musikskolelærer giver fremmøde og gennemfører den skemalagte undervisning på de dage, hvor musikskolen giver undervisning uanset antallet af ugedage i det på forhånd fastlagte undervisningsår. Et undervisningsårs længde defineres altså alene i forhold til det samlede

6 6 antal undervisningsdage og ikke i forhold til antallet af de enkelte ugedage i undervisningsåret. Tidligere drøftelser om forståelsen af overenskomsten Spørgsmålet om undervisning på lørdage har tidligere været drøftet dels mellem DMpF og nogle kommuner, dels mellem DMpF og KL. I 1990 opstod der således en sag, hvor Korsør kommunale Musikskole havde rejst spørgsmålet om betaling af godtgørelse på grund af pålagt tjeneste på lørdage og søn- og helligdage. I et brev af 25. september 1990 fra DMpF til KL hedder det: Ulempeydelser, Korsør kommunale Musikskole Vi har modtaget en henvendelse fra Korsør kommunale Musikskole vedr. udbetaling af godtgørelse p.g.a. pålagt tjeneste på lørdage søn- og helligdage jvf. overenskomsten mellem KL og FMM 15, og finansministriets cirkulære af Korsør kommune mener ikke der skal ydes en sådan godtgørelse, under henvisnig til at det ikke er direkte nævnt i overenskomsten. Vi har tidligere forhandlet en tilsvarende sag med FKKA om Albertslund kommune. Der var enighed mellem parterne om, at hele cirkulæret er gældende for området, og at der således skal udbetales godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage. I et brev af 11. marts 1991 til DMpF svarede KL: Ansættelsesvilkår for musikskolelærere. Dansk Musikpædagogisk Forening har i skrivelse af 25. september 1990 meddelt, at Korsør Kommune har afvist at betale godtgørelse til musikskolelærere for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære af 31. august Kommunernes Landsforening er af den opfattelse, at musikskolelærere udfører de i 11, stk. 2 anførte arbejdsopgaver på lørdage, søn- og helligdage uden særskilt vederlæggelse. Hvis kommunen pålægger musikskolelærere egentlige skemalagt undervisning på lørdage, samt på søn- og helligdage, betales der ulempeydelser efter statens regler. Der skal endvidere i forbindelse med andre arrangementer (koncerter, pædagogiske dage, særlige musikdage og lignende) ydes natpenge, såfremt tjenesten har været forud planlagt, og er godkendt af musikskolens leder, såfremt disse arrangementer ligger inden for tidsrummet kl Endvidere har spørgsmålet fremme i anledning af en sag i Thisted Kommune. I et brev af 13. januar 2005 til kommunens musikskole skrev DMpF blandt andet:

7 7 Vedr.: Arbejde på lørdage, søndage og helligdage. Med henvisning til mit brev af den 29. september 2004, dit svar af den 18. oktober 2004 og kontorchef Lars Møllers brev af den 11. november 2004 kan foreningen ikke anerkende din tolkning af mit oprindelige brev. I brevet af den 29. september 2004 kræver foreningen, at lønforholdene for tjeneste på lørdage og søndage bliver forhandlet med virkning fra undervisningsåret 2005/2006, såfremt Thisted kommunale Musikskole i en årrække har haft en kutyme om, at pålægge lærerne tjeneste på disse dage. Det er således foreningens opfattelse, at lørdage, søndage og helligdage almindeligvis er anerkendte fridage i henhold til overenskomsten, hvorfor tjeneste på disse dage i givet fald forinden skal være aftalt med den faglige organisation dvs. FFM c/o DMpF. Mit brev af den 29. september 2004 er derfor en opsigelse af en eventuel lokal kutyme om tjeneste på lørdage, søndage og helligdage, hvilket umiddelbart ikke berører den fælles forståelse herom mellem overenskomstparterne. Foreningen kan derfor ikke acceptere, at Thisted kommunale Musikskole alene i kraft af ledelsesretten anser sig for berettiget til frit at placere arbejdstiden på lørdage, søndage og helligdage. Derfor forudsætter foreningen, at der indgås en aftale om kompensationsfrihed og betaling herfor for så vidt Thisted kommunale Musikskole fra undervisningsåret ønsker at pålægge lærerne tjeneste på disse dage. I modsat fald vil foreningen betragte den pålagte tjeneste som brud på overenskomsten. Kommunen rejste derpå spørgsmålet over for KL, der den 2. maj 2006 svarede således: Fortolkning af musikskolelærernes overenskomst KL har modtaget Thisteds Kommunes brev af 15. marts vedrørende fortolkning af musikskolelæreroverenskomsten i relation til arbejde udført på lørdage, søn- og helligdage. Indledningsvist konstateres, at overenskomsten ikke er til hinder for arbejde på disse dage. For så vidt angår honoreringsdelen, må der sondres mellem opgavernes karakter, jfr. overenskomstens 13, stk. 1 og 4. KL er af den opfattelse, at 13, stk. 4 opgaver i rimeligt omfang kan udføres på lørdage, søn- og helligdage uden særskilt vederlæggelse. Såfremt musikskolen imidlertid pålægger en musikskoleleder at udføre egentligt skemalagt undervisning på disse dage, jfr. 13, stk. 1 vil det være KLs opfattelse, at der skal ydes en honorering herfor, hvilket eksempelvis kan ske med funktionstillæg efter aftale om lokal løndannelse for tandlæger, bibliotekarer og musikskoleledere/-lærere.

