Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (46541)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (46541)"

Transkript

1 Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (46541) Undervisermanual Uddannelsen indgår i FKB-nr. 2752: Arbejdets organisering ved produktion i industrien Udarbejdet for Industriens Uddannelser af FLORIS Consult og Råd om Undervisning og Uddannelse. Maj 2013

2 2 Undervisermanual for uddannelsen: Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Mål, rammer og aktivitet 5 3. Om begrebet forretningsforståelse 8 4. Samarbejde med MMV-virksomheder Didaktiske overvejelser Gennemførelse af uddannelsen Evaluering og opfølgning Litteratur og links 21

3 3 1. Indledning Denne manual har til formål at give undervisere viden og inspiration til at arbejde med uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere - især med blik for medarbejdere på mindre og mellemstore virksomheder (herefter MMV-virksomheder). Manualen bygger videre på en analyse 1 og indgår i et projekt gennemført for Industriens Uddannelser om MMV-virksomheders brug af efteruddannelse inden for arbejdets organisering (AO). Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning 2. Analysen viste, at MMV-virksomheder finder uddannelser indenfor AO relevante fordi, det er her, de på tværs af virksomhedens og de enkelte medarbejderes specialiseringer, har mulighed for at arbejde med et fælles perspektiv på arbejdet med innovation, effektivisering og kommunikation på tværs. Analysen viste også at, - MMV-virksomhederne og deres medarbejdere i ringe grad efterspørger AMU-uddannelser. - MMV-virksomhederne savner det nødvendige overblik og indsigt i AMU og viden om, hvordan de kan bruge uddannelserne til at understøtte fx forretningsforståelse og innovation i virksomheden. - virksomhederne har gavn af dialogen med udbyderens virksomhedskonsulent/faglærer, så der er fælles forståelse af mål og forventninger inden uddannelsesstart og af målets sammenhæng til andre mål i en relevant uddannelsespakke for virksomheden, af tilrettelæggelsesmuligheder, hjemmeopgaver i projekttid og opfølgning. - produktionsmedarbejderne på MMV-virksomheder ikke har tradition for at efterspørge kompetenceudvikling, men at de gerne deltager, når kompetenceudviklingen er led i en strategisk ledelsesbeslutning og fælles udvikling. - samarbejdet med MMV-virksomhederne opbygges over tid og fastholdes og udvikles ud fra gensidig tillid og lydhørhed. - det er nødvendigt for virksomhederne at få hjælp fra AMU-udbyderne til at vælge og planlægge kompetenceudvikling og her specifikt at kunne se og tolke, hvordan et mål som forretningsforståelse kan bruges ind i virksomhedens sammenhæng. - den faglige underviser skal være fagligt dygtig og kunne tilpasse sin undervisning til medarbejdernes forskellige forudsætninger. - AMU-udbyderne kan lægge op til modeller, hvor flere virksomheder i lokalområdet deltager på samme kursus, så virksomhederne undgår at betale for tompladser. Manualen er bygget således op: I kapitlet Mål, rammer og aktivitet beskriver vi de formelle og godkendte rammer for uddannelsen, aktivitetsniveauet for uddannelsen samt for de uddannelsesmål, der indgår i samme gruppe, og evalueringsresultater fra Viskvalitet.dk. I kapitlet Om begrebet forretningsforståelse gør vi med udgangspunkt i analysen, der ligger til grund for denne manual samt supplerende materialer, rede for, hvorfor begrebet forretningsforståelse er blevet aktuel, hvorfor og på hvilke måder det er relevant for MMV-virksomheder og deres medarbejdere. 1 Industriens Uddannelser: Mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering Projektets titel er: Analyse af uddannelsesbehov for MMV i relation til FKB 2752.

4 4 Desuden udfolder vi nøgleord i uddannelsesmålet og eksempler på, hvad der kan være MMV-virksomhedernes bevæggrunde til at bruge uddannelsen. I kapitlet Samarbejde med MMV-virksomheder har vi fokus på den indledende dialog med MMVvirksomheden om forventninger og formål. Kapitlet indeholder en række opmærksomhedspunkter til forberedelsesarbejdet og eksempler på brug af uddannelsen. I kapitlet Didaktiske overvejelser går vi tæt på viden om deltagernes forudsætninger, brug af denne viden til tilrettelæggelse af undervisning på hold og i grupper samt tilrettelæggelsesmodeller. I kapitlet Gennemførelse af uddannelsen videregives to udbyderes gennemførelse af uddannelsen. I kapitlet Evaluering og opfølgning viser vi spørgsmål til deltagere og virksomhed fra Viskvalitet.dk og giver gode råd til brug af evaluering og til den efterfølgende dialog med virksomhederne. Til sidst er der i Litteratur og links kilder og henvisninger til mere viden om forretningsforståelse. I tilknytning til analysearbejdet er der udviklet manualer til fire uddannelser: Anvendelse af 5-S modellen for operatører, Forretningsforståelse for operatører, Omstillingseffektivisering for operatører SMED og Systematisk problemløsning for operatører. De fire manualer er forskellige, men bygget op på samme måde. Der er derfor et vist sammenfald mellem de fire manualer. Analysearbejdet og manualerne er udarbejdet af konsulent Kirsten Floris, FLORIS Consult og konsulent Susan Møller, Råd om Undervisning og Uddannelse, i samarbejde med EUC Nord, AMU Nordjylland og AMU Fyn for Udviklingsudvalget for Arbejdets Organisering. Følgende har bidraget med nyttig viden, materialer og gode idéer: Sekretariatschef for VEU-center Fyn Jan Petersen, faglærer Kim Pedersen og faglærer Jim Nøhr Jensen fra AMU Fyn. Direktør Lars Bo Breddam, markedschef Morten Dam, virksomhedskonsulent Inger Knudsen og faglærer Leif Erichsen, AMU Nordjylland. Uddannelseschef Henrik Nielsen og faglærer Ellen Margrethe Thomsen, EUC Nord. Til denne manual har især faglærer Leif Erichsen og virksomhedskonsulent Inger Knudsen, AMU Nordjylland, og Ellen Margrethe Thomsen, EUC Nord, bidraget. På kan undervisere også finde supplerende materialer til dette uddannelsesmål i forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere.

5 5 2. Mål, rammer og aktivitet Dette kapitel handler om de formelle rammer for uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere samt om aktivitetsniveauet for uddannelsen og de beslægtede uddannelser. Begrundelser for uddannelsen Uddannelsen blev godkendt i Den indholdsmæssige begrundelse for uddannelsen er: Produktivitetsforbedringer, som AMU-målgruppen deltager i, angribes bredt i moderne industriproduktioner. Målsætninger sammenkædes imellem alle virksomhedens afdelinger, hvilket forudsætter, at operatøren kan forfølge produktionsmålene ud fra et overblik over den samlede produktion. Operatøren deltager i udvikling af produktionen igennem samarbejde med fagspecialister og kolleger i andre afdelinger. I moderne produktion er det ikke tilstrækkeligt for operatøren at være fagligt eller funktionelt specialiserede på et snævert felt. Man skal i høj grad også være opgavespecialiseret med baggrund i en viden om en række virkemidler til forbedring af kvaliteten og produktiviteten 3. Den indholdsmæssige begrundelse for uddannelsen i relation til TAK (tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer) i FKB 2752 er: TAK: Produktivitetsstyring Operatøren skal kunne agere i en stadig mere fleksibel styring af produktionen og samtidig kunne udføre arbejdet ud fra en række hensyn herunder kvalitet, spild, leveringstider og virksomhedens konkurrenceevne. Indhold Forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen. Faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. Viden om forretningsmodel i industrien og dens forskellige bestanddele. Varighed 2 dage af 7,4 timer. Målgruppe Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod operatører i produktionsvirksomheder. Mål (og tekst på deltagerbevis) Deltageren kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan deltageren bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for operatørers arbejdsområder i fremstillingsvirksomheder. Eksamen Der afholdes ikke eksamen på denne uddannelse, men underviseren vurderer individuelt, om deltageren har opnået målet. Kvalifikationsniveau Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. 3 Godkendt af Ministeriet for Børn og Undervisning.

6 6 Aktivitet Uddannelsen blev udbudt første gang i Uddannelsen har siden haft følgende antal deltagere: 3. kvartal 2011: kvartal 2011: kvartal 2012: kvartal 2012: kvartal 2012: kvartal 2012: 203 Aktiviteten er spredt på en række forskellige udbydere. Fx gennemførte de i alt 700 deltagere i 2012 uddannelsen hos 10 udbydere 4 : AMU Nordjylland 25 AMU Syd 72 AMU Fyn 84 Erhvervsskolen Nordsjælland 18 EUC Lillebælt 60 EUC Nordvest 36 EUC Syd 112 Mercantec 193 Uddannelsescenter Holstebro 32 Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 68 I alt 700 deltagere Som det ses ovenfor, er aktiviteten meget varierende hos de 10 udbydere. I statistikken for AMU-aktiviteten kan man oprette sine egne tabeller, med en række forskellige oplysninger indsamlet til statistikken fra deltagerne, virksomhederne og udbyderne. Fx kan man følge, hvordan deltagerne fordeler sig på virksomhedsstørrelse: Som det fremgår kom langt de fleste deltagere i 2012 fra virksomheder med mere end 100 ansatte. De 67 deltagere i gruppen Uoplyst/ukendt er bl.a. ledige og voksne uden for arbejdsmarkedet. Udvikling af produktionsgrupper Uddannelsen hører til gruppen af uddannelser med AO målet: Udvikling af produktionsgrupper og team. Denne gruppe uddannelser består af i alt otte uddannelser: 4 Informationerne er hentet fra MBU s statistik for deltagere i AMU:

7 7 Titel AMUnummer Varighed Deltagere i 2012 Deltagere i alt - til og med 2012 Etablering af selvstyrende grupper dage ( ) Kommunikation i teams dage ( ) Teambuilding (Teambuilding for dage ( ) selvstyrende grupper) 5 Videndeling og læring (Videndeling og dage ( ) læring for medarbejdere) Værdibaserede arbejdspladser dage ( ) Tavlemøder for selvstyrende grupper (Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper) dag ( ) Selvevaluering i produktionsgrupper dage ( ) Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere dage ( ) Som det fremgår, var der stor forskel i uddannelsernes aktivitet i I oversigten er det også klart, at uddannelser, der har nogle år på bagen, typisk har højere aktivitet end de nyere uddannelser. På hjemmesiden kan man finde deltagernes og virksomhedernes tilfredshed med uddannelserne. Nedenfor ses deltagernes tilfredshed med uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere i 2012: Deltagernes tilfredshed med uddannelsen afviger lidt fra deltagertilfredsheden på landsgennemsnittet for alle deltagere på AMU-uddannelser i 2012, idet færre er meget tilfredse eller tilfredse. Der er ikke tilstrækkelig mange virksomheder, der har besvaret spørgsmålene til denne uddannelse til, at de kan indgå i oversigten. 5 Alle titler uden () er kursernes titler i oversigterne hos IU, mens titler med () er de officielle titler i MBU.

8 8 3. Om begrebet forretningsforståelse I analysearbejdet, der ligger til grund for denne manual, kunne vi iagttage forskellige udviklingstendenser i dagens MMV-virksomheder. En tendens er bevægelsen væk fra serieproduktion til en stadig stigende specialisering som også har den konsekvens, at der er fokus på udvikling af medarbejdernes spidskompetencer og virksomhedens specialer. Samtidig er der en tendens, der peger på behov for udvikling af kompetencer til at samarbejde på tværs af det produktionsforberedende led, det produktionsgennemførende led og det produktionsopfølgende led. Håndværksmæssige kompetencer, specialiserede tekniske kompetencer og generelle kompetencer i et tværfagligt og forretningsorienteret perspektiv vil være i fokus fremover. Det betyder for den enkelte produktionsmedarbejder, at han/hun skal have en forståelse af sin egen specifikke opgaveløsning i sammenhæng med de øvrige kollegers bidrag til opgaveløsningen og kunne bidrage med forslag til nye tiltag og serviceydelser omkring produktet og dets anvendelse hos nationale som internationale kunder. I Nordjylland har der været gennemført et stort analyseprojekt om virksomhedernes kompetencebehov i fremtiden, Fremkom 6. Af hovedrapporten fra projektet fremgår, at de kompetencer, som de fleste virksomheder forventer at efterspørge de kommende 5 år, er fleksibilitet, serviceorientering, forretningsforståelse og evnen til at være kreativ og innovativ. Direktør Flemming Larsen, Væksthus Nordjylland, siger følgende om behovet for at sætte fokus på forretningsforståelse: Som det også står i rapporten, handler det om, at erhvervslivet ikke bare bliver kompetenceløftet generelt, men at virksomhederne bliver det på en række helt specifikke områder. Vi vil se et erhvervsliv, der især efterspørger fleksible og servicemindede medarbejdere med en stor forretningsforståelse, og det lytter vi selvfølgelig nøje til, så vi rammer så præcist som muligt i vores erhvervsfremmeaktiviteter. I takt med at selvledelse vinder mere og mere ind, bliver det mere aktuelt at arbejde med forretningsforståelse for de selvledende medarbejdere. I en ny bog, Strategisk selvledelse 7, beskriver forfatterne Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen, begge adjunkter og Ph.D ere, forskellige former for selvledelse: Selvstyring, hvor medarbejderne leder sig selv inden for givne rammer for, hvordan arbejdet skal udføres. Eksistentiel selvledelse, hvor medarbejderne kan være med til at bestemme, hvad arbejdsopgaven er, og hvordan den udføres. Strategisk selvledelse, hvor medarbejderne selv definerer, hvad deres opgaver er ud fra, hvad der er forretningens/virksomhedens mission. Dette koblet til specialiseringstendens forudsætter en god helhedsforståelse og forretningsforståelse for den enkelte medarbejder. Forretningsforståelse og innovation har været i høj kurs hos virksomhederne i nogle år. I 2007 gennemførte Teknologisk Institut en undersøgelse, der viste, at mangel på medarbejdere med de rette kompetencer var en barriere for udvikling af nye produkter, processer, serviceydelser eller markedsføring. 6 Se mere på 7 Raastrup Kristensen, Anders og Michael Pedersen: Strategisk selvledelse. Ledelse mellem frihed og forretning. Gyldendal Business Omtalt på DI s hjemmeside, under ledelsesværktøjer og nyheder.

9 9 Organisationschef Benedikte Jørgensen ved Fiberlines Composites ved Kolding, en arbejdsplads med 120 medarbejdere, sagde dette om den innovative medarbejder: Vi er blandt verdens bedste på vores felt, fordi vi tør gå nye veje, og det kan vi kun gøre, hvis alle i organisationen tænker visionært. Også procesoperatøren ved maskinen. 8 Driftschef Hans Verner Nielsen, Ribe Maskinfabrik, siger om ledelsens rolle i at befordre innovation og forretningsforståelse hos medarbejderne: Vi prøver at blive dygtige til at lytte til de idéer, som medarbejderne kommer med, for der er faktisk guldkorn imellem. Men vi er ikke gode nok og mangler tid til at sætte os ned og høre efter. Det er ærgerligt, for en medarbejder bliver frustreret og trækker følehornene til sig, hvis hans forslag bare verfes af. På en uddannelse i forretningsforståelse kan medarbejderne være med til at kvalificere idéer og forslag, som kan udvikle forretningen. Relevans for MMV-virksomheden At kunne forstå forretningen ud fra egen faglighed som produktionsmedarbejder - eller at sætte sin egen faglighed ind i et forretningsperspektiv, er ikke nogen nem opgave. At forstå forretningen handler fx om, hvordan bagvedliggende og meget komplekse kvalitetssystemer fungerer i forhold til honorering af eget arbejde. At sætte sin egen faglighed ind i et forretningsperspektiv handler fx om at kunne se og forudse, hvilke handlinger der har betydning og konsekvenser længere henne i værdikæden. Forretningsforståelse handler i høj grad om evnen til at kunne omsætte sin faglige og tekniske viden til konkret værdi for kunderne. Som underviser er det også en udfordring at omsætte uddannelsesmålet til et forløb, der er tilgængeligt, forståeligt og anvendeligt for produktionsmedarbejdere på MMV-virksomheder. Her er der ikke nødvendigvis en strategisk planlægning med nedskrevne analyser af marked/kunder samt leverandørforhold, analyser af virksomheden set i forhold til branchen eller et formaliseret arbejde med vision, mission og handlingsplaner. Det er som underviser vigtigt at vide, hvilken virksomhedskontekst uddannelsen skal relateres til og bruges i og ikke mindst hvilken slags strategisk rammesætning, ledelsen opererer med. Og det er vigtigt at have for øje på hvilke måder, medarbejderen kan påvirke inden for fx kvalitet, arbejdsgange, forsinkelser og spild. Det er inden for dette felt, det kan være muligt at arbejde med forslag til forbedringer herunder udgift og indtjening ved implementering af forslagene. Fra uddannelsesmålet har vi valgt at udfolde følgende nøglebegreber: Grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen. Når ledelsen i moderne virksomheder i dag gennemfører produktivitetsforbedringer, involverer de ofte produktionsmedarbejdere og andre faggrupper i en afdeling og kolleger på tværs af produktionsafsnit. Det udfordrer operatøren i forhold til at se egne opgaver og resultatmål i forhold til forretningsmål. Faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. Globalisering er et nyt forretningsvilkår. Globalisering er andet og mere end internationalisering. Det globale marked kan både ses i Danmark ved, at vi bruger internationale produkter, som fx mad og krydderier fra alle verdensdele. Det kan også ses ved, at en virksomhed som Vestas vokser sig til at blive en global virksomhed via en global supply chain, hvor komponenter og underleverandører findes, hvor det er billigt og nemt at producere, og udviklingsafdelingen fortsat er i Danmark. I denne sammenhæng er det relevant for medarbejderen at have viden om, hvad der påvirker forretningen og hvad medarbejderne kan bidrage med til at fastholde job og virksomhed i en globaliseret verden. Viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele. I moderne produktion er det ikke tilstrækkeligt for operatøren at være fagligt eller funktionelt specialiserede på et snævert felt. Man 8 Omtale i Ugebrevet A4, nr

10 10 skal i høj grad også være opgavespecialiseret med baggrund i en viden om en række virkemidler til forbedring af kvaliteten og produktiviteten. Og man skal kunne kommunikere og samarbejde med fagspecialister og kolleger i andre afdelinger. Virksomhedernes motiver for at arbejde med forretningsforståelse og bruge dette uddannelsesmål kan være forskellige. Her tre eksempler: Case 1 Vi er på en etiketvirksomhed med ca. 35 medarbejdere. Trykkerne ved lige præcis, hvilke specifikationer og justeringer, der skal til for at få den rette farve på etiketten. Og de undrer sig gang på gang over, at sælgerne ikke har deres specialviden med i tasken, når de er ude hos kunden. Sælgerne er på den anden side måske involveret i et udviklingsprojekt med en større kunde om en kampagne, hvor de skal samarbejde med andre underleverandører om et samlet koncept. Ledelsen kan her have et ønske om, at medarbejderne på tværs af funktioner og afdelinger får en fælles forståelse af forretning og af værdicyklus for produkterne. Case 2 Vi er på en transportvirksomhed i Hovedstadsregionen, som har vundet en stor S-rute. Fra MOVIA udmeldes løbende, hvordan der scores på de forskellige kvalitetsparametre. Det har betydning for, om kontrakten fornys, og hvordan virksomheden står i et kommende udbud. Chaufførerne har svært ved at forstå, hvad kvalitetssystemet går ud på, og hvordan de kan påvirke kvaliteten i deres daglige arbejde. Ledelsen ønsker her, at chaufførerne får viden om, hvordan kvalitetssystemet er bygget op, hvilke kvalitetsparametre, der påvirker chaufførens arbejde hvordan, og hvad chaufførerne kan gøre for at udvikle kvaliteten og ydelsen. Case 3 Vi er på en mindre plastvirksomhed med ca. 25 ansatte, hvoraf 12 arbejder i produktionen i treholdsskift. Virksomheden producerer plastemner på bestilling, og har et meget stort produktsortiment. Det betyder, at medarbejderne skal have stor specialviden og omstillingsevne. Ledelsen har her et ønske om, at den enkelte medarbejder kan se udover sin egen position i virksomheden, og om at skabe sammenhold på tværs af vagtteams og funktioner. 4. Samarbejde med MMV-virksomheder For at få et godt resultat og optimalt udbytte af uddannelsen, er samarbejdet med den enkelte virksomhed meget vigtigt. Og samarbejdet starter ved den indledende dialog om forventninger og formål. Den indledende dialog Som virksomhedskonsulent og/eller faglærer er det vigtigt at drøfte ledelsens behov og forventninger til uddannelsesforløbet grundigt forud for beslutningen om afholdelse af uddannelsen. Det kan også være en god idé at gå tæt på de konkrete problemstillinger og udfordringer, ledelse og tillidsrepræsentanter oplever i forhold til medarbejdernes håndtering af forretningsforståelse og som de ønsker at adressere gennem denne uddannelse. Endelig er det i denne indledende drøftelse vigtigt at se uddannelsen som led i en udviklingsproces og at afklare rollerne mellem virksomhed og uddannelsessted for at sikre et optimalt forløb. Der ligger en vigtig opgave i at fortælle, hvilken værdi MMV-virksomhederne får ved uddannelse, og i at drøfte deres egen rolle i udvikling og efteruddannelse for medarbejderne. Ligeledes er det vigtigt at fremhæve værdien ved at arbejde praksisnært i undervisningen og anvende det lærte, så det ikke går i glemmebogen.

11 11 Ledelsen på den enkelte MMV-virksomhed kan have mere eller mindre bevidste bevæggrunde til, at de ønsker, at medarbejderne deltager i uddannelse, og det er vigtigt at afklare disse bevæggrunde. For det første betyder det, at ledelsen selv er sig formålet bevidst og kan stille relevante forventninger til udbyttet af uddannelsesforløbet. For det andet betyder det, at ledelsen kan formidle mål og mening over for medarbejderne. Og sidst men ikke mindst giver denne afklaring underviseren mulighed for at tage højde for bevæggrundene i sin undervisning. Ønsker ledelsen fx, at medarbejderne skal være mere opmærksomme på at skabe merværdi for kunderne, både de eksterne kunder og de interne kunder og kolleger i virksomhedens andre afdelinger? Ønsker de at styrke samarbejdet på tværs af funktioner, afdelinger og vagter? Ønsker de at styrke en medarbejderdreven innovation, som har sigte på udvikling af forretningen? Ønsker de at give medarbejderne en forståelse for, hvad der hhv. hæmmer og fremmer udvikling af nye idéer og arbejdsgange i virksomheden? Ønsker de et generelt kompetenceløft i organisationen? Eller ønsker de at fastholde medarbejdere gennem efteruddannelse? Det er også vigtigt at få afklaret med ledelsen, om denne uddannelse skal stå alene eller indgå i et uddannelsesforløb med andre beslægtede uddannelser inden for samme område, med andre uddannelsesmål indenfor arbejdets organisering, eller skal sammentænkes med uddannelser fra andre FKB er. Ofte er det være svært for MMV-virksomhederne at skaffe sig overblik over, hvordan de kan bruge uddannelsesmålene enkeltvis eller i kombinerede forløb. Her er det helt centralt, at virksomhedskonsulenten og/eller faglæreren ud fra en viden om virksomheden, kan begrunde og uddybe forslag til, hvilke uddannelsesmål, der kan være gode at starte med og hvilke der naturligt i forhold til virksomhedens og medarbejdernes behov kan indgå i den videre kompetenceudviklingsproces. Opmærksomhedspunkter i forberedelsesarbejdet Når udbyderen har indgået en aftale med MMV-virksomheden om uddannelsen, starter det forberedende arbejde før uddannelsesstart. Her følger en række opmærksomhedspunkter til forberedelsesarbejdet. Skab tillid gennem information og dialog om uddannelsen Inddrag Samarbejdsudvalget (SU), og evt. uddannelsesudvalg under SU, i en drøftelse af, hvordan uddannelsen kan indgå i den generelle kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning på virksomheden. Virksomhedens tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant er naturlige samarbejds- og sparringspartnere, fx i arbejdet med at informere om og motivere til uddannelsen. Informer om underviserens kompetencer, og erfaringer med at gennemføre den aktuelle uddannelse. Giv gerne referencer til andre virksomheder, hvor uddannelsen er gennemført af den aktuelle underviser. Det er vigtigt, at ledelsen får eller bevarer tilliden til udbyderen gennem valide oplysninger og gode referencer. Virksomhedsnetværkene virker og betyder, at de gode samarbejdssucceser rygtes og derfor også rygter om samarbejder, der er utilfredshed med. Afklar betingelserne for uddannelsens afholdelse Hvor skal uddannelsen gennemføres? På virksomheden, hos udbyderen eller som et kombineret forløb? Ønsker ledelsen at deltage i hele uddannelsen eller med korte oplæg i dele af uddannelsen? Skal alle medarbejdere i virksomheden deltage? Eller er det et udvalg af medarbejdere og hvad er i givet fald kriterierne for at udvælge disse medarbejdere? Skal uddannelsen alene afholdes for virksomhedens medarbejdere? Eller kan medarbejdere fra andre virksomheder deltage, hvis der ikke kan oprettes et fuldt hold? Skal uddannelsen afholdes på to sammenhængende dage, eller skal uddannelsen gennemføres som splitkursus med en mellemliggende periode? Kan medarbejderne i den mellemliggende periode løse enkle hjemmeopgaver i arbejdstiden? Er det hensigtsmæssigt at give medarbejderne hjemmeopgaver?

12 12 Hvilke vilkår tilbydes medarbejderne for at deltage i uddannelse? Hvilken praksis bruger samarbejdsorganisationen omkring efteruddannelse? Hvordan skal medarbejderne informeres om uddannelsens formål, indhold og betingelser? Hvordan er medarbejdernes tradition for og motivation til efteruddannelse? Hvilke drøftelser mellem ledelse og tillidsrepræsentant i samarbejdsorganisationen er vigtige at være opmærksomme på? Skal ledelse og medarbejdere møde underviseren inden uddannelsen? Ønsker virksomheden at betale for en sprogtolk, hvis dette er hensigtsmæssigt og muligt? Er der deltagere, der med fordel kan tilbydes Dansk for F/I, eller fx Faglig læsning eller Faglig regning i tilknytning til uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere? Indhent viden om virksomheden Besøg virksomheden og hent relevant viden og eksempler fra virksomheden. Lav evt. en rundvisning sammen med leder eller tillidsrepræsentant eller en halv besøgsdag, hvor observationer og drøftelser med medarbejdere kan give gode input til undervisningen. Udvælg de elementer og cases, der kan indgå i undervisningen. Spørg ind til medarbejdernes forudsætninger for deltagelse i uddannelsen. Skal undervisningen for eksempel tilrettelægges sådan, at der tages hensyn til medarbejdere med sprogvanskeligheder eller læse-, skrive- eller regnevanskeligheder? Eksempler på brug af uddannelsen Eksempel 1: Uddannelsen afholdt for to MMV-virksomheder AMU-Nordjylland gennemførte i efteråret 2012 en uddannelse med deltagere fra to meget forskellige virksomheder: Printca, der producerer højteknologisk print til fly-, forsvars- og rumfartsindustrien og Pindstrup Mosebrug A/S, der producerer spagnum. Ledelserne i virksomhederne Printca og Pindstrup ønskede hver for sig, at produktionsmedarbejderne skulle deltage i uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere. Ingen af de to virksomheder kunne imidlertid tilmelde et fuldt hold, og var derfor nødsaget til at betale for tompladser. Udbyderens virksomhedskonsulent foreslog, at medarbejderne fra de to virksomheder deltog på samme uddannelse. Det var begge virksomheder indstillede på, og uddannelsen blev gennemført i AMU Nordjyllands lokaler på to sammenhængende dage. De deltog ikke i anden uddannelse i denne omgang. Eksempel 2: Uddannelsen afholdt for en enkelt MMV-virksomhed Ledelsen i virksomheden Sander Plast A/S, som er en ordreproducerende plastvirksomhed, traf i 2012 beslutning om at satse på medarbejderudvikling, dels for at bevare arbejdspladsen med de nuværende medarbejdere og dels for at øge produktiviteten. Beslutningen gik ud på, at alle medarbejdere skulle gennemgå et kompetenceudviklingsforløb samtidig, så der kunne opnås et fælles kompetenceløft i og af organisationen. På virksomheden er der ikke tradition for systematisk uddannelsesplanlægning, og det er første gang, ledelsen har taget initiativ til en uddannelsessatsning rettet mod alle medarbejdere i produktionen. Men nu skulle det være. Også fordi der var tid til det, i en periode med ordrenedgang. Udviklingschefen på Sander Plast A/S siger dette om virksomhedens motiv for at sige ja til uddannelsen: Formålet med deltagelsen i uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere er at skabe sammenhold, og at den enkelte medarbejder kan se ud over sin egen position i virksomheden. Heller ikke denne MMV-virksomhed kunne stille med et helt hold, og valgte i stedet at betale for tompladser. Virksomheden er dog positiv overfor samarbejde med andre virksomheder i fremtiden. Dog med det forbehold, at AMU-udbyderen skal sikre, at der ikke er deltagere fra konkurrerende virksomheder. Ledelsen valgte at sammensætte en uddannelsespakke i samarbejde med AMU-Nordjylland. En uddannelsespakke med syv uddannelser, heriblandt uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere.

13 13 Uddannelsespakken bestod derudover af følgende temaer: Teambuilding for produktionsmedarbejdere Stresshåndtering Energi og miljø Lean IT Ergonomi Undervisningen i IT foregik på åbent værkssted hos AMU-Nordjylland, mens de øvrige uddannelser - efter ønske fra medarbejderne - blev afholdt på virksomheden. 5. Didaktiske overvejelser Kobling mellem hverdag og undervisning Flere af emnerne indenfor forretningsforståelse kan i udgangspunktet være ledelsesorienterede og taltunge. Derfor peger faglærerne også på at gøre temaerne mere nærværende ved at arbejde med en problemorienteret tilgang og veksle mellem individuelle øvelser, gruppearbejde og plenum. Ved virksomhedshold er det som nævnt tidligere afgørende at have et møde mellem den ansvarlige på virksomheden og virksomhedskonsulenten/underviseren inden uddannelsesstart. På et sådant møde kan underviseren indhente viden om cases og opgaver fra deltagernes dagligdag. Det er også en god idé at aftale korte indlæg fra ledelsen eller ledende medarbejdere fx om forretningsovervejelser for fremtiden, om virksomhedens positionering på markedet o.a.. Afdækning af deltagerforudsætninger De medarbejdere, som virksomheden har tilmeldt, vil typisk have meget forskellige forudsætninger for deltagelse. For at kunne tage højde for disse forskellige forudsætninger i undervisningen, er det vigtigt, at underviserne før uddannelsen start har et indtryk af deltager-sammensætningen. Her er eksempler på spørgsmål, det er relevant for underviseren at hente svar på: Hvilke jobfunktioner og opgaver har deltagerne i virksomheden? Arbejder alle deltagere i produktionen? Eller arbejder nogle af deltagerne fx i en anden afdeling af produktionen, i administration eller i salg? Er deltagerne evt. fra forskellige vagtteams? Hvilke erhvervsmæssige erfaringer har deltagerne? Deltagernes erfaringer på arbejdsmarkedet og især tilknytning til den aktuelle virksomhed, kan have stor indflydelse på interessen for og udbyttet af undervisningen. Er alle deltagere fastansatte? Er alle deltagere ansat på fuld tid? Eller er nogle på deltid? Er der stor spredning på, hvor længe deltagerne har været ansat i virksomheden? Hvilke uddannelsesbaggrunde har deltagerne? Har deltagerne nogenlunde de samme erfaringer med undervisning og uddannelse, eller har deltagerne meget forskellige uddannelsesbaggrunde, fx ufaglærte, faglærte, deltagere med mellemlang eller videregående uddannelse? Er der deltagere med behov for støtte? Forstår alle deltagere både talt og skrevet dansk på det nødvendige niveau? Eller er der deltagere, der på grund af udenlandsk baggrund har et mangelfuldt mundtligt ordforråd og/eller er usikre på at læse og

14 14 skrive på dansk. Og er der deltagere med etnisk dansk baggrund, der har et normalt mundtligt dansk, men som har svært ved eller slet ikke kan læse og skrive. Differentiering af undervisningen Underviseren kan gøre sig forskellige didaktiske overvejelser ved tilrettelæggelse af gruppearbejde, fælles undervisning og individuelle øvelser på baggrund af afdækning af deltagerforudsætninger. Fx kan fordelingen af den tid, der anvendes på traditionel tavleundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde variere i forhold til deltagernes baggrund og forventninger. Er der en stor andel af deltagerne, der er uddannelsesvante og har en grundlæggende viden om emnet, kan det fx være relevant at gå dybere ned i de enkelte emner i teoretisk tavleundervisning, og omvendt kan det overvejes at indføre flere mindre gruppeøvelser, hvis deltagerne ikke er uddannelsesvante og underviseren skønner, at deltagerne bedre når målene for uddannelsen gennem praktiske øvelser. Ligeledes kan det overvejes, om deltagerne i gruppearbejde skal sammensættes tilfældigt fx ved at give deltagerne numre som de sidder mere eller mindre tilfældigt i undervisningslokalet og samle alle 1 ere i en gruppe og så videre. Eller om underviseren skal tage højde for forskellige forudsætninger blandt deltagerne fx ved enten at sammensætte grupperne efter fx samme jobfunktion og placering i virksomheden, ved at sammensætte deltagerne i grupper på tværs af jobfunktioner eller ved at bruge begge metoder ved forskellige øvelser. Samme overvejelser gælder de øvrige nævnte forudsætninger. Den afgørende faktor må altid være, hvordan grupperne sættes sammen således, at alle deltagere får udbytte af gruppearbejdet og når målene for uddannelsen. Også i fællesundervisningen skal underviseren sikre sig, at alle deltagere får udbytte af undervisningen og differentiere undervisningen under hensyntagen til deltagernes individuelle forudsætninger. Hvis virksomheden har tilmeldt så mange medarbejdere til uddannelsen, at der skal oprettes flere hold, kan underviseren evt. sammen med virksomhedens ledelse overveje hvilke fordele/ulemper, der er ved at sammensætte henholdsvis homogene eller ikke-homogene hold. Fx kan det overvejes, om der er så mange deltagere, der vil få større udbytte af undervisningen, hvis denne foregår på fx engelsk, at det er det, der skal styre holdsammensætningen. Undervisningens tilrettelæggelse Uddannelsen har en samlet varighed på to dage. Hvor uddannelsen gennemføres som to sammenhængende dage, kan det være hensigtsmæssigt at tænke i før- og efterøvelser, således at den enkelte deltager kan få et optimalt udbytte af uddannelsen. Tilrettelægges uddannelsen som et splitforløb kan der evt. indlægges hjemmeøvelser i mellemperioden 9. Kursusdag Mellemperiode Kursusdag Hjemmeøvelser kan fx være at lave observationer i makkerpar ud fra bestemte opgaver, der er defineret på uddannelsens 1. dag. Det er vigtigt, at der forud for uddannelsen er aftalt projekttid i arbejdstiden med virksomhedens ledelse. 9 Vær opmærksom på, at mellemperioden ikke udgør en tilskudsberettiget del af arbejdsmarkedsuddannelsen.

15 15 6. Gennemførelse af uddannelsen I dette kapitel præsenterer vi to eksempler på, indholdet i uddannelsen. Vi har valgt at vise temaer for gruppeøvelser samt temaer i og uddrag af de præsentationer, underviseren har brugt. Disse materialer kan bruges af andre undervisere som inspiration og afsæt for at tilrettelægge sit eget program. Første eksempel et eksempel fra AMU Nordjylland Til beskrivelse af dette eksempel fra AMU Nordjylland har vi fået god og grundig introduktion fra faglærer Leif Erichsen. Han har udarbejdet et stort præsentationsmateriale, der tjener som et bruttokatalog, hvorfra han kan udvælge de relevante slides og tilpasse præsentationen til det konkrete uddannelsesforløb. Programmet varierer mellem teoretisk tavleundervisning og gruppeøvelser. Tavleundervisningen er en gennemgang af begreber og metoder indenfor forretningsforståelse, mens gruppeøvelserne er der, hvor deltagerne arbejder med begreberne omsat til egen virkelighed på netop deres virksomhed. Som afslutning på første dag udfylder medarbejderne hver en personlig logbog. Logbøgerne tages op og bringes i spil som opstart på uddannelsens 2. dag. Eksempel på program: Forretningsforståelse -Øget global konkurrenceevne 1. dag Velkomst, kursusmål og indhold. Forretningsforståelse hvad er det? (Begrebsafklaring) Hvad tjener vi/i penge på? (gruppeopgave 1) Den globale virksomhed Den globale konkurrence Præsentation af deltagerne og deres jobfunktioner Forretningsmodeller (forskellige typer og egen model) Industriel konkurrence Egne konkurrenceparametre (gruppearbejde 2) Mission, vision, mål og strategier-hvad er det? (gerne egne mål og strategier) Frokost SWOT analyse Organisationsformer (gruppeopgave 3) Økonomiske sammenhænge fra husholdningsøkonomi til virksomhedsøkonomi Logbog (hvad har vi lært i dag vedrørende forretningsforståelse) Afslutning 1. dag 2. dag Opsamling på logbog (vigtige emner fra dagen før diskuteres) Hvad motiverer dig i dit arbejde? (liste plus teori om motivation) Idekatalog til forbedring af konkurrencekraften der hvor du er (gruppeopgave 4) Varestrømmen i eget arbejdsområde (gruppeopgave 5) Forbedringsprocessen struktur og værktøjer Frokost Valg af forbedringsmuligheder for konkurrenceevnen Gennemfør et forslag til forbedring af konkurrenceevnen (gruppeopgave 6) Afrunding og opdatering af logbog (hvad har vi lært i dag vedrørende forretningsforståelse) Evaluering og afslutning.

16 16 Den teoretiske undervisning Til den teoretiske undervisning har underviseren sammensat en power point-præsentation, med gennemgang af centrale emner, som suppleres med on-line præsentation fx af forskellige virksomheders præsentationer af produkter, referencer, samarbejdspartnere og organisation. Power point præsentationen er udviklet sådan, at der er variation mellem tekst, fotos, tegninger og diagrammer. Teksten i præsentationen er endvidere begrænset, består af relativt få sætninger og er typisk sat op i punkter. Underviseren har således taget højde for, at der kan være deltagere på uddannelsen, der har svært ved at læse større sammenhængende tekster. Nedenfor er eksempler på præsentationer til støtte for undervisning i begreberne soliditet og likviditet. I undervisningen gennemgås emner som: - global konkurrence - virksomheders interessenter - forretningsmodeller - industriel konkurrence - konkurrenceparametre - markedsmæssige sammenhænge - forskellige organisationsformer - SWOT analyse - økonomi og regnskab - værdistrømme - udvikling af konkurrenceevne og - forbedringsmodeller. Gruppeøvelser Som det fremgår af programmet, har underviseren afsat tid til tre gruppearbejder hver af de to undervisningsdage. Der afsættes ca. 1 time til hvert gruppearbejde inklusiv fælles opsamling. I gruppearbejdet arbejder deltagerne med at forstå deres egen virksomhed ud fra den teoretiske undervisning. Gruppearbejde 1: Deltagerne drøfter, hvad netop deres virksomhed tjener penge på. Gruppearbejde 2: Deltagerne drøfter deres virksomheds konkurrenceparametre. Gruppearbejde 3: Deltagerne drøfter deres virksomheds organisation. Gruppearbejde 4: Deltagerne giver idéer til mulige forbedringer af virksomhedens konkurrenceevne. Gruppearbejde 5: Deltagerne udarbejder en model for varestrømmen i eget arbejdsområde.

17 17 Gruppearbejde 6: Deltagerne drøfter gennemførelse af en forbedring i virksomheden med betydning for konkurrenceevnen. Forbedringsforslag fra gruppearbejdet bringes videre til virksomhedens ledelse af deltagerne i uddannelsen. Deltagermaterialer Alle deltagere får ved uddannelsens start en arbejdsmappe med program, logbog, begrebs- og ordforklaringer indenfor forretningsforståelse, begrebs- og ordforklaringer indenfor udvikling af konkurrenceevne, kopiark med alle pp-præsentationer samt materialer til gruppearbejder. Andet eksempel et eksempel fra AMU Syd AMU Syd har i 2012 udarbejdet et gennemarbejdet grundhæfte til hhv. deltagere (uden løsninger) og undervisere (med løsninger) til Industriens Fællesudvalg. Grundhæfterne kan findes på Især øvelserne og de gennemarbejdede cases er umiddelbart anvendelige for andre undervisere. 10 PROGRAM: Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 1. dag Velkomst, kursusmål og indhold. Præsentation & jobfunktion. Udlevering af kursistmateriale grundhæfte. Forretningsforståelse hvad er det? Kaffe Arbejde med grundhæfte Frokost Husholdningsøkonomi - Virksomhedsøkonomi Samfundsøkonomi. Den globaliserede verden. Forskellige virksomhedstyper. Hvad er fri konkurrence? EU tilskud. Outsourcing hvad er det? Evt. oplæg fra virksomheden (eks. virksomhedens konkurrenceevne i den globaliserede verden) Fortsætte arbejde med grundhæfte. Variable & faste udgifter. Hvad er dækningsbidrag? Forskellige produktionstekniske beregninger. 2. dag Dagen i går? Udlevering af opgaver eller opgavehæfte. Arbejde med konkrete virksomhedsopgaver eller arbejde med de 9 produktionstekniske opgaver i hæftet Frokost Evt. oplæg fra virksomheden (eks. ressourceforbrug og spildproblematik i virksomheden) Fortsætte arbejde med opgavehæfte Kaffe Gruppearbejde: Hvordan kan jeg konkret være med til at forbedre virksomhedens konkurrenceevne? Hvilke styrker/svagheder har vi i firmaet? Hvad skal der til for, at virksomheden kan tjene flere penge? Evaluering og afslutning Kaffe Fortsætte arbejde med grundhæfte. Hvad er resultatopgørelse? Hvad er Balance? Forstår vi virksomhedens årsregnskab? 10 Industriens Fællesudvalg og AMU Syd: Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (46541). Grundhæfte med løsninger. Grundhæfte uden løsninger. December Se

18 18 Øvelser Øvelserne til dette forløb er beskrevet i Grundhæfte til uddannelsesmålet, udarbejdet af AMU Syd i samarbejde med Industriens Fællesudvalg. Følgende øvelser er i hæftet: Arbejde med et privat husholdningsregnskab, virksomhedens regnskab og det offentliges regnskab. Arbejde med at beskrive, hvordan forskellige ejer- og selskabsformer fungerer. Arbejde med at beskrive virksomhedens interessenter og deres interesser og deres behov for viden. Arbejde med at beskrive og forklare pengestrømme mellem virksomheder, husholdninger og det offentlige. Arbejde med at forstå hovedelementer i et virksomhedsregnskab herunder omsætning (nulpunktsomsætning), dækningsbidrag, indtægter fra salg i ind- og udland, variable og faste omkostninger, likviditet, m.v.. Desuden rummer hæftet en ordliste med fagtermer inden for især regnskabsforståelse. Endelig er der en række cases egnede til gruppearbejde: Opgave 1: Medarbejderen fik en god idé (reduktion af spild). Opgave 2: Besparelser på ressourcer (ressourcebesparelse ved begrænsning af el- og vandforbrug). Opgave 3: Fejlproduktion (beregning af udgift ved fejl i data på etiketter). Opgave 4: Opmærksom produktionsmedarbejder (beregning af salgspris og indtjening mellem tre forskellige kvalitetsniveauer). Opgave 5: Nye materialer øget hastighed (beregning af merindtjening ved ny emballering). Opgave 6: Optimering af vægtgrænser - (beregning af besparelse og omsætning ved reduktion af godvægt). Opgave 7: Overvejelser om outsourcing (beregning og analyse ved evt. outsourcing Omsætning og variable udgifter i Danmark, Nordtyskland og Polen og drøftelse af parametre, der er relevante for at bibeholde produktionen i Danmark. Opgave 8: Omstillingsproblemer (beregning af produktvolumen ved forskellige situationer med maskinomstillinger). Opgave 9: Nedbrud på produktionslinjer (beregning af tab på produktionslinjen, hvor der grundet uheld og slitage er stop på linjen to forskellige situationer). 7. Evaluering og opfølgning Alle deltagere bliver bedt om at evaluere deres uddannelse i viskvalitet.dk. Det samme bliver en stikprøve af de virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelse. Spørgsmål til deltagerne i viskvalitet.dk vedrørende uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere: 1. Hvor tilfreds er du med uddannelsens faglige indhold vedrørende: - grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen - faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden - en virksomhedens forretningsmodel og dens forskellige bestanddele. 2. Hvor stor betydning har det for dig at lære noget om: - grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen - faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden - en virksomhedens forretningsmodel og dens forskellige bestanddele.

19 19 Spørgsmål til virksomhederne i viskvalitet.dk vedrørende uddannelsen Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere: 1. Hvor tilfreds er virksomheden med uddannelsens faglige indhold vedrørende: - grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen - faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden - en virksomhedens forretningsmodel og dens forskellige bestanddele. 2. Hvor stor betydning har det, at medarbejderen på uddannelsen har lært noget om: - grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen - faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden - en virksomhedens forretningsmodel og dens forskellige bestanddele. Viskvalitet-systemet - et dialogredskab Nedenstående klip er fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, der beskriver hvordan viskvalitet.dk kan bruges: Viskvalitet-systemet kan pege derhen, hvor det er værd at bruge kræfter på at få mere viden, og resultaterne kan bruges til at åbne diskussionerne. Resultater af tilfredshedsmålinger skal altid ses i en sammenhæng. Selvom resultaterne giver et godt billede af brugerens (deltagernes og virksomhedens) opfattelse af en række forhold, er der mange ting, der har indflydelse på en god og en dårlig vurdering. Derfor er måleresultater, der kommer fra Viskvalitet-systemet, nogle gode fingerpeg om hvordan det står til med kvaliteten. Men de skal suppleres med andre fakta for at få det samlede billede, før kvaliteten af uddannelserne kan sikres og forbedres. Det får man gennem uddybende samtaler mellem lærer og deltagere, og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og man får det ved konkret opfølgning med deltageren og virksomhederne efter endt uddannelse, hvor man ser på, hvordan uddannelsen er blevet brugt. Med til billedet hører også at få lærerens egen opfattelse med, at vide hvilke rammer deltagerne havde, at finde ud af om deltagerne var kommet på en arbejdsmarkedsuddannelse, der passede til deres faglige niveau, og om de nåede målene. Andre råd til brug af evaluering Det er en god idé at supplere den skriftlige evaluering med en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsen, hvor uddannelsesmålet, virksomhedens mål og de individuelle mål genopfriskes og der iscenesættes en evaluering af hvor langt, man er nået i forhold til målene. I nogle tilfælde kan det være en fordel at have en ledelses- og tillidsrepræsentant med til denne dialog om evaluering. Efter endt uddannelse er det vigtigt som udbyder og underviser at bruge evalueringsresultaterne til at uddrage læringspunkter. Det kan fx være spørgsmål som: Hvordan har læringsmiljøet og de fysiske rammer fungeret? Hvilke erfaringer er gjort med hensyn til undervisningsstedet (virksomhedens lokaler, undervisninger i skolens lokaler eller kombination af skolebaseret undervisning og forlagt undervisning)? Hvilke erfaringer er høstet med hensyn til tilrettelæggelse som samlet forløb eller modulopbygget splitforløb og differentieret undervisning? Hvad var her virksomheds- og deltagerperspektiver på undervisningsindholdet i Forretningsforståelse? Hvilke metoder har været bragt i spil med hensyn til at få deltagerne til at reflektere over praksis og til at reflektere over, hvordan problemer kan løses på en ny og fremadrettet måde?

20 20 Hvilken rolle har virksomhedens ledelse, tillidsrepræsentant og andre nøglepersoner spillet under uddannelsen og evt. i forbindelse med splitforløb? Evaluering og opfølgning sammen med virksomheden Sammen med virksomheden er det også vigtigt at uddrage lærings- og forbedringspunkter fra evalueringen og desuden supplere med spørgsmål, der retter sig mod evaluering af samarbejdsforløbet før, under og efter uddannelsen. I dialogen med virksomheden kan evalueringen danne afsæt for en rådgivning og drøftelse af opfølgende udviklingsaktiviteter internt på virksomheden og for efteruddannelsesaktiviteter, der kan bruges til at styrke kompetencer og udvikling i virksomheden. Hvor det er muligt, er det en god idé, at virksomheden følger op med en samtale mellem medarbejder og nærmeste leder om, hvad medarbejderen har fået ud af uddannelsen og nu skal have fokus på i jobbet, i teamet og på virksomheden. Det kan også være en del af aftalen, at virksomhedskonsulenten og faglæreren kommer ud på virksomheden fx to måneder efter uddannelsens afslutning for at følge op på øvelser og tage en drøftelse af om den ny viden anvendes, eller om der er barrierer for at få den ny viden i spil. De opfølgende øvelser kan også være, at deltagerne formidler det lærte til kolleger via et kort oplæg på et team- eller afdelingsmøde, et kort indlæg i personalebladet, o.a.. Uanset den valgte evaluerings- og opfølgningsmodel med virksomheden er det vigtigt, at evaluering i dialog fremmer en fortsat udvikling af uddannelsen og styrkelse og udvikling af samarbejdet.

Systematisk problemløsning for operatører (43939)

Systematisk problemløsning for operatører (43939) Systematisk problemløsning for operatører (43939) Undervisermanual Uddannelsen indgår i FKB-nr. 2752: Arbejdets organisering ved produktion i industrien Udarbejdet for Industriens Uddannelser af FLORIS

Læs mere

Omstillingseffektivisering for operatører-smed (43978)

Omstillingseffektivisering for operatører-smed (43978) Omstillingseffektivisering for operatører-smed (43978) Undervisermanual Uddannelsen indgår i FKB-nr. 2752: Arbejdets organisering ved produktion i industrien Udarbejdet for Industriens Uddannelser af FLORIS

Læs mere

Anvendelse af 5-S modellen for operatører (43937)

Anvendelse af 5-S modellen for operatører (43937) Anvendelse af 5-S modellen for operatører (43937) Undervisermanual Uddannelsen indgår i FKB-nr. 2752: Arbejdets organisering ved produktion i industrien Udarbejdet for Industriens Uddannelser af FLORIS

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

2012 2008 2009 2010 2011 1. 2. 2012 2012 AMU

2012 2008 2009 2010 2011 1. 2. 2012 2012 AMU (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Institutioner og AMU EUU - FKB og AMU EUU - Fag Anvendelse af 5-S modellen for operatører Etablering af selvstyrende grupper AMU Nordjylland 1.082 1.024 346

Læs mere

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Uddannelse for. nøglepersoner og mellemledere KURSUS. Erhvervsskolen Nordsjælland

Uddannelse for. nøglepersoner og mellemledere KURSUS. Erhvervsskolen Nordsjælland Uddannelse for nøglepersoner og mellemledere KURSUS Erhvervsskolen Nordsjælland Uddannelse for nøglepersoner og mellemledere ET STORT, VIGTIGT SKRIDT TIL EN HELT NY VERDEN AF MULIGHEDER En mellemleder

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Er du lige blevet udnævnt eller har få års erfaring

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

NYHED! PERSPEKTIV. i Ledelse

NYHED! PERSPEKTIV. i Ledelse NYHED! PERSPEKTIV i Ledelse MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 PERSPEKTIV i Ledelse TEAMLEDERE, AFDELINGSLEDERE eller VIRKSOMHEDSEJERE I MINDRE VIRKSOMHEDER der søger strategisk kompetence Effektvitet

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre Byggeriets Industrilederuddannelse til dig der vil videre Skyd genvej til de nødvendige kompetencer Betonindustrien har mange mellemledere, som i det daglige tager store beslutninger, gennemfører forhandlinger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Præsentation af kurser om bedre forståelse og anvendelse af teknologi blandt industrimedarbejdere Seminar d. 24.november 2016 Karen Wahlgreen Projektleder

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Værdibaseret ledelse i praksis

Værdibaseret ledelse i praksis Værdibaseret ledelse i praksis Ny lederuddannelse - pilotprojekt Afholdes i Skanderborg og Odder af Tradium Erhverv i samarbejde med Odder Erhvervs & Udviklingsråd, Skanderborg Erhvervsudvikling og Business

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Undervisningsmaterialer. XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri

Undervisningsmaterialer. XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Undervisningsmaterialer XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Målbeskrivelse XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Side 1 af 3 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: Titel: Kort titel:

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne

Læs mere

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter

Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Baggrund for Vækst via Ledelse Vækst via Ledelse Et nationalt

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning: Opsamling på KOPRA ledermøde 26. november 2014 Dagsorden til mødet var denne gang sammensat mhp. på: - Opsamling om KOPRA start - at bidrage fælles til den videre udvikling af KOPRA - at skabe klarhed

Læs mere