Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse

Transkript

1 Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse - 1 -

2 Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse Det naturfaglige arbejde 3 Helheden i naturfag 4 De 10 hovedområder 4 Naturfag og rejserne 5 Arbejdsformen i undervisningen 6 Progressionen i arbejdsprocessen 7 Indskolingen 7 Mellemtrinnet 7 Overbygningen 9 Praktiske færdigheder, arbejdsmåder og tænkning 12 Indskolingen 12 Mellemtrinnet 12 Overbygningen 13 Fagligt indhold fordelt på de 10 hovedområder 15 Indskolingen 15 Mellemtrinnet 16 Overbygningen 18 Delmål og slutmål

3 Det naturfaglige arbejde. Den naturfaglige undervisning skal give eleverne arbejdsmetoder, udtryksformer, viden og indsigt, således at de får forståelse for den verden, vi er en del af. Eleverne skal pirres og stimuleres til at stille spørgsmål og blive nysgerrige over for fænomener i naturvidenskaben og teknikken. De skal bevare og udvikle deres fantasi og lyst til at finde ud af mere. Lilleskolen ønsker at medvirke til udvikling af den faglige indsigt og forståelse for sammenhænge i naturen og samfundet, for at eleverne kan være med i den demokratiske samfundsdebat, der tages op i aviser og i TV. De skal opnå et naturfagligt grundlag, således at de kan handle, få indflydelse og medansvar både i lokale og globale problemstillinger. Natur og kultur påvirker hinanden gensidigt i stadig udvikling både på godt og ondt. Hvornår kaldes en ørken for gold? - 3 -

4 Helheden i naturfag Naturfag indeholder både biologi, geografi og fysik/kemi, der har fokus på den fagdelte afgangsprøve. Undervisningen består af kernestof fra de 3 fag, biologi, geografi og fysik/kemi, og sammenspillet giver undervisningen bredde og perspektiv. Dialektikken i naturfaget, mener vi, vækker nysgerrighed og giver sammenhængsforståelse. For at det faglige niveau nås vil der i løbet af årene ligger kursusperioder i kernestof, f.eks. magnetisme og elektricitet fra fysikkens verden, plante- og dyreceller fra biologi og urbanisering fra geografi. (Bagest under bilag kan kernestoffet fra 7.-9.kl. læses fagopdelt) De 10 hovedområder. Det naturfaglige arbejde er på alle klassetrin delt op i 10 hovedområder. Denne opdeling giver eleverne større overblik over indhold og progressionen bliver lettere at overskue. De 10 hovedområder er: 1. Astronomi 2. Landekendskab 3. Økosystemet 4. Dyr og planter 5. Vand 6. Mennesket 7. Kost og ernæring 8. Stofferne omkring os 9. Erhverv og teknologi 10. Samfund og miljø Hvor mon der bruges elektromagneter i samfundet? - 4 -

5 Naturfag og rejserne Det er vigtigt at søge indsigt i, hvorfor mennesket handler, som det gør. Menneskets tanker og handlinger er påvirket af, hvor man er opvokset, hvordan man bor, hvordan lokalsamfundet er, hvordan landets politik er skruet sammen, samt hvilken påvirkning naturen har på egnen. Lilleskolen har en stor rejseaktivitet, det gælder hele vejen fra 0. til 9. klasse. Den naturfaglige undervisning er med til at danne og bibringe nysgerrighed: Jo mere man ved og kan se, jo mere har man lyst til at vide. Rejsemålene bliver udvalgt så eleverne får et bredt indblik i kultur- og socialgeografiske forskelle samt i de naturgeografiske forskelle i Danmark og i udlandet. Den naturfaglige undervisning har, uanset klassetrin, stor indflydelse på rejsen, og vi arbejder med delfacetter af naturfaget, således at eleverne i 9. klasse er i stand til at analysere og vurdere det land, vi besøger. Denne analyse af et land kunne være i form af et projektarbejde om f.eks. Polens lange vej ind i EU. Lilleskolens rejsemål er ikke helt faste, men kan variere fra år til år. De lokaliserer sig ofte som følgende: Vi ser på det nære område i børnehaveklassen og på regionen Fyn i kl. Herefter breder vi os ud til hele Danmark i kl. f.eks. Grenå, Bornholm og Roskilde. I 6. kl. går rejsen til Norden/Island. 7. klasse tager til Ry/Gudenåen på teambuilding. I 8. kl. drager vi til Tyskland og i 9. klasse kulminerer denne rejseaktivitet med en 14 dages rejse til Polen. Pt. har vi gode faste udvekslingsskoler i Island (Akranes), Tyskland (Wolfsburg), og i Polen (Klodzko). Hvor er det lige at denne drejer rundt i min hverdag? - 5 -

6 Arbejdsformen i undervisningen Naturfaglig undervisning handler om at stille spørgsmål, undersøge, eksperimentere, vurdere og finde svar. Vi bruger til dels CLIS-projektet 1 som inspirator for vores undervisning. Undervisningen er, i større eller mindre grad, sammensat af 5 arbejdsfaser: orientering, bud på ideer, omstrukturering (herunder: klargørelse, konflikt, konstruktion og evaluering), anvendelse og bevidstgørelse. Det er naturligt, at der sker en progression i niveauet hvorpå, vi inddrager faserne. Samtale: Over forsøg eller teori. Foregår i gruppen eller i hele klassen Teori: Oplæg fra ekspert Oplæg fra læreren Oplæg fra elever Læst tekst fra bog Fundne data Undersøgelse: Eksperimenter, forsøg, besøg Læring i naturfag Fremlæggelser: Vha. opgaver, plakater mm. for klassen/læreren Skriveproces: Notatskrivning. Rapportskrivning plakat/planche fremstilling Power Point præsentation 1 CLIS, Children learning in Science, et engelsk naturfagligt forskningsprojekt i Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé af Henry Nielsen m.fl., Gyldendal

7 Progressionen i arbejdsprocessen Indskolingen. Eleverne skal lære at stille spørgsmål og i fællesskab søge efter svar. De skal forstå at svar på spørgsmål ofte afføder nye spørgsmål. Undervisningen er undersøgende og legende, og de skal begynde at tænke fremad, inden de forsøger og undersøger. Det er vigtigt, at læreren sammen med klassen samler op på forsøget, så de får sat ord på ved at fortælle om det, de har lavet og set. Det arbejdes med små skriblerier og tegninger af undersøgelser. Mellemtrinnet. Indhold og organisering. Læreren står for årsplanen og emnerne. I klassen planlægger vi emnets indhold, arbejdet (gruppeeller enkeltvis), produkt, afslutning, tidshorisont. Undervisningen er organiseret af læreren, men eleverne lærer at opsøge viden og selv tage på biblioteket. Arbejdet og samtale. Eleverne skal lære selv at søge viden og forståelse, være iagttagende, vurderende og spørgende gennem egne undersøgelser og eksperimenter i både laboratoriet og naturen. Eleverne laver notater undervejs, til tider bliver opstillinger tegnet. Under arbejdet er der megen dialog, problematikker bliver vendt. Der arbejdes både individuelt, i små grupper og i klassen. Dette som en naturlig vekselvirkning, ofte kan der være et fælles oplæg fra læreren, som man lige må samles om. Der arbejdes videre med spørgsmål, der afføder spørgsmål, nysgerrighed der skal stilles. Der arbejdes med at stille mulige løsninger op i fællesskab. Der udledes ideer til forsøg, som afprøves og opstilles. Der kan skabes en hel række af sammenkædede forsøg. Der inddrages dagligdags problemer i undervisningen, som der søges naturfaglige forklaringer på. Der arbejdes med at lave små opgaver med opstillinger, vi stiller spørgsmål til forsøgene og arbejder os hen mod svar og forklaringer. Dette er en forberedende proces til logbogsnotater. Eleverne skal begynde at stille små hypoteser i fællesskab, inden de går i gang, og de skal se deres hypotese i forlængelse af resultaterne. Afrundingen og evaluering. Eleverne fremviser eventuelle produkter og holder oplæg. Klassen arbejder med at debattere kammeraters produkter og til at tage kritisk stilling. Under evalueringen gennemgår klassens det forgangne forløb, og der nedfældes nye idéer til senere brug. Vi benytter ofte evalueringsskemaer, hvorpå der står, hvad der er læst, fra hvilke bøger, hvilke web. adresser der er brugt, hvilke film der er set, har der været gæstelærer, og en vurdering af de enkelte dele. Alle elever arkiverer noter, arbejdspapir og det færdige produkt i en naturfagsmappe, hvorfra det senere udtages til Porte folie-mappen til senere fremvisning under forældresamtalerne

8 Eksempel på arbejdsprocessen i et emne. 6. klasse skal på lejrskole til Island. Som forberedelse til rejsen vil et af emnerne være Vulkaner. Under dette emne skal eleverne få en forståelse af, hvordan Island er opstået; dette via viden omkring pladetektonik. Endvidere skal der arbejdes med hvilke forskellige typer vulkaner, der findes og hvorfor disse forskellige typer, ikke mindst hvad betyder det for Island, at landet ligger, hvor det gør. Det første modul vil blive brugt som introduktion, og vi finder ud af, hvad vi gerne vil undersøge, og hvordan det skal gribes an. Der udarbejdes en Mind Map, der sætter gang i nysgerrigheden. Eleverne kan se, at deres ideer kommer på tavlen og kan bruges. Skulle de få brug for hjælp til idéer, kan læreren pirre nysgerrigheden og lede på vej. Efter fælles udarbejdelse tegner og skriver eleverne den grupperede edderkopmodel af fra tavlen. Eleverne og læreren gennemgår emnets forløb. Under selve arbejdet i forløbet er det muligt at arbejde i grupper eller individuelt. Der vil undertiden være fælles oplæg fra læreren, hvor der kan vises film omhandlende fx pladetektonik og vulkaner. Endvidere skal viden indhentes via nettet og bøger fra Center for Undervisning og biblioteket. Afslutningsvis skal eleverne fremlægge for hinanden, idet de kan vælge sig ind på forskellige emner, de arbejder mere i dybden med. Her laver en eller flere grupper opstillinger og forsøg, undersøger målestoksforhold, laver modeller af forskellige vulkantyper mm. Der skal foreligge skriftlige notater, som senere skal i arkiv i naturfagsmappen

9 Eksempel på hvordan Edderkop-metoden kan se ud: - hvad betyder denne ressource for den enkelte islænding? - hvad betyder det for islændingene, at de bor på en vulkanø? - hvorfor er der vulkaner? - i forhold til erhverv, hvordan udnytter de så den ressource, jordens indre giver dem? Vulkaner - hvornår er det farligt at bo ved en vulkan? - hvornår var der udbrud sidst? - hvad er forskellen på de forskellige typer vulkaner? - kan der være vulkaner under vand? Hvor ofte mon Stokúr springer? Overbygningen. Indhold og organisering. Eleverne har medindflydelse på dele af indholdet og arbejdsproces, produkt (f.eks. film, bog, artikel), tidshorisont og evt. besøg og ekskursioner. Læreren har det overordnede ansvar for emnevalget i forhold til slutmålet, tidsplanen, indholdet, fagligheden, og at produktet passer til klassen og den pågældende klasses 3 års plan

10 Mon 2 motorer og 2 elastikker kan blive til en bil? Arbejde og samtale. Eleverne skal søge viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter, de skal være undersøgende, vurderende, spørgende og iagttagende i både naturen og laboratoriet. Dette arbejde foregår som oftest i grupper, da der her kan stilles spørgsmål og svares i et lille forum. Læreren er hjælper, udfordrer og inspirator i processen. Under arbejdet skriver de notater og nedfælder vigtige iagttagelser, så de husker: hvordan de er kommet dertil, hvor de er kommet til, og hvor de skal arbejde videre næste gang. Notaterne skal hjælpe dem med at se, hvordan man undersøger og får viden igennem selvstændigt arbejde. De vil blive opmærksomme på, hvordan de selv bliver bedre. Skriveprocessen er med til at få set grundigere på det, de undersøger og reflekterer over, besøg på en virksomhed eller over data fundet på nettet. Når de beskriver forsøgsopstillingen i laboratoriet bliver de opmærksomme på det, de ser. Endvidere er den med til at få belyst det der skete. Ud over at beskrive det der sker, er det vigtigt med den drejning, der fortæller, om det var det forventede der skete. Ofte bruges notater og skitser som dele af en mindre opgave eller rapport, der skal udarbejdes og afleveres. Arbejdet veksler imellem at være individuelt, i små grupper og i klassen. Arbejdet veksler hele tiden imellem at være undersøgende og være samtalende om det undersøgte. Afrundingen og evaluering. Vi tager tiden og samler op undervejs på forsøgene, på besøgene, på undersøgelserne osv., så den undersøgende undervisning ikke blive løs og uoverskuelig. I samtalen i gruppen eller med hele holdet sætter vi begreber og ord på, og der opstår viden, brikkerne samler sig om fysikken, kemien, biologien eller geografien, og sammenhænge ses og forståelse opnås. Til sidst har vi en bredere afrunding og evaluering. Vandrensning, et praktisk eksempel fra 7.klasse. Læreren står for introen til emnet via billedmateriale og samtale. Klassen og læreren laver i fællesskab en Mind Map på tavlen. Der trækkes på erfaringer fra tidligere i skoleforløbet med akvarier, åen og søen. Emnet bliver genkendt fra begyndelsen, og eleverne får fornemmelse for, hvad det går ud på. Spørgsmål fra klassen og læreren: Hvilken betydning tror I, kloakken har for vandets kredsløb? Hvorfor er det

11 nødvendigt at have et renseanlæg i byen? Svar og nye spørgsmål skaber interesse og sammenhæng med erfaringer vækker nysgerrighed. Delmålet for 7.klasse med vand- eller vandrensningselementer og vandets kredsløb opnås, da læreren står for at guide klassen den rigtige vej med spørgsmål. Der opfriskes og findes på nye eksperimenter, der viser noget om vandrensning. - Kan vi bygge et vandkredsløb selv? - Kan saltvand drikkes? - Kan bækvand drikkes? Spørgsmål fra introen bruges og undersøges eksperimentelt. Det er oplagt at opsøge eksperter på området. Mind Map på tavlen fremkommet under intro: Kemi og rensning i Svømmehallen/ Friluftsbadet Vi laver selv eksperimenter med vandrensning Sur regn pga. kul og H 2 SO 4 Kemi i havens Pool Et akvarium etablering og pasning Et rensningsanlæg (evt. Næsby) Besøge ZOO s teknik Gå bag Oceaniet Søkøerne og Pingvinerne Vandet og rensningen Kloakken, byens opbygning Vandværket Det globale vandkredsløb Rent drikkevand u-lande, katastrofe Miljøcentret (Odense banegårdscenter) Se et rodzone anlæg (evt. ZOO eller Hesbjerg) Søen -naturligt, kunstigt -økorens Odense Å - Odense Fjord - Odenses spildevand Mennesket og forbrug Menneskeskabte problemer Læreren deler indholdet op således at stoffet kommer på det rigtige niveau på det rigtige tidspunkt. - Hvad er rent vand? - Er rent vand bare en selvfølge? - Hvordan kan man sikre rent drikkevand? - Rent vand konsekvenser af vores store forbrug!

12 Hvad dannes der i reagensglasset? Praktiske færdigheder, arbejdsmåder og tænkning. I indskolingen. I indskolingen skal de lære at begå sig i naturen, i værkstedet, i laboratoriet og i køkkenet. - Eleverne skal lære at bruge termometer, vandmåler, aflæse enkelte fakta på vejrstationen. - De skal kunne bruge ketcher, lup, mikroskop og net i felten. - De skal kunne håndtere hammer, målebånd og sav. - De skal kunne lave små opstillinger med taljer, trisser og gummibånd. - De skal erkende en forbindelse imellem batteri, pærer og ledning. - De skal kunne bruge liter og dl-mål, vægt, termometer og komfur i køkkenet. - De skal kunne bruge et billede, de har taget i forbindelse med undervisningen, i en tekst de skriver på computeren. - De skal også kunne slå op i håndbøger (skrevet til alderen) og søge lettere viden om f.eks. dyr eller planter. På mellemtrinnet. På mellemtrinnet skal de lære at begå sig selvstændigt under små opgaver i naturen, værkstedet, laboratoriet, i computerrummet og i køkkenet. - Eleverne skal kunne gå ind på Internettet og finde relevante oplysninger. - De skal kunne orientere sig på kort og i atlas. - De skal kunne samle grej til en ekskursion til vand og skov(håndbøger, målebånd, net, bakker m.m.) - De skal kunne lave enkle elektriske kredsløb op og finde apparaturet frem til arbejdet

13 - De skal kunne finde og bruge enkelte apparatur i laboratoriet (bunsenbrændere, kolber, stativ, magnet m.m.), - De skal vide hvordan man gebærder sig rigtigt og sikkert i laboratoriet, samt på internettet, i naturen, i køkkenet og i værkstedet. - Eleverne skal kunne stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser. - De skal kunne planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter. - De skal kunne sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning og magnetisme. - De skal kunne designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. - De skal kunne benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber. - De skal kunne opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter, endvidere formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. - De skal kunne give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra. Opsamle, ordne og formidle data og informationer. Kan Jordens atmosfæres udvikling læses på Mars? I overbygningen Elevernes praktiske færdigheder og arbejdsmåder videreudvikles, og progression op igennem overbygningen går fra mange forsøg og opstillinger til færre, men mere selvstændigt og gennemarbejdet. Eleverne skal kunne gå fra at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, til i laboratoriet at efterprøve antagelser til at vurdere og diskutere resultater. De skal kunne: I fysik/kemi - formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater - vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter, udstyr, redskaber og hjælpemidler og laboratorieudstyr som feltudstyr og dataloggere, der passer til opgaven - benytte fysisk og kemisk viden opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

14 I biologi - indsamle og formidle relevante data - give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø, og hvordan de kan undersøges - analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer. - forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø og sundhedsproblemer. I geografi - begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler. - analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejdet med kort og egne undersøgelser - bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus - anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet - indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier, samt fremstille afbildninger. Undervisningen stiler imod, at den bæres af elevernes søgen. De skal kunne arbejde med en problemstilling. I undervisningen optræder læreren som en vejleder, inspirator og udfordrer, der periodisk vil give faglige oplæg, der bygger videre på elevernes viden, før, under eller efter et forsøg

15 Fagligt indhold fordelt på de 10 hovedområder Indskolingen Hovedområder Indskolingens emner Indhold 1 Astronomi Astronomi Sol og måne Dag og nat Stjernebilleder 2 Vand Vejr Vand Årstiderne 3 Geografiske mønstre Byen Danmark Fremmede lande Mennesket i naturen Vejr og klima Kredsløb Tilstandsformerne: is-vand-damp Synke-flyde Byens kvarterer Butikkernes lokalisering Samspillet imellem naturen og mennesket et sted i verden. 4 Økosystem Biotoper Forskellige biotoper både danske og udenlandske (besøg ZOO) 5 Dyr og planter Dyr og planter Dyregrupper og karakteristika Plantefysiologi og formering Vækst og nedbrydning Omgang med dyr og planter 6 Mennesket Anatomi og fysiologi Menneskekroppen Kroppens dele, indre og ydre 7 Kost og ernæring Mad Stege og koge Sylte og bage 8 Stofferne omkring os Kemikalier i hjemmet Ændringer (smelte/opløse) 9 Teknologi og erhverv Materiale kendskab Sortering, Modsætninger 10 Samfund og miljø Affald og genbrug Landbrug Affald og genbrug Danske afgrøder Danske husdyr Danske produkter Håndtering af affald/genbrug

16 Mellemtrinnet 4.klasse 5.klasse 6.klasse Hovedområder Indhold Indhold Indhold 1 Astronomi Jorden og Månens bevægelser Solen, Dagligdags fænomener. Naturkatastrofer Naturkatastrofer Solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle og tidevand Planter, dyr og menneskers levevilkår og påvirkning af naturkatastrofer. Hovedtræk af jordens og livets udvikling. Forhold der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse. Fænomener der knytter sig til de forskellige årstider. Egne observationer ved en vejrudsigt. Naturkatastrofers opståen. 2 Vand Vejr 3 Geografiske mønstre Kultur-natur Globalt-lokalt Vands tilstandsformer Vejriagttagelser og brug af måleinstrumenter Lande/regioner Vores verdensdel. Forskellige landskabstyper. Lejrskole i DK 4 Økosystemer Dyr/planter og deres levesteder Sammenhængen ml. planter, dyrs bygning, form, funktion og levested. 5 Dyr / planter Dyr her og i andre lande Hensynsfuld og sikker færden i naturen, skrevne og uskrevne regler. 6 Mennesket Anatomi og fysiologi Sanserne og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem Sund levevis Vandets kredsløb Lokalområdets ændring, og dets udvikling fremover Lejrskole i DK Klimazoner og plantebælter Medier og naturformidling. Naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt Levesteder, dyrs/planters tilpasning. Medier og præsentation af dyr Vigtige organsystemer bl.a. kredsløbet Menneskets forskelle i levevilkår forskellige steder i Danmark Vandrensning Fremdrage karakteristiske træk i lokalområdet, sammenligne med områder der har en anden struktur Regioner og stater i vores og andres verdensdele. Geografiske mønstre Geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egne og andre verdensdele Lejrskole i Norden Viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter Mediernes faglighed i fremstillingen af naturfaglige forhold Fotosyntese. Dyr og planters tilpasning her og i andre dele af verdenen Organerne Kredsløbet Motion valg for egen sundhed (slut med opgave, sportsgren, livsstil) Menneskets forskellige levevilkår forskellige steder på jorden 7 Kost og ernæring Andre kulturers levevilkår vs. vores Hygiejne/kropsoplysning Kost og motion. Seksualundervisning Kost og livsstil

17 8 Stofferne omkring os 9 Energi, teknologi 10 Erhverv og miljø Analyse af køkkenets hvide pulver Lys, lyd og bevægelse Hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Affald og genbrug gennem tiden, hvordan gør vi nu? Materialer og stoffer efter faglige kriterier Endelige og reversible processer Magnetisme Samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik, samt hvor det har skabt problemer på andre områder, fx vand/spildevand eller energiforsyning/forurening Redskaber og apparaters udformning og anvendelse op gennem tiden Forskellige materialer og stoffer bruges og nye egenskaber fremkommer Udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings og ledeevne Hvordan har ændringer i anvendelse af teknologi indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug. Ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Drivhuseffekten Er der findes et op og et ned i universet?

18 Overbygningen. 7.klasse 8.klasse 9.klasse Hovedområder Indhold Indhold Indhold 1 Astronomi Evolution Kredsløb 2 Vand Vejr 3 Geografiske mønstre Lande Urbanisering Struktur, politisk og teknisk Demografi Andre kulturer Jordens dannelse og pladetektoniske forhold. Erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse. Isens-, vandets- og vindens aflejringer, erosioner og transport. Landskabsdannelse i bl.a. Danmark. Kulstoffets kredsløb og dannelse af vores atmosfære. Evolutionshistorien og de geologiske tider med de første arters opståen. Klimazoner og plantebælter. Det globale vindsystem på verdenskortet, vejr og klima. Vandets kredsløb (lokalt og globalt), tilstandsformerne, Grundvandsdannelse, drikkevand og vandrensning. Vi besøger et renseanlæg (Næsby), Odense ZOO s teknik rum samt et rodzoneanlæg (ZOO). Bydannelse, udvikling, funktion og beliggenhed. Verdens storbyer - dannelse Byudvikling i Odense Danmarks befolkningsudvikling og tilvækst. Levevilkår i fattige og rige lande, fremmede kulturers levevis, værdier og normer i forhold til vores eget samfunds. Tidligere tiders opfattelse af universets opbygning og udvikling, samt msk s placering i dette. Galaksernes og planeternes/jordens dannelse. Big Bang-teorien og teorier om universets udvikling i fremtiden. Livsbetingelser på jorden og på planeterne i vores solsystem. Simulering/modeller af stjernehimmelen, og himmelfænomener (nordlys) Grundstofdannelse og atomer Grundstofferne Råstofferne: kul og jern Kulstoffets kredsløb. Vejrets og forureningens lokalisering. Kvælstof og fosforkredsløbet Miljø og forurening. Temperaturregistrering via dataloggere. Konflikter omk. grænsedragning pga. (drikke)vand andre ressourcer. Tysklands kultur og samfund, befolkning og urbanisering. Berlin, opbygning før og nu. Tysklands naturgrundlag, råstoffer og industrien. Lejrskole i Tyskland/Berlin og Wolfsburg på 8 dage Byers vækst og befolknings udviklingen, konsekvenserne for regionen. Kortsigtede og langsigtede ændringer, livets opståen og udvikling. Livets udviklingshistorie og den naturvidenskabelige forklaring samt livet på planeterne. Kultidens opbygning af den iltholdige atmosfære. Geokemiske kredsløb. Biologiske og geologiske ændringer på jorden pga. CO2 frigivende brændsler. Miljøet i et geokemisk perspektiv. Istidslandskaber, jordbund og pladetektonik (globalt). Atlas og kortanalyse. Universets og jordens fremtidsperspektiv. Vejret, forurening og grænsedragning set under et. Landskab, klima, jordbund og vand i forhold til bosættelse. Politiske, militære og økonomiske samarbejde mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning. Klima og vejrændringer i verden: orkaner, tørke, oversvømmelser mm. Verdens vandproblemer ud fra naturforhold. Vi besøger et vandværk Danmarks vand- og miljøpolitik. Den humanøkologiske analysemodel: det fysiske miljø, den teknologiske organisering, den sociale organisering og befolkningsforhold. Vi tager på en lejrskole i Polen i 14 dage. Arbejdsløshed og klasseforskel. Menneskers bosættelser og årsager til konflikter (så som vand og grænser..)

19 4/5 Økosystem Dyr og planter 6 Kroppen mennesket 7 Kost og ernæring Fødevareproduktion 8 Stofferne omkring os Legetøj og Parfume Produktion Stråling, bølger og radioaktivitet Fersk vand, sø og å (biotoper med forsk. dyr og planter). Økosystemer, biomerer Karakteristika Fotosyntesen, betydning for liv. Organismers livsbetingelser: vand, ilt, lys, næring og temperatur Konsekvenser for vores sundhed, rygning, i forhold til vores lungekredsløb og blodkredsløb. Pubertet, seksualitet og menneskets forplantning. Vi besøger en sex og sundhedsklinik. Fotosyntese og dannelse af carbonhydrater Energioverførsel i fødekæden. Carbonhydrater bl.a. sukker Intro: grundstofferne og opbygning. Ilt, brint og kulstof. Molekylet vand. Ånding, vand og næring Økologiske sammenhænge i udvalgte danske og udenlandske biotoper Organismers fødeoptagelse, respiration, vækst, formering, bevægelse og tilhørsforhold, og deres tilpasning i bygning, funktion og adfærd. Interesse modsætningerne: sundhedsforhold og naturressourcer i det enkelte område, løsnings- og handlingsforslag vedr. miljøog sundhedsproblemer. Kroppens ydre og indre fysiologi og funktion. Skelet, muskler, sanser og nervesystem. De vigtigste indre organer og fordøjelsessystemet. Hormonerne: regulering af vand, kultveilte, temperatur og affaldsprodukter. Forsvar imod vira og bakterier. Biologiske baggrunde for sundhedsproblemer (herunder livsstil, motion og sport). Cellers opbygning, funktion og deling. Gener og genetisk information. Genteknologi. Kroppens energiomsætning: opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedt, proteiner og kulhydrater i kroppen. Det periodiske system, vores og tidligere tiders atommodeller. Atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser. Menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Metaller og ioner, ph, syrer og baser, titrering, salte og krystaller. Energistrømmene i økosystemet og fødekæderne. Arterne tilpasning i bygning, funktion og adfærd overfor levested og livsytringer. Trængte økosystemer Biologiske mangfoldighed, bevarelse eller belastning. Produktions- og kæledyr, konsekvenserne ved udvalgte produktionsformer. Interessemodsætninger og holdninger til sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer. Løsnings- og handlingsforslag vedr. miljø og sundhedsproblemer. En case om en sund/rask overfor en syg/afhængig, vejledning på baggrund af biologisk viden om sundhed. DNA. GMO og genterapi: moral, etik, risici og fordele. Positive og negative konsekvenser af ændrede arveanlæg. Proteinsyntesen. Biologiske forebyggelses og helbredsmetoder. Ioniseret stråling og helbredelse. Produktion og teknologi vha. kemisk viden: gæring, katalyse, konservering (bl.a. sukker, mejeriprodukter, øl, brusetabletter, vaskemidler) Fødevarer, giftige tilsætningsstoffer, sprøjtet, beriget og bestrålet mad. Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsligninger vha. Det periodiske system og valenser. Vi besøger et produktionssted og taler om moral, etik og velvære indenfor bl.a. mikroorganismer, madvarer produktion, legetøj, parfume og kosmetik. Ny viden, uforudsete muligheder: Blødgørere, ftalater, Soft and safe Kerneprocesser, stråling og konsekvenser

20 9 Energi, Råstoffer Teknologi og og produktion 10 Erhverv og miljø Ressourcer Affald og genbrug Begreber, fysiske beskrivelser og opstillinger af: - Elektricitet, bl.a. spænding, strøm, ledningsevne, modstand og effekt. - Magnetisme, bl.a. permanenteog elektriske magneter vha. spoler. Råstofferne kul og jern fra dannelse, brydning, produktion til bortskaffelsen. Magnetiske sortering og bortskaffelsen af skrot/jern. Besøg: HI Hansen (Genindvinding og skrot) Industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder og ressourceforbrug, miljø og affaldsmængden. Råvareproduktionens og natur grundlagets sammenhæng i et område, dyrkningsmønstre, og indflydelse på miljø og naturforholdene. Anvendelse af råvarer i forskellige erhverv bl.a. fiskeri og landbrug, Levevilkår belyst erhvervsmæssigt og økonomisk (lokalt/globalt). Bæredygtig udvikling og naturforvaltningen. Rige og fattige regioner. Teknologi på baggrund af fysisk viden: elektromagnetisme/motoren, højtaleren/forstærkeren, transmission af analog og digital information samt elektronisk styring. Forsk. energiformer, fossile brændsler og vedvarende energikilder, energiomsætning og påvirkning af miljøet. Energioverførslen ved forskellige teknikker, transport, brændselsceller(batteri), mikrobølgeovnen og induktionskomfuret. Tværfagligt emne om erhverv: arbejdsforhold, samfundsøkonomi, erhvervstyper bl.a. landbrug, turisme, håndværk (el, vvs, tømmer) social og sundhed (børnehave, hjemmehjælp) Arbejdsforhold og samfundsøkonomi Globale og lokale træk i erhvervstyper. Industriområder (Tyskland) Globale og lokale miljø- og sundhedsproblemer på baggrund af erhvervet. Induktion og transformation. Elforsyning af samfundet vha. krafttyper som atom, brint eller vedvarende energiformer. Vi besøger Fynsværket med affaldsforbrænding. Energiomsætningen og tab af energikvalitet i forskellige udvalgte energikilder (kul, brint, vind, sol og biogas) Menneskets anvendelse af naturgrundlaget i forhold til bæredygtig udvikling. Miljøpåvirkning ved udvinding af råstoffer, affald, fremstilling af papir, gødning og konserves. Produktionsprocesser (aluminium og olie). Miljømæssige konsekvenser og sundhedsproblemer i forbindelse med samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget Levestandard: erhverv, økonomi, levevilkår, levevis, værdier og normer. Industrilokaliseringen i forhold til økonomiske sammenhænge i verden. Forurening, arbejdsløshed og klasseforskel: DK, Tyskland og Polen