Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen.
|
|
- Kirsten Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FODEN Der er to vigtige stødabsorbtionsmekanismer i foden: Pronationsbevægelsen og fedtpuden under hælen. Pronationsbevægelsen Subtalarleddet er et drejeled med en skæv akse (nedad, bagud, lateralt) med stor individuel variation. Drejebevægelserne i subtalarleddet kaldes pronation og supination. Ved pronation sker der en abduktion eller udadrotation af foden, en lille dorsalfleksion og en eversion hvorunder planta drejes udad. Omvendt er supinationen en kombination af adduktion, plantarfleksion og en inversion. Når man betragter foden som helhed, medvirker mange andre af fodens led også i disse bevægelser, men den komponent som er mindst berørt af andre leds bevægelser er inversion/eversion. Derfor benyttes calcaneus varus/valgus vinkling i forhold til underbenets længdeakse oftest som et udtryk for pronation/supination. Ved et normalt fodisæt lander man supineret (calcaneus i varus) og gradvist proneres foden (calcaneus valgiseres), hvorunder kraften overføres til fodens mediale længdebue. Denne fodbue afflades herunder gradvist, hvorved kollisionstiden forlænges medførende en betydelig stødabsorbtion. I proneret stilling er foden samtidig fleksibel og kan tilpasse sig ujævnheder i underlaget. Under afsættet supineres foden atter, og foden bliver stiv, hvilket giver et optimalt afsæt. Forstyrrelser i pronationen/supinationen er den hyppigste årsag til overbelastningskader i underekstremiteten. Hælens fedtpude Under calcaneus findes en fedtpude som er et rigt kapillærnet indesluttet i bindevævskamre. Ved fodisæt synker calcaneus ned fedtpuden, hvorved blodet langsomt presses ud. Herved absorberes en væsentlig del af stødet. Ved gentagne stød og slag kan fedtpuden ødelægges, hvorved stødabsorbtionen forringes. Stødet vil så forplante sig op i calcaneus og medfører diffus calcaneodynia. Klinik: smerter ved stød på hælen, som eks ved gang i hårde sko på et hårdt underlag (eks. cement). Morgensmerter. Smerter ved tryk over hele calcaneus, som ofte kan palperes gennem fedtpuden. Diff.diagn: fasciitis plantaris, tarsaltunnelsyndrom. Behandlingsforslag: bløde stødabsorberende sko med god veltilpasset hælskål. Evt stødabsorberende hælskålformet indlæg. Ved særlige belastninger fedtpudetapening
2 Forfodsplatfod: Mellemfoden har en plantar konkav tværbue, som afflades ud mod metatarsalhovederne. Denne tværbue kan afflades ved flere års langvarig stående stilling i for hårdt fodtøj, især højhælede sko og/eller for hurtig øgning af sport på hårdt underlag, især med forfodslandinger og opbremsninger. Prædisponerende faktorer er cavus fod og platfod og overvægt. Klinik: Ved en nedsunken forfod er der ømhed og ofte hyperkeratoser svarende til de midterste trædepuder på grund af overbelastning. Diff.diagn: polyarthritis, fodvorter. Behandling: salicylsyre plaster til fjernelse af hyperkeratoser. Ordentlig fodtøj gerne med stødabsorbtion frem i forfoden. Belastningsreduktion. Evt indlæg med forfodspelotte. Distorsio pedis Ligamenter på anklens yderside og inderside er med til at forhindre for leddet usunde bevægelser. Dette gør de delvist gennem mekanisk støtte, men dog mest ved mekanoreception (balance). 95%af alle distorsioner beskadiger de laterale ligamenter. Især lig talofibulare anterior er udsat. Distorsionen er oftest en kombination af et sidevrik og en rotation. Klinik: der opstår i reglen akut smerte, og anklen kan hæve voldsomt op. Hvis patienten ikke kan støtte på foden eller der er smerter bag på maleolerne, metatars 5 eller højere oppe på fibula bestilles akut røntgen mhp evt fraktur. Diff.diagn: arthrose, arthritis Behandlingsforslag: De første døgn: RICE (Ro, Is (afkøling), Compression, Elevation) Fra 3.dagen: Hurtig mobilisering balancetræning Stabiliserende træning evt via fysioterapeut. Ved en alvorlig distorsion (løshed) bør man stabilisere med tape eller en bandage de første 1-3 mdr ifm belastninger hvor man risikerer yderligere stress og evt ødelæggelse af ligamentet. Dårlig optræning medfører 20% risiko for redistorsion indenfor det første år Hallux valgus Termen hallux valgus betyder egentlig blot valgus vinkling (lateral deviering) af storetåen i forhold til metatars I, og grænsen sættes i reglen ved 20 grader. I den daglige klinik bruges termen dog overvejende til en symptomatisk valgus vinkling med bursit dannelse over caput medialt.
3 Klinik: smerter svt caput metatars I ved tryk. Evt rødme og hævelse. Besvær med at bære fodtøj. Diff.diagnoser: hallux rigidus, arthritis, sesamoiditis, fleksor hallucis longus tendinitis. Behandling: sko med tilstrækkelig plads i forfoden (klip evt hul i skoen svt caput metatars I), aflast evt med filtringe. Undgå høje hæle, så foden glider frem i skoen. Sidste udvej er operation. Hallux rigidus Smerter i storetåens grundled og en samtidig passiv dorsalfleksion af leddet på mindre end 20 grader defineres som hallux rigidus. Årsagen hertil er oftest en arthrose i MTP I, men kan også være forårsaget af en forstuvning eller bruskkontusion. Klinik: funktionssmerter svt storetåens grundled. Kompromitteret gangafvikling. Patienten går mere over laterale fodrand hvor der kan udvikles hyperkeratoser. Smerter ved kompression af leddet og ved dorsalfleksion. Diff.diagn: arthrose, arthrit, sesamoiditis, fleksor hallucis longus tendinitis. Behandling: traktion og artikulering kan undertiden hjælpe. Evt cortison injektion i leddet. Stive såler i skoene som forhindrer dorsalfleksion af storetåen. Evt gængesål. Sidste udvej er operation. Metatarsalgia/ stressfraktur/ marchfraktur: Ved hvert fodisæt bøjer metatarsal knoglerne lidt. Ved gentagne hårde fodisæt (hårde sko, hårdt underlag) kan dette resulterer i periostitis og smerter i metatarserne, især metatars II og III. Ved større overbelastninger ses stressfraktur (marchfraktur). Prædisponerende faktorer er cavusfod, platfod, overvægt. Klinik: smerter ved gang eller hop, især under landinger. Direkte smerter svt afficerede metatars (føles bedst på fodryggen. Røntgen kan evt afsløre en stressfraktur, men der er mange falsk negative! Sikker diagnose opnås kun gennem knogleskintigrafi. Diff.diagnoser: fraktur, (tumor) Behandling: årsagen (stødbelastningen) skal begrænses. Ved manglende succes bør pt vurderes mhp korrektion af evt disponerende malalignment. Fasciitis plantaris: Fascia plantaris er et tykt senespejl som strækker sig fra calcaneus og frem til tæerne.
4 Det er med til at opretholde fodens længdebue, og er et vigtigt element i stødabsorberingen ved landing. Ved dorsalfleksion af tæerne under afsæt er det med til at genoprette fodens stivhed, og således også et vigtigt element i afsættet. Klinik:smerter ved landing, stød på hælen, kraftfulde afsæt. Morgensmerter, smertetriade. Diff.diagn: fedtpudesyndrom, tarsaltunnelsyndrom. Behandlingsforslag: Årsagen til overbelastningen skal begrænses, således hårde landinger og kraftfulde afsæt. Patienten instrueres i selvmassage og udspænding Dette kan evt superviseres og suppleres af bløddelsbehandling af fysioterapeut NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen. NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger Cortison injektion profundt for fascia plantaris med medial distal adgang. Ved manglende succes bør pt vurderes mhp korrektion af evt disponerende malalignment (forkert bevægemønster) Sidste udvej er henvisning til ortopæd kirurg med overskæring af mediale hæfte af fascien. Tarsaltunnelsyndrom Tarsaltunnelen er den tunnel bag mediale maleol afgrænset af mediale maleol og det mediale retinakulum. Heri løber de lange fleksorsener i seneskeder ud til storetåen og de andre tæer (fleksor hallucis longus og fleksor digitorum longus). Samtidig er der blodkar til og fra foden og n.tibialis endegrene (nn. plantaris mediale, plantaris laterale, rami calcanei). Klinik: ved irritation af seneskederne ved direkte tryk eller overbelastning kan de hæve op og trykke på nerverne, hvilket medfører neurogene smerter ud i foden. Smerterne er diffuse, brændende/sviende. Overstrækninger af nerverne ved overdreven pronation kan medfører lignende gener. Ved palpation eller perkussion (Tinnel) over nerven kan patientens smerter udløses. Diff.diagnoser: fasciitis plantaris, hælpudesyndrom. Behandling: Årsagen til overbelastningen skal begrænses. NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen. NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger Cortison injektion profundt for retinaklet. Pronationsdæmpende sko, evt indlæg. Sidste udvej er ortopæd kirurgisk release. Achhilodynia
5 Achillessenen er menneskets stærkeste sene. Med et tværsnit på ca. 1/2 cm 2 kan den tåle et træk på ca. 500 kg. Den overfører kraften fra de overfladiske lægmuskler (m.triceps surae) til calcaneus medførende plantarfleksion af foden. Ved kraftfulde afsæt, landinger eller blot mange gentagne belastninger såsom meget gang kan senen blive overbelastet, og der kan opstå inflammation af senen (tendinitis) af peritendon (peritendinitis) af slimsækkene omkring senen (bursitis) eller af achillessenens hæfte (traktionsapophysitis). En længerevarende eller tilbagevendende inflammation medfører ofte en degeneration af senen (tendinose), som er en disponerende årsag til tendinit ved belastning. Klinik: belastningssmerter sv.t. afficerede sene. Morgenstivhed, igangsætningsbesvær, smertetriade. Direkte smerter og hyppigt krepitation over afficerede del af senen, evt fortykkelse. Diff.diagn: tendinitis, peritendinitis, traktionsapophysitis, bursitis. Behandlingsforslag: Årsagen til overbelastningen skal begrænses Patienten instrueres i selvudspænding. Patienten instrueres i gradvis optræning af vævets styrke (tåvippe øvelser) Dette kan evt superviseres og suppleres af bløddelsbehandling af fysioterapeut NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen. NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger Cortison injektion profundt for seneaffektionen, eller direkte i afficerede bursa. Ved manglende succes bør pt vurderes mhp korrektion af evt disponerende malalignment (forkert bevægemønster) Sidste udvej er ortopæd kirurgi med excission af arvæv og /eller sene længde incision. Skinnebensbetændelse (Tendinitis/ periostitis/ stressfraktur) Hver eneste gang man sætter foden i jorden ved gang, løb eller hop absorberes en væsentlig del af stødet ved eccentrisk arbejde i m.tibialis anterior og m.tibialis posterior. Ved uvant mange og hårde stød kan der opstå senebetændelse og hvis man ikke reducerer stødet kan det udvikle sig til en benhindebetændelse og evt stressfraktur (træthedsbrud). Klinik: ved senebetændelse opstår klassisk smertetriade, ved periostitis mere konstante belastningssmerter og ved stressfraktur også hvile smerter. Men der er flydende overgange mellem tilstandene. Smerterne lokaliseres primært på margo anterior og margo posteromediale, hvor der ofte kan føles ømme knuder. Diff.diagnoser: muskelogesyndrom
6 Behandling: Årsagen til overbelastningen skal begrænses, således hårde landinger. Ved posteromedial smerte er aflastning 6-8 uger i reglen tilstrækkeligt, men ved anterior smerte skal stødbelastningerne så vidt muligt elimineres i 2 mdr. NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen. NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger Cortison injektion kan forsøges, men bør ikke bruges ved stressfraktur. Ved manglende succes bør pt vurderes mhp korrektion af evt disponerende malalignment (forkert bevægemønster) Sidste udvej henvisning til ortopæd kirurg mhp evt fascietomi (har ofte effekt ved posteromedial tendinitis/periostitis). Compartmentsyndrom/ muskellogesyndrom: Musklerne på underbenet er pakket inde i den stramme fascia cruris. Der er bindevævs septa ind til knoglerne og imellem knoglerne og således er underbenet opdelt i 4 muskelloger. Muskellogerne er meget stramme og ved hurtig belastningsøgning (især sporttræning) eller efter traumer med arvævsdannelse kan logerne blive så stramme, at musklerne klemmes, og derved kompromitteres karforsyningen. Klinik: når musklerne er i ro er der i reglen ingen problemer. Ved belastning opstår der væskeophobning i musklerne, og hvis muskellogen er for stram kompromiteres først veneafløbet. Når det sker, hober væske sig hurtigt op i muskellogen; den bliver hård og spændt og aflukker aterielle blodforsyning, hvorved al aktivitet må ophøre. Symptomerne sv.t. claudicatio gener. I klinikken findes i reglen ingen abnormiteter, men smerteprovokerende aktivitet giver den spændte og smertende muskelloge, og ved trykmåling med specialudstyr kan diagnosen stilles. Diff.diagnoser: tendinitis, periostitis, stressfraktur. Behandling: belastningsbegrænsning og gradvis optræning Korrektion af disponerende biomekaniske årsager Ved klart forhøjet trykmåling kommer man ikke udenom kirurgisk fascietomi. Arthrose: Arthrose i storetåens grundled ses tit, formentlig på traumatisk basis. Derimod er det sjældnere at se arthrose i de øvrige tåled. I talocrural leddet ses også arthrose. Arthrose i storetåen: funktionssmerter svt storetåens grundled. Kompromitteret gangafvikling. Patienten går mere over
7 laterale fodrand hvor der kan udvikles hyperkeratoser. Smerter ved kompression af leddet og ved dorsalfleksion. Diff.diagn: arthrose, arthrit, sesamoiditis, fleksor hallucis longus tendinitis. Behandling: traktion og artikulering kan undertiden hjælpe Stive såler i skoene som forhindrer dorsalfleksion af storetåen. Evt gængesål. Sidste udvej er operation. Arthrose i talo-cruralleddet: Patienten klager over primært belastningssmerter, smertetriade, senere kan der også være generende hvilesmerter. Ind imellem ses aflåsninger og ansamlinger i leddet. Arthrosetegn: Krebitus ved ledbevægelse (ved alder over 50 år). Smerter ved tryk direkte på brusken. Evt indskrænket bevægelighed, Evt ansamling Diff.diagn: arthritis, mus Behandlingsstrategi: Bruskvæv bliver kun ernæret gennem bevægelse. Det er derfor vigtigt at udføre daglige bevægeøvelser, men uden den store belastning. Således er svømning og cykling godt, men løb og gymnastik med hop skidt. NSAID ved ansamling I øvrigt smertestillende medicin Ved ansamling: Udtømmelse og dernæst injektion af steroid (højst 3 gange om året). Akupunktur er smertestillende Ved væsentlig indskrænket funktion og/eller hvilesmerter kan operation overvejes: Alloplastik eller dese Arthritis: Arthritis er en inflammation i synovia med væskeansamling i leddet. Dette kan udløses af arthrose, infektion, traumer eller af generel inflammatorisk sygdom (inflammatorisk reumatisk sygdom). Urinsur gigt afficerer ofte MTP I, og kaldes da Podagra. Dette giver et akut rødt hævet varm og smertende led, som ligner en infektion. Ofte ses febrilia (op til 38) og leukocytose, men ikke nødvendigvis forhøjet s-urat!. Polyarthriter afficerer ofte tåleddene. Seronegative arthriter medfører ofte entesopatier ved fascia plantaris og achillessenens tilhæftninger. Klinik: høj feber obs infektion, let feber obs infektion, inflammatorisk reumatisk sygdom, ingen feber obs inflammatorisk reumatisk sygdom, arthrose traume. synovit. Blodprøver: mindst Hgb, Leuk + Diff, SR, CRP, urat. Ledpunktur: sendes til mikroskopi (krystaller) og dyrkning. Diff.diagn: div intraartikulære lidelser: arthrose, distorsio, bruskkontusion,
8 Behandlingsstrategi: Ved mistanke om inflamatorisk reumatisk sygdom bør patienten henvises til reumatolog til relevant undersøgelse og behandling. NSAID opstartes i ventetiden herpå. Ved mistanke om infektion antibiotika, evt indlæggelse på ortopæd kirurgisk afdeling. Vurdering af pronation Pronation er en sammensat bevægelse. Men kan i den daglige klinik vurderes ved calcaneus valgus vinkling. Patienten står afslappet med lige meget vægt på begge ben. Undersøgeren iagttager hvorvidt der er udaddrejning af foden. Hvis dette er tilfældet bedes patienten gå lidt frem og tilbage, hvorunder tæerne helst skal pege lige frem. Vurder calcaneus valgus vinkling i patientens foretrukne stilling, og når tæerne peger lige fremefter. Der må kun være få grader calcaneus valgus vinkling i denne stilling. Derefter bedes man patienten holde hælene i gulvet og langsomt bøje ned i knæ. Herved føres vægten henover subtalær leddet hvorved der sker en pronationsbevægelse. Pronationsbevægelsen bør dog ikke overstige 5 (10 gr). Mere end det kaldes hyperpronation. Pronerer foden overhovedet ikke, bedes patienten om i samme stilling at dreje kroppen mod højre og venstre. Sker der fortsat ingen calcaneus valgus vinkling kaldes dette hypopronation. Svanghøjden og naviculares placering kan vurderes i samme stillinger.
9 Forfodsvarus/valgus. Patienten ligger i bugleje. Calcaneus placeres i neutralstilling i forhold til underbenets længdeakse. Herefter iagttages forfoden, for at se om de forreste trædepuder er vinklet i forhold til hælens trædepude. Er forfoden drejet indad i forhold til hælen kaldes dette forfodsvarus, og hvis den er drejet udad kaldes det forfodsvalgus. Ved vægtbæring vil forfoden presses i underlaget hvorved forfodsvarus vil medføre en calcaneus valgus vinkling, og dermed en hyperpronation. Forfodsfald. I samme afslappede stilling bør forfoden have en tværbue, hvis ikke kaldes dette forfodsfald. Hvis der er symptomgivende forfodsfald vil der i reglen være ømme kallositeter under caput metatars 2-3.
10 Achillessene træning 1. Pt. står på begge fødder på fladt gulv. Udfører gentagne hæl løft, stigende i antal, op til 20 x 3. Derefter gåes videre til næste trin. 2. Pt. står på den ene fod på fladt gulv. Udfører gentagne hæl løft, stigende i antal, op til 20 x 3. Derefter gåes videre til næste trin. 3. punkt 1-2 gentages med tæerne på tynd bog. 4. punkt 1-2 gentages med tæerne på tyk bog. 5. punkt 1-2 gentages med tæerne på trappetrin. Både den concentriske og excentriske belastning skal foretages langsomt. Fasciitis plantaris udspænding Pt. står på hælen og fører tæerne lidt op ad væggen. Knæet føres ind mod væggen således at m. triceps surae og fascia plantaris udspændes. Hold stillingen 30 sek. Kortvarig pause. Gentages. Samme øvelse udspænder achillessenens soleus del
11 Achillessene blokade Patienten i bugleje Profundt for senens maksimale ømme punkt foretages indstik med lateral adgang. NB: der må ikke føles modstand under injektionen (kunne betyde at nålen var placeret i senens substans) 1 ml lidokain, 1 ml steroid Fasciitis plantaris blokade. Pt. s stilling: i bugleje. Undersøgeren støtter foden med maven. Opsøg det ømmeste sted, der som regel findes proximalt, tæt på tuber calcaneus og lidt medialt herfor. Stik profundt for fascien ½ ml lidokain, ½ ml steroid
12 Tarsaltunnelsyndrom blokade Patienten i rygleje Lige proksimalt og distalt for mediale maleol foretages indstik i senernes længderetning. Udpalper a.tibialis og foretag indstikket ½ cm fra denne. ½ ml lidokain. ½ ml steroid. DISTORSIO PEDIS: Hvornår tages røntgen? 1) hvis pt. er ude af stand til at støtte på foden 2) ved smerter svt basis metatars 5 3) ved smerter posteriort på maleolerne 4) ved smerter proksimalt på crus Efterfølgende er det vigtigste balancetræning, evt på balancebræt (se balancetræning andet sted). Beskyt evt foden med tapening de første uger til måneder herefter, indtil balancen er genoptrænet (tager ca 10 uger med ordentlig gennemført balancetræning)..
Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:
aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,
Læs merewww.furesoe-reumatologerne.dk HOFTEN
HOFTEN Hoftearthrose Arthrose er en degeneration af den hyaline ledbrusk, som gradvis udvikles med alderen. Infektion, inflammation (arthrit), traumer mod brusken og uhensigtsmæssige belastninger disponerer
Læs merewww.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET
KNÆET Menisklæsion Menisker beskadiges især ved rotationstraumer. Baghornet af mediale menisk rammes hyppigst. Klinik: Hyppigt intermitterende aflåsninger og ansamlinger, smerter ved belastning eller smertejag
Læs mereAkut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod
Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.
Læs mereStrækøvelser. Achillessenen
Achillessenen Achillessenen er den senede del af lægmusklerne, der hæfter på hælbenet. Overbelastning af achillessenen ses ofte hos løbere. Tilstanden er som oftest karakteriseret ved smerter i achillessenen
Læs mereHospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg
Hospitalsenhed Midt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor A-kursus Ålborg 2014 Forfods-, svang- og hælsmerter - dvs. ondt i foden på 45 min.! Hvad I møder ofte i et fod-ambulatorie Case 1: 45-årig let overvægtig
Læs mereKroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret
Læs mereBristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.
Læs merespecialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange
specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange Jørgen Baas MD PhD baas@ki.au.dk fodens anatomi ankel subtalar led 30 knogler >20 mulige accessoriske knogler 37 ledfacetter
Læs mereUnderbenssmerter samt fod- og
Underbenssmerter samt fod- og ankelsmerter Indledning På dette område må de fleste af os vist erkende, at vor viden er mangelfuld, hvilket også fremgår af den total mangel på litteratur på området. Naturligvis
Læs mereVoksen erhvervet platfod
PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereFysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen
Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet
Læs mereved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.
Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller
Læs mereBasal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereFod- og ankelproblemer
Bengt Lund ORTOPÆDI 1113 Fod- og ankelproblemer Praktiserende læger møder ofte i konsultationen patienter med fod- og ankelproblemer. Denne artikel gennemgår de mest almindelige lidelser, og den giver
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereSådan træner du efter knoglebrud i ankel eller
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge
Læs mereHÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereUnderben & Fod. Underviser. Underbenet (Crus) 05-08-2014. Anatomi og Fysiologi. Martin Adelgaard. Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker
Underben & Fod Anatomi og Fysiologi 1 Underviser Martin Adelgaard Fysioterapeut P.Ba Biomekanisk løbestilsanalytiker Tidl. Team Danmark Kajakroer Fritid; kajak, løber og svømmer. 2 Underbenet (Crus) Tibia
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med REKONSTRUERET bageste KORSBÅND (PCL) Ophavsretten
Læs merePatientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese
Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.
Læs mereDisposition. Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen)
Fod Ankel Disposition Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Disposition Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Fod Fasciitis Plantaris Fod undervisning
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs mereResume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft
Resume af NIKKB roadshow ved Jonas Loft Forudsætningen for at lave en ordentlig ganganalyse er, at man kender de forskellige faser af gangfunktionen og ved hvordan foden bør bevæge sig i disse faser. Selvom
Læs mereHospi t al senhed Mi dt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor Viborg. A-kursus Århus Regi onshospi t al et Vi bor g
Hospi t al senhed Mi dt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor Viborg A-kursus Århus 2018 Smertetilstande i forfoden. De små tæers patologi, udredning og mulige behandlinger - dvs. ondt i foden på 1 time.!
Læs mereBasal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE FORMÅL MED KURSET
KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR INDSIGT I PLANLÆGNING
Læs merePatientinformation VMO. Træningsprogram
Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden
Læs mereSole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.
Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne
Læs mereFodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser. Michel Bach Hellfritzsch Ver
Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser Michel Bach Hellfritzsch Ver. 20180110 Dispostion til billedanalyse. Bløddelene Akser i foden Knoglestruktur Led inklusiv tilstødende
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereTerapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan
Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereGang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål
Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled
Ortopædkirurgisk Afdeling Kikkertoperation af knæled Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i dit knæled. Denne pjece fortæller dig lidt om, hvad en kikkertoperation er, hvordan det foregår,
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mere11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur
Patologi Generelt Aalborg 11/3-2014 Jens L. Olesen Sene Fibrilstruktur Sene Fibrilstruktur 1 Tendinose - forkalkning Enthesit Seneplacering 2 Seneplacering Sene - tendovaginit Seneruptur Skygge ved enderne
Læs mereAppendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.
Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,
Læs mereTræningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Læs mereTræning til patienter med nyt knæled
Træning til patienter med nyt knæled Før operationen: Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs merePatientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Artroskopi af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Information om Artroskopi af knæ Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Vedrørende
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING
Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereBehandlingsforslag Hoften
Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer
Læs mereOperation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Hallux rigidus: Kellers operation Ortopædkirurgisk Afdeling O OUH Svendborg Sygehus Forberedelse til operation
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereSådan træner du ved fodlidelser
Du skal træne på grund af dine fodlidelser. Her finder du en række øvelser, hvor fysioterapeuten udvælger de øvelser, som passer til dit træningsbehov. Formålet med træningen er at: smidiggøre fodleddet
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du
Læs mere1. Hvad er hammertå?... 4 2. Behandlingsdagen... 4 3. Udskrivelse... 5 4. Komplikationer... 5 5. Hjemme igen... 6 6. Efterbehandling...
Hammertå 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er hammertå?... 4 2. Behandlingsdagen... 4 2.1 Forberedelse til behandlingen... 4 2.2 Selve operationen... 4 2.3 Efter operationen... 5 3. Udskrivelse... 5 3.1 Hjemtransport...
Læs merePatientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Morbus de Quervain Seneskede betændelse Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til Morbus de Quervain Senerne til tommelfingeren løber
Læs mereKlinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.
ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereTræning til patienter med nyt hofteled
Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Læs mereLokal binyrebark - hormon-injektion i underekstremiteten
Af Finn Elkjær Johannsen Kontakt Finn.Elkjaer.Johannsen@ regionh.dk Biografi Finn Elkjær Johannsen, speciallæge i reumatologi ved Furesø Reumatologerne og overlæge på idrætsmedicinsk afdeling BBH. Derudover
Læs mereForfoden. Frank Linde. Fod/ankel-sektoren. Aarhus Universitetshospital
Forfoden Frank Linde Fod/ankel-sektoren Aarhus Universitetshospital Forfoden Hallux valgus Hallux varus Hallux rigidus Sesamknoglesygdom Lilletåknyst Hammertæer Overliggende tæer Krølletå Ustabile grundled
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereForstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre?
1 Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? Når anklen forstuves, bliver ledkapslen og ét eller flere ledbånd overstrakte, og der sker småbristninger i vævene. Skaden kan være så alvorlig, at både
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereChondromalacia patellae
Patientinformation Chondromalacia patellae Ved smerter i knæene, bag knæskallen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter i knæene Hvordan opstår generne? Knæleddets forreste del mellem knæskallen
Læs mereOPERATION VED HULFOD
OPERATION VED HULFOD Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hulfod i en grad,
Læs mereFYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Læs mereÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE
ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato: Diabetestype: Type 1 Type 2 Diabetes konstateret år: Navn: CPR-nummer: Fodterapeut: Felter med farve har betydning for beregning af risikogruppe Angiver at der kun
Læs mereKarpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.
Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereOverbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten
Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed
Læs mereBRUGSANVISNING. Flexaball Classic
BRUGSANVISNING Flexaball Classic Generel introduktion: Body-træningsgymnastikboldene giver mulighed for at lave en alsidig træning af kroppen. Spændinger/kramper løsnes, mave-og rygmusklerne styrkes og
Læs mereØvelser der forebygger alvorlige knæskader indenfor ungdomshåndbold
2 Øvelser der forebygger alvorlige knæskader indenfor ungdomshåndbold Skader er en uundgåelig del af et aktivt håndboldliv. Skaderne spænder fra lette muskelskader til alvorlige vridskader i knæet, hvor
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET
OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereForebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter
Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...
Læs mereVEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT
VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT LasF 2012 VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF INDLÆGSKORT Denne vejledning er udarbejdet for at kvalitetssikre de undersøgelser, der skal danne grundlag for den fodterapeutiske
Læs mereSkulderledsskred (Skulderluksation).
Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og
Læs mereInformation om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne
Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne Side 1 af 5 Tage- Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail: fysergo@auh.rm.dk
Læs mereOperation for skade på ledlæben
Patientinformation Operation for skade på ledlæben Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Operation for skade på ledlæben Din skulder er blevet beskadiget, har måske været af led, og
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereHar du Diabetes så pas på dine fødder
DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)
Læs mereHvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.
Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer
Læs mereKompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt
Patientinformation "Sår i Syd" Kompressionsstrømper Vejledning i brug af kompressionsstrømper Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet 2 Hvorfor kompressionsstrømper? Din
Læs mere