Projektsamfundet i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektsamfundet i teori og praksis"

Transkript

1 INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING, KØBENHAVNS UNIVERSITET MASTERUDDANNELSEN IDRÆT OG VELFÆRD MODUL 3 Projektsamfundet i teori og praksis teori politik projekt Udarbejdet af: Manja Flammild & Elisabeth Verdich Vejleder: Charlotte Østergaard Aflevering: December 2012

2 Opgaven er løst i fællesskab og som udgangspunkt har vi arbejdet sammen om alle opgavens dele og dermed reflekteret, diskuteret og skrevet sammen. I henhold til gældende regler viser nedenstående, hvem der er ansvarlig for hvilke afsnit. Indledning Baggrund Elisabeth & Manja Problemformulering Elisabeth & Manja Begrebsafklaring Elisabeth & Manja Casemateriale Manja Undersøgelsesmetode Elisabeth & Manja Metodekritik Elisabeth og Manja Opgavens opbygning Elisabeth Teori Projektsamfundet Manja Individualisering og Elisabeth Individets udlevering.. Manja Behovet for hjælp Elisabeth Udfordringer Manja Analyse model Manja & Elisabeth Analyse af sundhedspolitikkerne Intro til pol. Manja Individualisering Elisabeth Decentralisering Manja Indiv. Udlevering. Elisabeth Behovet for hjælp Elisabeth Delkonklusion Elisabeth Beskrivelse af indsatserne Grib chancen Elisabeth BULT Manja Komparativ analyse Individualisering Manja Decentralisering Elisabeth Indiv. Udlevering. Elisabeth Behovet for hjælp Manja Delkonklusion Elisabeth & Manja Diskussion Elisabeth & Manja Konklusion Elisabeth & Manja Perspektivering Manja Interviewguide m. svar Interview Elisabeth & Manja Udført af Manja med Elisabeth som referent 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Problemformulering... 4 Teorivalg og begrebsafklaring... 4 Casemateriale... 4 Undersøgelsesmetode... 5 Metodekritik... 5 Opgavens opbygning... 6 Teori... 6 Projektsamfundet )Individualisering og decentralisering af ansvar og styring )Individets udlevering til konstant at være i passage )Behovet for hjælp som bevægelseshjælp... 7 Udfordringer i projektsamfundet... 7 Analysemodel... 8 Analyse af sundhedspolitikker i Odense og Thisted kommune... 9 Intro til politikkerne a) Individualisering b) Decentralisering af magt og styring ) Individets udlevering til at være i passage )Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Delkonklusion Beskrivelse af indsatserne Odense: Grib Chancen til at blive en sundere udgave af dig selv Thisted: BULT Børn og Unge Lidt for Tunge Komparativ analyse af Grib Chancen og BULT Individualisering Decentralisering af ansvar og styring Individets udlevering til at være i passage Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Antal tegn i opgaven:

