Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet"

Transkript

1 NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri og de byggematerialer, som anvendes der. Notatet har desuden et særligt fokus på livscyklusvurderinger (LCA) som er et essentielt område i bæredygtigt byggeri. Der er opstillet en case (et mellemfag af en svinestald), hvor der laves en LCA-screening på en svinestald. De væsentligste resultater fra screeningen er: ENERGI OG MILJØ A.C. MEYERS VÆNGE KØBENHAVN SV SBI.DK CVR HARPA BIRGISDOTTIR HBI@SBI.AAU.DK DATO JOURNAL NR.:[Sagsnr.] Cementbaserede byggematerialer har den største negative påvirkning (ca. 70%) iht. global opvarmning. Ydervægge og terrændæk i den screenede svinestad har den største miljømæssige belastning iht. global opvarmning. (Henholdsvis ca. 40% og 30%) Resultaterne angiver potentialet for produktudvikling og design af de enkelte bygningsdele herunder ydervægge og terrændæk. Derudover viser resultaterne også at der er et behov for at sætte fokus på reduktion af materialemængder. Læs om screeningen af svinestalden på side 6. I Danmark har en stor del af byggebranchen samlet sig omkring stiftelsen af Green Building Council Denmark i 2010 og etableringen af den danske version af DGNB 1 certificeringsordningen for bæredygtigt byggeri. Derfor er der i dette notat valgt at have særligt fokus på hvorledes DGNB certificeringsordningen for bærdygtigt byggeri vurderer byggematerialers betydning i bæredygtigt byggeri. 1. Bæredygtigt byggeri I de sidste par år er bæredygtighed gradvist blevet til et mere væsentligt begreb i diskussionen om kvalitetssikring af byggeriet. Bæredygtighed i byggeriet er et begreb, som omhandler byggeriets miljømæssige, økonomiske og sociale kvalitet, og ses derfor som et supplement til de andre traditionelle og nødvendige kvaliteter af et byggeri. 1 DGNB er en tysk certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. DGNB er forkortelse for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen. [Sagsnr.]

2 I EU er der udviklet frivillige standarder for bæredygtigt byggeri. I Danmark har en stor del af byggebranchen samlet sig omkring stiftelsen af Green Building Council Denmark i 2010 og etableringen af den danske version af DGNB certificeringsordningen for bæredygtigt byggeri. I regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014 er bæredygtighed udpeget som et af fem indsatsområder på vejen til et styrket byggeri i Danmark. SIDE 2 AF 17 Definition af begrebet bæredygtighed stammer fra rapporten Vores fælles fremtid fra 1987, som også er kendt under navnet Brundtland-rapporten. I rapporten blev der sat fokus på global bæredygtighed, hvor bæredygtighed blev defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Definitionen blev suppleret med et krav om, at alle skal have deres basale behov opfyldt, og at bæredygtig udvikling indebærer tre aspekter: det miljømæssige, det økonomiske og det sociale, hvor der skal tilstræbes et afbalanceret hensyn til alle tre aspekter [1]. Bæredygtighed bygger altså grundlæggende på en langsigtet tilgang og er beskrevet ved de tre hovedaspekter social, økonomisk og miljømæssig kvalitet. Den sociale kvalitet beskrives ofte, som det der har direkte indflydelse på mennesker, den økonomiske kvalitet er forbundet til samfunds-, ejer- og brugerinteresser, mens den miljømæssige omhandler natur, klima og ressourcer mere generelt. I rapporten Kortlægning af bæredygtigt byggeri [2] som SBi har udarbejdet for Energistyrelsen i 2013 defineres bæredygtigt byggeri som: Miljø Byggeri hvor miljøpåvirkninger og forbrug af energi samt materialer og ressourcer vurderes og optimeres i hele bygningens livscyklus. Byggeri hvor brug af farlige kemikalier er reduceret eller undladt. Økonomi Byggeri hvor levetidsomkostningerne i hele bygningens livscyklus er vurderet og optimeret. Byggeri hvor værdistabiliteten er sikret af høj kvalitet og stor fleksibilitet Byggeri hvor arealudnyttelsen er optimeret. Social Byggeri hvor sundhed og komfort sikres med et godt indeklima (termisk komfort, luftkvalitet, akustik, visuel komfort) Byggeri hvor der fokuseres på sikkerhed og tilgængelighed for alle Byggeri hvor oplevelse og brug er understøttet af god arkitektur, gode udendørs faciliteter og godt nærmiljø Byggeri hvor placering og særlige faciliteter understøtter brugen af bæredygtige transportforme Bæredygtighed i byggeriet handler således bl.a. om at: Tænke mere langsigtet - Iagttage hele bygningens livscyklus - ikke kun opførelse af bygningen. Tænke helhedsorienteret Iagttage alle tre dimensioner for bæredygtighed, dvs. miljø, økonomi og det sociale I forbindelse med tilpasning af DGNB certificeringsordningen for bæredygtigt byggeri til danske forhold har Green Building Council Denmark i samarbejde

3 med bred kreds fra den danske byggebranche arbejdet intensivt på at skabe en fælles ramme for, hvorledes der kan arbejdes med bæredygtigt byggeri i Danmark. Certificeringsordningen indeholder omkring 40 kriterier som alle tilsammen vurderer bygningens miljømæssige, økonomiske og sociale kvalitet, samt den tekniske kvalitet og procesmæssige kvalitet. Ønsker man at fokusere på bæredygtighed i sit byggeri er det derfor nærliggende at tage udgangspunkt eller blive inspireret af kriterierne i DGNB ordningen. SIDE 3 AF 17 DGNB certificeringsordningen har indtil videre danske kriterier for kontorbygninger og etageejendomme. Desuden arbejdes der på at lave kriterier for hospitaler og undervisnings- og børneinstitutioner. I disse typer af bygninger er der normalt fokus på lange levetider for bygningerne omkring 100 år. Landbrugsbygninger, fx svinestalde, har et andet fokus. De er både designet til kortere levetider og til ophold af dyr. Det er vigtigt at have det i tankerne, når der søges inspiration til inddragelse af bæredygtighed i design af landbrugsbygninger. I det følgende notat fokuseres særligt på de materialer der indgår i landbrugsbyggeri, særligt på råhus, konstruktion mv. 2. Bæredygtige byggematerialer Der findes ingen enkelt officiel definition af bæredygtige byggematerialer og heller ingen endelig liste over de mest bæredygtige byggematerialer. Af beskrivelsen ovenfor omkring hvad bæredygtigt byggeri indebærer, kan det konkluderes at bæredygtige byggematerialer skal inddrage alle tre aspekter for bæredygtighed, dvs. miljø, økonomi og det sociale. Bæredygtige byggematerialer vurderes derfor ud fra egenskaber som bl.a. potentielle miljøpåvirkninger ved fremstilling, levetider, totaløkonomi, mulighed for genanvendelse, kemisk indhold, bidrag til luftkvalitet, sporbarhed, arbejdsmiljøforhold ved fremstilling mv. Emnet er komplekst og der er meget, som skal deklareres. Selvom der løbende sker meget i forbindelse med forbedret deklarering, er der klart plads til forbedring ved udvikling af metoder og redskaber der kan hjælpe både designere og forbrugere med at vælge materialer, som bidrager positivt til bæredygtigt byggeri. I DGNB certificeringsordningen indgår materialer i den samlede vurdering af bygningens bæredygtighed. Fremgangsmåden er således at tillade metodefrihed ved bygningens design og beregne og/eller vurdere bygningens samlede performance ud fra det samlede sæt af byggeklodser den består af. Derfor findes der ikke en endelig positivliste over bæredygtige materialer. I DGNB certificeringsordningen indgår fokus på materialer hovedsagelig således: - Miljø: o o o Materialer indgår i livscyklusvurdering (LCA). Her indgår vurdering af bidrag fra produktion af materialer, materialernes forventede levetider og affaldsbehandling. Materialernes kemiske indhold vurderes. Der forsøges at undgå eller minimere brugen af problematiske stoffer. I designfasen fokuseres på muligheden for at skille materialer ad og genbruge eller genanvende med højst ressourceudnyttelse for øje. - Økonomi:

4 o o Materialerne indgår i vurdering af levetidsomkostninger (også kald totaløkonomi og forkortet til LCC). Her indgår vurdering af indkøbspris, omkostninger til vedligeholdelse, rengøring, materialernes levetider og dermed udskiftning. Bygningens standard og valg af robuste løsninger, som sikrer langtidsholdbarhed. SIDE 4 AF 17 - Socialt: o Materialerne bidrager til luftkvaliteten. Her indgår vurdering af afgasning fra materialer. o Sporbarhed af materialer, fokus på miljømæssige forhold, arbejdsforhold mv. ved produktion af materialer. o Materialerne bidrager til forskellige indeklimamæssige forhold, fx akustik, visuel komfort.

5 3. Introduktion til LCA SIDE 5 AF 17 Livscyklusvurdering (LCA) er en metode, som i stigende grad bliver brugt til at vurdere potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug for produkter og ydelser. Det gælder også for byggeri, hvor LCA er en væsentlig del af vurderingen af bygningers bæredygtighed. Her bruges LCA som en væsentlig del af vurdering af den miljømæssige bæredygtighed. LCA indgår de i europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, i byggevareforordningen og i certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. I regeringens byggepolitiske strategi er LCA udpeget som en vigtig del af indsatsområdet bæredygtigt byggeri. LCA giver de forskellige aktører der arbejder med vurdering af den miljømæssige del af bæredygtigt byggeri en grundlæggende viden om hvilke parametre bidrager til ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i bygningens livscyklus. Ved at inddrage LCA som et værktøj i byggeriers designfase kan byggevarernes og de forskellige bygningsdeles betydning ses i sammenhold med fx energiforbrug på byggepladsen og driftsenergiforbruget. Livscyklusvurdering af en bygning fremstiller bygningens miljøpåvirkninger på nogle kvantitative indikatorer. LCA en kan udføres på forskellige tidspunkter i byggeprocessen og med flere formål for øje. I den tidlige designfase kan metoden bruges til at sammenligne konstruktionsalternativer og bygningsformer med henblik på at vælge de miljømæssigt mindst belastende løsninger. For allerede opførte bygninger kan metoden bruges til at dokumentere og eventuelt indgå i bygningens certificering som et bæredygtigt byggeri. Ved LCA af en bygning sammenregnes miljøpåvirkninger og ressourceforbruget gennem hele bygningens levetid. En fuld LCA inkluderer dermed samtlige faser fra produktionen af materialer over konstruktionen, brugsfasen og nedrivningen og til materialerne bortskaffes eller genanvendes. LCA indebærer en analyse af materialestrømme, dvs. kortlægning af alt input og output i forbindelse med det undersøgte systems eller produkts livscyklus. Ud fra alt input og output, dvs. forbruget af ressourcer og de emissioner som kan associeres til de forskellige processer, beregnes potentielle miljøpåvirknin-

6 ger. Resultaterne af en livscyklusvurdering opgøres på en udvalgt række effektkategorier (se tabel nedenfor). SIDE 6 AF 17 GWP Global Opvarmning CO 2 -ækvivalenter Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag med klimaændringer til følge ODP Ozonlagsnedbrydning R11-ækvivalenter Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som beskytter flora og fauna mod solens skadelige UV-A og UV-B-stråler. POCP Fotokemisk ozondannelse Ethen-ækvivalenter Bidrager i forbindelse med UV-stråler til at danne jordnær ozon (sommersmog) som bl.a. er skadelig for luftvejene. AP Forsuring SO 2 -ækvivalenter Reagerer med vand og falder som sur regn, der bl.a. medvirker til at nedbryde rodsystemer og udvaske planternes næringsstoffer. EP Næringssaltbelastning PO 4 -ækvivalenter For høje tilførsler af næringsstoffer fremmer uønsket plantevækst i sarte økosystemer f.eks. algevækst med fiskedød til følge. PEtot Primærenergiforbrug MJ eller kwh Et højt forbrug af ressourcer i primærenergiform (før konvertering) fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til ressourceknaphed Sek forbrug af sekundære brændsler MJ eller kwh Et højt forbrug af sekundære brændsler (f.eks. affald i forbrændingsanlæg) fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til ressourceknaphed

7 4. Case - Livscyklusvurdering af svinestald I den følgende case afprøves LCA-metoden på en landbrugsbygning. Her udføres en simpel LCA-screening af et mellemfag på en traditionel svinestald. I det følgende beskrives staldbyggeriet i forhold til en af LCA-metodens syv miljøpåvirkningskategorier, Global Opvarmning. Den fortæller os hvorledes byggematerialerne bidrager til de potentielle klimapåvirkninger. Mere detaljerede resultater, samt nærmere beskrivelse af både metode og bygningen fremgår af bilag 1. SIDE 7 AF 17 Hvordan udføres beregningen? LCA-screeningen laves på et mellemfag til en svinestald med målene 12,8x20m. Screeningen omfatter råhuset, dvs. terrændæk, ydervægge, tag og indervægge. Inventar i form af båse- og spaltegulvskonstruktion er ikke en del af screeningen. Beregningen laves på en 40 års periode og inkluderer vurdering af: Produktion af byggematerialer Udskiftning af byggematerialer i levetiden Endt levetid afbyggematerialerne hvor de går til bl.a. genanvendelse, forbrænding og deponering. Landbrugsbygninger har en kortere levetider end der er praksis for i LCAscreeningen. I LCA-screeningen anvendes en levetid på 40 år mens der ofte anvendes fysisk og funktionel levetid på år. Det har dog ikke den store betydning i lige præcis denne case idet screeningen omfatter råhuset, hvor alle de anvendte materialer antages at have en levetid på meget tæt på 40 år eller længere. Derfor er der ikke antaget behov for udskiftninger af materialer. Resultater Beregningerne viser at den samlede påvirkning til Global Opvarmning for staldfaget i bygningens livscyklus på 40 år er: kg CO 2 -ækvivalenter eller kg CO 2 -ækvivalenter per år i de 40 år Når det samlede tal på kg CO 2 ækvivalenter ses i sammenhæng med verdensbefolkningens gennemsnitlige årlige bidrag til den Globale Opvarmning svarer det til: ca. 6,5 personækvivalenter ca. 0,16 personækvivalenter per år i de 40 år Normaliserede resultater fortæller hvor stor en andel af en gennemsnitpersons årlige miljøpåvirkninger, som bygningens miljøpåvirkninger svarer til. For Global

8 Opvarmning betyder det, at den årlige udledning af drivhusgasser (GWP) forbundet med et staldfags samlede livscyklus svarer til ca. 16 % af én persons årlige udledning af drivhusgasser (personækvivalent) per år i de 40 år. Og 6,5 personækvivalenter ved bygningens samlede levetid. SIDE 8 AF 17 Man skal dog være opmærksom på for de normaliserede resultater for de gennemsnitlige årlige værdier over den samlede betragtningsperiode på 40. Reelt set vil langt størstedelen af miljøpåvirkningspotentialerne være koblet til den tidlige fase af bygningens livscyklus (jvf figur 1 nedenfor). Resultater:Bygningens livscyklusfaser Figur 1 viser bidrag til global opvarmning fordelt på bygningens livscyklusfaser. Af figuren fremgår at den overvejende del eller ca. 75 % - er koblet til materialeproduktionen (moduler A1-A3). Henved 10 % vedrører affaldsbehandlingen (modul C3) og 12 % af totalen kan forventes godskrevet hvis fordele/ulemper fra næste produktsystem (modul D) tælles med. Omkring halvdelen af gevinsten under global opvarmning (GWP) ved modul D kommer fra genanvendelse af stålbeklædning fra taget og resten kommer fra genanvendelse af beton og forbrænding af træ. Resultatet afspejler, at der regnes på en bygning med forholdsvis kort levetid og derfor er der ingen påvirkninger, som tilskrives udskiftning af materialer, hvilket er noget som normalt ses i LCA-resultater på bygninger med længere levetider. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% GWP Fordele/ulemper fra næste produktsystem D Bortskaffelse C4 Affaldshåndtering C3 Transport A4 Materialeproduktion A1- A3 Figur 1. Bidrag til global opvarmning fra enkelte livscyklusfaser

9 Resultater: De enkelte bygningsdeles bidrag til Global Opvarmning Figur 2 viser bidrag fordelt på de forskellige bygningsdele. Cirka 10 % af bidraget stammer fra fundamentet og knap 10 % fra indervægskonstruktionen. Ydervæggen bidrager med den største negative påvirkning iht Global Opvarmning, med ca. 40 %, hvorefter terrændæk bidrager med ca. 30 % og taget med godt 10 %. SIDE 9 AF % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% GWP VVS-anlæg Vinduer Indervægge Tag Ydervægge Trapper/ramper Etagedæk Terrændæk Søjler/bjælker Fundament Figur 2. Bidrag til global opvarmning fordelt på bygningsdele Nu har det ikke været formålet med denne første LCA-screening at lave sammenligning af forskellige design løsningsforslag. Men hvis man ville bruge LCA til det, ville det være oplagt at se hvor der er muligt at reducere miljøpåvirkninger fra byggematerialerne. Af denne figur ses fx at det ville være oplagt at se på de største poster, som fx ydervægge og terrændæk.

10 Resultater: De enkelte byggematerialers bidrag til Global Opvarmning Figur 3 viser resultaterne fordelt på forskellige materialetyper. Cementbaserede materialer er den største bidragyder med ca. 70 %. Metaller bidrager med næstmest med ca. 20 %. Træbaserede materialer har en negativ værdi på baggrund af en antagelse om CO 2 -fiksering i trævare-produkter. SIDE 10 AF % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% GWP -10% Figur 3. Bidrag til Global Opvarmning fordelt på materialetyper. Andet Gipsmaterialer Malervarer Glas Plast- og bitumenmaterialer Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer LCA-screeningen indeholder ikke inventar og dermed ikke den brug af stål mv. som bruges til indretning af svinestaldene. Inddragelse af dette vil formentlig ændre noget på fordelingen af bidraget fra materialegrupper. Hvis man brugte LCA-en til at sammenligne forskellige designforslag ville det være interessant her at se hvorledes anvendelse af andre materialetyper ville kunne ændre på resultatet. Og især om det er muligt at lave en bygning af samme kvalitet med mindre forbrug af cementbaserede materialer og metaller.

11 5. Hvad skal der til for at komme i gang med bæredygtige byggematerialer i landbruget? SIDE 11 AF 17 Søg inspiration fra DGNB certificeringsordningen Besøg Green Building Council Denmark hjemmeside ( og læs mere om bæredygtig byggeri og certificering af bæredygtig byggeri. Hent Mini-Guide til DGNB for bygninger Hent Manual til DGNB for kontorbygninger I disse manualer finder du oplysninger om hvilke krav der stilles til materialer i DGNB certificeringsordningen. På hjemmesiden finder du også oplysninger om certificerede bygninger i Danmark. Green Building Council Denmark tilbyder desuden kurser for rådgivere mv. i certificeringsordningen. Livscyklusvurdering (LCA) LCA indgår som en væsentlig del af vurdering af den miljømæssige bæredygtighed. LCA indgår de i europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, i byggevareforordningen og i certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. I regeringens byggepolitiske strategi er LCA udpeget som en vigtig del af indsatsområdet bæredygtigt byggeri. Skal du i gang med LCA på bygninger og byggevarer? DGNB har defineret, hvorledes LCA udføres på bygninger, som skal certificeres, og der er udviklet et dansk værktøj til formålet. ( Energistyrelsen lancerer et LCA værktøj for bygninger i ( I InnoBYG regi er der lavet et LCA-Katalog og værktøj til LCA tidligt i designprocessen ( Miljøvaredeklaration på byggevarer Miljøvaredeklaration på byggevarer giver information, som bruges fx til LCA på bygninger. Besøg epddanmark hjemmeside for danske miljøvaredeklarationer på byggevarer ( Miljømærkning Danmark Miljømærkning Danmark er en del af Dansk Standard og varetager den europæiske Blomst og den nordiske Svane, der er Danmarks udvalgte og officielle miljømærker på produkter, herunder forskellige byggevarer. Når et produkt bærer Blomsten eller Svanen, har produktgruppen været igennem en grundig vurdering af, hvordan den påvirker miljøet i produktets livscyklus. Kvalitet og sundhedspåvirkning har også været undersøgt.

12 Derfor er der en god ide at se om miljømærkede produkter kan anvendes i dit byggeri. SIDE 12 AF 17 Besøg hjemmesiden for mere information ( Det danske indeklimamærke Indeklima er også en væsentlig del af bæredygtigt byggeri. Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en mærkningsordning, der giver sikkerhed for at materialer og produkter ikke væsentligt påvirker luftkvaliteten. DIM er en hjælp til at træffe de rigtige valg, når der skal bygges nyt, ombygges eller indrettes anderledes. Mærkningen giver sikkerhed for, at myndighedernes krav opfyldes, og indeklimaet ikke forringes. Derfor er der en god ide at se om indeklimamærkede produkter kan anvendes i dit byggeri. Besøg hjemmesiden for mere information ( Referencer: [1]Forenede nationer. Our Common Future, Chapter 2: Towards Sustainable Development, World Commission on Environment and Development A/42/427, United Nations, Geneva, Switzerland, 1987 [2] Birgisdottir, H., Mortensen, Lone H., Hansen, K. og Aggerholm, S. Kortlægning af bæredygtigt byggeri. SBi, [3] Aagaard, N; Brandt, E; Aggerholm, S; Haugbølle, K; Levetider af bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi, SBi 2013:30, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, ISBN , København SV [4] Guinée, J.B.; Gorrée, M.; Heijungs, R.; Huppes, G.; Kleijn, R.; Koning, A. de; Oers, L. van; Wegener Sleeswijk, A.; Suh, S.; Udo de Haes, H.A.; Bruijn, H. de; Duin, R. van; Huijbregts, M.A.J. 2002; Handbook on life cycle assessment. Operational guide to the ISO standards. I: LCA in perspective. IIa: Guide. IIb: Operational annex. III: Scientific background. Kluwer Academic Publishers, ISBN , Dordrecht Notatet er udarbejdet af: Harpa Birgisdottir, seniorforsker Freja Nygaard Rasmussen, videnskabelig assistent December 2014

13 Bilag 1: LCA-screening af svinestald I den følgende case udføres en simpel LCA-screening af en Gråkjær svinestald, 1 mellemfag. Den undersøgte enhed er et mellemfag til en svinestald med målene 12,8x20m. Screeningen omfatter råhuset, dvs. terrændæk, ydervægge, tag og indervægge. Inventar i form af båse- og spaltegulvskonstruktion er ikke en del af screeningen. SIDE 13 AF 17 Beregningsforudsætninger og -opsætning Beregningerne inkluderer de nedenfor fremhævede livscyklusfaser i henhold til den europæiske standard EN om beregningsmetoden ved vurdering af miljømæssig bæredygtighed for bygninger og konstruktioner. Tabel 1. Livscyklusfaser og processer iht til EN Livscyklusfaser Processer A1 Udvinding af råstoffer Produktionsfase A2 Transport til fremstilling A3 Materialefremstilling Konstruktionsfase A4 Transport til byggeplads A5 Installation B1 Ibrugtagning B2 Vedligehold B3 Reparation Brugsfase B4 Udskiftning B5 Renovering B6 Energiforbrug til opvarmning og bygningsdrift B7 Vandforbrug C1 Nedrivning Bortskaffelsesfase C2 Transport til affaldsbehandling C3 Affaldsbehandling C4 Deponering Næste produktsystem D Genbrugs-/, genanvendelses-/ el. genvindingspotentiale

14 LCA-screeningen begrænser sig til at undersøge følgende 7 kategorier af potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug: SIDE 14 AF 17 GWP Global Opvarmning CO 2 -ækvivalenter Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag med klimaændringer til følge ODP Ozonlagsnedbrydning R11-ækvivalenter Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som beskytter flora og fauna mod solens skadelige UV-A og UV-B-stråler. POCP Fotokemisk ozondannelse Ethen-ækvivalenter Bidrager i forbindelse med UV-stråler til at danne jordnær ozon (sommersmog) som bl.a. er skadelig for luftvejene. AP Forsuring SO 2 -ækvivalenter Reagerer med vand og falder som sur regn, der bl.a. medvirker til at nedbryde rodsystemer og udvaske planternes næringsstoffer. EP Næringssaltbelastning PO 4 -ækvivalenter For høje tilførsler af næringsstoffer fremmer uønsket plantevækst i sarte økosystemer f.eks. algevækst med fiskedød til følge. PEtot Primærenergiforbrug MJ eller kwh Et højt forbrug af ressourcer i primærenergiform (før konvertering) fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til ressourceknaphed Sek forbrug af sekundære brændsler MJ eller kwh Et højt forbrug af sekundære brændsler (f.eks. affald i forbrændingsanlæg) fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til ressourceknaphed Antaget levetid for staldbygningen: 40 år, jvf SBi s tabel for levetider ved vurdering af bæredygtighed[3]. Det antages at alle byggevarer holder bygningens levetid ud, og at der således ikke forekommer materiale-udskiftninger i løbet af de 40 år. Til screeningen er benyttet databasen Ökobau.dat version Til normalisering er benyttet world 1995-værdier for metoden CML 2001 [4].

15 Resultater Samlede påvirkningspotentialer for et staldfag fremgår af tabel 2. Tabellen viser resultaterne som samlede påvirkninger for staldfaget for 40 år, samt pr. m 2 bygning pr. år i 40 års beregningsperiode. SIDE 15 AF 17 Tabel 2. Påvirkningspotentialer for et Gråkjær staldfag med forventet levetid på 40 år. GWP ODP AP EP POCP PEtot Sek kg CO 2 kg R11 kg SO 2 kg PO 4 kg Ethen kwh kwh Bygning total 4,39E+04 4,71E-05 8,33E+01 1,21E+01 7,98E+00 1,11E+05 3,19E+04 Pr m 2 /år (40 år) 3,90E+00 4,19E-09 7,39E-03 1,07E-03 7,09E-04 9,85E+00 2,83E+00 Figur 1 viser bidrag til de evaluerede kategorier fordelt på livscyklusfase. 100% 80% 60% 40% 20% Fordele/ulemper fra næste produktsystem D Bortskaffelse C4 Affaldshåndtering C3 Materialeudskiftninger B4 0% -20% GWP ODP AP EP POCP PEtot Sek Materialeproduktion A1-A3 Figur 4. Bidrag til de totale resultater fra enkelte livscyklusfaser. Af figur 1 fremgår at den overvejende del af miljøpåvirkningerne er koblet til materialeproduktionen (moduler A1-A3). For de fleste kategorier er det omkring 80 %. Henved 10 % indenfor hver kategori vedrører affaldsbehandlingen (modul C3) og % af totalen kan forventes godskrevet i alle kategorier på nær POCP og Sek hvis fordele/ulemper fra næste produktsystem (modul D) tælles med. Omkring halvdelen af gevinsten under global opvarmning (GWP) ved modul D kommer fra genanvendelse af stålbeklædning fra taget og resten kommer fra genanvendelse af beton og forbrænding af træ. Resultatet afspejler, at der regnes på en bygning med forholdsvis kort levetid og derfor er der ingen påvirkninger, som tilskrives udskiftning af materialer, hvilket er noget som normalt ses i LCA-resultater på bygninger med længere levetider.

16 Af figur 2 fremgår bidrag til totalen fra de enkelte bygningsdele SIDE 16 AF % 80% 60% 40% 20% 0% -20% GWP ODP AP EP POCP PEtot Sek VVS-anlæg Vinduer Indervægge Tag Ydervægge Trapper/ramper Etagedæk Terrændæk Søjler/bjælker Fundament Figur 5. Potentielle miljøpåvirkninger fordelt på bidrag fra bygningsdele Cirka 10 % af miljøpåvirkningerne i samtlige kategorier stammer fra fundamentet og op mod 10 % fra indervægskonstruktionen. Resten af påvirkningerne er nogenlunde jævnt fordel mellem de tre bygningsdele tag, terrændæk og ydervæg. Figur 3 viser bidrag til de samlede miljøpåvirkningspotentialer fordelt på materialegrupper. 100% Andet 80% 60% 40% 20% 0% -20% GWP ODP AP EP POCP PEtot Gipsmaterialer Malervarer Glas Plast- og bitumenmaterialer Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer Figur 6. Potentielle miljøpåvirkninger fordelt på bidragende materialer. Cementbaserede materialer er den største bidragyder inden for hver enkelt kategori. Metaller bidrager med næstmest i samtlige kategorier. Træbaserede materialer og isoleringsmaterialer fylder hver især mellem 3 og 10 % af totalen. Dog med træ i GWP-kategorien som en negativ værdi på baggrund af en antagelse om CO 2 -fiksering i trævare-produkter.

17 LCA-screeningen indeholder ikke inventar og dermed ikke den brug af stål mv. som bruges til indretning af svinestaldene. Inddragelse af dette vil formentlig ændre noget på fordelingen af bidraget fra materialegrupper. SIDE 17 AF 17 Normaliserede resultater Normaliserede resultater fortæller hvor stor en andel af en gennemsnitpersons årlige miljøpåvirkninger, som bygningens miljøpåvirkninger svarer til. For figur 4 betyder det, at den årlige udledning af f.eks. drivhusgasser (GWP) forbundet med et staldfags samlede livscyklus svarer til ca. 16 % af én persons årlige udledning af drivhusgasser (personækvivalent). Man skal dog være opmærksom på at de normaliserede resultater er gennemsnitlige årlige værdier over den samlede betragtningsperiode på 40. Reelt set vil langt størstedelen af miljøpåvirkningspotentialerne være koblet til den tidlige fase af bygningens livscyklus (jvf figur 1). POCP EP AP Påvirkninger fra staldfags licscyklus på et år ODP GWP 0,00% 5,00% 10,00% 15,00% 20,00% Figur 7. Normaliserede resultater fra et staldfags livscyklus angivet som % af en persons gennemsnitlige miljøpåvirkning inden for hver kategori

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

BYGNINGENS LIVSCYKLUS

BYGNINGENS LIVSCYKLUS BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Aalborg Universitet. Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Get Up, Green Up COWI

Get Up, Green Up COWI Get Up, Green Up COWI Hvorfor DK-GBC og DGNB? Mette Qvist, Green Building Council Denmark Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i

Læs mere

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg? Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Miljøvaredeklarationer - EPD

Miljøvaredeklarationer - EPD Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder 1. udgave, 2015 Udgiver InnoBYG v/teknologisk Institut Gregersensvej 4, 2630 Taastrup + 45 72 20 29

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN

- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN - - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION

Læs mere

40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus

40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus 1 40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus Undervisningsministeriet. December. Materialet er udviklet af i samarbejde med HåndværkerAkademiet ved EUC Nord. Undervisningsmaterialer kan være

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet

Læs mere

Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20.

Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. Anna-Mette Monnelly - Bæredygtighedschef/ NCC Danmark, annmon@ncc.dk Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. september

Læs mere

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Totaløkonomi og certificeringsordninger

Totaløkonomi og certificeringsordninger Totaløkonomi og certificeringsordninger Kim Haugbølle Aalborg Universitet InnoBYG, AAU-CPH, 30. januar 2013 khh@sbi.aau.dk Disposition Introduktion Principper Certificeringsordninger DGNB Opsamling 2 Introduktion

Læs mere

Branchevejledning i LCA ved renovering

Branchevejledning i LCA ved renovering Branchevejledning i LCA ved renovering 1 Forord: Denne vejledning er udarbejdet med støtte fra InnoBYG-spireprojektordningen via Styrelsen for Forskning og Innovation samt støtte fra Grundejernes Investeringsfond.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep. 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

At bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

At bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut At bygge med træ muligheder og udfordringer Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Træ som byggemateriale Udsagn om muligheder Træ er et miljøvenligt materiale Træ er billigt Træ har

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Miljøvaredeklaration

Miljøvaredeklaration Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

Politik for fremtidens kommunale byggeri

Politik for fremtidens kommunale byggeri Politik for fremtidens kommunale byggeri Nybyggeri Nybyggeri skal overholde kravet til energiforbrug og tæthed svarende til lavenergiklasse 2020 Energiforbruget produktion og til transport af byggematerialer

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Bæredygtigt April 2015

Bæredygtigt April 2015 Bæredygtigt byggeri April 2015 Bæredygtigt byggeri 2 Forord Vores samfund har både ud fra en miljømæssig, social og økonomisk synsvinkel behov for en ambitiøs indsats omkring det bæredygtige byggeri. Byggeriet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point

Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en frivillig certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, som bl.a. anvendes i Tyskland

Læs mere

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE BYGGEBRANCH AN BLIVE BÆREDYGTIGERE Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv. 1360 øbenhavn info@dk-gbc.dk www.dk-gbc.dk Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej Danmark

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg version 2 Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg version 2 Undertitel Beregning

Læs mere

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation

Troldtekt A/S. Virksomhedspræsentation Troldtekt A/S Virksomhedspræsentation Erfaringer, udfordringer og forretningsmuligheder v. adm. direktør Peer Leth og marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen Troldtekt A/S Troldtekt A/S

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed

Dokumentation af bæredygtighed Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center

Læs mere

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri VELFAC i DGNB-certificeret byggeri Vælg VELFAC til bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri starter i forberedelserne og med et godt samarbejde. Som mønstervirksomhed er det en del af vores værdier og naturligt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER? Bæredygtige almene boliger er socialt engagerende, økonomisk realistiske

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til: Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD-19002-DA Udstedt: 21-05-2019 Gyldig til: 21-05-2024 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner

Læs mere

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Dansk Byggeri 16. juni 2010 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Fundamenter, vægge, tage, dæk... Førende global teknologi til bæredygtigt byggeri. Den højeste miljømæssige ydelse

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB for eksisterende

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Green Building Council Denmark DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Måling af bæredygtighed Hvordan? Ønske om en dansk tilgang International respekt Afprøvning af 4 bæredygtighedscertificeringsordninger

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

AT BYGGE MILJØRIGTIGT

AT BYGGE MILJØRIGTIGT AT BYGGE MILJØRIGTIGT En håndbog for dig, DER tænker på fremtiden INDHOLD AT TÆNKE PÅ MILJØET ER AT TÆNKE PÅ FREMTIDEN...03 MILJØMÆRKEDE MATERIALER GOD KVALITET...04 HOLDBART TRÆ TIL UDENDØRS BRUG...05

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri VELFAC i DGNB-certificeret byggeri Vælg VELFAC til bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri starter i forberedelserne og med et godt samarbejde. Som mønstervirksomhed er det en del af vores værdier og naturligt

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Hvorfor har man brugt PCB i byggematerialer? blødgører i elastiske og bløde byggematerialer

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Gyptone BIG Curve. Buede akustiske lofter der ikke begrænser kreativiteten. Buede hvælvede lofter uden synlige samlinger og skinnesystemer.

Gyptone BIG Curve. Buede akustiske lofter der ikke begrænser kreativiteten. Buede hvælvede lofter uden synlige samlinger og skinnesystemer. Gyptone BIG Curve Buede akustiske lofter der ikke begrænser kreativiteten Buede hvælvede lofter uden synlige samlinger og skinnesystemer. Gyptone BIG Curve leveres i standardmønstrene Line 6, Quatrro 41,

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse Bygge- og anlægsaffald -anvendelse og bortskaffelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars, Version 1, 2014, dok. nr. - JEAA 2 Bygge- og anlægsaffald. Der findes særlige regler for bygge-

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark

Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark Bæredygtighed i danske byggerier Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere