Projektsamfundet i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektsamfundet i teori og praksis"

Transkript

1 INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING, KØBENHAVNS UNIVERSITET MASTERUDDANNELSEN IDRÆT OG VELFÆRD MODUL 3 Projektsamfundet i teori og praksis teori politik projekt Udarbejdet af: Manja Flammild & Elisabeth Verdich Vejleder: Charlotte Østergaard Aflevering: December 2012

2 Opgaven er løst i fællesskab og som udgangspunkt har vi arbejdet sammen om alle opgavens dele og dermed reflekteret, diskuteret og skrevet sammen. I henhold til gældende regler viser nedenstående, hvem der er ansvarlig for hvilke afsnit. Indledning Baggrund Elisabeth & Manja Problemformulering Elisabeth & Manja Begrebsafklaring Elisabeth & Manja Casemateriale Manja Undersøgelsesmetode Elisabeth & Manja Metodekritik Elisabeth og Manja Opgavens opbygning Elisabeth Teori Projektsamfundet Manja Individualisering og Elisabeth Individets udlevering.. Manja Behovet for hjælp Elisabeth Udfordringer Manja Analyse model Manja & Elisabeth Analyse af sundhedspolitikkerne Intro til pol. Manja Individualisering Elisabeth Decentralisering Manja Indiv. Udlevering. Elisabeth Behovet for hjælp Elisabeth Delkonklusion Elisabeth Beskrivelse af indsatserne Grib chancen Elisabeth BULT Manja Komparativ analyse Individualisering Manja Decentralisering Elisabeth Indiv. Udlevering. Elisabeth Behovet for hjælp Manja Delkonklusion Elisabeth & Manja Diskussion Elisabeth & Manja Konklusion Elisabeth & Manja Perspektivering Manja Interviewguide m. svar Interview Elisabeth & Manja Udført af Manja med Elisabeth som referent 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Problemformulering... 4 Teorivalg og begrebsafklaring... 4 Casemateriale... 4 Undersøgelsesmetode... 5 Metodekritik... 5 Opgavens opbygning... 6 Teori... 6 Projektsamfundet )Individualisering og decentralisering af ansvar og styring )Individets udlevering til konstant at være i passage )Behovet for hjælp som bevægelseshjælp... 7 Udfordringer i projektsamfundet... 7 Analysemodel... 8 Analyse af sundhedspolitikker i Odense og Thisted kommune... 9 Intro til politikkerne a) Individualisering b) Decentralisering af magt og styring ) Individets udlevering til at være i passage )Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Delkonklusion Beskrivelse af indsatserne Odense: Grib Chancen til at blive en sundere udgave af dig selv Thisted: BULT Børn og Unge Lidt for Tunge Komparativ analyse af Grib Chancen og BULT Individualisering Decentralisering af ansvar og styring Individets udlevering til at være i passage Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Antal tegn i opgaven:

4 Indledning Baggrund Professor i politisk sociologi, Lars Bo Kaspersen (2008) analyserer i Danmark i verden den danske udvikling fra 1815 til i dag, og ser hvorledes velfærdsstaten siden 1990érne har undergået en forandringsproces. Ud af denne forandringsproces er vokset en stat, der tilbyder færre rettigheder og forventer flere individuelle pligter af individet. Der ses en forskydning mod en ansvarliggørelse af borgeren, væk fra tanken om at staten er eneansvarlig og borgerens redningsplanke. Kaspersen (2008) beskriver ligeledes, hvordan staten i dag bistår med midlertidig hjælp og reparation til dem der er i krise, indtil de igen kan klare sig selv. Samfundsudviklingen beskrives desuden af sociolog, ph.d., professor John Andersen (2011) og professor ved sociologisk institut i København, Jørgen Elm Larsen (2011) som en dobbeltproces, hvor borgeren på den ene side tildeles større selvbestemmelse og ansvar og på den anden side mødes med større krav om selv at være en del af løsningen på egne problemer. For at sikre dannelsen af selvansvarlige borgere, må staten derfor, ifølge Villadsen (2006), hele tiden være kreativ og søge efter metoder og styringsformer, som fx empowermentprogrammer, der har til formål at gøre individerne selvstyrede. Risikoen ved den samfundsmæssige glidning mod øget individualisering og krav om selvansvar, er social ulighed, da ikke alle borgere har kompetencer i forhold til velfærdsinstitutionernes krav om viden, refleksion og initiativ (Andersen & Larsen, 2011). Inden for sundhedsområdet har individualiseringen og kravet om selvansvar og eget initiativ betydet, at befolkningen i højere grad gøres selvansvarlig for egen livsstil og fx udviklingen af overvægt (Kaspersen, 2008). Flere samfundsteoretikere beskriver således en samfundsmæssig glidning mod et mere individualiseret samfund, der stiller nye krav til individets ressourcer, muligheder og forpligtelser. Også den danske filosof Anders Fogh Jensen (2009) har i sin ph.d. afhandling Projektsamfundet, beskrevet denne samfundsudvikling. Han beskriver samfundet i dag som et samfund, der er præget af tre projektære tendenser, beskrevet som individualisering og decentralisering af ansvar og styring, individets udlevering til konstant at være i passage og behovet for hjælp som bevægelseshjælp. I en tidligere masteropgave, har vi arbejdet med Fogh Jensens (2009) teori om projektsamfundet og så hvordan de projektære tendenser udspillede sig i Thisted kommunes sundhedspolitik. Under vores nylige studiebesøg i Odense kommune anede vi, hvordan disse tendenser også var til stede i denne kommunes sundhedspolitik. I et samfundsmæssigt perspektiv er det relevant at undersøge nærmere, hvordan tendenserne kommer til udtryk i kommunale sundhedspolitikker samt hvordan det påvirker konkrete sundhedsindsatser, da vi har en hypotese om at måden, hvorpå tendenserne udmønter sig, kan have en betydning for rekrutterings- og fastholdelsessucces. 3

5 I øjeblikket er Thisted kommune i gang med en indsats for overvægtige børn og unge (BULT - Børn og Unge Lidt for Tunge) mens de i Odense lige har afsluttet et projekt også omhandlende overvægtige børn og unge (Grib Chancen). Ovenstående danner grundlag for analyse og komparation mellem de to kommuners sundhedspolitikker og konkrete indsatser og formålet med opgaven bliver dermed at svare på følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kommer det til udtryk i henholdsvis Thisted og Odense kommunes sundhedspolitik at disse er præget af projektære tendenser? Hvordan udmønter de projektære tendenser sig på forskellig vis i to konkrete indsatser, henholdsvis BULT og Grib Chancen, hvor fokus er på overvægtige børn og fysisk aktivitet og med hvilke konsekvenser for rekruttering og fastholdelse af deltagere? Teorivalg og begrebsafklaring Da Fogh Jensen (2009) udfolder en teori der beskriver individet i en projektorienteret kultur, hvor individet skal kunne koble sig på forskellige indsatser, er teorien relevant at bruge til besvarelse af ovenstående problemformulering. Som nævnt i indledningen forstås projektære tendenser, som de samfundstendenser Fogh Jensen (2009) beskriver i sin teori om projektsamfundet. Disse udfoldes i teoriafsnittet. I opgaven skelnes ikke mellem indsats og projekt, da projektære tendenser ifølge Fogh Jensen (2009) er bredt dækkende. Så selvom man normalt vil sige at et projekt løber over en afgrænset periode inddrages BULT i Thisted, på trods af, at det er en blivende indsats. Casemateriale Opgaven bygger på sundhedspolitikken fra hhv. Odense og Thisted kommune (Odense Kommune 2011, Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2006). Derudover inddrages pjecen fra Grib Chancen i Odense samt evaluering af indsatsen (Odense Kommune & Idrætspolitisk Forum Fyn (IFF), u.å, Månsson & Janerka, 2012). Fra Thisted inddrages pjece (Thisted Kommune, 2011) og program fra BULT (bilag 1) samt et kvalitativt semistruktureret telefoninterview med sundhedsplejerske Annette Møller (bilag 2). 4

6 Undersøgelsesmetode Tekstanalysen af sundhedspolitikkerne laves med linseperspektiv, hvor materialet udelukkende analyseres ud fra de operationaliserede begreber (Høyer, 2011). En komparativ analyse forudsætter en hypotese og kan være medvirkende til at finde nuancer eller forklare årsager til et fænomen (Vallgårda, 2011), hvorfor denne metode er hensigtsmæssig jf. problemformuleringen. Med henblik på at lave en fyldestgørende komparativ analyse er der udarbejdet et telefoninterview med indsatsansvarlig i Thisted, da vi ikke har haft evaluering af indsatsen til rådighed. Interviewet blev lavet på baggrund af en interviewguide med operationaliserede undersøgelsesspørgsmål og er vedlagt sammen med udvalgte svar (bilag 3). Nenstående viser opgavens metodiske fremgangsmåde. Udvælgelse af begreber fra Anders Fogh Jensens (2009) teori Operationalisering af begreber til brug i analysen Tekstanalyse af hhv. Thisted og Odenses sundhedspolitik fokus på citater hvordan er tendenserne til stede Komparativ analyse - hvordan tendenserne udmøntes i BULT og Grib Chancen Diskussion ift. rekruttering og fastholdelse Metodekritik I den komparative analyse fokuseres på, hvordan de projektære tendenser udmønter sig i BULT og Grib Chancen. Da de i Odense udover arbejdet med de overvægtige børn også har haft til formål at danne partnerskaber, kan det have haft betydning for de resultater vi har fundet, da vi ikke har inddraget en evt. påvirkning af dette i indsatsen. Thisteds sundhedspolitik er fra 2007 og analysen ville sandsynligvis se anderledes ud, hvis der havde været en nyere udgave. Dog mener vi ikke at dette har indvirket på den komparative analyse af de to konkrete indsatser, da de begge er nutidige. Den komparative analyse mellem de to konkrete indsatser er præget af, at vi i det ene tilfælde havde en uddybende skriftlig evaluering og i det andet et telefoninterview. Sammenlignings- 5

7 grundlaget kan derfor kritiseres. Ligeledes kan både evaluering og telefoninterview være præget af projektledernes ubevidste intentioner om at fremstå på en bestemt måde det kræver en kritisk stillingstagen og objektivitet til både interview samt evaluering (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011). Et semistruktureret interview afhænger også af interviewerens opmærksomhed på sin egen forforståelse (Vallgårda, 2011), hvilket vi som forholdsvis uerfarne interviewere, muligvis ikke har taget højde for i tilstrækkelig grad. Opgavens opbygning Efter indledningen følger et teoriafsnit, som beskriver den teoretiske ramme for analyserne. Derefter følger en præsentation og analyse af hhv. Odense og Thisteds sundhedspolitik efterfulgt af en komparativ analyse af BULT og Grib Chancen. Til slut følger et diskussionsafsnit med det formål at svare på sidste del af problemformuleringen. Opgaven afsluttes med en konklusion og en perspektivering. Teori Projektsamfundet Projektsamfundet beskrives af Fogh Jensen (2009) som et samfund, hvor projektorganisering og styring påvirker hele samfundet og således også velfærdsstatens styreformer og magtanvendelse, uden dog at være en enerådig styringsform, renset for lov og disciplin. Projektsamfundet er præget af krav til borgerne om at være mere selvstændige, selvansvarlige, fremadrettede samt at kunne konnektere sig til og begå sig i projekter. Dette gælder både borgere og professionelle, som alle får andre og nye ansvarsopgaver (Fogh Jensen, 2009). Fogh Jensen (2009) fremhæver tre projektære tendenser, som har præget samfundet, hvilke udfoldes i nedenstående. 1)Individualisering og decentralisering af ansvar og styring Individualisering knyttes til øget selvansvarlighed, selvstændighed, udfoldelse og selvrealisering (ibid.). Decentralisering af ansvar og styring knytter sig til, at der i samfundet fokuseres mere på individets involvering i at være en del af løsningen på egne problemer. Hertil benyttes empowermentstrategi, som af Fogh Jensen (2009) defineres som at styre ved at mægtiggøre, for så at påvirke magtanvendelsen (p. 45). Hensigten med empowerment er at udvikle borgerens kompetencer til at være i stand til selv at tage initiativ og ansvar for sin egen fremadrettethed. Kontrakter mellem borger og professionel understøtter empowermentstrategien, da kontrakter kan mægtiggøre individet ved at synliggøre dets egen vilje og forpligtelse til en fremadrettet proces. Den professionelles opgave er dermed i højere grad at lede borgerens projekt, frem for at igangsætte tiltag på borgerens vegne (ibid.). 6

8 Fogh Jensen (2009) nævner desuden begrebet den kompetente klient, som knytter an til ovenstående tendens. Begrebet udtrykker en indstilling til borgeren om at vedkommende selv kan handle og skal bringes til at gøre det. 2)Individets udlevering til konstant at være i passage Midlertidighed er et nøglebegreb i projektsamfundet, hvilket kræver at individet hele tiden må forholde sig til at være i bevægelse/passage og det er derfor nødvendigt at borgeren har viljen og evnen til at udkaste, på- og afkoble sig samt gennemføre projekter, der understøtter ens egen fremadrettethed. Dette beskriver Fogh Jensen (2009) som evnen til konneksion og dekonneksion og nævner at ovenstående også knytter sig til, at individet kan være passagekompetent (p. 174), hvilke vil sige at kunne udnytte de muligheder, der opstår i de kontekster, man befinder sig i. 3)Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Ikke alle borgere er passagekompetente og nogle borgere vil således have brug for hjælp til at udvikle egne kompetencer samt evnen til passage og konneksion. Dette forudsætter at de professionelle bl.a. gennem dialog støtter borgeren i sine egne definerede fremadrettede projekter og bliver dermed det som Fogh Jensen (2009) vil kalde for projektledere, hvilket er tæt knyttet til empowermenstrategier. Udfordringer i projektsamfundet I projektsamfundet er der risiko for marginalisering, hvis nogle ikke får den bevægelseshjælp, der kan være nødvendig for konneksion og selvrealisering. Dette giver en risiko for polarisering mellem borgerne, hvor nogle hjælpes med at holdes i bevægelse, mens andre gennem manglende hjælp er i fare for at blive holdt fast i deres position (ibid.). 7

9 Analysemodel Ovenstående teori leder frem til en analysemodel, hvor operationaliserede begreber knyttet til Fogh Jensens (2009) tre primære tendenser i projektsamfundet, viser udgangspunktet for de efterfølgende analyser. Den førstnævnte tendens individualisering og decentralisering af ansvar og styring er opdelt, da dette giver en mere præcis analyse af kommunernes sundhedspolitik og de konkrete indsatser. Tendenser i projektsamfundet Individualisering Decentralisering af ansvar og styring Individets udlevering til at være i passage Behovet for hjælp til bevægelseshjælp Selvansvar Empowerment Passage Periodevis hjælp Selvstændighed Selvstyring Konneksion Udsatte grupper Selvrealisering Samarbejde D Den kompetente klient Hvordan ses disse tendenser i hhv. Odense og Thisteds sundhedspolitik? Hvordan udmøntes tendenserne i BULT Komparativ analyse Hvordan udmøntes tendenserne i Grib Chancen? Diskussion 8

10 Analyse af sundhedspolitikker i Odense og Thisted kommune Intro til politikkerne Thisted kommunes sundhedspolitik er udarbejdet i 2006 for årene Der er endnu ikke udarbejdet en ny sundhedspolitik og den eksisterende er stadig gældende for kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2006). Sundhedspolitikken i Odense er udarbejdet i 2011 (Odense Kommune, 2011). Herunder vil vi, med udgangspunkt i citater fra de to kommuners sundhedspolitik, analysere hvordan de projektære tendenser kommer til udtryk i sundhedspolitikkerne. 1a) Individualisering Analysebegreb Individualisering Krav til individet om Selvansvar Selvstændighed Selvrealisering Den kompetente klient Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Børn og unge(.)blive i stand til at træffe selvstændige beslutninger og tage ansvar for deres egen sundhed (p.7) Borgerne har ansvar for egen sundhed men som kommune har vi også en forpligtigelse til at understøtte rammerne (Odense p.2) ( )alle odenseanere ønsker et liv, hvor vi er uafhængige af kommunen(.) (Odense p.2) Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2006) Sundhed er også den enkeltes ansvar. (p.4) Thisted kommune inspirerer til og muliggør at borgerne kan leve et sundt liv (p.3) fokus på børns ressourcer og handlemuligheder( ) (p.7) Begge kommuner har fokus på individets ansvar for egen sundhed samt kommunens ansvar for at stille rammer, inspiration og muligheder til rådighed for udfoldelsen af sundhed. Der er fokus på at borgerne, allerede fra barnsben, udvikler kompetencer der sætter dem i stand til at handle ansvarsfuldt og selvstændigt i forhold til sundhed. I Odense formuleres troen på, at alle borgere ønsker et liv, hvor de er uafhængige af kommunen. Dette kan tolkes som en overbevisning om at borgerne har et ønske om selvrealisering fritaget fra kommunal indblanding, når det kommer til at varetage sin egen sundhed. 9

11 1b) Decentralisering af magt og styring Analysebegreb Decentralisering af ansvar og styring Empowerment Selvstyring Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Vi skal tage udgangspunkt i at styrke borgerens ressourcer og sociale relationer for derigennem at understøtte mulighederne for at have kontrol over eget liv( ) (p.9) Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2007) Borgerrettet forebyggelse fokuserer på at mobilisere borgernes egne ressourcer (egenomsorg), handlekompetencer og mestringsstrategier (p.4) Decentraliseringen af ansvar og styring ses bl.a. i kommunens ønske om at styrke borgerens individuelle ressourcer, hvilket kan tolkes som at kommunerne, gennem empowermentstrategier, ønsker at gøre borgeren mere selvstyrende og bedre i stand til at tage magten over eget liv. Mobilisering af borgerens egne ressourcer som metode til opnåelse af sundhed er mest udtalt i Thisted, hvor udvikling af borgerens ressourcer, kompetencer og mestring, danner fundament for al borgerrettet forebyggelse. I Odense fokuseres primært på denne tilgang til borgeren når det handler om at skabe mere lighed i sundhed, dvs. i tilgangen til særligt udsatte borgere. Udover at styre borgeren på vej mod øget sundhed ved hjælp af selvstyring og empowerment, er udnyttelse af lokale partnerskaber, strukturelle tiltag på arbejdspladser og i institutioner eksempler på kommunen decentralisering af ansvar af styring i.f.t. sundhed (Odense Kommune, 2011). 2) Individets udlevering til at være i passage Analysebegreb Individets udlevering til at være i passage Passage Konneksion Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Ved at vise borgerne den rigtige vej, kan de træffe hensigtsmæssige beslutninger(.) (p.15). Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2007) Der er flere steder igangsat initiativer(. )Projekterne spænder vidt (p.3) Kommunerne beskriver at de viser veje eller igangsætter initiativer og projekter, som det må formodes, at de har en forventning om, at borgeren konnekterer sig til. Dette kræver overordnet, at borgeren har vilje og kompetencer til at indgå i projekter og til at lade sig lede på rette vej. 10

12 3)Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Analysebegreb Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Periodevis hjælp Udsatte grupper Samarbejde ml. professionelle og borgere Citater fra Odenses sundhedspolitik (Odense Kommune, 2011) Nogle mennesker er sårbare og har brug for, at vi tager særligt hånd om dem og deres sundhed i en periode af deres liv. (Odense p.2) (.)skabe større lighed i sundhed i fremtiden (p.9) Citater fra Thisteds sundhedspolitik (Sundhedsgruppen, Thisted Kommune, 2007) Kommunen forholder sig til forskelle i borgerens forskellige sundhedsmæssige strategier (s.2) Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres (7) Begge kommuner viser med deres indsats ift. at minimere ulighed i sundhed, at de har en bevidsthed om at borgerne har forskellige kompetencer i forhold til at bevæge sig mod en bedre sundhedstilstand. Denne bevægelse ønsker kommunerne at støtte særligt udsatte borgere i. Delkonklusion Overordnet set er de projektære tendenser til stede i begge kommuners sundhedspolitik. Begge kommuner formulerer tydeligt, at de som kommune opstiller rammerne, men at borgeren har en høj grad af selvansvar for egen sundhed. Kommunerne er desuden bevidste om, at det at varetage en stor del af ansvaret for egen sundhed kræver nogle kompetencer og ressourcer, som nogle borgere har brug for hjælp til at udvikle. I det følgende undersøges, hvordan tendenserne på forskellig vis udfolder sig i praksis i to konkrete indsatser i de to kommuner. Beskrivelse af indsatserne Odense: Grib Chancen til at blive en sundere udgave af dig selv Grib Chancen er et trivselsprojekt, hvor målet er inklusion af overvægtige børn i foreningslivet (Odense Kommune & IFF, u.å, Månsson &Janerka, 2012). Varighed Målgruppe Overvægtige børn år 11

13 Formål: At overvægt blandt børn og unge ikke opfattes som en bremsende faktor for at indgå i sociale sammenhænge hvor fysisk aktivitet er et væsentligt element. At give deltagerne selvværd, selvtillid og lyst til at indgå i fysisk aktive, sociale sammenhænge. At skabe et fremtidigt partnerskab mellem kommunen og idrætsforeningerne i forhold til at udbyde aktiviteter for overvægtige børn. Rekruttering Kommunens sundhedsplejersker uddelte pjecer om projektet til målgruppen Organisering og indhold 7 lokalforeninger i Odense deltog i indsatsen og stod for de konkrete aktiviteter, som børnene kunne deltage i. Dette kunne bl.a. handle om kampsport, rugby, amerikansk fodbold, tennis m.m.. Der blev oprettet et enkelt tilbud specifikt til målgruppen, hvor deltagelse krævede ledsagelse af en voksen partner. Foreningerne tilbød primært hjælp til inklusion i de allerede eksisterende idrætsaktiviteter. Inklusion i aktiviteterne skete ved at barnet, selv kontaktede foreningen efter at have fået information igennem pjecen(ibid.). Deltagerbetaling Almindeligt foreningskontingent Udfordringer Projektets store udfordring har været manglende rekruttering af målgruppen samt udfordringer i samarbejdet mellem kommune og foreninger (Månsson & Janerka, 2012). Thisted: BULT Børn og Unge Lidt for Tunge BULT er et tilbud til overvægtige børn/ unge og deres forældre i Thisted kommune (Thisted Kommune, 2011) Varighed Siden 1997 Målgruppe Overvægtige børn og unge mellem 6-16 år og deres familier. Formål At inspirere familien så barnet får mulighed for bedre kost og motionsvaner samt øge barnets selvværd og sociale delagtighed i fritiden. At barnets BMI stagnerer eller falder, for dermed at mindske barnets risiko for overvægt i voksenlivet Rekruttering Kommunens sundhedsplejersker uddeler pjecer og sender mails om BULT til målgruppens børn og deres forældre. Kommunens praktiserende læger har BULT-pjecen liggende (bilag 2). 12

14 Organisering og indhold Deltagelse på holdet foregår over en tidsbegrænset periode på 10 måneder med krav om forældredeltagelse i hele forløbet (bilag 1). Der bruges sms til familierne som påmindelse og opfordring til at deltage i de forskellige aktiviteter undervejs i forløbet (bilag 2). Et 10 måneders forløb består af: Ugentlig svømmetræning eller træning i motionscenter på lukkede hold. Træningen varetages af idrætsinstruktører. Månedlige holdaktiviteter for alle familierne. F.eks. teambuilding, forældrecafé og praktisk madlavning. Undervisningen varetages af personer med relevant faglighed 3 individuelle samtaler hvor der tages udgangspunkt i familiens egen oplevelse af mulighed for forandring. Deltagerbetaling Mindre selvbetaling til de månedlige holdaktiviteter. Udfordringer BULT-indsatsen har ikke problemer med at rekruttere familier og har til hensigt at fortsætte fremover. Det pointeres i interviewet at det til stadighed kræver et stort stykke motivationsarbejde at fastholde og motivere familierne gennem forløbet og hvis der er frafald eller udslusning optages familier fra ventelisten (bilag 2). Komparativ analyse af Grib Chancen og BULT I det følgende undersøges udmøntningen af de projektære tendenser i de konkrete indsatser i et komparativt perspektiv. Tendenserne overlapper hinanden, hvilket ses i analysen. Individualisering Selvansvar selvstændighed- selvrealisering - den kompetente klient Individualiseringstendensen ses både i BULT og Grib Chancen hvor målet med indsatserne er at få det enkelte individ til at handle og at støtte det enkelte barn i at øge sin fysiske aktivitet, sit selvværd og trivsel (Thisted Kommune, 2011, Odense Kommune & IFF u. å). Ved sammenligning af indsatserne ses at graden af krav om selvansvar kan påvirkes af de forskellige rammer, som kommunerne opstiller med henblik på at muliggøre individets udvikling. Thisteds rammer kan ses som mere konkrete og styrende end de mere frie induktive rammer i Odense, hvilket må formodes stiller forskellige krav om selvansvar og selvstændighed hos deltagerne. Økonomisk set er der også forskel, idet der i Thisted er mindre selvbetaling end i Odense, hvilket stiller færre krav om ressourcer og økonomisk selvansvar (ibid.). 13

15 Selve titlen Grib Chancen til at blive en sundere udgave af dig selv taler meget specifikt til selvrealisering og til at barnet selv skal tage et valg. Kravet om selvansvar ses også i den konkrete organisering, hvor barnet selv skal opsøge foreningslivet efter at have fået information om tilbuddet. Ét aktivitetshold har krav om forældredeltagelse (Odense Kommune & IFF, u.å). Til sammenligning er ansvaret i Thisted også lagt ud til forældrene, som får til ansvar at hjælpe barnet med en sundere udvikling. Aktiviteterne kræver forældredeltagelse og forældrene kontaktes efter sundhedsplejerskens første møde med barnet. BULT-ansvarlige, Annette Møller udtaler Det er forældrenes ansvar at støtte barnet. Det kan kun lade sig gøre med forældrene involverede, andet er ikke muligt (bilag 2). Ovenstående kan vise, at kravet til barnet om selvansvar er noget større i Odense end i Thisted, mens der er i Thisted til gengæld er krav til forældrene om selvansvar. Samlet set ses i Odense en højere grad af forventning til barnet om, at det er kompetent og klar til at handle på den mulighed det får præsenteret af sundhedsplejersken, mens det ser ud til at der i Thisted arbejdes mere hen imod at hjælpe barnet med at blive kompetent til at handle. Decentralisering af ansvar og styring Empowerment selvstyring Vi så i sundhedspolitikkerne at begge kommuner har en tro på at borgeren har potentiale og ressourcer, der kan udfoldes og lede til øget sundhed. Denne tro udspiller sig i formålet for begge indsatser, hvor ønsket er at give børnene øget selvværd, selvtillid og lyst til at deltage i sociale sammenhænge. Dette kan ses som en del af en empowermentstrategi, hvor målet er udvikling af individets ressourcer og kompetencer (Thisted Kommune 2011, Odense kommune og IFF u.å.). I Odense er der en høj udlicitering af selvstyring til barnet, da der efter inklusion på et foreningshold, kun er kontakt med barnet ved det ugentlige møde med idrætsinstruktøren. I Thisted er der en større grad af hjælp til selvstyring, via individuelle samtaler, det ugentlige møde med idrætsinstruktøren samt mulighed for deltagelse i planlagte aktiviteter med de andre BULT-familier (Thisted Kommune, 2011, bilag 1). Der gives konkret hjælp til selvstyring, gennem arbejdet med empowerment i samtalerne, hvor familien får støtte til at identificere egne ressourcer og fremadrettede ønsker. I samarbejde med den professionelle, formulerer familien en handleplan for det fremtidige forløb (bilag 2). Individets udlevering til at være i passage Konneksion passage I begge indsatser, kan alene det, at barnet udpeges og får en pjece udleveret omhandlende overvægt og fysisk aktivitet ses, som en udlevering af individet til passage. 14

16 Der er dog forskelle på, hvordan man i de to indsatser forsøger at tale til barnets eller familiens vilje til at konnektere sig til indsatsen. I Thisted er der umiddelbart en kraftigere opfordring til konneksion, da forældrene kontaktes og opfordres til at tage ansvar og hjælpe barnet med at konnektere til BULT, hvis sundhedsplejersken identificerer overvægt hos et barn (bilag 2). I Grib Chancen følges der ikke op på udlevering af pjece fra sundhedsplejersken (Månsson & Janerka, 2012). Evalueringen viser, at rekrutteringen til Grib Chancen har været minimal. Man har ikke haft succes med at rekruttere de meget overvægtige børn som var målgruppen, men i nogen grad derimod børn med lettere overvægt og andre, fx motoriske, problemer. Det er stort set kun børn med høj grad af forældreopbakning, der har deltaget (Månsson & Janerka, 2012). I Thisted er det lykkes at rekruttere børn fra målgruppen, primært moderat og svært overvægtige (bilag 2). Behovet for hjælp som bevægelseshjælp Periodevis hjælp - udsatte grupper -samarbejde ml. professionelle og borgere Både BULT og Grib Chancen er eksempel på, hvordan kommunen arbejder med at hjælpe en udsat målgruppe (overvægtige) og i indsatserne viser på forskellig vis, hvordan kommunen tilbyder hjælp til inklusion og fastholdelse. I nedenstående argumenteres for at Grib Chancen tilbyder bevægelseshjælp i begrænset omfang set i forhold til BULT i Thisted. I Odense er deltagerne i kontakt med sundhedsplejersken ved det første møde, hvorefter bevægelseshjælpen varetages af trænerne i foreningerne i form af (.)at tage ekstra hånd om de nye medlemmer(.) (Odense Kommune & IFF, u.å, p.1). Der er dermed minimal bevægelseshjælp fra kommunale sundhedsfaglige personer. Til sammenligning ses det i Thisted, at de sundhedsfaglige sundhedsplejersker, udover instruktørerne, er i kontakt med hele familien både i rekrutteringsfasen og under deltagelsesperioden. Særligt de individuelle samtaler med sundhedsplejersken kan formodes at være en hjælp til barnet og familien med fortsat at føle sig forpligtede til forandringsprocessen. Barnet skal selvstændigt sørge for tilmelding, men allerede den første gang barnet møder til BULT, sikres der booking af den første individuelle samtale, ligesom at sundhedsplejersken benytter sig af sms for at støtte barnet i tilmelding til de forskellige aktiviteter (bilag 2). Økonomisk set er der stor forskel på BULT og Grib Chancen, da familien selv skal bidrage økonomisk i Grib Chancen, mens der er i BULT er næsten gratis deltagelse (Odense Kommune & IFF, u.å,, bilag 1). Økonomiske ressourcer må formodes, at kunne være afgørende for om barnet kan deltage i indsatsen eller ej og dermed kan gratis deltagelse ses som bevægelseshjælp, hvorimod krav om alm. kontingentbetaling kan give risiko for eksklusion. Dette bekræftes i Odenses evalueringsrapport, som konkluderer, ( )hvis det skal lykkes at få fat i meget ressourcesvage familier, skal der tilføres yderligere ressourcer, bl.a. i form af økonomisk støtte til familierne fx til kontingentbetaling og betaling af tøj og sko (Månsson & Janerka, 2012, p. 27) 15

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation. Årskursus 2015

Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation. Årskursus 2015 Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation Årskursus 2015 1 Formål og program Formålet er, at deltagerne reflekterer over, hvad rehabilitering betyder for deres tilgang til løsninger for borgerne, og

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere