Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse"

Transkript

1 Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse - 1 -

2 Naturfag på Lilleskolen Odense Fagbeskrivelse Det naturfaglige arbejde 3 Helheden i naturfag 4 De 10 hovedområder 4 Naturfag og rejserne 5 Arbejdsformen i undervisningen 6 Progressionen i arbejdsprocessen 7 Indskolingen 7 Mellemtrinnet 7 Overbygningen 9 Praktiske færdigheder, arbejdsmåder og tænkning 12 Indskolingen 12 Mellemtrinnet 12 Overbygningen 13 Fagligt indhold fordelt på de 10 hovedområder 15 Indskolingen 15 Mellemtrinnet 16 Overbygningen 18 Delmål og slutmål

3 Det naturfaglige arbejde. Den naturfaglige undervisning skal give eleverne arbejdsmetoder, udtryksformer, viden og indsigt, således at de får forståelse for den verden, vi er en del af. Eleverne skal pirres og stimuleres til at stille spørgsmål og blive nysgerrige over for fænomener i naturvidenskaben og teknikken. De skal bevare og udvikle deres fantasi og lyst til at finde ud af mere. Lilleskolen ønsker at medvirke til udvikling af den faglige indsigt og forståelse for sammenhænge i naturen og samfundet, for at eleverne kan være med i den demokratiske samfundsdebat, der tages op i aviser og i TV. De skal opnå et naturfagligt grundlag, således at de kan handle, få indflydelse og medansvar både i lokale og globale problemstillinger. Natur og kultur påvirker hinanden gensidigt i stadig udvikling både på godt og ondt. Hvornår kaldes en ørken for gold? - 3 -

4 Helheden i naturfag Naturfag indeholder både biologi, geografi og fysik/kemi, der har fokus på den fagdelte afgangsprøve. Undervisningen består af kernestof fra de 3 fag, biologi, geografi og fysik/kemi, og sammenspillet giver undervisningen bredde og perspektiv. Dialektikken i naturfaget, mener vi, vækker nysgerrighed og giver sammenhængsforståelse. For at det faglige niveau nås vil der i løbet af årene ligger kursusperioder i kernestof, f.eks. magnetisme og elektricitet fra fysikkens verden, plante- og dyreceller fra biologi og urbanisering fra geografi. (Bagest under bilag kan kernestoffet fra 7.-9.kl. læses fagopdelt) De 10 hovedområder. Det naturfaglige arbejde er på alle klassetrin delt op i 10 hovedområder. Denne opdeling giver eleverne større overblik over indhold og progressionen bliver lettere at overskue. De 10 hovedområder er: 1. Astronomi 2. Landekendskab 3. Økosystemet 4. Dyr og planter 5. Vand 6. Mennesket 7. Kost og ernæring 8. Stofferne omkring os 9. Erhverv og teknologi 10. Samfund og miljø Hvor mon der bruges elektromagneter i samfundet? - 4 -

5 Naturfag og rejserne Det er vigtigt at søge indsigt i, hvorfor mennesket handler, som det gør. Menneskets tanker og handlinger er påvirket af, hvor man er opvokset, hvordan man bor, hvordan lokalsamfundet er, hvordan landets politik er skruet sammen, samt hvilken påvirkning naturen har på egnen. Lilleskolen har en stor rejseaktivitet, det gælder hele vejen fra 0. til 9. klasse. Den naturfaglige undervisning er med til at danne og bibringe nysgerrighed: Jo mere man ved og kan se, jo mere har man lyst til at vide. Rejsemålene bliver udvalgt så eleverne får et bredt indblik i kultur- og socialgeografiske forskelle samt i de naturgeografiske forskelle i Danmark og i udlandet. Den naturfaglige undervisning har, uanset klassetrin, stor indflydelse på rejsen, og vi arbejder med delfacetter af naturfaget, således at eleverne i 9. klasse er i stand til at analysere og vurdere det land, vi besøger. Denne analyse af et land kunne være i form af et projektarbejde om f.eks. Polens lange vej ind i EU. Lilleskolens rejsemål er ikke helt faste, men kan variere fra år til år. De lokaliserer sig ofte som følgende: Vi ser på det nære område i børnehaveklassen og på regionen Fyn i kl. Herefter breder vi os ud til hele Danmark i kl. f.eks. Grenå, Bornholm og Roskilde. I 6. kl. går rejsen til Norden/Island. 7. klasse tager til Ry/Gudenåen på teambuilding. I 8. kl. drager vi til Tyskland og i 9. klasse kulminerer denne rejseaktivitet med en 14 dages rejse til Polen. Pt. har vi gode faste udvekslingsskoler i Island (Akranes), Tyskland (Wolfsburg), og i Polen (Klodzko). Hvor er det lige at denne drejer rundt i min hverdag? - 5 -

6 Arbejdsformen i undervisningen Naturfaglig undervisning handler om at stille spørgsmål, undersøge, eksperimentere, vurdere og finde svar. Vi bruger til dels CLIS-projektet 1 som inspirator for vores undervisning. Undervisningen er, i større eller mindre grad, sammensat af 5 arbejdsfaser: orientering, bud på ideer, omstrukturering (herunder: klargørelse, konflikt, konstruktion og evaluering), anvendelse og bevidstgørelse. Det er naturligt, at der sker en progression i niveauet hvorpå, vi inddrager faserne. Samtale: Over forsøg eller teori. Foregår i gruppen eller i hele klassen Teori: Oplæg fra ekspert Oplæg fra læreren Oplæg fra elever Læst tekst fra bog Fundne data Undersøgelse: Eksperimenter, forsøg, besøg Læring i naturfag Fremlæggelser: Vha. opgaver, plakater mm. for klassen/læreren Skriveproces: Notatskrivning. Rapportskrivning plakat/planche fremstilling Power Point præsentation 1 CLIS, Children learning in Science, et engelsk naturfagligt forskningsprojekt i Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé af Henry Nielsen m.fl., Gyldendal

7 Progressionen i arbejdsprocessen Indskolingen. Eleverne skal lære at stille spørgsmål og i fællesskab søge efter svar. De skal forstå at svar på spørgsmål ofte afføder nye spørgsmål. Undervisningen er undersøgende og legende, og de skal begynde at tænke fremad, inden de forsøger og undersøger. Det er vigtigt, at læreren sammen med klassen samler op på forsøget, så de får sat ord på ved at fortælle om det, de har lavet og set. Det arbejdes med små skriblerier og tegninger af undersøgelser. Mellemtrinnet. Indhold og organisering. Læreren står for årsplanen og emnerne. I klassen planlægger vi emnets indhold, arbejdet (gruppeeller enkeltvis), produkt, afslutning, tidshorisont. Undervisningen er organiseret af læreren, men eleverne lærer at opsøge viden og selv tage på biblioteket. Arbejdet og samtale. Eleverne skal lære selv at søge viden og forståelse, være iagttagende, vurderende og spørgende gennem egne undersøgelser og eksperimenter i både laboratoriet og naturen. Eleverne laver notater undervejs, til tider bliver opstillinger tegnet. Under arbejdet er der megen dialog, problematikker bliver vendt. Der arbejdes både individuelt, i små grupper og i klassen. Dette som en naturlig vekselvirkning, ofte kan der være et fælles oplæg fra læreren, som man lige må samles om. Der arbejdes videre med spørgsmål, der afføder spørgsmål, nysgerrighed der skal stilles. Der arbejdes med at stille mulige løsninger op i fællesskab. Der udledes ideer til forsøg, som afprøves og opstilles. Der kan skabes en hel række af sammenkædede forsøg. Der inddrages dagligdags problemer i undervisningen, som der søges naturfaglige forklaringer på. Der arbejdes med at lave små opgaver med opstillinger, vi stiller spørgsmål til forsøgene og arbejder os hen mod svar og forklaringer. Dette er en forberedende proces til logbogsnotater. Eleverne skal begynde at stille små hypoteser i fællesskab, inden de går i gang, og de skal se deres hypotese i forlængelse af resultaterne. Afrundingen og evaluering. Eleverne fremviser eventuelle produkter og holder oplæg. Klassen arbejder med at debattere kammeraters produkter og til at tage kritisk stilling. Under evalueringen gennemgår klassens det forgangne forløb, og der nedfældes nye idéer til senere brug. Vi benytter ofte evalueringsskemaer, hvorpå der står, hvad der er læst, fra hvilke bøger, hvilke web. adresser der er brugt, hvilke film der er set, har der været gæstelærer, og en vurdering af de enkelte dele. Alle elever arkiverer noter, arbejdspapir og det færdige produkt i en naturfagsmappe, hvorfra det senere udtages til Porte folie-mappen til senere fremvisning under forældresamtalerne

8 Eksempel på arbejdsprocessen i et emne. 6. klasse skal på lejrskole til Island. Som forberedelse til rejsen vil et af emnerne være Vulkaner. Under dette emne skal eleverne få en forståelse af, hvordan Island er opstået; dette via viden omkring pladetektonik. Endvidere skal der arbejdes med hvilke forskellige typer vulkaner, der findes og hvorfor disse forskellige typer, ikke mindst hvad betyder det for Island, at landet ligger, hvor det gør. Det første modul vil blive brugt som introduktion, og vi finder ud af, hvad vi gerne vil undersøge, og hvordan det skal gribes an. Der udarbejdes en Mind Map, der sætter gang i nysgerrigheden. Eleverne kan se, at deres ideer kommer på tavlen og kan bruges. Skulle de få brug for hjælp til idéer, kan læreren pirre nysgerrigheden og lede på vej. Efter fælles udarbejdelse tegner og skriver eleverne den grupperede edderkopmodel af fra tavlen. Eleverne og læreren gennemgår emnets forløb. Under selve arbejdet i forløbet er det muligt at arbejde i grupper eller individuelt. Der vil undertiden være fælles oplæg fra læreren, hvor der kan vises film omhandlende fx pladetektonik og vulkaner. Endvidere skal viden indhentes via nettet og bøger fra Center for Undervisning og biblioteket. Afslutningsvis skal eleverne fremlægge for hinanden, idet de kan vælge sig ind på forskellige emner, de arbejder mere i dybden med. Her laver en eller flere grupper opstillinger og forsøg, undersøger målestoksforhold, laver modeller af forskellige vulkantyper mm. Der skal foreligge skriftlige notater, som senere skal i arkiv i naturfagsmappen

9 Eksempel på hvordan Edderkop-metoden kan se ud: - hvad betyder denne ressource for den enkelte islænding? - hvad betyder det for islændingene, at de bor på en vulkanø? - hvorfor er der vulkaner? - i forhold til erhverv, hvordan udnytter de så den ressource, jordens indre giver dem? Vulkaner - hvornår er det farligt at bo ved en vulkan? - hvornår var der udbrud sidst? - hvad er forskellen på de forskellige typer vulkaner? - kan der være vulkaner under vand? Hvor ofte mon Stokúr springer? Overbygningen. Indhold og organisering. Eleverne har medindflydelse på dele af indholdet og arbejdsproces, produkt (f.eks. film, bog, artikel), tidshorisont og evt. besøg og ekskursioner. Læreren har det overordnede ansvar for emnevalget i forhold til slutmålet, tidsplanen, indholdet, fagligheden, og at produktet passer til klassen og den pågældende klasses 3 års plan

10 Mon 2 motorer og 2 elastikker kan blive til en bil? Arbejde og samtale. Eleverne skal søge viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter, de skal være undersøgende, vurderende, spørgende og iagttagende i både naturen og laboratoriet. Dette arbejde foregår som oftest i grupper, da der her kan stilles spørgsmål og svares i et lille forum. Læreren er hjælper, udfordrer og inspirator i processen. Under arbejdet skriver de notater og nedfælder vigtige iagttagelser, så de husker: hvordan de er kommet dertil, hvor de er kommet til, og hvor de skal arbejde videre næste gang. Notaterne skal hjælpe dem med at se, hvordan man undersøger og får viden igennem selvstændigt arbejde. De vil blive opmærksomme på, hvordan de selv bliver bedre. Skriveprocessen er med til at få set grundigere på det, de undersøger og reflekterer over, besøg på en virksomhed eller over data fundet på nettet. Når de beskriver forsøgsopstillingen i laboratoriet bliver de opmærksomme på det, de ser. Endvidere er den med til at få belyst det der skete. Ud over at beskrive det der sker, er det vigtigt med den drejning, der fortæller, om det var det forventede der skete. Ofte bruges notater og skitser som dele af en mindre opgave eller rapport, der skal udarbejdes og afleveres. Arbejdet veksler imellem at være individuelt, i små grupper og i klassen. Arbejdet veksler hele tiden imellem at være undersøgende og være samtalende om det undersøgte. Afrundingen og evaluering. Vi tager tiden og samler op undervejs på forsøgene, på besøgene, på undersøgelserne osv., så den undersøgende undervisning ikke blive løs og uoverskuelig. I samtalen i gruppen eller med hele holdet sætter vi begreber og ord på, og der opstår viden, brikkerne samler sig om fysikken, kemien, biologien eller geografien, og sammenhænge ses og forståelse opnås. Til sidst har vi en bredere afrunding og evaluering. Vandrensning, et praktisk eksempel fra 7.klasse. Læreren står for introen til emnet via billedmateriale og samtale. Klassen og læreren laver i fællesskab en Mind Map på tavlen. Der trækkes på erfaringer fra tidligere i skoleforløbet med akvarier, åen og søen. Emnet bliver genkendt fra begyndelsen, og eleverne får fornemmelse for, hvad det går ud på. Spørgsmål fra klassen og læreren: Hvilken betydning tror I, kloakken har for vandets kredsløb? Hvorfor er det

11 nødvendigt at have et renseanlæg i byen? Svar og nye spørgsmål skaber interesse og sammenhæng med erfaringer vækker nysgerrighed. Delmålet for 7.klasse med vand- eller vandrensningselementer og vandets kredsløb opnås, da læreren står for at guide klassen den rigtige vej med spørgsmål. Der opfriskes og findes på nye eksperimenter, der viser noget om vandrensning. - Kan vi bygge et vandkredsløb selv? - Kan saltvand drikkes? - Kan bækvand drikkes? Spørgsmål fra introen bruges og undersøges eksperimentelt. Det er oplagt at opsøge eksperter på området. Mind Map på tavlen fremkommet under intro: Kemi og rensning i Svømmehallen/ Friluftsbadet Vi laver selv eksperimenter med vandrensning Sur regn pga. kul og H 2 SO 4 Kemi i havens Pool Et akvarium etablering og pasning Et rensningsanlæg (evt. Næsby) Besøge ZOO s teknik Gå bag Oceaniet Søkøerne og Pingvinerne Vandet og rensningen Kloakken, byens opbygning Vandværket Det globale vandkredsløb Rent drikkevand u-lande, katastrofe Miljøcentret (Odense banegårdscenter) Se et rodzone anlæg (evt. ZOO eller Hesbjerg) Søen -naturligt, kunstigt -økorens Odense Å - Odense Fjord - Odenses spildevand Mennesket og forbrug Menneskeskabte problemer Læreren deler indholdet op således at stoffet kommer på det rigtige niveau på det rigtige tidspunkt. - Hvad er rent vand? - Er rent vand bare en selvfølge? - Hvordan kan man sikre rent drikkevand? - Rent vand konsekvenser af vores store forbrug!

12 Hvad dannes der i reagensglasset? Praktiske færdigheder, arbejdsmåder og tænkning. I indskolingen. I indskolingen skal de lære at begå sig i naturen, i værkstedet, i laboratoriet og i køkkenet. - Eleverne skal lære at bruge termometer, vandmåler, aflæse enkelte fakta på vejrstationen. - De skal kunne bruge ketcher, lup, mikroskop og net i felten. - De skal kunne håndtere hammer, målebånd og sav. - De skal kunne lave små opstillinger med taljer, trisser og gummibånd. - De skal erkende en forbindelse imellem batteri, pærer og ledning. - De skal kunne bruge liter og dl-mål, vægt, termometer og komfur i køkkenet. - De skal kunne bruge et billede, de har taget i forbindelse med undervisningen, i en tekst de skriver på computeren. - De skal også kunne slå op i håndbøger (skrevet til alderen) og søge lettere viden om f.eks. dyr eller planter. På mellemtrinnet. På mellemtrinnet skal de lære at begå sig selvstændigt under små opgaver i naturen, værkstedet, laboratoriet, i computerrummet og i køkkenet. - Eleverne skal kunne gå ind på Internettet og finde relevante oplysninger. - De skal kunne orientere sig på kort og i atlas. - De skal kunne samle grej til en ekskursion til vand og skov(håndbøger, målebånd, net, bakker m.m.) - De skal kunne lave enkle elektriske kredsløb op og finde apparaturet frem til arbejdet

13 - De skal kunne finde og bruge enkelte apparatur i laboratoriet (bunsenbrændere, kolber, stativ, magnet m.m.), - De skal vide hvordan man gebærder sig rigtigt og sikkert i laboratoriet, samt på internettet, i naturen, i køkkenet og i værkstedet. - Eleverne skal kunne stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser. - De skal kunne planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter. - De skal kunne sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning og magnetisme. - De skal kunne designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. - De skal kunne benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber. - De skal kunne opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter, endvidere formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. - De skal kunne give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra. Opsamle, ordne og formidle data og informationer. Kan Jordens atmosfæres udvikling læses på Mars? I overbygningen Elevernes praktiske færdigheder og arbejdsmåder videreudvikles, og progression op igennem overbygningen går fra mange forsøg og opstillinger til færre, men mere selvstændigt og gennemarbejdet. Eleverne skal kunne gå fra at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, til i laboratoriet at efterprøve antagelser til at vurdere og diskutere resultater. De skal kunne: I fysik/kemi - formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater - vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter, udstyr, redskaber og hjælpemidler og laboratorieudstyr som feltudstyr og dataloggere, der passer til opgaven - benytte fysisk og kemisk viden opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

14 I biologi - indsamle og formidle relevante data - give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø, og hvordan de kan undersøges - analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer. - forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø og sundhedsproblemer. I geografi - begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler. - analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejdet med kort og egne undersøgelser - bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus - anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet - indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier, samt fremstille afbildninger. Undervisningen stiler imod, at den bæres af elevernes søgen. De skal kunne arbejde med en problemstilling. I undervisningen optræder læreren som en vejleder, inspirator og udfordrer, der periodisk vil give faglige oplæg, der bygger videre på elevernes viden, før, under eller efter et forsøg

15 Fagligt indhold fordelt på de 10 hovedområder Indskolingen Hovedområder Indskolingens emner Indhold 1 Astronomi Astronomi Sol og måne Dag og nat Stjernebilleder 2 Vand Vejr Vand Årstiderne 3 Geografiske mønstre Byen Danmark Fremmede lande Mennesket i naturen Vejr og klima Kredsløb Tilstandsformerne: is-vand-damp Synke-flyde Byens kvarterer Butikkernes lokalisering Samspillet imellem naturen og mennesket et sted i verden. 4 Økosystem Biotoper Forskellige biotoper både danske og udenlandske (besøg ZOO) 5 Dyr og planter Dyr og planter Dyregrupper og karakteristika Plantefysiologi og formering Vækst og nedbrydning Omgang med dyr og planter 6 Mennesket Anatomi og fysiologi Menneskekroppen Kroppens dele, indre og ydre 7 Kost og ernæring Mad Stege og koge Sylte og bage 8 Stofferne omkring os Kemikalier i hjemmet Ændringer (smelte/opløse) 9 Teknologi og erhverv Materiale kendskab Sortering, Modsætninger 10 Samfund og miljø Affald og genbrug Landbrug Affald og genbrug Danske afgrøder Danske husdyr Danske produkter Håndtering af affald/genbrug

16 Mellemtrinnet 4.klasse 5.klasse 6.klasse Hovedområder Indhold Indhold Indhold 1 Astronomi Jorden og Månens bevægelser Solen, Dagligdags fænomener. Naturkatastrofer Naturkatastrofer Solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle og tidevand Planter, dyr og menneskers levevilkår og påvirkning af naturkatastrofer. Hovedtræk af jordens og livets udvikling. Forhold der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse. Fænomener der knytter sig til de forskellige årstider. Egne observationer ved en vejrudsigt. Naturkatastrofers opståen. 2 Vand Vejr 3 Geografiske mønstre Kultur-natur Globalt-lokalt Vands tilstandsformer Vejriagttagelser og brug af måleinstrumenter Lande/regioner Vores verdensdel. Forskellige landskabstyper. Lejrskole i DK 4 Økosystemer Dyr/planter og deres levesteder Sammenhængen ml. planter, dyrs bygning, form, funktion og levested. 5 Dyr / planter Dyr her og i andre lande Hensynsfuld og sikker færden i naturen, skrevne og uskrevne regler. 6 Mennesket Anatomi og fysiologi Sanserne og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem Sund levevis Vandets kredsløb Lokalområdets ændring, og dets udvikling fremover Lejrskole i DK Klimazoner og plantebælter Medier og naturformidling. Naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt Levesteder, dyrs/planters tilpasning. Medier og præsentation af dyr Vigtige organsystemer bl.a. kredsløbet Menneskets forskelle i levevilkår forskellige steder i Danmark Vandrensning Fremdrage karakteristiske træk i lokalområdet, sammenligne med områder der har en anden struktur Regioner og stater i vores og andres verdensdele. Geografiske mønstre Geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egne og andre verdensdele Lejrskole i Norden Viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter Mediernes faglighed i fremstillingen af naturfaglige forhold Fotosyntese. Dyr og planters tilpasning her og i andre dele af verdenen Organerne Kredsløbet Motion valg for egen sundhed (slut med opgave, sportsgren, livsstil) Menneskets forskellige levevilkår forskellige steder på jorden 7 Kost og ernæring Andre kulturers levevilkår vs. vores Hygiejne/kropsoplysning Kost og motion. Seksualundervisning Kost og livsstil

17 8 Stofferne omkring os 9 Energi, teknologi 10 Erhverv og miljø Analyse af køkkenets hvide pulver Lys, lyd og bevægelse Hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Affald og genbrug gennem tiden, hvordan gør vi nu? Materialer og stoffer efter faglige kriterier Endelige og reversible processer Magnetisme Samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik, samt hvor det har skabt problemer på andre områder, fx vand/spildevand eller energiforsyning/forurening Redskaber og apparaters udformning og anvendelse op gennem tiden Forskellige materialer og stoffer bruges og nye egenskaber fremkommer Udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings og ledeevne Hvordan har ændringer i anvendelse af teknologi indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug. Ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Drivhuseffekten Er der findes et op og et ned i universet?

18 Overbygningen. 7.klasse 8.klasse 9.klasse Hovedområder Indhold Indhold Indhold 1 Astronomi Evolution Kredsløb 2 Vand Vejr 3 Geografiske mønstre Lande Urbanisering Struktur, politisk og teknisk Demografi Andre kulturer Jordens dannelse og pladetektoniske forhold. Erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse. Isens-, vandets- og vindens aflejringer, erosioner og transport. Landskabsdannelse i bl.a. Danmark. Kulstoffets kredsløb og dannelse af vores atmosfære. Evolutionshistorien og de geologiske tider med de første arters opståen. Klimazoner og plantebælter. Det globale vindsystem på verdenskortet, vejr og klima. Vandets kredsløb (lokalt og globalt), tilstandsformerne, Grundvandsdannelse, drikkevand og vandrensning. Vi besøger et renseanlæg (Næsby), Odense ZOO s teknik rum samt et rodzoneanlæg (ZOO). Bydannelse, udvikling, funktion og beliggenhed. Verdens storbyer - dannelse Byudvikling i Odense Danmarks befolkningsudvikling og tilvækst. Levevilkår i fattige og rige lande, fremmede kulturers levevis, værdier og normer i forhold til vores eget samfunds. Tidligere tiders opfattelse af universets opbygning og udvikling, samt msk s placering i dette. Galaksernes og planeternes/jordens dannelse. Big Bang-teorien og teorier om universets udvikling i fremtiden. Livsbetingelser på jorden og på planeterne i vores solsystem. Simulering/modeller af stjernehimmelen, og himmelfænomener (nordlys) Grundstofdannelse og atomer Grundstofferne Råstofferne: kul og jern Kulstoffets kredsløb. Vejrets og forureningens lokalisering. Kvælstof og fosforkredsløbet Miljø og forurening. Temperaturregistrering via dataloggere. Konflikter omk. grænsedragning pga. (drikke)vand andre ressourcer. Tysklands kultur og samfund, befolkning og urbanisering. Berlin, opbygning før og nu. Tysklands naturgrundlag, råstoffer og industrien. Lejrskole i Tyskland/Berlin og Wolfsburg på 8 dage Byers vækst og befolknings udviklingen, konsekvenserne for regionen. Kortsigtede og langsigtede ændringer, livets opståen og udvikling. Livets udviklingshistorie og den naturvidenskabelige forklaring samt livet på planeterne. Kultidens opbygning af den iltholdige atmosfære. Geokemiske kredsløb. Biologiske og geologiske ændringer på jorden pga. CO2 frigivende brændsler. Miljøet i et geokemisk perspektiv. Istidslandskaber, jordbund og pladetektonik (globalt). Atlas og kortanalyse. Universets og jordens fremtidsperspektiv. Vejret, forurening og grænsedragning set under et. Landskab, klima, jordbund og vand i forhold til bosættelse. Politiske, militære og økonomiske samarbejde mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning. Klima og vejrændringer i verden: orkaner, tørke, oversvømmelser mm. Verdens vandproblemer ud fra naturforhold. Vi besøger et vandværk Danmarks vand- og miljøpolitik. Den humanøkologiske analysemodel: det fysiske miljø, den teknologiske organisering, den sociale organisering og befolkningsforhold. Vi tager på en lejrskole i Polen i 14 dage. Arbejdsløshed og klasseforskel. Menneskers bosættelser og årsager til konflikter (så som vand og grænser..)

19 4/5 Økosystem Dyr og planter 6 Kroppen mennesket 7 Kost og ernæring Fødevareproduktion 8 Stofferne omkring os Legetøj og Parfume Produktion Stråling, bølger og radioaktivitet Fersk vand, sø og å (biotoper med forsk. dyr og planter). Økosystemer, biomerer Karakteristika Fotosyntesen, betydning for liv. Organismers livsbetingelser: vand, ilt, lys, næring og temperatur Konsekvenser for vores sundhed, rygning, i forhold til vores lungekredsløb og blodkredsløb. Pubertet, seksualitet og menneskets forplantning. Vi besøger en sex og sundhedsklinik. Fotosyntese og dannelse af carbonhydrater Energioverførsel i fødekæden. Carbonhydrater bl.a. sukker Intro: grundstofferne og opbygning. Ilt, brint og kulstof. Molekylet vand. Ånding, vand og næring Økologiske sammenhænge i udvalgte danske og udenlandske biotoper Organismers fødeoptagelse, respiration, vækst, formering, bevægelse og tilhørsforhold, og deres tilpasning i bygning, funktion og adfærd. Interesse modsætningerne: sundhedsforhold og naturressourcer i det enkelte område, løsnings- og handlingsforslag vedr. miljøog sundhedsproblemer. Kroppens ydre og indre fysiologi og funktion. Skelet, muskler, sanser og nervesystem. De vigtigste indre organer og fordøjelsessystemet. Hormonerne: regulering af vand, kultveilte, temperatur og affaldsprodukter. Forsvar imod vira og bakterier. Biologiske baggrunde for sundhedsproblemer (herunder livsstil, motion og sport). Cellers opbygning, funktion og deling. Gener og genetisk information. Genteknologi. Kroppens energiomsætning: opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedt, proteiner og kulhydrater i kroppen. Det periodiske system, vores og tidligere tiders atommodeller. Atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser. Menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Metaller og ioner, ph, syrer og baser, titrering, salte og krystaller. Energistrømmene i økosystemet og fødekæderne. Arterne tilpasning i bygning, funktion og adfærd overfor levested og livsytringer. Trængte økosystemer Biologiske mangfoldighed, bevarelse eller belastning. Produktions- og kæledyr, konsekvenserne ved udvalgte produktionsformer. Interessemodsætninger og holdninger til sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer. Løsnings- og handlingsforslag vedr. miljø og sundhedsproblemer. En case om en sund/rask overfor en syg/afhængig, vejledning på baggrund af biologisk viden om sundhed. DNA. GMO og genterapi: moral, etik, risici og fordele. Positive og negative konsekvenser af ændrede arveanlæg. Proteinsyntesen. Biologiske forebyggelses og helbredsmetoder. Ioniseret stråling og helbredelse. Produktion og teknologi vha. kemisk viden: gæring, katalyse, konservering (bl.a. sukker, mejeriprodukter, øl, brusetabletter, vaskemidler) Fødevarer, giftige tilsætningsstoffer, sprøjtet, beriget og bestrålet mad. Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsligninger vha. Det periodiske system og valenser. Vi besøger et produktionssted og taler om moral, etik og velvære indenfor bl.a. mikroorganismer, madvarer produktion, legetøj, parfume og kosmetik. Ny viden, uforudsete muligheder: Blødgørere, ftalater, Soft and safe Kerneprocesser, stråling og konsekvenser

20 9 Energi, Råstoffer Teknologi og og produktion 10 Erhverv og miljø Ressourcer Affald og genbrug Begreber, fysiske beskrivelser og opstillinger af: - Elektricitet, bl.a. spænding, strøm, ledningsevne, modstand og effekt. - Magnetisme, bl.a. permanenteog elektriske magneter vha. spoler. Råstofferne kul og jern fra dannelse, brydning, produktion til bortskaffelsen. Magnetiske sortering og bortskaffelsen af skrot/jern. Besøg: HI Hansen (Genindvinding og skrot) Industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder og ressourceforbrug, miljø og affaldsmængden. Råvareproduktionens og natur grundlagets sammenhæng i et område, dyrkningsmønstre, og indflydelse på miljø og naturforholdene. Anvendelse af råvarer i forskellige erhverv bl.a. fiskeri og landbrug, Levevilkår belyst erhvervsmæssigt og økonomisk (lokalt/globalt). Bæredygtig udvikling og naturforvaltningen. Rige og fattige regioner. Teknologi på baggrund af fysisk viden: elektromagnetisme/motoren, højtaleren/forstærkeren, transmission af analog og digital information samt elektronisk styring. Forsk. energiformer, fossile brændsler og vedvarende energikilder, energiomsætning og påvirkning af miljøet. Energioverførslen ved forskellige teknikker, transport, brændselsceller(batteri), mikrobølgeovnen og induktionskomfuret. Tværfagligt emne om erhverv: arbejdsforhold, samfundsøkonomi, erhvervstyper bl.a. landbrug, turisme, håndværk (el, vvs, tømmer) social og sundhed (børnehave, hjemmehjælp) Arbejdsforhold og samfundsøkonomi Globale og lokale træk i erhvervstyper. Industriområder (Tyskland) Globale og lokale miljø- og sundhedsproblemer på baggrund af erhvervet. Induktion og transformation. Elforsyning af samfundet vha. krafttyper som atom, brint eller vedvarende energiformer. Vi besøger Fynsværket med affaldsforbrænding. Energiomsætningen og tab af energikvalitet i forskellige udvalgte energikilder (kul, brint, vind, sol og biogas) Menneskets anvendelse af naturgrundlaget i forhold til bæredygtig udvikling. Miljøpåvirkning ved udvinding af råstoffer, affald, fremstilling af papir, gødning og konserves. Produktionsprocesser (aluminium og olie). Miljømæssige konsekvenser og sundhedsproblemer i forbindelse med samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget Levestandard: erhverv, økonomi, levevilkår, levevis, værdier og normer. Industrilokaliseringen i forhold til økonomiske sammenhænge i verden. Forurening, arbejdsløshed og klasseforskel: DK, Tyskland og Polen

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget BIOLOGI Indholdsfortegnelse: Biologi 1. Generelt for faget biologi..... 3 2. Formål for faget biologi...... 4 3. Slutmål.. De levende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI Naturvidenskab handler om den fysiske verden, der omgiver os. Dette kan inddeles i områderne fysik, kemi, astronomi, geologi og biologi. Geografi og biologi er et eksamensfag

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33 39 Vor smukke jord Klasseundervisning og gruppearbejde 40 45 Masser af affald Klasseundervisning, grupper, ekskursion

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Uge Tema Materialer Arbejdsform Trinmål Evaluering 34 Intro til dette år Sommerfugle EDB Makker, Uge 35 36-37 En mobil verden Selvst./makker/gr.arb.

Læs mere

Undervisningsplan Biologi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Biologi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Biologi (Peter Skjoldborg) Der undervises i biologi på 7. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Formål for faget Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Det danske landskab Klasseundervisning, gruppearbejde og ekskursion til Galløkken og 39 Masseeksperiment 2012

Læs mere