4 Indledning Baggrund Professor i politisk sociologi, Lars Bo Kaspersen (2008) analyserer i Danmark i verden den danske udvikling fra 1815 til i dag, og ser hvorledes velfærdsstaten siden 1990érne har undergået en forandringsproces. Ud af denne forandringsproces er vokset en stat, der tilbyder færre rettigheder og forventer flere individuelle pligter af individet. Der ses en forskydning mod en ansvarliggørelse af borgeren, væk fra tanken om at staten er eneansvarlig og borgerens redningsplanke. Kaspersen (2008) beskriver ligeledes, hvordan staten i dag bistår med midlertidig hjælp og reparation til dem der er i krise, indtil de igen kan klare sig selv. Samfundsudviklingen beskrives desuden af sociolog, ph.d., professor John Andersen (2011) og professor ved sociologisk institut i København, Jørgen Elm Larsen (2011) som en dobbeltproces, hvor borgeren på den ene side tildeles større selvbestemmelse og ansvar og på den anden side mødes med større krav om selv at være en del af løsningen på egne problemer. For at sikre dannelsen af selvansvarlige borgere, må staten derfor, ifølge Villadsen (2006), hele tiden være kreativ og søge efter metoder og styringsformer, som fx empowermentprogrammer, der har til formål at gøre individerne selvstyrede. Risikoen ved den samfundsmæssige glidning mod øget individualisering og krav om selvansvar, er social ulighed, da ikke alle borgere har kompetencer i forhold til velfærdsinstitutionernes krav om viden, refleksion og initiativ (Andersen & Larsen, 2011). Inden for sundhedsområdet har individualiseringen og kravet om selvansvar og eget initiativ betydet, at befolkningen i højere grad gøres selvansvarlig for egen livsstil og fx udviklingen af overvægt (Kaspersen, 2008). Flere samfundsteoretikere beskriver således en samfundsmæssig glidning mod et mere individualiseret samfund, der stiller nye krav til individets ressourcer, muligheder og forpligtelser. Også den danske filosof Anders Fogh Jensen (2009) har i sin ph.d. afhandling Projektsamfundet, beskrevet denne samfundsudvikling. Han beskriver samfundet i dag som et samfund, der er præget af tre projektære tendenser, beskrevet som individualisering og decentralisering af ansvar og styring, individets udlevering til konstant at være i passage og behovet for hjælp som bevægelseshjælp. I en tidligere masteropgave, har vi arbejdet med Fogh Jensens (2009) teori om projektsamfundet og så hvordan de projektære tendenser udspillede sig i Thisted kommunes sundhedspolitik. Under vores nylige studiebesøg i Odense kommune anede vi, hvordan disse tendenser også var til stede i denne kommunes sundhedspolitik. I et samfundsmæssigt perspektiv er det relevant at undersøge nærmere, hvordan tendenserne kommer til udtryk i kommunale sundhedspolitikker samt hvordan det påvirker konkrete sundhedsindsatser, da vi har en hypotese om at måden, hvorpå tendenserne udmønter sig, kan have en betydning for rekrutterings- og fastholdelsessucces. 3

5 I øjeblikket er Thisted kommune i gang med en indsats for overvægtige børn og unge (BULT - Børn og Unge Lidt for Tunge) mens de i Odense lige har afsluttet et projekt også omhandlende overvægtige børn og unge (Grib Chancen). Ovenstående danner grundlag for analyse og komparation mellem de to kommuners sundhedspolitikker og konkrete indsatser og formålet med opgaven bliver dermed at svare på følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kommer det til udtryk i henholdsvis Thisted og Odense kommunes sundhedspolitik at disse er præget af projektære tendenser? Hvordan udmønter de projektære tendenser sig på forskellig vis i to konkrete indsatser, henholdsvis BULT og Grib Chancen, hvor fokus er på overvægtige børn og fysisk aktivitet og med hvilke konsekvenser for rekruttering og fastholdelse af deltagere? Teorivalg og begrebsafklaring Da Fogh Jensen (2009) udfolder en teori der beskriver individet i en projektorienteret kultur, hvor individet skal kunne koble sig på forskellige indsatser, er teorien relevant at bruge til besvarelse af ovenstående problemformulering. Som nævnt i indledningen forstås projektære tendenser, som de samfundstendenser Fogh Jensen (2009) beskriver i sin teori om projektsamfundet. Disse udfoldes i teoriafsnittet. I opgaven skelnes ikke mellem indsats og projekt, da projektære tendenser ifølge Fogh Jensen (2009) er bredt dækkende. Så selvom man normalt vil sige at et projekt løber over en afgrænset periode inddrages BULT i Thisted, på trods af, at det er en blivende indsats. Casemateriale Opgaven bygger på sundhedspolitikken fra hhv. Odense og Thisted kommune (Odense Kommune 2011, Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2006). Derudover inddrages pjecen fra Grib Chancen i Odense samt evaluering af indsatsen (Odense Kommune & Idrætspolitisk Forum Fyn (IFF), u.å, Månsson & Janerka, 2012). Fra Thisted inddrages pjece (Thisted Kommune, 2011) og program fra BULT (bilag 1) samt et kvalitativt semistruktureret telefoninterview med sundhedsplejerske Annette Møller (bilag 2). 4

6 Undersøgelsesmetode Tekstanalysen af sundhedspolitikkerne laves med linseperspektiv, hvor materialet udelukkende analyseres ud fra de operationaliserede begreber (Høyer, 2011). En komparativ analyse forudsætter en hypotese og kan være medvirkende til at finde nuancer eller forklare årsager til et fænomen (Vallgårda, 2011), hvorfor denne metode er hensigtsmæssig jf. problemformuleringen. Med henblik på at lave en fyldestgørende komparativ analyse er der udarbejdet et telefoninterview med indsatsansvarlig i Thisted, da vi ikke har haft evaluering af indsatsen til rådighed. Interviewet blev lavet på baggrund af en interviewguide med operationaliserede undersøgelsesspørgsmål og er vedlagt sammen med udvalgte svar (bilag 3). Nenstående viser opgavens metodiske fremgangsmåde. Udvælgelse af begreber fra Anders Fogh Jensens (2009) teori Operationalisering af begreber til brug i analysen Tekstanalyse af hhv. Thisted og Odenses sundhedspolitik fokus på citater hvordan er tendenserne til stede Komparativ analyse - hvordan tendenserne udmøntes i BULT og Grib Chancen Diskussion ift. rekruttering og fastholdelse Metodekritik I den komparative analyse fokuseres på, hvordan de projektære tendenser udmønter sig i BULT og Grib Chancen. Da de i Odense udover arbejdet med de overvægtige børn også har haft til formål at danne partnerskaber, kan det have haft betydning for de resultater vi har fundet, da vi ikke har inddraget en evt. påvirkning af dette i indsatsen. Thisteds sundhedspolitik er fra 2007 og analysen ville sandsynligvis se anderledes ud, hvis der havde været en nyere udgave. Dog mener vi ikke at dette har indvirket på den komparative analyse af de to konkrete indsatser, da de begge er nutidige. Den komparative analyse mellem de to konkrete indsatser er præget af, at vi i det ene tilfælde havde en uddybende skriftlig evaluering og i det andet et telefoninterview. Sammenlignings- 5

7 grundlaget kan derfor kritiseres. Ligeledes kan både evaluering og telefoninterview være præget af projektledernes ubevidste intentioner om at fremstå på en bestemt måde det kræver en kritisk stillingstagen og objektivitet til både interview samt evaluering (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Et semistruktureret interview afhænger også af interviewerens opmærksomhed på sin egen forforståelse (Vallgårda, 2011), hvilket vi som forholdsvis uerfarne interviewere, muligvis ikke har taget højde for i tilstrækkelig grad. Opgavens opbygning Efter indledningen følger et teoriafsnit, som beskriver den teoretiske ramme for analyserne. Derefter følger en præsentation og analyse af hhv. Odense og Thisteds sundhedspolitik efterfulgt af en komparativ analyse af BULT og Grib Chancen. Til slut følger et diskussionsafsnit med det formål at svare på sidste del af problemformuleringen. Opgaven afsluttes med en konklusion og en perspektivering. Teori Projektsamfundet Projektsamfundet beskrives af Fogh Jensen (2009) som et samfund, hvor projektorganisering og styring påvirker hele samfundet og således også velfærdsstatens styreformer og magtanvendelse, uden dog at være en enerådig styringsform, renset for lov og disciplin. Projektsamfundet er præget af krav til borgerne om at være mere selvstændige, selvansvarlige, fremadrettede samt at kunne konnektere sig til og begå sig i projekter. Dette gælder både borgere og professionelle, som alle får andre og nye ansvarsopgaver (Fogh Jensen, 2009). Fogh Jensen (2009) fremhæver tre projektære tendenser, som har præget samfundet, hvilke udfoldes i nedenstående. 1)Individualisering og decentralisering af ansvar og styring Individualisering knyttes til øget selvansvarlighed, selvstændighed, udfoldelse og selvrealisering (ibid.). Decentralisering af ansvar og styring knytter sig til, at der i samfundet fokuseres mere på individets involvering i at være en del af løsningen på egne problemer. Hertil benyttes empowermentstrategi, som af Fogh Jensen (2009) defineres som at styre ved at mægtiggøre, for så at påvirke magtanvendelsen (p. 45). Hensigten med empowerment er at udvikle borgerens kompetencer til at være i stand til selv at tage initiativ og ansvar for sin egen fremadrettethed. Kontrakter mellem borger og professionel understøtter empowermentstrategien, da kontrakter kan mægtiggøre individet ved at synliggøre dets egen vilje og forpligtelse til en fremadrettet proces. Den professionelles opgave er dermed i højere grad at lede borgerens projekt, frem for at igangsætte tiltag på borgerens vegne (ibid.). 6

8 Fogh Jensen (2009) nævner desuden begrebet den kompetente klient, som knytter an til ovenstående tendens. Begrebet udtrykker en indstilling til borgeren om at vedkommende selv kan handle og skal bringes til at gøre det. 2)Individets udlevering til konstant at være i passage Midlertidighed er et nøglebegreb i projektsamfundet, hvilket kræver at individet hele tiden må forholde sig til at være i bevægelse/passage og det er derfor nødvendigt at borgeren har viljen og evnen til at udkaste, på- og afkoble sig samt gennemføre projekter, der understøtter ens egen fremadrettethed. Dette beskriver Fogh Jensen (2009) som evnen til konneksion og dekonneksion og nævner at ovenstående også knytter sig til, at individet kan være passagekompetent (p. 174), hvilke vil sige at kunne udnytte de muligheder, der opstår i de kontekster, man befinder sig i. 3)Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Ikke alle borgere er passagekompetente og nogle borgere vil således have brug for hjælp til at udvikle egne kompetencer samt evnen til passage og konneksion. Dette forudsætter at de professionelle bl.a. gennem dialog støtter borgeren i sine egne definerede fremadrettede projekter og bliver dermed det som Fogh Jensen (2009) vil kalde for projektledere, hvilket er tæt knyttet til empowermenstrategier. Udfordringer i projektsamfundet I projektsamfundet er der risiko for marginalisering, hvis nogle ikke får den bevægelseshjælp, der kan være nødvendig for konneksion og selvrealisering. Dette giver en risiko for polarisering mellem borgerne, hvor nogle hjælpes med at holdes i bevægelse, mens andre gennem manglende hjælp er i fare for at blive holdt fast i deres position (ibid.). 7

9 Analysemodel Ovenstående teori leder frem til en analysemodel, hvor operationaliserede begreber knyttet til Fogh Jensens (2009) tre primære tendenser i projektsamfundet, viser udgangspunktet for de efterfølgende analyser. Den førstnævnte tendens individualisering og decentralisering af ansvar og styring er opdelt, da dette giver en mere præcis analyse af kommunernes sundhedspolitik og de konkrete indsatser. Tendenser i projektsamfundet Individualisering Decentralisering af ansvar og styring Individets udlevering til at være i passage Behovet for hjælp til bevægelseshjælp Selvansvar Empowerment Passage Periodevis hjælp Selvstændighed Selvstyring Konneksion Udsatte grupper Selvrealisering Samarbejde D Den kompetente klient Hvordan ses disse tendenser i hhv. Odense og Thisteds sundhedspolitik? Hvordan udmøntes tendenserne i BULT Komparativ analyse Hvordan udmøntes tendenserne i Grib Chancen? Diskussion 8

10 Analyse af sundhedspolitikker i Odense og Thisted kommune Intro til politikkerne Thisted kommunes sundhedspolitik er udarbejdet i 2006 for årene Der er endnu ikke udarbejdet en ny sundhedspolitik og den eksisterende er stadig gældende for kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2006). Sundhedspolitikken i Odense er udarbejdet i 2011 (Odense Kommune, 2011). Herunder vil vi, med udgangspunkt i citater fra de to kommuners sundhedspolitik, analysere hvordan de projektære tendenser kommer til udtryk i sundhedspolitikkerne. 1a) Individualisering Analysebegreb Individualisering Krav til individet om Selvansvar Selvstændighed Selvrealisering Den kompetente klient Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Børn og unge(.)blive i stand til at træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar for deres egen sundhed (p.7) Borgerne har ansvar for egen sundhed men som kommune har vi også en forpligtigelse til at understøtte rammerne (Odense p.2) ( )alle odenseanere ønsker et liv, hvor vi er uafhængige af kommunen(.) (Odense p.2) Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2006) Sundhed er også den enkeltes ansvar. (p.4) Thisted kommune inspirerer til og muliggør at borgerne kan leve et sundt liv (p.3) fokus på børns ressourcer og handlemuligheder( ) (p.7) Begge kommuner har fokus på individets ansvar for egen sundhed samt kommunens ansvar for at stille rammer, inspiration og muligheder til rådighed for udfoldelsen af sundhed. Der er fokus på at borgerne, allerede fra barnsben, udvikler kompetencer der sætter dem i stand til at handle ansvarsfuldt og selvstændigt i forhold til sundhed. I Odense formuleres troen på, at alle borgere ønsker et liv, hvor de er uafhængige af kommunen. Dette kan tolkes som en overbevisning om at borgerne har et ønske om selvrealisering fritaget fra kommunal indblanding, når det kommer til at varetage sin egen sundhed. 9

11 1b) Decentralisering af magt og styring Analysebegreb Decentralisering af ansvar og styring Empowerment Selvstyring Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Vi skal tage udgangspunkt i at styrke borgerens ressourcer og sociale relationer for derigennem at understøtte mulighederne for at have kontrol over eget liv( ) (p.9) Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2007) Borgerrettet forebyggelse fokuserer på at mobilisere borgernes egne ressourcer (egenomsorg), handlekompetencer og mestringsstrategier (p.4) Decentraliseringen af ansvar og styring ses bl.a. i kommunens ønske om at styrke borgerens individuelle ressourcer, hvilket kan tolkes som at kommunerne, gennem empowermentstrategier, ønsker at gøre borgeren mere selvstyrende og bedre i stand til at tage magten over eget liv. Mobilisering af borgerens egne ressourcer som metode til opnåelse af sundhed er mest udtalt i Thisted, hvor udvikling af borgerens ressourcer, kompetencer og mestring, danner fundament for al borgerrettet forebyggelse. I Odense fokuseres primært på denne tilgang til borgeren når det handler om at skabe mere lighed i sundhed, dvs. i tilgangen til særligt udsatte borgere. Udover at styre borgeren på vej mod øget sundhed ved hjælp af selvstyring og empowerment, er udnyttelse af lokale partnerskaber, strukturelle tiltag på arbejdspladser og i institutioner eksempler på kommunen decentralisering af ansvar af styring i.f.t. sundhed (Odense Kommune, 2011). 2) Individets udlevering til at være i passage Analysebegreb Individets udlevering til at være i passage Passage Konneksion Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Ved at vise borgerne den rigtige vej, kan de træffe hensigtsmæssige beslutninger(.) (p.15). Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2007) Der er flere steder igangsat initiativer(. )Projekterne spænder vidt (p.3) Kommunerne beskriver at de viser veje eller igangsætter initiativer og projekter, som det må formodes, at de har en forventning om, at borgeren konnekterer sig til. Dette kræver overordnet, at borgeren har vilje og kompetencer til at indgå i projekter og til at lade sig lede på rette vej. 10

12 3)Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Analysebegreb Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Periodevis hjælp Udsatte grupper Samarbejde ml. professionelle og borgere Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Nogle mennesker er sårbare og har brug for, at vi tager særligt hånd om dem og deres sundhed i en periode af deres liv. (Odense p.2) (.)skabe større lighed i sundhed i fremtiden (p.9) Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2007) Kommunen forholder sig til forskelle i borgerens forskellige sundhedsmæssige strategier (s.2) Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres (7) Begge kommuner viser med deres indsats ift. at minimere ulighed i sundhed, at de har en bevidsthed om at borgerne har forskellige kompetencer i forhold til at bevæge sig mod en bedre sundhedstilstand. Denne bevægelse ønsker kommunerne at støtte særligt udsatte borgere i. Delkonklusion Overordnet set er de projektære tendenser til stede i begge kommuners sundhedspolitik. Begge kommuner formulerer tydeligt, at de som kommune opstiller rammerne, men at borgeren har en høj grad af selvansvar for egen sundhed. Kommunerne er desuden bevidste om, at det at varetage en stor del af ansvaret for egen sundhed kræver nogle kompetencer og ressourcer, som nogle borgere har brug for hjælp til at udvikle. I det følgende undersøges, hvordan tendenserne på forskellig vis udfolder sig i praksis i to konkrete indsatser i de to kommuner. Beskrivelse af indsatserne Odense: Grib Chancen til at blive en sundere udgave af dig selv Grib Chancen er et trivselsprojekt, hvor målet er inklusion af overvægtige børn i foreningslivet (Odense Kommune & IFF, u.å, Månsson &Janerka, 2012). Varighed Målgruppe Overvægtige børn år 11

13 Formål: At overvægt blandt børn og unge ikke opfattes som en bremsende faktor for at indgå i sociale sammenhænge hvor fysisk aktivitet er et væsentligt element. At give deltagerne selvværd, selvtillid og lyst til at indgå i fysisk aktive, sociale sammenhænge. At skabe et fremtidigt partnerskab mellem kommunen og idrætsforeningerne i forhold til at udbyde aktiviteter for overvægtige børn. Rekruttering Kommunens sundhedsplejersker uddelte pjecer om projektet til målgruppen Organisering og indhold 7 lokalforeninger i Odense deltog i indsatsen og stod for de konkrete aktiviteter, som børnene kunne deltage i. Dette kunne bl.a. handle om kampsport, rugby, amerikansk fodbold, tennis m.m.. Der blev oprettet et enkelt tilbud specifikt til målgruppen, hvor deltagelse krævede ledsagelse af en voksen partner. Foreningerne tilbød primært hjælp til inklusion i de allerede eksisterende idrætsaktiviteter. Inklusion i aktiviteterne skete ved at barnet, selv kontaktede foreningen efter at have fået information igennem pjecen(ibid.). Deltagerbetaling Almindeligt foreningskontingent Udfordringer Projektets store udfordring har været manglende rekruttering af målgruppen samt udfordringer i samarbejdet mellem kommune og foreninger (Månsson & Janerka, 2012). Thisted: BULT Børn og Unge Lidt for Tunge BULT er et tilbud til overvægtige børn/ unge og deres forældre i Thisted kommune (Thisted Kommune, 2011) Varighed Siden 1997 Målgruppe Overvægtige børn og unge mellem 6-16 år og deres familier. Formål At inspirere familien så barnet får mulighed for bedre kost og motionsvaner samt øge barnets selvværd og sociale delagtighed i fritiden. At barnets BMI stagnerer eller falder, for dermed at mindske barnets risiko for overvægt i voksenlivet Rekruttering Kommunens sundhedsplejersker uddeler pjecer og sender mails om BULT til målgruppens børn og deres forældre. Kommunens praktiserende læger har BULT-pjecen liggende (bilag 2). 12

14 Organisering og indhold Deltagelse på holdet foregår over en tidsbegrænset periode på 10 måneder med krav om forældredeltagelse i hele forløbet (bilag 1). Der bruges sms til familierne som påmindelse og opfordring til at deltage i de forskellige aktiviteter undervejs i forløbet (bilag 2). Et 10 måneders forløb består af: Ugentlig svømmetræning eller træning i motionscenter på lukkede hold. Træningen varetages af idrætsinstruktører. Månedlige holdaktiviteter for alle familierne. F.eks. teambuilding, forældrecafé og praktisk madlavning. Undervisningen varetages af personer med relevant faglighed 3 individuelle samtaler hvor der tages udgangspunkt i familiens egen oplevelse af mulighed for forandring. Deltagerbetaling Mindre selvbetaling til de månedlige holdaktiviteter. Udfordringer BULT-indsatsen har ikke problemer med at rekruttere familier og har til hensigt at fortsætte fremover. Det pointeres i interviewet at det til stadighed kræver et stort stykke motivationsarbejde at fastholde og motivere familierne gennem forløbet og hvis der er frafald eller udslusning optages familier fra ventelisten (bilag 2). Komparativ analyse af Grib Chancen og BULT I det følgende undersøges udmøntningen af de projektære tendenser i de konkrete indsatser i et komparativt perspektiv. Tendenserne overlapper hinanden, hvilket ses i analysen. Individualisering Selvansvar selvstændighed- selvrealisering - den kompetente klient Individualiseringstendensen ses både i BULT og Grib Chancen hvor målet med indsatserne er at få det enkelte individ til at handle og at støtte det enkelte barn i at øge sin fysiske aktivitet, sit selvværd og trivsel (Thisted Kommune, 2011, Odense Kommune & IFF u. å). Ved sammenligning af indsatserne ses at graden af krav om selvansvar kan påvirkes af de forskellige rammer, som kommunerne opstiller med henblik på at muliggøre individets udvikling. Thisteds rammer kan ses som mere konkrete og styrende end de mere frie induktive rammer i Odense, hvilket må formodes stiller forskellige krav om selvansvar og selvstændighed hos deltagerne. Økonomisk set er der også forskel, idet der i Thisted er mindre selvbetaling end i Odense, hvilket stiller færre krav om ressourcer og økonomisk selvansvar (ibid.). 13

15 Selve titlen Grib Chancen til at blive en sundere udgave af dig selv taler meget specifikt til selvrealisering og til at barnet selv skal tage et valg. Kravet om selvansvar ses også i den konkrete organisering, hvor barnet selv skal opsøge foreningslivet efter at have fået information om tilbuddet. Ét aktivitetshold har krav om forældredeltagelse (Odense Kommune & IFF, u.å). Til sammenligning er ansvaret i Thisted også lagt ud til forældrene, som får til ansvar at hjælpe barnet med en sundere udvikling. Aktiviteterne kræver forældredeltagelse og forældrene kontaktes efter sundhedsplejerskens første møde med barnet. BULT-ansvarlige, Annette Møller udtaler Det er forældrenes ansvar at støtte barnet. Det kan kun lade sig gøre med forældrene involverede, andet er ikke muligt (bilag 2). Ovenstående kan vise, at kravet til barnet om selvansvar er noget større i Odense end i Thisted, mens der er i Thisted til gengæld er krav til forældrene om selvansvar. Samlet set ses i Odense en højere grad af forventning til barnet om, at det er kompetent og klar til at handle på den mulighed det får præsenteret af sundhedsplejersken, mens det ser ud til at der i Thisted arbejdes mere hen imod at hjælpe barnet med at blive kompetent til at handle. Decentralisering af ansvar og styring Empowerment selvstyring Vi så i sundhedspolitikkerne at begge kommuner har en tro på at borgeren har potentiale og ressourcer, der kan udfoldes og lede til øget sundhed. Denne tro udspiller sig i formålet for begge indsatser, hvor ønsket er at give børnene øget selvværd, selvtillid og lyst til at deltage i sociale sammenhænge. Dette kan ses som en del af en empowermentstrategi, hvor målet er udvikling af individets ressourcer og kompetencer (Thisted Kommune 2011, Odense kommune og IFF u.å.). I Odense er der en høj udlicitering af selvstyring til barnet, da der efter inklusion på et foreningshold, kun er kontakt med barnet ved det ugentlige møde med idrætsinstruktøren. I Thisted er der en større grad af hjælp til selvstyring, via individuelle samtaler, det ugentlige møde med idrætsinstruktøren samt mulighed for deltagelse i planlagte aktiviteter med de andre BULT-familier (Thisted Kommune, 2011, bilag 1). Der gives konkret hjælp til selvstyring, gennem arbejdet med empowerment i samtalerne, hvor familien får støtte til at identificere egne ressourcer og fremadrettede ønsker. I samarbejde med den professionelle, formulerer familien en handleplan for det fremtidige forløb (bilag 2). Individets udlevering til at være i passage Konneksion passage I begge indsatser, kan alene det, at barnet udpeges og får en pjece udleveret omhandlende overvægt og fysisk aktivitet ses, som en udlevering af individet til passage. 14

16 Der er dog forskelle på, hvordan man i de to indsatser forsøger at tale til barnets eller familiens vilje til at konnektere sig til indsatsen. I Thisted er der umiddelbart en kraftigere opfordring til konneksion, da forældrene kontaktes og opfordres til at tage ansvar og hjælpe barnet med at konnektere til BULT, hvis sundhedsplejersken identificerer overvægt hos et barn (bilag 2). I Grib Chancen følges der ikke op på udlevering af pjece fra sundhedsplejersken (Månsson & Janerka, 2012). Evalueringen viser, at rekrutteringen til Grib Chancen har været minimal. Man har ikke haft succes med at rekruttere de meget overvægtige børn som var målgruppen, men i nogen grad derimod børn med lettere overvægt og andre, fx motoriske, problemer. Det er stort set kun børn med høj grad af forældreopbakning, der har deltaget (Månsson & Janerka, 2012). I Thisted er det lykkes at rekruttere børn fra målgruppen, primært moderat og svært overvægtige (bilag 2). Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Periodevis hjælp - udsatte grupper -samarbejde ml. professionelle og borgere Både BULT og Grib Chancen er eksempel på, hvordan kommunen arbejder med at hjælpe en udsat målgruppe (overvægtige) og i indsatserne viser på forskellig vis, hvordan kommunen tilbyder hjælp til inklusion og fastholdelse. I nedenstående argumenteres for at Grib Chancen tilbyder bevægelseshjælp i begrænset omfang set i forhold til BULT i Thisted. I Odense er deltagerne i kontakt med sundhedsplejersken ved det første møde, hvorefter bevægelseshjælpen varetages af trænerne i foreningerne i form af (.)at tage ekstra hånd om de nye medlemmer(.) (Odense Kommune & IFF, u.å, p.1). Der er dermed minimal bevægelseshjælp fra kommunale sundhedsfaglige personer. Til sammenligning ses det i Thisted, at de sundhedsfaglige sundhedsplejersker, udover instruktørerne, er i kontakt med hele familien både i rekrutteringsfasen og under deltagelsesperioden. Særligt de individuelle samtaler med sundhedsplejersken kan formodes at være en hjælp til barnet og familien med fortsat at føle sig forpligtede til forandringsprocessen. Barnet skal selvstændigt sørge for tilmelding, men allerede den første gang barnet møder til BULT, sikres der booking af den første individuelle samtale, ligesom at sundhedsplejersken benytter sig af sms for at støtte barnet i tilmelding til de forskellige aktiviteter (bilag 2). Økonomisk set er der stor forskel på BULT og Grib Chancen, da familien selv skal bidrage økonomisk i Grib Chancen, mens der er i BULT er næsten gratis deltagelse (Odense Kommune & IFF, u.å,, bilag 1). Økonomiske ressourcer må formodes, at kunne være afgørende for om barnet kan deltage i indsatsen eller ej og dermed kan gratis deltagelse ses som bevægelseshjælp, hvorimod krav om alm. kontingentbetaling kan give risiko for eksklusion. Dette bekræftes i Odenses evalueringsrapport, som konkluderer, ( )hvis det skal lykkes at få fat i meget ressourcesvage familier, skal der tilføres yderligere ressourcer, bl.a. i form af økonomisk støtte til familierne fx til kontingentbetaling og betaling af tøj og sko (Månsson & Janerka, 2012, p. 27) 15

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Grib chancen til at blive en sundere udgave af dig selv

Grib chancen til at blive en sundere udgave af dig selv Odense Kommune og Idrætspolitisk Forum Fyn. Grib chancen til at blive en sundere udgave af dig selv Vil du gerne være en del af en forening eller klub, hvor du kan komme og bevæge og have det sjovt sammen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvordan kan du som leder skabe de rigtige rammer for forankringen af udviklingsprojekter?

Hvordan kan du som leder skabe de rigtige rammer for forankringen af udviklingsprojekter? Hvordan kan du som leder skabe de rigtige rammer for forankringen af udviklingsprojekter? Om passende ledelsesmæssig opbakning Preventing Dropout 19. juni 2012 Temaer og form 1. Udvikling versus drift

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere