Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse"

Transkript

1 Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse - 1 -

2 Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse Det naturfaglige arbejde 3 Helheden i naturfag 4 De 10 hovedområder 4 Naturfag og rejserne 5 Arbejdsformen i undervisningen 6 Progressionen i arbejdsprocessen 7 Indskolingen 7 Mellemtrinnet 7 Overbygningen 9 Praktiske færdigheder, arbejdsmåder og tænkning 12 Indskolingen 12 Mellemtrinnet 12 Overbygningen 13 Fagligt indhold fordelt på de 10 hovedområder 15 Indskolingen 15 Mellemtrinnet 16 Overbygningen 18 Delmål og slutmål

3 Det naturfaglige arbejde. Den naturfaglige undervisning skal give eleverne arbejdsmetoder, udtryksformer, viden og indsigt, således at de får forståelse for den verden, vi er en del af. Eleverne skal pirres og stimuleres til at stille spørgsmål og blive nysgerrige over for fænomener i naturvidenskaben og teknikken. De skal bevare og udvikle deres fantasi og lyst til at finde ud af mere. Lilleskolen ønsker at medvirke til udvikling af den faglige indsigt og forståelse for sammenhænge i naturen og samfundet, for at eleverne kan være med i den demokratiske samfundsdebat, der tages op i aviser og i TV. De skal opnå et naturfagligt grundlag, således at de kan handle, få indflydelse og medansvar både i lokale og globale problemstillinger. Natur og kultur påvirker hinanden gensidigt i stadig udvikling både på godt og ondt. Hvornår kaldes en ørken for gold? - 3 -

4 Helheden i naturfag Naturfag indeholder både biologi, geografi og fysik/kemi, der har fokus på den fagdelte afgangsprøve. Undervisningen består af kernestof fra de 3 fag, biologi, geografi og fysik/kemi, og sammenspillet giver undervisningen bredde og perspektiv. Dialektikken i naturfaget, mener vi, vækker nysgerrighed og giver sammenhængsforståelse. For at det faglige niveau nås vil der i løbet af årene ligger kursusperioder i kernestof, f.eks. magnetisme og elektricitet fra fysikkens verden, plante- og dyreceller fra biologi og urbanisering fra geografi. (Bagest under bilag kan kernestoffet fra 7.-9.kl. læses fagopdelt) De 10 hovedområder. Det naturfaglige arbejde er på alle klassetrin delt op i 10 hovedområder. Denne opdeling giver eleverne større overblik over indhold og progressionen bliver lettere at overskue. De 10 hovedområder er: 1. Astronomi 2. Landekendskab 3. Økosystemet 4. Dyr og planter 5. Vand 6. Mennesket 7. Kost og ernæring 8. Stofferne omkring os 9. Erhverv og teknologi 10. Samfund og miljø Hvor mon der bruges elektromagneter i samfundet? - 4 -

5 Naturfag og rejserne Det er vigtigt at søge indsigt i, hvorfor mennesket handler, som det gør. Menneskets tanker og handlinger er påvirket af, hvor man er opvokset, hvordan man bor, hvordan lokalsamfundet er, hvordan landets politik er skruet sammen, samt hvilken påvirkning naturen har på egnen. Lilleskolen har en stor rejseaktivitet, det gælder hele vejen fra 0. til 9. klasse. Den naturfaglige undervisning er med til at danne og bibringe nysgerrighed: Jo mere man ved og kan se, jo mere har man lyst til at vide. Rejsemålene bliver udvalgt så eleverne får et bredt indblik i kultur- og socialgeografiske forskelle samt i de naturgeografiske forskelle i Danmark og i udlandet. Den naturfaglige undervisning har, uanset klassetrin, stor indflydelse på rejsen, og vi arbejder med delfacetter af naturfaget, således at eleverne i 9. klasse er i stand til at analysere og vurdere det land, vi besøger. Denne analyse af et land kunne være i form af et projektarbejde om f.eks. Polens lange vej ind i EU. Lilleskolens rejsemål er ikke helt faste, men kan variere fra år til år. De lokaliserer sig ofte som følgende: Vi ser på det nære område i børnehaveklassen og på regionen Fyn i kl. Herefter breder vi os ud til hele Danmark i kl. f.eks. Grenå, Bornholm og Roskilde. I 6. kl. går rejsen til Norden/Island. 7. klasse tager til Ry/Gudenåen på teambuilding. I 8. kl. drager vi til Tyskland og i 9. klasse kulminerer denne rejseaktivitet med en 14 dages rejse til Polen. Pt. har vi gode faste udvekslingsskoler i Island (Akranes), Tyskland (Wolfsburg), og i Polen (Klodzko). Hvor er det lige at denne drejer rundt i min hverdag? - 5 -

6 Arbejdsformen i undervisningen Naturfaglig undervisning handler om at stille spørgsmål, undersøge, eksperimentere, vurdere og finde svar. Vi bruger til dels CLIS-projektet 1 som inspirator for vores undervisning. Undervisningen er, i større eller mindre grad, sammensat af 5 arbejdsfaser: orientering, bud på ideer, omstrukturering (herunder: klargørelse, konflikt, konstruktion og evaluering), anvendelse og bevidstgørelse. Det er naturligt, at der sker en progression i niveauet hvorpå, vi inddrager faserne. Samtale: Over forsøg eller teori. Foregår i gruppen eller i hele klassen Teori: Oplæg fra ekspert Oplæg fra læreren Oplæg fra elever Læst tekst fra bog Fundne data Undersøgelse: Eksperimenter, forsøg, besøg Læring i naturfag Fremlæggelser: Vha. opgaver, plakater mm. for klassen/læreren Skriveproces: Notatskrivning. Rapportskrivning plakat/planche fremstilling Power Point præsentation 1 CLIS, Children learning in Science, et engelsk naturfagligt forskningsprojekt i Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé af Henry Nielsen m.fl., Gyldendal

7 Progressionen i arbejdsprocessen Indskolingen. Eleverne skal lære at stille spørgsmål og i fællesskab søge efter svar. De skal forstå at svar på spørgsmål ofte afføder nye spørgsmål. Undervisningen er undersøgende og legende, og de skal begynde at tænke fremad, inden de forsøger og undersøger. Det er vigtigt, at læreren sammen med klassen samler op på forsøget, så de får sat ord på ved at fortælle om det, de har lavet og set. Det arbejdes med små skriblerier og tegninger af undersøgelser. Mellemtrinnet. Indhold og organisering. Læreren står for årsplanen og emnerne. I klassen planlægger vi emnets indhold, arbejdet (gruppeeller enkeltvis), produkt, afslutning, tidshorisont. Undervisningen er organiseret af læreren, men eleverne lærer at opsøge viden og selv tage på biblioteket. Arbejdet og samtale. Eleverne skal lære selv at søge viden og forståelse, være iagttagende, vurderende og spørgende gennem egne undersøgelser og eksperimenter i både laboratoriet og naturen. Eleverne laver notater undervejs, til tider bliver opstillinger tegnet. Under arbejdet er der megen dialog, problematikker bliver vendt. Der arbejdes både individuelt, i små grupper og i klassen. Dette som en naturlig vekselvirkning, ofte kan der være et fælles oplæg fra læreren, som man lige må samles om. Der arbejdes videre med spørgsmål, der afføder spørgsmål, nysgerrighed der skal stilles. Der arbejdes med at stille mulige løsninger op i fællesskab. Der udledes ideer til forsøg, som afprøves og opstilles. Der kan skabes en hel række af sammenkædede forsøg. Der inddrages dagligdags problemer i undervisningen, som der søges naturfaglige forklaringer på. Der arbejdes med at lave små opgaver med opstillinger, vi stiller spørgsmål til forsøgene og arbejder os hen mod svar og forklaringer. Dette er en forberedende proces til logbogsnotater. Eleverne skal begynde at stille små hypoteser i fællesskab, inden de går i gang, og de skal se deres hypotese i forlængelse af resultaterne. Afrundingen og evaluering. Eleverne fremviser eventuelle produkter og holder oplæg. Klassen arbejder med at debattere kammeraters produkter og til at tage kritisk stilling. Under evalueringen gennemgår klassens det forgangne forløb, og der nedfældes nye idéer til senere brug. Vi benytter ofte evalueringsskemaer, hvorpå der står, hvad der er læst, fra hvilke bøger, hvilke web. adresser der er brugt, hvilke film der er set, har der været gæstelærer, og en vurdering af de enkelte dele. Alle elever arkiverer noter, arbejdspapir og det færdige produkt i en naturfagsmappe, hvorfra det senere udtages til Porte folie-mappen til senere fremvisning under forældresamtalerne

8 Eksempel på arbejdsprocessen i et emne. 6. klasse skal på lejrskole til Island. Som forberedelse til rejsen vil et af emnerne være Vulkaner. Under dette emne skal eleverne få en forståelse af, hvordan Island er opstået; dette via viden omkring pladetektonik. Endvidere skal der arbejdes med hvilke forskellige typer vulkaner, der findes og hvorfor disse forskellige typer, ikke mindst hvad betyder det for Island, at landet ligger, hvor det gør. Det første modul vil blive brugt som introduktion, og vi finder ud af, hvad vi gerne vil undersøge, og hvordan det skal gribes an. Der udarbejdes en Mind Map, der sætter gang i nysgerrigheden. Eleverne kan se, at deres ideer kommer på tavlen og kan bruges. Skulle de få brug for hjælp til idéer, kan læreren pirre nysgerrigheden og lede på vej. Efter fælles udarbejdelse tegner og skriver eleverne den grupperede edderkopmodel af fra tavlen. Eleverne og læreren gennemgår emnets forløb. Under selve arbejdet i forløbet er det muligt at arbejde i grupper eller individuelt. Der vil undertiden være fælles oplæg fra læreren, hvor der kan vises film omhandlende fx pladetektonik og vulkaner. Endvidere skal viden indhentes via nettet og bøger fra Center for Undervisning og biblioteket. Afslutningsvis skal eleverne fremlægge for hinanden, idet de kan vælge sig ind på forskellige emner, de arbejder mere i dybden med. Her laver en eller flere grupper opstillinger og forsøg, undersøger målestoksforhold, laver modeller af forskellige vulkantyper mm. Der skal foreligge skriftlige notater, som senere skal i arkiv i naturfagsmappen

9 Eksempel på hvordan Edderkop-metoden kan se ud: - hvad betyder denne ressource for den enkelte islænding? - hvad betyder det for islændingene, at de bor på en vulkanø? - hvorfor er der vulkaner? - i forhold til erhverv, hvordan udnytter de så den ressource, jordens indre giver dem? Vulkaner - hvornår er det farligt at bo ved en vulkan? - hvornår var der udbrud sidst? - hvad er forskellen på de forskellige typer vulkaner? - kan der være vulkaner under vand? Hvor ofte mon Stokúr springer? Overbygningen. Indhold og organisering. Eleverne har medindflydelse på dele af indholdet og arbejdsproces, produkt (f.eks. film, bog, artikel), tidshorisont og evt. besøg og ekskursioner. Læreren har det overordnede ansvar for emnevalget i forhold til slutmålet, tidsplanen, indholdet, fagligheden, og at produktet passer til klassen og den pågældende klasses 3 års plan

10 Mon 2 motorer og 2 elastikker kan blive til en bil? Arbejde og samtale. Eleverne skal søge viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter, de skal være undersøgende, vurderende, spørgende og iagttagende i både naturen og laboratoriet. Dette arbejde foregår som oftest i grupper, da der her kan stilles spørgsmål og svares i et lille forum. Læreren er hjælper, udfordrer og inspirator i processen. Under arbejdet skriver de notater og nedfælder vigtige iagttagelser, så de husker: hvordan de er kommet dertil, hvor de er kommet til, og hvor de skal arbejde videre næste gang. Notaterne skal hjælpe dem med at se, hvordan man undersøger og får viden igennem selvstændigt arbejde. De vil blive opmærksomme på, hvordan de selv bliver bedre. Skriveprocessen er med til at få set grundigere på det, de undersøger og reflekterer over, besøg på en virksomhed eller over data fundet på nettet. Når de beskriver forsøgsopstillingen i laboratoriet bliver de opmærksomme på det, de ser. Endvidere er den med til at få belyst det der skete. Ud over at beskrive det der sker, er det vigtigt med den drejning, der fortæller, om det var det forventede der skete. Ofte bruges notater og skitser som dele af en mindre opgave eller rapport, der skal udarbejdes og afleveres. Arbejdet veksler imellem at være individuelt, i små grupper og i klassen. Arbejdet veksler hele tiden imellem at være undersøgende og være samtalende om det undersøgte. Afrundingen og evaluering. Vi tager tiden og samler op undervejs på forsøgene, på besøgene, på undersøgelserne osv., så den undersøgende undervisning ikke blive løs og uoverskuelig. I samtalen i gruppen eller med hele holdet sætter vi begreber og ord på, og der opstår viden, brikkerne samler sig om fysikken, kemien, biologien eller geografien, og sammenhænge ses og forståelse opnås. Til sidst har vi en bredere afrunding og evaluering. Vandrensning, et praktisk eksempel fra 7.klasse. Læreren står for introen til emnet via billedmateriale og samtale. Klassen og læreren laver i fællesskab en Mind Map på tavlen. Der trækkes på erfaringer fra tidligere i skoleforløbet med akvarier, åen og søen. Emnet bliver genkendt fra begyndelsen, og eleverne får fornemmelse for, hvad det går ud på. Spørgsmål fra klassen og læreren: Hvilken betydning tror I, kloakken har for vandets kredsløb? Hvorfor er det

11 nødvendigt at have et renseanlæg i byen? Svar og nye spørgsmål skaber interesse og sammenhæng med erfaringer vækker nysgerrighed. Delmålet for 7.klasse med vand- eller vandrensningselementer og vandets kredsløb opnås, da læreren står for at guide klassen den rigtige vej med spørgsmål. Der opfriskes og findes på nye eksperimenter, der viser noget om vandrensning. - Kan vi bygge et vandkredsløb selv? - Kan saltvand drikkes? - Kan bækvand drikkes? Spørgsmål fra introen bruges og undersøges eksperimentelt. Det er oplagt at opsøge eksperter på området. Mind Map på tavlen fremkommet under intro: Kemi og rensning i Svømmehallen/ Friluftsbadet Vi laver selv eksperimenter med vandrensning Sur regn pga. kul og H 2 SO 4 Kemi i havens Pool Et akvarium etablering og pasning Et rensningsanlæg (evt. Næsby) Besøge ZOO s teknik Gå bag Oceaniet Søkøerne og Pingvinerne Vandet og rensningen Kloakken, byens opbygning Vandværket Det globale vandkredsløb Rent drikkevand u-lande, katastrofe Miljøcentret (Odense banegårdscenter) Se et rodzone anlæg (evt. ZOO eller Hesbjerg) Søen -naturligt, kunstigt -økorens Odense Å - Odense Fjord - Odenses spildevand Mennesket og forbrug Menneskeskabte problemer Læreren deler indholdet op således at stoffet kommer på det rigtige niveau på det rigtige tidspunkt. - Hvad er rent vand? - Er rent vand bare en selvfølge? - Hvordan kan man sikre rent drikkevand? - Rent vand konsekvenser af vores store forbrug!

12 Hvad dannes der i reagensglasset? Praktiske færdigheder, arbejdsmåder og tænkning. I indskolingen. I indskolingen skal de lære at begå sig i naturen, i værkstedet, i laboratoriet og i køkkenet. - Eleverne skal lære at bruge termometer, vandmåler, aflæse enkelte fakta på vejrstationen. - De skal kunne bruge ketcher, lup, mikroskop og net i felten. - De skal kunne håndtere hammer, målebånd og sav. - De skal kunne lave små opstillinger med taljer, trisser og gummibånd. - De skal erkende en forbindelse imellem batteri, pærer og ledning. - De skal kunne bruge liter og dl-mål, vægt, termometer og komfur i køkkenet. - De skal kunne bruge et billede, de har taget i forbindelse med undervisningen, i en tekst de skriver på computeren. - De skal også kunne slå op i håndbøger (skrevet til alderen) og søge lettere viden om f.eks. dyr eller planter. På mellemtrinnet. På mellemtrinnet skal de lære at begå sig selvstændigt under små opgaver i naturen, værkstedet, laboratoriet, i computerrummet og i køkkenet. - Eleverne skal kunne gå ind på Internettet og finde relevante oplysninger. - De skal kunne orientere sig på kort og i atlas. - De skal kunne samle grej til en ekskursion til vand og skov(håndbøger, målebånd, net, bakker m.m.) - De skal kunne lave enkle elektriske kredsløb op og finde apparaturet frem til arbejdet

13 - De skal kunne finde og bruge enkelte apparatur i laboratoriet (bunsenbrændere, kolber, stativ, magnet m.m.), - De skal vide hvordan man gebærder sig rigtigt og sikkert i laboratoriet, samt på internettet, i naturen, i køkkenet og i værkstedet. - Eleverne skal kunne stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser. - De skal kunne planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter. - De skal kunne sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning og magnetisme. - De skal kunne designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. - De skal kunne benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber. - De skal kunne opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter, endvidere formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. - De skal kunne give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra. Opsamle, ordne og formidle data og informationer. Kan Jordens atmosfæres udvikling læses på Mars? I overbygningen Elevernes praktiske færdigheder og arbejdsmåder videreudvikles, og progression op igennem overbygningen går fra mange forsøg og opstillinger til færre, men mere selvstændigt og gennemarbejdet. Eleverne skal kunne gå fra at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, til i laboratoriet at efterprøve antagelser til at vurdere og diskutere resultater. De skal kunne: I fysik/kemi - formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater - vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter, udstyr, redskaber og hjælpemidler og laboratorieudstyr som feltudstyr og dataloggere, der passer til opgaven - benytte fysisk og kemisk viden opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

14 I biologi - indsamle og formidle relevante data - give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø, og hvordan de kan undersøges - analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer. - forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø og sundhedsproblemer. I geografi - begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler. - analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejdet med kort og egne undersøgelser - bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus - anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet - indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier, samt fremstille afbildninger. Undervisningen stiler imod, at den bæres af elevernes søgen. De skal kunne arbejde med en problemstilling. I undervisningen optræder læreren som en vejleder, inspirator og udfordrer, der periodisk vil give faglige oplæg, der bygger videre på elevernes viden, før, under eller efter et forsøg

15 Fagligt indhold fordelt på de 10 hovedområder Indskolingen Hovedområder Indskolingens emner Indhold 1 Astronomi Astronomi Sol og måne Dag og nat Stjernebilleder 2 Vand Vejr Vand Årstiderne 3 Geografiske mønstre Byen Danmark Fremmede lande Mennesket i naturen Vejr og klima Kredsløb Tilstandsformerne: is-vand-damp Synke-flyde Byens kvarterer Butikkernes lokalisering Samspillet imellem naturen og mennesket et sted i verden. 4 Økosystem Biotoper Forskellige biotoper både danske og udenlandske (besøg ZOO) 5 Dyr og planter Dyr og planter Dyregrupper og karakteristika Plantefysiologi og formering Vækst og nedbrydning Omgang med dyr og planter 6 Mennesket Anatomi og fysiologi Menneskekroppen Kroppens dele, indre og ydre 7 Kost og ernæring Mad Stege og koge Sylte og bage 8 Stofferne omkring os Kemikalier i hjemmet Ændringer (smelte/opløse) 9 Teknologi og erhverv Materiale kendskab Sortering, Modsætninger 10 Samfund og miljø Affald og genbrug Landbrug Affald og genbrug Danske afgrøder Danske husdyr Danske produkter Håndtering af affald/genbrug

16 Mellemtrinnet 4.klasse 5.klasse 6.klasse Hovedområder Indhold Indhold Indhold 1 Astronomi Jorden og Månens bevægelser Solen, Dagligdags fænomener. Naturkatastrofer Naturkatastrofer Solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle og tidevand Planter, dyr og menneskers levevilkår og påvirkning af naturkatastrofer. Hovedtræk af jordens og livets udvikling. Forhold der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse. Fænomener der knytter sig til de forskellige årstider. Egne observationer ved en vejrudsigt. Naturkatastrofers opståen. 2 Vand Vejr 3 Geografiske mønstre Kultur-natur Globalt-lokalt Vands tilstandsformer Vejriagttagelser og brug af måleinstrumenter Lande/regioner Vores verdensdel. Forskellige landskabstyper. Lejrskole i DK 4 Økosystemer Dyr/planter og deres levesteder Sammenhængen ml. planter, dyrs bygning, form, funktion og levested. 5 Dyr / planter Dyr her og i andre lande Hensynsfuld og sikker færden i naturen, skrevne og uskrevne regler. 6 Mennesket Anatomi og fysiologi Sanserne og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem Sund levevis Vandets kredsløb Lokalområdets ændring, og dets udvikling fremover Lejrskole i DK Klimazoner og plantebælter Medier og naturformidling. Naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt Levesteder, dyrs/planters tilpasning. Medier og præsentation af dyr Vigtige organsystemer bl.a. kredsløbet Menneskets forskelle i levevilkår forskellige steder i Danmark Vandrensning Fremdrage karakteristiske træk i lokalområdet, sammenligne med områder der har en anden struktur Regioner og stater i vores og andres verdensdele. Geografiske mønstre Geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egne og andre verdensdele Lejrskole i Norden Viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter Mediernes faglighed i fremstillingen af naturfaglige forhold Fotosyntese. Dyr og planters tilpasning her og i andre dele af verdenen Organerne Kredsløbet Motion valg for egen sundhed (slut med opgave, sportsgren, livsstil) Menneskets forskellige levevilkår forskellige steder på jorden 7 Kost og ernæring Andre kulturers levevilkår vs. vores Hygiejne/kropsoplysning Kost og motion. Seksualundervisning Kost og livsstil

17 8 Stofferne omkring os 9 Energi, teknologi 10 Erhverv og miljø Analyse af køkkenets hvide pulver Lys, lyd og bevægelse Hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Affald og genbrug gennem tiden, hvordan gør vi nu? Materialer og stoffer efter faglige kriterier Endelige og reversible processer Magnetisme Samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik, samt hvor det har skabt problemer på andre områder, fx vand/spildevand eller energiforsyning/forurening Redskaber og apparaters udformning og anvendelse op gennem tiden Forskellige materialer og stoffer bruges og nye egenskaber fremkommer Udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings og ledeevne Hvordan har ændringer i anvendelse af teknologi indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug. Ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Drivhuseffekten Er der findes et op og et ned i universet?

18 Overbygningen. 7.klasse 8.klasse 9.klasse Hovedområder Indhold Indhold Indhold 1 Astronomi Evolution Kredsløb 2 Vand Vejr 3 Geografiske mønstre Lande Urbanisering Struktur, politisk og teknisk Demografi Andre kulturer Jordens dannelse og pladetektoniske forhold. Erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse. Isens-, vandets- og vindens aflejringer, erosioner og transport. Landskabsdannelse i bl.a. Danmark. Kulstoffets kredsløb og dannelse af vores atmosfære. Evolutionshistorien og de geologiske tider med de første arters opståen. Klimazoner og plantebælter. Det globale vindsystem på verdenskortet, vejr og klima. Vandets kredsløb (lokalt og globalt), tilstandsformerne, Grundvandsdannelse, drikkevand og vandrensning. Vi besøger et renseanlæg (Næsby), Odense ZOO s teknik rum samt et rodzoneanlæg (ZOO). Bydannelse, udvikling, funktion og beliggenhed. Verdens storbyer - dannelse Byudvikling i Odense Danmarks befolkningsudvikling og tilvækst. Levevilkår i fattige og rige lande, fremmede kulturers levevis, værdier og normer i forhold til vores eget samfunds. Tidligere tiders opfattelse af universets opbygning og udvikling, samt msk s placering i dette. Galaksernes og planeternes/jordens dannelse. Big Bang-teorien og teorier om universets udvikling i fremtiden. Livsbetingelser på jorden og på planeterne i vores solsystem. Simulering/modeller af stjernehimmelen, og himmelfænomener (nordlys) Grundstofdannelse og atomer Grundstofferne Råstofferne: kul og jern Kulstoffets kredsløb. Vejrets og forureningens lokalisering. Kvælstof og fosforkredsløbet Miljø og forurening. Temperaturregistrering via dataloggere. Konflikter omk. grænsedragning pga. (drikke)vand andre ressourcer. Tysklands kultur og samfund, befolkning og urbanisering. Berlin, opbygning før og nu. Tysklands naturgrundlag, råstoffer og industrien. Lejrskole i Tyskland/Berlin og Wolfsburg på 8 dage Byers vækst og befolknings udviklingen, konsekvenserne for regionen. Kortsigtede og langsigtede ændringer, livets opståen og udvikling. Livets udviklingshistorie og den naturvidenskabelige forklaring samt livet på planeterne. Kultidens opbygning af den iltholdige atmosfære. Geokemiske kredsløb. Biologiske og geologiske ændringer på jorden pga. CO2 frigivende brændsler. Miljøet i et geokemisk perspektiv. Istidslandskaber, jordbund og pladetektonik (globalt). Atlas og kortanalyse. Universets og jordens fremtidsperspektiv. Vejret, forurening og grænsedragning set under et. Landskab, klima, jordbund og vand i forhold til bosættelse. Politiske, militære og økonomiske samarbejde mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning. Klima og vejrændringer i verden: orkaner, tørke, oversvømmelser mm. Verdens vandproblemer ud fra naturforhold. Vi besøger et vandværk Danmarks vand- og miljøpolitik. Den humanøkologiske analysemodel: det fysiske miljø, den teknologiske organisering, den sociale organisering og befolkningsforhold. Vi tager på en lejrskole i Polen i 14 dage. Arbejdsløshed og klasseforskel. Menneskers bosættelser og årsager til konflikter (så som vand og grænser..)

19 4/5 Økosystem Dyr og planter 6 Kroppen mennesket 7 Kost og ernæring Fødevareproduktion 8 Stofferne omkring os Legetøj og Parfume Produktion Stråling, bølger og radioaktivitet Fersk vand, sø og å (biotoper med forsk. dyr og planter). Økosystemer, biomerer Karakteristika Fotosyntesen, betydning for liv. Organismers livsbetingelser: vand, ilt, lys, næring og temperatur Konsekvenser for vores sundhed, rygning, i forhold til vores lungekredsløb og blodkredsløb. Pubertet, seksualitet og menneskets forplantning. Vi besøger en sex og sundhedsklinik. Fotosyntese og dannelse af carbonhydrater Energioverførsel i fødekæden. Carbonhydrater bl.a. sukker Intro: grundstofferne og opbygning. Ilt, brint og kulstof. Molekylet vand. Ånding, vand og næring Økologiske sammenhænge i udvalgte danske og udenlandske biotoper Organismers fødeoptagelse, respiration, vækst, formering, bevægelse og tilhørsforhold, og deres tilpasning i bygning, funktion og adfærd. Interesse modsætningerne: sundhedsforhold og naturressourcer i det enkelte område, løsnings- og handlingsforslag vedr. miljøog sundhedsproblemer. Kroppens ydre og indre fysiologi og funktion. Skelet, muskler, sanser og nervesystem. De vigtigste indre organer og fordøjelsessystemet. Hormonerne: regulering af vand, kultveilte, temperatur og affaldsprodukter. Forsvar imod vira og bakterier. Biologiske baggrunde for sundhedsproblemer (herunder livsstil, motion og sport). Cellers opbygning, funktion og deling. Gener og genetisk information. Genteknologi. Kroppens energiomsætning: opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedt, proteiner og kulhydrater i kroppen. Det periodiske system, vores og tidligere tiders atommodeller. Atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser. Menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Metaller og ioner, ph, syrer og baser, titrering, salte og krystaller. Energistrømmene i økosystemet og fødekæderne. Arterne tilpasning i bygning, funktion og adfærd overfor levested og livsytringer. Trængte økosystemer Biologiske mangfoldighed, bevarelse eller belastning. Produktions- og kæledyr, konsekvenserne ved udvalgte produktionsformer. Interessemodsætninger og holdninger til sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer. Løsnings- og handlingsforslag vedr. miljø og sundhedsproblemer. En case om en sund/rask overfor en syg/afhængig, vejledning på baggrund af biologisk viden om sundhed. DNA. GMO og genterapi: moral, etik, risici og fordele. Positive og negative konsekvenser af ændrede arveanlæg. Proteinsyntesen. Biologiske forebyggelses og helbredsmetoder. Ioniseret stråling og helbredelse. Produktion og teknologi vha. kemisk viden: gæring, katalyse, konservering (bl.a. sukker, mejeriprodukter, øl, brusetabletter, vaskemidler) Fødevarer, giftige tilsætningsstoffer, sprøjtet, beriget og bestrålet mad. Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsligninger vha. Det periodiske system og valenser. Vi besøger et produktionssted og taler om moral, etik og velvære indenfor bl.a. mikroorganismer, madvarer produktion, legetøj, parfume og kosmetik. Ny viden, uforudsete muligheder: Blødgørere, ftalater, Soft and safe Kerneprocesser, stråling og konsekvenser

20 9 Energi, Råstoffer Teknologi og og produktion 10 Erhverv og miljø Ressourcer Affald og genbrug Begreber, fysiske beskrivelser og opstillinger af: - Elektricitet, bl.a. spænding, strøm, ledningsevne, modstand og effekt. - Magnetisme, bl.a. permanenteog elektriske magneter vha. spoler. Råstofferne kul og jern fra dannelse, brydning, produktion til bortskaffelsen. Magnetiske sortering og bortskaffelsen af skrot/jern. Besøg: HI Hansen (Genindvinding og skrot) Industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder og ressourceforbrug, miljø og affaldsmængden. Råvareproduktionens og natur grundlagets sammenhæng i et område, dyrkningsmønstre, og indflydelse på miljø og naturforholdene. Anvendelse af råvarer i forskellige erhverv bl.a. fiskeri og landbrug, Levevilkår belyst erhvervsmæssigt og økonomisk (lokalt/globalt). Bæredygtig udvikling og naturforvaltningen. Rige og fattige regioner. Teknologi på baggrund af fysisk viden: elektromagnetisme/motoren, højtaleren/forstærkeren, transmission af analog og digital information samt elektronisk styring. Forsk. energiformer, fossile brændsler og vedvarende energikilder, energiomsætning og påvirkning af miljøet. Energioverførslen ved forskellige teknikker, transport, brændselsceller(batteri), mikrobølgeovnen og induktionskomfuret. Tværfagligt emne om erhverv: arbejdsforhold, samfundsøkonomi, erhvervstyper bl.a. landbrug, turisme, håndværk (el, vvs, tømmer) social og sundhed (børnehave, hjemmehjælp) Arbejdsforhold og samfundsøkonomi Globale og lokale træk i erhvervstyper. Industriområder (Tyskland) Globale og lokale miljø- og sundhedsproblemer på baggrund af erhvervet. Induktion og transformation. Elforsyning af samfundet vha. krafttyper som atom, brint eller vedvarende energiformer. Vi besøger Fynsværket med affaldsforbrænding. Energiomsætningen og tab af energikvalitet i forskellige udvalgte energikilder (kul, brint, vind, sol og biogas) Menneskets anvendelse af naturgrundlaget i forhold til bæredygtig udvikling. Miljøpåvirkning ved udvinding af råstoffer, affald, fremstilling af papir, gødning og konserves. Produktionsprocesser (aluminium og olie). Miljømæssige konsekvenser og sundhedsproblemer i forbindelse med samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget Levestandard: erhverv, økonomi, levevilkår, levevis, værdier og normer. Industrilokaliseringen i forhold til økonomiske sammenhænge i verden. Forurening, arbejdsløshed og klasseforskel: DK, Tyskland og Polen

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Der undervises i fysik/kemi fra 7. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14

Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Hold A: Henrik /Gurli Hold B: Marion/Piet + Anders Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Periode Indhold Faglige mål Mystiske metaller og Celler Uge 33-36 August / september Metaller i det

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse.

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Målet med faget Grundlag for undervisningen for geografi, biologi og fysik/kemi i udskolingen At eleverne med udgangspunkt i deres egen omverden, udvikler praktiske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fysik/kemi fagplan INDHOLD SIDE OVERSKRIFT 1.De mange intelligenser og projektarbejde i fysik og kemi. 2-3.. Trinmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Klasse Materiale Fagligt indhold Bemærkninger UVM s Fælles Mål 1. Natur og Teknik 2. 3. 4. Science 1037 Science 1042 Science 1045 Science 1046 Science 1047 Science 1048

Læs mere

AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK

AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK INDLEDNING Fællesmål for faget natur/teknik giver en sammenhængende beskrivelse af de faglige mål for 1. til 6. Klasse, de anvendte metoder, udviklingen i faget samt elevens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 10/11 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013/14 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Sommer 2015 Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe Lærer(e)

Læs mere