8 8 FMM har under denne sag oplyst, at forbundet ikke er blevet gjort bekendt med KL s svar til kommunen. Musikskolernes praksis Det er KL s opfattelse, at landsforeningens brev af 11. marts 1991 til DMpF viser, at musikskolerne med begge parters viden i en årrække har haft undervisning i weekenderne. Til yderligere illustration heraf har KL fremlagt oplysninger fra en række musikskoler landet over. Oplysningerne består i musikskolernes programmer, hjemmesider m.v. I tilknytning hertil har KL fremhævet, at placeringen af undervisningsaktiviteter på lørdage eller søndage meget ofte sker på lærernes eget initiativ, idet lærerne ikke har mulighed for at undervise på ugens første fem hverdage. FMM har bestridt, at de fremlagte oplysninger i relevant og reelt omfang belyser omfanget af aktiviteterne og deres faktiske gennemførelse. Praksis på andre overenskomstområder Til støtte for sit standpunkt har FMM blandt andet henvist til et protokollat af 20. april 2004 i en sag mellem Ingeniørforeningen i Danmark og Amtsrådsforeningen. Sagen angik en uoverensstemmelse om, hvorvidt arbejdstiden for ingeniører, der var ansat under overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Ingeniørforeningen i Danmark, kunne placeres på lørdage, søndage og helligdage, således at arbejdstiden frit kunne placeres på disse dage, uden at der skulle ydes særskilt kompensation herfor. Under sagen var det Amtsrådsforeningens opfattelse, at amtskommunerne frit og uden varsel kunne placere arbejdstiden for overenskomstansatte ingeniører på lørdage og på søn- og helligdage alene med de begrænsninger, der fulgte af arbejdsmiljøloven. Ingeniørerne havde derfor ikke krav på kompensation for en sådan placering af arbejdstiden. Heroverfor var det Ingeniørforeningens standpunkt, at amtskommunerne ganske vist kunne placere arbejdstiden på lørdage og søn- og helligdage, men at dette alene kunne ske, hvor særlige driftsmæssige hensyn begrundede det, og i så fald med passende varsel og under ydelse af kompensation i form af frihed eller vederlag, der skulle fastsættes efter forhandling. I et protokollat, hvoraf resultatet af sagen fremgår, udtalte voldgiftsretten blandt andet: 4. Efter advokaternes procedure voteredes sagen. Der kan ikke gives Amtsrådsforeningen medhold i, at amtskommunerne alene i kraft af ledelsesretten er berettiget til frit at placere arbejdstiden på lørdage og søn- og helligdage. Dette følger af, at der i det almindelige overenskomstsystem er indbygget en forudsætning om, at lørdage og søn- og helligdage

9 9 ifølge en årelang fast praksis er fridage. Dette er da også i overensstemmelse med, hvad der må anses for almindeligt gældende på det øvrige arbejdsmarked. Der vil således ikke kunne gives Amtsrådsforeningen medhold i de selvstændige principale påstande. Der var herefter enighed mellem voldgiftsrettens medlemmer om at foreslå parterne at søge deres uoverensstemmelse løst ved forhandling efter følgende retningslinier: Amtskommunerne er i et vist, begrænset omfang berettiget til at placere arbejdstiden på en lørdag, en søndag eller en helligdag. Eksempelvis vil en sådan placering kunne ske enkelte gange om året, uden at der skal forhandles herom med den pågældende ansatte eller med Ingeniørforeningen. Omvendt vil en placering af arbejdstiden, der indebærer, at den ansatte regelmæssigt og med ikke ubetydelig intensitet skal arbejde på de pågældende dage, ikke kunne ske uden videre. Som eksempel herpå kan nævnes, at den ansatte skal arbejde på sådanne dage flere gange om måneden. Hvor grænsen mellem disse 2 ydertilfælde skal gå, må afhænge af forhandling mellem parterne. Ved en sådan forhandling må der tages hensyn til bl.a. stillingens karakter, og der må endvidere tages stilling til, om der skal gives varsel om en sådan omlægning af arbejdstiden og i givet fald med hvilken længde. Et passende varsel vil f.eks. kunne være 3 måneder. Såfremt ændringen er så indgribende, at den indebærer en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, vil varslet eventuelt skulle svare til det individuelle opsigelsesvarsel. Desuden vil en placering, der går ud over, hvad arbejdsgiveren alene kan bestemme, indebære, at der skal forhandles om kompensation til den ansatte i form af frihed, vederlag eller lignende. FORKLARINGER Ole Helby Petersen har forklaret blandt andet, at han er formand for FMM. Han er uddannet på musikkonservatoriet og har en årrække undervist som musikskolelærer på blandt andet Ishøj og Rødovre musikskoler, ligesom han har været kursusleder for landsdækkende kursusaktiviteter. Musikskolerne startede oprindelig på privat initiativ, men op gennem 80 erne kom kommunerne mere ind i billedet, og i 1983 blev den første overenskomst indgået med KL. I dag har alle kommunerne pligt til at give tilskud til musikskolerne, hvad enten disse er egentlige kommunale skoler, eller de drives på privat basis. Nogle af skolerne har deres egen bygning, men for de fleste skolers vedkommende foregår undervisningen på skolerne. I almindelighed begynder undervisningen først efter den almindelige skoletids slutning ved 14-tiden, således at den mest intense del af undervisningen foregår mellem kl. 15 og 18. Han deltog ikke selv i forhandlingerne om

10 10 overenskomsten i 1983, der blev til på ryggen af folkeskoleloven. Baggrunden herfor var, at det typisk var skolefolk, der var de oprindelige primus motorer i udviklingen af skolerne. Dertil kom, at der var musikundervisning i Folkeskolen, der også indebar instrumentalundervisning. Der er 98 musikskoler landet over. Han har ikke på noget tidspunkt før denne sags opståen været i tvivl om, at KL havde samme forståelse af overenskomstens 13 som FMM. Den opfattelse blev bestyrket efter KL s udsendelse af notatet added value, hvori det blev fremhævet, at undervisningen sker mandag - fredag. Som det fremgår af blandt andet added value, er der 200 undervisningsdage om året, men således at der ikke altid bliver tale om nøjagtig timers undervisning. Det er efter hans opfattelse vigtigt at holde fast ved, at det eneste parameter for aflønningen af lærerne er de timer årligt. De 25 undervisningstimer pr. uge over 40 uger er en gennemsnitsnorm. Efter hans opfattelse er det også helt centralt, at det af added value fremgår, at ferie og SH-dage ikke indgår i dagene, og at undervisningsåret derefter ligger fast, idet musikskolelærerne ikke kan pålægges undervisning ud over denne periode. Antallet af uger på 40 ligger ikke nødvendigvis fast, idet man godt kan forestille sig, at der f.eks. kun er 36 uger. Man kan således ikke binde kommunerne op på en norm på 40 uger. Lørdage og søndage er aldrig blevet talt med i de 25 undervisningstimer ugentligt. Gennem alle årene har skolerne fulgt FMM s fortolkning af 13. Dette er også blevet meldt ud i skolernes brochurer, idet det altid har været mandag - fredag, der er talt med som skemadage. Da en stor del af lærerne er deltidsansatte og ikke fuldtidsansatte, er det netop nødvendigt at have et fast antal undervisningsdage og uger. Det er ikke nogen tilfældighed, at FMM s notat forud for mødet den 21. januar 2000 kun omtaler dagene mandag - fredag og ikke lørdag/søndag. Fremkomsten af notatet og KL s added value skabte visse dønninger blandt skolerne, fordi nogle af dem mente, at retningslinjerne lagde begrænsninger for deres tilrettelæggelse af undervisningen. Formuleringen af overenskomstens 14 om ulempeydelser blev præciseret, fordi den tidligere havde været noget kryptisk, men heller ikke i den forbindelse blev spørgsmålet om tillæg for arbejde i weekend bragt frem, for ham at se af den simple grund, at der ikke foregik undervisning i weekenderne. Administrationen af overenskomstens 13, stk. 4 også betegnet som gummiparagraffen har ikke givet anledning til problemer. Af bestemmelsen følger, at der naturligvis kan finde aktiviteter sted også uden for ugens fem første dage, der kræver lærernes deltagelse, uden at de får noget for det. Forudsætningen herfor er dog, at sådanne aktiviteter kun er af begrænset omfang og dermed ikke går ud over, hvad der har været forudsat ved formuleringen af bestemmelsen.

11 11 Han var ikke selv involveret i behandlingen af sagen vedrørende Korsør Musikskole i 1990/91, og han har derfor heller aldrig rigtigt hæftet sig ved formuleringen af KL s brev af 11. marts For ham at se giver brevet ikke rigtig nogen mening, fordi man ikke har været opmærksom på indholdet af overenskomsten. Han må dog medgive, at indholdet af KL s brev kunne tyde på, at foreningens sagsbehandlere ikke har opponeret mod, at der ikke var noget til hinder for skemalagt tjeneste på lørdage eller søndage. Sagen i Thisted i 2006 er blevet håndteret af den lokale tillidsrepræsentant, der kun har beføjelser med hensyn til den lokale løndannelse, f.eks. ved skønsmæssige fastsættelser af honorarer i tilfælde, der er omfattet af overenskomstens 13, stk. 4. Tillidsrepræsentanten har således ingen beføjelser med hensyn til forståelsen af overenskomsten. Han finder det dog bemærkelsesværdigt, at KL i slutningen af brevet af 2. maj 2006 selv giver udtryk for, at man ikke kan pålægge lærerne at udføre skemalagt undervisning på lørdage, uden at de aflønnes særskilt herfor. Hvad angår de eksempler på skoler, der har undervisning om lørdagen, og som KL har henvist til, er der efter hans opfattelse kun tre af kommunerne, som udtrykkeligt har villet pålægge lærerne at undervise på lørdage, nemlig Gentofte, Tårnby og Odense. For alle tre skolers vedkommende er der tale om småbørns undervisning musikalsk legestue. Denne form for aktivitet kendte man ikke, da overenskomsten blev indgået. Det vil efter hans opfattelse være en katastrofe, hvis KL får medhold i denne sag. I forvejen har lærerne en meget fragmenteret hverdag, idet deres undervisning ofte er spredt ud over formiddagen, eftermiddagen og aftenen. Dertil kommer de særlige arrangementer i form af koncerter og lignende, de skal deltage i. Det vil være mere eller mindre ødelæggende for lærernes privatliv, hvis de herudover skal kunne pålægges undervisning den sjette dag i ugen. Sagt på en anden måde har det gennem alle årene været en klar forudsætning for FMM, at en skemalagt undervisningsuge kun er på fem dage. Jesper Christensen har forklaret blandt andet, at han har været ansat som faglig sekretær i FMM siden Det var ham, der underskrev DMpF s brev af 13. januar 2005 til Thisted Musikskole. Den lokale leder af skolen fastholdt, at kommunen i en årrække havde pålagt lærerne at udføre tjeneste på lørdage, og skolen fastholdt dette standpunkt under drøftelserne. Problemet blev imidlertid løst, fordi Thisted ophørte med at have den pågældende undervisning. For ham at se skal udtrykket skemalagt undervisning forstås som en undervisning, der er fastlagt på forhånd og sker kontinuerligt uge efter uge. FMM er villige til i det enkelte tilfælde at drøfte, hvordan

12 12 eventuelle problemer skal løses, men forudsætningen herfor er, at der er tale om fleksibilitet og ikke fuldstændigt fast gennemgående undervisning. Efter modtagelsen af KL s oplysninger om praksis på en række skoler landet over kontaktede han selv musikskolelederne og tillidsrepræsentanterne, der for en betydelig dels vedkommende ikke kunne nikke genkendende til KL s fremstilling. En række af de skoler, KL oprindelig havde henvist til, er da også senere blevet trukket ud af listen. De ret få tilfælde, hvor der rent faktisk er undervisning på lørdage, må efter FMM s opfattelse betegnes som atypiske, og i hvert fald er de ikke repræsentative. I 2006 var der i alt fastlønnede og timelønnede musikskolelærere over hele landet. Også disse store tal illustrerer, at de tilfælde, KL har henvist til, udgør en meget begrænset del af den samlede undervisning. Henrik Boll har forklaret, at han siden 1995 har været tillidsrepræsentant på Hjørring Musikskole. Spørgsmålet, om lærerne kan pålægges skemalagt undervisning om lørdagen, har aldrig været et emne. Naturligvis forekommer der aktiviteter, der er omfattet af overenskomstens 13, stk. 4. Nogle af disse aktiviteter har man kendskab til i god til, mens andre dukker op i sidste øjeblik. Disse aktiviteter, typisk i form af koncerter, indgår ikke i skemaerne og anses ikke som undervisning, men som en del af forpligtelsen efter gummiparagraffen. Han har for en sikkerheds skyld talt med alle lærerne, der har småbørnsundervisning, og alle har oplyst, at de ikke har haft skemalagt undervisning på lørdage. Det går ikke bare at tage nogle timer ud af skemaet i løbet af ugens fem første dage og indlægge dem som undervisning om lørdagen, fordi der dermed kan opstå store huller i løbet af en dag, som er helt uproduktive for lærerne. Han er dog bekendt med, at musikstuderende gerne vil have undervisningstimer lagt på lørdage, men deres situation kan heller ikke sammenlignes med de fastansatte læreres. Poul Rosenbaum har forklaret, at han er konservatorie- og universitetsuddannet og siden 1980 har været musikskoleleder i Ishøj Kommune. Kommunens musikskole er ganske stor og tjener som forberedelsesskole til konservatoriet for både børn og voksne. Der er 45 lærere, der er ansat i forskelligt omfang. Skolen har en undervisningsuge på 36 timer. Hans forståelse af overenskomsten er, at han har ret til også at skemalægge undervisning i weekenderne, hvor der kan blive tale om særlig talentundervisning, udveksling med andre skoler og store arrangementer. Sådanne arrangementer planlægges så vidt muligt op til et år i forvejen og indlægges i den enkelte lærers årsnorm. Tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid sker i samråd med den enkelte lærer. Ishøj Musikskole har normalt ikke planlagt, det vil sige har fast undervisning på lørdage eller søndage. Antalmæssigt er det således et begrænset antal lørdage om året, der foregår aktiviteter på. Un-

13 13 dervisningen på talentlinjen omfatter typisk 5-8 lørdage hen over skoleåret, mens øvrige arrangementer foregår over enkelt weekends. Efter hans opfattelse er der ikke i musikskoleoverenskomsten noget til hinder for at afholde musikskoleaktiviteter på denne måde i weekends, og for at få musikskolerne til at fungere på den rigtige måde er det også nødvendigt at inddrage weekends en gang imellem. Men som nævnt drøfter han i god tid tilrettelæggelsen med musikskolelærerne, og der er indgået en lokalaftale, der sætter timetal på sådanne særlige aktiviteter. Olaf Nyeng har forklaret blandt andet, at han er uddannet trompetist og siden 1974 har været leder af Hjørring Musikskole. Foruden ham selv er der 29 lærere, der underviser over 40 uger i løbet af året. Gennem de sidste 12 år har der været småbørnsundervisning om lørdagen, og denne undervisning har været skemalagt fra skoleårets begyndelse. Herudover afholdes der ind imellem prøver og samspil om lørdagen. Den skemalagte undervisning om lørdagen er en del af lærernes ansættelsesvilkår. I de senere år er der blevet betalt for undervisning på lørdage i form af reduktion af timetallet. En sådan reduktion har været nødvendig, for at skolen har kunnet rekruttere lærere. Grunden til, at småbørnsundervisningen er lagt på lørdage, er, at disse børn er helt afhængige af de voksne med hensyn til transport og lignende. Ingen af lærerne har hidtil haft nogen indvendinger imod ordningen. Det sker også, at der med henblik på sammenspil bliver trukket timer sammen til nogle store prøver til koncerter, og sådanne timer indgår i skemalægningen. Hvis der derved sker en omlægning af timerne, sker det efter aftale med lærerne, idet de ikke på forhånd kan skemalægges ved årets begyndelse. Han har ikke drømt om at forelægge spørgsmålet, om undervisningstimer kan placeres på lørdage, for nogen. Den fremgangsmåde med hensyn til beregningen af de 200 dage, der fremgår af KL s added value til overenskomsten hvorefter der tælles frem eller tilbage fra undervisningsårets begyndelses- eller sluttidspunkt osv. går man ikke ind i i Hillerød. Forklaringen herpå er, at lærerne under alle omstændigheder underviser i mindre end de 40 uger, der udgør grundlaget for beregning af lønnen, og dermed får en højere løn end den, de ville få, hvis lønnen skulle svare til det faktiske antal timer, de underviser. Per Soelberg har forklaret, at han både før og efter, at han blev ansat som kontorchef i KL, har beskæftiget sig med musikskoleområdet. Sagen om indgåelse af en overenskomst lå således på hans bord, da han blev ansat i Først i 1983 lykkedes det at få overenskomsten færdiggjort, og han havde overenskomsten under sit forhandlingsområde frem til I begyndelsen blev overenskomsten forhandlet af DMpF, men siden gik forhandlingerne over til FMM. Det var først og fremmest organisationerne, der ønskede overenskomstdækning af musikskoleområdet, men på sin vis var også arbejdsgiversiden interesseret i at få en overenskomst. Organisationens mål-

14 14 sætning med indgåelsen af en overenskomst var at få en højere beskæftigelsesgrad blandt lærerne for dermed at gøre området mere professionelt. Indtil der blev lovgivet på området i 2006, var det mere eller mindre kommunerne, der havde det afgørende ord. Gennem årene har en eventuel sammenhæng med folkeskoleområdet aldrig været inddraget under drøftelserne, og set med arbejdsgiversidens øjne har musikskoleområdet da heller aldrig været et område, der har lænet sig op ad folkeskoleområdet. Stort set har 13 haft samme udformning gennem alle årene. Gummiparagraffen i stk. 4 kender man også fra skolepædagogernes overenskomst, der er indgået på nogenlunde samme tidspunkt som musikskoleoverenskomsten. Afgrænsningen i stk. 4 havde til formål på den ene side at undgå, at lærerne blev udnyttet af arbejdsgiverne, og på den anden side at undgå, at der blev tale om et tag-selv-bord. Da der dengang var færre musikskolelærere, og det drejede sig om at opnå en højere beskæftigelsesgrad, var det slet ikke inde i billedet, at man ikke skulle kunne sprede aktiviteterne hen over alle seks hverdage i ugen. Sammenspil kunne forekomme på lørdage, uanset om disse dage på forhånd var blevet skemalagt, eller om der var tale om et pludseligt opstået behov. Det er helt utvivlsomt, at FMM helt tilbage siden indgåelsen af overenskomsten har været fuldt bekendt med denne fremgangsmåde. Dengang var foreningen repræsenteret af Olaf Nyeng. Skemalagt undervisning som begreb er ikke blevet lagt ind i overenskomsten, men FMM s tankegang kan kun forstås, hvis man lægger tankegangen fra folkeskoleloven til grund. Der er imidlertid tale om to helt forskellige områder, og folkeskoleloven har aldrig dannet model for dette område. Gennem alle årene siden overenskomstens indgåelse har der været tale om et selvstændigt område, hvor stillingerne har haft en særlig karakter. Som han erindrer det, reagerede DMpF ikke på noget tidspunkt over den udlægning af overenskomsten, KL fremkom med i brevet af 11. marts Christian Larsen har forklaret, at han siden 2004 har været leder af Hjørrings Musiske Skole. Han er konservatorieuddannet og har undervist i Jylland siden Skolen har ca. 100 lærere. Weekendarbejde er en uundværlig, men ikke særlig omfattende, del af musikskolens aktiviteter. Af hensyn til lærernes familieliv forsøger man at undgå aktiviteter i weekenderne, men der er tilfælde, hvor det er nødvendigt at tage weekenderne i brug, f.eks. til koncerter og festivaler, øveweekends for de faste ensembler, prøver med større ad hoc ensembler, typisk i forbindelse med projektuger, workshops, der henvender sig til en større målgruppe, f.eks. regionalt, og aktiviteter, der særligt henvender sig til børnefamilier. Aktiviteterne i weekenderne lægges så vidt muligt ind i skemaet på forhånd, men behovet kan også opstå i løbet af året, fordi det typisk er i weekenderne, de særlige aktiviteter kan lægges. I Nordjylland har man et stort fælles orkester med 100 musikere, der samarbejder meget på tværs af kommunerne, og alle kører samme type projek-

15 15 ter, det vil sige afholder prøver på navnlig lørdage. Denne tilrettelæggelse af aktiviteterne sker i fuld overensstemmelse med de andre skoleledere i kommunerne i Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg. Det er ganske enkelt umuligt at samle eleverne på andre tidspunkter end i weekenderne, der derfor er helt uundværlige, også af hensyn til det pædagogiske indhold. Så vidt muligt sker tilrettelæggelsen efter forslag fra lærerne, men i tvivlstilfælde er det i sidste ende ham, der som leder foretager tilrettelæggelsen. De aktiviteter, der ikke kan anses for omfattet af overenskomstens 13, stk. 4, f.eks. hvor man rejser ud til festivaler, der heller ikke efter lærernes egen opfattelse må anses for omfattet af bestemmelsen, betales der særligt for, enten i form af reduktion af timer eller af økonomisk kompensation. I alle tilfælde sker det efter forhandling med lærerne. Nogle af lærerne har reelt en undervisningsuge på 5 dage, men dette gælder langt fra alle lærerne. De tal, der er angivet i KL s added value, er efter hans opfattelse alene hjælpetal med henblik på fastlæggelsen af årsnormen. Preben Renstrøm har forklaret, at han siden 1995 har været musikskoleleder i Brøndby. Det er en lille skole med lærere, der alle er ansat på deltid. De underviser ca. 180 instrumentalelever i obligatoriske sammenspil. En af lærerne underviser 4 lektioner 9 lørdage om året, der er indregnet i hendes årsnorm. Hun får hverken ulempe- eller funktionstillæg for undervisningen på disse lørdage, der er et led i hendes ansættelsesvilkår. Før hende har der været ansat to lærere på samme vilkår. Der har tidligere været to årlige strygerkoncerter, der indgik i årsnormen og derfor var skemalagt på forhånd. Derudover opstår der løbende behov for at afholde aktiviteter på lørdage. Det drøftes jævnligt, hvad man skal gøre for at fastholde eleverne, og det er netop de aktiviteter, der foretages uden om den faste undervisning, som eleverne finder det sjovt at deltage i. Tre lærere underviser fire elever på en særlig talentlinje. Undervisningen af disse elever, der anses for at være lokomotiver i musiklivet på skolen, sker blandt andet på lørdage og indlægges i årsnormen. Skemalægningen af aktiviteter på lørdage er for ham et led i hans ledelsesret, men det er selvfølgeligt, at han foretager tilrettelæggelsen efter drøftelse med lærerne. De aktiviteter, der efter en fælles vurdering falder uden for overenskomstens 13, stk. 4, bliver særskilt honoreret. Ingen af hans medarbejdere arbejder mere end tre dage om ugen, og undervisning på en sjette dag i ugen er derfor aldrig aktuel. Finn Elholm har forklaret, at han er konsulent i KL og i de sidste to år har haft musikskolerne som sit område. Forud for denne sag har han ved s til ca. 100 musikskoler over hele landet spurgt, om der forekommer undervisning på lørdage. Formålet hermed var ikke systematisk at

16 16 kortlægge omfanget af undervisningen på lørdage, men kun at få bekræftet, at sådan undervisning rent faktisk finder sted på en række skoler landet over. Steen Rasmussen har forklaret, at han siden 1995 har været forhandlingsleder i KL og herunder har haft skoler og musikskoler som sit område. Under forhandlingerne har han haft Per Soelberg som sparringspartner. Ligesom lærerne i folkeskolen har musikskolelærerne en egentlig undervisningsforpligtelse, benævnt konfrontationsforpligtelsen, og noget ved siden af. Det er vigtigt, at musikskolerne profilerer sig for at få kunder i butikken. De skal derfor ud at sælge varen, det vil sige undervisningen, der ydes mod en forholdsvis høj egenbetaling og foregår i elevernes fritid. Karakteristisk for musikskoleområdet er, at der ikke er særligt mange fuldtidsansatte undervisere. Spørgsmålet om arbejdstiden på lørdage eller søndage har aldrig været drøftet under overenskomstforhandlingerne. Emnet har været oppe at vende på kurser m.v., hvor Ole Helby Petersen har fremført, at forbundet ikke ønsker, at der skal være undervisningsforpligtelse på lørdage/søndage. KL s svar herpå har altid været, at det ikke står nogen steder, at man ikke kan have undervisning i weekends, herunder skemalagt undervisning. Der har været en ganske åben diskussion af spørgsmålet, og han er overrasket over, at det fra forbundets side nu fremføres, at spørgsmålet ikke tidligere har været klart fremme. Der har aldrig før været rejst konkrete sager om spørgsmålet. Ham bekendt er det ret normalt, at der honoreres for undervisning på lørdage etc. i form af f.eks. reduktion i antallet af undervisningstimer i løbet af ugen. Det er KL s opfattelse, at såvel skemalagt undervisning på lørdage som aktiviteter, der er omfattet af overenskomstens 13, stk. 4, kan være pålagt tjeneste. 13, stk. 4, knytter sig til 13, stk. 1, og omhandler udtømmende, hvad der falder ind under den almindelige undervisningstid. På mødet den 21. januar 2000, der resulterede i KL s added value, var det undervisningssæsonens længde og slet ikke det spørgsmål, denne sag drejer sig om, der var til drøftelse. Han forstår anførslen af dagene mandag - fredag i forbundets notat, der blev udarbejdet forud for mødet, som en henvisning til de almindeligt forekommende undervisningsdage i ugen. Det må i øvrigt erindres, at musikskolelærerne i overvejende omfang er ansat på deltid, og han deler derfor slet ikke Ole Helbys opfattelse af, at det ville få meget alvorlige konsekvenser for lærerne, hvis KL får medhold i denne sag. PARTERNES ARGUMENTER FMM har anført, at såvel formuleringen af overenskomstens bestemmelser om arbejdstid som KL s egen fortolkning af formuleringerne vedrørende sæsonlængden i det såkaldte added value dokument og den måde, hvorpå parternes aftaler er blevet administreret på, indebærer, at KL har

17 17 anerkendt, at skemalagt undervisning alene kan placeres på ugedagene mandag til fredag. Kun hvis der indgås anden særlig aftale i henhold til rammeaftale om arbejdstid, enten lokalt eller centralt, kan der ske en afvigelse herfra. Siden gennemførslen af overenskomsten i 1983 har det da også været forudsat mellem overenskomstens parter, at skemalagt undervisning kun kunne placeres på disse ugedage. Af added value fremgår således klart, at der kun regnes med en 5-dages arbejdsuge. Denne forståelse bestyrkes af indholdet af forbundets notat, der blev fremsendt til KL forud for mødet den 21. januar I øvrigt er det et almindeligt anerkendt arbejdsretligt princip, at lørdage og søn- og helligdage ikke indgår i den almindelige arbejdstid. Dette blev da også klart udtrykt i protokollatet af 20. april 2004 i sagen mellem Ingeniørforeningen i Danmark og Amtsrådsforeningen. Denne sag drejer sig alene om skemalagt undervisning og ikke om de aktiviteter, der er omfattet af gummiparagraffen i overenskomstens 13, stk. 4. Hvis der ikke holdes snor i systemet, vil lærerne således kunne pålægges det vil sige mod deres vilje at udføre undervisning på lørdage. Udtrykket skemalagt undervisning er ikke direkte nævnt i overenskomsten, men alle er enige om, at det er et kendt begreb, og at det sigter til de timer i form at 25 undervisningstimer pr. uge i 40 uger, jf. added value. Før indgåelsen af overenskomsten i 1983 var det helt naturligt at tage udgangspunkt i det, der var gældende på folkeskolens område, og dengang havde ingen en forestilling om, at skemalagt undervisning kunne lægges på lørdage. Grunden til, at der ikke i overenskomsten står noget om, hvordan det årlige timetal skal eller kan placeres, er, at man ikke har været i tvivl herom. Ellers havde man i overenskomsten udtrykkeligt anført, at timerne også kan placeres på lørdage etc. Hvis KL dengang havde været af en anden opfattelse end den, forbundet giver udtryk for under denne sag, skulle KL have givet klart udtryk for det. KL s standpunkt under denne sag gik også i 1983 klart imod den helt almindelige udvikling. Den måde, overenskomsten er blevet administreret på gennem årene, bestyrker i hvert fald rigtigheden af forbundets fortolkning. Det kan ikke af KL s brev af 11. marts 1991 til DMpF udledes, hvad der egentlig var KL s opfattelse, men i øvrigt fremgår det af brevet, at KL selv var af den opfattelse, at der skulle ydes særskilt betaling for undervisning på lørdage og søn- og helligdage. FMM har endvidere bestridt, at der skulle foreligge en kutyme eller andre fortolkningsbidrag, der har kunnet give forbundet anledning til at antage, at KL havde en anden opfattelse end forbundet. I øvrigt kan det ikke forpligte forbundet som overenskomstpart, at der måtte foreligge lokale kutymer eller sædvaner.

18 18 KL har anført, at FMM under denne sag ønsker at opnå et resultat, som man burde have opnået under overenskomstforhandlingerne. Det er FMM, der må bevise, at der kan indfortolkes de begrænsninger i overenskomsten, som man gør gældende under denne sag, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Overenskomsten blev indført i 1983, og ved forståelsen af dens bestemmelser og af forudsætningerne herfor må der lægges afgørende vægt på Per Soelbergs forklaring om, at der både ved overenskomstens tilblivelse og senere alene blev fokuseret på at professionalisere musikskoleområdet og på at opnå fuldtidsbeskæftigelse for lærerne. Disse to mål kunne kun nås ved at give lærerne mulighed for at få så meget undervisning som muligt. Det var dermed også klart for begge parter, at undervisning på lørdage og søn- og helligdage indgik som en væsentlig del af skemalægningen. Dette bestyrkes også af forklaringen, der er afgivet af Olaf Nyeng, der dengang selv deltog i forhandlingerne på lærernes side. Af en række forklaringer under sagen fremgår da også, at det i praksis ville være umuligt at drive musikskolerne, hvis ikke man inddrog lørdagene etc. ved skemalægningen af undervisningen. Overenskomsten indeholder ikke en regulering af, hvornår og på hvilke ugedage undervisningen skal tilrettelægges, og siger intet om, at der ikke kan planlægges undervisning til lørdage etc. Hverken added value dokumentet eller andre tilkendegivelser fra KL har givet udtryk for noget andet standpunkt. Også på denne baggrund kan voldgiftsrettens udtalelse i protokollatet af 20. april 2004 i sagen mellem ingeniørerne og Amtsrådsforeningen der ikke kan sammenlignes med denne sag ikke tages til indtægt for FMM s standpunkt. Brevvekslingen i 1990/91 i sagen om Korsør Musikskole viser ligeledes, at DMpF vidste, at pålagt tjeneste forekom i praksis. Forbundet protesterede da heller ikke på noget tidspunkt over KL s svar af 11. marts 1991, hvori der fremkom en tilkendegivelse om betaling af ulempeydelser i tilfælde, hvor kommunen havde pålagt musikskolelærere egentlig skemalagt undervisning på lørdage og søn- og helligdage. FMM har udtrykt frygt for konsekvenserne, hvis KL får medhold i denne sag. Denne frygt er ubegrundet, da det i praksis ville være helt utænkeligt, at adgangen til at skemalægge undervisning på lørdage og søn- og helligdage skulle blive misbrugt. Snarere må FMM omvendt have en forståelse for, at dette område er af en ganske særlig karakter, hvor det drejer sig om at få kunder i butikken. OPMANDENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION Som bestemmelsen i overenskomstens 13, stk. 1, er formuleret, angiver den alene hvor mange timer om året en fuldtidsbeskæftiget musikskolelærer har undervisningspligt, og hvordan

19 19 timerne placeres over ugerne i løbet af året. Hverken af denne eller af nogen anden bestemmelse i overenskomsten kan udledes, hvornår og navnlig på hvilke ugedage undervisningen skal tilrettelægges, og overenskomsten indeholder således ikke noget om, at skolernes ledere kan eller ikke kan placere skemalagt undervisning på andre ugedage end mandag - fredag. Added value dokumentet fra januar 2000 indeholder bemærkninger om, hvordan de 40 ugers beskæftigelse med i alt op til undervisningstimer skal beregnes, og der er ikke holdepunkter for i dette dokument at indlægge, at undervisningen ikke kan skemalægges til lørdage eller søn- og helligdage. DMpF s notat af 21. januar 2000, der vedrører længden af undervisningsåret i musikskolerne, bestyrker denne forståelse af dokumentet, idet notatet lagde op til en forhandling mellem overenskomstens parter om, hvordan de 40 årlige undervisningsuger skulle tilrettelægges, jf. herved også bemærkningen om, at et undervisningsårs længde defineres altså alene i forhold til det samlede antal undervisningsdage og ikke i forhold til antallet af de enkelte ugedage i undervisningsåret. Det kan endvidere lægges til grund, at det spørgsmål, der skal tages stilling til under denne sag, ikke har været drøftet under overenskomstforhandlingerne i forbindelse med 1983-overenskomsten eller senere overenskomster. Af Per Soelbergs forklaring fremgår, at parterne ved indgåelsen af den første overenskomst i 1983 havde som fælles mål dels at professionalisere musikskoleområdet dels at opnå bedre beskæftigelsesmuligheder for musikskolelærerne. Af flere af musikskoleledernes forklaringer, herunder den der er afgivet af Olaf Nyeng, der i 1983 repræsenterede musikskolelærerne, fremgår endvidere, at det til opnåelsen af disse formål fra starten har været nødvendigt også at placere undervisning navnlig på lørdage og undertiden også på søn- eller helligdage, og at en sådan placering af undervisningen er sket i praksis, hvad enten der har været tale om aktiviteter, der er omfattet af overenskomstens 13, stk. 4, eller af egentlig skemalagt undervisning. Under brevvekslingen i 1990/91 vedrørende Korsør Musikskole var dette aspekt udtrykkeligt fremme. Af brevvekslingen fremgår, at også DMpF var fuldt bekendt med, at der forekom pålagt tjeneste på lørdage og søn- og helligdage. Set i lyset af KL s svar af 11. marts 1991, som forbundet ikke reagerede på, var spørgsmålet for forbundet således ikke, om der kunne pålægges skemalagt undervisning på lørdage etc., men om der skulle betales godtgørelse herfor. I vurderingen af sagen må tillige indgå, at stillingerne som musikskolelærere har en særlig karakter, der ikke kan sammenlignes med lærernes på folkeskoleområdet, idet undervisningen foregår i elevernes fritid, og det som forklaret af en række af vidnerne må anses som en forudsætning

20 20 for at kunne drive musikskolerne lødigt, at navnlig lørdage kan inddrages i undervisningen, hvad enten der er tale om konfrontationsundervisning eller prøver, sammenspil, koncerter eller lignende arrangementer. Det må efter det anførte lægges til grund, at det fra indførslen af overenskomsten i 1983 har været forudsat, at skemalagt undervisning i musikskolerne også kunne placeres på lørdage, og at der i større eller mindre omfang, afhængig af musikskolerne størrelse har været administreret i overensstemmelse hermed. Denne administration er i meget vidt omfang sket efter drøftelser med musikskolelærerne. Undertiden er det sket efter direkte ønske fra en lærer, og det er også forekommet, at undervisning på lørdage har været et vilkår ved ansættelsen. At denne sag først er opstået nu, må formentlig ses som udslag af, at ordningen ikke har været misbrugt af musikskolelederne. Af KL s brev af 11. marts 1991 til DMpF fremgår, at det også af KL har været forudsat, at egentlig skemalagt undervisning på lørdage skal betales særskilt. Der er ikke under denne sag taget stilling til, hvordan afgrænsningen mellem sådan undervisning og de aktiviteter, der er omfattet af overenskomstens 13, stk. 4, skal ske. Herefter tages KL s frifindelsespåstand til følge. T H I B E S T E M M E S: Kommunernes Landsforening frifindes. Hver part skal bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar og udgifter. København den 18. juni Per Sørensen [Indsættes ovenfor:

21 21 På baggrund af tidligere korrespondance er parterne uenige om den overenskomstmæssige hjemmel til at udbyde lørdagsundervisning ved Odense Musikskole. Det er FMM s opfattelse, at Odense kommune ikke har hjemmel til ensidigt at indføre lørdagsundervisning ved Odense Musikskole. Det er Odense kommunes opfattelse, at der ikke overenskomstmæssigt er hindringer for lørdagsundervisning og at lørdagsundervisning også vil blive udbudt i det kommende undervisningsår. ]